ER RESULTATERNE AF MEDLEMSSTATERNES KONTROL AF LANDBRUGSUDGIFTERNE PÅLIDELIGE?

Transkript

1 ISSN DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Særberetning nr ER RESULTATERNE AF MEDLEMSSTATERNES KONTROL AF LANDBRUGSUDGIFTERNE PÅLIDELIGE? DA

2

3 Særberetning nr ER RESULTATERNE AF MEDLEMSSTATERNES KONTROL AF LANDBRUGSUDGIFTERNE PÅLIDELIGE? (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF) DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

4 DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET 12, rue Alcide De Gasperi 1615 Luxembourg LUXEMBOURG Tlf Fax E post: eca-info@eca.europa.eu Internet: Særberetning nr Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN doi: /11505 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Luxembourg

5 3 INDHOLD Punkt FORKORTELSER GLOSSAR I-X RESUMÉ 1-20 INDLEDNING 1-5 FORMÅLET MED AT KONTROLLERE TRANSAKTIONER PÅ MEDLEMSSTATSNIVEAU I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK 6-20 FORBEREDELSE, UDARBEJDELSE OG VERIFICERING AF DE STATISTISKE RAPPORTER 7-12 DE NATIONALE BETALINGSORGANER UDFØRER DEN NØDVENDIGE KONTROL OG UDARBEJDER DE STATISTISKE RAPPORTER GODKENDELSESORGANERNE UNDERSØGER UDARBEJDELSEN AF RAPPORTERNE OG TESTER DE UNDERLIGGENDE DATA KOMMISSIONEN UNDERSØGER DE STATISTISKE RAPPORTER REVISIONENS OMFANG OG MÅL SAMT REVISIONSMETODEN BEMÆRKNINGER NÆSTEN ALLE DE REVIDEREDE BETALINGSORGANERS ADMINISTRATIVE KONTROL OG KONTROL PÅ STEDET ER KUN DELVIS EFFEKTIV SVAGHEDER I KVALITETEN AF DEN ADMINISTRATIVE KONTROL OG KONTROLLEN PÅ STEDET VEDRØRENDE DE AREALRELATEREDE EGFL-FORANSTALTNINGER MEDFØRER, AT UREGELMÆSSIGHEDER IKKE OPDAGES OG RAPPORTERES SVAGHEDER I KVALITETEN AF DEN ADMINISTRATIVE KONTROL OG KONTROLLEN PÅ STEDET VEDRØRENDE DE AREALRELATEREDE ELFUL-FORANSTALTNINGER MEDFØRER, AT UREGELMÆSSIGHEDER IKKE OPDAGES OG RAPPORTERES

6 MANGLER VED BETALINGSORGANERNES UDARBEJDELSE OG VERIFICERING AF DE STATISTISKE RAPPORTER SVÆKKER RAPPORTERNES PÅLIDELIGHED YDERLIGERE UPRÆCISE FORMULERINGER I KOMMISSIONENS RETNINGSLINJER SVÆKKER DE INDSAMLEDE OPLYSNINGERS NØJAGTIGHED OG RELEVANS DE REVIDEREDE BETALINGSORGANERS SYSTEMER TIL UDARBEJDELSE OG VERIFICERING AF RAPPORTERNE ER IKKE EFFEKTIVE GODKENDELSESORGANERNES ARBEJDE GIVER IKKE TILSTRÆKKELIG SIKKERHED MED HENSYN TIL KVALITETEN AF KONTROLLEN PÅ STEDET OG PÅLIDELIGHEDEN AF DE STATISTISKE RAPPORTER GODKENDELSESORGANERNES KONTROLLER AF BETALINGSORGANERNES KONTROL PÅ STEDET ER UTILSTRÆKKELIGE I ANTAL OG MED HENSYN TIL KVALITET HVAD ANGÅR DE GODKENDELSESORGANER, DER ANVENDER DEN VALGFRI PROCEDURE TIL»STYRKELSE AF SIKKERHEDEN«, KONSTATEREDE RETTEN, AT DERES VURDERINGER AF RESULTATERNE AF DE UDVIDEDE STIKPRØVETEST SVÆKKES AF ALVORLIGE MANGLER DE REVIDEREDE GODKENDELSESORGANERS GENNEMGANG AF DE STATISTISKE RAPPORTER HAR ET BEGRÆNSET OMFANG OG GIVER IKKE RIMELIG SIKKERHED MED HENSYN TIL DISSE RAPPORTERS PÅLIDELIGHED KONSTATEREDE MANGLER I KOMMISSIONENS GENNEMGANG AF MEDLEMSSTATERNES STATISTISKE RAPPORTER KOMMISSIONENS INFORMATIONSSYSTEM HAR EN UDFORMNING, DER IKKE ER HENSIGTSMÆSSIG I FORBINDELSE MED DE FORSKELLIGE FORMÅL, SOM OPLYSNINGERNE ANVENDES TIL TRODS DE OVENFOR BESKREVNE MANGLER KONSTATEREDE KOMMISSIONEN FEJL I OVER HALVDELEN AF MEDLEMSSTATERNES RAPPORTER GENNEMGANGEN AF DE STATISTISKE RAPPORTER I FORBINDELSE MED KOMMISSIONENS REVISIONER ER IKKE TILSTRÆKKELIG KOMMISSIONENS SKØN OVER UREGELMÆSSIGE BETALINGER ER IKKE STATISTISK GYLDIGT OG SVÆKKER PÅLIDELIGHEDEN AF DEN ÅRLIGE ERKLÆRING FRA GD FOR LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER MEDLEMSSTATERNES METODER TIL UDTAGELSE AF TILFÆLDIGE STIKPRØVER ER IKKE ALTID STATISTISK GYLDIGE, HVILKET SVÆKKER STIKPRØVERNES REPRÆSENTATIVITET KOMMISSIONENS METODE TIL AT ANSLÅ EN RESTFEJLFOREKOMST ER IKKE STATISTISK GYLDIG DEN FEJLFOREKOMST, DER RAPPORTERES AF GD FOR LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, KAN IKKE SAMMENLIGNES MED RETTENS SKØN VEDRØRENDE DEN MEST SANDSYNLIGE FEJLFOREKOMST

7 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 91 EFFEKTIVITETEN AF BETALINGSORGANERNES ADMINISTRATIVE KONTROL SÅVEL SOM DERES KONTROL PÅ STEDET BØR FORBEDRES VÆSENTLIGT UDARBEJDELSEN AF BETALINGSORGANERNES STATISTISKE RAPPORTER BØR FORBEDRES, OG DE BØR VERIFICERES GRUNDIGERE, FØR DE SENDES TIL KOMMISSIONEN 94 GODKENDELSESORGANERNES ARBEJDE GIVER IKKE KOMMISSIONEN TILSTRÆKKELIG SIKKERHED FOR, AT DE STATISTISKE RAPPORTER ER PÅLIDELIGE KOMMISSIONENS ANVENDELSE AF MEDLEMSSTATERNES STATISTIKKER ER UHENSIGTSMÆSSIG, OG DENS GENNEMGANG AF DEM ER BEGRÆNSET KOMMISSIONENS SKØN VEDRØRENDE RESTFEJLFOREKOMSTEN ER IKKE STATISTISK GYLDIGT BILAG I KOMMISSIONENS BEREGNING AF RESTFEJLFOREKOMSTERNE TIL DEN ÅRLIGE AKTIVITETSRAPPORT FOR 2012 BILAG II RESULTATERNE AF VURDERINGEN AF UDVALGTE OVERVÅGNINGS- OG KONTROLSYSTEMER EGFL-IFKS BILAG III RESULTATERNE AF VURDERINGEN AF UDVALGTE OVERVÅGNINGS- OG KONTROLSYSTEMER ELFUL BILAG IV OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE FEJL KONSTATERET VED DOKUMENTGENNEMGANGEN AF DE 414 SAGER BILAG V OVERSIGT OVER DEN PERIODE, SOM DE STATISTISKE RAPPORTER DÆKKER, OG DE FASTSATTE RAPPORTERINGSFRISTER KOMMISSIONENS SVAR

8 6 FORKORTELSER DAS: Revisionserklæring (Déclaration d assurance) EGFL: Den Europæiske Garantifond for Landbruget ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter: Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter GLM: God landbrugs- og miljømæssig stand IFKS: Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem LPIS: Markidentifikationssystem (Land Parcel Identification System) Moms: Merværdiafgift SAPS: Den generelle arealbetalingsordning SMR: Lovgivningsbestemt forvaltningskrav (Statutory Management Requirement) SPS: Enkeltbetalingsordningen

9 7 GLOSSAR Administrativ kontrol: Formaliseret og automatiseret kontrol, som betalingsorganerne udfører på alle ansøgninger for at efterprøve deres støtteberettigelse og opdage alle potentielle uregelmæssigheder. Delt forvaltning: Metode til gennemførelse af EU budgettet, hvor gennemførelsesopgaver uddelegeres til medlemsstaterne. Medlemsstaternes myndigheder udpeger organer til at være ansvarlige for at forvalte og kontrollere EU midlerne. Disse organer rapporterer til Kommissionen. I denne beretning er der tale om»betalingsorganer«og»godkendelsesorganer«. Den IFKS relaterede ELFUL population: Foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (dvs. arealeller dyrerelaterede foranstaltninger, f.eks. ordningen med betalinger for miljøvenligt landbrug). Den mest sandsynlige fejlforekomst: Rettens årlige bedste skøn vedrørende fejlprocenten i en kategori af betalinger. Fejlforekomsten beregnes på grundlag af resultaterne af de test, der er udført på en repræsentativ stikprøve af transaktioner i kategorien. Den udtrykkes som en procentdel af kategoriens samlede betalingsbeløb. Denne procentdel ligger med 95 % sandsynlighed inden for et konfidensinterval med en nedre og en øvre grænse. Den årlige aktivitetsrapport fra GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter: GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters årlige ledelsesvurdering af forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion (offentliggøres i marts). På grundlag af dette dokument afgiver generaldirektøren en erklæring om GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters udgifter, og begge dokumenter anvendes derefter i forbindelse med Rådet og Parlamentets dechargeprocedure. EGFL IFKS populationen: Foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (dvs. SPS eller SAPS). ELFUL populationen uden relation til IFKS: Foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og ikke forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (dvs. samtlige projektbaserede foranstaltninger, der ikke er arealrelaterede, f.eks. modernisering af landbrugsbedrifter). Fejlforekomster: Fejlforekomster beregnet i de statistiske rapporter for hver støtteforanstaltning og for hver kontrolmetode (kontrol på stedet og administrativ kontrol). Fejlforekomsten er den konstaterede fejl udtrykt som en procentdel af det beløb, der er anmeldt til godtgørelse i den relevante kategori. IFKS: Et integreret system bestående af databaser over bedrifter, ansøgninger, landbrugsparceller og betalingsrettigheder (i medlemsstater, der anvender SPS). Disse databaser bruges til administrativ krydskontrol af alle støtteansøgninger under de fleste EGFL foranstaltninger (f.eks. SPS, SAPS og andre ordninger med direkte betalinger). Kontrol på stedet: Efterprøvning af transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Kontrollen foretages af betalingsorganets kontrollører og omfatter et besøg hos ansøgeren (f.eks. kontrol på en bedrift for at måle og vurdere, om de anmeldte parceller er støtteberettigede). LPIS: En database over hele medlemsstatens landbrugsareal (referenceparceller) og støtteberettigede områder. Databasens pålidelighed har afgørende betydning for kvaliteten af den administrative krydskontrol, hvor det efterprøves, at der kun betales støtte vedrørende støtteberettiget jord. Restfejlforekomst: Kommissionens skøn vedrørende det omfang af uregelmæssigheder, der fortsat er i transaktionerne, når samtlige kontroller er udført. Kommissionen beregner fire restfejlforekomster på EU niveau (én for hver udgiftspopulation) og offentliggør dem i den årlige aktivitetsrapport fra GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

10 8 Rettens årsberetning: Indeholder resultaterne af Rettens finansielle revisioner i form af revisionserklæringer om EU s almindelige budget og om Den Europæiske Udviklingsfond (offentliggøres hvert år i november). Revision i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning: Juridisk kritisk revision af udvalgte støtteforanstaltninger, som Kommissionens tjenester foretager på flerårig basis for at efterprøve, om betalingsorganerne har afholdt landbrugsudgifterne i overensstemmelse med EU reglerne. Manglende overensstemmelse fører i de fleste tilfælde til, at medlemsstaterne pålægges faste finansielle korrektioner. Statistiske rapporter: Årlige rapporter, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, og som indeholder resultaterne af betalingsorganernes administrative kontrol og deres kontrol på stedet. X tabel: Komplet registrering af alle de regnskabsoplysninger, som er nødvendige til statistik- og kontrolformål, og som medlemsstaterne skal sende til Kommissionen senest den 15. februar i året efter det år, som dataene vedrører 1. 1 Oplysningernes struktur er beskrevet i Kommissionens forordning (EU) nr. 825/2010 af 20. september 2010 om form og indhold af de regnskabsoplysninger, der skal forelægges for Kommissionen i forbindelse med regnskabsafslutningen for EGFL og ELFUL og i forbindelse med kontrol og udarbejdelse af overslag (EUT L 247 af , s. 1).

11 9 RESUMÉ I. Kommissionen deler ansvaret for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik med medlemsstaterne. Landbrugsudgifterne administreres og udbetales således af nationale eller regionale betalingsorganer. Disse betalingsorganer rapporterer til Kommissionen. Medlemsstaterne udpeger uafhængige godkendelsesorganer, som over for Kommissionen attesterer betalingsorganernes årsregnskaber og bekræfter kvaliteten af deres kontrolsystemer. II. Betalingsorganerne foretager administrativ kontrol af støtteansøgningerne for at efterprøve deres støtteberettigelse. De foretager også kontrol på stedet af en stikprøve af ansøgere. De fejl, der opdages ved disse kontroller, fører til nedsættelse af de støttebeløb, som ansøgerne har anmodet om. Medlemsstaterne indberetter hvert år resultaterne af kontrollen til Kommissionen (statistiske rapporter). III. Kommissionen bruger disse oplysninger i forbindelse med dechargeproceduren over for Europa Parlamentet og Rådet. Kommissionen lægger medlemsstaternes statistiske rapporter til grund for sit skøn vedrørende en restfejlforekomst, der angives som en procentdel af betalingsbeløbet og skal vise den finansielle effekt af uregelmæssighederne i de afholdte betalinger efter udførelsen af samtlige kontroller. En konsolidering af de statistiske rapporter på EU niveau og denne restfejlforekomst offentliggøres i GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters årlige aktivitetsrapport. IV. Kommissionen udsender retningslinjer om etableringen af kontrolsystemer i betalingsorganerne og udarbejdelsen af de statistiske rapporter. Revisionen viste imidlertid, at disse retningslinjer ikke altid anvendes korrekt. De fleste af betalingsorganerne sikrer ikke, at rapporterne er nøjagtige, før de bliver sendt til Kommissionen. De reviderede betalingsorganer udførte verificeringstest, men disse var af begrænset karakter og omfang og havde ikke forhindret de fejl, der senere blev konstateret ved Kommissionens skrivebordsgennemgang og ved Rettens revision. V. Samlet set konkluderer Retten, at resultaterne af den kontrol af landbrugsudgifterne, som medlemsstaterne udfører og indberetter til Kommissionen, ikke er pålidelige. VI. Både Rettens revisioner og Kommissionens egne revisioner viser, at betalingsorganernes systemer til administrativ kontrol og kontrol på stedet kun var delvis effektive med hensyn til at opdage uregelmæssige udgifter, og det underminerer i alvorlig grad pålideligheden af de oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen. VII. Retten konkluderer også, at det arbejde, godkendelsesorganerne for øjeblikket udfører, ikke giver Kommissionen tilstrækkelig sikkerhed hverken med hensyn til kvaliteten af kontrollen på stedet eller pålideligheden af de statistiske rapporter.

12 10 RESUMÉ VIII. Retten mener ikke, at det informationssystem, Kommissionen for øjeblikket har adgang til, effektivt dækker Kommissionens behov. Nogle af de oplysninger, der stilles til rådighed på nuværende tidspunkt, er ikke fuldt ud relevante eller er så ufuldstændige og unøjagtige, at de ikke uden videre kan bruges i den årlige aktivitetsrapport og i forbindelse med dechargeproceduren. Kommissionens begrænsede gennemgang af medlemsstaternes statistikker kan ikke sikre, at de er pålidelige. IX. På grund af de svagheder, der er beskrevet i denne beretning, udgør de oplysninger, der er til rådighed for Kommissionen, ikke et pålideligt grundlag for dens skøn vedrørende en restfejlforekomst. Endvidere er Kommissionens justeringer af fejlforekomsterne i de statistiske rapporter ikke statistisk gyldige. Og dermed er dens skøn vedrørende restfejlforekomsten heller ikke statistisk gyldigt. X. Retten anbefaler følgende: Kommissionens retningslinjer til godkendelsesorganerne bør ændres med henblik på at øge størrelsen af den stikprøve af kontroller på stedet, der skal testes, stille krav om genudførelse af kontroller og føre tættere kontrol med udarbejdelsen af de statistiske rapporter Kommissionen bør genoverveje den nuværende rapporteringsordning for betalingsorganerne med henblik på at sikre, at den på det mest hensigtsmæssige tidspunkt modtager relevante og fuldstændige oplysninger, som den kan bruge i forbindelse med dechargeproceduren. Endvidere bør Kommissionen også øge effektiviteten af sin skrivebordskontrol og kontrol på stedet af medlemsstaternes statistiske rapporter. Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå frem til et statistisk gyldigt skøn over uregelmæssighederne i betalingerne baseret på betalingsorganernes arbejde og godkendelsesorganers udvidede rolle, forudsat at disse organers arbejde forbedres tilstrækkeligt. Betalingsorganernes kontrol på stedet bør udføres mere stringent, og kvaliteten af LPIS databaserne bør forbedres Kommissionens retningslinjer for etablering af hensigtsmæssige kontrolsystemer og udarbejdelse af de statistiske rapporter bør præciseres, og anvendelsen af disse retningslinjer bør overvåges strengere

13 11 INDLEDNING FORMÅLET MED AT KONTROLLERE TRANSAKTIONER PÅ MEDLEMSSTATSNIVEAU I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK 1. Kommissionen deler ansvaret for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik med medlemsstaterne. 2. EU budgettet finansierer landbrugsudgifterne gennem to fonde 2 : Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), der fuldt ud finansierer EU s direkte støtte og markedsforanstaltninger 3, og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der medfinansierer programmer for udvikling af landdistrikterne. 3. Størsteparten af den direkte støtte ydes under enkeltbetalingsordningen 4 (SPS) og i ti medlemsstater 5 under den generelle arealbetalingsordning 6 (SAPS), som er en overgangsordning. Derudover findes der mere end 30 andre ordninger for supplerende direkte støtte til bestemte landbrugssektorer. 4. Støtte til udvikling af landdistrikter implementeres gennem regionale og nationale programmer for udvikling af landdistrikter. Der kan være tale om arealrelateret støtte såsom betalinger for miljøvenligt landbrug og godtgørelser til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper eller støtte til specifikke projekter såsom modernisering af landbrugsbedrifter og oprettelse af basale tjenester for befolkningen i landdistrikterne. 5. Eftersom Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af EU budgettet, har den brug for relevante oplysninger fra medlemsstaterne om deres gennemførelse af den fælles landbrugspolitik. De årlige statistiske rapporter, som indeholder resultaterne af de nationale betalingsorganers administrative kontrol og deres kontrol på stedet 7, er en vigtig informationskilde. 2 Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af , s. 1). 3 Bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres, f.eks. salgsfremstød og skolefrugtordningen. 4 SPS er en indkomststøtteordning, hvor landbrugere med betalingsrettigheder hvert år skal aktivere disse rettigheder med landbrugsjord, som de råder over, for at kunne modtage betaling. Rettighederne blev tildelt landbrugerne efter modeller, der er fastsat i EU lovgivningen. 5 Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet. 6 SAPS er en forenklet indkomststøtteordning for landbrugere. Støtten udbetales årligt på grundlag af det støtteberettigede areal, som landbrugerne råder over. 7 Med hensyn til rapportering om EGFL foranstaltninger for direkte støtte, jf. artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 316 af , s. 65). Med hensyn til rapportering om ELFUL foranstaltninger, jf. artikel 16, 17 og 31 i Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 25 af , s. 8).

14 12 FORBEREDELSE, UDARBEJDELSE OG VERIFICERING AF DE STATISTISKE RAPPORTER 6. Figur 1 viser de centrale processer i forbindelse med forberedelsen, udarbejdelsen og verificeringen af de statistiske rapporter om de arealbaserede foranstaltninger under EGFL. De involverede organers roller beskrives nærmere i det følgende. Tilsvarende processer finder sted i forbindelse med rapporter om andre EGFL- og ELFUL foranstaltninger. FIGUR 1 CENTRALE PROCESSER I FORBINDELSE MED DE STATISTISKE RAPPORTER, DER DÆKKER 2010-STØTTEANSØGNINGERNE VEDRØRENDE DE AREALBASEREDE EGFL-FORANSTALTNINGER Indsendelse af støtteansøgninger (senest i maj 2010) Betalingsorganet Administrativ kontrol af samtlige ansøgninger Udvælgelse af tilfældige og risikobaserede stikprøver til kontrol på stedet Udførelse af kontrol på stedet Indlæsning af kontrolresultaterne i databaserne Beregning af støtten Anvisning og udbetaling af støtten (december 2010 til juni 2011) De underliggende data uploades Godkendelsesorganets kontrol Godkendelsesorganet Vurdering af kontrolmiljøet Systemtest af betalingsorganets kontrol på stedet Gennemgang af kontrolstatistikker Betalingsorganet Udarbejdelse af de statistiske rapporter Afstemning af dataene i rapporterne med databaserne og yderligere verificeringstest Statistikkerne sendes senest den 15. juli 2011 Kommissionen Korrespondance/ ændringer Godkendelsesorganets rapport og udtalelse afgives senest den 15. februar 2012 Verificering af de enkelte medlemsstaters statistikker Udarbejdelse af sammenfattede statistikker på grundlag af medlemsstaternes statistikker Verificering af de konsoliderede statistikker og beregninger af restfejlforekomster Offentliggørelse i den årlige aktivitetsrapport (marts 2012)

15 13 DE NATIONALE BETALINGSORGANER UDFØRER DEN NØDVENDIGE KONTROL OG UDARBEJDER DE STATISTISKE RAPPORTER 7. EU s landbrugsudgifter administreres og udbetales af 81 nationale og regionale betalingsorganer. Disse betalingsorganer skal enten direkte eller gennem bemyndigede organer kontrollere, om de ansøgninger, som de modtager fra landbrugerne, er støtteberettigede. 8. Kontrollen foretages i form af administrativ kontrol og kontrol på stedet. Der foretages administrativ kontrol af samtlige ansøgninger, mens der kun foretages kontrol på stedet vedrørende en stikprøve af ansøgningerne. 9. En række EU forordninger fastsætter fælles regler for udførelsen af kontrollen, herunder hvad der skal kontrolleres, hvordan stikprøverne skal udtages, og hvad kontrollen som minimum skal dække i forbindelse med de forskellige typer støtte. Det har altid været et lovkrav, at der skal udtages en tilfældig stikprøve af ansøgere til kontrol på stedet i forbindelse med EGFL- og ELFUL ordningerne under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) 8, men først i 2011 blev det et krav i forbindelse med ELFUL foranstaltninger, som ikke er arealbaserede Resultaterne af den administrative kontrol og kontrollen på stedet registreres i betalingsorganernes databaser. De fejl, der opdages ved disse kontroller, fører til nedsættelse af de støttebeløb, som ansøgerne har anmodet om. 8 I henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1122/2009 skal kontrollen på stedet omfatte mindst 5 % af alle støttemodtagere, og medlemsstaterne skal udvælge mellem 20 % og 25 % af disse 5 % af støttemodtagerne tilfældigt. Resten skal udvælges på grundlag af en risikoanalyse. 9 I henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 65/2011 skal de udgifter, der er omfattet af kontrol på stedet, udgøre mindst 4 % af de udgifter, der er betalt i det pågældende år, og for hele programmeringsperioden skal de udgifter, der er omfattet af kontrol på stedet, udgøre mindst 5 %. Denne forordning indfører også et krav om udtagelse af en tilfældig stikprøve af støttemodtagere til kontrol på stedet (mellem 20 % og 25 % af de udgifter, der udvælges til kontrol på stedet). 11. De statistiske rapporter, der redegør for resultaterne af disse kontroller, skal udarbejdes i et format, som Kommissionen har opstillet. Dette format er fastlagt i elektroniske skabeloner og retningslinjer, og det varierer afhængigt af de forskellige landbrugsforanstaltningers specifikke karakteristika. I de fleste statistiske rapporter skal følgende oplyses: a) det samlede antal ansøgere, der anmoder om støtte, og antallet af ansøgere, der er kontrolleret på stedet b) det samlede beløb, som ansøgerne har anmodet om (eller fået udbetalt), og det samlede beløb, der er kontrolleret på stedet c) de støttenedsættelser, betalingsorganerne har foretaget, og fordelingen af det samlede beløb på henholdsvis ansøgere, der er blevet kontrolleret på stedet, og ansøgere, der ikke er blevet kontrolleret på stedet.

16 Kontrolresultaterne for hvert betalingsorgan og for hver medlemsstat skal sendes til Kommissionen senest den 15. juli i året efter det år, som dataene vedrører. Med hensyn til ansøgninger indsendt i 2010 (år n) skal betalingsorganerne således rapportere om deres kontrol af dem senest den 15. juli 2011 (år n+1). GODKENDELSESORGANERNE UNDERSØGER UDARBEJDELSEN AF RAPPORTERNE OG TESTER DE UNDERLIGGENDE DATA 13. Godkendelsesorganerne er uafhængige revisionsorganer, som medlemsstaterne udpeger til at gennemgå betalingsorganernes regnskaber og bilag og rapportere til Kommissionen. Rapporterne skal sammen med betalingsorganernes årsregnskaber sendes til Kommissionen senest den 15. februar i året efter det år, hvor betalingerne blev afholdt. Eksempel: Vedrørende ansøgninger indsendt i 2010 (år n) afholdes betalingerne i 2011 (år n+1), og godkendelsesorganernes rapporter skal indsendes senest den 15. juli 2012 (år n+2). 14. Kommissionen har udsendt retningslinjer for det arbejde, godkendelsesorganerne skal udføre, og for formatet af de rapporter, som de skal indsende. Det enkelte godkendelsesorgan skal bl.a.: a) afgive udtalelse om kontrolmiljøets kvalitet efter at have genudført mindst ti af betalingsorganets kontroller på stedet (pr. udgiftspopulation 10 ) 10 Der er fire udgiftspopulationer: EGFL udgifter omfattet af IFKS, EGFL udgifter, som ikke er omfattet af IFKS, ELFUL udgifter omfattet af IFKS og ELFUL udgifter, som ikke er omfattet af IFKS. 11 Denne vurdering har siden regnskabsåret 2008 været et krav fra Kommissionens side. 12 Stikprøvens størrelse afhænger af den sikkerhed, som godkendelsesorganet har kunnet opnå fra betalingsorganets system for intern kontrol og dette systems funktionsmåde. 13 I henhold til Kommissionens retningslinje bør godkendelsesorganets arbejde ikke kun bestå i at efterprøve kvaliteten af betalingsorganets kontrol på stedet, men omfatte hele behandlingen af sagen, fra modtagelsen af støtteansøgningen til beregningen og gennemførelsen af den endelige betaling med eventuelle nedsættelser og sanktioner. b) afgive udtalelse om, hvorvidt de statistiske rapporter med resultaterne af den administrative kontrol og kontrollen på stedet er udarbejdet korrekt og afstemt med betalingsorganets database med et tilstrækkeligt revisionsspor Siden 2010 har Kommissionen givet medlemsstaterne mulighed for at lade godkendelsesorganerne foretage en udvidet revision af betalingsorganerne. Ved en sådan udvidet revision skal der for hver udgiftspopulation udtages en stikprøve på mellem 110 og 180 af betalingsorganets kontroller på stedet 12, og disse skal genudføres fuldt ud af godkendelsesorganerne 13. Denne indgående revision betegnes som en»styrkelse af sikkerheden«med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af transaktionerne på støttemodtagerniveau gennem godkendelsesorganernes arbejde.

17 Når medlemsstaterne benytter sig af muligheden for»styrkelse af sikkerheden«, vil Kommissionens finansielle korrektioner kun omfatte et beløb svarende til den fejlforekomst, der fremgår af de kontroller, som godkendelsesorganerne har godkendt. Indtil videre har fem medlemsstater (Bulgarien, Grækenland, Luxembourg, Rumænien og Det Forenede Kongerige (Nordirland)) valgt at benytte sig af denne mulighed. 17. Forordningen om de finansielle regler 14 af 25. oktober 2012 fastsætter, at godkendelsesorganerne skal afgive udtalelse om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Dermed vil»styrkelsen af sikkerheden«blive obligatorisk i samtlige medlemsstater. Lovforslagene vedrørende den fælles landbrugspolitik i perioden indeholder også bestemmelser om dette, og Kommissionen er ved at udarbejde en ny retningslinje for, hvordan disse bestemmelser skal gennemføres. 14 Artikel 59, stk. 5, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af , s. 1). KOMMISSIONEN UNDERSØGER DE STATISTISKE RAPPORTER 18. Kommissionen foretager en skrivebordsgennemgang af de statistiske rapporter. Denne gennemgang er en blanding af automatiserede kontroller, der efterprøver, om dataene i den enkelte rapport stemmer overens med hinanden, og manuelle kontroller, der sammenligner dataene i rapporten med oplysninger fra det foregående år eller fra andre rapporter. Når Kommissionen opdager fejl eller uoverensstemmelser i en rapport, anmoder den medlemsstaten om at afhjælpe situationen, normalt ved at indsende korrigerede data. 19. Kommissionen udfører også revisioner vedrørende udvalgte betalingsorganers forvaltnings- og kontrolsystemer og disse systemers funktionsmåde. Ved disse revisioner efterprøver Kommissionen normalt pålideligheden af betalingsorganets kontroller på stedet ved at genudføre en stikprøve af dem. 20. Når alle de forskellige betalingsorganers rapporter er blevet valideret, bruger Kommissionen dataene til at beregne en restfejlforekomst, der oplyses i den årlige aktivitetsrapport (jf. bilag I, som illustrerer Kommissionens metode til beregning af restfejlforekomsten).

18 16 REVISIONENS OMFANG OG MÅL SAMT REVISIONSMETODEN 21. Retten søgte svar på følgende hovedspørgsmål:»er resultaterne af den kontrol af landbrugsudgifterne, som medlemsstaterne udfører og indberetter til Kommissionen, pålidelige?«22. Dette overordnede spørgsmål blev opdelt i fem delspørgsmål: a) Er betalingsorganernes administrative kontrol og deres kontrol på stedet effektiv? b) Bliver de statistiske rapporter, der indeholder resultaterne af betalingsorganernes kontrol, udarbejdet og verificeret korrekt, før de sendes til Kommissionen? c) Giver godkendelsesorganernes arbejde tilstrækkelig sikkerhed med hensyn til kvaliteten af kontrollen på stedet og pålideligheden af de statistiske rapporter? d) Sikrer Kommissionen, at de statistiske rapporter er pålidelige? e) Er Kommissionens beregning af restfejlforekomsten statistisk gyldig? 23. Revisionen vedrørte de statistiske rapporter, som indeholdt 2010-resultaterne af den administrative kontrol og kontrollen på stedet vedrørende ordninger for udvikling af landdistrikter og ordninger for direkte støtte, og som indgik i GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters årlige aktivitetsrapport for regnskabsåret Retten undersøgte også beregningen af restfejlforekomsterne og beskrivelsen af denne beregning i GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters årlige aktivitetsrapport for regnskabsårene 2011 og Revisionen omfattede de statistiske rapporter vedrørende de finansielt mest betydningsfulde støtteordninger, som tegnede sig for over 86 % af landbrugsudgifterne. Dette er illustreret i tabel 1:

19 Rettens vurdering af effektiviteten af de systemer, som betalingsorganerne har implementeret med henblik på den administrative kontrol og kontrollen på stedet, bygger på resultaterne af DAS revisionen vedrørende 2010, 2011 og Under revisionen besøgte Retten ni betalingsorganer i otte medlemsstater 15. Disse ni betalingsorganer forvaltede 28 % af den direkte EGFL støtte og 41 % af ELFUL udgifterne i Rettens revisorer mødtes også med repræsentanter for de relevante godkendelsesorganer og de ansatte i Kommissionen, der behandler de statistiske rapporter. 15 Følgende medlemsstater (betalingsorganer) var omfattet af revisionen: Bulgarien (SFA), Den Tjekkiske Republik (SAIF), Grækenland (OPEKEPE), Spanien (Castilla La Mancha), Italien (AGEA), Polen (ARMA), Rumænien (PIAA og PARDF) og Det Forenede Kongerige (RPA). TABEL 1 OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE LANDBRUGSSTØTTEORDNINGER OG UDGIFTERNE HERTIL I 2011 Betegnelse Interventioner på landbrugsmarkeder (EGFL-populationen uden relation til IFKS) Udgifter afholdt i regnskabsåret 2011 (millioner euro) procent Omfattet af revisionen? ,3 % Nej Enkeltbetalingsordningen (del af EGFL-IFKS-populationen) ,4 % Ja Den generelle arealbetalingsordning (del af EGFL-IFKS-populationen) Anden direkte støtte (del af den IFKS-relaterede ELFUL-population) Udvikling af landdistrikter (både den IFKS-relaterede ELFUL-population og ELFUL-populationen uden relation til IFKS) Kilde: Rettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret ,1 % Ja ,1 % Nej ,1 % Ja I ALT ,0 % 86,6 %

20 Revisionen havde fokus på effektiviteten af de systemer, der skal sikre pålideligheden af medlemsstaternes kontrolstatistikker. Nærmere bestemt bestod revisionsarbejdet i følgende: a) Med hensyn til betalingsorganerne gennemgik Retten de forvaltningssystemer, der blev anvendt til udarbejdelse og validering af den administrative kontrol og kontrollen på stedet vedrørende både EGFL- og ELFUL foranstaltninger. Retten foretog dokumentgennemgang af 415 ansøgninger, som betalingsorganernes kontrollører havde kontrolleret på stedet, for at afgøre, om disse ansøgninger var beskrevet korrekt i rapporterne til Kommissionen. Endvidere blev den tilfældige udtagelse af stikprøver gennemgået for at afgøre, om stikprøverne var statistisk repræsentative b) Med hensyn til godkendelsesorganerne undersøgte Retten dels procedurerne for godkendelse og validering af de statistiske rapporters pålidelighed, dels vurderingen af kvaliteten af betalingsorganets kontrol på stedet c) Med hensyn til Kommissionen gennemgik Retten de procedurer, der blev anvendt til at kontrollere de statistiske rapporter, herunder Kommissionens beregning af restfejlforekomsten. Retten var særlig opmærksom på større justeringer og korrektioner, der var foretaget vedrørende disse rapporter. I sin årsberetning for 2012 bemærkede Retten i forbindelse med den årlige aktivitetsrapport fra GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, at Kommissionen havde ændret sin metode for beregning af restfejlforekomsten vedrørende afkoblet direkte støtte (EGFL). I denne særberetning bygger Retten videre på sine tidligere bemærkninger med en indgående vurdering af, om den kontrol af landbrugsudgifterne (både EGFL og ELFUL), der foretages af medlemsstaterne, er pålidelige, og om Kommissionens beregning af restfejlforekomsten er gyldig. Revisionens omfang er således større end i forbindelse med årsberetningen for 2012.

21 19 BEMÆRKNINGER NÆSTEN ALLE DE REVIDEREDE BETALINGSORGANERS ADMINISTRATIVE KONTROL OG KONTROL PÅ STEDET ER KUN DELVIS EFFEKTIV 28. Den administrative kontrol omfatter alle de formaliserede kontroller og automatiserede krydskontroller, der er nødvendige for at efterprøve ansøgningernes støtteberettigelse og opdage alle potentielle uregelmæssigheder. F.eks. bør ansøgninger vedrørende bestemte parceller sammenholdes med databaser, hvor arealernes støtteberettigelse er registreret. 29. I forbindelse med kontrol på stedet skal betalingsorganets kontrollører kontrollere, at den parcel eller det projekt, som de inspicerer, matcher oplysningerne i ansøgningen, f.eks. ved at opmåle parcellen, undersøge projektets særlige karakteristika eller undersøge dokumentationen vedrørende en indkøbsprocedure. 16 Retten beregner sit skøn vedrørende fejlforekomsten på grundlag af en repræsentativ stikprøve. Det anførte tal er det bedste skøn. Retten kan med 95 % sikkerhed sige, at fejlforekomsten i populationen for 2011 ligger mellem 1,1 % og 4,7 %, og at den i populationen for 2012 ligger mellem 1,7 % og 5,9 % (henholdsvis den nedre og den øvre fejlgrænse). SVAGHEDER I KVALITETEN AF DEN ADMINISTRATIVE KONTROL OG KONTROLLEN PÅ STEDET VEDRØRENDE DE AREALRELATEREDE EGFL FORANSTALTNINGER MEDFØRER, AT UREGELMÆSSIGHEDER IKKE OPDAGES OG RAPPORTERES 30. Mellem 2010 og 2012 besøgte Retten 15 betalingsorganer i 10 medlemsstater for at vurdere effektiviteten af deres overvågnings- og kontrolsystemer vedrørende SPS/SAPS. Retten vurderede, at kun ét betalingsorgan havde effektive systemer til både administrativ kontrol og kontrol på stedet, og at de øvrige 14 betalingsorganer på mindst ét område måtte betegnes som delvis effektive eller ikke effektive Der gives et resumé af vurderingerne i bilag II. 31. Med hensyn til EGFL udgifterne i 2011 og 2012 viste Rettens test af 180 transaktioner, at henholdsvis 39 % og 41 % af disse transaktioner var behæftet med fejl. Retten anslår den mest sandsynlige fejlforekomst til henholdsvis 2,9 % og 3,8 % 16. En væsentlig del af disse fejl skyldtes, at den administrative kontrol var ineffektiv, eller at betalingsorganernes støtteberegninger ikke var korrekte.

22 På grundlag af de nævnte revisioner 17 samt forvaltningsrevisioner vedrørende SPS og SAPS 18 konstaterede Retten følgende væsentlige svagheder, som indvirker på dataene i betalingsorganernes rapporter og dermed på Kommissionens beregning af restfejlforekomsten: Der var ikke tilstrækkelige procedurer, som kunne sikre, at SAPS- og SPS støtte kun betales til modtagere, der opfylder forordningens definition på en»landbruger«der var svagheder med hensyn til pålideligheden af markidentifikationssystemet 19 (LPIS), eftersom ikke støtteberettigede arealer var registreret som støtteberettigede (jf. eksempler i tekstboks 1) Ikke støtteberettigede parceller i landbrugernes anmeldelser var (af betalingsorganerne) blevet erstattet med andre parceller efter den lovbestemte frist 20 Betalingsorganerne havde foretaget ukorrekte støtteberegninger (hovedsagelig på grund af fejl i betalingsrettighederne, der også fastlægges af betalingsorganerne) Den støtteberettigede jord på de anmeldte parceller var vurderet forkert 21 (jf. eksemplet i tekstboks 2). 17 Jf. Rettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsårene 2010, 2011 og Særberetning nr. 5/2011»Enkeltbetalingsordningen (SPS): emner, der bør tages op til behandling, for at den økonomiske forvaltning kan blive mere forsvarlig«, og særberetning nr. 16/2012:»Effektiviteten af den generelle arealbetalingsordning som overgangsstøtteordning for landbrugerne i de nye medlemsstater«( 19 LPIS er en database over hele medlemsstatens landbrugsareal (referenceparceller) og de støtteberettigede områder. Databasens pålidelighed har afgørende betydning for kvaliteten af den administrative krydskontrol, hvor det efterprøves, at der kun betales støtte vedrørende støtteberettiget jord. 20 Jf. eksempel 3.3 i Rettens årsberetning for regnskabsåret 2011 (EUT C 344 af , s. 1). 21 I forbindelse med DAS systemrevisionerne i relation til SPS og SAPS vedrørende 2010, 2011 og 2012 genudførte Retten 80 kontroller på stedet, der var foretaget af betalingsorganernes kontrollører i 10 medlemsstater. Disse kontroller omfattede genopmåling og fastlæggelse af arealer på 511 parceller. Retten konstaterede, at 11 % af parcellerne var behæftet med fejl, eftersom de arealer, Retten fastlagde, afveg med mere end den fastsatte tolerancemargin fra de arealer, betalingsorganerne havde fastlagt. TEKSTBOKS 1 EKSEMPLER PÅ UKORREKTE DATA I LPIS Hos to betalingsorganer (Lombardiet i Italien og Galicien i Spanien) fandt Retten tilfælde, hvor parceller var registreret som fuldt støtteberettigede i LPIS, selv om de var dækket af tæt skov eller på grund af andre karakteristika ikke var støtteberettigede. Revisionsretten konstaterede også, at LPIS ikke var opdateret med resultaterne af betalingsorganernes seneste kontroller på stedet (Spanien (Galicien), Italien (Lombardiet) og Ungarn). Kilde: Eksempel 3.4 i Rettens årsberetning for regnskabsåret 2011.

23 21 TEKSTBOKS 2 IKKE STØTTEBERETTIGET JORD VAR UNDER BETALINGSORGANETS KONTROL BLEVET VURDERET TIL AT VÆRE NÆSTEN FULDT STØTTEBERETTIGET I Polen skal der ifølge kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand være regelmæssig aktivitet på agerjord. Retten konstaterede imidlertid, at der var udbetalt SAPS støtte i relation til uudnyttet agerjord (jf. eksemplet på billede 1). Retten konstaterede ofte lignende forhold hos de besøgte støttemodtagere. SAPS modtagerne modtog i de fleste tilfælde fuld støtte eller støtte med meget små nedsættelser, selv når myndighederne konstaterede, at de ikke havde udnyttet deres jord i adskillige år. Billede 1 Tidligere agerjord, der ikke var blevet udnyttet i flere år Kilde: Rettens særberetning nr. 16/2012 (s. 23).

24 22 SVAGHEDER I KVALITETEN AF DEN ADMINISTRATIVE KONTROL OG KONTROLLEN PÅ STEDET VEDRØRENDE DE AREALRELATEREDE ELFUL FORANSTALTNINGER MEDFØRER, AT UREGELMÆSSIGHEDER IKKE OPDAGES OG RAPPORTERES 33. I forbindelse med sin juridisk kritiske revision af systemerne til forvaltning af foranstaltninger til udvikling af landdistrikter besøgte Retten mellem 2010 og betalingsorganer i 16 medlemsstater. Retten vurderede, at kun ét betalingsorgan havde effektive systemer til administrativ kontrol, og at kun seks havde effektive systemer til kontrol på stedet. Det vil sige, at langt størstedelen af de reviderede betalingsorganer blev vurderet til på mindst ét område at være delvis effektive eller ikke effektive. Der gives et resumé af vurderingerne i bilag III. 34. Med hensyn til ELFUL udgifterne i 2011 og 2012 konstaterede Retten, at henholdsvis 57 % og 63 % af de 178 transaktioner 22 i stikprøven var behæftet med fejl. Retten anslår den mest sandsynlige fejlforekomst til henholdsvis 7,7 % og 7,9 % 23. De fleste af de fejl, som Retten konstaterede, burde have været opdaget af betalingsorganerne i forbindelse med den administrative kontrol. 35. Retten konstaterede følgende væsentlige svagheder, som indvirker på dataene i medlemsstaternes rapporter og dermed på Kommissionens beregning af restfejlforekomsten 24 : ukorrekt beregning og udbetaling af støtten systematiske svagheder i den administrative kontrol og deraf følgende finansiering af ikke støtteberettigede udgifter (f.eks. moms) 22 Af de 178 transaktioner i 2011 og de 177 transaktioner i 2012 vedrørte kun 160 transaktioner udgifter til udvikling af landdistrikter, mens de resterende henholdsvis 18 og 17 transaktioner vedrørte udgifter til miljø og klimaindsats, maritime anliggender og fiskeri samt sundhed og forbrugerbeskyttelse. 23 Retten beregner sit skøn vedrørende fejlforekomsten på grundlag af en repræsentativ stikprøve. Det anførte tal er det bedste skøn. Retten kan med 95 % sikkerhed sige, at fejlforekomsten i populationen for 2011 ligger mellem 4,5 % og 10,9 %, og at den i populationen for 2012 ligger mellem 4,5 % og 11,3 % (henholdsvis den nedre og den øvre fejlgrænse). 24 Jf. Rettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsårene 2010, 2011 og manglende konstatering af regelbrud ved kontrollen på stedet (jf. eksemplet i tekstboks 3) manglende overholdelse af procedurerne for offentlige indkøb, hvor dette burde have været opdaget af betalingsorganerne (jf. eksemplet i tekstboks 4) mangelfulde stikprøvemetoder og manglende overholdelse af forordningens minimumskrav til antallet af kontroller på stedet. 36. Eksemplerne i tekstboks 1 til 4 illustrerer, at muligheden for at fæste lid til medlemsstaternes statistiske rapporter i alvorlig grad undermineres af, at der er et stort antal fejl, som de reviderede betalingsorganer ikke opdager, og som derfor ikke bliver afspejlet i de rapporter, der sendes til Kommissionen.

25 23 TEKSTBOKS 3 EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIG KVALITET I EN MEDLEMSSTATS KONTROL PÅ STEDET Retten genudførte en kontrol af et projekt i Italien (Lombardiet), som havde til formål at opføre en toetages bygning på en bedrift med et laboratorium til forarbejdning af frugt og andre landbrugsprodukter, et lagerområde og en terrasse til tørring af frugt. Efter at have foretaget både administrativ kontrol og kontrol på stedet godkendte betalingsorganet det fulde beløb i den endelige betalingsanmodning, euro. Retten konstaterede imidlertid, at bygningen overvejende havde karakter af en privat bolig og ikke en landbrugsbygning, og at omkostningerne dermed ikke var støtteberettigede. De nationale myndigheders godkendelse af det fulde udgiftsbeløb viser, at der er væsentlige svagheder både i den administrative kontrol og i kontrollen på stedet. Kilde: Eksempel 4.5 i Rettens årsberetning for regnskabsåret TEKSTBOKS 4 EKSEMPEL PÅ UOPDAGEDE OVERTRÆDELSER AF REGLERNE FOR OFFENTLIGE INDKØB I Rumænien ansøgte modtageren (en landkommune) om støtte til et investeringsprojekt, som omfattede et vandforsyningsnet og et kloaksystem, forbedring af de lokale veje og en fællesbygning. Syv bydende afgav bud, hvoraf modtageren afviste de fem, fordi de ikke opfyldte kravene. Retten konstaterede, at den valgte tilbudsgiver ikke overholdt to af udbudsbetingelserne, og at andre tilbud var blevet udelukket, netop fordi de ikke overholdt disse to betingelser. Betalingsorganet burde derfor have konstateret, at omkostningerne ikke var støtteberettigede. Retten konstaterede lignende eksempler på overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb i Spanien (Andalusien), Frankrig, Litauen, Polen og Slovenien. Kilde: Eksempel 4.3 i Rettens årsberetning for regnskabsåret 2012.

26 24 MANGLER VED BETALINGSORGANERNES UDARBEJDELSE OG VERIFICERING AF DE STATISTISKE RAPPORTER SVÆKKER RAPPORTERNES PÅLIDELIGHED YDERLIGERE 37. Hvis de kontrolresultater, de forskellige medlemsstater indberetter, skal kunne sammenlignes, er de nødt til at være udarbejdet efter samme metode. Kommissionen har udsendt retningslinjer til betalingsorganerne for at sikre dette. UPRÆCISE FORMULERINGER I KOMMISSIONENS RETNINGSLINJER SVÆKKER DE INDSAMLEDE OPLYSNINGERS NØJAGTIGHED OG RELEVANS 38. Retningslinjerne for indberetning af kontrolresultater giver i mange henseender betalingsorganerne klar vejledning, men Rettens revision afslørede en række svagheder, som indvirker på sammenligneligheden og ensartetheden af de rapporterede data. 39. For det første stiller retningslinjerne ikke krav om, at medlemsstaterne skal oplyse, hvilke skæringsdatoer de har anvendt ved udarbejdelsen af de statistiske rapporter, eller hvordan de har håndteret dataene vedrørende ansøgninger, der ikke var færdigbehandlede, da rapporten blev udarbejdet. Som følge heraf kan Kommissionen ikke fuldt ud vurdere, om dataene i rapporterne er fuldstændige og ensartede (jf. tekstboks 5, som giver forskellige eksempler på ufuldstændige eller unøjagtige data rapporteret af et par af de reviderede betalingsorganer). TEKSTBOKS 5 EKSEMPLER PÅ UFULDSTÆNDIGE ELLER UNØJAGTIGE DATA RAPPORTERET AF ET PAR AF DE REVIDEREDE BETALINGSORGANER I Bulgarien blev den foreløbige rapport om de IFKS relaterede ELFUL foranstaltninger udarbejdet i juni 2011, og den omfattede kun 75 % af ansøgningerne vedrørende landbrugsmiljøforanstaltninger. De bulgarske myndigheder indsendte en ajourført rapport i januar 2012, som imidlertid stadig kun omfattede 85 % af ansøgningerne. I Rumænien noterede Rettens revisorer sig, at et betydeligt antal betalingsbeslutninger, der var blevet anvendt ved udarbejdelsen af de statistiske rapporter, efterfølgende var blevet ændret. Dette medførte, at den rapport om den IFKS relaterede ELFUL population og ELFUL populationen uden relation til IFKS, der blev sendt til Kommissionen, kun omfattede henholdsvis 55,4 % og 73,4 % af de samlede endelige nedsættelser og sanktioner. Kilde: Revisionsbevis indsamlet under Rettens revision.

27 For det andet skal medlemsstaterne hvert år indsende deres rapporter i juli, og først seks måneder senere bruger Kommissionen dem til at beregne restfejlforekomsterne. Retningslinjerne stiller imidlertid ikke specifikt krav om, at betalingsorganerne skal indsende ajourførte statistikker til dette formål. 41. For det tredje stiller retningslinjerne ikke krav om, at betalingsorganerne skal sikre et klart revisionsspor for at kunne dokumentere, at der er udført et minimumsantal af kontroller vedrørende ensartetheden og nøjagtigheden af dataene i de statistiske rapporter, før disse sendes til Kommissionen. Dette bliver særlig vigtigt set i sammenhæng med de svage verificeringsprocedurer, som Retten konstaterede i de fleste af de besøgte betalingsorganer (jf. punkt 43). 25 Målet var i hvert betalingsorgan at gennemgå mindst 15 sager for hver af de tre udgiftspopulationer, der var omfattet af revisionen. På grund af stikprøvernes størrelse og det forhold, at de for det meste var blevet udvalgt skønsmæssigt, er det ikke muligt at ekstrapolere resultaterne af disse test til hele populationen. DE REVIDEREDE BETALINGSORGANERS SYSTEMER TIL UDARBEJDELSE OG VERIFICERING AF RAPPORTERNE ER IKKE EFFEKTIVE 42. Retten analyserede betalingsorganernes systemer til udarbejdelse og verificering af rapporterne og forsøgte at afstemme statistikkernes data med de underliggende data i betalingsorganernes databaser (24 statistiske rapporter). Endvidere gennemgik Rettens revisorer 414 sager 25 for at finde ud af, om resultaterne af kontrollen på stedet og andre underbyggende oplysninger (ansøgninger, betalingsanmodninger osv.) var registreret nøjagtigt i databaserne og medtaget i de rapporter, der blev sendt til Kommissionen. Revisorerne kontrollerede også støtteberegningerne, herunder anvendelsen af nedsættelser og sanktioner. 43. I otte af de ni reviderede betalingsorganer konstaterede Rettens revisorer, at de skriftlige procedurer for verificering af dataene og udarbejdelsen af rapporterne ikke var tilstrækkelig detaljerede. Repræsentanterne for betalingsorganerne hævdede, at der blev foretaget verificeringer, men der var ikke tilstrækkelig dokumentation herfor. Disse mangler kan have været medvirkende til, at der i rapporterne var medtaget ukorrekte data, der senere blev opdaget af Kommissionen eller ved Rettens revision.

28 I 118 af de 414 sager, som Retten gennemgik, underbyggede dokumentationen ikke beløbene i de statistiske rapporter (28,5 %). De fleste fejl skyldtes enten unøjagtigheder i de underliggende data i databaserne eller ukorrekt anvendelse af Kommissionens regler for udarbejdelse af rapporterne. De væsentligste eller hyppigste svagheder med indvirkning på beregningen af fejlforekomsterne var som følger (flere detaljer om de konstaterede fejl findes i bilag IV): 26 Nogle foranstaltninger til udvikling af landdistrikter har både en arealrelateret komponent og en investeringskomponent, og de burde have været oplyst særskilt i to forskellige tabeller. Resultaterne af kontrollen på stedet var ikke altid registreret nøjagtigt i databaserne (Italien, Rumænien og Det Forenede Kongerige) Nogle ansøgere eller beløb var registreret i databaserne som kontrolleret på stedet, selv om kontrollerne ikke var udført eller ikke opfyldte alle de gældende krav (ELFUL for Grækenland, Spanien, Polen og Rumænien) jf. eksemplerne i tekstboks 6 Der blev anvendt udokumenterede regler for periodeafgrænsning i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne, og det medførte, at betalingsorganerne ikke fulgte samme metode, hvilket svækkede fuldstændigheden og nøjagtigheden af de rapporterede data (Grækenland, Italien og Rumænien) Støttenedsættelser vedrørende tidligere år blev ukorrekt inkluderet i rapporterne, og oplysninger om visse foranstaltninger blev rapporteret i de forkerte tabeller i rapporterne 26 (Den Tjekkiske Republik og Det Forenede Kongerige). TEKSTBOKS 6 EKSEMPLER PÅ, AT ANTALLET AF DE UDFØRTE KONTROLLER PÅ STEDET ELLER DEN OMFATTEDE VÆRDI IKKE VAR GENGIVET KORREKT I rapporten om de ikke arealbaserede ELFUL foranstaltninger behandlede betalingsorganet i Polen nogle af kontrollerne på stedet som dem, der indgår i den administrative kontrol (in situ visits) 27, og omvendt. En korrektion af denne fejl ville have forhøjet fejlforekomsten for ansøgere besøgt på stedet fra 0,24 % til 0,71 %. I Rumænien blev forskud udbetalt vedrørende ikke arealbaserede ELFUL foranstaltninger ukorrekt angivet som betalinger, der var omfattet af kontrollen på stedet vedrørende 2010, hvilket førte til, at beløbet for denne post blev ansat 84 % for højt. Sammen med andre konstaterede fejl medførte dette samlet set, at fejlforekomsten blev ansat 16 % for lavt (den rapporterede fejlforekomst var 2,44 %, men skulle have været 2,88 %). 27 Disse kontrolbesøg er defineret i artikel 26, stk. 4), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1975/2006 af 7. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 368 af , s. 74). Formålet med disse besøg er at undersøge, om et projekt er gennemført fysisk. De opfylder normalt ikke alle de krav, der stilles til kontrollen på stedet, som er defineret i samme forordnings artikel 27. Kilde: Revisionsbevis indsamlet under Rettens revision.