Opnå elbesparelser i etageboliger GUIDE
|
|
- Carl Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GUIDE Opnå elbesparelser i etageboliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1
2 Indhold Elforbruget i etageejendomme skal ned... 3 Hvorfor arbejde med elbesparelser i etageboliger?... 4 Hvad bruges den fælles el til?... 5 Belysning... 6 Ventilation... 9 Elevatorer Fællesvaskeri Små anlæg Case: Ringgaarden afdeling Fælles el-forbrug i etageboliger Procentandel af det samlede etageboligareal, der forbruger el med de angivne antal kwh/m 2 /år Mellem 8-11,8 kwh/m 2 /år 15 % Over 11,8 kwh/m 2 /år 10 % Under 1,8 kwh/m 2 /år 10 % Mellem 1,8-3 kwh/m 2 /år 15 % Der er et stort potentiale for besparelser på det fælles elforbrug. Kun 10 % af etageboligarealet bruger under 1,8 kwh/m 2 /år Mellem 5-8 kwh/m 2 /år 25 % Mellem 3-5 kwh/m 2 /år 25 % Kilde: Dansk Energi, Den lille blå om varme 2
3 Elforbruget i etageejendomme skal ned Formålet med denne vejledning er at give inspiration, råd og vejledning til at nedbringe det fælles elforbrug i etageejendomme til boliger. Vejledningen er nyttig for mange forskellige parter: Bygningsansvarlige og bygningsejere Driftsansvarlige og administrationsselskaber Leverandører og håndværkere samt projekterende, der arbejder med etageejendomme Elforbruget i etageejendomme består dels af elforbruget i de enkelte boliger, som de enkelte beboere betaler direkte, og dels af det fælles elforbrug, som betales via ejendommens fællesudgifter. Mulighed for tilskud Energiselskaberne giver tilskud til energispareprojekter hos boligforeninger, virksomheder, private husejere og andre bygningsejere. Tilskuddet beregnes ud fra energibesparelsen i kwh i det første år efter investeringen. For at opnå tilskuddet skal bygningsejeren indgå en aftale med et energiselskab, inden arbejdet sættes i gang. Der findes standardværdier til at bestemme tilskuddet for visse typer af tiltag. Det fælles elforbrug fremgår sjældent direkte af huslejen og er derfor ofte ikke i fokus. Men i mange ejendomme kan der opnås betydelige energibesparelser til gavn for både bygningsejere og beboere. Denne vejledning handler om det fælles elforbrug og går i dybden med de største forbrugsområder: Belysning Ventilation Elevatorer Fællesvaskerier Småanlæg Som det fremgår af figuren på side 2 er der stor spredning i det fælles elforbrug, og det vil i rigtig mange ejendomme være muligt at finde betydelige besparelser. Særligt vigtigt er det ved nybyggeri og ved større renoveringer at få valgt de energirigtige løsninger, der kan være bestemmende for el-forbruget mange år frem. 3
4 Hvorfor arbejde med elbesparelser i etageboliger? Bygningsejer Som bygningsejer er det vigtigt at sikre den langsigtede værdi af ejendommen. Sakker en ejendom bagud i forhold til tidens standard, mister den noget af sin attraktion og dermed værdi. De tekniske installationer har en kortere levetid end klimaskærmen, og der foregår en hurtigere udvikling på området. Derfor skal renovering og udskiftning ske med kortere intervaller. Moderne og tidssvarende installationer er også med til at gøre ejendommen attraktiv for lejere og dermed nemmere at udleje. Rådgivere, håndværkere og leverandører Det at kunne yde god vejledning til bygningsejerne giver ofte længerevarende kunderelationer. God vejledning handler om at gøre det lettere for bygningsejerne at vælge energirigtige løsninger, der holder ud i fremtiden. Det handler også om at fortælle, at man ved at finde de totaløkonomisk bedste løsninger måske får en større investering, men at det opvejes af en besparelse på den løbende energiudgift. Ofte vil den billigste løsning være så meget dyrere i energiudgift, at den ender med at blive mest omkostningsfyldt på den lange bane. Samfundet Danmark har en national en målsætning om 35 % reduktion af energiforbruget i bygninger inden 2050 i forhold til Det indgår i det samlede mål om, at det danske samfund skal baseres på 100 pct. vedvarende energi i energi- og transportsektorerne i Bygningsmassen er et betydeligt indsatsområde, da omkring 40 % af Danmarks samlede energiforbrug anvendes i bygninger. 4
5 Hvad bruges den fælles el til? Det fælles elforbrug i etageboligejendommen anvendes til mange forskellige formål. Belysning Lys på trapper, i kældre og fællesrum samt udendørsbelysning Ventilaction Central udsugning med eller uden varmegenvinding Elevatorer Fælles vaskerier Vaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger, ruller mv. Små anlæg Telefonanlæg, antenneanlæg, dørtelefon og internet/wi-fi Cirkulationspumper Pumper til varme, varmt vand og varmeflader til ventilationsanlæg Cirkulationspumper 27 % Belysning 27 % Små anlæg 5 % Fællesvaskerier 23 % Ventilation 9 % Elevatorer 9 % Et eksempel på fordeling af fælles elforbrug i en etageejendom på m 2 med 50 lejligheder. 5
6 Belysning Energikrav til belysning Energiforbruget til belysning er bestemt af tre forhold: Lysstyringen Belysningssystemet Lyskilderne Belysningssystemet Når belysningssystemet skal vurderes, er første skridt at lave et tjek af den nuværende belysning. Til det formål skal bygningen opdeles i zoner alt efter funktion. Det kan typisk være: Trapperum og gang Fællesvaskerier og ventilationsrum Udsmykning og arkitektonisk belysning Udendørsarealer Energieffektiviteten af det aktuelle belysningsanlæg kan til at starte med vurderes ud fra nogle tommelfingerregler for normalt elforbrug til almen belysning inkl. lysstyringens forbrug. Normalt elforbrug i gangarealer Max. 4 W/m 2 Normalt elforbrug i fx fællesvaskerier eller tilsvarende rum: Max. 6-8 W/m 2 Om lyset rent faktisk dækker behovet, kan vurderes ved at se på de konkrete forhold, når lyset er tændt. Der må ikke være overbelyst, underbelyst eller dårlig farvegengivelse. Behovet for belysning kan afdækkes dels ved egne observationer, dels ved at spørge beboerne om oplevelsen af den nuværende belysning. Tryghed og besparelse Boligforeningen Ringgården afdeling 5, 6 og 7 besluttede, at lyset i kældrene skulle være tændt døgnet rundt. For at opnå en besparelse blev løsningen at udskifte de udtjente armaturer med tidssvarende og supplere med ekstra i mørke kroge. Dette blev kombineret med akustisk lysstyring med mikrofoner opsat med cirka 20 meters mellemrum samt en styringsboks. Oplevelsen er nu, at lyset tænder straks, når dørhåndtaget trykkes ned, og kælderrummet er oplyst, når døren åbnes. Hvis der ikke er yderligere lyd, slukker lyset efter 10 minutter. Herved dækkes behovet for tryghed. Den nye energieffektive belysning er betalt tilbage på få år. For det fælles elforbrug kan man som udgangspunkt ikke forvente god adfærd med hensyn til at slukke lyset efter sig. Det kræver i stedet godt design af belysningsanlægget og aktiv lysstyring. Næste trin i behovsvurderingen er derfor at undersøge om tændingstiden skal tilpasses i forhold til den reelle anvendelse. Følgende bør undersøges: Er det eksisterende belysningsanlæg opdelt i zoner med ensartede forhold, der gør det muligt at styre zonernes lys efter dagslys, tid, lyd eller bevægelse? Hvilken styringsform er mest velegnet til hver zone? Er armaturer og lyskilder forberedt til lysstyring? Kan tændingstiden reduceres fx for udsmykningsog udendørslys? Lysstyring Der findes forskellige former for lysstyring til forskellige behov. DAGSLYSSTYRING Bygningsreglementet kræver, at lokaler og adgangsveje skal være forsynet med dagslysstyring, hvis der er 6
7 tilstrækkeligt dagslys hertil. Herved kan man udnytte dagslyset til at opnå energibesparelser uden gene for beboerne. I ældre ejendomme med eksempelvis gangarealer med dagslysindfald og uden lysstyring kan dagslysstyring typisk give en betydelig besparelse. Eksisterende armaturer, der er udstyret med dæmpbare, elektroniske forkoblinger (HF), kan bibeholdes. For udendørsbelysning vil dagslysstyringen typisk bestå af et skumringsrelæ i kombination med en tidsstyring. TIDSSTYRING Tidsstyring består af et tænd-sluk-ur, der tænder og slukker på fastsatte tidspunkter. Denne styring kan bruges på alle armaturer og lyskilder. Ulempen er, at tændingstiden ikke nødvendigvis kommer til at passe med behovet. Lysstyringen kan raffineres ved at kombinere tidsstyringen med en anden styring. LYD- ELLER BEVÆGELSESSTYRING Med styring kan lyset tændes straks, når en detektor har registret lyd eller bevægelse. Det slukkes først igen på et valgt tidsrum efter den sidste registrering og evt. først efter en skumringsperiode, hvor lysstyrken er på fx 10% af fuld styrke. Lysstyring egner sig godt til fællesrum som trapper og opgange, gangarealer, kældre og udendørs til fx cykelskure. Lyskilder Energieffektiviteten af en lyskilde måles som den udsendte lysstrøm delt med det elektriske effektforbrug. Det opgives i lm/w (lumen pr. watt). Jo højere lm/w, desto bedre energieffektivitet. Fx har gode LED-pærer en effektivitet på ca. 60 lm/w eller bedre, mens den gamle glødepærers effektivitet er på blot 6-15 lm/w. Vejledning til valg af energiklasser for forskellige lyskilder Lyskilde Kompaktlysstofrør fx. sparepærer og lysstofrør Højtryksdamplamper til vejbelysning og industri f.eks. højtryksnatrium og metalhalogen LED til almen belysning og spots LED-rør Vælg energiklasse: Energiklasse A eller A+ Energiklasse A+ Energiklasse A+ eller A++ Energiklasse A+. LED-rør bør kun anvendes, når de opfylder tekniske krav til belysningsstyrke og giver større energibesparelser end lysstofrør Vejledning i valg af lyskilder jfr. sparenergi.dk Bygningsreglementets vejledningstekst angiver mindst 50 lm/w, for at en almen belysning kan betragtes som energieffektiv. Dermed skal der anvendes lyskilder i energiklasse A eller bedre til almen belysning. Sparepærer og LED har væsentlig længere levetid end halogener. Samtidig er strømforbruget 4 til 5 gange mindre. Derfor kan det anbefales at bruge disse frem for halogenpærer. Energiklasse G F E D C B A A+ A++ Glødepærer LED Sparepærer Halogen Lysstofrør Energiklasser for forskellige lyskilder på skalaen fra A++ til G (bemærk, at energiklasse F og G er udgået, og glødepæren ikke kan sælges lovligt mere, men er medtaget for at sætte de øvrige lyskilder i perspektiv). 7
8 Hvad kan der spares på belysning? For at sammenligne lyskilder er der brug for at kende den samlede eludgift pr. år og indkøbsprisen for nye lyskilder delt med den forventede levetid i år. Årlig udgift for forskellige lyskilder ved tændingstid på timer og elpris på 2,2 kr./kwh Glødepære Halogenglødepære Sparepære LED-pære Lysstrøm [lm] Effekt [E] Elforbrug [kw/år] Levetid [år] Indkøbspris [kr.] Årlig udgift i kr. Eludgift [kr./år] Udgift til pære [kr./år] Samlet udgift [kr./år] Af tabellen kan man fx beregne, at udskiftning af en glødepære med en LED-pære er betalt tilbage på 16 måneder: Årlig eludgift glødepære: 88 kr. Årlig eludgift LED-pære: 14 kr. Årlig besparelse: 74 kr. Udgift ny LED-pære: 100 kr. Tilbagebetalingstid: 100/74 = 1,35 * 12 mdr. = 16 mdr. Ved belysningsanlæg kræver den samlede besparelse tal for: Besparelser på lyskilder Besparelser fra reduceret tændingstid på grund af lysstyring (husk at medregne forbrug til styringen) Vil du vide mere? På har Energistyrelsen samlet viden om belysning og energibesparelser for belysningsanlæg og lyskilder. Du kan blandt andet finde en guide om ny belysning. Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer har hjemmesiden Her kan du finde to gratis programmer til design af nyt belysningsanlæg. For det første LysDiagnose, som er et program til registrering af belysningsanlæg og analysering af besparelsesforslag. For det andet FABA Light, som er et Lysberegningsprogram. Dansk Center for Lys (DCL) har til formål er at udbrede kendskabet til god og hensigtsmæssig belysning. Find inspiration på SBI har udgivet anvisninger om belysning blandt andet nr. 219: Dagslys i rum og bygninger og nr. 220: Lysstyring. Find dem på Dansk Lys er et netværk, der driver en række innovationsprojekter. Læs mere på 8
9 Ventilation Det fælles elforbrug til ventilation findes dels i fællesarealer som kælderrum og vaskerier, dels i selve lejlighederne, hvis de ventileres af et fælles anlæg. I sådanne tilfælde vil elforbruget typisk blive betalt over fællesudgifterne. Opfylder ventilationen behovet? Ventilation skal sikre et godt indeklima. Første skridt er at vurdere de nuværende forhold: Er der tilstrækkelig luftskifte i opholdsrum? Fjernes fugtpåvirkningerne effektivt? Er der varme- eller kuldegener? Er der dårlig luft fx i kælderrum? Fungerer ventilationen ikke optimalt, skal årsagen fastlægges: Bliver anlæggets drift passet fx med udskiftning af filtre? Er anlægget i god vedligeholdelsesmæssig stand? Er anlægget dimensioneret og konstrueret korrekt? Er anlægget indreguleret rigtigt? Står ejendommen over for en større modernisering af klimaskærmen, skal indeklimaet vurderes i forhold til den fremtidige situation. Det kan betyde, at der bliver behov for mekanisk ventilation, selvom det tidligere var nok med naturlig ventilation. Energikrav til ventilationsanlægget Bygningsreglementets krav til nybyggeri er en god rettesnor for, hvilken energistandard et ventilationsanlæg skal have for at være tidsvarende. For etageboliger skal der være et luftskifte på mindst 1,08 m 3 pr. time pr. m 2 i lejlighederne, og det skal ske med et ventilationsanlæg med varmegenvinding. De vigtigste energikrav i reglementet er derudover: Varmevirkningsgraden skal mindst være 70 % Elforbruget må ikke overstige 1,8 kj/m 3 ved konstant luftydelse (SEL-værdi for CAV) Elforbruget må ikke overstige 2,1 kj/m 3 ved maksimal ydelse for anlæg med variabel hastighed (SEL-værdi for VAV) For større anlæg er der krav om måling af energiforbruget Disse krav gælder også, hvis et gammelt anlæg udskiftes med et nyt. Bemærk, at energikravene til ventilation af en enkelt bolig er højere. Bygningsreglementet stiller krav til det samlede ventilationsanlæg, hvor SEL-værdien er betegnelsen for det specifikke forbrug til ventilatorer for hele anlægget (ind- og udsugning). Kravene til ventilatorerne fremgår af de relevante EUforordninger og gælder i hele Europa. Oplysninger om dette findes på Energistyrelsens hjemmeside: Bemærk, at indkøbskrav for ventilatorer i en årrække har været baseret på de danske elselskabers krav til spareventilatorer. De er nu afløst af EU s ecodesignkrav, der også kan ses på Energistyrelsens hjemmeside. Hvad kan der spares på ventilation? Am int latas sa dolorem inciisciis resti dellestiora ped qui apiendic temporrum eius ut earum quatecusam volupta qui doluptam velecea quodisi anderum hicia ipsam adiaspid maion es moluptust utem vollesto optiate mpostorem quiduci aspidel mil eumet verum doluptur? Sed utectis magnam sitatium eum eum iduntur repraestiae voloratem. Excea nonsequam quam autessum quatem sectas culpari remolut estotat eu Hvad kan der spares på ventilation? m dolupta consequid ulparci maximusam, cuptas doluptatur apitaes nonem nectus parchicius dempora volutempera quam sunti officia ni cusamus eos inciis idebis modit offici volestium eaquosa ndistincilit hicae cor re paritat empelit esequiae pra sum et post eumquiderit volorepta cume liqui doluptus dolor solorerem eos doles 9
10 Aksial (statisk) Aksial (total) Radial og fremadkrum. (statisk) Radial og fremadkrum. (statisk) Kammer (statisk) Bagudkrum. m. hus (statisk) Bagudkrum m. hus (total) Halvaksial (statisk) Tangential (total) Energieffektivitet % ,12 0,18 0,25 0,37 0,55 0,75 1,10 1,50 2,20 3,00 4,00 5,50 7,50 11,0 15,0 18,5 22,0 30,0 37,0 46,0 55,0 75,0 90, Tilført effekt [kw] Figuren viser krav til ventilatorers energieffektivitet (ŋtarget). Energieffektiviteten skal fremgå af ventilatorens mærkning (mærkeplade). Kravene gælder både ved nye anlæg og ved udskiftning. Kilde: Energistyrelsen Vil du vide mere? På er der mere nyttig information om etablering og drift af ventilationsanlæg og elbesparelser på ventilationen i etageejendommen. Du kan også finde tjeklister for udformning af kravspecifikationer til nye ventilationsanlæg samt energioptimering af eksisterende anlæg. Ønsker du mere viden om ventilationsprincipper, findes der god information her: I elselskabernes håndbog Den lille blå om ventilation er der ligeledes nyttig information. Den kan blandt andet downloades på Du kan også finde mere information om den praktiske installation af ventilationsanlæg i energiløsningerne om ventilation fra Videncenter for energibesparelser i bygninger på 10
11 Elevatorer Elevatorer har ofte en lang levetid. Derfor har det stor betydning at tænke energibevidst fra start, når en ny elevator skal vælges. Inden for de seneste år er der sket en rivende udvikling, der har forbedret elevatorers energieffektivitet. Op mod 70 procents effektivisering af en almindelig elevator til en 4-5 etagers bygning i dag i forhold til tidligere er ikke usædvanligt. Energikrav til elevator Nye elevatorer skal følge Bygningsreglementets krav som minimum overholde energimærke B. Dette forventes inden udgangen af 2015 at blive strammet til energimærke A. Bag energimærkets beregninger ligger den tyske standard VDI 4707, Elevatorers Energieffektivitetsklassifikation. Den kommende europæiske standard (EN ISO 25745) vil læne sig kraftigt op ad denne. De mange års fremtidige drift vil give en stor akkumuleret besparelse. Den energiklasse, en elevator opnår, baseres på en kombination af standby forbrug og forbrug i bevægelse. Typisk udgør standby 99 % af tiden i små ejendomme og 94 % af tiden i større ejendomme (ca. 50 lejligheder pr. opgang). Dermed er standbyforbruget afgørende for en elevators samlede energiforbrug. Energibesparelser for elevatorer Ved nyetablering eller udskiftning vil det være fordelagtigt at vælge en elevator med energimærke A. Skal ejendommen ikke renoveres, er energibesparelsen alene ikke stor nok til at retfærdiggøre en udskiftning. Her bør man i stedet se på energibesparelser på den nuværende elevator. For den enkelte elevator kan man indlede med at vurdere andelen af tiden i bevægelse og i standby. Fordi standby tiden normalt er dominerende, er det særligt vigtigt at få standby forbruget minimeret. Desuden er det betydeligt mere kompliceret og omkostningskrævende at gøre noget ved energiforbruget for en elevator i bevægelse. 11
12 Elevatorens elforbrug er sammensat af: Belysning Betjening af døre mv. Løft/hejs af elevatoren Belysning Belysning står ofte for en stor del af forbruget og er nemt reducere. Er der lys i elevatorstolen ved standby, er det første prioritet at sørge for, at lyset slukkes ved standby. Med den lange standby tid er der en meget kort tilbagebetalingstid for en investering i ny belysning. For den tilbageværende tændingstid kan man optimere lyskilderne som beskrevet i afsnittet om belysning side 7. Betjening af døre mv. En intelligent styring med svaletilstand ved standby kan sikre, at dørfunktionen kun bruger strøm, når der er behov for det. Om det er økonomisk at investere i en ny styring, kommer an på den enkelte elevator. Løft/hejs af elevatoren Der er siden 1970 erne sket en markant teknologisk udvikling af løftesystemer til elevatorer. Det har givet en stor reduktion af energiforbruget. Giver en udskiftning en lang tilbagebetalingstid på grund af en kort driftstid, skal der fokuseres på standby tilstanden. Hvis strømmen kan afbrydes helt i standby tilstanden, giver det en stor besparelse. Vil du vide mere? Bygningsreglementet: European Lift Association: VDI standarden: % 75 % 50 % 25 % 0 % 1970 erne 1980 erne 1990 erne 2000 erne Udviklingen i energiforbruget til løft/hejs som følge af den teknologiske udvikling for lavhastighedselevatorer. Kilde: European Lift Association. 12
13 Fællesvaskeri Beboerne i ejendommen bruger ofte maskinerne i et fællesvaskeri gange om året. Derfor er det vigtigt at have fokus på den enkelte maskines energiforbrug. Moderne fællesvaskerier med gode maskiner og nutidige løsninger for booking og betaling bevirker ofte, at nogle beboere vil undlade selv at købe maskiner. Dette skal tages med i betragtning, når energiforbruget skal vurderes. Der er også mulighed for at påvirke beboernes vaner. Fx ved at indrette gårdarealer med mulighed for at tørre tøj udendørs kan man skære toppen af energiforbruget. Energikrav til fællesvaskerier For private husholdninger er EU s energimærke en god guide til at vælge vaskemaskiner og tørre-tumblere med et lavt energiforbrug. En tilsvarende mærkning findes imidlertid ikke for professionelle maskiner. Derfor må man selv foretage en vurdering af energiforbruget ved indkøb. Nedenfor finder du anvisninger til dette. Vaskemaskiner MASKINSTØRRELSE Opfattelsen af, hvornår tøj er beskidt, og hvor ofte der skal vaskes, varierer meget fra person til person. Den gennemsnitlige mængde vasketøj spænder fra 150 kg om året for en miljøbevidst person til 400 kg om året for en storforbrugende person. Disse tal samt en oversigt over ejendommens antal beboere og familiestørrelser kan bruges til at skønne det samlede vaskebehov for ejendommen. Da energiforbruget pr. kg tøj er højere ved dellast end ved fuldlast, er det vigtigt, at der ikke vælges vaskemaskiner, som er for store. Når først størrelsen på vaskemaskinerne er valgt, kan tørretumblerenes størrelse besluttes ud fra dette, så de passer sammen med vaskemaskinernes. CENTRIFUGERING Da næsten alt tøj i fællesvaskerier tørretumbles, er det hensigtsmæssigt at vælge vaskemaskiner med god centrifugering. Derfor skal der ud fra en energibetragtning vælges højcentrifugerende maskiner. Selvom elforbruget til motoren er større, når centrifugering er kraftigere, er det alligevel mere energirigtigt at vælge en højcentrifugerende maskine. Det skyldes, at energiforbruget til motoren udgør en væsentligt lavere andel end elforbruget til opvarmning af tumbleren og endda også har mindre betydning end, hvor fuld vaskemaskinen er. Den miljøbevidste: 150 kg vasketøj om året for en person Den storforbrugende: 400 kg vasketøj om året for en person 13
14 Typisk elforbrug for en lavt centrifugerende vaskemaskine og en højtcentrifugerende vaskemaskine ved fuld og halv last 0,25 Motor kwh el pr. kg tøj 0,20 0,15 0,10 0,05 Opvarmning 0,00 LAV fuld last LAV halv last HØJ fuld last HØJ halv last LAV = Restfugtighed % HØJ = Restfugtighed under 50 % INDKØB For at kunne sammenlige vaskemaskiner fra forskellige leverandører skal man indhente oplysninger om maskinernes vand- og elforbrug for det antal vaske, der skønsmæssigt vil være pr. år i ejendommen. De forskellige leverandørers forbrugstal ganges med antal vaske. Det giver et årligt vandforbrug i antal m 3 og et årligt elforbrug i antal kwh. Det samlede forbrug ganges dernæst med priserne på vand og el og med det antal år, maskinen forventes at være i drift fx 10 år. Herved kan udgiften til det samlede ressourceforbrug findes for hver maskine og bruges i indkøbsvurderingen. Antal vaske pr. år i vaskemaskine til 7 kg tøj 90 C vask 60 C vask 30 C vask Total Fuldlast Halv last Tørretumblere TYPE OG INDKØB I dag findes der gode professionelle tumblere af varmepumpetypen. De har et noget lavere energiforbrug end konventionelle maskiner med kondens eller aftræk. En konventionel ny tørretumblers energiforbrug ligger normalt på mellem 0,9-1,4 kwh/l, mens en varmepumpetumbler typisk ligger nede på 0,4 kwh/l. Tallet er et udtryk for tumblerens energiforbrug til at fordampe én liter vand. Eksempel på opgørelse til brug for indkøb af vaskemaskiner: Der bør laves en opgørelse som denne for ejendommen, før de nye maskiner vælges. Det anbefales derfor at investere i professionelle varmepumpetumblere ved nyindkøb. I mange tilfælde vil en udskiftning af en ældre maskine også kunne betale sig, især da de ældre ofte har et noget højere forbrug end nye maskiner. 14
15 Eksempel på besparelse ved varmepumpetumbler Forudsætninger: Elpris: 2,2 kr. pr. kwh. Årlig tøjmængde: kg Fugtighed i tøj: 50. Levetid: 10 år kwh/l kwh/år kr. Konventionel tumbler 0, Varmepumpetumbler 0, Besparelse 0, Vil du vide mere? Vaske- og tørreråd, der sparer energi: Hvilken indflydelse har vaskeadfærden på den mængde energi, en familie bruger på tøjvask? Data og specifikationer findes på leverandørernes hjemmesider. 15
16 Små anlæg I en ejendom kan der være en række elforbrugende anlæg som telefoner, antenne, dørtelefon, videoovervågning, wi-fi mv. Fælles for dem er, at den elektriske effekt som regel er lav, og at anlæggene typisk er tændt i mange timer. Energikrav til små anlæg Anlægstyperne er ikke omfattet af en energimærkningsordning. Derfor må ejendommen foretage en egen vurdering af energiforbruget ved hvert indkøb. Her er det en god ide at vurdere energibehovet for anlægget ud fra tre tilstande: Drift: antal timer pr. år Dvale: antal timer pr. år Slukket: antal timer pr. år Herefter kan man bede forskellige leverandører om dokumenterede oplysninger over deres produkters elforbrug til dækning af behovet. Det gør man ved at beregne det samlede elforbrug over fx ti år og gange det med den aktuelle elpris. Selv små forskelle kan blive til mange penge. Brugeradfærd Adfærdskampagner har vist sig at have en vis effekt, men man når sjældent alle beboere, og det er vanskeligt at holde dem til ilden hele tiden. Vil man være sikker på besparelser ved dvaletilstand og sluk af anlæggene, kræver det brug af automatisk styring. Vil du vide mere? 50 W ekstra i ti år koster kr. Gode råd om digitale modtagere kan læses her og kan også overføres til andre anlæg: Det bedste indkøb foretages ved at basere det på en beregning af de reelle udgifter til både indkøb og drift. 16
17 Case: Ringgaarden afdeling 37 Ringgaardens afdeling 37 rummer i alt 50 lejligheder med en gennemsnitsstørrelse på 50 m 2. Alle er 2-værelses ungdomsboliger og er opført med en målsætning om at kunne opfylde den skrappe energiramme, der forventes i Bygningsreglementet i Der er mellem 90 og 100 beboere. Følgende tiltag er gennemført og har betydning for elforbruget og indkøb af el: Mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvindingsgrad på min. 87 % i hver bolig LED-belysning i køkken, bad og fællesarealer Sluk alt-knap i boligerne, så al standby strøm kan slukkes ét sted Solceller på tag svarende til 6,4 m 2 pr. lejlighed Det fælles elforbrug omfatter ventilationsanlægget, elevator, fællesbelysning inde og ude samt små anlæg men ikke vaskeriet, der opgøres for sig selv. Det fælles elforbrug bliver her forholdsvis stort, fordi ventilation indgår i dette forbrug. Ringgaarden afd. 37, elproduktion og elkøb samt fordeling af elforbrug i 2014 i kwh pr. lejlighed. Solcelleproduktion El køb Fælles vaskeri Fælles forbrug Privat elforbrug Generelt har det stor betydning for størrelsen af det fælles elforbrug, om vask og ventilation afregnes i lejlighederne eller er fælles forbrug. Bemærk, at for et 6-etagers hus kan solceller på taget dække det fælles elforbrug inklusiv mekanisk ventilation til lejlighederne. 17
18 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008 og videreført i aftalen for Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Udgivet september Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Tlf
Opnå elbesparelser i etageboliger GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Opnå elbesparelser i etageboliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 Indhold Elforbruget i etageejendomme skal ned... 3 Hvorfor arbejde med elbesparelser i etageboliger?... 4 Hvad bruges
Læs mereVurdering af besparelsespotentialet for elforbrug i etageejendomme
Vurdering af besparelsespotentialet for elforbrug i etageejendomme Udgivet december 2014 2 Vurdering af besparelsespotentialet for elforbrug i etageejendomme INDHOLD 1 Introduktion... 3 2 Konklusion...
Læs mereEnergibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København
Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,
Læs mereLæs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Hent appen Lysguiden Læs mere på bagsiden NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Gå efter en -pære med energimærke A+, når du køber ny pære. -pærer bruger
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet
Læs mereBelysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata
Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning
Læs mereNY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen
Læs mereTjekliste for kortlægning af strømforbrug og indsatsområder
ELSPAREPORTAL Tjekliste for kortlægning af strømforbrug og indsatsområder Idéen med kortlægning af strømforbruget er at indkredse de store elforbrug i afdelingen og finde de områder hvor der kunne være
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereEnergibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt
Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder
Læs mereBelysningssystemer GUIDE
GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive
Læs mereENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013
ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på
Læs mereFUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen
FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bytoften 25 Postnr./by: 8740 Brædstrup BBR-nr.: 615-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereNy belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.
Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Læs mereBMS v/bent Ole Jonsen. Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium
76 BMS BMS v/bent Ole Jonsen Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium 77 Kontorhus som energiklasse 1 Hvordan har vi gjort det 78 Eksempel på
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereTorben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Læs mereNY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte Emhætter skal nu have EU s energimærke. Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er
Læs mereBedreBolig TJEK. Test dine energivaner og få en bedre bolig. Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2.
BedreBolig TJEK Test dine energivaner og få en bedre bolig Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2 -aftryk Få hjælp til at spare på energien og få en bedre bolig Spar på energien
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereEnergimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Korsløkkevej 1 5220 Odense SØ 461-212727-015 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereTjen penge på energirenovering
Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du
Læs mereNY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte 2 Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er også EU-krav til nye emhætters energieffektivitet,
Læs mereEnergibesparelser i boligen
Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders
Læs mereINDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR. Køb energieffektivt med fokus på økonomi
INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR Køb energieffektivt med fokus på økonomi 1 Indledning Denne vejledning er primært henvendt til regionernes indkøbere af medicoteknisk udstyr. Den fokuserer på de økonomiske
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereEnergihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 3 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018764 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereBelysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer... 3 Energioptimale belysningssystemer... 3 GRUNDLAG
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBBR-nr.: 851-587306 Energimærkning nr.: 200003722 Gyldigt 5 år fra: 21-11-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hellevangen 55A Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-587306 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Toftevej 037 A 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-688241 nr.: 200025254 Energikonsulent: Per Krag Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereMateriale til ejendomsfunktionærer. Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER
Materiale til ejendomsfunktionærer Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER ØVRIGE ELINSTALLATIONER D.1.1 Tjekliste - Solcelleanlæg 1/2 HVAD SKAL TJEKKES HANDLING INTERVAL FOR TJEK Produktion Har anlægget
Læs mereDagens Program. Intro
Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe
Læs mereBBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBæredygtige og innovative belysningsløsninger?
Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af
Læs mereElforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020
Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%
Læs mereVejledning Energieffektiv drift af svømmehaller
Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 200 kwh Fjernvarme 90 kr. 110 kr. 1.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114447 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereEnergihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen
for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst
Læs mereStore besparelse ved anvendelse af lysstyring!
Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Simpel lysstyring Intelligent lysstyring ! " # $ %&& ' Regler er til for at bliver overholdt, men private virksomheder kan vælge at bestemme selv. Men er
Læs mereNyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING
Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 9
SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereKnæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser
Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center
Læs mereBBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereUdskiftning af 12 V 10 W stifthalogen belysning med 2,5 W A+ stift belysning
Beslutning 7 ændrede værdier belysning Vedr. udskiftning til stifter, pærer eller spots ringere end A+ samles under 0-værdi. Der udarbejdes ikke dokumentationsark, men udelukkende en læs let tekst. se
Læs merekøbenhavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1
københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereBBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 6 kw P solcelleanlæg 5423 kwh el kr kr år
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 16 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-019691 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereLisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,
Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereLys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Glødepærens udfasning Lys Kvalitet Energi Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Hvad er lys? Lyskildetyper Hvad skal man vælge? Lovstof og energibestemmelser Udskiftningsmuligheder i d Spektralfordeling
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torshaven 75 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-019777 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergigennemgang af Matas, Amagercentret
0 Energigennemgang af Matas, Amagercentret Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 9
SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereEnergigennemgang af Den Glade Gris
0 Energigennemgang af Den Glade Gris Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereBBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Willemoesgade 25 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-552270 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mereRenovering af belysningsanlæg
Energiløsning kontorejendomme UDGIVET AUGUST 2018 Renovering af belysningsanlæg Gamle og udtjente belysningsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 8
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Gl. Jennumvej 1 8900 Randers 730-016974-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 8
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 34 8900 Randers 730-012361-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter
Læs mere