SÆSONPROGRAM 2012/2013

Transkript

1 UNF SÆSONPROGRAM 2012/2013 ANDRE FOREDRAG Exoplaneter Insekter og resistens Eksplosiv kemi Dinosaurer Tro og videnskab Nuklearmedicin og mange andre arrangementer STUDIETURE OG WORKSHOPS LEGO Mindstorms Knogletur Kan teknologien hjælpe KOL-patienter? Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense

2 Velkommen til sæson 2012/2013 i UNF Odense Er fedme, hvad vi tror, og kan DNA bruges som lægemiddel? Er en computer til at stole på? Findes der planeter, som ligner jorden, og hvordan laves kunstigt liv? Disse og mange andre spørgsmål findes der en naturvidenskabelig forklaring på, en forklaring, som vi vil finde svar på i sæson 2012/2013 i UNF Odense. UNF Odense har fokus på aktuel, relevant og spændende formidling af forskning inden for natur, teknik og sundhed på gymnasieniveau. Det sker via foredrag, workshops og studieture, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på naturvidenskaben og få stillet nysgerrigheden. Vores arrangementer er til for dig med en teknisk-, sundheds- og naturvidenskabelig interesse. Ydermere kan arrangementerne fungere som supplement eller perspektivering til undervisningen i gymnasiet. Som noget nyt er der i år mulighed for, at klasser kan blive vist rundt på de naturvidenskabelige institutter på SDU. På gensyn i UNF Odense Morten Agger, formand Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) Odense 2

3 Kom til foredrag! Det er nemt, ukompliceret og hyggeligt. Duk op alene eller tag et par venner med. At deltage i de foredrag, workshops og studieture, som findes i dette hæfte, kræver medlemskab af UNF. Det kan købes i døren, ved at møde personligt op ca. 10 minutter før et arrangement begynder. Medlemskabet koster normalt 75kr., men er gratis for de fleste studerende. De forskellige rabatordninger er beskrevet bagerst i hæftet. Når du melder dig ind i foreningen, får du et medlemskort, som giver dig adgang til alle vores arrangementer i to på hinanden følgende halvår. Bemærk at enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd, ligesom der ved enkelte arrangementer opkræves en lav deltagerbetaling. Arrangementerne afholdes typisk på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Nærmere detaljer fremgår under det enkelte arrangement i dette hæfte. På vores hjemmeside findes desuden anvisninger om, hvordan du finder vej til vores arrangementer. A U55 B 46 U45 Bus 41 mod Universitetet C Om UNF UNF-kontor Ungdommens Naturvidenskabelige Forening er en forening af unge frivillige, overvejende bestående af frivillige universitetsstuderende, der arbejder for at udbrede kendskab og interesse for: Naturvidenskab Sundhedsvidenskab og medicin Ingeniørvidenskab og teknik Den primære målgruppe er elever fra gymnasiale uddannelser; men alle med interesse, unge såvel som gamle, er meget velkomne. Foredragene i programmet er delt mellem de mange spændende grene af videnskaberne, og det faglige niveau er tilpasset ungdomsuddannelserne, således at alle kan følge med. Vi takker Tak til alle foredragsholderne for deres velvilje overfor UNF Odense. Endvidere skylder vi også Syddansk Universitet en stor tak for at stille lokaler til rådighed. Også tak til Det Naturvidenskabelige, Det Tekniske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for såvel moralsk som økonomisk opbakning. Sidst, men ikke mindst, tak til alle vores sponsorer, der bidrager til foreningens virke. 3

4 Retsmedicin i naturfagsundervisningen - Fra science camp til skole Tirsdag, 21. august 2012, kl , aud. U46, SDU Ved videnskabelig assistent Linda Ahrenkiel, SDU og retskemiker Martin Worm-Leonhard, SDU Kriminalgåder og polititekniske undersøgelser er et meget populært tema i underholdningsindustrien, og rigtig mange skoleelever følger med i forskellige TV-serier baseret på emnet. Emnet retsmedicin kan hermed give naturfagslærere en mulighed for at fange eleverne med nogle mere spektakulære eksempler, end man normalt krydrer undervisningen med, som endvidere har den fordel, at de er konkrete og dermed lette at forholde sig til. Foredraget tager udgangspunkt i en sommerskole afholdt i sommeren 2011, hvor emnet var kriminalteknik og retsmedicin. Foredraget starter med en kort præsentation af emnet og en gennemgang af forskellige muligheder for at opstille kriminalgåder og inddrage forskellige faglige emner og tværfaglige samarbejder i opklaringen af disse. lia Dyr og menneske - En historie om os selv Kun for undervisere Tilmelding på: senest d. 16. august Torsdag, 13. september 2012, kl , aud. U46, SDU Ved forfatter og foredragsholder Thomas Thaulov Raab I takt med at naturvidenskaben - med bl.a. hjerneforskningen og de forskellige neuro -videnskaber i front - i stigende grad er begyndt at beskæftige sig med mennesket som forskningsobjekt, stiger behovet for at forstå, hvordan vores menneskelige egenskaber egentlig er opstået. Svaret på dette spørgsmål kan med fordel søges i menneskehjernens evolutionshistorie. Den eneste måde, vi kan håbe at få et indblik i denne udvikling på, er imidlertid ved at sammenligne menneskehjernen og dens funktioner med dyrenes og deres hjerner. Forståelsen af mennesket og menneskehjernen kræver kort sagt et indgående kendskab til sammenhængen mellem dyrs hjerner og adfærd - en viden, som vi stadig kun så småt er ved at få etableret. Med udgangspunkt i nogle af de historiske forsøg på at forklare forskelle og ligheder mellem dyr og menneske, vil vi forsøge at tegne et billede af vores nuværende viden om dyrs adfærd og mentale egenskaber og forsøge at give et bud på, hvordan vi kan bruge denne viden til at skabe et mere nuanceret billede af os selv. mlk 4

5 Retsmedicin i naturfagsundervisningen Workshop Lørdag, 15. september 2012, kl , aud. U46, SDU Ved videnskabelig assistent Linda Ahrenkiel, SDU og retskemiker Martin Worm-Leonhard, SDU Kriminalgåder og polititekniske undersøgelser er et meget populært tema i underholdningsindustrien, og rigtig mange skoleelever følger med i forskellige TV-serier baseret på emnet. Emnet retsmedicin kan give naturfagslærere en mulighed for at fange eleverne med nogle måske lidt mere spektakulære eksempler, end man normalt krydrer undervisningen med. Arrangementet tager udgangspunkt i en sommerskole afholdt i sommeren 2011 med fokus på emnerne kriminalteknik og retsmedicin. Arrangementet starter med at deltagerne får præsenteret et uddrag af de konstruerede sager, som blev anvendt på sommerskolen, og derefter indgår deltagerne i opklaringsarbejdet, hvorigennem de får mulighed for at afprøve forskellige forsøg og teknikker, eksempelvis analyse af et skuddrab eller analyse for gifte eller misbrugsstoffer. Til slut gives en kort præsentation af emnet og en gennemgang af forskellige muligheder for at opstille kriminalgåder som opgaver og inddrage faglige emner i opklaringen af disse. Desuden diskuteres mulighederne for tværfagligt arbejde samt nye emner og undervisningsideer. Tilmeldingsfrist: 10. september på Målgruppe: Kun for undervisere Deltagerbetaling: Gratis for medlemmer Mødested: Syddansk Universitet, Odense Lokale U46 lia 5

6 Overflader og ikkenewtonske væsker Torsdag, 20. september 2012, kl , aud. U46, SDU Ved ph.d.-stud. Thomas Elmelund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU Den verden, som vi omgiver os med, indeholder mange eksempler på materialer og overflader med utrolige egenskaber. Disse egenskaber skyldes ikke blot de molekyler materialet består af, men også hvordan disse molekyler arbejder sammen, og hvordan materialets overfladestruktur er opbygget. I dette foredrag vil vi se nærmere på nogle biologiske overflader, der udviser nogle helt utrolige egenskaber. Hvordan kan gekkofirbenet hænge fast på stort set alle overflader, og hvordan kan lotusplanten, der gror i mudrede sumpområder, holde sig helt ren? Sidst, men ikke mindst, vil vi se på materialer, hvor der opstår specielle egenskaber, fordi molekylerne vekselvirker med hinanden med særligt henblik på ikke-newtonske væsker. Gennemgangen af den spændende teori vil blive ledsaget af eksperimenter! mwl Videnskabsteori Torsdag, 27. september 2012, kl , aud. U47, SDU Ved mag.art. Bent Raymond Jørgensen, Center for Kvanteprotein, DTU Der er ingen lige vej fra empiriske data, ingen logiske teorier til forskning og ingen lige vej fra forskning til fornyelse, fremgang og faktura. Men forskerne er netop nu ved at nå til en helt ny forståelse af den virkelighed, der omgiver os, og som vi selv er en del af. Hvad er baggrunden for forskningens fremskridt? I hvilken grad påvirker teoretiske betragtninger, forenklede modeller og fortolkninger af fakta forskningens resultater? Er begreber som objektivitet og sandhed blevet irrelevante for forskerne? Hvad kan man egentlig vide om virkeligheden? Traditionelt tager forskere ofte afstand til enhver tale om filosofiske elementer i deres praktiske arbejde, men systematisk og seriøs forskning kan ikke foretages forudsætningsløst på grund af den fysiske virkelighedsbeskaffenhed og egenskaber. Hvad er forskningens filosofiske forudsætninger og fundament? Hvad er sandheden? Hvordan arbejder forskeren i praksis? mlk 6

7 Exoplaneter Torsdag, 4. oktober 2012, kl , aud. U47, SDU Ved foredragsholder Rasmus Handberg, Institut for Fysik og Astronomi, AU NASA s Kepler-satellit blev opsendt i 2009 og har som sit hovedformål at finde den første exoplanet, der ligner Jorden. Men Kepler-missionen har også et andet formål: Asteroseismologi - studiet af stjernernes indre svingninger. Med Kepler er asteroseismologien gået ind i en helt ny fase, der vil forbedre vores indsigt i stjernernes struktur og udvikling; dette kan i sidste ende føre til en bedre forståelse af vores egen stjerne, Solen. 12 tørre tal Torsdag, 11. oktober 2012, kl , aud. U47, SDU Ved lektor Poul G. Hjorth, Institut for Matematik, DTU Tal er naturvidenskabernes sprog og referenceramme. When you measure what you are speaking about and express it in numbers, you know something about it, but when you cannot express it in numbers your knowledge about it is of a meagre and unsatisfactory kind. skrev Lord Kelvin for over 100 år siden. I foredraget vil der blive omtalt tolv tal, hver med deres historie og hemmelighed. Nogle fra naturvidenskabens verden andre fra matematikkens verden. mlk jsl 7

8 Sundhed fra celle til Samfund SundhedSuddannelSer Drømmer du om at beskæftige dig med krop og sundhed? Syddansk Universitet byder på et væld af studier inden for sundhedsvidenskab med masser af forskellige indfaldsvinkler og karrieremuligheder. Sundhedsuddannelser på Syddansk Universitet: medicin > audiologi > logopædi > audiologopædi > biomedicin > Lægemiddelvidenskab > Klinisk farmaci> folkesundhedsvidenskab > idræt og sundhed > klinisk biomekanik > sundhedsfaglig kandidatuddannelse > læs mere på sdu.dk

9 Insekter og resistens Torsdag, 25. oktober 2012, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU Resistens hos skadedyr, som truer vores helbred eller landbrugsproduktion, er et globalt problem, og der er fundet resistens overfor for bekæmpelsesmidler hos hundredvis af insektarter. Forskningens mål er at udvikle og indføre resistensstrategier, der sikrer en målrettet og begrænset anvendelse af pesticider - og således bevare følsomheden overfor pesticider i skadedyrspopulationerne. Resistens er mikroevolution eller øjebliks -evolution, hvor den genetiske sammensætning af en population ændres dramatisk på få generationer. Michael Kristensen arbejder med toksikologiske og molekylærbiologiske metoder med fokus på oprindelse, frekvens og biologisk betydning af resistens gener hos bl.a. stuefluer, kakerlakker og hovedlus. Under foredraget fortælles fx om mutationer i insektgiftenes target-site i nervecellerne, der kan give resistens, og ligeledes hvordan resistens kan opstå ved nedbrydning af insektgiften. Fertilitet Reproduktion og sex Torsdag, 1. november 2012, kl , aud. U46, SDU Ved forskningslektor Jens Fedder, SDU Foredraget vil beskæftige sig med de teknikker, der i dag bruges til behandling af ufrivillig barnløshed. Vi vil starte med en introduktion til forplantningsbiologien: med kønsudvikling, hormoner, kønsceller, befrugtning og menstruation. Med baggrund i denne biologiske viden kan vi forstå de forskellige årsager for og muligheder for behandling af barnløshed. Vi vil tale om insemination, ægtransplantation, mikroinsemination, donation af kønsceller og fosteranlæg, fosterreduktion, fosterundersøgelse, kønsselektion, rugemødre og kloning. Barnløshedsbehandling og etiske overvejelser set i relation til bl.a. befolkningstilvæksten og menneskets udvikling vil vi også komme ind på. nkr lfb 9

10 Universets engle og dæmoner En opdatering fra CERN Torsdag, 8. november 2012, kl , aud. U47, SDU Ved professor Francesco Sannino, CP3-origins, SDU Den største og mest kraftfulde maskine, mennesket nogensinde har lavet, er resultatet af 30 års teoretiske spekulationer om, hvordan den lyse side og mørke side af vores univers blev skabt (dark and bright matter). Kom og hør om de seneste nyheder fra fronten af, hvad vi mennesker ved om dark matter, gudepartiklen (Higgs-partiklen), og hvordan universets udvikling startede. Se også hvordan den seneste videospils teknologi kan bruges til at afsløre nogle af disse hemmeligheder. På engelsk ncm Kunstigt liv Torsdag, 15. november 2012, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Carsten Svaneborg, FLinT, SDU Hvad er kunstig liv egentligt? For at kunne svare på det, må vi jo også kunne svare på hvad rigtigt liv er for noget. Jeg vil diskutere, hvordan vi identificererer liv som fænomen, når (og hvis) vi møder det. Center for Fundamental Levende Teknologi har som mål at skabe minimalt liv-lignende systemer. Jeg vil præsentere hvor langt vi er kommet med at skabe kunstig liv i laboratoriet og i computersimulationer, herunder nogle af de udfordringer, som vi møder på vores vej. ncm 10

11 LEGO Mindstorms Workshop - Byg og programmer din egen Robot Tirsdag, 13. november 2012, kl. 17:00, U46, SDU Ved afdelingsleder Kristian Østergaard, Mikro Værkstedet På workshoppen skal vi arbejde med LEGO MINDSTORMS Education materialet. Du skal selv bygge og programmere en LEGO MINDSTORMS robot til at løse forskellige udfordringer. Udfordringerne til din robot handler overordnet om vedvarende energi og forurening. Robotten skal bygges og programmeres, så den bedst muligt kan løse de forskellige udfordringer, der er bygget ind i forskellige LEGO modeller, som robotten møder på sin vej. Konkurrencen handler om kreativitet, opfindsomhed og evnen til at lægge den bedste strategi! Workshoppen kræver ingen programmeringsforudsætninger, og alle kan deltage. Undervejs vil UNF Odense være vært for lidt let forplejning. Tilmeldingsfrist: 8. november på Deltagerbetaling: Gratis for medlemmer Mødested: aud. U48a, SDU jsl 11

12 Knogletur Studietur - Mød dine forfædre og lær om livet i middelalderen Torsdag, 22. november 2012, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Jesper Boldsen, Retsmedicinsk Institut, SDU For de fleste er et skelet et skelet, en samling knogler med et kranium i den ene ende. På Lucernemarken omkring et par kilometer fra SDU Campus på Antropologisk Afdeling (ADBOU) kan du komme til at se, at der er lige så meget forskel på mennesker, når de er døde, som når de er i live. Vi begynder med en introduktion til skelettet og dets udvikling fra spædbarn til olding. I vil få skeletter at se, som har lidt af spedalskhed, tuberkulose, syfilis og af mystiske ukendte sygdomme. I vil lære de vigtigste knogler at kende, så I kan genkende dem, hvis I er på museum eller et andet sted støder på menneskeknogler. Skeletter indgår ikke sjældent i retsmedicinske sammenhænge, så det er vigtigt at kunne sige så meget som muligt om den enkelte ud fra hans eller hendes efterladte knogler. Vi begynder med alder og køn, og så går vi videre med at se på de ting, der gør hvert enkelt skelet til noget enestående og nogle gange til et vigtigt bevis i en kriminalsag. Skeletsamlingen i Odense rummer rester af omkring mennesker de fleste af dem er fra middelalderen (for mellem 500 og 1000 år siden). De stammer fra en tid, hvor man ikke skrev noget ned om almindelige mennesker, så de er vores eneste kilde til, hvordan det var at være jeres forfædre for bare 20 generationer siden. De kan fortælle os om, hvordan samfundets og dets indretning spillede ind både på den enkeltes og på hele befolkningens liv og risiko for at dø. Når vi har været igennem disse ting, vil der blive mulighed for selv at undersøge nogle udvalgte skeletter. Tilmeldingsfrist: 18. november på Deltagerbetaling: Gratis for medlemmer Mødested: Lucernemarken Odense S jkr 12

13 Skeletter sladrer Torsdag, 22. november 2012, kl , aud. U46, SDU Ved foredragsholder Lilian Skytte, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU Når arkæologerne under en udgravning støder på et skelet, kan dette give os et glimt af fortiden og den tid, som personen levede i. Gravfund og spor på selve knoglen kan fortælle os noget om samfundet, personens status og helbredsmæssige tilstand på dødstidspunktet. Men der kan åbnes et helt nyt vindue til fortiden, hvis skeletvævet underkastes kemisk analyse, som der udføres i en gruppe på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Ved brug af forskellige analytiske teknikker - som ICP kolddamps AAS, kan man finde ud af mere om personens liv og levned. Blev han/hun behandlet for en evt. sygdom? Var det en rigmand, der spiste af blyglaseret porcelæn? Levede personen på samme sted hele sit liv, eller var det en tilflytter? Disse spørgsmål og mange flere kan man dykke ned i, når man får skeletterne til at sladre gennem sin kemiske sammensætning. jkr KVANT Få rabat på KVANT KVANT tilbyder alle medlemmer af UNF abonnement for kun 90 kr (normalpris:165kr). KVANT er et tidsskrift for fysik, geofysik og astronomi, der udkommer 4 gange om året. Artiklerne skrives af forskere og vil ofte kunne læses med udbytte af gymnasieelever og studerende. KVANT indeholder desuden sektioner med nyheder, opgaver og aktuelle bøger, og det er medlemsblad for en række foreninger. Du kan tegne abonnement på Opgiv venligst hvilken halvsæson du er meldt ind i, så du får rabatten. 13

14 Min studiestart på Naturvidenskab Den første dag startede lidt kaotisk. Jeg skulle cykle til universitetet og havnede på den forkerte adresse, og da jeg endelig nåede frem til campus, var det ved den forkerte indgang! Jeg nåede heldigvis frem til velkomstarrangementet til tiden. De startede nemlig 15 minutter for sent, for de vidste godt, at folk først skulle finde auditoriet. Fra om mandagen var vi i gang med det faglige, og tirsdag havde vi vores første rigtige forelæsning. Jeg synes, at det var fedt at komme tidligt i gang. Der var også en lille eksamen lige omkring studiestarten. Det var en opgave, som var obligatorisk, og som skulle bestås. Det fungerede godt, for det var en god måde at komme i kontakt med ens medstuderende på. Vi mødtes og snakkede om det faglige og gennemgik pensum, og så havde vi det også ret hyggeligt i læsegruppen. Camilla Helene Teller Jarløv 20 år Startede på Naturvidenskab i 2011 Student fra Midtfyns Gymnasium Der var også masser af plads til sociale ting i løbet af studiestarten. Vi holdt eksempelvis tour de chambres, hvor vi var rundt hos alle fra holdet. Det var vildt sjovt! Jeg havde egentlig valgt medicin som 1. prioritet, men det blev min 4. prioritet, som jeg startede på, altså Naturvidenskab. Jeg tænkte: Nu prøver jeg det her jeg kan jo altid skifte. Men nu vil jeg slet ikke skifte. Det her er det rigtige for mig, og jeg synes, at fagene er super spændende. Jeg vælger kemi efter førsteåret, da jeg gerne vil arbejde med at udvikle og designe nye lægemidler. Prøv livet som studerende, bliv studerende for en dag. Læs mere på

15 Spilteori Torsdag, 29. november 2012, kl , aud. U46, SDU Ved professor Lars Peter Østerdal, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU Spilteori er en matematisk disciplin, der har til formål at analysere og forudsige strategisk adfærd, specielt inden for økonomien. Spilteoriens grundlag hviler på, at man kan bruge de samme matematiske analysemetoder, som man bruger til selskabsspil, til at undersøge mere komplekse samfundsrelevante samspil. Økonomiske problemstillinger i det virkelige liv kan sammenlignes med f.eks. et kortspil, hvor hver deltager skal forsøge at foretage de beslutninger, der er allermest hensigtsmæssige i henhold til egne interesser ved bl.a. at prøve at sætte sig i de andre spilleres sted og vurdere deres næste træk. Menneskets hjernebark - Fra struktur til funktion Torsdag, 6. december 2012, kl , aud. U46, SDU Ved professor Bente Finsen, SDU Menneskets hjernebark er i kraft af sin størrelse og kompleksitet unik blandt arterne. Den er sædet for kognitive funktioner som læring og for hukommelse. Hjernebarken spiller en nøglerolle for koblingen mellem sansning og viljestyret motorik og handling. Neocortex er opbygget af ca. 20 milliarder neuroner forbundet til hinanden ved 103 gange flere synapser, som er organiseret i lag og søjler. Den fylogenetisk set ældre hippocampus formation er ved et første glimt mere simpelt opbygget men er højt specialiseret blandt andet med henblik på rumlig orientering. Der vil i foredraget inddrages ny viden vedr. hjernebarkens cellulære og molekylære opbygning/funktion, ligesom funktionelle forhold vil underbygges ved at inddrage in vivo studier i dyr og i mennesker. som sim 15

16 Eksplosiv kemi Torsdag, 13. december 2012, kl , aud. U55, SDU Ved retskemiker Frederik Nielsen, Retskemisk Institut, SDU I det 9. århundende opfandt kineserne krudtet, og i løbet at de næste 2 århundrede blev det ført til europa af araberne. Man kan vel roligt sige, at vores historie ikke havde været helt den samme uden krudtet. Mange krige er blevet afgjort på krigsherrernes våben og arsenal. Men krudt er ikke kun blevet brugt til død og ødelæggelse i krige, det har også fundet anvendelse til konstruktion og destruktion af store bygningsværker, miner og veje i bjergområder. Først fra 1800-tallet kom mere effektive og moderne eksplosiver til; ikke alle er blevet opdaget lige stilfærdigt. Der findes i dag rigtigt mange eksplosiver, og verdensbilledet har ændret sig, slagmarkerne er blevet større, landminer ligger til fare for civile og terrorister slår til, når de vil. I foredraget vil publikum blive ført rundt i krudt og andre eksplosivers historie,og kemi. Mon der ikke også vil blive tid til et par demonstrationsforsøg. lia 16

17 Ingeniører opfinder og designer den nyeste teknologi til renere energi, sundere fødevarer, intelligente huse og miljøvenlige el racerbiler. Bliv fx projektleder, forsker eller udvikler. Færdig på 3,5 eller 5 år. Startløn på ,-. Ledighed kun 2,5% ( gennemsnit for ingeniøruddannelser, ida og ac ). diplomingeniør Bygningsteknik Elektroteknik Global Management and Manufacturing Informations- og kommunikationsteknologi Integreret Design interaction Design Kemiteknik Maskinteknik Mekatronik Produktionsteknik Stærkstrømsteknik civilingeniør Energiteknologi Fysik og Teknologi Innovation and Business Kemi Lærings- og Oplevelsesteknologi Mekatronik Product Development and Innovation Robotteknologi Software Engineering Velfærdsteknologi Prøv studiet bliv ingeniørstuderende for en dag. Ring Scan koden og se film om uddannelserne.

18 SCIENCECAMPS UNF SCIENCE Verdens sejeste sommerferie! UNF s sommerskoler vender tilbage for 12. år i træk med suværent socialt og fantastisk fagligt indhold Forestil dig at tilbringe en uforglemmelig uge sammen med andre unge, der ligesom dig selv, kan lide at fordybe sig i et fascinerende fagområde! Dét er lige netop, hvad du kan opleve på en UNF ScienceCamp. Din favorit-camp Brænder du for kemi eller er det i virkeligheden nanoteknologi, der er din store interesse? Kunne du tænke dig at udvikle et computerspil, studere fjerne galakser eller jonglere med avanceret matematik på universitetsniveau? Eller vil du hellere bygge robotter og klone bakterier? UNF har noget af det hele og der kommer hvert år nye camps til. Find din favorit på hjemmesiden camps.unf.dk! Aktiviteterne Glæd dig til et varieret program med besøg på forskellige virksomheder og forskningsinstitutioner, forelæsninger, spændende laboratorieforsøg og et væld af sociale aktiviteter. Sommerskolerne henvender sig for det meste til alle unge på gymnasiale uddannelser, mens nogle enkelte er rettet mod elever i grundskolen, og vi er ligeglade med dine karakterer det eneste, du skal bruge, er din interesse for naturvidenskab og en uge af din sommerferie! UNF arrangerer sommerskolerne i samarbejdemed en lang række universiteter, fonde og virksomheder i hele landet. Den uhørt lave pris for at deltage ligger derfor typisk omkring 500 kr., som inkluderer kost og logi for hele ugen. 18 Tak til sponsorer for camps 2012:

19 Astro Camp UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2012/2013 CAMPS UNF SCIENCECAMPS UNF afholdte i 2012 hele fem forskellige sommerskoler; fire for gymnasieelever og en for folkeskoleelever. Planlægningen af næste sommer er allerede nu så småt igang. Herunder løfter vi sløret for lidt af alt det, vi har i støbeskeen. Gå ind på vores hjemmeside omkring december for at se det endelige program! Chemistry Camp 2013 Brænder du for kemi? Så er denne camp lige noget for dig! Du vil komme til at arbejde med kemi i et rigtigt kemilaboratorium og se, hvad kemi virkelig handler om. Du vil opleve, hvordan kemi fungerer i den danske industri og få en smagsprøve på, hvad kemi på universitetsniveau er - fedt! Ud over det fantastiske faglige program vil du på campen møde andre kemiinteresserede på tværs af Danmark og skabe venskaber for livet. Så find din indre keminørd frem og meld dig til Chemistry camp Læs mere på camps.unf.dk! Sofie 17 år Chemistry Camp Jonas 17 år Nanna 18 år Astro Camp Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og aflysninger. Opdateret info på camps.unf.dk camps.unf.dk 19

20 Dinosaurer Hvad den nyere forskning fortæller Torsdag, 10. januar 2013, kl , aud. U46, SDU Ved formidlingsansvarlig Bent Erik Kramer Lindow, Statens Naturhistoriske Museum Gennem de senere år har forskningen afdækket svarene på nogle af de spørgsmål om dinosaurer, som hidtil har været uden for vores rækkevidde. Foredraget tager udgangspunkt i de spørgsmål, som nyere forskningsresultater er begyndt at besvare: Hvad udviklede dinosaurerne sig fra? Hvordan og hvorfor kunne de blive så store? Hvilke farver havde de, og hvordan ved vi det? Hvilke dinosaurer er der fundet i Danmark? Hvorfor uddøde de fleste dinosaurer for 65 millioner år siden? plr Belief kills, belief heals Placebobegrebet fra et antropologisk perspektiv Torsdag, 17. januar 2013, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Ann Ostenfeld-Rosenthal, IST - Helbred, Menneske og Samfund, SDU Antropologer har længe vidst, at ritualer og symboler virker. Symboler er værktøjer til at skabe mening med. Med udgangspunkt i en antropologisk forståelse af ritualer vil foredraget forklare, hvordan rituelle symboler via en samtidig virkning på krop, mening og følelser kan bidrage til at skabe en mening med sygdommen; hvordan et kropsligt erfaret billede af fx et helbredt menneske i ritualet kan hjælpe en patient til at trække på sine egne selvhelbredende kræfter. Dette er netop en del af de såkaldt uspecifikke virkemidler, som man omtaler som placebo. Foredraget vil blive illustreret med eksempler fra min forskning i healing. sim 20

21 Truslen fra mikroverdenen Torsdag, 24. januar 2013, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Jakob Møller-Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU De fleste mennesker pådrager sig fra tid til anden infektioner, som skal behandles med antibiotika. Adgang til effektive antimikrobielle lægemidler er således en grundlæggende forudsætning for den moderne livsførelse. Vores forbrug af antibiotika medfører, at bakterierne bliver modstandsdygtige, og bakterier med antibiotikaresistens udgør et stadigt stigende problem over hele verden. Foredraget beskriver, hvordan antibiotikaresistensen udvikles, hvordan det kniber med udviklingen af nye antibiotika, og hvordan ny forskning rettes mod at bekæmpe bakterierne på nye måder. Astrobiologi Torsdag, 7. februar 2013, kl , aud. U46, SDU Ved senior rådgiver Ib Lundgaard Rasmussen, Institut for Rumforskning og -teknologi, DTU Astrobiologi er en ny videnskabsgren, hvis hovedmål er at finde liv andre steder i universet. For tyve år siden var Solsystemet det eneste planetsystem, vi kendte, nu har vi fundet flere tusinde planeter omkring andre stjerner. Hvor skal vi lede efter liv? Et fingerpeg kan fås ved at studere livets opståen og udvikling på Jorden. Skete dette hurtigt og nemt, så er chancen for liv andre steder stor, krævede det en masse specielle forhold opfyldt, er chancen tilsvarende mindre. I en eller anden forstand leder vi ikke efter liv, men efter liv som vi kender det. Denne problemstilling vil blive belyst i foredraget. nkr mlk 21

22 Kan man stole på en computer? Torsdag, 31. januar 2013, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Ulrik Pagh Schultz, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU Computeren er overalt i dagens Danmark: i mobilen, internettet og i alle de systemer, som holder samfundet kørende. Det er eksempelvis computeren, som holder styr på vores informationer i de offentlige IT-systemer, og det er computeren, som holder bilen på rette vej, når det er glat. Ligeledes holder computere flyet i luften, når det stormer. Men kan vi stole på computeren? Hvordan ved vi, at computeren kan holde trit med samfundets udvikling, at den ikke drukner i forfejlede offentlige IT-projekter til milliarder af kroner? Kan vi regne med, at der ikke er en fejl i en af de hundreder af små computere, som sidder i enhver moderne bil, og at der ikke pludselig opstår en fejl i flyets autopilot, som får det til at styrte ned? Jeg vil i dette foredrag gennemgå IT-problemer, som vedrører det danske samfund, samt give et overblik over de teknikker, som giver os systemer, der rent faktisk virker. Kuldsejlede IT-projekter har lært os meget om, hvordan teknologien fejler. Dette sker ofte, når menneskelig kommunikation og indsigt svigter. Katastrofale fejl i sikkerhedskritiske IT-systemer til kontrol af rumraketter, medicinsk udstyr og meget andet har mindet os om begrænsningerne ved den menneskelige kunnen. Men det har også banet vejen for helt nye måder at udvikle software til sikkerhedskritiske systemer. Dette foredrag vil give en forståelse af de underliggende problemer i IT-systemer, samt et overblik over den videnskab, som giver os grund fortsat at kunne stole på computeren. hsm 22

23 hvordan bruger vi dit fag? Vi tilbyder at Vores ingeniørstuderende holder oplæg på dit gymnasium.. Et oplæg kan fx se sådan ud. Gennemgang af stof fra pensum med eks. på, hvordan vi bruger dit fag på ingeniøruddannelserne Fremvisning af ingeniørstuderendes semesterprojekter Jobmuligheder og fremtidsperspektiver for naturvidenskabelige og tekniske fag dine elever kan også få svar på spørgsmål om Overgangen fra gymnasium til universitet og om Studiemiljøet på et universitet. Vi tilpasser oplæggene efter jeres ønsker. Kontakt os på eller Se flere brobygningstilbud på Scan koden og se film om uddannelserne.

24 Er fedme noget helt andet end vi ellers går og tror? Torsdag, 14. februar 2013, kl , aud. U46, SDU Ved professor Thorkild I. A. Sørensen, KU Fedme opfattes almindeligvis som en simpel følge af, at de fede bare har spist for meget og rørt sig for lidt. Vi kan derfor forebygge fedme ved at sikre, at vi ikke spiser for meget og får rørt os nok, og de fede må se at tage sig sammen og spise noget mindre og røre sig noget mere, så skal det nok gå. Udover at den fysiske lov om energibalancen selvfølgelig er rigtig, er der mange grunde til at de almindelige opfattelser må bortdømmes som ubrugelige og ofte skadelige fordomme. Foredraget vil præsentere en ny samlende teori om fedme, som tager udgangspunkt i, at ophobningen af fedt er en helt naturlig og gunstig proces, der drives af kroppen i en pt. falsk forventning om, at der kommer til at mangle energi senere, og at der findes et individuelt meget forskelligt loft over, hvor meget fedt den enkelte kan ophobe før der kommer tegn på en slags cellulær fedtsyreforgiftning, som via inflammatoriske processer udløser alle de kendte metaboliske komplikationer og de deraf følgende sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer og mange andre. sim 24

25 Nuklearmedicin Torsdag, 28. februar 2013, kl , aud. U46, SDU Ved hospitalsfysikere Svend Hvidsten, Helge Thisgaard og Claus Johannsen, OUH Nuklearmedicin er en medicinsk disciplin, som bruger radioaktive isotoper til diagnose og behandling af sygdomme. Forud for de nuklearmedicinske procedurer er en kemisk binding af den radioaktive isotop til et stof, der selv via blodet kan finde frem til sygdomsprocesser i patienten. I diagnostikken udnytter man den gennemtrængende stråling, som kommer fra det radioaktive henfald til at spore og påvise sygdomme i patienterne. Strålingen opfanges af specielle kameraer og scannere, der bruges til at lave billeder af sygdommens udbredelse i patienten. Til behandling af sygdomme benyttes typisk andre radioaktive isotoper, der udsender kortrækkende partikelstråling. Det radioaktive stof sætter sig i de syge områder i patienten, og partikelstrålingen ødelægger så de syge celler. Vi vil gennemgå de forskellige metoder til at producere radioaktive lægemidler samt de forskellige billeddannende systemer til diagnostisk brug og komme med eksempler på patientundersøgelser. Vi vil også gennemgå kræftbehandling med radioaktive stoffer, der indenfor de seneste år har vist lovende resultater. Nuklearmedicinsk afdeling Studietur lia Torsdag, 28. februar 2013, kl , OUH Ved hospitalsfysikere Svend Hvidsten, Helge Thisgaard og Claus Johannsen, OUH Tilmeldingsfrist: 24. februar på Tildmeldingen åbner: 1. oktober Deltagerbetaling: Gratis for medlemmer Mødested: Indgangen til patienthospitalet, OUH lia 25

26 Idrætsfysiologi Torsdag, 7. marts 2013, kl , aud. U45, SDU Ved cand.scient Jakob Lindberg Nielsen, Team Danmark Foredraget omhandler træningsfysiologi, det vil sige, hvordan kroppen reagerer på træning (konditionstræning, styrketræning mm.). Således behandles de primære tilpasninger i hjerte, lunger, blodet, muskler osv., men også hvilke mekanismer, som stimulerer til disse tilpasninger. Her vil der være et specielt fokus på, hvad der stimulerer til muskelvækst. Desuden vil foredraget omhandle træningsplanlægning inden for konditions- og styrketræning, både på motions- og på eliteniveau. ala CBRN-krigsførelse Torsdag, 14. marts 2013, kl , aud. U46, SDU Ved major Poul Erik Rohde, CBRN-Videncenteret, Skive Kasserne Forkortelsen CBRN betyder kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart. Anvendt i våben betegnes disse ofte som masseødelæggelsesvåben. Man hører med jævne mellemrum om frygten for, at nationer - eller endnu værre: terrorister - skulle gøre brug af CBRN-våben. Hvordan ser det aktuelle trusselsbillede ud, hvor farlige er de forskellige CBRN-stoffer og typer af våben, og hvad gør man, hvis de bliver brugt? Forsvaret har et CBRN-videnscenter, der varetager dette område og uddanner særligt personel til at håndtere CBRN-stoffer. Foredraget vil søge at besvare såvel de ovennævnte spørgsmål som de spørgsmål, I evt. måtte have. mwl 26

27 Kan teknologien hjælpe KOL-patienter? Workshop Tirsdag, 12. marts 2013, kl , Teknisk fakultet Ved lektor Morten Hansen, Velfærdsteknologi, SDU Velfærdsteknologi kombinerer lægens og ingeniørens fagområder og fokuserer på at skabe fremtidens sundhedsteknologiske løsninger. Denne aften sætter vi fokus på patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), og hvordan teknologien kan være med til at give dem en bedre fremtid. Workshoppen giver dig mulighed for selv at mærke og opleve, hvordan de studerende fra Velfærdsteknologi arbejder: Snak med en KOL-læge og hør hvilke produkter han mangler i sit arbejde Mærk hvordan en KOL-patient har det via produkter og leg Leg med en nyudviklet astma-applikation for børn Se hvilke hjælpemidler der er lavet, og hvordan de bruges Mød undervisere og studerende og hør mere om deres projekter Tilmeldingsfrist: 8. marts på Tildmeldingen åbner: 1. oktober Deltagerbetaling: Gratis for medlemmer Mødested: Robolab Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, Indgang J hsm 27

28 Syntetisk DNA Fremtidens lægemidler? Torsdag, 21. marts 2013, kl , aud. U46, SDU Ved professor Poul Nielsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU At indtage lægemidler er en helt naturlig ting i vores hverdag, f.eks. hovedpinepiller, antibiotika samt en række andre midler, der hver dag redder masser af menneskeliv. Lægemidler er typisk små molekyler, der virker ved at binde til forskellige enzymer eller receptorer i kroppen. At indtage et lægemiddel er dog stort set altid forbundet med en risiko for bivirkninger. DNA gemmer den genetiske information i alle levende celler, og RNA sender informationen videre. Syntetisk DNA er små stykker kunstigt DNA fremstillet ved kemiske metoder. Syntetisk DNA kan designes til at binde helt specifik til naturligt forekommende DNA og RNA og derved i princippet blokere for udviklingen af en specifik sygdom. Måske kan vi i fremtiden ad denne vej udvikle lægemidler på en helt ny måde lægemidler der har meget færre bivirkninger og langt større virkning. I foredraget vil udviklingen af syntetisk DNA som fremtidens lægemidler blive gennemgået med udgangspunkt i den nyeste forskning indenfor området. mlk Aktuel Naturvidenskab er et naturvidenskabeligt formidlings- og debatforum for alle, der interesserer sig for naturvidenskab. Artiklerne skrives primært af fagfolk og udgives af Aarhus Universitet i et redaktionelt samarbejde mellem en lang række institutioner - heriblandt landets øvrige universiteter. Artiklerne dækker alle områder inden for naturvidenskab, og du vil også finde artikler om videnskabsteori og filosofi i bladet. Få UNF-rabat på Aktuel Naturvidenskab! Via dit UNF-medlemskab kan du få abonnement på bladet for kun 194 kr. for et årsabonnement bestående af i alt 6 numre - normalpris 294 kr. Bestil et gratis prøveeksemplar via vores hjemmeside eller på tlf.: Aktuel Naturvidenskab Ny Munkegade 120, Bygn Århus C 28

29 Graphen Fremtidens materiale Torsdag, 4. april 2013, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Rene Lynge Eriksen og civilingeniørstuderende Søren Stærke, Institut for Teknologi og Innovation, SDU Forskere har fundet et helt nyt materiale kaldet graphen. Graphen er 100 gange stærkere end stål, hårdere end diamant og leder strøm og varme langt bedre end noget andet kendt materiale. Faktisk har graphen så mange fantastiske egenskaber, at det er spået en kæmpe fremtid inden for teknologiens verden. Graphen er et mærkværdigt materiale, idet det findes i blyet (grafiten) i enhver kulblyant. Det er egentlig bare kulstof-atomer formet i et bestemt hexagonalt mønster. Ikke des mindre er det unikt. Graphen er kun 1 atomlag tykt og er hermed det tyndeste materiale, man kan forestille sig og det til trods er graphen synligt for det blotte øje. Foredraget vil fortælle mere om, hvad graphen er, og hvad for nogle fantastiske egenskaber, det har. Der gives eksempler på, hvordan forskere fra SDU arbejder med materialet, og det illustreres, hvilke praktiske anvendelsesmetoder graphen har haft indtil videre, og hvilke det sandsynligvis vil få i fremtiden. Det periodiske system Torsdag, 11. april 2013, kl , aud. U46, SDU Ved ph.d.-stud. Anders Foller Larsen og retskemiker Martin Worm-Leonhard, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci og Retsmedicinsk Institut, SDU Det periodiske system er på mange måder et ikon for kemien, og næsten alle har stiftet bekendskab med det på den ene eller anden måde gennem deres skolegang. Men hvorfor er det egentlig så udbredt? Hvorfor er det periodisk? Hvori består systemet? Svarene på disse spørgsmål går tilbage til den russiske kemiker Dmitri Mendeleev, der sidst i 1800-tallet prøvede at finde sammenhængen mellem de kendte grundstoffers egenskaber, og foredraget vil komme ind på hvad denne sammenhæng er, hvad den kan bruges til, og hvorfor det i det hele taget er interessant at vide. Da de fleste af os kun træffer meget få grundstoffer i vores daglige liv, vil foredraget naturligvis i nogen grad komme til at handle om disse, men enkelte mere eller mindre eksotiske grundstoffers historie, egenskaber og anvendelser vil også blive diskuteret mere uddybende. hsm mlk 29

30 Tro og videnskab Torsdag, 18. april 2013, kl , aud. U45, SDU Ved professor Holger Bech Nielsen og mag.art. Bent Raymond Jørgensen, Niels Bohr Institutet, KU og Center for Kvanteprotein, DTU Her belyses spørgsmålet fra to synsvinkler, som kan give anledning til en vis diskussion. Begge foredragsholdere har bidraget til to hovedværker om spørgsmålet: Videnskaben eller Gud og Maskinen skabt i Menneskets Billede. HVAD ER SANDHEDEN? - Bent Raymond Jørgensen, Demokrit har sagt, at sandheden findes i den dybeste grund, og vi taler om sandhedens kilde, men findes den?, og kan den i så fald findes? Når forskerne arbejder systematisk og seriøst på at finde sandheden, hvorfor kommer de så til forskellige resultater? Er naturlovene naturens egne, som blot venter på at blive opdaget, eller er naturlovene menneskeskabte konstruktioner for at forstå de sammenhænge, som naturen empirisk stiller os overfor? Man kan betragte naturens fænomener fra Universets begyndelse og molekyleprocesserne til menneskets bevidsthed som materialistiske og matematiske mirakler, som forskerne søger at afmystificere med større eller mindre held, men hvor langt kan man komme ad den vej? Hvad er sandheden? Måske skal vi undre os over, hvordan vi er så fint indrettet til at opfinde eller opdage virkeligheden. For at vi ved mere end nogensinde, det kan ingen betvivle. Velkommen til virkeligheden og vor viden om den. HOLGERS UNIVERS OG GUDS UNIVERS - Holger Bech Nielsen, I Big Bangs klassiske version sker universets opståen af intet for 13,7 mia. år siden: Vi taler om tings forsvinden i sorte huller, om ukendte og fremmede størrelser som Dark Matter og Dark Energi! Teoretisk set kan Einsteins erstatning af den klassiske opfattelse af rum og tid som faste størrelser med et yderst kontroversielt begrebsapparat forekomme logisk spekulativt, men der kan ikke sås tvivl om dets praktiske relevans og anvendelighed. Det samme kan siges om kvantemekanikken, hvis indfaldsvinkler på virkeligheden giver forbløffende resultater. Det er vidunderligt at blive konfronteret med et paradoks, for det åbner mulighed for virkelige erkendelsesfremskridt, sagde den optimistiske Niels Bohr. Men kvantemekanikken og Einsteins relativistiske begrebsverden hænger ikke rigtigt sammen, og standardmodellen indbefatter ikke tyngdekraften. Er der en teori for alting? Er der plads til Gud i Holgers univers? mlk 30

31 Naturvidenskab er meget andet end hvide kitler og tykke bøger Nysgerrig? Besøg os på facebook.dk/naturvidenskab Gør videnskab til din lidenskab

32 Foreslag til foredrag? samt studieture eller workshops Tirsdag, 19. februar 2013, kl , lokale U26, SDU Har du idéer til foredrag eller studiebesøg? Kunne du tænke dig at arrangere foredrag, være med til at lave et program, eller har du bare lyst til at se, hvad UNF er, så kom med til... Planlægningsmøde Tirsdag, 19. februar 2013, kl , lokale U26 på Syddansk Universitet, Odense Eller skriv en mail til Vi håber, du møder op, det er helt uforpligtende og UNF giver aftensmad. På planlægningsmødet bestemmes, hvordan næste sæson kommer til at se ud, så det er her, alle ideer og forslag skal frem på bordet. Hvis du vil prøve kræfter med formidling af naturvidenskab i UNF, så tøv ikke med at møde op! UNF Odense Et sted for dig? Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) er en forening, af fortrinsvis universitetsstuderende, som arbejder på at øge interessen for naturvidenskab blandt unge. I Odense sker dette via foredrag og sommerskoler. Som arrangører bliver du en del af et spændende og udfordrende foreningsliv. Du er med til at arrangere og afholde foredrag, studieture og sommerskoler. Du styrker dine evner indenfor bl.a. formidling, ledelse og projektstyring. UNF Odense en hyggelig forening, som lægger vægt på det sociale. Der er tilbud om fællesspisning, film- og spilaftener, sommerhusture m.m. Der er altså rig mulighed for at blive faglig inspireret og få en dejlig omgangskreds af sjove og hyggelige mennesker i UNF Odense. Kunne du tænke dig at være med eller vide mere? Du er altid velkommen til at dukke op på UNF-kontoret (Campusvej 55 U8, SDU) om torsdagen kl. 17 eller til foredraget og se, hvad vi laver og få en snak med os. Vi flytter til nye lokaler i hold øje med hjemmesiden. Er du til foredrag kan du gribe fat i en af os i pausen eller sende en mail til odense@unf.dk for at høre mere.

33 Generalforsamling UNF Odense Tirsdag d. 19. marts 2013, kl , lok. U26, SDU Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse 5. Fastlæggelse af næste års kontingent 6. Valg af bestyrelse 7. Valg af bestyrelsessuppleanter 8. Valg af revisor 9. Valg af revisorsuppleant 10. Behandling af indkomne forslag 11. Eventuelt Alle er velkomne, UNF giver aftensmaden. Forslag, der ønskes behandlet under pkt. 10, skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen (formand@odense.unf.dk). Endelig dagsorden kan findes på internettet en uge før. Rundvisninger på Det Naturvidenskabelige Fakultet I år tilbyder UNF Odense rundvisninger på de naturvidenskabelige institutter på Syddansk Universitet. Rundvisningerne varetages af studerende på de pågældende institutter og foregår på foredragsaftenener umiddelbart inden foredragene. Tilbuddet udbydes til klasser efter henvendelse fra læreren til odense@unf.dk. Det Naturvidenskabelige Fakultets institutter - Biologisk Institut - Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) - Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) - Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) Ved henvendelse angives hvilke institutter, der er interesse for.

34 Medlemskab For at deltage i UNFs aktiviteter kræves et medlemsskab af UNF. Medlemskabet koster 75 kr. for et år. Medlemsfordele Som medlem af UNF Odense får du: Fri adgang til alle foredrag i to på hinanden følgende halvår. Mulighed for at tage med på studiebesøg. Mulighed for at tage én gæst med til ét foredrag. Fri adgang til foredrag arrangeret af de andre UNF-foreninger, dvs. København, Århus, Aalborg. Klasser og skoler Hvis dit gymnasium eller din klasse er tilmeldt UNF Odense, kan du gratis blive medlem af UNF Odense ved fremvisning af studiekort. Find dit gymnasium eller din klasse på Det er muligt at tilmelde en eller flere klasser eller en hel skole (kun ungdomsuddannelser). Tilmelding af enkelte klasser skal foregå gennem en lærer. Tilmelding af en skole skal foregå gennem skolelederen/rektor. Studerende på SDU Som studerende eller ansat på NAT, SUND eller TEK kan du blive gratis medlem af UNF Odense ved fremvisning af studiekort. Tilmeldingsblanket Udfyldes med BLOKBOGSTAVER og medbringes til foredrag Navn: Adresse: Postnr. og by: Fødselsdato: Evt. gymnasium: 34

35 Hvis du vil kontakte UNF UNF Odense c/o Studenterbutikken Campusvej 55 DK 5230 Odense M Kontaktperson: Morten Agger Telefon: Web: Bestyrelse formand@odense.unf.dk Morten Agger (MOA) Formand, moa@unf.dk Nadia R. D. Kristensen (NKR) Næstformand nkr@unf.dk Søren Møller (SOM) Kasserer som@unf.dk Simone Magnus (SIM) Maria Lyngby Karlsen (MLK) Arrangementsansv. mlk@unf.dk Henrik E. Schmidt (HEM) Bestyrelsesmedlem hem@unf.dk Michael B. Hansen (MBHA) Bestyrelsesmedlem mbha@unf.dk Arrangører Anders Foller Larsen Henrik Skov Midtiby Jann Krause Johan Sund Laursen Laila Fuchtbauer Linda Ahrenkiel Martin Worm-Leonhard Nicky Cordua Mattsson Pernille Lund Hansen ALA HSM JKR JSL LFB LIA MWL NCM PLR Redaktør: Henrik Egemose Schmidt Forsidefoto: Science Photo Library Sæson: efterår forår 2013 Trykkeri: Print & Sign Oplag: Ret til ændringer forbeholdes 2012 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense 35

36 NF ARRANGEMENTS-OVERSIGT 2012/2013 AUGUST Retsmedicin i naturfagsundervisningen kun for undervisere! SEPTEMBER Dyr og menneske Retsmedicin i naturfagsundervisningen Workshop - kun for undervisere! Overflader og ikke-newtonske væsker Videnskabsteori OKTOBER Exoplaneter tørre tal Insekter og resistens NOVEMBER Fertilitet Universets engle og dæmoner LEGO Mindstorms workshop! Kunstigt liv Knogletur Studietur! Skeletter sladrer Spilteori DECEMBER Menneskets hjernebark Eksplosiv kemi JANUAR Dinosaurer Belief kills, belief heals Truslen fra mikroverdenen Kan man stole på en computer? FEBRUAR Astrobiologi Er fedme noget helt andet end vi ellers går og tror? Nuklearmedicinsk afdeling Studietur! Nuklearmedicin MARTS Idrætsfysiologi Kan teknologien hjælpe KOL-patienter? Workshop! CBRN-krigsførelse Syntetisk DNA APRIL Graphen fremtidens materiale Det periodiske system Tro og videnskab langt foredrag! Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) arbejder på at udbrede interessen for, og viden om, naturvidenskab og teknologi, især blandt unge. UNF har lokalafdelinger i de større universitetsbyer, og de fleste medlemmer er unge på en gymnasial uddannelse. Foreningen arrangerer bl.a. foredrag, studiebesøg og sommerskoler. Alle aktiviteterne arrangeres af frivillige, primært universitetsstuderende. Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense