Sprog og stil i ungdomslitteratur. Hjælp til begrebsafklaring og analytiske redskaber

Transkript

1 Sprog og stil i ungdomslitteratur Hjælp til begrebsafklaring og analytiske redskaber

2 Oversigt Scenario og skema Semantisk enhedstone Abstrakt konkret Neutral stil og basisord Konnotation og denotation Synæstesi Verber som dynamiske elementer

3 Hvilken sproglig stil bruges? (neutral, høj eller lav?) Er tonen tøvende, hæsblæsende, roligt, afmålt? Bruges ord med bevidst valgte konnotationer (fra ord til sætning: 79/185) Bruges ord med den samme denotation (synonymer)? Hvordan fungerer semantiske forhold som synonymi, antonymi og hyponymi?

4 Scenario og skema Scenariet er de billeder eller forestillinger, vi danner inde i vores hoveder, når vi hører eller læser en sætning eller bare et enkelt ord. Når vi læser: Der var så dejligt ude på landet, ser vi for vores indre blik en sommerlig scene på landet. (Fra ord til sætning til tekst s. 21)

5 Brudholm: Læseforståelse Skemateorien omhandler hvordan vi opbevarer vores viden, hvordan vi lærer, og hvordan vi husker, det vi har lært. Al viden opbevares ifølge denne teori i enheder, kaldet skemaer. (Brudholm, 2001 s.46)

6 Jagten på et menneske Hun plejede at holde til nede på havnen, forklarede Tobia. Men nu var der to damer, pæne ældre damer, der havde forelsket sig i hende. Et par timer hver dag støvede de rundt i det område, hvor hun ellers holdt til. I begyndelsen havde det været let at skjule sig for dem, men efterhånden kendte de fleste af hendes yndlingssteder. Sidste uge var de kommet på skudhold flere gange, men ramte ved siden af.. Svend Åge Madsen: Jagten på et menneske (1991)

7 Politiken d , 2002

8 Eksempel på scenario semantisk felt Ragni Skjald slog kappen tættere om sig, før han sporede hesten og lod den gå gennem det lave vand ind til bredden. De fire hirdmænd, der fulgte ham, forlod også fartøjerne, så færgemanden og hans to sønner kunne trække de lette sivflåder op på stranden. Ragni gav ham et stykke sølv. (Josefine Ottesen: Krigeren)

9 Eksempel på scenario Tøjskema: Jakke, uniform, Ragni Skjald slog kappen tættere om sig, før han sporede hesten og lod den gå gennem det lave vand ind til bredden. De fire hirdmænd, der fulgte ham, forlod også fartøjerne, så færgemanden og hans to sønner kunne trække de lette sivflåder op på stranden. Ragni gav ham et stykke sølv. (Josefine Ottesen: Krigeren) Naturskema Skema om jobfunktion: Medarbejder, kollega, eskorte, tjener Transportskema

10 Krigeren Turen gennem rørskoven var gået godt. Alligevel var Ragni glad for, at Grathe havde sendt fire hirdsmænd med ham, for denne del af Fladhavet var kendt for at huse grupper af fredløse. (Josefine Ottesen: Krigeren)

11 Krigeren Yderligere præcisering af naturskema Turen gennem rørskoven var gået godt. Alligevel var Ragni glad for, at Grathe havde sendt fire hirdsmænd med ham, for denne del af Fladhavet var kendt for at huse grupper af fredløse. (Josefine Ottesen: Krigeren) Yderligere præcisering af naturskema befolkningsgrupper

12 Spørgsmål til teksten Hvilke semantiske skemaer dominerer (semantisk enhedstone), og hvilke modsætninger eller paralleller danner de? Er der uventede sammenstød mellem dem?

13 Når sanserne tages i brug! Og på den anden side af lågen var der en skov. Jeg kunne lugte skoven allerede, en våd tung lugt af råd og mos og fugtigt bark. Og jeg vidste at jeg var bange for den skov. (Skyggeporten af Lene Kaaberbøl s. 71)

14 Når sanserne krydses! Og på den anden side af lågen var der en skov. Jeg kunne lugte skoven allerede, en våd tung lugt af råd og mos og fugtigt bark. Og jeg vidste at jeg var bange for den skov. (Skyggeporten af Lene Kaabe bøl s. 71) følesans

15 Når sanserne krydses Lugten var også næsten den samme, en lugt af støv og spindelvæv og fugtig kold sten.

16 Når sanserne krydses! Alle lyde var tynde og rislende (Dea Trier Mørch) Den appetitvækkende støj af bestik Han kunne lugte angsten (Synæstesi: Et sanseindtryk, der fremkaldes af fornemmelse fra andet sanseområde.

17 Når sanserne krydses! Pinot Noir Pinot Noir er meget frisk, charmerende med udpræget bærfrugtaroma. Dens struktur virker god og fed. Farven er lidt purpuragtig. Den bløde smag ender i en nydelig eftersmag en nem drikkelig vin, der er bedst ung og frisk. En god ledsager i lettere kødretter og f.eks. i pastaretter.

18 Abstrakt konkret Abstrakt Neutral stil skabes af basisord: Et basisord ligger midt mellem de meget specifikke og det abstrakte. Placér hus, bygning og parcelhus på abstraktionsstigen Basisord Konkret

19 Abstrakt konkret Abstrakt Huset virkede overvældende. Det var stort og gråt og slotsagtig Konkret Basisord Vi var i en smal firkantet gård, indrammet på alle sider. To piletræer stod midt i gården, nøgne og bladdløse. Det var en kæmpeport såhøj at man følte sig som en lille ubetydelig mide. Det var et dystert og uhyggeligt sted. selv om fugle gemte sig i det sølgrå løv

20 Neutral stil Ved neutral stil bruges neutrale eller hyppigt anvendte adjektiver som: stor, lille, smuk, grim, god, ond.

21 Neutral stil stor, lille, smuk, grim, god, ond. Monstrøs Mastodontisk Uhyrlig Kolossal

22

23 Konnotation og denotation Når vi ønsker at kommunikere indhold og objektivt og neutralt, uden at vi tager stilling til det, vi fortæller, vælger vi ord, der har en neutral betydning, også kaldet denotativ betydning. Imidlertid har mange ord såkaldte medbetydninger (konnotationer) Ofte er det konteksten, der afgør om ordet opfattes som positiv eller negativ. (Fra ord til sætning s. 79)

24 Synonymer Når det drejer sig om at vælge ord, der skal udtrykke enten den informative eller den ekspressive tekstfunktion vælger vi ud fra en gruppe af ord, der har den samme betydningskerne, men forskellige medbetydninger denne gruppe kalder vi synonymer. Dame kone pige frue Kvinde mø Bitch kælling tøs mær synonymer

25 Synonymer Når det drejer sig om at vælge ord, der skal udtrykke enten den informative eller den ekspressive tekstfunktion vælger vi ud fra en gruppe af ord, der har den samme betydningskerne, men forskellige medbetydninger denne gruppe kalder vi synonymer. Dame kone pige frue Kvinde mø Bitch kælling tøs mær denotativ

26 Synonymer Når det drejer sig om at vælge ord, der skal udtrykke enten den informative eller den ekspressive tekstfunktion vælger vi ud fra en gruppe af ord, der har den samme betydningskerne, men forskellige medbetydninger denne gruppe kalder vi synonymer. Dame kone pige frue Konnotativ Kvinde mø kælling Bitch tøs mær denotativ

27 personifikation I personifikation og besjæling. Manden med leen (døden) Fru Fortuna Friheds gudinden I personifikation fremstilles et abstrakt begreb som en anskuelig figur.

28 Hvordan virker disse besjælinger? Det blæser koldt gennem byens tomme kranium Ind over de bedrøvede huse (..) Dybt i coma sover asfalten (..) (Michael Strunge: Plasticsolen

29 Verberne er sætningens dynamiske element

30

31 Tæve Sætninger Hunden snerrer. Hjørnetænderne er blanke af savl, og kæberne sender et lufttryk mod mit skød. Jeg står med 300 gram hash tapet fast til mit maveskind, fra lige under brysterne ned til pubeshårene. Dunsten gør schæferen vanvittig, dens gab kun en håndsbredde fra mit skridt. Dyret står på bagbenene, hundesnoren udspændt gennem luften hen til panserens hånd, halsbåndet gnaver sig ind i pelsen. Varm ånde bølger ud i den frostkolde aftenluft fra hundens hals.

32 Tilstandsverbum Overgangsverbum Tæve Hunden snerrer. Hjørnetænderne er blanke af savl, og kæberne sender et lufttryk mod mit skød. Jeg står med 300 gram hash tapet fast til mit maveskind, fra lige under brysterne ned til pubeshårene. Dunsten gør schæferen vanvittig, dens gab kun en håndsbredde fra mit skridt. Dyret står på bagbenene, hundesnoren udspændt gennem luften hen til panserens hånd, halsbåndet gnaver sig ind i pelsen. Varm ånde bølger ud i den frostkolde aftenluft fra hundens hals. Handleverbum