Natur, dyr, leg, sport og mytologi Sport og dans Græske og Natur og dyr nordiske myter Olympiske

Transkript

1 KUNST og MUSIK på livet løs...! Natur, dyr, leg, sport og mytologi I dag ved de fleste børn, hvordan det er at være ved stranden, at lege i det fri, at dyrke eller at se på sport. De kender også til mange af de mytologiske fortællinger om de gamle græske og nordiske guder og helte. Men sådan har det ikke altid været! Først i begyndelsen af 1900-tallet blev det mere almindeligt at deltage i forskellige udendørs aktiviteter som fx at gå til gymnastik, fodbold eller at være spejder. Man opdagede, at det var vigtigt for børn og voksne at få motion og sund mad for at leve et godt og langt liv. Også tidens kunstnere og komponister var optaget af kroppen, naturen og sundheden. Det kan man se på de to udstillinger i Odense: Livslyst. Sundhed Skønhed Styrke i dansk kunst på Fyns Kunstmuseum og Livsstykker. Mænd, myter og stærke dyr i Anne Marie Carl-Nielsens kunst på Carl Nielsen Museet. Vi håber, at dette materiale giver jer lyst til at vide mere om billedkunst og musik fra perioden God fornøjelse! 2 s. s. Natur og dyr 6 s. 4Børnenes liv og leg s. Sport og dans s. 10 8Olympiske sportsgrene Græske og nordiske myter og henvisninger s. 12Lærervejledning

2 Natur og dyr OPGAVER Omkring år 1900 begyndte man at dyrke friluftslivet. Det gjaldt også kunstnerne, der gerne tog væk fra de beskidte byer og ud i naturen, hvor de kunne opleve solen, himlen, havet, bjergene eller skoven og nyde sollysets sunde stråler eller den friske hav- eller bjergluft. Disse indtryk omsatte de til fx maleri, skulptur, musik og digtekunst. Derfor kender vi fra denne periode mange landskabsbilleder og motiver med mennesker og dyr. Mange malere og billedhuggere kunne især godt lide at fremstille de store og stærke dyr: Heste, køer og tyre, hvor man rigtig kan se dyrenes stærke muskler og kraftfulde bevægelser. I store landskabsmalerier ser man fx stærke soldater, der rider i vandet for at få en afslappende dukkert, men hestene vises også på billeder, som fortæller om bondens hårde arbejde i marken Ernst Zeuthen, Solopgang, ca Olie på lærred, 51 x 64 cm. Esbjerg Kunstmuseum 2. Peter Hansen, Pløjemanden vender, Olie på campoboard, 92 x 124 cm. Faaborg Kunstmuseum 3. Anne Marie Carl-Nielsen, Høvding, Jysk hingst, Bronze, 26 x 28 x 9 cm. Carl Nielsen Museet 4. Anne Marie Carl-Nielsen, Brummende tyr, Bronze, 10 x 14,5 x 6,5 cm. Carl Nielsen Museet 5. Oscar Matthiesen, Officerer ved det skaanske Dragonregiment i Ystad, Olie på lærred, 98 x 189 cm. Privateje 6. Anne Marie Carl-Nielsen, Kåde tyre, Gips, 15 x 11 x 18,5 cm. Carl Nielsen Museet 3 4

3 Prøv at se, hvordan kunstnerne maler og modellerer de stærke dyr. Kan I selv tegne nogle af de samme dyr eller forme dem i ler, modellervoks eller trylledej? 2. Nogle komponister har også skrevet musik, der handler om dyr. Den franske komponist Camille Saint-Saëns skrev i 1886 værket Dyrenes Karneval. Prøv at lytte til musikken. Selv om man 3. Fra perioden ikke kan se dyrene, kan de forskellige instrumenter godt give en idé om, hvilke slags dyr sto- findes også mange kendte sange om naturen og årstiderne. Teksterne til disse re, små, farlige, hurtige, langsomme, mærkelige osv. komponisten har tænkt på. sange er skrevet af forfattere som Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen. Forfatterne kunne med ord Hvilke instrumenter er med? Får de beskrive deres oplevelser i og af naturen. Bagefter har dig til at tænke på nogle bestemte dyr? komponister som blandt andre Carl Nielsen skrevet melodier til digtene. Syng sange som Danmark nu blunder den lyse nat, Se dig ud en sommerdag eller Han kommer med sommer, han kommer med sol. Hvad handler disse sange om? 4. Carl Nielsen var også kendt for at skrive større musikværker for orkester. Et af disse hedder Helios-ouverturen. Han skrev værket i , mens han var i Grækenland med sin hustru, Anne Marie Carl-Nielsen. Helios er et græsk ord, der betyder sol. Carl Nielsens Helios-ouverturen er netop en hyl- 6 dest til solen og til naturen. Hvad tænker I på, når I lytter til musikken? Prøv at inddele musikken i afsnit og derefter tegne billeder, som passer til de forskellige afsnit.

4 1 Børnenes liv og leg For cirka 100 år siden begyndte kunstnere at vise børnenes hverdagsliv. Man kan på tidens malerier se børn, der leger i det fri. Fx boede maleren Peter Hansen på et tidspunkt i København, hvor han malede billeder af legende børn på byens pladser. Det blev også mere almindeligt at tage til stranden. Nogle var endda så heldige at have et lille bade- eller sommerhus ved vandet. Maleren Fritz Syberg har malet mange billeder, der forestiller hans egne børn ved stranden ved Fyns Hoved. Fotografiapparatet var ganske vist opfundet dengang, men man tog ikke billeder på samme måde, som man gør i dag. Derfor kan man se malerierne som et slags familiealbum, selv om de fleste af dem nu hænger på forskellige kunstmuseer. Anne Marie Carl-Nielsen brugte også sine egne børn som modeller for sine skulpturer. Hun formede både egentlige portrætter af børnene og brugte dem, når hun skulle udføre en skulptur med et mytologisk motiv, fx med den græske vingud, Bacchus Prøv at lege nogle af de kendte lege, som børnene også legede for 100 år siden. Det kunne fx være Blindebuk, Bro bro brille! eller Ræven og kyllingerne. 2. Carl Nielsen skrev i 1921 korværket Fynsk Forår, der også handler om naturen og hverdagslivet. Prøv at høre sangen Nu vil vi ud at lege herfra. Hvad foregår der i sangen? 3. Carl Nielsen var selv et legebarn, og han skrev også små stykker, der minder os om legen, fx de små klaverstykker, Humoreske-Bagateller. Stykkerne hedder bl.a. Snurretoppen, Sprællemanden og Dukke- March. Hvad tænker du på, når du hører musikken? Hvorfor? Prøv at forklare det med ord eller vis det med din krop.

5 Tidligere brugte børn naturen meget i deres leg. Fx lavede de instrumenter af græsstrå, blade og pinde. Prøv selv at finde ting i naturen og brug dem til at lave lyde. 5. Mange danske sange handler om forår, sol og sommer. Prøv at synge fx Det er i dag et vejr, Du danske sommer eller April, april. Prøv dernæst at sammenligne stemningen på billederne med disse sange. Er der ting, der går igen? 1. Anne Marie Carl-Nielsen, Bacchus, Gips, 89 x 45 x 30 cm. Carl Nielsen Museet 2. Fritz Syberg, Børnene bader, Olie på lærred, 42 x 58 cm. Faaborg Museum 3. Anne Marie Carl-Nielsen, Så stor, Bronze, 16 x 13,5 x 11 cm. Carl Nielsen Museet 4. Illustration, Börnerim, Remser og Lege, At tage Blindebuk, (1896) 5. Peter Hansen, Legende børn på Christianshavns Vold, Olie på lærred, 83 x 109 cm. Faaborg Museum 5

6 Sport og dans 1 Omkring år 1900 begyndte man at interessere sig for at dyrke motion, spise sundt, gå mere op i rengøring osv., fordi der var alt for mange børn og voksne, som blev syge og døde tidligt. Man begyndte for alvor at lave gymnastik, og det gjaldt både mænd, kvinder og børn. I første omgang var det i form af hjemmegymnastik, hvor man kunne følge nogle gymnastikprogrammer og lave forskellige øvelser for at holde alle kroppens muskler i gang. Ud over hjemmegymnastikken blev det også almindeligt, at børn skulle have gymnastik i skolen for at blive sunde og stærke. Samtidig blev det populært at dyrke holdsport. Mange af nutidens boldklubber, roklubber og atletikklubber stammer fra den tid. Her kunne børn, unge og voksne komme ud og røre sig. I samme periode begyndte man også at danse. På det tidspunkt var der ikke popmusik eller børne-mgp, CDog mp3-afspillere, hvor man kunne høre god musik. Musik var noget, man kun kunne opleve blive spillet på rigtige instrumenter og fra 1920 erne i radioen. Og man kendte mest til klassisk musik eller til ældre folkemusik og -danse. Men efterhånden opstod der andre typer musik ofte inspireret af musik fra andre verdensdele. Hvis man hører fx jazz, tango og can can eller anden musik fra starten af 1900-tallet, kan man høre nogle mere livlige og hurtige rytmer. Det har muligvis inspireret kunstnerne til at skildre dansende mænd og kvinder på en måde, så de virker meget rytmiske i bevægelserne. 2 3

7 Harald Giersing, Danserinde på gul baggrund, (1920). Olie på træfiberplade, 115 x 92 cm. Fyns Kunstmuseum 2. Adam Fischer, Fodboldspiller, Bronze, 24 x 33 x 14 cm. Fuglsang Kunstmuseum 3. Kai Nielsen, To unge Bourgeoisidamer, der gør morgengymnastik, Bronze, 32 x 15 cm. Ny Carlsberg Glyptotek 4. J.P. Müller, Mit System, Billederne i bogen forestiller J.P. Müller og hans søn, Ib, og viser, at gymnastik er sundt, både når man er en baby, en dreng på 4 ½ år og voksen. 5. Anne Marie Carl-Nielsen, Rytmisk dans, Sølv, 16,5 x 5,5 x 4,5 cm. Carl Nielsen Museet 5 1. Prøv at lege nogle af de ældre sang- og danselege: Og gå så din vej, Fingerpolka, Ruder Es, Skomagerpolka eller Ritsch Ratsch. 2. Omkring år 1900 opstod der en moderne rytmisk musik. De dansende rytmer hører vi også i Carl Nielsens musik, fx i operaen Maskarade (Magdalones dansescene og Hanedansen) og i tidens nyeste musik, jazz-musikken. Prøv at danse til de forskellige typer musik. Hvordan virker de forskellige typer rytmer på kroppens bevægelser og på trinnene? 3. Den franske komponist Erik Satie skrev i 1914 nogle klaverstykker, Sports et divertissements, der var inspireret af forskellige populære sportsdiscipliner, bl.a. golf, tennis og dans. Prøv at finde noget musik, hvor I kan forene sport og dans på en sjov måde, og lav en lille opvisning. 4. Øvelserne, der er vist på billederne her, stammer fra bogen Mit system af J.P. Müller (fra 1904). De viser, hvordan 15 minutters gymnastik hver dag gør en stærk og sund. Bogen blev meget populær både i Danmark og i udlandet: den blev oversat til 24 forskellige sprog! Ægteparret Carl Nielsen og mange andre kunstnere lavede også de forskellige øvelser for at holde sig i god form! Prøv øvelserne, som er vist på billederne her på siden. Hvis I skulle lave et lille gymnastikprogram, hvor man fi k rørt arm-, ben-, ryg- og mavemuskler, hvad ville I så lave?

8 Olympiske sportsgrene Oprindeligt fandt de Olympiske Lege i det gamle Grækenland sted fra år 776 f. Kr. til år 393 e. Kr. ved helligdommen Olympia. Sportskonkurrencerne var en del af de religiøse fester til ære for de græske guder. I slutningen af 1800-tallet tog franskmanden Pierre de Coubertin initiativ til at genindføre de Olympiske Lege. I 1896 holdt man så OL for første gang i nyere tid, og de har været afholdt hvert 4. år lige siden. Man havde fra 1896 konkurrencer inden for mange af de samme sportsgrene, som vi ser i dag: Boksning, brydning, bueskydning, cykling, fodbold, kuglestød, løb, rytmisk sportsgymnastik, ridning, roning, sejlsport, skydning, svømning, tennis, udspring, vandpolo, vægtløftning osv. Man kan tale om hastighedssport, hvor det gælder om at være hurtig, og om kraftsport, hvor det gælder om at være stærk. Efterhånden er der kommet mange flere sportsgrene til, som man ikke kendte dengang: judo, taekwondo, trampolinspring osv. Ud over sportskonkurrencer afholdt man i perioden også kunstkonkurrencer. Her kunne kunstnere anonymt indsende kunstværker (skulptur, maleri, litteratur, musik eller arkitektur), der var inspireret af de olympiske sportsgrene, og for disse vinde medaljer af guld, sølv eller bronze. Formålet var, at man skulle dyrke både kroppen og ånden, altså være i god form og samtidig være i stand til at nyde kunst. Man talte både om en sund sjæl i et sundt legeme og om en levende ånd i en veltrænet krop. Billederne her på siden forestiller værker, der alle har tilknytning til olympiske kunstkonkurrencer, og der findes flere eksempler på danske kunstnere og arkitekter, der vandt medaljer. 1. Lav jeres egne Olympiske Lege med konkurrencer i fx kapgang, løb, længdespring, kuglestød og diskoskast (brug freesbee i stedet!). 2. Mange kunstnere var meget optaget af sporten, og man kan finde mange sjove eksempler på sportsværker i skulptur, maleri, musik og ved stadionbyggerier, sportsanlæg osv., der både viser de hurtige og de stærke sportsfolk. Tegn, mal eller modeller i ler, modellervoks eller trylledej en figur i bevægelse med udgangspunkt i jeres egne konkurrencer eller fotografier af sportsmænd og sportskvinder. Hvordan viser man en figur i bevægelse? Hvordan viser man musklernes kraft og de spændte muskler? 1 3. Der blev også skrevet sange og musik, der handler om sport. Carl Nielsen skrev en Boksesang (se noderne her på siden). Den er meget kort og kan synges som kanon. Hør den på dk/boern_og_unge/undervisning/livslyst.aspx og prøv om I kan synge den. Hvis I selv skulle lave melodi til sangen, hvordan skulle den så lyde? Hvilke instrumenter og lyde ville være gode til at vise bokserens bevægelser med?

9 Anne Marie Carl Nielsen, Pige parat til udspring, Bronze, 9,5 x 6 x 4 cm. Carl Nielsen Museet 2. Anne Marie Carl-Nielsen, To brydere, ca Bronze, ca. 13,4 x 10 x 8,5 cm. Carl Nielsen Museet 3. Jean Gauguin, Nævefægter. Stående nøgen mand, Bronze, 210,5 x 100 x 146 cm. Statens Museum for Kunst 4. Anne Marie Carl-Nielsen, Diskoskaster, Bronze, 17 x 5 x 5,5 cm. Carl Nielsen Museet 9 5. Knud Nellemose, Ung mand med diskos, Bronze, højde: 200 cm. Københavns Kommune 6. Aage Nielsen-Edwin, Badende pige, u.å. Kalksten, 58 x 34 cm. Vejle Kunstmuseum

10 1 Græske og nordiske myter De gamle græske og nordiske myter er ofte blevet anvendt i billedkunstens historie. Omkring år 1900 kunne kunstnerne lide at vise myternes store og stærke mandlige helteskikkelser eller meget smukke gudinder eller heltinder. Fx skildrede kunstnerne Herakles fra den græske mytologi. Han havde lige så mange kræfter som tolv granvoksne mænd tilsammen, og den styrke gjorde ham i stand til at bekæmpe mange mytologiske væsner. Som straf for et drab skulle Herakles udføre tolv opgaver, som hver især var umulige at løse for et almindeligt menneske. Men Herakles var halvt gudesøn, og derfor kunne han uden problemer overvinde fx en enorm søslange med ni hoveder. Fra nordisk mytologi skildrede kunstnerne ofte tordenguden Thor. Han fremstilles som en stor og stærk mand, der både kæmpede mod jætterne og mod Midgårdsormen. 2 I kunstværker ligner mytologiens stærke mænd og skønne kvinder meget virkelighedens sportsmænd og -kvin- 0 der. Derfor må man ofte kende titlen på kunstværket for at finde ind til historien bag det. Selv om de mytologiske fortællinger er flere tusinde år gamle, er de stadig populære i såvel kunsten som i moderne børnebøger, tegneserier, tegnefilm, julekalendere, computerspil osv. Ikke kun kunstnere og forfattere syntes, at de gamle myter var spændende og farverige. Også komponisterne brugte flere af de kendte mytologiske fortællinger og især de græske guder som inspiration for deres musik. Carl Nielsens musikværk Pan og Syrinx (1918), Igor Stravinskys Apollon musagetes (1928) eller Claude Debussys En fauns eftermiddag (1894) er alle berømte eksempler på, hvordan mytologien bruges som inspiration i periodens musik. Man kan også se, at Anne Marie Carl-Nielsen var inspireret af græsk mytologi, da hun skulle lave et stort skulpturmonument over sin mand, som nu står i København. Han vises som en græsk skovgud, Pan, der sidder nøgen på hesten Pegasus og spiller på panfløjte, som også er et instrument, man kendte fra de græske myter og historier (se fig. 5).

11 Hvilke af de gamle guder og helte fra den nordiske eller græske mytologi kender du? Hvorfra? 2. Prøv at beskrive, hvad du ser på malerierne eller skulpturerne. Hvad forestiller de? Hvordan har kunstneren vist kroppen og musklerne? 3. Prøv at læse eller høre fortællingerne om fx Herakles og Thor. Lav dernæst et skuespil, en historie eller en tegneserie om hovedpersonerne, hvor den samme historie fortælles. I kan også tage billeder af hinanden, hvor I leger, at I er en af de stærke guder og helte. Indsæt fx billederne i programmet Photo Story, og brug musik eller tale for at lave en kort billedfortælling om den helt, I har valgt Carl Johan Bonnesen, Thors Kamp mod jætterne, 1926, Glud & Marstrand, Åløkke Allé/Næsbyvej, Odense. 2. Anne Marie Carl-Nielsen, Thors kamp med Midgårdsormen, Bronze, 142,5 x 78 x 60. Carl Nielsen Museet 3. Rudolph Tegner, Herakles og Hydraen, Bronze, 611 x 597 x 168 cm. Helsingør Kommune 4. Anne Marie Carl-Nielsen, Herkules kamp med den lernæiske Hydra, (1920) Gips, 27 x 21 cm. Carl Nielsen Museet 5. Anne Marie Carl-Nielsen, Musikkens genius (skitse til Grønningen-Monumentet), Gips, 60 x 26 x 25 cm. Carl Nielsen Museet 6. Holger H. Hansen, Sigyn og Loke, (1914). Fresko, cementpuds på gipsplader, 152 x 124,5 cm. Fuglsang Kunstmuseum 11

12 Lærervejledning og henvisninger Materialet er bygget op omkring fem emner: Natur og dyr Børnenes liv og leg Sport og dans Olympiske sportsgrene Græske og nordiske myter. Det omhandler periodens generelle interesse for naturen samt for sunde og stærke mennesker. Disse emner ses især i forhold til ægteparret Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsens kunst: Hun var billedhugger, og han var komponist. Man kan møde deres værker både på Livslyst. Sundhed Skønhed Styrke i dansk kunst på Fyns Kunstmuseum og på den mindre udstilling Livsstykker. Mænd, myter og stærke dyr i Anne Marie Carl Nielsens kunst på Carl Nielsen Museet. Begge udstillinger er aktuelle i perioden 12. september 2008 til 11. januar Målgruppe Materialet er udarbejdet til pædagoger/undervisere og kan anvendes til forskellige aldersgrupper: førskolebørn, klasse og evt klasse. Formål Materialet består af introducerende tekster, gengivelser af kunstværker samt op-gaver og aktiviteter. Flere af opgaverne kan bruges tværfagligt i forbindelse med undervisningen i fx billedkunst, musik, dansk, historie og idræt. Da materialet henvender sig til en meget bred målgruppe, har vi bygget det op således, at der er en progression i sværhedsgraden inden for såvel de respektive emner som de enkelte opgaveforslag hertil: de lettest tilgængelige emner og spørgsmål står først. Opgaverne i hæftet lægger op til, at materialet bliver brugt såvel før, under som efter et besøg på Fyns Kunstmuseum og/eller Carl Nielsen Museet. Man kan gennemgå hele materialet eller koncentrere sig om nogle udvalgte emner. I kolonnen til højre har vi nævnt eksempler på musikindspilninger, hvor I kan finde noget af den musik, vi henviser til. Der vil også være mulighed for at høre musikken på begge museer kontakt da museumsværterne i forbindelse med selve besøget. Dette undervisningsmateriale kan findes som pdf på: odense.dk/boern_og_unge/undervisning/livslyst.aspx og kan rekvireres som trykt materiale hos Odense Bys Museer. Praktiske informationer Omvisninger & entré Fyns Kunstmuseum: Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Voksne har gratis adgang til museet i forbindelse med forberedelse eller gennemførelse af undervisning. Carl Nielsen Museet: Fri entré Der kan bestilles omvisninger på begge museer. En omvisning for en klasse (max. 25 personer) varer ca. 45 min. og koster 450 kr. + entré. Åbningstider Fyns Kunstmuseum: Tirsdag-søndag kl Carl Nielsen Museet: Mandag-onsdag kl & kl i forbindelse med Odense Symfoniorkesters koncerter i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus. Tirsdag-fredag kl Adgang for børnehaver og skoleklasser uden beregning efter forudgående aftale. Information & kontakt Yderligere oplysninger om særudstillingerne og omvisninger på Fyns Kunstmuseum og på Carl Nielsen Museet kan fås ved henvendelse til museum@odense.dk eller telefon Se også museets hjemmeside 2 Litteraturhenvisninger Ewald Tang Kristensen: Børnerim, Remser og Lege (udgivet 1896, genoptrykt 1981) eller se CD-indspilninger Tante Andante Band: Lystige børneviser 3, Elap, 1997 (inkl. Og gå så din vej, Fingerpolka, Ruder Es, Skomagerpolka og Ritsch Ratsch). Orchestre Symphonique de Montreal/ Charles Dutoit (dirigent): Claude Debussy: La Mer, Decca, , (inkl. En fauns eftermiddag) Diverse: The Historic Carl Nielsen Collection vol. 2, Danacord Records, DACOCD 355 (inkl. Helios-ouverturen samt Pan og Syrinx) Odense Symfoniorkester/Tamás Vetö (dirigent): Fynsk Forår, Regis, RRC 1134 (inkl. Nu vil vi ud at lege) Diverse: Carl Nielsen et musikalsk portræt, Classico, CLASSCD (inkl. Heliosouverturen og Humoresque-Bagatellerne) Radiosymfoniorkestret/John Frandsen (dirigent): Carl Nielsen: Maskarade, Dacapo, (inkl. Magdalones dansescene og Hanedansen) Håkon Austbø: Erik Satie: Piano Music, Brilliant Classics (inkl. Sports et Divertissements (1914)) DR RadioUnderholdningsOrkestret/Hannu Koivula (dirigent): Camille Saint- Saëns: Dyrenes Karneval med tekst af Georg Metz fortalt af Ghita Nørby, DR, RRC 14 Riccardo Chailly/Igor Stravinsky (dirigent): Igor Stravinskij: Ballets, Decca (inkl. Apollon Musagetes) Linksamling Unge/Undervisning/Livslyst.aspx Redaktion & tekst Gertrud Hvidberg-Hansen, museumsinspektør, Odense Bys Museer Ida-Marie Vorre, museumsinspektør, Odense Bys Museer Layout: Rikke Reimann, grafisk designer, Odense Bys Museer Fotos: Esbjerg Kunstmuseum, Faaborg Museum, Hans Petersen, Jørgen Strohbach Reklamefotografi, Keld Jensen, Niels Ulrich Hansen/Galleri Vent, Ole Akhøj, Ole Haupt, SMK Foto Copyright Odense Bys Museer og forfatterne Adam Fischer/billedkunst.dk. Jean Gauguin/billedkunst.dk. Knud Nellemose/billedkunst.dk. Fritz Syberg/billedkunst.dk. Rudolph Tegner/billedkunst. dk. J.F. Willumsen /billedkunst.dk