Det fremmede som historisk drivkraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fremmede som historisk drivkraft"

Transkript

1 Det fremmede som historisk drivkraft Danmark efter 1742 Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 70-års-fødselsdagen den 16. april 2010 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

2 Det fremmede som historisk drivkraft Danmark efter 1742 Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 70-års-fødselsdagen den 16. april 2010 Redigeret af Marita Akhøj Nielsen Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

3 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 2010 Grafisk tilrettelægning Mette & Eric Mourier Trykt i Danmark af Special-Trykkeriet Viborg a-s isbn

4 Indhold kirsten hastrup Forord 7 marita akhøj nielsen Indledning 9 ib friis Hvor dansk er den danske flora? 13 helge kragh Mellem provinsialisme og internationalisme Dansk naturvidenskab i oplysningstiden 26 martin schwarz lausten Udenfor murene Jødisk integration og samfundsengagement 35 gretty m. mirdal Kulturel mangfoldighed mangfoldige identiteter 45 henrik enghoff Invasive arter i Danmark En trussel? Mod hvad? 53 tom fenchel Artsforskydninger i havet 60 freddy bugge christiansen Epidemier Truslen fra det ukendte 68 ole g. mouritsen og bent nørgaard Den magiske kugle 77 erik hviid larsen og jens juul holst Insulinets vej ind i det danske samfund 85 torkild andersen Datering af fortiden Hvordan blev kulstof 14-metoden etableret og videreudviklet i Europa? 95 lotte melchior larsen og henning sørensen Grønlands geologi som kilde til inspiration og ny forståelse af det geologiske verdens - billede 104 kirsten hastrup Kastevinde fra Nord Grønlændernes indtog i dansk bevidsthed 120 knud j. v. jespersen Gud, konge og fædreland En tolkning af den enevældige kongemagts forvandling fra 1660 til ditlev tamm Om dansk og fremmed ret 147 henrik breuning-madsen Drænrørets indførelse og betydning i et landbrugs- og miljømæssigt perspektiv 158 niels kærgård De internationale markeder og erhvervs udvik lingen Dansk landbrugs største triumf 166 knud sørensen Engelsk indflydelse på nyere dansk 176 indhold 5

5 henirich w. schwab Das Fremde im Spiegel musikalischer Karikaturen und dessen Integration in ein ambitioniertes Bühnenwerk Baggesens und Kunzens Oper Holger Danske (1789) als Türken - oper 182 flemming lundgreen-nielsen Don Quijote spejlet i dansk digtning 197 keld zeruneith Den geniale ensomhed Da Nietzsche og Brandes fandt hinanden 209 karsten friis-jensen Middelaldertekster på langfart Europæiske bidrag siden 1742 til opbygningen af en dansk middelalderlitteratur 222 mirjam gelfer-jørgensen Det var ikke kun Puccini Japan som inspiration for dansk kunsthåndværk og design i 150 år 231 jakob skovgaard-petersen Det glemte højdepunkt Den internationale orientalistkongres i København karl anker jørgensen og john rasmussen Molekylær gastronomi fra munden til hjertet og hjernen 253 Om forfatterne 263

6 Den magiske kugle af ole g.mouritsen og bent nørgaard figur 1. Aftapning af blod fra en hest på et seruminstitut til fremstilling af vacciner. Visionen om en magisk kugle, der selv opsøger sit mål og kun dræber det, den er bestemt for, findes både i naturvidenskaben og kunstens verden. Måske fik nobelpristageren Paul Ehrlich ( ) ideen til at udvikle det perfekte lægemiddel med disse egenskaber under et besøg i operaen. Visionen lever stadig og bringer igen kunst og videnskab sammen. Den er samtidig et eksempel på, hvorledes dansk videnskab sted - se inspireres af udenlandske forskeres arbejde og ideer. Folklore og forskning Begrebet»magiske kugler«har sine rødder i folkloren. Tyske folkeeventyr og spøgelseshistorier om hand - ler kugler, der rammer deres mål med overnaturlig præcision. Jægere erhverver sig disse kugler, hvis de indgår en pagt med djævlen. Under naturens skælven og samtidig med fremsigelsen af trylleformularer indstøbes de magiske kræfter i de dødbringende sølvkugler. Inden for videnskaben er begrebet især knyttet til immunologiens fader Paul Ehrlichs vision om det perfekte lægemiddel, der udelukkende angriber de syge celler uden at skade de raske. Ehrlichs vel nok mest kendte»magiske kugle«var stoffet Salvarsan, som han brugte til at bekæmpe den dødbringende sygdom syfilis. I dag har begrebet fået fornyet styrke, fordi det er blevet muligt at indkapsle lægemiddelstoffer i små kugleformede kapsler, liposomer, som består af et dobbeltlag af fedtstofmolekyler. Liposomerne kan effektivt invadere kroppens immunsystem og bære lægemiddelstoffet frem til de syge celler uden at skade de raske. Ved at udnytte specielle biofysiske egenskaber af liposomerne på den ene side og særlige fysiologiske og biokemiske egenskaber af fx kræftceller på den anden side er det muligt på en intelligent måde at målrette liposomerne til de syge celler og med en særlig mekanisme åbne liposomerne netop dér og kun dér, hvor lægemidlet skal virke. Når sygdommen rammer Hvis vi pådrager os en infektion eller en sygdom, er det hyppigste forløb, at vi diagnosticeres på hospitalet eller hos lægen, der udskriver en recept på en medicin, vi henter på apoteket, og som vi ofte behandler os selv med. Det kunne være en behandling af halsbetændelse, mavesår eller forstoppelse. Medicinen er et kemisk stof, og apotekets hylder bugner med produkter, som er fremstillet på kemiske fabrikker. Vi tager næsten for givet, at mange mindre alvorlige og og så en række meget alvorlige sygdomme kan helbredes ved hjælp af kemiske stoffer, altså ved kemoterapi. Sådan har det ikke altid været. Hvis vi går blot hun drede år tilbage, var det kættersk at tale om at helbrede menneskets sygdomme med kemi. I stedet behandlede man forskellige infektionssygdomme med se rumterapi, dvs. med ekstrakter fra blod. Blodet fik man fra store dyr, fx heste (figur 1), der var indpodet med den sygdom, man ønskede at behandle. Hesten udviklede så antistoffer i blodet, hvorfra stofferne kunne udvindes og anvendes til indsprøjtning i syge mennesker. Der var altså en forestilling om, at sygdomme skulle behandles med biologiens egne mid ler, nu til dags vil vi måske sige ved hjælp af mikrobiologien. Der skød da også seruminstitutter op mange steder i Europa omkring århundredeskiftet, og det danske Statens Seruminstitut blev indviet den 9. september 1902 og fremstillede i starten anti-difterisk serum. den magiske kugle 77

7 figur 2. Paul Ehrlich begravet i papirer og bøger i sit lille arbejdsrum ved siden af laboratoriet. Paul Ehrlich: medicinalkemiens og immunologiens fader Men ikke alle infektioner og sygdomme kan behandles med serumterapi. Det var Paul Ehrlich godt klar over, og han formulerede den vision, at sygdomme kun ne behandles med kemiske stoffer (Mann 1999). Det blev kemikerens opgave at fremstille stoffer, så de er særligt virksomme over for bestemte sygdomme. Med denne vision kunne man sige, at Ehrlich (figur 2) lagde grunden til medicinalkemien, som i dag er hovedgrundlaget for lægemiddelfremstilling. Han var den første til at bruge betegnelsen kemoterapi. Paul Ehrlich var tæt knyttet til den tyske farveindustri, og det var hans speciale at farvelægge mikroskopiprøver af væv og celler med henblik på at identificere mikroorganismer, som invaderer kroppen. Han havde observeret, at forskellige farvestoffer selektivt kunne farvelægge forskellige mikroorganismer, og han fik herfra den idé, at man må kunne målrette bestemte giftige kemiske stoffer mod bestemte mikroorganismer for derved at slå dem ihjel. Denne form for selektivitet i bindingen af et stof til et andet beskrev Ehrlich med sin sidekædeteori, og denne teori er den første spæde begyndelse til det, vi i dag kalder immunologien. En mulig inspiration En af de metaforer, Ehrlich bruger i sine afhandlinger til at beskrive, hvordan et kemisk stof kan binde til fx dødelige parasitter, er det tyske ord»zauberkugel«, som er synonymt med»freikugel«. I anden sammenhæng bruger han ved en forelæsningsrække i England udtrykket»magic Bullet«, som senere indgik i titlen på en Hollywood-produceret spillefilm om Ehrlich. Ifølge Ehrlichs mangeårige sekretær Martha Mar - quardt holdt han meget af musik i den lette genre (Mar quard 1951). Han betalte gerne lirekassemanden for at komme forbi instituttet. Det er heller ikke helt utænkeligt, at han engang imellem er gået i operaen for at opleve Der Freischütz af Carl Maria von Weber. I hvert fald var denne opera særdeles populær på Ehr - lichs tid. Hos von Weber forsøger jægeren Max at gen vin de sin træfsikkerhed ved hjælp af magiske kugler, der helt som det perfekte lægemiddel selv finder vej til målet. Grundhistorien er hentet fra en folkelig fortælling om en skarpskytte, der i pagt med djævlen støber et antal kugler, som rammer de mål, skytten ønsker at ramme. Denne folkelige fortælling indgår i øvrigt i en samling af tyske spøgelseshistorier fra begyndelsen af 1800-tallet. En af disse historier har inspireret Mary 78 ole g. mouritsen og bent nørgaard

8 Wollstonecraft Shelley til den berømte roman Dr. Fran kenstein. I modsætning til Ehrlichs systematiske afprøvning af kemisk fremstillede farvestoffer er det altså helt andre metoder, der benyttes i operaens verden. Her er det magi og overnaturlige kræfter, der tages i brug. Hollywood og Nobelprisen Netop den systematiske afprøvning af kemisk fremstillede farvestoffer indgår som et meget centralt element i John Hustons film om Paul Ehrlich. Filmen er fra 1940 og produceret af Warner Bros Studios. Den er på mange måder et mesterværk, når det gælder en kunstnerisk fremstilling af videnskabelige problemstillinger som Ehrlichs kamp for at blive accepteret af den herskende videnskabelige elite, der i begyndelsen havde meget lidt tiltro til hans ideer om at bekæmpe sygdomme med kemi. Men modstanden blev vendt til anerkendelse, og den kæderygende Ehrlich kunne i 1908 rejse til Stock - holm med kassen med de uundværlige cigarer for at modtage Nobelprisen i fysiologi og medicin for sit arbejde. Det var store dage for tysk fysiologi. To af Ehr - lichs nære kontakter, Emil von Behring og Robert Koch, havde netop modtaget Nobelprisen i henholdsvis 1901 og Ehrlich var godt klar over, at der er sygdomme, som vil blive vanskelige at behandle med kemoterapi. Det gælder især sygdomme, der ikke skyldes invasion af fremmede celler som bakterier, fx cancer, hvor der er gået noget galt med kroppens egne celler. Det var måske overskueligt at finde en magisk kugle, der kun - ne identificere noget specielt ved en celle som en bakterie, der er helt forskellig fra en menneskecelle. Meget vanskeligere ville det straks blive at finde en magisk kugle, som kunne dræbe de af kroppens egne celler, der var blevet syge, uden også at ramme de raske celler. Kemoterapi, bivirkninger og en ny magisk kugle Denne problemstilling eksisterer den dag i dag og var et af omdrejningspunkterne i den videnskabsteaterforestilling, vi skabte sammen i det tidlige forår 2007, og som vi gav titlen Den magiske kugle (www.magiskekugle. sdu.dk). Men i modsætning til Hollywood-fil men Dr. Ehrlichs Magic Bullet, hvor det helt traditionelt var skuespillere, der medvirkede i filmen, var det membranfysikere, molekylærbiologer og medicinstuderende, der stod på scenen. Sammen med folk fra forskellige kunstneriske discipliner blev der skabt en autentisk sce nisk forestilling om forbindelserne mellem Ehr - lichs vision og de hovedproblemer, der fortsat eksisterer inden for behandlingen af mange sygdomme. For selv om vi har mange, endda meget effektive lægemiddelstoffer mod forskellige livstruende sygdomme, fx cancer, er det stadig et problem, at stofferne også påvirker kroppens raske celler. Det giver bivirkninger, der ofte er årsagen til, at kroppen må give op over for behandlingen. Problemet var allerede erkendt af en af renæssancens store læger, Paracelsus ( ), som var klar over, at nogle stoffer i små mængder er uvirksomme mod sygdomme, men virksomme i større mængder; og hvis de administreres i for store mængder, virker de som gift. I moderne sprog taler vi om et terapeutisk vindue, et koncentrationsområde, hvor lægemiddelstoffet har sin optimale virkning i en given behandlingssituation. Udfordringen til moderne lægemiddelforskning er at fastlægge og udvide det terapeutiske vindue for de virksomme stoffer. Men det er ikke gjort alene med at optimere den kemiske struktur af lægemiddelstoffet. Det hjælper nemlig ikke at have et aktivt stof, hvis det ikke kan føres frem i kroppen til det syge sted uden at gå i stykker undervejs eller gøre skade andre steder. Vi taler om behovet for formulering og systemer til at fremføre lægemidler ( drug delivery ). Disse opgaver hører hjemme i farmacien. I en moderne udgave kunne vi forestille os, at en magisk kugle skal bestå af et lægemiddelstof, et fremføringssystem og en målsøger, som selektivt kan finde og påvirke målet (figur 3). For at kunne bevæge sig inde i kroppen, fx i blodkredsløbet, skal en sådan kug - le være meget lille, meget mindre end en celle, men noget større end et enkelt molekyle. Det er derfor helt oplagt at benytte nanoteknologiske principper ved kon struktionen af den magiske kugle. Det er også op - lagt af den grund, at levende systemer fra naturens Lægemiddel Fremføringssystem Målsøger Målet figur 3. En skematisk illustration af en magisk kugle til målrettet fremføring af lægemidler. Kuglen består af et lægemiddelstof, et frem føringssystem og en mål - søger, som selektivt kan finde og påvirke målet. den magiske kugle 79

9 side er designet til at fungere netop på en skala fra nogle få nanometer til nogle få hundrede nanometer. Det er i dette område, alle vigtige cellulære funktioner udspiller sig. Spørgsmålet er nu, hvorledes kuglen konstrueres, så lægemidlet ikke slipper ud, hvor det ikke skal. Løsningen herpå kunne være at indkapsle stoffet i en lille kugle af fedtstoffer, som set fra kroppens side er harmløse. Fedtstoffer, selvorganisering og liposomer Man kan hente inspiration til indkapsling af lægemidler ved at studere naturens egne foretrukne indkaps - lingsteknologier. På cellulært niveau er alting ind kaps - let i membraner, det gælder både selve cellen og dens indre dele (Mouritsen 2005). Desuden benytter cellen sig af både intra- og intercellulære transportsystemer i form af små lukkede kapsler, såkaldte vesikler, som er dannet af fedtstoffer eller lipider. Eksempelvis kommunikerer nervecellerne med hinanden ved at sende små vesikler med nervesignalstoffer fra den ene celle til den anden. Det mest vidunderlige er nu, at den særlige slags lipider, som cellen selv benytter til at danne membraner og transportvesikler, helt af sig selv kan danne vesikler af forskellig størrelse, hvis man blander dem med vand (figur 4). Store vesikler kaldes liposomer. Liposomerne blev ved en tilfældighed opdaget af den engelske blodforsker Alec Bangham (figur 5) i begyndelsen af 1960'erne. Lige fra starten blev liposomet betragtet som en oplagt kandidat til at skabe en magisk kugle til indkapsling af lægemiddelstoffer. Det bemærkelsesværdige er, at selv store liposomer er stabile i vand, selvom de består af en væg, der kun er to molekyler tyk, en såkaldt dobbeltlagsmembran. Den særlige stabilitet skyldes det fundamentale princip, som ligger bag dobbeltlagets spontane dannelse i vand. Princippet kaldes den hydrofobe effekt, og den kommer i spil, fordi lipidmolekylerne karakteriseres af to modsatrettede tendenser. I den ene ende, hovedet, er de tiltrukket af vand; denne ende er hydrofil. I den anden ende, der består af to fedtsyrekæder, frastødes de af vand på samme måde som olie; denne ende er hydrofob. Molekylet har altså blandede fornemmelser i forhold til vand: lipider er amfifile molekyler. Lipider, som blandes med vand, får derfor en konflikt, som de bedst løser ved at klumpe sig sammen og danne aggregater, fx en dobbeltlagsmembran. Hermed holdes de olieagtige haler væk fra vandet. For at der ingen ender skal være, lukker dobbeltlaget omkring sig selv i en kugleskal.»it's back to water«, som Alec Bangham gentager i flere interviews om sine opdagelser. Netop den replik fik en central behandling i forestillingen Den magiske kugle, hvor komponisten Hans Sydow og sangerinden Tina Louise Kortermand brugte den til at beskrive den hydrofobe effekt, som betyder, at kuglen nu har vand både indeni og udenpå. Den er som en lille celle, hvor der er en barriere mellem det indre og det ydre. Grunden til denne opførsel og den hydrofobe effekt ligger i vandets særlige evne til at danne såkaldte brintbindinger og til at optimere den entropi, der ligger i det dynamiske netværk af brintbindinger mellem mange vandmolekyler. Olie kan ikke danne brintbindinger og bliver derfor frastødt af vandet, fuldstændig på samme måde, som når olie skiller fra vineddike i en salatdressing. Den hydrofobe effekt er derfor ikke-lokal, og den refererer til entropien i hele blandingen. Den hydrofobe effekt svarer til en stærk kraft, og derfor er liposomet stabilt, selv om de enkelte lipidmolekyler ikke er bundet sammen af stærke kemiske (kovalente) bindinger. Bløde materialer til nanoteknologi Stoffer, der er dannet af komplekse molekyler som lipider og polymerer og er bundet sammen af fysiske + Vand Æ figur 4. Lipider og selvorganisering af lipo somer ud fra lipid - molekyler, som blandes med vand. Et lipid - molekyle består af et hydrofilt (vand elsk en de) hovede og en hydrofob (vand hadende) hale af to fedtsyrekæder. Lipider er amfifile molekyler. 80 ole g. mouritsen og bent nørgaard

10 hullet straks af sig selv blive lappet, fordi lipidmolekyler flyder ind og lukker hullet. Denne egenskab er meget anderledes, end hvad vi kender fra hverdagens hårde materialer som beton, metaller og halvledere. Tænk, hvis vores computer kunne reparere sig selv, når den går i stykker! Bløde materialer kan faktisk reparere sig selv inden for visse rammer, og alle naturens levende systemer benytter sig af denne egenskab. De er robuste. Liposomer har en anden fordel. De kan fremstilles af mange forskellige slags lipider, som har forskellige egenskaber med hensyn til stabilitet, barriereegenskaber, fleksibilitet og evne til at binde proteiner på deres overflade. Fx kan man bruge kolesterol til at gøre liposomerne mere stabile og stive, og man kan benytte lipider med hovedgrupper, som har elektrisk ladning, hvis man ønsker at binde ladede molekyler til deres overflade. Liposomer som magiske kugler figur 5. Oliemaleri af den engelske hæmatolog Alec Bangham, som i begyndelsen af 1960 erne opdagede liposomet. Bag Bangham ses et billede af de multilagsstrukturer af liposomer, som han observerede i et elektronmikroskop, når lipider blev blandet med vand. kræfter, fx i form af liposomer, kaldes bløde materialer. De er bløde, fordi de nemt kan deformeres uden at gå i stykker. De er fleksible og plastiske og tilpasser sig nemt til omgivelserne. De kan derfor også let fremstilles i forskellige størrelser, fx kan man lave små liposomer, der kun er 20 nm i diameter, eller kæmpestore liposomer, som er helt op til 100 μm i diameter, dvs. meget større end en celle. Det særegne ved liposomerne er, at lipiderne i dobbeltlaget bevæger sig rundt mellem hinanden som i en væske. Fordi de er dannet ved hjælp af et selvorganiseringsprincip, har liposomer også en helt særlig og bemærkelsesværdig egenskab: de er selvhelende og kan reparere sig selv. Hvis der fx går hul på et liposom, vil Liposomer synes altså som skabt til at indkapsle lægemiddelstoffer, der skal fremføres via blodkredsløbet. De er bløde, stabile og fleksible, og de kan laves så små, at de kan trænge ud i kroppens mindste blodårer (figur 6). De kan laves tætte og dermed indkapsle giftige lægemiddelstoffer. Da de er fremstillet af amfifile molekyler, kan de bære forskellige stoffer, hvad enten disse er hydrofile, hydrofobe eller amfifile. Desuden er liposomerne fremstillet af kroppens egne fedtstoffer og lipider, og derfor er de, hvad man kalder biokompatible. Endelig er de selvhelende, så hvis der skulle gå hul på dem på deres vej mod sygdommen, kan de reparere sig selv. figur 6. En vandig opløsning af små liposomer, der er 100nm i diameter. Liposomer af denne størrelse benyttes til indkapsling og fremføring af for eksempel anticancermedicin. den magiske kugle 81

11 bl.a. specielle proteiner, som opfanges af særlige celler, de såkaldte makrofager, der bestandig cirkulerer rundt i blodet som en slags renovationsvæsen. Makrofagerne vil opsluge liposomet og nedbryde det, hvorefter lægemiddelstoffet vil slippe ud, hvor det ikke skal. Det vil føre til alvorlige bivirkninger og give ringe effekt på de syge celler, som liposomet var konstrueret til at opsøge og dræbe. At snyde immunforsvaret figur 7. Et simpelt liposom med et indkapslet lægemiddelstof, der er vist som røde kugler. For at et liposom som en magisk kugle skal kunne trænge ud i de fine blodkar, er en størrelse på omkring 100 nm passende (figur 7). Liposomer af denne størrelse dannes nemt ved at presse større liposomer gennem filtre, som har en passende porestørrelse. Den næste opgave er så at få indkapslet lægemiddelstoffet. Der findes forskellige metoder for forskellige lægemidler. Enten kan man lade liposomerne danne sig om kring et allerede opløst lægemiddelstof, eller man kan trække stoffet ind i liposomerne ved passende kemiske gradienter, fx i surhedsgrad. Liposomerne er nu klar til at blive indsprøjtet i blo det. Men så nemt går det ikke, og det vidste allerede Alec Bangham. Han var blodforsker og var bekendt med, at i blodet findes kroppens fremskudte forsvar mod invasion af fremmede stoffer: det medfødte immunforsvar. Immunforsvaret vil straks identificere liposomet som fremmed og binde bestemte dødsmærker på dets overflade. Disse dødsmærker er Løsningen på dette problem blev fundet i begyndelsen af 1990'erne, hvor man fandt på at maskere liposomet, så det i princippet ikke opdages af immunforsvaret. Løsningen består i at dække overfladen med et lag af langkædede molekyler, såkaldte polymerer, af en særlig art, som er meget vandopløselig. I den ene ende forankres polymererne på lipidernes hoveder, og i den anden ende stikker de ud i vandet og forsøger at binde så mange vandmolekyler til sig som muligt (figur 8). Set udefra er lipsomet nu som en stor klump vand. Vand er ikke fremmed for immunforsvaret, og liposomet er»usynligt«. Liposomer, som på denne måde er usynlige for kroppens radar, immunforsvaret, kaldes stealth-liposomer, fordi de har den samme egenskab som stealth-jageren, der er usynlig for radarsystemer og derfor kan flyve ind over fjendens forsvarslinjer. Vi er nu klar til at sende det maskerede liposom ind i blodbanen med sin last af lægemiddelstoffer. Hvordan finder liposomet frem? Liposomer med polymerer på overfladen kan cirkulere i blodet i timevis uden at lække lægemidlet og uden at blive nedbrudt af immunforsvaret i nævneværdig grad. De vil udforske hele blodkredsløbet, og figur 8. Et liposom, som er maskeret af en overflade, der er dækket af en kappe af polymerer, et såkaldt stealthliposom. Polymerene binder vand. Liposomet kan dermed invadere immunforsvaret, på samme måde som stealth- jagerflyet er usynligt for radar - systemer. Det er muligt at målrette et sådant liposom til visse celletyper ved at binde særlige kemiske stoffer, fx antistoffer, til polymererne. 82 ole g. mouritsen og bent nørgaard

12 de kan trænge ud i de tyndeste blodårer. De har en særlig evne til at trænge ud i tumorer, som ofte er karakteriseret ved at have et forgrenet og temmelig åbent netværk af blodkar. Tumoren er på en måde som en porøs svamp, der suger liposomerne ind. Samtidig er drænet af lymfe reduceret i tumoren, så det system, der kunne føre liposomerne bort fra tumoren, er svækket. Nettoeffekten er derfor, at liposomerne helt af sig selv ophobes i cancervævet. Det kan man vise ved at indsprøjte liposomer, som er mærket med særlige fluorescerende molekyler, i halen på en kræftsyg mus. Efter nogen tid samles liposomerne i musens tumor, som derved lyser op af fluorescens. Disse liposomers målsøgning bygger altså på et passivt princip. Det er også muligt at tilføje en aktiv målsøgningsmekanisme ved at binde specielle kemiske grupper til liposomets overflade. Disse stoffer kan indrettes, så de binder sig til en speciel slags celler, fx leverceller. Det aktive princip er kraftfuldt, men langt mindre robust end den simple passive målsøgningsmekanisme. I alle tilfælde er det værd at bemærke, at liposomerne automatisk og helt af sig selv finder canceren. Man behøver ikke at vide på forhånd, hvor tumoren er, i modsætning til situationen ved kirurgiske indgreb eller ved direkte indsprøjtning af et lægemiddelstof i en tumor. Automatikken giver forhåbning om, at liposomer også kunne være virksomme mod metastaser, som er så små, at de ikke kan lokaliseres ved de sædvanlige skanningsmetoder. Der er endnu et problem Desværre går det ikke så nemt. Det viser sig nu, at liposomet ikke afgiver sin last. Det er blevet for stabilt. Bivirkningerne er reduceret, liposomerne har fundet frem til tumoren, men deres virkning er ikke optimal, fordi de har svært ved at afgive lægemiddelstoffet. Det terapeutiske vindue er blevet for snævert. Det er på en måde paradoksalt: Der er gjort alverdens anstrengelser for at stabilisere liposomet med det resultat, at det er blevet for stabilt. Det var situationen indtil omkring år Problemet ser nu ud til at have fundet en løsning. Der er fundet en nøgle til at åbne det stabile liposom i det syge væv, dér og kun dér (Jørgensen mfl. 2002, Andresen mfl. 2005). Nøglen ligger i et særligt protein, et enzym, som er stærkt opkoncentreret i en lang række cancerformer. Enzymet har den egenskab, at det kan nedbryde lipider og dermed nedbryde liposomet, så lægemiddelstoffet kan komme ud. Dette enzym kaldes en fosfolipase. Lipasen er nøglen Kroppen har et helt arsenal af særlige enzymer, som kan nedbryde fedtstoffer. Disse enzymer kaldes lipaser. Der er mange forskellige slags, og de virker hver for sig specifikt på bestemte lipider og under bestemte omstændigheder (figur 9). Vi har dem i mundhulen, i maven og i tarmen til at nedbryde madens fedtstoffer, så næringsstofferne kan transporters ind over tarmvæggen. Vi har dem i øjet, så de kan nedbryde cellevæggene på mikroorganismer, som bestandig bombarderer vores slimhinder. Vi har dem også i kroppens celler, hvor de nedbryder lipider, der spiller forskellige roller, fx som budbringere inden i og mellem cellerne. Og så viser det sig, at en særlig type lipaser, de såkaldte fosfolipaser, findes i meget store mængder i cancervæv. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor de er netop dér. Men vi kan benytte fosfolipaserne i tumoren til at åbne liposomerne. Her skal det bemærkes, at det jo er os, som konstruerer liposomerne, og vi kan benytte deres store variationsmuligheder til at sammensætte dem netop på en måde, så de er ultrafølsomme over for lipaserne i tumoren. På den måde kan enzymet bru ges til aktivt og selektivt at åbne liposomerne dér og kun dér. Nøglen til at åbne liposomerne ligger så at sige netop dér, hvor den skal bruges. Liposomer, som er gjort særligt følsomme over for nedbrydning af fosfolipaser under de omstændigheder, som hersker i en tumor, er blevet kaldt liplasomer. Liplasomerne har meget af den magi i sig, som Paul Ehrlich forestillede sig med sin magiske kugle. Ganske som de magiske sølvkugler, der kendes fra de tyske folkesagn, og som blev skabt under naturens skælven, finder liplasomerne på næsten magisk vis selv vej til sygdommen. De holder det giftige lægemiddelstof indkapslet, indtil de når det syge væv. Bivirkningerne figur 9. At klippe i fedt. En særlig type af enzymer, fosfolipaser, kan klippe lipidmolekyler i stykker. Derved dannes lysolipider og frie fedtsyrer. Fosfolipaser kan dermed åbne op for et liposom, så det indkapslede lægemiddelstof trænger ud. den magiske kugle 83

13 ved medicinen er derfor begrænsede, og der er mini- 25 male skader på de raske celler. Men her hører ligheden også op, både med historien fra folkesagnene, von We bers romantiske opera og Ehrlichs vision. Et nyt 20 Kontrol element knytter sig nemlig til kuglen, endnu et element, som videnskaben har lært at beherske ved at aflure naturens eget design, den magiske nøgle, som alene findes ved målet. Tumor volumen Cisplatin 6 mg/kg Hvor godt virker liplasomerne? Et lille dansk firma, LiPlasome Pharma A/S, er i færd med at udvikle forskellige liposomale formuleringer af anticancerstoffer ved hjælp af de principper, som er omtalt i denne artikel. Formuleringerne er afprøvet på cellekulturer og på mus (figur 10). Resultaterne er meget lovende, og det ser ud til, at det terapeutiske vindue er blevet udvidet. Inden for de kommende år vil liplasomerne blive afprøvet på kræftsyge mennesker, og det vil blive afklaret, om forventningerne kan indfries, så der kan tilbydes kræftpatienter en ny type behandling med liplasomer som magiske kugler. Forskningen fortsætter, og vi bygger videre på Paul Ehrlichs vision ved at indbygge nye hemmeligheder i liposomerne. I øjeblikket arbejdes der på at fremstille liposomer af en særlig slags lipider (såkaldte prodrugs), som i sig selv ikke er aktive lægemiddelstoffer, men ved lipasernes indvirkning i tumoren kan omformes til at være potente lægemidler netop der, hvor de skal bruges (Pedersen mfl. 2009). Litteratur Andresen mfl. 2005: T. L. Andresen, S. S. Jensen og K. Jørgensen:»Advanced strategies in liposomal cancer therapy: problems and prospects of active and tumor specific drug release«, i: Prog. Lip. Res. 44, s Jørgensen mfl. 2002: K. Jørgensen, J. Davidsen og O. G. Mouritsen:»Biophysical mechanisms of phospholipase A2 activation and their use in liposome-based drug delivery«, i: FEBS Lett. 531, s Æ Æ Antal dage efter behandling Mann 1999: J. Mann: The Elusive Magic Bullet: The Search for the Perfect Drug. Oxford University Press, New York. Marquard 1951: M. Marquard: Paul Ehrlich. Henry Schuman, New York. Mouritsen 2005: O. G. Mouritsen: Life As a Matter of Fat. Springer, Heidelberg. Pedersen mfl. 2009: P. J. Pedersen, M. S. Christensen, T. Ruysschaert, L. Linderoth, T. L. Andresen, F. Melander, O. G. Mouritsen, R. Madsen og M. H. Clausen:»Synthesis and biophysical characterization of chlorambucil anticancer ether lipid prodrugs«, i: J. Med. Chem. 52, s LiPlasomes 6 mg/kg figur 10. Bekæmpelse af en human brystcancer i en musemodel ved hjælp af særlige liposomer, de såkaldte liplasomer, hvori der er indkapslet anticancerstoffet cisplatin. Liposomerne er konstrueret, så de er overfølsomme over for nedbrydning af en speciel fosfolipase, som findes i høj koncentration i tumoren. Figuren viser, at mus, som er behandlet med disse liplasomer, klarer sig me get bedre end mus i kontrolgruppen og de mus, som har fået en traditionel behandling med cisplatin. Q Q 84 ole g. mouritsen og bent nørgaard

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer 18 T E M A M L Æ G E M I D L E R Den magiske kugle Visionen om fremstillingen af det perfekte lægemiddel en slags magisk kugle, der selv opsøger sit mål er en stor udfordring for lægemiddelforskningen.

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Formulering. Drug Delivery. Boksord

Formulering. Drug Delivery. Boksord Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005

NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005 Livet er fedt Af professor Ole G. Mouritsen Særnummer af NYVIDEN. Redaktion: Informationschef Bo Kristiansen (ansvh.), Kent Kristensen

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side 2 I denne publikation kan du finde viden om forsøgsdyr og deres vilkår. Vi har udarbejdet publikationen til skoleelever i folkeskolens

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

ommadawn.dk - Science fiction - 2007

ommadawn.dk - Science fiction - 2007 ommadawn.dk - Science fiction - 2007 Indholdsfortegnelse Velkommen til ommadawn.dk 21. juli, 2008 Anne McCaffrey 30. juli, 2007 Eurocon 2007 26. september, 2007 Dette fanzine er nyt, men hjemmesiden, det

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred GRATIS Prøvenummer Sund mund i sund krop Tag gerne ét med hjem september 2013 NR. 1 Samarbejd med dine positive bakterier og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning

Læs mere