75 års Jubilæumsskrift

Transkript

1 75 års Jubilæumsskrift DUI Indledning Dette jubilæumsskrift udgives i anledning af at DUI Hvidovre afdeling har bestået i 75 år. Formålet med skriftet er at give et lille tilbageblik på en svunden tid en tid som rummer mange minder om festlige stunder, men også en tid, som var præget af en indsats for børn og unge, som nutidens unge har svært ved at forstå. Nogle få af de personer som næsten har været med hele turen igennem, lever stadig, så hvad har været mere naturligt, end at få dem til at fortælle lidt om dengang og heldigvis har de været villige, som så ofte før, til at træde til. Derfor en stor tak til dem for deres bidrag. Der ud over har vi naturligvis søgt lidt i de gamle gemmer samt på lokalhistorisk arkiv, der også har udvist stor hjælpsomhed, så derfor også en stor tak til dem. Jubilæumsudvalget april 2004 Fra et tidligt bestyrelsesmøde

2 DUI LEG og VIRKE, Hvidovre afdeling blev stiftet den 26. april Hjemsteder Foreningen har haft lokaler på rigtig mange adresser rundt om i Hvidovre. Her er en oversigt i så vidt mulig kronologisk rækkefølge ud fra hvad vi har kunne læse os til. Risbjerggård, pejsesalen Catrine Bootsvej Hellbergsvej 3, Valdemar Hansens stue I Bibliotekskælderen, Hovedbiblioteket Hjørnet af Arnold Nielsens Boulevard og Høvedstensvej i en træbarak Landlystvej, Arbejdsmændenes fagforening Arnold Nielsens Boulevard 1 Fritidshjemmet Risbjergvej 20, Pedelboligen Bymuren 87, stuen Fra lokalerne på Catrine Bootsvej først i 1930 erne Om lokalerne på Hellbergsvej skriver Valdemar Hansen er født i 1910 og kom til Hvidovre i fortæller om udlejning af sin stue til D.U.I. Da jeg købte huset, var der allerede nogle foreninger, der kom her. Vi havde blandt andet: en mandolinklub og en afholdsforening, og D.U.I. og D.S.U. kom fast en gang om ugen. Vi har også haft konfirmationer og bryllupper og den slags familiefester. Vi

3 har en stor stue, som kan rumme en del mennesker, og i den tid det varede, havde vi mange dejlige fester og det hjalp jo også med til at klare terminen. Men da krigen kom, og der blev mørklægning og udgangsforbud, stoppede det helt, og vi har ikke haft noget af den slags mere. Kilde: Lokalhistorisk arkiv, Hvidovre Glimt af livet i Hvidovre Gamle DUI ere fortæller: Svend S Matthisen: Jeg startede nok i DUI omkring Det var en børneforening, hvor vi var både piger og drenge. D.U.I. står for De Unges Idræt, som nu også har fået navnet LEG og VIRKE. Roden til det var nogle mennesker, som var ledere i FDF. De ville have en ny forening, hvor piger og drenge kunne lege og hygge sig sammen. Der var selvfølgelig også både mandlige og kvindelige ledere. De startede den formodentlig med hjælp fra Socialdemokratiet, dog uden at DUI kan siges at være en politisk organisation. Men alligevel må man indrømme, at mange af lederne stammede fra eller havde en vis tilknytning til Socialdemokratiet. Det første DUI-lokale, som jeg var i, var hos Valdemar Hansen nede på Hellbergsvej. Han havde et stort lokale, vi kunne være i. Da det nye bibliotek blev bygget, flyttede vi derhen. Senere byggede D.U.I. selv en falkerede, som lå på hjørnet af Arnold Nielsens Boulevard og Høvedstensvej. Man havde købt en gammel træbarak ovre fra FREMs baner. Den blev så stablet op dernede, og så havde vi jo det, vi kaldte en falkerede. Den var så vores nye lokaler i en del år. Om vinteren lavede vi forskellige hobbyarbejder. Vi lavede en masse ting i finér, som vi skar ud med løvsav. Vi skar mere eller mindre mærkelige ting ud, men vi hyggede os med sådan noget. Pigerne syede og lavede også mange andre ting. Om sommeren var vi på forskellige lejre og weekendture, og det foregik altid på cykel. Igennem flere år besøgte vi en DSU-lejrplads. DSU kom fra København, og de havde en lejrplads ved Solrød Strand. Den havde vi fået lov til at låne et hjørne af. Når vi var på sommerlejr, var det et arrangement af længere varighed, og der kunne ske en masse ting på sådan en sommerlejr. Det startede med, at man deltog i at slå teltene op og rigge forskellige ting til. En dag på sådan en lejr startede med, at vi blev vækket ganske almindeligt uden horn eller fanfarer eller noget andet men simpelthen bare med, at nu var et på tide at

4 komme op, for nu skulle vi have morgenmad. Og vi havde delt arbejdet op, så vi alle sammen hjalp til. Fra en af de første sommerlejre. Vi kørte meget på, at vi skulle have havregrød, men mange gange blev det bare til havregryn med sukker på. Så sad vi bare rundt omkring og huggede i os. De forskellige ting skulle stilles på plads, og nogle gange skulle er jo også graves hul til potten, det hører jo med til en lejr. Om aftenen havde vi som regel tændt et lejrbål og der sad vi så og hyggede os sammen. Vi sang nogle blandt andet sange fra en salmebog, nogle arbejdersange samt børnesange. Vi legede mange forskellige ting, og som regel havde vi lavet en slags terrænløb eller noget andet, hvor man rigtig kunne forskrække hinanden med mystiske ting, nogle gange var det om natten. Lederne deltog på linje med resten af flokken helt uden at være toneangivende på nogen måde. Jeg tilbragte en meget stor del af min tid i DUI. Foruden sløjdarbejde brugte jeg mange timer på skolernes baner. Jeg spillede fodbold og dyrkede idræt. Det førte også til en karriere som DUI-leder. Jeg begyndte på nogle lederkurser i nogle lokaler inde i Nørregade. Der blev vi oplært i en masse ting, dels det praktiske med kontingenter, og hvad man skulle lave som leder, men også psykologi, om hvordan man behandler børn. Man gik en hel vinter med en ugentlig undervisningsdag. Når vi havde været hele pensum igennem, skulle vi op til en eksamen. Jeg har godt nok aldrig hørt om nogen der dumpede, så kravene har nok ikke været så skrappe. Kurset kostede ikke noget for mig, men organisationen har vel haft nogle udgifter.

5 Det, at man lige pludselig havde et lederkursusbevis, betød ikke noget i dagligdagen. Selvfølgelig blev man mere knyttet til foreningen, og jeg fik mange kammerater, som jeg stadig mødes med hver 14. dag. Kilde: Lokalhistorisk arkiv, Hvidovre Glimt af livet i Hvidovre Arne Hansen: født 1916 i Faxe kom til Hvidovre i Første gang jeg havde noget med Hvidovre at gøre, var grundlovsdag En ven fra Vesterbro, som jeg havde stået i D.U.I. sammen med, spurgte om jeg ville være med til at starte D.U.I. op i Hvidovre igen. Det ville jeg meget gerne. Vores første arrangement var ude i Søndermarken i Valby, hvor der mødte 16 forskellige unge op til grundlovsfest. Nogle var forhenværende medlemmer, og nogle havde taget deres lillebror med og sådan noget. Ellers mødtes vi oppe på Risbjerggård til møde. Vi havde fået lov af restauratør Larsen til at være deroppe. Det meste gængse var dog, at vi satte en annonce i avisen, hvor der stod, Vi mødes ved telefoncentralen, der hvor bikuben nu ligger på hjørnet af Glimvej og Hvidovrevej. (I dag er det ungdomshuset - Cafe Orange) Om sommeren kunne vi også sidde ved grøfterne på Hvidovrevej og vente på hinanden. Da vi startede D.U.I. op igen, da boede jeg ikke i selv herude. Jeg cyklede herud om aftenen, og hvis den var punkteret, så tog jeg bussen. Havde man mange penge, og det vil sige 35 øre, så kunne man køre med helt op til Risbjerggård. Hvis man ikke havde 35 øre, så kunne man for 20 øre komme med til hjørnet af Vigerslevvej. Første gang jeg blev meldt ind i D.U.I. var i 1931 i september måned. Min søster spurgte om jeg ikke ville med til et møde inde på Amerikavej inde på Vesterbro. Det ville jeg gerne og jeg kan huske at man havde lejet en garage eller rettere sagt loftet af én, og her holdt vi så vores møde. Vi betalte 25 øre om måneden i kontingent. I starten da jeg var med, var D.U.I. jo mere politisk, end det er nu. I 1937 på kongressen vedtog man, at D.U.I. skulle skilles ud fra D.S.U. det var de politiske vanskeligheder. Så jeg stoppede med D.U.I. inde i København og kom så herud til Hvidovre i Vores klubhus var et gammelt skur eller rettere en gammel barak, som vi havde købt ovre fra fælleden. Den blev kørt herud og så sat i stand. Det var jo med kakkelovn, så det var med at komme herned i god tid og få tændt op, før vi skulle have møde, så lokalet kunne blive godt opvarmet. Ofte var det først varmt når man skulle gå. Senere fik vi så 40 kvadratmeter barak nede på Landlystvej. Her havde vi også kakkelovn, men man var nu kommet så vidt, at vi fik installeret et petroleumsfyr, så lokalet kunne blive hurtigere opvarmet. Når vi viste film, så sad ungerne på skabene, ja vi viste film for en stykker på de her 40 kvadratmeter, så de sad jo nærmest på nakken af hinanden. Ungerne morede sig, og det gjorde vi også. Vi fik megen hjælp af radioklubben herude. De lavede filmarrangementer, og så fik vi lov til at lave en radioudsendelse, hvor ungerne sang. De havde en høretelefon, og hvis man så brugte den omvendt, så virkede den som en mikrofon. Vi arrangerede

6 også nogle cykelture, hvor vi blandt andet tog til Solrød Strand. Ganske vist er der 20 km. derned, men så fik vi ligesom en lejrtur ud af det. Familiejournalen havde i deres blad nogle tegninger om træarbejde. Dem kalkerede vi over, og på den måde kunne vi lave træsløjd. Vi var altid dus med lederne, ligegyldigt om man var 18 eller otte. I dag er det jo helt normalt at være dus. Skulle vi have baller, så foregik det gerne oppe på Risbjerggård. Der var selvfølgelig en takst for leje af salen, men kunne vi sælge for 100 kr. så var det gratis. Hvis det kun drejede sig om et almindeligt møde, så skulle vi betale. Men det var som regel ikke nødvendigt, for der var altid bal bagefter. Til julefesterne fik vi et tilskud fra Tuborg og Carlsberg på 20,- kr. fra hver. Disse penge brugte vi til ungerne, så de kunne få en kop chokolade eller en kop kaffe samt en julebolle. Så sang vi nogle sange og dansede om juletræ, og så var der bal bagefter. De første lokaler D.U.I. havde i Hvidovre, det var oppe i pejsesalen på Risbjerggård, og dem havde vi et års tid. Derfra flyttede vi til Hellbergsvej 3, hos Valdemar Hansen der havde en stor stue, som han lejede ud til os for 4,- kr. pr. gang, vi var der. Efter at have været hos Valdemar Hansen et stykke tid, så fik vi lov til at være i bibliotekskælderen på det gamle bibliotek, der hvor medborgerhuset ligger i dag. Kilde: Lokalhistorisk arkiv, Hvidovre Glimt af livet i Hvidovre Knud Kiegstad: Den 1 april 1951 til den 1. oktober 1965 var jeg medlem af DUI. Det var en god periode af min ungdom med mange oplevelser, mange lejrture og andre gode oplevelser. Det startede med at en gruppe fra DUI var ude at flyve med drage ved Ræbæk Sø. Det var sådan jeg kom med i DUI. Dengang var det Arne Hansen, der var formand og leder, som jeg var meget glad for. Den første lejr var en cykeltur Bornholm rundt. Vi lå på forskellige campingpladser - det var en oplevelse som man ikke glemmer. Der var også mange weekendture, - vi kom meget ved Mosede Havn. Der havde kommunen en hytte, som foreninger i Hvidovre kunne låne. Vi tog dertil især til påske og pinse. Der var natløb med røver og forbrydere, som skulle fanges. Det var altid de andre ledere eller forælder, der skulle fanges. Når det var sket var der tit sodavand eller slik til os. Det hænde, at vi lavede skæg og ballade. Om aftenen, når vi skulle sove, blev vi hevet ud af sengene, så var der nattur til Trylleskoven. Det var meget uhyggeligt, da træerne lignede trolde og hekse, men det var ikke så tit vi kom der om natten - det kunne også være en tur langs stranden. Det var et dejligt sted og det var let at komme dertil. DSB bussen kørte lige til døren eller vi cyklede selv derned da vi blev ældre. Som tidligere nævnt var jeg med på mange lejre, især husker jeg da vi var i Fåborg, hvor vi boede på en campingplads. Lejeren varede næsten 14 dage, på det tidspunkt var kuglepennen lige kommet frem og med den kunne vi tegne tatoveringer på

7 hinanden. Der var en af pigerne, der var god til at tegne, så hun lavede sørøver tegninger på os med drabelig navne. Der skete det, at en af drengene blev syg, så han måtte på sygehuset. Det var til stor morskab for personalet, for han havde malet et stort dødningehoved og korslagte knogler på brystet. Hans kælenavn var Den Knald Røde Pirat - det hed han også på sygehuset. Vores formand Arne Hansen, der var leder af turen, havde svært ved at komme op om morgen, så de andre leder var lidt trætte af ham. En søndag morgen efter vi havde spist morgenmad så blev vi kaldt sammen, for nu skulde der laves sjov med Arne. Vi skulle flytte teltet (det var let - for bunden var ikke fast). Det blev flyttet ca. 2 m ved siden af hvor han lå. Vi var også 12 mand om det. Der lå Arne og sov på underlaget sammen med sin søn. Arne blev meget sur, men efterfølgende var han den første der var oppe om morgenen. I 1953/54 fik vi et orkester på ca. 18 til 20 drenge og piger. Efter ca. et godt års tid tog vi ud at spille, men da transporten var dyr og besværlig blev vi enige om at købe en brugt bus. Arne og min far var ude og finde en. Min far var mekaniker og så havde han kørekort til bus. Vi var ude at spille i mange byer mindst en gang om ugen. Det var en sjov tid. DUIs orkester og tamburkorps Ca ca Senere fik vi et tamburkorps, som bestod af ca. 12 piger. Vi havde også en tamburmajor, som var en pige med kort skørt. Trommerne byggede vi selv efter at man havde købt en stortromme. I Kiel spillede vi flere gange til Kielerugen. 1. maj kørte vi selv derned med vores bus som hed Snøfte. Trommer og bagage blev læsset på taget - det tog ca. 12 timer at køre over Sjælland og Fyn. Vi kørte altid om natten, da de voksne havde arbejde. Vores dirigent hentede vi i Hedehusene, for der boede han. En af gangene vi var af sted skulle vi spille i Ringsted. Da optoget startede, blev det regnvejr så vi var godt gennemblødte. Vi måtte hænge de våde uniformer til tørre i bussen og sikke en stank der var, da vi ankom til Kiel. I kommunens venskabsby Oppegård spillede vi også, men der var jeg ikke med for jeg var for gammel - 18 år. En gang byggede vi trommer til vores venner fra Oppegård. Pigerne var oppe med trommerne til dem, så de selv kunne lave deres ejet tamburkops - Kolbotngarden.

8 På hjørnet af Landlystvej og Hvidovrevej havde vi en hytte som vi holdt møder i, det var meget koldt om vinteren så man prøvede at varme op med en kakkelovn det var ikke alt tid let. Senere blev fritidshjemmet på Arnold Nielsens Boulevard bygget af DUI og Frie børnehaver. Fritidshjemmet var i mange år efter vores mødested - det var meget bedre forhold. Bussen Snøfte, som bragte mange oplevelser til unge og ældre. Snøfte som jeg før omtalte var en gammel brugt DSB bus, en dansk Triangel med plads til ca. 25 personer. Min far kørte bussen og sørgede altid for at den var i orden, men andre voksne kørte også for at vedligeholde deres kørekort. Når vi skule ud at spille, blev trommer og instrumenter læsset på taget. Vi havde nogle cykelslanger med kroge i hver ende, som blev sat fast i tagbagagebæreren med en presenning over. Vi lånte også bussen ud til andre mod betaling. Jeg mener, at vi havde 3 busser efter hinanden. Fra en pinsetur til Agersø i Storebælt husker jeg især to ting. Den første dag, hvor der skulle skrælles kartofler, var der fire mindre børn, der meldte sig. Vi andre var som sunket i jorden, men der var et par friske ledere, de skrællede kartofler til sig selv og de fire børn. Vi andre fik kartofler med skræl på og oven på millionbøf flere brokkede sig, men svaret var bare at så kunne vi havde hjulpet med kartoffelskrælningen. Næste dag stillede alle sammen for at skrælle kartofler og i mange år efter var der ikke problemer med at få skrællet kartofler. Den anden ting var det sted, hvor vi slog vores telte op. Det var lige ved en halmstak så den sad vi og hyggede os i og Peter der var med for første gang - han havde det sjovt. Han borede sig igennem stakken på kryds og tværs og havde det vældig skægt. Den sidste dag kom bonden og sagde: hvad har I gjort ved min hestemødding. Vi syntes ikke, at den lugtede, men det gjorde Peter til gengæld. For det første hans mor sagde var: hvordan er det du ser ud ; men jeg har det dejlig : svarede Peter, da han kom ud af Snøfte. Sådan kunne turene også være, og både børn og voksne synes det var sjovt. Når vi var ude at spille, spillede vi tit på plejehjem. Det blev beboerne glade for og for os var det også en stor glæde. Især når vi var til Kielerugen, som varede ca. 4 dage. Vi boede på et vandrehjem der hed Bellevue. Vi sov på sovesale. En gang dernede var vi

9 til en stabelafløbning for et Norsk skib, hvor vi spillede under højtiden. Så kom den Norske Statsminister og spurgte mig, hvor vi kom fra i Danmark. Han var selv medlem af Norsk DUI (framfylkningen). Fra Kielerugen 1961 I 1960 var der en stor lejr i Ålborg med deltagere fra hele Danmark, Norge og Sverige vi var ca deltagere. De deltagere der kom fra København og Københavns Amt kørte med særtog om natten til Ålborg. Det tog en del længere tid end i dag. Ved ankomsten blev vi kørt ud til en skole ved travbanen. Der var et stort sportsanlæg. Lejren blev rejst som en børne- og en ungdomslejr med lejrgader. Det var en meget stor lejr. Vi havde trommepigerne med, men jeg kendte en masse ledere fra hele Danmark, som jeg havde mødt på kurser i DUI. Så der blev hilst og snakket meget. Vi havde også den skik, at vi brugte vores sangbog til at skrive adresser i. Jeg havde mange navne i min sangbog. Lejren i Ålborg blev en våd oplevelse, for på andendagen begynde det at regne og det gjorde det næsten, til vi skulle hjem. Lejrpladsen var ligesom mudderpølen på Roskilde-festivalen - kors hvor var det vådt. Ikke en eneste tør sovepose, selvom vi prøvede at tørre dem i bagerens ovn. Tøjet var vådt og vi gravede grøfter rund om teltene og ødelagde hele sportspladsen sikken der så ud, da vi rejste. Det planlagte program kunne ikke gennemføres, så det blev hele tiden ændret. Efter ca. fem dage blev en af hovedlederne sendt hjem med nervesammenbrud. En morgen da jeg vågnede var det ene af vores pigetelte helt tomt. De var blevet flyttet op på skolen, for det havde regnet ind til dem. Skolen blev brugt til at sove i, for de telte der ikke kunne klare regnen.

10 Der var også busture med Snøfte - som selvfølgelig var med ja, det er ikke en lejr man glemmer. Jeg blev leder af en gruppe på Dansborg Skolen, som jeg synes kørte godt. Min sidste lejr var i det var i Ebeltoft. Her deltog mange afdelinger fra hele landet. Lejren lå ude i Mols Bjerge, så der var en god travetur til Ebeltoft. I Ebeltoft så vi blandt andet Fregatten Jylland, som næsten lige var blevet sejlet dertil og andre steder som byen er kendt for. Lejeren var meget primitiv, men den lå jo også ude midt i skoven. Det er svært at huske alle de ting som jeg har oplevet igennem årene, men det var en god tid som jeg husker den. En hilsen fra en gammel DUIer Knud Kiegstad Edith Jensen: Det er igen jubilæumsår i DUI Hvidovre og man har bedt mig om at fabrikere et indlæg i den anledning. Jeg har tidligere skrevet om nogle af mine oplevelser i afdelingen, men kan ikke lige nu huske hvilke der har været så mange at det næsten rækker til et helt liv. Jeg kan måske lave en fortsat roman. Min start i DUI foregik i Randers, da jeg bare var 6 år. I januar 1954 flyttede jeg til Hvidovre med mine 2 børn Hanne på 8 år og Knud på 3 år. I sommeren 1955 blev Hanne indmeldt i Hvidovre afdeling, hvor der var et trommehold for piger. Afdelingen havde også et hornorkester, men kun for drenge dengang! Begge hold øvede på det tidspunkt i Arbejdsmændenes fagforenings lokaler på Landlystvej (lokalerne findes ikke mere). De flyttede til Arnold Nielsens Boulevard 1a da fritidshjemmet åbnede. Her havde vi en del gode år. Lejrbo var et helt nyt boligkvarter for folk med børn, og på et tidspunkt var Hvidovre landets største DUIafdeling med mere end 200 medlemmer. Grupperne (opdelt efter alder) mødtes 4 aftner om ugen + musikken. Jo, det var tider. Vores daværende formand Arne Hansen havde været primusmotor i opførelsen af fritidshjemmet sammen med Frie Børnehaver, og havde også forbindelse til Rote Falke (DUIs søsterorganisation i Tyskland) i Kiel i Tyskland og han havde i 1956 aftalt at orkester og tamburkorps skulle deltage i Kieler - Woche. Vi skulle bo på vandrehjem både børn og ledere. (Den tur kan være et helt kapitel for sig). Nå, men på et møde med børn og forældre om den tur, foreslog en mor til en af pigerne, at man skulle sende et damemenneske med, når der var så mange piger ca. 20 -, og da hun viste, at jeg var alene, (vi boede i samme opgang) kunne man måske spørge mig. Det var der flertal for blandt forældrene, så jeg brugte en uges ferie i juni til min første uge, som leder for tamburkorpset Det var for resten en spændende uge med en flok herlige piger og drenge. Det blev til rigtig mange år med dejlige oplevelser sammen med både piger og drenge og med aktive forældre, for på et tidspunkt fik vi lejlighed til at deltage i så mange arrangementer, at det var nødvendigt at være mere end en voksen med.

11 Måske skal jeg fortælle om et specielt gennembrud, nemlig deltagelse i fagenes Fest i ! Hanne og jeg deltog i et møde på Socialdemokraten om festen, som hver sommer foregik på Østerbro Stadion, men man var ikke så vilde med at snakke med os DUIere for de var flere gange blevet svigtet, når DUI i København skulle deltage. Nå ja! Det endte med at vi måtte være med (altså tamburkorpset) og da dagen kom, blev holdet sendt ind på grønsværen sammen med flere orkestre, blandt andet. Carlsbergs! Jeg mener, at kunne huske, at vi kun havde fløjter + de blå trommer. Hanne var tamburmajor og var så smart, at holdet før åbning af konkurrencerne tog opstilling, hvor kongen og hans familie skulle passere og kongen standsede da også op og sagde dav, piger! men så samtidig ud, som om han ikke anede, hvor de kom fra. Det levede pigerne højt på længe. Edith Jensen og Tamburkorpset på besøg på Socialdemokraten, modtager en pris for årets bedste indslag på Fagenes Fest 1968 Året efter fik tamburkorpset præmie for at være bedste indslag, og hele holdet var inviteret på besøg i Socialdemokraten, på rundtur i trykkeriet og til kaffe og sodavand bagefter. Fik en fin vase, som nu står hos Hanne.

12 Tamburkorpset var aktivt i rigtig mange år, blandt andet var vi medvirkende til oprettelsen af Kolbotn Garden i vores norske venskabsby Oppegård. Kolbotn Garden fra Norge på Hvidovre Torv, omkring 1970, i forgrunden artiklens forfatter farmor - Edith Jensen Vi gav dem deres første tromme i forbindelse med en uges besøg med indkvartering hos Kolbotn Gardens fremtidige medlemmer. Tamburkorpset har i tidens løb deltaget i mange arrangementer rundet om i Europa. Endnu findes et par af de gamle piger i Hvidovre Afdeling, Anette Jensen samt Irene Maiböll. Jeg vil som afslutning fortælle at også de børn, som ikke var med i musikken var på sommerlejre i mange år ja, også med undertegnede som deltager både i ind og udland. Ferie? Nej, men oplevelser! Edith

13 Bente Duchnik: Det vækkede mange minder, da jeg blev spurgt om at skrive om min tid som barn i DUI så mange, at det er svært at vælge ud. Da jeg som 12-årig startede i DUI Hvidovre åbnedes en ny og ukendt verden for mig: - her blev jeg mødt med smil og interesse - her følte jeg mig straks velkommen - her blev jeg accepteret som jeg var - her var gode kammerater fra første færd I de næsten 10 år, jeg var medlem, havde jeg en række oplevelser, som for mig var usædvanlige blandt andet en del rejser. Min allerførste rejse gik med tamburkorpset til Strasbourg. Bussen Snøfte bragte os dertil. Vi boede i store telte, ja, jeg tror vi var 15 piger i alderen Trods aldersforskelle var stemningen hyggelig og tryg, de store var bestemt ikke for store til at hjælpe os små. Når vi deltog i større sommerlejre, var det skik at indsamle autografer i D.U.I. sangbogen fra de DUI ere, som man faldt i snak med spændende! Side fra Bente Duchniks sangbog med autografer fra sommerlejre. Tamburkorpset bragte mig også til flere byer på Sjælland, hvor vi spillede til DUI arrangementer. Vi blev indkvarteret hos lokale DUI- familier, hvor vi blev behandlet som kære familiemedlemmer og så var der pinselejre, sommerlejre, weekendture, unglederkurser. Men det er værd at huske, at grundlaget for de mange gode ture blev lagt ved de almindelige mødeaftener i huset på Arnold Nielsens Boulevard! Bente Duchnik

14 Afslutning