ÅRSBERETNING 2006 Nordjyllands Amts Konserveringsværksted

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2006 Nordjyllands Amts Konserveringsværksted

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME AF BERETNING FORKORTELSER ANVENDT I BERETNINGEN... 2 ORGANISATION... 3 PERSONALE... 4 MEDLEMSKAB AF ORGANISATIONER... 5 ØKONOMI... 6 ARBEJDET PÅ VÆRKSTEDET... 7 MØDER KURSER FOREDRAG OG UNDERVISNING ANDET AFSLUTNING. 15 FRA DYR TIL DEKORATION REFORMER I HÆSUM BY OG SOGN.. 18 OG SÅ VAR DER EN SPAND

3 Resume af beretning for 2006 Generelt Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver og rådgivning i bevaringsspørgsmål for de kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt. Det faste personale består af 4 fagkonservatorer, en konserveringsassistent og en sekretær på deltid. Desuden har der i årets løb været flere midlertidigt ansatte fagkonservatorer og andet personale. Arbejde for museerne På grund af sygdom var der i 2005 ikke blevet udført det forventede antal konserveringstimer på kvoten. I 2006 blev der, af overskuddet fra rekvirerede opgaver gennem flere år, afsat midler til ekstraansættelser med det formål at få indhentet det manglende. Dette mål blev stort set nået. Dog viste det sig umuligt at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, således at en mindre del af de manglende timer først vil kunne udføres i Flere og flere opgaver udføres ude på museerne. Genstandene spares for flytning, og vi får en god kontakt med brugerne, men det betyder også flere timer på landevejen. Rekvireret arbejde Det rekvirerede arbejde gav igen i 2006 et pænt tilskud til driften af NAK. Overskuddet blev bl.a. brugt til delvis finansiering af hjemmeside, køb af fotokopimaskine, ionbytteanlæg og andet udstyr, reparation af udstyr, den sædvanlige udvidelse af det ugentlige timetal for NAK s sekretær samt underskudsdækning i forhold til ordinært budget. Rådgivning NAK var på i alt 5 ordinære konsulentbesøg på de statsanerkendte og associerede museer. Desuden blev de 10 statsanerkendte kulturhistoriske museers magasiner gennemgået i forbindelse med en landsdækkende magasinundersøgelse. Undersøgelsen blev iværksat af ODM med det formål at få beskrevet området og få sat tal på problemerne. Økonomi NAK's ordinære drift finansieres først og fremmest via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer i amtet. I 2006 var udgifterne en smule højere end indtægterne trods et godt bidrag fra det rekvirerede arbejde. Underskuddet dækkes af overskud fra rekvirerede opgaver i Fremtidig organisation Som en del af arbejdet for at bringe NAK sikkert gennem kommunalreformen blev der i et samarbejde mellem bestyrelsen og Amtets Undervisningsog Kulturforvaltning udarbejdet vedtægter for den institution, som formelt afløser NAK ved årsskiftet Den nye institution får navnet Bevaringscenter Nordjylland. Lejemålet i bygningerne i Hammer Bakker fortsætter med Aalborg Kommune som ny udlejer. Institutionen skal fortsat være selvejende og ledes af en bestyrelse med politisk repræsentation og brugerepræsentation. Kakkelbord. Vendsyssel Historiske Museum. Højre side afrenset. 3

4 Forkortelser anvendt i beretningen ODM Organisationen Danske Museer NKF Nordisk Konservatorforbund KEP Konservatorernes Efteruddannelsespulje MRN Museumsrådet for Nordjyllands amt LANA Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver ENB Enestående National Betydning KUAS Kulturarvsstyrelsen Glasmosaik, Budolfi Kirke 4

5 Organisation Årsberetning 2006 Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver og rådgivning i bevaringsspørgsmål for de kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt. NAK's ordinære drift finansieres først og fremmest via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer i amtet. Derudover kan NAK opnå en mindre indtægt ved arbejde for associerede medlemmer af Museumsrådet for Nordjyllands Amt og for kunder udenfor museumsverdenen, f.eks. lokalhistoriske arkiver, kirker og private. NAK ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8 i Vodskov. Bygningen ejes af Nordjyllands Amt og udlejes til Konserveringsværkstedet. Bestyrelse Nordjyllands Amts Konserveringsværksted ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af Amtsrådet blandt medlemmerne af Undervisnings- og Kulturudvalget. 2 medlemmer udpeges af Museumsrådet for Nordjyllands Amt, således at 1 medlem udpeges blandt de fagligt uddannede og 1 medlem blandt museernes bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for den kommunale valgperiode. (Museumsrådets repræsentanter dog forskudt 3 måneder frem i henhold til museumslovens bestemmelser om museumsrådenes valgperioder.) Siden valget til Amtsrådet i slutningen af 2001 har der været en del udskiftninger i NAK's bestyrelse. I 2006 bestod bestyrelsen af: Amtsrådsmedlem Gunhild Bach Nielsen (formand) Amtsrådsmedlem Karlo Jensen Amtsrådsmedlem Brian Kjær (indtil ) Amtsrådsmedlem Karin Miltersen (fra 08.08) Museumsinspektør Annemette Løkke Berg Bestyrelsesmedlem Ole Loell (indtil juni) Museumsleder Mogens Thøgersen (fra oktober) Bestyrelsens valgperiode er som en overgangsordning i forbindelse med kommunalreformen forlænget frem til udgangen af NAK's daglige leder fungerer som sekretær for bestyrelsen. I 2006 blev der afholdt 8 møder i NAK's bestyrelse. Mødernes emner var ansættelser af fast personale samt institutionens fremtid. Fremtidig organisation Som en del af arbejdet for at bringe NAK sikkert gennem kommunalreformen blev der i et samarbejde mellem bestyrelsen og Amtets Kulturforvaltning udarbejdet vedtægter for den institution, som formelt afløser NAK ved årsskiftet Den nye institution får navnet Bevaringscenter Nordjylland. Lejemålet i bygningerne i Hammer Bakker fortsætter med Aalborg Kommune som ny udlejer. Institutionen skal fortsat være selvejende og ledes af en bestyrelse med politisk repræsentation og brugerepræsentation. Der skal i 2007 udarbejdes nye samarbejdsaftaler mellem BCN og de tilknyttede brugere. Det forventes, at den hidtidige kreds af museer vil fortsætte samarbejdet Poul Hofmeister-relief. Hjørring Gymnasium 5

6 Personale Efter mange års ansættelse valgte både Tina Kramer Moltke Jensen og Anders Kramer Moltke Jensen først på året at forlade NAK for at starte for sig selv. Vi var selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til to værdsatte kollegaer, og så endda på én gang. Heldigvis lykkedes det at finde to meget kvalificerede afløsere til de ledige stillinger. I forbindelse med besættelsen af stillingerne blev det besluttet, at den stilling, som tekstilkonservator Tina Kramer Moltke Jensen havde haft, skulle omdannes til en stilling for en grafisk konservator. Stillingen blev besat med grafisk konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen. Lisbeth vil være kendt af mange allerede, idet hun gennem mere end 10 år ofte har været ansat på NAK i midlertidige stillinger. Som afløser for Anders ansatte vi Pascal Faudot. Pascal er uddannet møbelsnedker i Frankrig. Han har mange års erfaring med møbelkonservering og har bl.a. tidligere arbejdet på Nationalmuseet. Ledende konservator Marianne Thorling Hadsund var i 2006 sygemeldt frem til den 28. februar. Konservator Tina Kramer Moltke Jensen var i perioden konstitueret som leder. Sekretær Ane Hvorslev var i 2006 ansat 15 timer om ugen i stedet for de 10 timer, som er afsat i normeringen. De ekstra timer blev betalt af overheadet fra det rekvirerede arbejde i Nanna Færgemann var ansat som møbelsnedkerlærling frem til den 1. september, hvor hun bestod sin svendeprøve med ros! Nannas uddannelse indgik i et revalideringsforløb, og lønnen blev derfor betalt udefra. Nanna viser sit svendestykke frem Konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl var ansat fra den 1. januar til den 31. marts og igen fra den 1. juli til den 31. december. Lones ansættelse var betalt af indtægter fra rekvireret arbejde samt sygedagpengerefusion. Konserveringstekniker Lisbeth P. Jensen var ansat i perioden fra den 20. februar til den 23. juni (30 timer om ugen). Fra den 1. august blev hun som tidligere omtalt fastansat i en fuldtidsstilling. Malerikonservator Cecil Krarup Andersen var ansat i perioden fra den 1. august 2006 til den 31. januar 2007 (først 29 timer ugentligt, siden 20 timer). Hun forlod NAK for at tiltræde en fast stilling andetsteds. Cecils ansættelse blev betalt af indtægter fra rekvireret arbejde. Grafisk Konserveringstekniker Tenna Kirkeby Pedersen var ansat fra den 18. september til den 8. december (31 timer ugentligt). Tenna var ansat til en større samlet opgave med montering af et enestående jernaldertekstil. Opgaven blev betalt af Kulturministeriets pulje til bevaring af genstande af Enestående National Betydning (ENB). Maja Forsom Sandahl var ansat som studentermedhjælp fra den 14. august til den 25. august. Maja er studerende ved Konservatorskolens grafiske linje og deltog i det forefaldende arbejde i den grafiske konserveringsafdeling under vejledning af Lisbeth P. Jensen Christine Slottved Reelsbo var ansat som studentermedhjælp i 45 timer. Christine er studerende ved Konservatorskolens kunstlinje og deltog i arbejdet i malerikonserveringsafdelingen under vejledning af Cecil Krarup Andersen Johanne Velling var ansat som studentermedhjælp i 38 timer. Johanne er studerende ved Konservatorskolens kunstlinje og deltog i arbejdet i malerikonserveringsafdelingen under vejledning af Cecil Krarup Andersen Fastansatte personale: Marianne T. Hadsund, konservator Hanne Billeschou Juhl, konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen konserveringstekniker (tiltrådt 1. august) Pascal Faudot, møbelsnedker (tiltrådt 1. august) Tina Kramer Moltke Jensen, konservator (fratrådt 30. april) Anders Moltke Jensen, møbelsnedker (fratrådt 31. maj) Ane Hvorslev, sekretær deltid 15 timer om ugen Karsten Ø. Andersen, konserveringsassistent deltid 32 timer om ugen Dorte Nørgaard, rengøring deltid 7 timer om ugen 6

7 Løstansatte personale: Nanna Færgemann, møbelsnedkerlærling fratrådt Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker, samt Lisbeth P. Jensen, konserveringstekniker, Cecil Krarup Andersen, konservator, Tenna Kirkeby Pedersen Konserveringstekniker, Studentermedhjælpere fra Konservatorskolen: Maja Forsom Sandahl, studerende, Christine Slottved Reelsbo, studerende, 45 timer Johanne Velling, studerende, 38 timer Æskefremstilling Lone pudser sølv på Vendsyssel Historiske Museum Medlemskab af organisationer Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren Dansk Husflidsselskab Konservatorernes Efteruddannelsespulje (KEP) Lisbeth Jensen er medlem af KEP's bestyrelse. Nordisk Konservatorforbund (NKF) Tina Kramer Moltke Jensen er forbundsrådsformand i NKF Værkstedets personale deltager i arbejdsgrupperne for tekstil og papir Organisationen Danske Museer (ODM) Marianne Hadsund er aktiv i følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og Tværfagligt netværk for museernes samlinger, hvor hun er medlem af styregruppen. Dansk Tekstilhistorisk Forening International Council of Museums The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works Museumstjenesten Svenska Hemslöjdsforeningarnas Riksförbund The Institute of Paper Conservation Jysk Arkæologisk Selskab NAK deltager desuden i Museumsrådets møder. 7

8 Økonomi Værkstedets ordinære drift er først og fremmest baseret på tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer i Nordjylland. Løn- og prisudviklingen er fortsat større end fremskrivningen af driftstilskuddet fra Amt og museer. Samtidig stiger lønudgifterne også på grund af overenskomstmæssige forbedringer. Desuden er der siden grundbudgetter og bevillinger blev fastsat ved institutionens etablering i 1990 tilkommet faste udgiftsposter til f.eks. arbejdssikkerhed og IT, som ikke var medtaget i de oprindelige budgetter. Indtægten fra det rekvirerede arbejde har derfor fået stigende betydning for driften af konserveringsværkstedet. I 2006 var udgifterne en smule højere end indtægterne, trods et godt bidrag fra det rekvirerede arbejde. Underskuddet blev dækket af overskud fra rekvirerede opgaver i I 2006 var det samlede overskud på det rekvirerede arbejde ca kr. Overskuddet blev bl.a. brugt til delvis finansiering af hjemmeside, køb af fotokopimaskine, ionbytteanlæg og andet udstyr, reparation af udstyr, udvidelse af det ugentlige timetal for NAK s sekretær samt underskudsdækning i forhold til ordinært budget. I 2006 modtog vi også et ekstraordinært tilskud fra Nordjyllands Amt på kr. til etablering af en hjemmeside. Dukketeater. Vendsyssel Historiske Museum 8

9 Arbejdet på værkstedet Lokaler På grund af travlhed og stram økonomi blev det ikke til de store forandringer eller forbedringer af lokalerne. Lidt skete der dog. Den stationære rundsav måtte udskiftes p.g.a. slid. Den blev i sin tid købt brugt og har været på arbejde i mange år. Den nye sav er både sikkerhedsmæssigt og arbejdsmæssigt en stor gevinst. På IT-området anskaffede vi en ekstern harddisk til digitale billeder og en til backup. Desuden måtte en printer udskiftes. Til det digitale kamera fik vi en kortlæser samt memory-card til alle. Sidst på året købte vi en reol til opbevaring af store, flade genstande f.eks. papir og maleri. Reolen giver både bedre orden og overblik over genstandene, og beskytter dem samtidig mod uheld under opbevaringen. Med nedlæggelsen af Museumsrådet og Kulturmiljørådet i forbindelse med kommunalreformen måtte NAK overtage den fælles kopimaskine ved at købe de øvrige ud. En ting fik vi dog helt gratis. Vores møbelsnedkerlæring, Nanna, byggede som elevarbejde et nyt spisebord til vores frokoststue. Bordet er både smukt og fleksibelt, og vi glæder os dagligt over det. Arbejde for museerne P.g.a. sygdom var der i 2005 ikke blevet udført det forventede antal konserveringstimer på kvoten. I 2006 blev der, af overskuddet fra rekvirerede opgaver gennem flere år, afsat midler til ekstraansættelser med det formål at få indhentet det manglende. Dette mål blev stort set nået. Dog viste det sig umuligt at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i 2006, således at en mindre del af de manglende timer først vil kunne udføres i I den kulturhistoriske afdeling var 2006 keramikkens år. Bl.a. var der flere meget velbevarede bronzealder-urner med knogler fra mennesker og mange forskellige dyr. Fra Nordjyllands Historiske Museum kom en mængde jernalderkeramik fra flere udgravninger ved Vadum. Blandt fundene var nogle usædvanlige, pyramideformede vævevægte. Desuden indkom en stor mængde keramik fra bronzealder og stenalder, som vil blive færdiggjort i Det er ikke alle opgaver, som kan udføres på NAK. Vi har et voksende antal opgaver ude på museerne. Det kan være praktiske opgaver som udstillingsopsætning, rengøring af museumsgenstande og ompakning på magasiner. Andre gange kan det være formidlingsopgaver, hvor vi, i samarbejde med museet i forbindelse med arrangementer eller udstillinger, fortæller om bevarings- og konserveringsopgaver. Ved arbejde på museerne spares gen- standene for flytning, og vi får en god kontakt med brugerne, men det betyder også flere timer på landevejen. Udover de faglige arbejdsbesøg på museerne deltog personalet i 3 publikumsarrangementer i løbet af året. I løbet af 14 dages vinterferie blev der på Nordjyllands Historiske Museum udgravet 3 skeletgrave, som tidligere var optaget i præparat. Udgravningen og behandlingen af de fundne genstande kunne følges af publikum, og en del af tiden gik da også med at forklare og fortælle. På Museumscenter Aars blev der i efterårsferien afholdt et arrangement, Åbent Konserveringsværksted, hvor publikum kunne se og høre om konservering og restaurering af især sølv og arkæologiske genstande. Senere på efteråret afholdt Try Museum et weekendarrangement, hvor man kunne få indblik i papirkonservering og få gode råd om at passe på sine egne gamle fotos og arkivalier. Et helt andet område er dokumentationen af arbejdet. Her er fotos en vigtig del af materialet, og disse fotos skal bevares lige så vel som selve genstanden. Såvel i museumsverdenen som i konserveringsverdenen vinder digitale billeder frem, og et indsatsområde er derfor at udvikle gode strategier for bevaring af digitale billeder. Dette arbejde er vi heldigvis ikke alene om. Der arbejdes med problemstillingen i mange sammenhænge, og vi håber efterhånden at få opbygget en viden på området, som også kan komme brugerne til gode. Nedenfor vises en samlet oversigt over de konserveringsopgaver, som blev afsluttet i Konserveringsopgaver afsluttet i 2006: Bangsbo Museum og Arkiv Toiletmøbel Havfundet bronzekanon 10 havfundne genstande 4 store plancher i akvarel Læreklud Frysedesinfektion 8 rokke, 3 garnvinder, 3 eventyr-relieffer 7 fiskekasser 3 kister Tørfisk Andet Gennemgang af udstillingen med særligt henblik på malerier 9

10 Limfjordsmuseet Ulden kasket Frysedesinfektion Gevær Andet Fremstilling af to bittesmå montrer til fiskeriudstilling Læsø Museum 2 religiøse billeder Rejsekuffert med 2 læsødragter Andet Tekstilregistreringer Skagen By- og Egnsmuseum Gæstebog fra Brøndums Hotel 5 billeder og fotos i rammer Try Museum 4 stk. emaljerede reklameskilte Tapetprøvebog fra købmandsbutik 4 spisebordsstole fra pastor Laier Pastor Laiers lænestol Pastor Laiers dragkiste Dukke Jordfundet kniv Enægget sværd fra ældre jernalder, jordfund Spydspids fra ældre jernalder, jordfund Nyere brudekjole Restaurering af reklameskilte fra Janums Købmandshandel Andet Rengøring og let istandsættelse af Janums Købmandshandel, Stagsted. (Del af udstilling) Publikumsarrangement på museet om bevaring af arkivalier Andet Fremstilling af læderfedt Sydhimmerlands Museum Ompakning af en del af arkitekt Skødt s tegninger Messehagel og kjortel Cirkusdragt Toreadordragt med metalbroderi og pailletter Fremstilling af specialmontre til toreadordragten og montering af dragten Dukke, Try Museum Rejsetaske. Sæby Museum Sæby Museum Maleri af Chr. Zacho, olie på lærred Glaskande med tinlåg Rejsetaske af læder med broderede sider Sølvbæger Undervisningskasse fra Århus Oliefabrik A/S Andet Montering af glasgenstande til udstilling Gennemgang af malerier på Sæbygaard og vurdering af opbevaringsforhold. Forslag til afhjælpning af klimaproblemerne Vendsyssel Historiske Museum Maleri på lærred, udsigt over Hjørring By Maleri på lærred, Hjørring By 4 tryk Broderi i ramme 2 aviser Hårbroderi på silke Trykpresse Rengøring og pakning af fane 3 indrammede fotografier; rammer restaureret, ommontering Gipsfigur forstillende redaktør Vilhelm Carlsen Sygekasseskilt 6 flinteøkser Sort/hvid fotografi Kammerpotte Bemalet, blyindfattet glas Portrættegning forestillende Marie Becker 10

11 Dukketeater Analyse og montering af kittætning fra barkkar (jordfund) Andet Rengøring af genstande i Provstegården, vurdering af konserveringsbehov, instruktion af rengøringspersonale i rengøring af museumsgenstande Kalibrering af termohygrograf Løbende udskiftning af silicagel i museets klimaskabe Vesthimmerlands Museum Materialeidentifikation, Stenildhøjbakke, bronzealder Brændt, humant knoglemateriale, Stenildhøjbakke, bronzealder Knopsegl af bronze med rester af tekstil, Borremose, ældre bronzealder Stor dobbeltkonisk urne med låg og kitring med indhold af brændt, humant knoglemateriale, Stenildhøjbakke, bronzealder Ubearbejdet rav, Gatten, stenalder Lerkar i præparat, Bavnehøj, stenalder 8 stk. pile af bambus og flint Rensning af rekonstrueret portræt af stormand fra Petra, udført i gips Del af keramikskål 2 urner med brændt, humant knoglemateriale, den ene desuden indeholdende en stor ornamenteret bronzenitte, bronzealder Småreparationer i arkæologisk udstilling Restaurering af kopi af Skarpsallingkarret Konisk ravperle Udtagning af prøvemateriale fra to skebor af jern 3 stk. bearbejdet træ fra moseaflejring, (frysetørres på Viborg Amts Konserveringsværksted) Sort brudekjole, rengjort og pakket Andet Vurdering af mugangreb på magasin, forslag til afhjælpning Vejledning i brug af silicagel, tørrekasser og tørreskabe til jordfundet metal Opdatering af museets mappe med metodeblade Publikumsarrangement på museet i efterårsferien; åbent konserveringsværksted, konservering af arkæologiske genstande og rådgivning om sølv Kurértjeneste i forbindelse med udlån af genstande til udstilling Opsætning af særudstilling Kalibrering af termohygrograf og elektronisk fugtmåler Vurdering af klima i udstilling i forbindelse med lån af Gundestrupkarret Bistand ved fosfatanalyser Nordjyllands Historiske Museum, Hadsund Kisteplade Glas fra glasværksted, 11 numre, Glargårde, middelalder Glas og keramik fra glasværksted, 6 numre, Glargårde, middelalder Bistand ved opstilling af særudstilling Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg 5 raderinger monteret i samme ramme 1 radering Empirestol Låge fra mahogniskab Ørebalje med låg Armstol Ildpåvirket vævevægt 2 præparater med skårmateriale fra snoreornamenteret keramik Keramikskår og brændte knogler Laugspokal og laugskrus af tin Skafferstok Pengebøsse af blik Laugslade fra snedkernes liglaug Konservering og opsætning af genstande til udstilling, 101 numre Stregornamenteret tenvægt af ubrændt ler Kuglekar med indstik, Lindholm Høje, vikingetid Støbeform, Glargårde, middelalder Afmontering og pakning af 10 fagforeningsfaner Forrådskar og mindre keramikkar Skår fra mindst 9-10 kar bl.a. 3 store forrådskar. Hald-Tolstrup Fattiggård, ældre jernalder To små, fine lerkar, det ene med stregornamentik, Nr. Trandersgård, romersk jernalder Pulverseparator renset og gjort brugsklar, så man kan spise det, der kommer ud af den. 33 jerngenstande fra grave, Hedegård, yngre romersk jernalder Stavbygget tønde fundet ved byudgravning, afrenset og sendt til frysetørring i Skive 5 knive samt segl af jern, boplads, Lindholm Høje, germansk jernalder/vikingetid Brandplet med knoglemateriale og trækul i præparat, Lindholm Høje, yngre jernalder 7 jerngenstande, bygravning, Boulevarden, middelalder Ommontering af en samling billeder og broderier, 75 numre 33 jerngenstande fra byhøj og grav; Nr. Hedegård, ældre romersk jernalder Hestesko fra middelalder Kniv og nål af jern fra præparat, ÅHM 5052 x8, x15 11

12 Blyantstegning forestillende Frederik Christian Obel Frysedesinfektion Arbejdsbukser og jakke fra Kemira Kasse med tekstiler Andet Deltagelse i museets publikumsarrangement Gravene fortæller. Udgravning af 3 velbevarede skeletter i løbet af 14 dages vinterferie. Nedtagning og pakning af udstilling Regenerering af silicagel Afhentning af maleri i Århus Aalborg Stadsarkiv Klimamålinger i nitratmagasin Tørring og rensning af fugt- og mugskadede protokoller. Bestilling af individuelle bogæsker til fremtidig opbevaring. Rengøring af opbevaringsmøbler efter skaden Rekvireret arbejde Som nævnt i afsnittet om økonomi er det rekvirerede arbejde fortsat en fordel for NAK, idet vi hvert år kan supplere de faste tilskud med et større eller mindre overskud herfra. Det rekvirerede arbejde gav i 2006 et pænt tilskud til driften af NAK. Overskuddet blev bl.a. brugt til delvis finansiering af hjemmeside, køb af fotokopimaskine, ionbytteanlæg og andet udstyr, reparation af udstyr, udvidelse af det ugentlige timetal for NAK s sekretær samt underskudsdækning i forhold til ordinært budget. Reklameskilt fra Janums Købmandshandel. Try Museum Det er fortsat vigtigt at kunne tiltrække eksterne kunder. I 2006 fik vi oprettet en hjemmeside, som vi håber vil gøre det lettere for potentielle kunder at finde frem til netop dette værksted. Hjemmesiden er dog også tænkt som et middel til information og kommunikation med de faste brugere, som får deres egne områder på hjemmesiden. Hjemmesiden blev støttet af Nordjyllands Amt med et ekstraordinært tilskud på kr. Størsteparten af det rekvirerede arbejde kommer dog stadig fra museer og arkiver i Nordjylland, som i forbindelse med f.eks. arkæologiske udgravninger eller andre opgaver kan skaffe ekstra midler til konservering. Rekvirerede opgaver afsluttet i 2006 Nordjyllands Historiske Museum Montering af tekstil fra jernalder. Fremstilling af opbevaringssystem egnet til udstilling, undersøgelse og magasin. ENB-opgave Bopladskeramik, 21 numre; Vadskjær/Torpet, ældre romersk jernalder Tenkrog, korsformet fibula med tekstil, jernkniv, nål af bronze; Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder Ornamenteret blygenstand, korsformet fibula af bronze med velbevaret tekstil, to nåle, to maller, en lille kniv og en tenkrog, alt af jern, kamnitter af jern med organisk materiale bevaret; Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder Perler af glas, bronze og rav, 3 korsformede fibler, tenvægt af sten, bronzenål og jernkniv; Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder Sølvmalle, nåle og knive af jern, fragmenter af jernspænde; Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder Stort rundt bæltespænde af jern, 2 jernknive med bevaret tekstil og træ, jerngenstand; Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder 25 genstande af jern, bronze og knogle; Boulevarden, middelalder Læderaffald fra skotilvirkning, 8 numre samt rav; Boulevarden, middelalder 3 korsformede fibler, de to med dyrehoved og tekstil, 3 hægtespænder af bronze med rombeformede hoveder, knivsblad; Sdr. Tranders, ældre germansk jernalder Jernkniv samt lås af jern og kobber; Boulevarden, middelalder Værktøj og redskaber af jern, 398 numre; Sebbersund, vikingetid. ENB-opgave 8 jerngenstande, Bredegade Jerngenstand fra middelalder 8 kasser med keramik fra boplads, Korengen, Vadum, ældre romersk jernalder Urne med jernkniv samt 13 kasser med keramik, Vadum Torp, ældre romersk jernalder 12

13 Vesthimmerlands Museum Velbevaret urne med kitring, indholdende knoglemateriale overvejende fra svin, fugle og mindre dyr. Lille bronzering og bronzefragment fra en anden urne. Stenildhøjbakke, bronzealder. Desuden stor ravperle fra Stenalder Ragekniv af bronze og syl af bronze med benhåndtag, samt ubearbejdet rav fra urne. Stenildhøjbakke, bronzealder Sammenkrøllet, enægget sværd fra brandgrav, Stenildhøjbakke, romersk jernalder Jern, trækul og knoglemateriale fra brandgrav Tyndvægget urne med jernkniv, meget fragmenteret knoglemateriale og mere end 20 intakte astragaler fra får, brandgrav, jernalder Træhammer og tilspidset trægenstand, jordfund (frysetørres på Viborg Amts Konserveringsværksted) Besigtigelse af nye lokaler Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv Restaurering af kort Vraa og Omegns Lokalhistoriske Arkiv Rengøring af arkivalier Rigsarkivet Rengøring af protokoller Hjørring Gymnasium 3 malerier Relief Dronninglund Gymnasium Bronzebuste af Christian Lemmerz Nordjyllands Kunstmuseum Udpakning og skadesvurdering af 4 Asger Jornmalerier Herregårdsmuseet Hessel Rensebørste til mælkejunger Michael og Anna Anchers Hus Udpakning og skadesregistrering af malerier i forbindelse med transport og udlån Overslag på behandling af 168 Helga Anchermalerier Ind- og udpakning af 4 malerier Fotografering/tegninger Foto og registrering af Helga Ancher-værker Godthåb Hammerværk Billede St. Brøndum Kirke Fremstilling af montre Aaby Kirke Frederik V s Bibel Skals Kirke Antependium Budolfi Kirke Restaurering af 2 glasmosaikvinduer LANA Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv Konsulentbesøg LANA Lokalhistorisk Arkivforening for Tversted, Uggerby og Sørig Sogne Moder Jord. Thingbæk Kalkminer Thingbæk Kalkminer Gipsskulptur Frederikshavns Havn A/S Maleri Vrå Bibliotek Prydramme Det Grønlandske Hus, Aalborg Fedtstensfigurer Indfedtning af kajak 13

14 Hærens Materielkommando, Hjørring Malerier Frimurerlogen Cimbria Vurdering og nedtagning af faner Maleri Rengøringskonsortiet Førstehjælp til vandskadede genstande samt tilbud Polygon Tilbud på sodskadede genstande Private Daguerreotypi Maleri 4 malerier Porcelænsfad 2 vaser Træsnit Maleri Maleri Maleri Overslag Portræt Frysedesinfektion af 2 rammer Chr. Zacho-maleri. Sæby Museum Rådgivning NAK var på i alt 5 ordinære konsulentbesøg på de statsanerkendte og associerede museer. Konsulentbesøgene følges op af en rapport, som også indeholder anvisninger på, hvordan de observerede problemer kan løses. For museerne giver besøgene og rapporterne mulighed for at vurdere, hvor det er mest påkrævet at sætte ind med bevaringstiltag. For NAK er overblikket vigtigt ved planlægning af nye initiativer, anskaffelser og midlertidige ansættelser Derudover blev de 10 statsanerkendte kulturhistoriske museers magasiner gennemgået i forbindelse med en landsdækkende magasinundersøgelse. Kunstmuseernes magasiner blev dog gennemgået af Kunstmuseernes Fælleskonservering. Undersøgelsen var iværksat af ODM på initiativ af Samlingsnetværkets Bygningsgruppe med det formål at få beskrevet de danske museers magasinforhold og få sat tal på problemerne. Resultaterne fra Nordjylland udkom som en selvstændig rapport og indgik desuden i den landsdækkende rapport. 14

15 Møder Udover møderne i NAK's bestyrelse og værkstedets egne personalemøder har værkstedets personale deltaget i følgende møder: Marianne T. Hadsund Udviklingsseminar, Oplevelser i tematiske netværk. Del af EU-projekt Arbejdsgruppen til drøftelse af NAK s fremtid Museumsrådets visionsseminar Fællesmøde for styregrupperne for ODM s Samlingsnetværk og Bevaringsnetværk Arbejdsgruppen til drøftelse af NAK s fremtid Museumsledermøde ODM s bevaringsnetværk KUAS s arbejdsudvalg for udarbejdelse af retningslinjer for bevaring og håndtering af kulturarvsgenstande Museumsrådets ordinære forårsmøde Museumsledermøde Møde mellem ODM og amtskonserveringsværkstederne ODM s samlingsnetværks årsmøde ODM s bevaringsnetværk Museumsrådets ordinære efterårsmøde Tina Kramer Moltke Jensen Arbejdsgruppen til drøftelse af NAK s fremtid NKF s tekstilgruppe Web-gruppen, NKF-Norden Møde mellem Amtet, Museumsrådet og NAK om fremtiden for museerne og NAK Arbejdsgruppen til drøftelse af NAK s fremtid Arbejdsgruppen til drøftelse af NAK s fremtid Museumsrådets visionsseminar Lisbeth P. Jensen Bestyrelsesmøde i KEP NKF s papirgruppe Kurser Marianne T. Hadsund Skadedyrsbekæmpelse Arr.: KEP Møde og kursus, Nordisk Museumsleder netværk, i Trondheim Arr.: Museumshøjskolen Hjemmesidekursus Arr.: Ziteman Danmarks folkelige broderier Arr.: Konservatorskolen Anders Moltke Jensen Skadedyrsbekæmpelse Arr.: KEP Lisbeth P. Jensen Hjemmesidekursus Arr.: Ziteman Hanne Billeschou Juhl Polarisationsmikroskopi, 2. dels kursus Arr.: Konservatorskolen Videnskabelig forsøgsopsætning, 2. dels kursus Arr.: Konservatorskolen Udvidet skadedyrsmanagement, 2. dels kursus Arr.: Konservatorskolen Farvekemi og maling, 2. dels kursus Arr.: Konservatorskolen Hannes kurser indgår i et 2. dels studie på Konservatorskolen. En del af den medgåede tid er derfor ferie og afspadsering. 15

16 Foredrag og Undervisning Hanne Billeschou Juhl Foredrag på den svenske konservatorskole i Göteborg om arkæologisk konservering Andet NAK deltog i Antik og Design Messe i Aalborg Kultur & Kongres Center den 6.-8.oktober med en arbejdende stand. Standen var bemandet med 3-4 personer ad gangen, så der var nok at kigge på for de besøgende. Der var meget stor interesse fra messegæsterne, og mange blev stående og kiggede og snakkede i lang tid. Vi synes, at det var en god oplevelse, hvor vi fik kontakt med mange mennesker og fik fortalt om vores arbejde. Det krævede dog en stor indsats fra personalet og vil ikke blive en årlig begivenhed, da det er svært at afse den nødvendige tid. I tidsskriftet Antik og Auktion nr. 5, 2006, som tilfældigvis udkom samtidig med messen, var der en stor artikel om NAK, så forhåbentligt blev det slået fast for antikfolket, at der er hjælp at hente i Vodskov. Udover omtalen i Antik og Auktion var der i årets løb flere gange omtale af NAK i Nordjyske Stiftstidende, bl.a. i forbindelse med personalets deltagelse i arrangementer rundt om på museerne. Ligesom tidligere år var der også i 2006 en række rundvisninger på værkstederne. De besøgende er typisk foreninger, arbejdspladser og studerende. Bl.a. havde vi besøg af en gruppe studerende og lærere fra Göteborgs Konservatorskole, hvorfra vi jævnligt har modtaget praktikstuderende. NAK s sommertur gik i år til Den gamle By i Århus, hvor vi besøgte konserveringsværkstederne og blev vist rundt af vore kollegaer. Vi besøgte også Møntmestergården, hvor man kan få et indtryk af den igangværende restaurering. 16

17 Afslutning NAK s stand på Antik- og Designmessen 2006 var et år med mange ændringer og megen diskussion om yderligere kommende ændringer. Trods al uroen var det dog også et godt arbejdsår. Fokus var hele året på behandling af genstande, men der blev også tid til at arbejde med f.eks. fremtidsplaner og hjemmeside. Den nye personalegruppe er faldet fint i hak, og både nye og gamle medarbejdere bidrager med faglighed, initiativ og arbejdsglæde. Der er derfor al mulig grund til at se positivt på fremtiden trods forandringer og nye udfordringer. 17

18 Fra dyr til dekoration Pascal Faudot I december måned afleverede Aalborg Historiske Museum et lille fint skrin til konservering. Det var næsten som at få en julegave i utide; skrinet var nemlig dekoreret med skildpadde, et spændende materiale, som jeg har arbejdet med i mange år. Skrinets egen historie var usædvanlig og meget veldokumenteret. Ifølge museets registrering har skrinet tidligere tilhørt Frederik VI s søster hertuginde Louise Augusta, som brugte det til opbevaring af sine juvelsmykker. Skrinet blev ved slotsbranden i 1794 reddet ud fra Christiansborg af skovridder Jenssen ved Vallø Kloster. Som erindring fik han skrinet som gave til sin hustru. Skrinet er gået i arv i familien fra mor til datter i flere generationer. Skrinet blev givet til museet i 1889 af Adolf G.F. Jenssen fra Christiania (Oslo). Giveren havde slægtninge i Aalborg og kom ofte på besøg i byen. Han fulgte gennem årene med interesse byens bestræbelser for at bevare historiske genstande og gav derfor skrinet til museet til opbevarelse. Efter mere end hundrede år i museets magasiner trængte skrinet til restaurering og rensning. Brugen af skildpadde til dekoration og mindre genstande har været kendt gennem århundreder over store dele af verden. Den græske forfatter Lukian fra 2. århundrede e.kr. omtaler f.eks., at Mercur har opfundet en lyre fremstillet af skildpadde. En stor del af befolkningen i Polynesien brugte skildpadde til smykker og som magtsymbol. I Asien havde man også et stort forbrug til bl.a. dekoration af skrin og spadserestokke. Den kinesiske provins Canton blev i det 8. århundrede centrum for produktion af genstande fremstillet af skildpadde. Det første japanske værksted, som udnyttede materialet fandtes i Nagasaki i slutningen af det 16. århundrede. Materialet blev introduceret i Europa af portugisiske søfolk i det 16. århundrede. Barokken i Europa var et højdepunkt med en stor produktion af smukke og kunstfærdige møbler dekoreret med skildpadde. Senere var det overvejende mindre ting som briller, kamme, hårpynt og cigaretrør, som blev fremstillet i dette materiale. I dag ses ofte efterligninger i plast men sjældnere den ægte vare. Flere arter af skildpadder, hvis skjold var særligt eftertragtet, var truet af udryddelse og er i dag fredet. Det kan derfor være svært at skaffe materialet, også til restaureringsformål. Det materiale, som kan skaffes, stammer fra ulovligt handlede dyr, som er blevet konfiskeret af myndighederne. Den del af dyret, som kan bruges, er rygskjoldet. Skjoldet er en del af skildpaddens skelet. Det består først og fremmest af knoglemateriale. Alleryderst ligger tynde plader af et hornagtigt materiale. Pladerne ligger taglagt med en lille smule overlapning og er kun ca. 1-6 mm tykke. Tykkelsen afhænger både af arten og af placering på dyret. Materialet er fra naturens hånd delvist transparent og flammet i mørkt brune til varmt honningfarvede partier. Materialet løsnes og fjernes fra skjoldet For at få adskilt pladerne fra resten af skjoldet, skal det lægges i 70ºC varmt saltvand i ca. 1½ døgn. Pladerne bliver herved blødgjort, så de forsigtigt kan løftes af med en spartel. Mens de endnu er bløde, presses de mellem to plader, indtil de er helt tørre. Når pladerne skal bruges, blødgøres de igen i varmt saltvand. Nu kan de høvles til den ønskede tykkelse. Det løsnede materiale klar til brug Hvis pladerne skal bruges til beklædning af f.eks. et møbel benyttes følgende fremgangsmåde: De tynde plader limes op på papir med en blanding af dyrelim og pigment. På denne måde kan man opnå forskellige farvevariationer. De færdige plader skæres i facon og limes på det ønskede sted med dyrelim. 18

19 Hvis overfladen er buet, kan pladen blødgøres midlertidigt med varme. I dag ville man benytte en varmeblæser. Skildpadde kan også bruges til fremstilling af hele genstande som f.eks. kamme eller spænder. Her er det som regel nødvendigt at laminere flere lag for at opnå tilstrækkelig materialetykkelse. Louise Augustas juvelskrin er fremstillet af træ. Det måler 28,5 x 21 x 12,5 cm og har buet låg. Udvendigt er det beklædt med skildpadde, indvendigt med papir (uoriginalt). Der er forgyldte bronzebeslag på alle 8 hjørner og som nøgleskilt. Låget er dekoreret med en profileret ramme i massivt skildpadde. I rammen er anbragt et ovalt bronzebeslag. Beslagene er støbt og har fine relieffer, som forestiller fugle, blomster og blade. Skrinets bund er udvendigt beklædt med sort stof. Der har oprindeligt været 4 små ben, som nu er forsvundet. De har sikkert været af forgyldt bronze. Det største problem var, at skildpaddebelægningen havde løsnet sig rigtig mange steder og var meget snavset og mat. Forsiden og den ene side af skrinet er lysskadet, så overfladen fremstår med et mælket slør, især i de mørke partier. Skrinets hængsler er ikke originale. De havde løsnet sig, og den indvendige beklædning med papir var snavset og havde løsnet sig ved kanterne. Afstandsbåndene, som skulle holde låget, når det var åbent, havde ligeledes løsnet sig. Selve træskrinet hang også dårligt sammen, fordi træet var udtørret og havde trukket sig sammen. Bronzebeslagene var snavsede men ellers i god stand. Allerførst blev skrinet adskilt. Både bronzebeslagene og låget blev afmonteret. Beslagene var fæstnet med små stifter, som fint fulgte med, når man løsnede beslagene. Stifterne i lågets hængsler var derimod bøjet på bagsiden, så de måtte først rettes ud. Derefter skulle alle de løse områder af skildpaddebelægningen findes og fastlægges. Stykkerne kunne løftes forsigtigt ved kanterne med en lille flad spartel, så man kunne tilføre kold fiskelim med en kanylesprøjte. Overskydende lim blev trykket ud og tørret væk ved kanterne. Limningerne skulle nu tørre i pres. Det vanskelige her var at ska- be et ensartet pres på der buede låg, men ved hjælp af små sandsække kunne der opbygges både en indvendig og en udvendig form svarende til lågets bue. Skildpadden blev rengjort med et renseprodukt bestående først og fremmest af paraffinolie og et fint slibemiddel. Låget blev igen monteret. De små messingstifter til hængslerne blev slået i fra ydersiden og bøjet om på indersiden. Afstandsbåndene blev sømmet fast med små messingstifter. Bronzebeslagene blev renset med en børste og sæbevand, skyllet grundigt og tørret med en varmeblæser for ikke at korrodere. Til sidst blev de poleret med en polerbørste og monteret med små messingstifter. Papiret på indersiden af skrinet og stoffet i bunden blev rengjort med en latexsvamp og fastlagt med en papirlim. Fastliming af løst skildpaddemateriale Ved modtagelsen kunne juvelskrinet ikke lukkes helt. Palen i låsen var skæv og kunne ikke smutte på plads. Det var heldigt nok, for nøglen var blevet væk. Da låsen var blevet repareret, var det altså nødvendigt at fremstille en nøgle, så skrinet kunne åbnes igen. Nøglen passer ikke til skrinet i stil og er ikke en del af genstanden, men den tjener sit formål. Efter restaureringen kan man virkelig se, at der er tale om et kongeligt juvelskrin. Giverens familie kan sove roligt; deres gave har det godt på museet, og hertuginde Louisa Augusta kan, måske en smule forundret, more sig over, at hendes erindringsgave efter så mange år stadig er genstand for så stor en opmærksomhed. Skrin efter konservering 19

20 Reformer i Hæsum By og Sogn Et udskiftningskort fra 1796 Lisbeth Jensen Hæsum-kortet Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv kom i 2006 i besiddelse af et meget betydningsfuldt udkiftningskort fra Hæsum By og Jorder, optegnet Det var meget medtaget, så arkivets daærende leder Poul Christensen fik ved stor personlig indsats iværksat en redningsaktion til restaureringen af det unikke kort. Samfund og reform Hvis der er nogen, der sukker lidt over strukturreformen og det arbejde og den ommøblering, den medfører, så skulle de såmænd sende en tanke til landbefolkningen i begyndelsen af 1800-tallet. I forbindelse med landbrugsreformen i århundredet forinden skete der store forandringer i landsbyernes struktur og landbefolkningens vilkår. Der kom fokus på social retfærdighed, og muligheder og uddannelse til alle. Landvindinger indenfor udvikling af dyrkningsmetoder forstærkede behovet for forandring af det ældgamle dyrkningsfællesskab. En konsekvens heraf var en landsdækkende opmåling og udskiftning. Landsbyer bestod indtil da af gårde, som lå samlet i en lille landsby. Hver gård havde et antal jordlodder spredt rundt om i landskabet, fordelt på både god og dårlig jord. Denne fordeling af jorden krævede kollektiv dyrkning og fælles tilrettelæggelse og udførelse af årstidens opgaver. Systemet med dyrkningsfællesskabet var tungt, og med store sociale problemer til følge for bl.a. de jordløse fæstbønder. Med den store Udskiftningslov af 23. april 1781 gik omfordelingen af jorden for alvor i gang. Landskabet blev opmålt, jorden omfordeltes, og den enkelte gård flyttede ud i landskabet med jorden samlet omkring sig. Nye skel og veje blev tegnet til det landskab, vi kender i dag. Landinspektør Alle i landsbyen skulle tage del i aflønning af autoriseret landinspektør og uvildige taksatorer. Landskabet og ejerskab blev tegnet op som det var, og derefter blev det fremtidige udseende med nye markskel, vejforløb og ejerforhold opstreget. Alle skulle nå til enighed, så landinspektørerne havde en vigtig, mæglende rolle, når flere gerne ville have netop dén bedste jord. Lodsejerne kunne i nogle tilfælde selv fordele jorden til sine fæstere ved at tegne udskiftningerne for sin jord ud på kortet. Andre gange måtte man simpelthen trække lod. Alle var dog interesserede i at udskiftningen gik så retfærdigt til som muligt, så også udflyttere og husmænd fik en chance for at kunne leve af deres tildelte brug. Kortene Udskiftningskortene er omhyggeligt optegnede på papir af høj kvalitet. De er meget detaljerede med smukke signaturer for markens art, detaljer med gravhøje, åleruser i åløb, broer og møller, tørvestabler ved tørveskær o.s.v. Kortene fortæller derfor meget om samfundets infrastruktur og generelle ressourcer. Jordens nytteværdi, boniteten, ses som små røde tal i lodderne. Der var forskellige klassificeringer. Gårde er ofte detaljeret indtegnet med to, tre eller fire længer og udhuse. Bygningers størrelse har ikke haft den store betydning for selve udskiftningen, men deres nøjagtige optegning har været uhyre vigtig for at cementere landinspektørens troværdighed i rollen som autoritet og mægler. Bønderne kendte nok deres bygninger, og var de rigtigt tegnet ind, så passede resten nok også. Når udskiftningen var færdig, blev der lavet en kopi af kortet til Rentekammeret. (Disse bliver nu opbevaret i Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv). Originalen blev overdraget den største lodsejer i ejerlavet til varetægt. Det er disse kort fra privat varetægt, som stadigvæk kan dukke op rundt om i gemmer og på lofter til stor glæde for arkiverne. 20

21 Restaureringen Hæsum-kortet havde tilbragt mange år upåagtet på et loft, inden det blev fundet og overdraget til arkivet i Det var i meget dårlig stand. Papiret var så revnet og krøllet sammen, at det faktisk ikke kunne lade sig gøre at se hvor meget af højre halvdel, der egentlig var bevaret. Det var mørkt og plettet af mug og snavs. Opbevaring Kortet opbevares nu i læg til tegningsskuffe på Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og kan trygt tages frem, så Hæsums oprindelige udseende kan studeres uden papirflapper falder af, eller kortet på anden måde skades. Kortet over Hæsum By og Jorder 1796 (ca. 105 x 62 cm) er håndtegnet og -koloreret i traditionelle signaturfarver. Den grønne farve viste sig at være opløselig i vand, så det var ikke muligt at vådbehandle kortet. Vådbehandling kunne have fjernet noget af misfarvningen og den syre, som med tiden har dannet sig i papiret, og som er medvirkende til at nedbrydningen kan fortsætte. Kortet var klæbet op på papir, men den gamle klister var så ødelagt, at det var let at skille kortet fra bagklædningen. Da kortet var taget af, blev alt løst snavs fjernet, og de enkelte dele blev presset ud, så man kunne få overblik over, hvor meget der manglede. Kilder: Christensen, Poul, artikel i Hanen, Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv s medlemsblad, oktober Korsgaard, Peter Kort som Kilde, Kbh 2006, ISBN Møller, Per Grau Udskiftningskort og Original I- kort, Perspektiv nr. 5, ngskort.pdf Det viste sig, at store dele af kortets højre kant var væk. Nyt håndlavet papir fra en svensk papirfabrik Lessebo blev indfarvet til en neutral tone. På lysbord blev hullerne tegnet over på udfyldningspapiret, og herefter skåret ud og passet til, så de enkelte lapper passede helt nøjagtigt. Til sidst kunne kortet samles. Links: Historisk-kartografisk Informationssystem. For forskere og interesserede, som arbejder aktivt med historiske kort. 21

22 - Og så var der også en spand Hanne Billeschou Juhl I 1987 fik en gruppe amatørarkæologer fra Jysk Arkæologisk Selskab, under vejledning af Aalborg Historiske Museum, til opgave at udgrave et arkæologisk felt i Vokslev ved Nibe. Der var tale om en bebyggelse fra jernalderen, hvor nogle hustomter skulle udgraves. Under udgravningen dukkede en stor mængde metalfragmenter op, og man blev efterhånden klar over, at der i vikingetiden var gravlagt en person oven på jernalderbebyggelsen. Metalfragmenterne måtte være beslag fra et skrin. Man finder sjældent skrin fra vikingetiden, og de optræder kun i kvindegrave, hvor den gravlagte har haft en høj social status. Man var derfor klar over, at fundet var noget ganske særligt. Aalborg Historiske Museum overtog herefter udgravningen under ledelse af Peter Birkedal, og skrinet blev taget op i flere præparater. Røntgenbilleder af præparaterne afslørede et fornemt skrin med sølv- og bronzebeslag og låsemekanisme med en skrinhaspe, hvis afslutning var formet som et dyrehoved. Ved hjælp af en tenvægt, som den døde havde fået med i graven, kunne arkæologerne datere graven til omkring 900 e.kr, altså vikingetid. Skrinet var blevet forstyrret i jorden af muldvarpe og andre dyr, og det var derfor ikke muligt ud fra røntgenbillederne at fastslå, hvorledes skrinet havde set ud. Fundet var meget dårligt bevaret og meget fragmenteret. Fragmenternes overflade var dækket af et tykt lag jordblandet korrosion. Museet kunne se, at det forestående arbejde med udgravning og analysering af de enkelte fragmenter var omfattende, men også at der i materialet lå værdifulde oplysninger. Der var samtidig fare for, at oplysningerne ville gå tabt, hvis ikke skrinfragmenterne blev konserveret. Der skulle gennemføres en udredning af konstruktionen for at forstå, hvad man havde fundet. Der skulle gå 20 år, før museet fik skaffet midler til konservering og bearbejdning af skrinet. I 2006 blev der bevilget ENB-midler til opgaven, og arbejdet på NAK kunne gå i gang. Det stod klart fra begyndelsen, at det på grund af bevaringstilstanden ikke var muligt at samle og montere skrinet til en helhed. Men man håbede at kunne afdække skrinets konstruktion, dets materialesammensætning samt hvorledes, det havde været udsmykket. Målet var at få flest mulige oplysninger ud af materialet og at kunne placere skrinet i forhold til andre skrin fra vikingetiden. Rekonstruktion af skrinet Arbejdet blev udført af en konservator og ikke af en arkæolog. Dette skyldes, at konservatoren er vant til at se på små detaljer og sammenhænge og samtidig har stort kendskab til materialer og fremstillingsteknikker. Desuden har man på NAK adgang og kendskab til forskelligt apparatur og analyseredskaber så som mikroskoper og spottest. Under gennemgangen af materialet viste det sig, at der blandt fragmenterne også var dele fra en fornem metalbeslået træspand. Sådanne er ligeledes sjældne, og glæden var stor. Den blev endnu større, da man på et senere tidspunkt blev klar over, at alle spandens metaldele var bevaret, så man kunne give et temmelig præcist billede af den. På mange af fragmenterne var der på bagsiden bevaret træ. Træets fiberretning kombineret med røntgenbilleder, fremstillingsteknik og studier af tidligere fundne skrin og spande blev ledetråde i arbejdet. Efter mange ugers gennemgang af fragmenter, afdækning af detaljer ved afrensning og limning af sammenhørende fragmenter tegnede der sig et billede af skrin og spand. 22

23 Skrinet Skrinet har været fint dekoreret. Størrelsen er usikker, da fragmenterne var forstyrrede i jorden, men i bunden af graven lå der en række symmetrisk anbragte nitter i et veldefineret område på 33 x 20 cm. Nitternes placering viser at skrinet har haft rette sider. Vinklen på skrinhaspen og hængslerne er ca. 45, hvilket antyder, at låget kan have været buet. Skrinkassen har været af træ og har sandsynligvis været dekoreret med udskæringer, men der er kun belæg for dekoration af låget. Låsemekanisme Skrinet har været dekoreret med forskellige beslag. På alle skrinets hjørner og kanter har siddet jernlister med indlagte stykker stempelornamenteret sølvfolie. En mindre liste af samme type har siddet langs skrinets øverste bag- og forkant. Centralt på låget har siddet en u-formet hank af fortinnet jern. Dekorationen på låget udgøres af sølvbelagte jernbeslag, der er dekoreret med gennembrudte kors i felter. Beslagene er monteret diagonalt, udgående fra et rombeformet, tinbelagt bronzebeslag under hanken. Låsepladen er dekoreret med stempelornamenterede sølvbånd. Haspen afsluttes med et dyrehoved med ansats til opretstående ører og opretstående, afrundet snude. Slåens placering viser, at skrinet har været låst, da det blev anbragt i graven. På røntgenbillederne aftegnede der sig en nøgle, som var indkapslet i tekstil. Det har derfor ikke været muligt at fremdrage den uden at ødelægge tekstilet. Kun dele af nøglen er bevaret, men ud fra den bevarede del kan hele nøglen rekonstrueres. Nøglens omrids fremstod meget lyst på røntgenbilledet, hvilket kan indikere, at nøglen har været fortinnet. Nøglens bredde passer til nøglespalten i skrinlåsen, og vi må formode, at nøglen hører til skrinet. Metalbeslået træspand Spanden har været 18 cm høj og 20 cm bred og har kunnet rumme ca. 2 ½ liter. Den har været stavbygget, dvs. sammensat af lodrette træstave. Stavene er samlet med to vandrette jernringe på midten og to bredere fortinnede jernbånd i bunden og toppen. De smalle og bredde bånd er fastgjort til spanden dels med jernnitter, dels med brede, lodrette, fortinnede jernbånd, som er nittet fast. Under det øverste vandretgående jernbånd og imellem de lodretgående jernbånd er der med nitter påsat buede, fortinnede jernbånd. Denne dekoration med buede bånd er unik, og der findes ingen paralleller. Spanden kan have været retvægget eller konisk. Det har ikke har været muligt at afgøre, men vi ved, at flertallet af vikingetidens spande var koniske. Den snoede jernhank er fæstnet til spanden i to attacher. Et fladt stykke i midten udgør håndtaget. Hank med rombeformet beslag På bagsiden af skrinet har der siddet to hængsler hver bestående af to sammenhængende, rektangulære plader. Hængslernes overside er dækket af sølvfolie, som er stempelornamenteret med et rudemønster udfyldt af prikker. Det samme mønster går igen på skrinets andre beslag. Rekonstruktionstegning af den metalbeslåede træspand 23