Det fremmede som historisk drivkraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fremmede som historisk drivkraft"

Transkript

1 Det fremmede som historisk drivkraft Danmark efter 1742 Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 70-års-fødselsdagen den 16. april 2010 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

2 Det fremmede som historisk drivkraft Danmark efter 1742 Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 70-års-fødselsdagen den 16. april 2010 Redigeret af Marita Akhøj Nielsen Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

3 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 2010 Grafisk tilrettelægning Mette & Eric Mourier Trykt i Danmark af Special-Trykkeriet Viborg a-s isbn

4 Indhold kirsten hastrup Forord 7 marita akhøj nielsen Indledning 9 ib friis Hvor dansk er den danske flora? 13 helge kragh Mellem provinsialisme og internationalisme Dansk naturvidenskab i oplysningstiden 26 martin schwarz lausten Udenfor murene Jødisk integration og samfundsengagement 35 gretty m. mirdal Kulturel mangfoldighed mangfoldige identiteter 45 henrik enghoff Invasive arter i Danmark En trussel? Mod hvad? 53 tom fenchel Artsforskydninger i havet 60 freddy bugge christiansen Epidemier Truslen fra det ukendte 68 ole g. mouritsen og bent nørgaard Den magiske kugle 77 erik hviid larsen og jens juul holst Insulinets vej ind i det danske samfund 85 torkild andersen Datering af fortiden Hvordan blev kulstof 14-metoden etableret og videreudviklet i Europa? 95 lotte melchior larsen og henning sørensen Grønlands geologi som kilde til inspiration og ny forståelse af det geologiske verdens - billede 104 kirsten hastrup Kastevinde fra Nord Grønlændernes indtog i dansk bevidsthed 120 knud j. v. jespersen Gud, konge og fædreland En tolkning af den enevældige kongemagts forvandling fra 1660 til ditlev tamm Om dansk og fremmed ret 147 henrik breuning-madsen Drænrørets indførelse og betydning i et landbrugs- og miljømæssigt perspektiv 158 niels kærgård De internationale markeder og erhvervs udvik lingen Dansk landbrugs største triumf 166 knud sørensen Engelsk indflydelse på nyere dansk 176 indhold 5

5 henirich w. schwab Das Fremde im Spiegel musikalischer Karikaturen und dessen Integration in ein ambitioniertes Bühnenwerk Baggesens und Kunzens Oper Holger Danske (1789) als Türken - oper 182 flemming lundgreen-nielsen Don Quijote spejlet i dansk digtning 197 keld zeruneith Den geniale ensomhed Da Nietzsche og Brandes fandt hinanden 209 karsten friis-jensen Middelaldertekster på langfart Europæiske bidrag siden 1742 til opbygningen af en dansk middelalderlitteratur 222 mirjam gelfer-jørgensen Det var ikke kun Puccini Japan som inspiration for dansk kunsthåndværk og design i 150 år 231 jakob skovgaard-petersen Det glemte højdepunkt Den internationale orientalistkongres i København karl anker jørgensen og john rasmussen Molekylær gastronomi fra munden til hjertet og hjernen 253 Om forfatterne 263

6 Den magiske kugle af ole g.mouritsen og bent nørgaard figur 1. Aftapning af blod fra en hest på et seruminstitut til fremstilling af vacciner. Visionen om en magisk kugle, der selv opsøger sit mål og kun dræber det, den er bestemt for, findes både i naturvidenskaben og kunstens verden. Måske fik nobelpristageren Paul Ehrlich ( ) ideen til at udvikle det perfekte lægemiddel med disse egenskaber under et besøg i operaen. Visionen lever stadig og bringer igen kunst og videnskab sammen. Den er samtidig et eksempel på, hvorledes dansk videnskab sted - se inspireres af udenlandske forskeres arbejde og ideer. Folklore og forskning Begrebet»magiske kugler«har sine rødder i folkloren. Tyske folkeeventyr og spøgelseshistorier om hand - ler kugler, der rammer deres mål med overnaturlig præcision. Jægere erhverver sig disse kugler, hvis de indgår en pagt med djævlen. Under naturens skælven og samtidig med fremsigelsen af trylleformularer indstøbes de magiske kræfter i de dødbringende sølvkugler. Inden for videnskaben er begrebet især knyttet til immunologiens fader Paul Ehrlichs vision om det perfekte lægemiddel, der udelukkende angriber de syge celler uden at skade de raske. Ehrlichs vel nok mest kendte»magiske kugle«var stoffet Salvarsan, som han brugte til at bekæmpe den dødbringende sygdom syfilis. I dag har begrebet fået fornyet styrke, fordi det er blevet muligt at indkapsle lægemiddelstoffer i små kugleformede kapsler, liposomer, som består af et dobbeltlag af fedtstofmolekyler. Liposomerne kan effektivt invadere kroppens immunsystem og bære lægemiddelstoffet frem til de syge celler uden at skade de raske. Ved at udnytte specielle biofysiske egenskaber af liposomerne på den ene side og særlige fysiologiske og biokemiske egenskaber af fx kræftceller på den anden side er det muligt på en intelligent måde at målrette liposomerne til de syge celler og med en særlig mekanisme åbne liposomerne netop dér og kun dér, hvor lægemidlet skal virke. Når sygdommen rammer Hvis vi pådrager os en infektion eller en sygdom, er det hyppigste forløb, at vi diagnosticeres på hospitalet eller hos lægen, der udskriver en recept på en medicin, vi henter på apoteket, og som vi ofte behandler os selv med. Det kunne være en behandling af halsbetændelse, mavesår eller forstoppelse. Medicinen er et kemisk stof, og apotekets hylder bugner med produkter, som er fremstillet på kemiske fabrikker. Vi tager næsten for givet, at mange mindre alvorlige og og så en række meget alvorlige sygdomme kan helbredes ved hjælp af kemiske stoffer, altså ved kemoterapi. Sådan har det ikke altid været. Hvis vi går blot hun drede år tilbage, var det kættersk at tale om at helbrede menneskets sygdomme med kemi. I stedet behandlede man forskellige infektionssygdomme med se rumterapi, dvs. med ekstrakter fra blod. Blodet fik man fra store dyr, fx heste (figur 1), der var indpodet med den sygdom, man ønskede at behandle. Hesten udviklede så antistoffer i blodet, hvorfra stofferne kunne udvindes og anvendes til indsprøjtning i syge mennesker. Der var altså en forestilling om, at sygdomme skulle behandles med biologiens egne mid ler, nu til dags vil vi måske sige ved hjælp af mikrobiologien. Der skød da også seruminstitutter op mange steder i Europa omkring århundredeskiftet, og det danske Statens Seruminstitut blev indviet den 9. september 1902 og fremstillede i starten anti-difterisk serum. den magiske kugle 77

7 figur 2. Paul Ehrlich begravet i papirer og bøger i sit lille arbejdsrum ved siden af laboratoriet. Paul Ehrlich: medicinalkemiens og immunologiens fader Men ikke alle infektioner og sygdomme kan behandles med serumterapi. Det var Paul Ehrlich godt klar over, og han formulerede den vision, at sygdomme kun ne behandles med kemiske stoffer (Mann 1999). Det blev kemikerens opgave at fremstille stoffer, så de er særligt virksomme over for bestemte sygdomme. Med denne vision kunne man sige, at Ehrlich (figur 2) lagde grunden til medicinalkemien, som i dag er hovedgrundlaget for lægemiddelfremstilling. Han var den første til at bruge betegnelsen kemoterapi. Paul Ehrlich var tæt knyttet til den tyske farveindustri, og det var hans speciale at farvelægge mikroskopiprøver af væv og celler med henblik på at identificere mikroorganismer, som invaderer kroppen. Han havde observeret, at forskellige farvestoffer selektivt kunne farvelægge forskellige mikroorganismer, og han fik herfra den idé, at man må kunne målrette bestemte giftige kemiske stoffer mod bestemte mikroorganismer for derved at slå dem ihjel. Denne form for selektivitet i bindingen af et stof til et andet beskrev Ehrlich med sin sidekædeteori, og denne teori er den første spæde begyndelse til det, vi i dag kalder immunologien. En mulig inspiration En af de metaforer, Ehrlich bruger i sine afhandlinger til at beskrive, hvordan et kemisk stof kan binde til fx dødelige parasitter, er det tyske ord»zauberkugel«, som er synonymt med»freikugel«. I anden sammenhæng bruger han ved en forelæsningsrække i England udtrykket»magic Bullet«, som senere indgik i titlen på en Hollywood-produceret spillefilm om Ehrlich. Ifølge Ehrlichs mangeårige sekretær Martha Mar - quardt holdt han meget af musik i den lette genre (Mar quard 1951). Han betalte gerne lirekassemanden for at komme forbi instituttet. Det er heller ikke helt utænkeligt, at han engang imellem er gået i operaen for at opleve Der Freischütz af Carl Maria von Weber. I hvert fald var denne opera særdeles populær på Ehr - lichs tid. Hos von Weber forsøger jægeren Max at gen vin de sin træfsikkerhed ved hjælp af magiske kugler, der helt som det perfekte lægemiddel selv finder vej til målet. Grundhistorien er hentet fra en folkelig fortælling om en skarpskytte, der i pagt med djævlen støber et antal kugler, som rammer de mål, skytten ønsker at ramme. Denne folkelige fortælling indgår i øvrigt i en samling af tyske spøgelseshistorier fra begyndelsen af 1800-tallet. En af disse historier har inspireret Mary 78 ole g. mouritsen og bent nørgaard

8 Wollstonecraft Shelley til den berømte roman Dr. Fran kenstein. I modsætning til Ehrlichs systematiske afprøvning af kemisk fremstillede farvestoffer er det altså helt andre metoder, der benyttes i operaens verden. Her er det magi og overnaturlige kræfter, der tages i brug. Hollywood og Nobelprisen Netop den systematiske afprøvning af kemisk fremstillede farvestoffer indgår som et meget centralt element i John Hustons film om Paul Ehrlich. Filmen er fra 1940 og produceret af Warner Bros Studios. Den er på mange måder et mesterværk, når det gælder en kunstnerisk fremstilling af videnskabelige problemstillinger som Ehrlichs kamp for at blive accepteret af den herskende videnskabelige elite, der i begyndelsen havde meget lidt tiltro til hans ideer om at bekæmpe sygdomme med kemi. Men modstanden blev vendt til anerkendelse, og den kæderygende Ehrlich kunne i 1908 rejse til Stock - holm med kassen med de uundværlige cigarer for at modtage Nobelprisen i fysiologi og medicin for sit arbejde. Det var store dage for tysk fysiologi. To af Ehr - lichs nære kontakter, Emil von Behring og Robert Koch, havde netop modtaget Nobelprisen i henholdsvis 1901 og Ehrlich var godt klar over, at der er sygdomme, som vil blive vanskelige at behandle med kemoterapi. Det gælder især sygdomme, der ikke skyldes invasion af fremmede celler som bakterier, fx cancer, hvor der er gået noget galt med kroppens egne celler. Det var måske overskueligt at finde en magisk kugle, der kun - ne identificere noget specielt ved en celle som en bakterie, der er helt forskellig fra en menneskecelle. Meget vanskeligere ville det straks blive at finde en magisk kugle, som kunne dræbe de af kroppens egne celler, der var blevet syge, uden også at ramme de raske celler. Kemoterapi, bivirkninger og en ny magisk kugle Denne problemstilling eksisterer den dag i dag og var et af omdrejningspunkterne i den videnskabsteaterforestilling, vi skabte sammen i det tidlige forår 2007, og som vi gav titlen Den magiske kugle (www.magiskekugle. sdu.dk). Men i modsætning til Hollywood-fil men Dr. Ehrlichs Magic Bullet, hvor det helt traditionelt var skuespillere, der medvirkede i filmen, var det membranfysikere, molekylærbiologer og medicinstuderende, der stod på scenen. Sammen med folk fra forskellige kunstneriske discipliner blev der skabt en autentisk sce nisk forestilling om forbindelserne mellem Ehr - lichs vision og de hovedproblemer, der fortsat eksisterer inden for behandlingen af mange sygdomme. For selv om vi har mange, endda meget effektive lægemiddelstoffer mod forskellige livstruende sygdomme, fx cancer, er det stadig et problem, at stofferne også påvirker kroppens raske celler. Det giver bivirkninger, der ofte er årsagen til, at kroppen må give op over for behandlingen. Problemet var allerede erkendt af en af renæssancens store læger, Paracelsus ( ), som var klar over, at nogle stoffer i små mængder er uvirksomme mod sygdomme, men virksomme i større mængder; og hvis de administreres i for store mængder, virker de som gift. I moderne sprog taler vi om et terapeutisk vindue, et koncentrationsområde, hvor lægemiddelstoffet har sin optimale virkning i en given behandlingssituation. Udfordringen til moderne lægemiddelforskning er at fastlægge og udvide det terapeutiske vindue for de virksomme stoffer. Men det er ikke gjort alene med at optimere den kemiske struktur af lægemiddelstoffet. Det hjælper nemlig ikke at have et aktivt stof, hvis det ikke kan føres frem i kroppen til det syge sted uden at gå i stykker undervejs eller gøre skade andre steder. Vi taler om behovet for formulering og systemer til at fremføre lægemidler ( drug delivery ). Disse opgaver hører hjemme i farmacien. I en moderne udgave kunne vi forestille os, at en magisk kugle skal bestå af et lægemiddelstof, et fremføringssystem og en målsøger, som selektivt kan finde og påvirke målet (figur 3). For at kunne bevæge sig inde i kroppen, fx i blodkredsløbet, skal en sådan kug - le være meget lille, meget mindre end en celle, men noget større end et enkelt molekyle. Det er derfor helt oplagt at benytte nanoteknologiske principper ved kon struktionen af den magiske kugle. Det er også op - lagt af den grund, at levende systemer fra naturens Lægemiddel Fremføringssystem Målsøger Målet figur 3. En skematisk illustration af en magisk kugle til målrettet fremføring af lægemidler. Kuglen består af et lægemiddelstof, et frem føringssystem og en mål - søger, som selektivt kan finde og påvirke målet. den magiske kugle 79

9 side er designet til at fungere netop på en skala fra nogle få nanometer til nogle få hundrede nanometer. Det er i dette område, alle vigtige cellulære funktioner udspiller sig. Spørgsmålet er nu, hvorledes kuglen konstrueres, så lægemidlet ikke slipper ud, hvor det ikke skal. Løsningen herpå kunne være at indkapsle stoffet i en lille kugle af fedtstoffer, som set fra kroppens side er harmløse. Fedtstoffer, selvorganisering og liposomer Man kan hente inspiration til indkapsling af lægemidler ved at studere naturens egne foretrukne indkaps - lingsteknologier. På cellulært niveau er alting ind kaps - let i membraner, det gælder både selve cellen og dens indre dele (Mouritsen 2005). Desuden benytter cellen sig af både intra- og intercellulære transportsystemer i form af små lukkede kapsler, såkaldte vesikler, som er dannet af fedtstoffer eller lipider. Eksempelvis kommunikerer nervecellerne med hinanden ved at sende små vesikler med nervesignalstoffer fra den ene celle til den anden. Det mest vidunderlige er nu, at den særlige slags lipider, som cellen selv benytter til at danne membraner og transportvesikler, helt af sig selv kan danne vesikler af forskellig størrelse, hvis man blander dem med vand (figur 4). Store vesikler kaldes liposomer. Liposomerne blev ved en tilfældighed opdaget af den engelske blodforsker Alec Bangham (figur 5) i begyndelsen af 1960'erne. Lige fra starten blev liposomet betragtet som en oplagt kandidat til at skabe en magisk kugle til indkapsling af lægemiddelstoffer. Det bemærkelsesværdige er, at selv store liposomer er stabile i vand, selvom de består af en væg, der kun er to molekyler tyk, en såkaldt dobbeltlagsmembran. Den særlige stabilitet skyldes det fundamentale princip, som ligger bag dobbeltlagets spontane dannelse i vand. Princippet kaldes den hydrofobe effekt, og den kommer i spil, fordi lipidmolekylerne karakteriseres af to modsatrettede tendenser. I den ene ende, hovedet, er de tiltrukket af vand; denne ende er hydrofil. I den anden ende, der består af to fedtsyrekæder, frastødes de af vand på samme måde som olie; denne ende er hydrofob. Molekylet har altså blandede fornemmelser i forhold til vand: lipider er amfifile molekyler. Lipider, som blandes med vand, får derfor en konflikt, som de bedst løser ved at klumpe sig sammen og danne aggregater, fx en dobbeltlagsmembran. Hermed holdes de olieagtige haler væk fra vandet. For at der ingen ender skal være, lukker dobbeltlaget omkring sig selv i en kugleskal.»it's back to water«, som Alec Bangham gentager i flere interviews om sine opdagelser. Netop den replik fik en central behandling i forestillingen Den magiske kugle, hvor komponisten Hans Sydow og sangerinden Tina Louise Kortermand brugte den til at beskrive den hydrofobe effekt, som betyder, at kuglen nu har vand både indeni og udenpå. Den er som en lille celle, hvor der er en barriere mellem det indre og det ydre. Grunden til denne opførsel og den hydrofobe effekt ligger i vandets særlige evne til at danne såkaldte brintbindinger og til at optimere den entropi, der ligger i det dynamiske netværk af brintbindinger mellem mange vandmolekyler. Olie kan ikke danne brintbindinger og bliver derfor frastødt af vandet, fuldstændig på samme måde, som når olie skiller fra vineddike i en salatdressing. Den hydrofobe effekt er derfor ikke-lokal, og den refererer til entropien i hele blandingen. Den hydrofobe effekt svarer til en stærk kraft, og derfor er liposomet stabilt, selv om de enkelte lipidmolekyler ikke er bundet sammen af stærke kemiske (kovalente) bindinger. Bløde materialer til nanoteknologi Stoffer, der er dannet af komplekse molekyler som lipider og polymerer og er bundet sammen af fysiske + Vand Æ figur 4. Lipider og selvorganisering af lipo somer ud fra lipid - molekyler, som blandes med vand. Et lipid - molekyle består af et hydrofilt (vand elsk en de) hovede og en hydrofob (vand hadende) hale af to fedtsyrekæder. Lipider er amfifile molekyler. 80 ole g. mouritsen og bent nørgaard

10 hullet straks af sig selv blive lappet, fordi lipidmolekyler flyder ind og lukker hullet. Denne egenskab er meget anderledes, end hvad vi kender fra hverdagens hårde materialer som beton, metaller og halvledere. Tænk, hvis vores computer kunne reparere sig selv, når den går i stykker! Bløde materialer kan faktisk reparere sig selv inden for visse rammer, og alle naturens levende systemer benytter sig af denne egenskab. De er robuste. Liposomer har en anden fordel. De kan fremstilles af mange forskellige slags lipider, som har forskellige egenskaber med hensyn til stabilitet, barriereegenskaber, fleksibilitet og evne til at binde proteiner på deres overflade. Fx kan man bruge kolesterol til at gøre liposomerne mere stabile og stive, og man kan benytte lipider med hovedgrupper, som har elektrisk ladning, hvis man ønsker at binde ladede molekyler til deres overflade. Liposomer som magiske kugler figur 5. Oliemaleri af den engelske hæmatolog Alec Bangham, som i begyndelsen af 1960 erne opdagede liposomet. Bag Bangham ses et billede af de multilagsstrukturer af liposomer, som han observerede i et elektronmikroskop, når lipider blev blandet med vand. kræfter, fx i form af liposomer, kaldes bløde materialer. De er bløde, fordi de nemt kan deformeres uden at gå i stykker. De er fleksible og plastiske og tilpasser sig nemt til omgivelserne. De kan derfor også let fremstilles i forskellige størrelser, fx kan man lave små liposomer, der kun er 20 nm i diameter, eller kæmpestore liposomer, som er helt op til 100 μm i diameter, dvs. meget større end en celle. Det særegne ved liposomerne er, at lipiderne i dobbeltlaget bevæger sig rundt mellem hinanden som i en væske. Fordi de er dannet ved hjælp af et selvorganiseringsprincip, har liposomer også en helt særlig og bemærkelsesværdig egenskab: de er selvhelende og kan reparere sig selv. Hvis der fx går hul på et liposom, vil Liposomer synes altså som skabt til at indkapsle lægemiddelstoffer, der skal fremføres via blodkredsløbet. De er bløde, stabile og fleksible, og de kan laves så små, at de kan trænge ud i kroppens mindste blodårer (figur 6). De kan laves tætte og dermed indkapsle giftige lægemiddelstoffer. Da de er fremstillet af amfifile molekyler, kan de bære forskellige stoffer, hvad enten disse er hydrofile, hydrofobe eller amfifile. Desuden er liposomerne fremstillet af kroppens egne fedtstoffer og lipider, og derfor er de, hvad man kalder biokompatible. Endelig er de selvhelende, så hvis der skulle gå hul på dem på deres vej mod sygdommen, kan de reparere sig selv. figur 6. En vandig opløsning af små liposomer, der er 100nm i diameter. Liposomer af denne størrelse benyttes til indkapsling og fremføring af for eksempel anticancermedicin. den magiske kugle 81

11 bl.a. specielle proteiner, som opfanges af særlige celler, de såkaldte makrofager, der bestandig cirkulerer rundt i blodet som en slags renovationsvæsen. Makrofagerne vil opsluge liposomet og nedbryde det, hvorefter lægemiddelstoffet vil slippe ud, hvor det ikke skal. Det vil føre til alvorlige bivirkninger og give ringe effekt på de syge celler, som liposomet var konstrueret til at opsøge og dræbe. At snyde immunforsvaret figur 7. Et simpelt liposom med et indkapslet lægemiddelstof, der er vist som røde kugler. For at et liposom som en magisk kugle skal kunne trænge ud i de fine blodkar, er en størrelse på omkring 100 nm passende (figur 7). Liposomer af denne størrelse dannes nemt ved at presse større liposomer gennem filtre, som har en passende porestørrelse. Den næste opgave er så at få indkapslet lægemiddelstoffet. Der findes forskellige metoder for forskellige lægemidler. Enten kan man lade liposomerne danne sig om kring et allerede opløst lægemiddelstof, eller man kan trække stoffet ind i liposomerne ved passende kemiske gradienter, fx i surhedsgrad. Liposomerne er nu klar til at blive indsprøjtet i blo det. Men så nemt går det ikke, og det vidste allerede Alec Bangham. Han var blodforsker og var bekendt med, at i blodet findes kroppens fremskudte forsvar mod invasion af fremmede stoffer: det medfødte immunforsvar. Immunforsvaret vil straks identificere liposomet som fremmed og binde bestemte dødsmærker på dets overflade. Disse dødsmærker er Løsningen på dette problem blev fundet i begyndelsen af 1990'erne, hvor man fandt på at maskere liposomet, så det i princippet ikke opdages af immunforsvaret. Løsningen består i at dække overfladen med et lag af langkædede molekyler, såkaldte polymerer, af en særlig art, som er meget vandopløselig. I den ene ende forankres polymererne på lipidernes hoveder, og i den anden ende stikker de ud i vandet og forsøger at binde så mange vandmolekyler til sig som muligt (figur 8). Set udefra er lipsomet nu som en stor klump vand. Vand er ikke fremmed for immunforsvaret, og liposomet er»usynligt«. Liposomer, som på denne måde er usynlige for kroppens radar, immunforsvaret, kaldes stealth-liposomer, fordi de har den samme egenskab som stealth-jageren, der er usynlig for radarsystemer og derfor kan flyve ind over fjendens forsvarslinjer. Vi er nu klar til at sende det maskerede liposom ind i blodbanen med sin last af lægemiddelstoffer. Hvordan finder liposomet frem? Liposomer med polymerer på overfladen kan cirkulere i blodet i timevis uden at lække lægemidlet og uden at blive nedbrudt af immunforsvaret i nævneværdig grad. De vil udforske hele blodkredsløbet, og figur 8. Et liposom, som er maskeret af en overflade, der er dækket af en kappe af polymerer, et såkaldt stealthliposom. Polymerene binder vand. Liposomet kan dermed invadere immunforsvaret, på samme måde som stealth- jagerflyet er usynligt for radar - systemer. Det er muligt at målrette et sådant liposom til visse celletyper ved at binde særlige kemiske stoffer, fx antistoffer, til polymererne. 82 ole g. mouritsen og bent nørgaard

12 de kan trænge ud i de tyndeste blodårer. De har en særlig evne til at trænge ud i tumorer, som ofte er karakteriseret ved at have et forgrenet og temmelig åbent netværk af blodkar. Tumoren er på en måde som en porøs svamp, der suger liposomerne ind. Samtidig er drænet af lymfe reduceret i tumoren, så det system, der kunne føre liposomerne bort fra tumoren, er svækket. Nettoeffekten er derfor, at liposomerne helt af sig selv ophobes i cancervævet. Det kan man vise ved at indsprøjte liposomer, som er mærket med særlige fluorescerende molekyler, i halen på en kræftsyg mus. Efter nogen tid samles liposomerne i musens tumor, som derved lyser op af fluorescens. Disse liposomers målsøgning bygger altså på et passivt princip. Det er også muligt at tilføje en aktiv målsøgningsmekanisme ved at binde specielle kemiske grupper til liposomets overflade. Disse stoffer kan indrettes, så de binder sig til en speciel slags celler, fx leverceller. Det aktive princip er kraftfuldt, men langt mindre robust end den simple passive målsøgningsmekanisme. I alle tilfælde er det værd at bemærke, at liposomerne automatisk og helt af sig selv finder canceren. Man behøver ikke at vide på forhånd, hvor tumoren er, i modsætning til situationen ved kirurgiske indgreb eller ved direkte indsprøjtning af et lægemiddelstof i en tumor. Automatikken giver forhåbning om, at liposomer også kunne være virksomme mod metastaser, som er så små, at de ikke kan lokaliseres ved de sædvanlige skanningsmetoder. Der er endnu et problem Desværre går det ikke så nemt. Det viser sig nu, at liposomet ikke afgiver sin last. Det er blevet for stabilt. Bivirkningerne er reduceret, liposomerne har fundet frem til tumoren, men deres virkning er ikke optimal, fordi de har svært ved at afgive lægemiddelstoffet. Det terapeutiske vindue er blevet for snævert. Det er på en måde paradoksalt: Der er gjort alverdens anstrengelser for at stabilisere liposomet med det resultat, at det er blevet for stabilt. Det var situationen indtil omkring år Problemet ser nu ud til at have fundet en løsning. Der er fundet en nøgle til at åbne det stabile liposom i det syge væv, dér og kun dér (Jørgensen mfl. 2002, Andresen mfl. 2005). Nøglen ligger i et særligt protein, et enzym, som er stærkt opkoncentreret i en lang række cancerformer. Enzymet har den egenskab, at det kan nedbryde lipider og dermed nedbryde liposomet, så lægemiddelstoffet kan komme ud. Dette enzym kaldes en fosfolipase. Lipasen er nøglen Kroppen har et helt arsenal af særlige enzymer, som kan nedbryde fedtstoffer. Disse enzymer kaldes lipaser. Der er mange forskellige slags, og de virker hver for sig specifikt på bestemte lipider og under bestemte omstændigheder (figur 9). Vi har dem i mundhulen, i maven og i tarmen til at nedbryde madens fedtstoffer, så næringsstofferne kan transporters ind over tarmvæggen. Vi har dem i øjet, så de kan nedbryde cellevæggene på mikroorganismer, som bestandig bombarderer vores slimhinder. Vi har dem også i kroppens celler, hvor de nedbryder lipider, der spiller forskellige roller, fx som budbringere inden i og mellem cellerne. Og så viser det sig, at en særlig type lipaser, de såkaldte fosfolipaser, findes i meget store mængder i cancervæv. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor de er netop dér. Men vi kan benytte fosfolipaserne i tumoren til at åbne liposomerne. Her skal det bemærkes, at det jo er os, som konstruerer liposomerne, og vi kan benytte deres store variationsmuligheder til at sammensætte dem netop på en måde, så de er ultrafølsomme over for lipaserne i tumoren. På den måde kan enzymet bru ges til aktivt og selektivt at åbne liposomerne dér og kun dér. Nøglen til at åbne liposomerne ligger så at sige netop dér, hvor den skal bruges. Liposomer, som er gjort særligt følsomme over for nedbrydning af fosfolipaser under de omstændigheder, som hersker i en tumor, er blevet kaldt liplasomer. Liplasomerne har meget af den magi i sig, som Paul Ehrlich forestillede sig med sin magiske kugle. Ganske som de magiske sølvkugler, der kendes fra de tyske folkesagn, og som blev skabt under naturens skælven, finder liplasomerne på næsten magisk vis selv vej til sygdommen. De holder det giftige lægemiddelstof indkapslet, indtil de når det syge væv. Bivirkningerne figur 9. At klippe i fedt. En særlig type af enzymer, fosfolipaser, kan klippe lipidmolekyler i stykker. Derved dannes lysolipider og frie fedtsyrer. Fosfolipaser kan dermed åbne op for et liposom, så det indkapslede lægemiddelstof trænger ud. den magiske kugle 83

13 ved medicinen er derfor begrænsede, og der er mini- 25 male skader på de raske celler. Men her hører ligheden også op, både med historien fra folkesagnene, von We bers romantiske opera og Ehrlichs vision. Et nyt 20 Kontrol element knytter sig nemlig til kuglen, endnu et element, som videnskaben har lært at beherske ved at aflure naturens eget design, den magiske nøgle, som alene findes ved målet. Tumor volumen Cisplatin 6 mg/kg Hvor godt virker liplasomerne? Et lille dansk firma, LiPlasome Pharma A/S, er i færd med at udvikle forskellige liposomale formuleringer af anticancerstoffer ved hjælp af de principper, som er omtalt i denne artikel. Formuleringerne er afprøvet på cellekulturer og på mus (figur 10). Resultaterne er meget lovende, og det ser ud til, at det terapeutiske vindue er blevet udvidet. Inden for de kommende år vil liplasomerne blive afprøvet på kræftsyge mennesker, og det vil blive afklaret, om forventningerne kan indfries, så der kan tilbydes kræftpatienter en ny type behandling med liplasomer som magiske kugler. Forskningen fortsætter, og vi bygger videre på Paul Ehrlichs vision ved at indbygge nye hemmeligheder i liposomerne. I øjeblikket arbejdes der på at fremstille liposomer af en særlig slags lipider (såkaldte prodrugs), som i sig selv ikke er aktive lægemiddelstoffer, men ved lipasernes indvirkning i tumoren kan omformes til at være potente lægemidler netop der, hvor de skal bruges (Pedersen mfl. 2009). Litteratur Andresen mfl. 2005: T. L. Andresen, S. S. Jensen og K. Jørgensen:»Advanced strategies in liposomal cancer therapy: problems and prospects of active and tumor specific drug release«, i: Prog. Lip. Res. 44, s Jørgensen mfl. 2002: K. Jørgensen, J. Davidsen og O. G. Mouritsen:»Biophysical mechanisms of phospholipase A2 activation and their use in liposome-based drug delivery«, i: FEBS Lett. 531, s Æ Æ Antal dage efter behandling Mann 1999: J. Mann: The Elusive Magic Bullet: The Search for the Perfect Drug. Oxford University Press, New York. Marquard 1951: M. Marquard: Paul Ehrlich. Henry Schuman, New York. Mouritsen 2005: O. G. Mouritsen: Life As a Matter of Fat. Springer, Heidelberg. Pedersen mfl. 2009: P. J. Pedersen, M. S. Christensen, T. Ruysschaert, L. Linderoth, T. L. Andresen, F. Melander, O. G. Mouritsen, R. Madsen og M. H. Clausen:»Synthesis and biophysical characterization of chlorambucil anticancer ether lipid prodrugs«, i: J. Med. Chem. 52, s LiPlasomes 6 mg/kg figur 10. Bekæmpelse af en human brystcancer i en musemodel ved hjælp af særlige liposomer, de såkaldte liplasomer, hvori der er indkapslet anticancerstoffet cisplatin. Liposomerne er konstrueret, så de er overfølsomme over for nedbrydning af en speciel fosfolipase, som findes i høj koncentration i tumoren. Figuren viser, at mus, som er behandlet med disse liplasomer, klarer sig me get bedre end mus i kontrolgruppen og de mus, som har fået en traditionel behandling med cisplatin. Q Q 84 ole g. mouritsen og bent nørgaard

Den magiske kugle. Professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen. Centerleder Bent Nørgaard

Den magiske kugle. Professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen. Centerleder Bent Nørgaard Naturens Verden Den magiske kugle Professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet, Odense Centerleder Bent Nørgaard Center for Kunst og Videnskab, Syddansk Universitet,

Læs mere

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer

Den magiske kugle. farvestoffer til tekstilindustrien. I sine forsøg med at udnytte farvestoffer til at farve mikroorganismer 18 T E M A M L Æ G E M I D L E R Den magiske kugle Visionen om fremstillingen af det perfekte lægemiddel en slags magisk kugle, der selv opsøger sit mål er en stor udfordring for lægemiddelforskningen.

Læs mere

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som 42 BIOFYSIK om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som omslutter cellen og sikrer, at cellens indre er beskyttet fra omgivelserne. Forskellige celletyper har forskellige slags membraner,

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken Livskvalitet og kræft 20 bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling ved cancer med Livskvalitetspakken BEDRE LIVSKVALITET HOLISTISK FOREBYGGELSE Kræft er en sygdom som hver tredje dansker

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2010 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs

Læs mere

Huntingtons chorea som en hjernesygdom

Huntingtons chorea som en hjernesygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Knoglemarvstransplantation i Huntingtons chorea Knoglemarvstransplantation beskytter HC-mus mod

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

En kort historie om lithium

En kort historie om lithium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Behandling med lithium-variant får en ny chance i HS Lithium får en ny chance til brug ved HD

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Version 1.01. Formular: Ophæv magi.

Version 1.01. Formular: Ophæv magi. Magiker magi Magiker formularer skal kastes ved at sige formularen og derefter effekten. Eks. Magisk pil 1 i skade. Men man kan ikke kaste en ny formular før ens energi har rettet sig selv op. Det tager

Læs mere

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Høje Taastrup GF Licens 1 2 Total Plac. I Jan 70 Svend Clausen Beck 166 162 328 I Jan 70 Erik Høltermand 125 139 264 I Jun 84 René Poulsen 060664 186 206 392 I Mar 86

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Formulering. Drug Delivery. Boksord

Formulering. Drug Delivery. Boksord Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005

NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005 Livet er fedt Af professor Ole G. Mouritsen Særnummer af NYVIDEN. Redaktion: Informationschef Bo Kristiansen (ansvh.), Kent Kristensen

Læs mere

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere