Nykøbing 1937 fra Holbæk Amts Venstreblad

Transkript

1 Omtale 11/1 (fuldt gengivet) Skal Nykøbing ikke spille Badminton? I Odsherreds forskellige Sogne er der nu ved at komme fuld Gang i Badmintonspillet, saaledes i Højby, Vig og Asnæs. Men i Nykøbing savnes det. Mon der ikke her er Interesse for denne Sport? Der findes nogle enkelte Spillere, som tager til Vig eller Højby for at dyrke Badminton. Skolens Gymnastiksal kan ikke benyttes, men der kunde vel findes andre Muligheder? Omtale 28/1 (fuldt gengivet) Brand i Hotel Frederik d. VII s Anneks. Der er anrettet en betydelig Skade. Henved 22-Tiden i Aftes kom den mandlige Husassistent Ernst Poulsen, Palmehaven, op paa 1. Sal i Hotel Frederik d. VII.s Anneks, der ejes af Fru Petersen, Moder til Direktør Vejlsgaard, Palmehaven", og her mødte han et overraskende Syn. En kraftig og gennemtrængende Røgmasse fandt Vej ud gennem Revner og Sprækker i Gulv og Karme. Det var ganske umuligt at se for Røg. Fru Petersen, der sad i en Stue nedenunder og var i Færd med Statusopgørelse, havde intet mærket. Brandvæsenet blev hurtigt alarmeret og ved Hjælp af Røgmasker lykkedes det at trænge igennem Røgmasserne ind i et af Hotelværelserne, der paa det tidlige Tidspunkt var tomt. Fra Gulvet her steg den kraftige Røg gennemtrængende op. Vinduerne blev aabnet, man fik brækket Gulvet op, og Ilden, der havde sit Arnested i Etageadskillelsen, blev slukket ved Hjælp af Skumsprøjter. Ildens Opstaaen skyldes en indbygget Kamin i Stueetagen. Over denne findes et Varmerum i Forbindelse med Skorstenen. Loftet i Varmerummet er af Træ, der i Tidens Løb er blevet knastørt af den stærke Varme. En Gnist har sandsynligvis fænget i det tørre Materiale. Det maa kaldes et Lykketræf, at Branden ikke opstod paa et senere Tidspunkt af Aftenen, og at Branden blev opdaget i Tide. Alle Værelser var optaget, men ingen af Gæsterne befandt sig i dem. Var Branden indtruffet paa et senere Tidspunkt, hvor Gæsterne var gaaet til Ro, var man ikke sluppet saa billigt, selv om Skaden er betydelig. Det var nødvendigt at bryde Karme og Gulve op baade i Gangen og i Værelset over Ildens Arnested. Brandskaden er i Dag løseligt opgjort til 4000 Kr. Omtale 3/2 (fuldt gengivet) Det kommunale Møde i Aftes i Nykøbing. Beretningen om Partiets kommunale Arbejde og Tilfredshed dermed. - Et kombineret Kandidat- og Agitationsudvalg nedsat. Nykøbing radikale Venstreforening afholdt i Aftes et godt besøgt Medlemsmøde til Drøftelse af Byens Kommunalpolitik. Formanden, Overplejer Lading Petersen, bød velkommen, hvorefter Mejeribestyrer C. C. Iversen aflagde Beretning om Virksomheden inden for de Udvalg, hvor han er beskæftiget. Han omtalte herunder den Kalamitet, som Skoleudvalget har været ude for ved, at Skolens Varmeværk i Efteraaret strejkede og nødvendiggjorde Installation af nyt Kedelanlæg, der medførte store uforudsete Udgifter.

2 For Elektricitetsudvalgets Vedkommende udtalte han, at Højspændingsværket har opsagt Kontrakten med Nykøbing Kommune. Men da nye Forhandlinger er indledet, kunde han paa nærværende Tidspunkt intet oplyse om Udsigterne til en eventuel Fornyelse. Sluttelig omtalte Iversen Virksomheden inden for Gadeog Vejudvalget og i Forbindelse hermed Planen om det kommende Aars Nødhjælpsarbejde, der vil være bekendt fra Byraadsforhandlingerne. Redaktør C. V. Christensen aflagde Beretning fra sine Udvalg, herunder Moderniseringen af Gasværket, og forberedte Gasforbrugerne paa, at de i det kommende Finansaar maatte regne med en lille Forhøjelse af Gasprisen. Dette var dog ikke en Følge af Ombygningen, hvis Udgifter dækkedes af Værkets Vedligeholdelsesfond, der ganske vist hermed blev opbrugt. Gasprisens Stigning skyldes, at man i det kommende Aar maatte regne med en betydelig højere Kulpris. For Vandværkets Vedkommende bebudede han, at der forestod en Udskiftning af Maskinerne paa Værket i Rørmosen, hvilket vilde slide paa Vandværkets ret store Vedligeholdelsesfond. Ligeledes aflagde han Beretning fra Socialudvalgets Virksomhed, hvor han omtalte Alderdomshjemmets Oprettelse, hvilket medfører, at Kommunen staar overfor at optage et Laan. Forhandlingen. Beretningen efterfulgtes af en kort Diskussion, hvori deltog Gartner Carlsen, Maskinmester Kragh, Pens. Afdelingssygeplejerske Frk. Johanne Fenger, Kontorbestyrer L. Jensen-Nybjerg, Plejer Carl Jørgensen m. fl., alle for af give Udtryk for Tilfredshed med Partirepræsentanternes Arbejde i Byraadet. Sluttelig drøftedes det forestaaende Byraadsvalg. Det endte med, at der nedsattes et kombineret Agitations- og Kandidatudvalg, der kom til at beslaa af Bestyrelsen samt Redaktør C. V. Christensen, Frk. Fenger, Portør Peter Larsen, Tilskærer Poulsen, Husejer Chr. Sørensen, Plejer Chr. Zimmermann, Gartner Carlsen, Avlsbruger Hans Ludv. Jensen og Politibetjent Stub. Formanden sluttede Mødet med en Tak til Byraadsmedlemmerne og til Formanden for Ligningskommissionen L. Jensen-Nybjerg og opfordrede Forsamlingen til gennem en kraftig Agitation at bidrage til det bedst mulige Resultat af Byraadsvalget. Omtale 10/2 (fuldt gengivet) Nye Jordarbejder for 50,277 Kr. Nykøbing søger Tilskud til en Række Arbejder i og omkring Nykøbing. Nykøbing Byraad holdt i Aftes Møde. Paa Dagsordenen stod kun Bagateller, men uden for Dagsordenen kom en Indstilling fra Gade- og Vejudvalget om de Gade- og Vejarbejder, som Udvalget mente, Kommunen burde søge Støttet til af de nye Vejmillioner, af hvilke der er stillet indtil 50 pct. af Udgiften i Udsigt. Disse Arbejder var: Grundforbedring og Udvidelse af Vestre Lyng Vejen, Nordstrandvejen og hele Vejnettet over Parcelforeningen Grønnehaves Ejendomme. Endvidere Regulering og Udvidelse af Svanestræde, Vejen til Østre Lyng samt Anlæg af Cyklesti langs Egebjærgvejen til Sindssygehospitalet. Alt i alt Arbejder, der er kalkuleret til at koste 50,277 Kr. Iversen motiverede kort Indstillingen, idet han oplyste, at de her projekterede Arbejder vilde give Beskæftigelse i 4000 Arbejdsdage. Man regner med at faa de 25,000 Kr. i Tilskud fra Staten, og med, at Kasse- og Regnskabsudvalget - som det plejer - paa Budgettet har betænkt Nødhjælpsarbejdet med de sædvanlige 11,000 Kr. Endeligt haaber vi paa at faa Resten fra en eller anden velvillig Institution. Med et lille Nik over mod Bankdirektør Grue antydede Iversen, at han ventede, at Elektricitetsudvalget vilde spille Danielsen s Rolle. Indstillingen vedtoges enstemmigt. Omtale 13/2 (fuldt gengivet) Fru Gudrun Trier Mørch bliver 60. Vi ved nok, at det kan være lidt ugalant at publicere en Dames Alder. Men i dette Tilfælde drejer det sig om Fru

3 Gudrun Trier Mørch, Hospitalsforvalter Mørchs Hustru, Sindssygehospitalet. Hun fylder i Morgen, den 14. Februar, 60 Aar, og saa tillader vi os at bryde den almindelige Regel, saa meget mere som Fru Trier Mørch er en Kvinde, der falder en hel Del uden for gængse Regler. Som det er en stor Del af vore Læsere bekendt, er Fru Trier Mørch Datter af Højskoleforstander Ernst Trier Vallekilde, og paa mange Felter er hun præget deraf. Hun har arvet hans livfulde Temperament, hans uovervindelige Gaa-paa-Mod. Hendes vidtspændende Interesser stammer utvivlsomt ogsaa fra den gamle Kæmpe paa Vallekilde saavel som hendes uforlignelige Arbejdsiver, der giver sig Udslag i stor Alsidighed. Et stort Hjem som hendes, hvor 8 Børn er vokset op, og hvis Stuer nu ofte genlyder af en talrig Folk Børnebørns Støj og Leg vilde i de fleste Tilfælde give en 60-aarig Husmoder mere end nok at tage Vare paa. Men dette forslaar kun lidt for Fru Triers Virketrang. I sine yngre Dage lærte hun Møbelarkitektur, og dette Felt dyrker hun endnu. Hun er en ildfuld Beundrer af Stilen i de gamle Bondemøbler og for disse slaar hun gerne et Slag baade i Ord, Tegning og Skrift. I det hele er Hjemmets Stil et Problem hun skænker stor Interesse. Herom taler hun saavel privat som i Radioen og gennem talrige Avisartikler. Ogsaa den bildende Kunst har hendes Interesse. Hun har i sin Ungdom taget Undervisning hos Billedhugger Bundgaard og hun har studeret Malerkunsten, som endnu beskæftiger hende af og til. Næst efter sin Hjem er nemlig Naturen samt vort Lands Historie det, der har hendes største Kærlighed og mest levende Interesse. Det er da heller ikke nogen Tilfældighed, at Fru Trier Mørch i en lang Aarrække har beklædt Stillingen som Formand for Odsherreds Folkemusæum. Hun er uomtvistelig den Personlighed paa disse Egne, der har den største Interesse for vore historiske Minder. Musæet er et af hendes Hjertebørn. Ved hendes Energi er der her skabt baade en Ramme og et Indhold af stor Værdi. Onde Tunger vil ganske vist sige, at hun er en Diktator, der underkuer sine Kolleger i Bestyrelsen, men det faar være hende tilgivet, blot Resultatet er godt. Saa meget sandt er der i hvert Fald idet, at faar Fru Trier Mørch en Idé, som hun optages af, saa opgiver hun den ikke gerne, selv om hun møder Modstand. Kan hun ikke besejre Modstanden ved et Frontangreb, saa foretager hun et Flankeangreb eller i yderste Nødsfald et Bagholdsangreb, indtil Modstanderen overgiver sig paa Naade eller Unaade. Men selv om det Impulsive er et fremtrædende Karaktertræk hos Fru Mørch, saa mangler hendes Sind ikke derfor de dybe og rolige Strenge. Den varme Moderkærlighed og Omsorgsfuldhed for sin talrige Børneflok, den strenge Pietetsfølelse mod Aanden i sit Barndomshjem, den hun gav saa smukt Udtryk i sin Mindeartikel her i Bladet i Anledning af 100-Aarsdagen for Ernst Triers Fødsel, taler i saa Henseende et tydeligt Sprog. Omtale 16/2 (fuldt gengivet) Nykøbing Gasværk efter Udvidelsen. Den er fuldført med forholdsvis lille Overskridelse og som Led i en Plan, der gradvis borttager Risikoen for Oversvømmelse. Gasværket i Nykøbing har alle Dage været den kommunale Institution, der har sat Byraadet flest graa Haar i Hovedet. Det oprindelige Anlæg har sin store Del af Skylden derfor, fordi det var anlagt i en altfor intim Berøring med Grundvandet. Naar hertil kom Dæmningsbrud og Stormflod, blev det jo rent galt. Men selv ved normal Vandstand maatte der stadig pumpes for at holde Vandet ude fra Værkets nedre Regioner. Ogsaa paa anden Maade har man haft Besværligheder. For en Del Aar siden kom man ud for at faa anskaffet en Ovn, der var saa stædig, at den rent ud nægtede at producere Gas trods alle de forskellige og dyre Lægemidler, der blev bragt i Anvendelse. Den maatte simpelt hen rives ned og kasseres, og desværre havde det daværende Udvalg ikke sikret sig Garanti, saa Kommunen stod ene baade med Tab og Ærgrelser. Men trods alle Vanskeligheder er det dog - bortset fra Oversvømmelsernes Standsning - lykkedes den meget paapasselige Driftsbestyrer Eriksen at holde Værket i Gang, indtil store Dele af Anlæget var saa totalt opslidt, at han for et Aar siden kategorisk erklærede, at nu vilde han ikke længere paatage sig Ansvaret for den daglige Drift. En Bilslange som Hovedledning! Efter denne Erklæring matte udvalget tage Tyren ved Hornene og besluttede at skride til en grundig Restauration af det gamle Værk, hvorunder man først

4 og fremmest tog Sigte paa at frigøre sig for Vandets forstyrrende Virkninger. Udvalget tilkaldte Ingeniørfirmaet Kragh-MüIIer & Andersen, København, og overdrog dette Firma at foretage den fornødne Ombygning og Installation. Dette Arbejde har nu staaet paa det meste af et Aarstid, høj Grad forsinket og vanskeliggjort af den Omstændighed, at hverken Ombygningen eller Installationen af forskellige nye apparater, maatte afbryde den daglige Drift paa Værket, selv om denne saa skulde gaa paa saa interimistisk en Facon, at i man i nogle Dage maatte benytte en Bilslange som Hovedledning for Gassen. Paa Grund af Arbejdets Vanskelighed udbød Byraadet alt Bygningsarbejdet i samlet Entreprise, der overtoges af Tømrermester Jacob Gottschalck, og det er ham, der har Æren af at have faaet det til at glide paa en tilfredsstillende Maade. Udvendig har Værket ikke i stører Grad skiftet Udseende. Ja, i Virkeligheden viser Billedet ikke stor anden Afvigelse fra Fortiden end den Opbygning, der nærmest ligner at lavt Kirketaarn. Det er den Forhøjelse af Retorthuset, der er nødvendig, for at den første Ovn kan placeres saa højt over Jordens Overflade, at al Oversvømmelsesfare i Fremtiden er udelukket. Her skal den første Ovn installeres i Aaret Næste Gang, der skal bygges ny Ovn, formentlig i 1942, skal den øvrige Del af Retorthuset føres op i Højde med Nybygningen. For denne Gang er Arbejdet nu afsluttet, og i Lørdags fik det sin officielle Indvielse, idet de to Anlægsingeniører foreviste og forklarede Anlæget for det samlede Byraad, der for første Gang in pleno mødte paa Aastedet. Gasværkets Historie. Efter at Besigtigelsen havde fundet Sted, samledes Byraadet med Ingeniørerne, de respektive Haandværkere, Værkets Driftsleder og hans Assistent til en festlig Sammenkomst paa Hotel Phønix. Her gav Udvalgets Formand, Tømrer Johs. Olsen følgende Oversigt over de mest historiske Data i Gasværkets Tilværelse: I 1898 besluttede Byraadet at bygge et Gasværk i Nykøbing, og det første Gasværksudvalg kom til at bestaa af: Snedker Ferd. Larsen, Købmand H. Dørr og Købmand J. Madsen. Udvalget tilkaldte Ingeniør Vilh. Nielsen som teknisk Raadgiver, og denne forestod Udbydelsen af de forskellige Entrepriser. Værket var kalkuleret til Kroner, men det kom tii at koste 100,000, inden det blev færdigt. Arealet, som man erhvervede til Byggeplads, spændte over 1 Td. Land, og dette betaltes med 1300 Kroner. For at opnaa det størst mulige Gastryk, valgte man den meget lave Byggegrund, desværre uden i tilstrækkelig Grad at give Agt paa de Vanskeligheder, der blev Følgen af, at Grundens Overflade kun Iaa en halv Meter over dagligt Vande i den nærliggende Fjord. Allerede da man efter nogle faa Aars Forløb skulde Indbygge en mere moderne Ovn tii Afløsning for den første Risteovn, voldte det store Vanskeligheder at komme i Jorden med disse Ovne. For slet Ikke at tale om de Vanskeligheder, Oversvømmelserne i 1902 og nu sidst i 1935 har afstedkommet. Den 7. Marts 1899 tændtes Gassen for første Gang i Nykøbing. Starten fandt Sted paa Vindeløvs Hotel, hvor Indvielsen blev fejret med en Festmiddag. Værket begyndte med en Produktion af 250 kbm pr. Døgn, nu kan vi producere 1000 kbm pr. Døgn. Sammen med Indbyggertallets Stigning steg ogsaa Gasforbruget jævnt, indtil Verdenskrigen med de begrænsede Kultilførsler satte Gasforbruget langt tilbage. De husker nok, at vi under Krigen matte tage vor Tilflugt til at afgasse Tørv, og vi var da oppe paa en Gaspris af 60 Øre pr. kbm. I har vi produceret lidt over ¼ Million kbm. De forskellige Udvidelser. Efter ti Aars Forløb foretoges de første Udvidelser, nemlig af Retorthuset og der blev opstillet en Vandrørskøler. Endvidere blev indbygget en ny Ovn, som Værket dog aldrig fik nogen Glæde af. Den var og blev nemlig ubrugelig. I hvert af Aarene 1909 og 1910 maatte der derfor indbygges en ny 6 Retorts Ovn. Da Sindssygehospitalet i 1914 blev bygget og vi fik dette til Kunde, maatte man skride til en ny og større Udvidelse, saa meget mere som Gasforbruget i de sidst foregaaende fire Aar var steget med 17 pct. Der blev ved den Lejlighed anskaffet: En Luftkøler, et Ekshausteranlæg, 1 Stk. Rensekasse, Lademaskine, Bytryksregulator og en Gasbeholder, der kunde rumme 800 kbm Gas. Denne Udvidelse var kalkuleret til 40,000 Kr., men kom til at koste 54,000 Kr. Med denne Udvidelse blev den første Begyndelse gjort til den rigtige Placering af de forskellige Apparater. Alt i Apparatanlægget blev hævet 1 Meter over Terrænet og var derved garderet mod eventuelle Oversvømmelsers Virkninger. Hele Ovnanlæget og Renseanlæget samt de øvrige Apparater, laa dog stadig med Kældre og Rørledninger i Højde med daglig Vandstand i Fjorden, hvilket i 1935 havde den Følge, at Værket nogle Dage maatte standse under Oversvømmelserne. Den Udvidelse, vi i Aar har foretaget, er den næste Etape i Bestræbelserne for at betrygge Gasproduktionen. Vi har faaet indbygget ny Amoniakvasker, et nyt og moderne Renseanlæg med elektrisk Transport af Myremalmen. Den gamle Stationsmaaler og Bytryksregulatoren er hævet ca. 1 Meter, saa nu ligger alle Værkets Apparater i en saadan

5 Højde, at Driften ikke kan forstyrres af indtrængende Højvande. Tilbage er nu Ovnene, der, efterhaanden som de skal fornyes, hæves 2,5 Meter. Det første skridt hertil er gjort, idet vi samtidig med Bygningen til Maaler og Renseanlæg har hævet Huset til det kommende ny Retortanlæg, i hvilket kun Indmaden mangler. Udvidelsen er planlagt med det Maal for Øje, at det gamle Retorthus forhøjes i Lighed med det nye, efterhaanden som Ovnene skal anskaffes. Vi faar saaledes Plads til 3 Stk. 8 Retorets Ovne, og derved skulde Produktionen ved en normal Stigning være sikret i en meget lang Aarrække. Ingeniør Zimmermann: Hvad var denne sidste Udvidelse kalkuleret tii, og hvad har den kostet? Jobs. Olsen: Den var kalkuleret til 42,000 Kr. og har kostet ca. 45,000 Kr. Zimmermann: Saa gaar det dog fremad. Kalkulationen ved Værkets Opførelse blev overskredet med 25 pct. Udvidelsen i 1914 med 31 pct., og nu er vi nede paa en Overskridelse af ca. 7 pct. Ingeniør Andersen: Ved Oprettelsen af et nyt Gasværk er det meget almindeligt, at der kommer Overskridelser. Det viser sig nemlig, at efterhaanden som Arbejdet bliver fremmet, kommer der næsten altid Betænkeligheder i Retning af, at Anlæget hurtigt vil blive for lille, hvorfor det i Reglen bliver større end oprindelig projekteret. Overskridelserne i 1914 havde den naturlige Aarsag, at Kalkulationerne var udarbejdet før Krigstiden, medens Arbejdet blev udført efter at Krigspriserne havde sat ind. Ved denne Udvidelse er der ikke anden Overskridelse end den, der fremkom ved, at Udvalget bagefter ønskede Folkestuen og Arbejdernes Baderum bygget om, samt Installation af elektrisk Kraft til Transport af Myremalmen. Han rettede sluttelig en Tak til Udvalg og Byraad for den Tillid, de havde vist hans Firma ved at overgive det Arbejdet og rettede en Tak til de respektive Haandværkere for godt Samarbejde under de vanskelige Arbejdsvilkaar. Omtale 23/2 (fuldt gengivet) Foran Byraadsvalget. Det radikale Venstre var det første, af de politiske Partier i Nykøbing, der fik bragt sin Kandidatliste i Orden. Der er nu gaaet nogle Dage, hvori der har været Lejlighed til at diskutere og kommentere Listen, og dette er den selvfølgelig blevet. Som Resultat af denne Drøftelse Mand og Mand imellem kan fastslaas, at vore politiske Modstandere erkender, at med den Liste, vort Parti møder frem med, vil der tilføres Byraadet solide Arbejdskræfter. Andet og mere forlanger vi ikke fra den Kant. Blandt radikale Vælgere er der kun en Mening, nemlig at det er en god Liste og en stærk Liste at gaa ud i Valgkampen med. God, fordi den fra Nr. 1 til Nr. 11 er sammensat af Mænd og Kvinder, der føler sig i den nøjeste Kontakt med den demokratiske Grundidé, som alle Dage har været det radikale Venstres, og stærk, fordi alle maa erkende, at det er Folk, hvis personlige Kvalifikationer til at lede og styre Kommunens Anliggender ikke kan omtvistes. Mejeribestyrer C. C. Iversen har 10 Aars Byraadsvirksomhed bag sig, tilmed sat paa nogle af de vanskeligste Poster inden for Administrationen, hvor han har vist, at selv de vanskeligste Situationer har han klaret i Kraft af sin ubestridte Arbejdsevne, store Indsigt og sin altbeherskende Retfærdsfølelse. Revisor L. Jensen-Nybjerg er jo heller ikke ukendt med det kommunale Arbejde, eftersom han havde Sæde i Højby Sogneraad, forinden han kom her til Nykøbing. Her har han haft Lejlighed til at øve en betydelig Indsats i den kommunale Administration gennem sit Arbejde som Formand i Ligningskommissionen, hvor han har udført et Kunststykke, som ingen før har kunnet præstere, nemlig at gøre Ligningskommissionens Formand populær i alle Kredse. Og den Position har han opbygget ved sin ubestikkelige Retfærdsfølelse og sin overordentlige Arbejdsindsats for at trænge til Bunds i hver eneste Selvangivelse. Hertil kommer, at han er i Besiddelse af en stor Forhandlingsevne, hvilket hans Indsats som Forligskommissær bærer tydeligt Præg af. Listens Nr. 3, Overplejer Lading-Petersen har ogsaa tjent sine kommunale Sporer paa Skattevæsenets Omraade, idet han i en lang Aarrække havde Sæde i Ligningskommissionen i Middelfart, hvor hans Grundighed og store Indsigt parret med hans dybtgaaende demokratiske Sindelag i høj Grad bidrog til, at Middelfart blev kendt som en af Byerne med de mest demokratiske Ligningsprincipper. Paa disse Egne er det inden for det politiske Organisationsarbejde, han har vundet sine største Laurbær, men ogsaa Kommunalpolitiken omfatter han med levende Interesse. Han er en Mand af næsten enestaaende Grundighed. Overfladiskhed eller Sløseri

6 hader han som Pesten. Den Sag, der lægges i hans Haand, bliver undersøgt til Bunds, og først naar dette er sket, tager han sit Standpunkt: men saa forfægter han det ogsaa med Varme og Kraft. Han er en Realiternes Mand, bag hvis noget mutte Antræk den varmhjertede Demokrat skjuler sig. Listens næste Navn er Smedemester Svend Clausen, en ung Mand, der Ikke før har taget direkte Del i det offentlige Liv, seiv om det ogsaa har haft hans Interesse. Han er kendt af alle i den ganske By som en dygtig og solid Haandværker. At han ogsaa nyder Anseelse uden for Bygrænsen vises af, at Amtets Smedemesterforening forleden betroede ham Hvervet som Skuemester ved Svendeprøveaflæggelser, og det til Trods for, at han er en af Fagets Yngste. Der er ingen Tvivl om, at kunde hans Valg føres igennem, vilde han paa mange Omraader tilføre Byraadet en værdifuld Sagkundskab. Den første specielle Repræsentant for Kvinderne finder vi ikke før Nr. 5. Skylden herfor maa Kvinderne imidlertid tage paa egne Skuldre. De burde have mødt stærkere frem ved Opstillingsmødet og gjort deres Indflydelse gældende. Nægtes kan det Ikke, at Frøken Johanne Fenger er en saa ypperlig Repræsentant for Kvinderne, at hun burde have været frem paa en Plads, hvor hendes Valg var sikret. I alle de Aar, hun har opholdt sig her i Kommunen, har hun været Sygeplejerske paa Sindssygehospitalet. Hun gik ind i Sygeplejegerningen, fordi hun følte Trang til at være noget for sine lidende Medmennesker, og en saadan Mission fik hun i fuldt Maal blandt Samfundets Ulykkeligste. At hendes Standsfæller satte stor Pris paa Frøken Fenger fremgaar af, at de satte hende i Spidsen for deres Organisation, som hun ledede med stor Fasthed og gode Resultater. Paa lignende Maade kunde vi gaa hele Listen igennem Navn for Navn, men vi skal stoppe op her og blot endnu engang fastslaa, at det er en god og stærk Liste, vi gaar til Valg paa, og som vi nærer et oprigtigt Haab om, at radikale Mænd og Kvinder vil sætte en Ære i nu i de ti Dage inden Valget at drive en kraftig og systematisk Agitation for hos Venner og Bekendte. Gør de dette, da har vi alle Betingelser for at kunne notere en straalende Valgsejr den 5. Marts. Omtale 23/2 (fuldt gengivet) Gaver til Odsherreds Folkemusæum 1935 og 36. Odsherreds Folkemusæum har I 1935 og 36 modtaget følgende Gaver: Værkfører Simonsen, Nykøbing: Et Eksemplar af Avis for Roskilde og Omegn Nr. 1. Aarg. 1., Gdr. Laurits Nielsen. Nyrup: En meget gammel Suleolde af Egetræ og en Sædkværn til Haandkraft. Fru Vilhelmine Stiencke. København: En Bog med Ligtale holdt over Madam Karen Grundtvig den 2. Febr Fru Augusta Jensen, København: Et lille Skrin med tre Rum til Kaffe, The og Sukker. Dommerfuldmægtig Fog: To Hornskeer og en Del Skomagerværktøj. Pastorinde Vig: Et grønt Hovedtørklæde Viceskoleinspektør Meyer: To indrammede Billeder af Nykøbing Sangforening. Toldassistent Skals: 105 forskellige Laksegl. Købt paa Auktionen paa Dragsholm 1933: En Kuskedragt, en Buste af Kong Christian 8., modelleret af Bissen, en Rok, en Garnvinde og et Gevir. Karetmager Eriksen: En Riffel, der har tilhørt Købmand Engmann. Linnedsdug og et Ladeapparat. Købmand Lausen: En Læder-Brandspand. Fru Thora Nielsen: En Læderhatteæske med Messinglaas og en Messing-Spyttebakke. Fru Vilhelmine Hansen: Et Bordtæppe. Arbmd. Laurits Larsen: En meget smuk, velbevaret Rok af Mahogni. Carl Weisrauch: En Kaffebrænder. Sagfører Sørensen: Et Billede i Ramme af Politibetjent Sørensen. Urmager Olsen: En Almanak fra Gdr. Peter Jensen. Egebjærg Mark: En Mahogni- Medaillonstol. Drengen Kaj Jensen, Lergraven: En Sølvmønt. Enkefru Larsen, Nykøbing: Et Skilderi med broderede Tal, Navne og Aarstallet 1753 og en Urnøgle, hvori indsat en 24 Skilling. Birkedommer Brendstrup: En lille Symaskine i Kasse. Sagfører Sørensen: En Egetræslineal af Træ fra Linieskibet Prins Christian". Tømrer Aksel Kristensen: Munketagsten fundet ved Kældergravning i Kildestræde, stammer rimeligvis fra et Kapel, som skal have ligget der i Middelalderen. Holbæk Amts Vejvæsen: En smuk Milepæl, som har staaet i Højsted (tidligere Rumperup). Kamilla Petersen, Lindeallé: Et Strygejern. Laurits Nielsen, Kildestræde: En Cykellygte. Entreprenør J. Nielsen, Nykøbing: En Tobakskasse. En Fløjlsmappe, der har tilhørt Førstelærer Møller.

7 Fru Vilhelmine Steincke: Et smukt og godt Bornholmerur i Skab. Karetmager Eriksen: Et Borsving af Træ med Bor, en udarbejdet Klods til et Møllehjul og en lille Bugthøvl (forarbejdet som en Fugl), Jagtforeningens Regnskabsbog og et Skilderi i Ramme, forestillende de i Krigen 1864 paa dansk Side faldne Officerer. Snedker Bjerre, Nykøbing: et Stavløj til Hornkvæg og et Staldbidsel af Træ. Fra Kirken: En svær, Jernbeslaaet Pengekiste. Fru Borgmester Jensen: En gammel Slagbænk. Fru Trier Mørch: Et Syskrin (Husflid). Historikeren Sophus Jensen: Et Kranium, vistnok fra Broncealderen. Proprietær Hansen, Nordgaarden: En Syæske og en Thepotte. Frk. Beathe Jensen: Nogle Smaating. Fru Sofie Frederiksen, Søborg: Et Stueur m. m. En Dame i Hønsinge: 4 Fotografier. Baadfører Ludvig Jørgensen: To store Kobberstik. Fru Konstrup: Et Portræt i Ramme af fhv. Doktor Berg. Fhv. Toldassistent Th. Larsen, Merløse: En grønlandsk Bog og en Navneklud. Nu afdøde Fru Theresia Nielsen: En gammel Trædesymaskine, der har tilhørt hendes Fader, Skrædermester Sommer. J. Nielsen, Nykøbing: En Tobaksdaase. Frk. Schacke: Tre gamle Vifter, den ene af Elfenben, og et Perlehalsbaand trukket paa Haar. Fru Vilhelmine Steincke: 10 Kr., som tidligere Aar. For disse Gaver takker Bestyrelsen mange Gange og haaber, at Folk for Fremtiden vil give Musæet mange gode Ting. Vi ønsker os meget nogle Christian 8. Møbler, et Gulvtæppe og en pæn Petroleumslampe, helst med Porcelænsfod, som skal staa i den nye Stue. Hvad vi meget gerne vilde have, er et Par broderede Mammelukker og et af de gamle Smedejernskilte, som kunde hænge udvendig paa Bygningen. Saa opfordrer vi vore Medlemmer og alle til at gaa op og se den smukke Empirestue. Der findes ikke mange Stuer i Byen saa kønne og hyggelige som den. Gudrun Trier Mørch, Formand. Omtale 25/2 (fuldt gengivet) Konservativ Blodfornyelse i Nykøbing Byraad. Af de nuværende Byraadsmedlemmer søger kun fire Genvalg. I Aftes opstillede de Konservative i Nykøbing følgende Byraadsliste: Borgmester Jakob Jensen. Slagterm. H. Chr. Larsen. Guldsmed Paulus Nielsen, Plejer Georg Laursen, Fru Pastorinde Ewaldsen. Apoteker Chr. Eilschou. Skibsmægler Ørsted. Havnefoged Culmse. Redaktør Johs. Hagelsten. Disponent L. Quist. Fru Ellen Ilbak. Af de nuværende Repræsentanter for Konservatismen nægtede Savværksejer L. S. Poulsen og Ingeniør Zimmermann at lade sig genopstille. Hermed er saa samtlige Partier gaaet i Fylkning og uden Hensyn til, hvorledes Vælgerne vil fordele Mandaterne mellem de forskellige Partier, kan man allerede nu se, at Byraadet vil faa den største Fornyelse, det nogensinde er tilført paa een Gang, idet syv af Raadets elleve nuværende Medlemmer ikke stiller sig til Genvalg. De udgaaede er foruden de ovenfor nævnte tillige Venstremændene Bankdirektør Grue og Gdr. L. P. Hansen, Socialdemokraterne P. Frederiksen og Lærer Bjørnsgaard samt Redaktør C. V. Christensen. De fire, der søger Genvalg, er Borgmesteren, Mejeribestyrer Iversen, Tømrer Johs. Olsen og Hønseriejer Fr. Petersen. Paulus Nielsen er ikke helt ny. Han kom ind i Byraadet som Suppleant i 1926, men gled ud igen ved Valget i Omtale 2/3 (fuldt gengivet) Bekendtgørelse. I Henhold til Lov om kommunale Valg af 22. December bekendtgøres herved, at der til undertegnede Valgbestyrelse er indleveret følgende Kandidatlister til Valg af 11 Medlemmer til Nykøbing Sj. Byraad den 5. Marts Kandidatliste A. (Socialdemokratiet.) 1. Hans Johannes Olsen, Tømrer, Sindssygehospitalet. 2. Alfred Johannes Henriksen, Arbejdsmand, Lergraven. 3. Frederik Petersen, Tømrer, Vangen. 4. Herman Petersen, Plejer, Sindssygehospitalet. 5. Peter Johannes Rasmussen, Kasserer, Grundtvigsvej. 6. Jens Nielsen, Arbejdsmand, Lindeallé.

8 7. Carl Peter Marius Pedersen, Redaktør, Algade Carl Frederik Marius Nielsen, Portner, Sindssygehospitalet. 9. Anders Jensen, Fyrbøder, Kalkbrænderivej Charles Bønnelykke Andersen, Rebslagersvend, Algade. 11. Sofus Larsen, Tømrer, Nordvestvej 3. Kandidatliste B. (Det radikale Venstre.) 1. C. C; Iversen, Mejeribestyrer, Billesborg. 2. L. Jensen-Nybjerg, Revisor, Vesterbro. 3. A. Lading-Petersen, Overplejer, Sindssygehospitalet. 4. Svend Clausen, Smedemester, Algade Johanne Hauch Fenger, pens. Sygeplejerske, Vangen. 6. Hans P. Jensen, Lærer, Grundtvigsvej. 7. Jens Peter Chr. Larsen, Portør, Grundtvigsvej. 8. Hans P. Jensen, Arbejdsmand, Grundtvigsvej. 9. Johanne Egede, Enkefrue, Dr. Margrethesvej. 10. J. D. G. Sembach, Lærer, Møllegaards Allé, 11. C. F. Petersen, Smedemester, Algade. Kandidatliste C. (Det konservative Folkeparti.) 1. Jakob Jensen, Sagfører, Havnevej Hans Christian Larsen, Slagtermester, Algade Paulus Nielsen, Urmager, Vesterbro Georg Frederik Laursen, Plejer, Sygehusvej. 5. Fanny Laura Cecilie Ewaldsen, Frue, Nordstrandsvej. 6. Christian Cornelius Eilschou, Apoteker, Algade Søren Aage Ørsted, Skibsmægler, Algade Andreas Christian Adolf Culmsee, Havnefoged, Havnen. 9. Johannes Ejler Hagelsten, Redaktør, Algade Ludvig Aksel Quist, Disponent, Algade Ellen Rigmor Ilbak, Frue, Algade 10 A. Kandidatliste D. (Venstre.) 1. Henry Gideon, Landsretssagfører, Algade. 2. Ingvard Ejlersen, Kommunelærer, Billesvej, 3. Anna Christensen, Frue, Havnegade. 4. Svend Vedde, Direktør, Grundtvigsvej. 5. Niels Mortensen, Avlsbruger, Skærby. 6. Christian Møller, Plejer, Grundtvigsvej. 7. Christian Madsen, Vognmand, Lergraven. 8. Seir Olsen, Bogholder, Dr. Margrethesvej. 9. Johannes Gunnarsen, Skotøjshandler, Svanestræde. Valgbestyrelsen for Nykøbing Sj. Kommune, den 27. Februar Jakob Jensen. Det ifølge 12 i Lov af 22. December 1936 til den 5. Marts d. A. berammede Valg af 2 Revisorer for Nykøbing Sj. Kommune aflyses herved, da der kun er indleveret nedennævnte Kandidatliste, nemlig: Havnefoged A. Culmsee, Havnen, med Stedfortræder Assurandør Willy Quaade Andersen, Ahlgade, - og Lærer H. P. Jensen, Grundtvigsvej, med Stedfortræder Lærer Julius Sembach, Møllegaards Alle, hvilke Kandidater derfor vil blive erklæret for valgte. Valgbestyrelsen for Nykøbing Sj. Kommune, den 27. Februar Jakob Jensen Omtale 6/3 (fuldt gengivet) Det radikale Venstre tog Venstres ene Mandat i Nykøbing! Ypperlig Optakt til Kommunalvalgene i Form af meget smuk radikal Stemmefremgang og det vundne Mandat, som betyder Plads og Indflydelse i alle Udvalg. Vælgertallet var steget med 20 pct., men vort Stemmetal med 27 pct. Det radikale Venstre i Nykøbing sikrede sig i Gaar en glimrende Valgsejr, hvor det lykkedes vort Parti at fravriste Venstre Halvdelen af deres Mandater og forøge de Radikales Mandater fra to til tre, hvormed vi sikredes Plads og Indflydelse i alle Byraadsudvalgene og dermed MaaIet for vor Valgagitation. Valgtallene var følgende: Socialdemokratiet 522 St., 4 Mandater. Radikale 346 St., 3 Mandater. Konservative 383 St., 3 Mandater. Venstre 173 St., 1 Mandat. Ved Byraadsvalget i 1933 havde Socialdemokraterne 464 St. Radikale 272. Konservative 300 og Venstre 237. Vælgerhæren er i Kraft af den nye Valglov forøget med ca. 300 St. eller 20 pct. Det radikale Venstre har haft en Stemmefremgang paa hele 27 pct., de Konservative med 28 pct., hvorimod Socialdemokratiet maatte nøjes med en Fremgang paa 12 pct., medens Venstre trods VælgertiIvæksten har lidt den Tort at se sin Vælgermasse dale med 28 pct. Ved Valget i 1929 fik Venstre tre Mandater, i 1933 tabte de det ene til de Konservative og nu gled det andet over til

9 de Radikale. Næste Gang tager vel saa Socialdemokraterne det sidste, og saa er det forbi med det fordums saa stolte Parti i Nykøbing. Fantast og Virkelighed. For det radikale Venstre var den 5. Marts en stolt Dag, ikke mindst paa Baggrund af, at var der ikke andet, vore forskellige Modstandere var enige om, saa var det dog at henvise vor Drøm om det tredie Mandat til Fantasiens Verden. Vælgerne gjorde imidlertid Drømmen til Virkelighed i Gaar. Men det kan ikke nægtes, at Valget bød paa en Besynderlighed. At Venstre i Kraft af den rivende Tilbagegang, som de politiske Valg har givet Udtryk for, skulde miste et Mandat, var paa Forhaand givet, men alle var enige om at tipse Socialdemokratiet som Vinderen, og naar dette ikke skete, skyldes det, at socialdemokratiske Vælgere i Snesevis gik over og stemte Konservativt, hvilket de radikale Vælgere denne Gang fornuftigvis afholdt sig fra. At det var saaledes kan konstateres med tørre Tal, nemlig ved at sammenligne Valgtallene i Gaar med Valgtallene fra sidste Folketingsvalg. Der mønstrede Konservatismen 291 St. I Gaar 383, hvilket giver et tydeligt Billede af, at Konservatismen har haft stor Tilgang fra andre Partier. Det radikale Venstre har sin Stemmemasse i Behold, nemlig 346 af Folketingsvalgets 348, og ligesaa med Venstre, der fik 172 mod 180. Derimod sank Socialdemokratiets Stemmetal fra 665 til 522, og hvor Størstedelen af disse er blevet af, viser Konservatismens unaturlige Stemmefremgang. Naar Valgresultatet blev saa fint for det radikale Venstre, havde det tre gode Aarsager. For det første, at den Kommunalpolitik, som vort Parti har ført, har været retlinet radikal og har vundet Sympati hos hele vort Vælgerkorps. For det andet, at vi havde en god Kandidatliste, hvis Sammensætning borgede for, at den hidtidige Kurs ogsaa vil blive Fremtidens. Men dog i særlig Grad, at vi havde et særdeles dygtigt og energisk Agitationsudvalg; der baade forstod at agitere og ikke sparede nogen Anstrengelse. Dette Korps fortjener Tak for den energiske Indsats og bør være Forbillede for alle Radikale Agitatorer rundt i Sognene i disse dage. Omtale 6/3 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad i dets ny Sammensætning. Enkeltheder om den personlige Stemmeafgivning, som alligevel ikke vendte op og ned paa Listerne. Som tidligere nævnt var det en meget stor Blodfornyelse af Byraadet, der i Gaar fandt Sted, idet syv af de gamle Byraadsmedlemmer gik fra Borde og ikke søgte Genvalg. Det blev spaaet, at den personlige Afstemning vilde vende op og ned paa Brikkerne paa flere af Listerne, men intet af dette skete. Stemmerne paa Liste A fordelte sig saaledes: 213 Listestemmer. Johs. Olsen fik 112 personlige Stemmer, Johs. Henriksen 44. Fr. Petersen 13, Herman Petersen 46 og P. Johs. Rasmussen 59, medens 37 Stemmer var spredt paa de efterfølgende Kandidater, og skønt P. Johs. Rasmussen havde flere personlige Stemmer end sine tre foranstaaende Medkandidater, saa rakte Listestemmerne saa langt, at disse sikrede dem Valg, saa Rasmussen maatte nøjes med at blive Listens første Suppleant. B havde 108 Listestemmer. Iversen fik af personlige Stemmer 86 og havde saaledes kun Brug for en Listestemme for at naa Fordelingstallet, der var 87. L. Jensen-Nybjerg fik 61 St, Lading-Petersen 56, medens 39 St. fordelte sig paa de øvrige Kandidater. C havde kun 47 Listestemmer, og der fraadsede Vælgerne med de personlige Stemmer paa Borgmesteren, der fik 228. H. C. Larsen 23. Paulus Nielsen 52, medens 35 var spredte. Denne Listes Fordelingstal var 96. Men da Jakob Jensen havde beslaglagt de 228, opnaaede ingen af hans Kolleger Fordelingstallet. Slagter Larsen brugte alle Listestemmer plus sine 23 personlige og naaede endda kun 70, medens Paulus Nielsen rykkede ind i Kraft af sine 52 personlige Slemmer. D havde 79 Listestemmer, Gideon 51 personlige. Og da han var den eneste, der blev valgt, kunde han gøre sig tilgode med det hele. Det nye Byraad kommer fra 1. April til at bestaa af SociaIdemokraterne Tømrer Johs. Olsen. Arbmd. Johs. Henriksen. Hønseriejer Frederik Petersen og Plejer Herman Petersen.

10 De Radikale: Mejeribestyrer C. C. Iversen. Revisor L. Jensen-Nybjerg og Overplejer A. Lading-Petersen. De Konservative: Sagfører Jakob Jensen. Slagtermester H. C. Larsen og Guldsmed Paulus Nielsen, samt - endelig - Venstremanden Landsretssagfører Gideon. Omtale 11/3 (fuldt gengivet) Borgmester Jakob Jensen jubilerer. Ja, misforstaa os nu ikke. Det er ikke i Egenskab af Borgmester, Sagfører Jakob Jensen fejrer 25 Aars Jubilæum paa Mandag den 15. Marts, men kun som Borger i den Stad Nykøbing. En saadan Ære er jo overgaaet adskillige før ham, saa egentlig var det ikke noget at udbrede sig over, hvis Jakob Jensen havde været en almindelig Borger, men det er han ikke. Han er Byens Førsteborger og derfor skal han i Avisen, tilmed da hans Karriére ikke er helt almindelig. Han er født i Kolding den 11. Oktober 1888 som Søn af en skikkelig demokratisk Murer. Drengen aabenbarede sig hurtigt som et fremmeligt Barn, der i en Alder af kun 21 Aar bestod sin juridiske Eksamen og straks slog ind paa Sagførervejen. Han begyndte sin Løbebane som Fuldmægtig hos Overretssagfører Raadmand Jessen, København. Denne, der er tyve Aar ældre end Jakob Jensen, ofrede sine unge Aar paa Typografiens og Journalistikens Alter, saa han først opnaaede at faa Bestalling som Overretssagfører samme Aar, Jakob Jensen stak Hovedet ud fra Universitetet som nybagt Jurist. Om deres Samarbejde sagde Raadmand Jessen nylig til den, der skriver disse Linier: Det gik udmærket. Jeg havde Bestallingen og Jakob Indsigten, men heldigvis var han her saa længe, at han fik lært mig at procedere." Den 15. Marts 1912 rejste Jakob Jensen her til Nykøbing for at indtage Pladsen som Fuldmægtig hos Sagfører Borre. Det var saaledes som en forholdsvis ung Spire, han blev omplantet i Nykøbing Muld, men der var Grokraft i Spiren, og gennem Aarene har han vokset sig stor og stærk. Hans Løbebane som Fuldmægtig blev kun kort. Sagfører Borre er Menneskekender. Han saa, der var Krummer i den unge Mand, og ret længe varede det ikke, før han optog ham som Kompagnon i sin Forretning, og i Fællesskab drev disse to Sagførerforretningen op til en for en lille Købstad meget anselig Størrelse. Jakob Jensen overtog for egen Regning Forretningen, da Sagfører Borre ved de 70 Aar traadte ud af Firmaet. Som Jurist nyder Jakob Jensen stor Tillid hos Egnens Befolkning. Han er anerkendt for sin Grundighed, sin Dygtighed, sin Flid og sin absolute Redelighed, allesammen fortrinlige Egenskaber og ikke mindst for en Jurist. At han ogsaa er anset blandt sine Fagfæller fremgaar af, at han fra havde Sæde i Kredsbestyrelsen for 2. Sagførerkreds og siden 1933 er Medlem af Sagførerraadet. Men ogsaa paa mange andre Omraader er hans Arbejdskraft taget i Brug. Det skyldes saaledes ubestridelig hans Formandsskab i Odsherreds Turistforening, at denne vaagnede op af Dvale og blev den Løftestang for Turistbesøget, som Tilfældet er. Fra 1921 har Jakob Jensen haft Sæde i Byraadet og beklædt Borgmesterembedet siden Dr. Egedes Død i Ogsaa dette er noget af et Kunststykke. Han har aldrig haft nogen Flertalsmagt at støtte sig til, men han har vist en fortrinlig Evne til at forstaa et Mindretals Stilling. Han er desværre" Konservativ af reneste Vand, men ikke uden Mulighed for i givet Tilfælde at kunne underkaste sig Flertalsdiktatur. Dette i Forbindelse med hans ubestridelige Indsigt i kommunale Anliggender og hans Iige saa ubestridelige Loyalitet overfor de øvrige Byraadsgrupper er Aarsagen til, at han endnu til denne Dag har siddet saa fast i Borgmesterstolen, at Ingen har forsøgt at pille ham ned. Sagfører Jakob Jensen er en borger af betydeligt Format, og som saadan vil han blive fejret paa sin Jubilæumsdag ved en Fest paa Hotel Phønlx, hvor alle Partiskel vil falde, medens Nykøbings Førstemand hyldes. Omtale 16/3 (fuldt gengivet) Borgmester Jacob Jensens Borgerjubilæum. En smuk Festlighed, hvor Byens populære Førstemand fejredes fra alle Sider med Taler og Sang. Jubilæumsfesten i Aftes for Borgmester Jakob Jensen fik helt igennem et smukt Forløb. I Festmiddagen paa Hotel Phønix deltog godt halvandet Hundrede Mennesker, deriblandt enkelte Landboere. Festen indledtes med, at Tømrermester N. Frandsen paa de indbydende Foreningers Vegne bød velkommen og meddelte, at Stationsforstander Windeløv var udset til Dirigent. Først efter at Stegen var sat til Livs gaves frit Løb for Talerne, som naturligvis indlededes med Hyldesttale for Jubilaren Denne holdtes af Viceskoleinspektør J. Meyer, der udtalte:

11 Det er en lykkelig Mand, vi fester for i Aften. Lykkelig, fordi han i en sjælden Grad nyder sine Medborgeres Tillid. Lykkelig i Glæden over sit Arbejde og lykkelig i Glæden over sit Hjem og sine Børn. Man kan med et klassisk Ord sige om Sagfører Jensen, at han kom, saa og sejrede, og Sejren vandt han gennem sit Arbejde. Det var som ganske ung Mand, han kom til Nykøbing og fik sin Gerning i Sagfører Borres ansete Forretning. Hvorledes han har arbejdet sig frem til eneste Indehaver af denne Forretning, ved vi alle. Undertiden kan det være vanskeligt for en Sagfører, der som Jakob Jensen er i Besiddelse af almenmenneskelige Følelser at faa disse til at passe ind i de strenge og tørre Juridiske Paragraffer, men han har evnet at gøre det, og mange Mennesker er ham taknemlige, fordi de har mærket, at bag den juridiske Skal bankede et varmt Hjerte. Men ogsaa paa mange andre Felter har vi lagt Beslag paa Jakob Jensens eminente Arbejdskraft. I 16 Aar har han siddet i Byraadet og deraf i elleve Aar som Borgmester. Han har ikke siddet der som Partimand, men har altid anlagt en strengt saglig Bedømmelse for sit Virke og har derfor virket til Gavn for alle. Men ogsaa inden for Byens Foreningsliv har han øvet en stor Gerning. Naar Jakob Jensen bliver varm for en Sag, skyer han ingen Anstrengelse for at bringe Sagen til Sejr. Han har aldrig sejret ved Kamp, men ved intensivt Arbejde. Det han har naaet, har han kun sin egen Indsats at takke for. Med Ønsket om, at Jakob Jensen endnu i mange Aar maa faa Lov at virke til Gavn for vort lille Samfund, et Leve for Jubilaren. (Hurra.) Borgmesterinden og Børnene. Pastor EwaIdsen talte for Borgmesterinden: To gode Egenskaber har Fru Jensen. Hun er fuldkommen fri for alt Snobberi, og hun er i Besiddelse af en storslaaet Gæstfrihed. Hendes Glæde er at gøre andre Mennesker glade. Med en rørende Omsorg omfatter hun sin Mand og sine Sønner. Men hendes Interesser gaar videre. Den naar ud til Byens ensomme Gamle. Ingen Gang er hende mere kærkommen, end naar hun gaar rundt og indbyder de Gamle til den aarlige Julefest her paa Hotellet, eller til de hyggelige Sammenkomster i hendes Hjem, og ved sin Hjertelighed og ret muntre Væsen har hun spredt Solskin i mange Gamles Sind. Der er noget Fanden i Voldsk" i hendes Væsen, men bag dette spores noget andet og mere værdifuldt, noget der peger dybere og højere. En Længsel efter Livets Gud. Gid denne Længsel maa vokse sig stærk og blive den drivende Kraft i Resten af hendes Liv. Med dette Ønske et Leve for Borgmesterinden. (Hurra.) Redaktør C. V. Christensen talte for Børnene, de to stud. juris. Børge og Aage Jensen. De er begge præget af deres Afstamning og begge slaaet ind paa Faderens Livsbane. Aage ganske vist med Musiken som Bistudium. I Haabet om, at de maa vise sig at have arvet alle Forældrenes gode Egenskaber. Et Leve for de to Drenge. (Hurra.) Andre Taler. Formanden for Dansk Arbejde, Guldsmed Paulus Nielsen, takkede Sagfører Jensen for den Interesse, han altid havde vist denne Forenings Arbejde og ofte været den til Støtte med Raad og Daad. Læge Lind priste Jakob Jensen som den lystige Skydebroder. Smedemester C. F. Petersen, der talte for Grundejerforeningen, udtalte Haabet om, at Jakob Jensen maatte sidde saa Iænge som Borgmester, at han ogsaa kunde fejre Jubilæum i den Egenskab. Tømrermester N. Frandsen mindede om Sagfører Jensens Indsats for at faa etableret en selvstændig lokal Bank her i Byen og rettede paa Haandværkernes Vegne en Tak herfor. Gdr. Herman Nielsen, Vig, overbragte Landbrugsforeningens Lykønskning og Tak for det gode Samarbejde, der altid havde været mellem Landbrugsforeningen og Byraadet og for den Forstaaelse, Landbruget mødte hos Borgmesteren. Stationsforstander Windeløv: Naar Odsherreds Turistforening er en af de bedste i Landet, skyldes det, at vi i Sagfører Jensen har Landets bedste Formand. Da vi i sin Tid anmodede ham om at overtage Præsidiet, var det kun for at faa Jakob Jensen som en Pyntefigur, der kunde kaste Glans over Foreningen udadtil. Medens det var Meningen, at vi andre nok skulde gøre det Arbejde, der skulde gøres. Men det gik anderledes. Jakob tog baade Foreningen og Arbejdet og ved hans Indsats er ikke alene Asfaltballerne, men Turistlandet Odsherred blevet kendt, ud over Landet. Redaktør Marius Pedersen motiverede et Leve for Fædrelandet. Selv om meget kunde ønskes anderledes, er Danmark dog det Land i Verden, hvor Klassemodsætninger er mindst, og det er sikkert det eneste Sted i Verden, hvor man er i Stand til at fejre en Fest som denne. Borgmesterens Tak. Jakob Jensen: Tak for al Opmærksomheden paa denne Dag for alle Telegrammer, Blomster og Gaver og ikke mindst for den smukke Fest her i Aften og for alle de smukke Ord, der er talt. Jeg er overvældet af alt dette. Det er 25 lykkelige Aar, jeg har levet I Nykøbing, og der er saa mange Mennesker, jeg skylder Tak for godt Medarbejderskab, at det er uoverkommeligt at nævne dem. Men et skal nævnes, Sagfører Borre. For det første var det jo paa hans Foranledning, jeg kom hertil. Jeg takker ham for den Maade, hvorpaa han modtog mig

12 unge Mand, og for det prægtige Samarbejde, vi havde i de mange Aar, hvor der aldrig har været os et ondt Ord imellem. Det glæder mig meget, at Landbrugsforeningen staar som Medindbyder til Festen her. Det understreger det gode Forhold, der er imellem Nykøbing By og dens Opland. Et Leve for Odsherred. (Hurra.) Overlæge Madsen udbragte i muntre Vendinger en Skaal for Damerne. Bankdirektør M. Olsen talte for Sagfører Borre, den ideale og retlinede Borger, der aldrig har søgt sit eget. Han blev tilkendt Pladsen som Byens første folkevalgte Borgmester, men han viste denne Ære fra sig. Han er en af dem, der aldrig søgte sit eget, men altid havde Samfundets Tarv for Øje. Sagfører Borre var en god Læremester for den unge Jurist. Kbmd. P. Sørensen, Hørve, overbragte en Hilsen fra Nordvestsjællands Købmandsforening. Sagfører Borre: Da jeg i 1912 søgte og fik Jakob Jensen til Medarder, da fik han det Lov af sin tidligere Principal, at han var en Mand, der vil meget mere end han skal. Og denne Karakteristik er rigtig. Det særegne ved Sagfører Jensen er netop dette, at han vil gøre meget mere, end han skal gøre. Derfor bliver han sine Medmennesker en god Hjælper. Hans gave er ikke først og fremmest at tjene Penge, men derimod at medvirke til at gøre Ret og Skel til alle Sider. Derfor avler han Tillid. Jeg har altid følt mig tryg ved at lægge enhver Sag i hans hænder, og jeg er aldrig blevet skuffet. Jeg siger Dem, sagfører Jensen, en hjertelig Tak for Deres Trofasthed. Sagfører Jensen: Tak for de smukke Ord. Jeg kan sige om Sagfører Borre, at ham var det en let Sag at samarbejde med, thi et prægtigere Menneske er det ikke muligt at finde. Kommunebogholder Schønning Rasmussen, sluttede derefter Talernes Række med at bringe Borgmesteren sin egen og Kontorpersonalets Tak for godt Samarbejde. --- Ind mellem Talerne var der sunget en lang Række Sange, nogle af alvorligt, men flest af gemytligt Indhold. Medens man drak Kaffe i de tilstødende Lokaler blev Salen ryddet, hvorefter Dansen gik med Liv og Lyst langt ind i de smaa Timer. Omtale 22/3 (fuldt gengivet) Eksamensafslutningen i Nykøbing. I Lørdags afsluttede Nykøbing Borger- og Realskole sine Eksamener med følgende Resultater: Alm. Forberedelses eksamen: Niels Bache (Ingeniør B.) 102 P., Kirsten Ejlertsen (Lærer E.) 101 2/3, Poul Hansen (Stationsforstander H., Højby) 113, Ruth Holm (Maler H.) 105 2/3, Erling Højgaard (Overassistent H.) 113 2/3, Egon Jensen (Chauffør J.) 103, Bodil Larsen (Enkefru L.) 98, Aage Nielsen (Pedel M. N.) 107 1/3, Eskild Petersen (Enkefru P.) 104 2/3, Agnes Poulsen (Tilskærer P.) 104 2/3, Ulla Rasmussen (Hospitalsarbejder R.) 107 2/3, Arild Rasmussen (Postbud H. R.) 114 1/3, Børge Svendsen (Plejer S.) 110, Eggert Vognsen (Gartner V., Rørvig) 107 1/3. Til bestaaet Eksamen kræves 65 Points, til Udmærkelse 112 2/3, hvilket 3 af Eksaminanderne altsaa naaede. Borgerskoleeksamen. Borgerskoleeksamen er bestaaet af følgende: Ellen Andersen (Skomager Hansen) 128 Points, Gorm Andersen (Propr. A., Egebjærg) 126 1/3, Otto Bruhn (Toldforvalter B.) 115 1/3, Ebba Christensen (Plejer C.) 104 1/3, Ingrid Eilschou (Apoteker E.) 115 1/3, Jytte Flenner (Fru F.) 129 2/3, Agnes Hansen (Plejer H.) 113, Elna Jacobsen (Tømrer J.) 124 1/3, Ebba Kargaard Jensen (Togbetjent J.) 121 1/3, Lilly Jespersen (Lokomotivfører J.) 125, Karen Kruse (Fru K., Højby) 133 1/3, Johannes Landbo (Pastor L., Egebjærg) 124 1/3, Knud Madvig (Agent M.) 116, Grethe Nielsen (Bestyrer N.) 124, Aase Nørgaard (Plejer N.) 113, Helge Rasmussen (Postbud R.) 108, Flemming Rodian (Købm. R.) 122 1/3, Addy Simonsen (Værkfører S.) 121 2/3, Eli Søborg (Lærer S., Asmindrup) 124 2/3, Julie Sørensen (Skovfoged S., Anneberg) 133 2/3, Edith Ørsted (Mægler 0.) 113 2/3.