Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Transkript

1 E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N D R E R H I S T O R I S K L Y S Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

2 MIT PROJEKT

3 DET LU DFATTIGE NØRREBRO OG BETYDNINGEN FOR SUNDHEDEN I guder, hvor var vi fattige. Vi havde intet spiseligt, så mor gik ind på Stefans Kontor og spurgte Pastor Dahl om ikke han kunne hjælpe os. Men den Herrens tjener satte alle ti fingerspidser sammen, så op i loftet og sagde Jesus fastede fyrretyve dage i ørkenen. Min mor sagde til ham, at det kunne hun jo ikke gå ind og sige til sultne børn, og så forsvandt hun tomhændet Da jeg var 11 da fik jeg stukket et net i hånden og en besked om at gå ud og tigge. Og det brændte i mig, men jeg måtte jo stå det ud. Så det var altså trappe op og trappe ned over hele byen, og et er ikke småting af mad og tøj jeg er kommet hjem med. Mor var nu mest interesseret i pengene, og så tit mistroisk på mig. Nå, jeg havde jo også soldet for lidt småskillinger, det kræver jo noget at rende på trapper (PE 214)

4 NØRREBROS MANGFOLDIGHED NOGET NYT? Nej Dimensioner af mangfoldighed Ændringer i mangfoldighed Mangfoldigheden som noget synligt eller et problem

5 DE SYNLIGT ANDERLEDES

6 ORIGINALERNE Der var dengang en del såkaldte originaler. Det vil sige, som folk sagde dengang, mennesker det var gået skævt for. Der var f.eks Jomfru Tidsfordriv. Jeg har set hende mange gange, når hun sad på en trappesten i Købmagergadekvarteret. Hun var fattigt klædt, men med flere lag tøj på. Kjolen helt til fødderne, trøjer og kåber, alt af forskellige farver, og på hovedet som regel en stråhat fyldt med kunstige blomster og bånd. Men hun havde et mildt, langt ansigt, og havde sikkert været smuk i sine unge dage. Hun tiggede ikke, men var glad hvis nogen gav hende noget, enten det var penge eller tøj, men når drenge eller unge uforstående lo eller drillede hende, græd hun. Der blev sagt, at hun var af god familie, men havde lidt skibbrud i kærlighed til en, som havde svigtet hende, hvilket var skyld i, at hun var blevet lidt til en side, men hun fornærmede ingen. Der var mange andre: En mand, som kaldte sig Frederik d. 7.s søn, og som var glad hvis nogen bød ham en cigar. Så var der Hurtigkarl, fordi han altid løb, helst midt på gaden, for at kunne sparke til hestepærerne, som der var mange af den gang, ja, der var mange flere, og man må huske på, at det eneste at få var fattighjælp, og mange var alligevel ærekære, så de søgte den ikke, før de var nødt til det.(pe 1169)

7 DE TYDELIGT ETNISKE ANDERLEDES

8 DE TYSKE FLYGTNINGE Til en begyndelse kom er ca. 400 mennesker, mest kvinder og børn og nogle ganske få ældre mænd. De fleste af dem kom fra Østpreussen; der var både by- og landboere de fleste meget fattige, men der var dog også damer imellem Der var en mængde spædbørn, og adskillige blev født her. Og mødrene, som måtte tørre de små numser med halm, hældte potterne ud i W.C. erne i gården, så snart de blev tilstoppet, og det flød med uhumskheder. Vi havde mange vanskeligheder med at få danske håndværkere til at ordne det. Vi vil fandeme ikke rage i det nazilort! sagde de. Men det blev da til sidst ordnet, og sammen med unterofficeren fik jeg lavet et reglement, så det ikke kunne gentage sig (Boolsen 1946)

9 1960ERNE: SPRITTERE, NARKOMANER OG SANERING

10 SLUM- ROMANTIK Der er mørkt. Her slår de folk ned med skruenøgler og andre tunge ting. Som en byfest om morgenen efter natten. Kold vind, ølsjatter, opkast, urinlugt, hærværk, degeneration. Her er tilstanden kronisk. Det er ikke noget, der driver over (Berlingske Aften 1971)

11 1997-: DA MANGFOLDIGHEDEN BLEV ET PROBLEM Ikke kun et spørgsmål om etnicitet men også ideologi Resultaterne af traumatisering? En ny måde at se Nørrebro på (og skabe Nørrebro på) Stærkere institutionalisering

12 MANGFOLDIGHEDSROMANTIK Egentligt er det ikke nogen særlig smuk plads, det sørgede Weidekamp for, da han var overborgmester og rev halvdelen af det indre Nørrebro ned, så to sider af Blågårds Plads forsvandt og genopstod som det her røvsyge, røde elementbyggeri. Alligevel er det en dejlig plads Og så alt det liv, der er her. Man ville tænke, wauw, der er to hyggelige cafeer, der er bænke, hvor man kan sidde og få sig en håndbajer næh, se, der er nogle, der spiller boule. Og sikken de unge indvandrere er gode til at spille fodbold..(aktuelt 1997b)

13 MANGFOLDIGHED OG TRIVSEL Mangfoldighed som noget, man nogen gange ser (og gør til set problem), andre gange ikke Et kvarters evne til at acceptere og give rum til sine borgere Hvem ses som problemer og hvornår? Problem: Når andres manglende trivsel, sygdom og problemer begrænser andre folks bevægelse/tryghed i området

14 TAK FORDI I LYTTEDE!