bladet Pilgrimsvandring Kurt Larsens nye kirkehistoriebog Se på myren, dovenkrop! Læserundersøgelse fra menighedsfakultetet

Transkript

1 JUNI bladet fra menighedsfakultetet Kurt Larsens nye kirkehistoriebog s. 3 Pilgrimsvandring Åndelig rekreation for den fortravlede nutidsdansker Hvad driver mennesker i stort tal ud på vejene med rygsæk på nakken og får dem til at kalde deres tur for en pilgrimsvandring? Se på myren, dovenkrop! s. 7 Læs artiklen om pilgrimsvandring s. 4-5 Læserundersøgelse s. 6 MF bladet 4 JUNI

2 LEDER Christian Rasmussen Stud. theol. Råber mursten højt nok? Er teologistudiet en præsteuddannelse? Njaeh... OK, men lyder der på Menighedsfakultetet (MF) et kald til de studerende om at blive præster? Næh Vedtægternes 1 er klar i spyttet: MF s hovedformål er at uddanne præster. Men kun få nyudklækkede MF-teologer bliver præster. Bestemt fordi for mange menighedsrødder synes, vi er for tunge at danse med. Men det handler også om, at en MFstudent ikke per definition går rundt med en præst i maven - usikker på, om det er den tjeneste, man skal gå ind i. Derfor er der brug for ydre præstekald. Indre kald er nemlig før vokset ud af ydre kald. MF-studenter har brug for at høre allerede i studietiden at der er brug for dem på den post. Og dette kald kan MF s lærere eller gamle MF-præster ikke levere. Hvorfor ikke? Jo, de kan nok inspirere til at tænke i retning af pastoralt virke, men det er dem af lægfolket, der har brug for præster, som har tillid til Bibelen, der må kalde til præstetjeneste. Nuvel, MF er i sig selv et imponerende og kontant fingerpeg. Professorer og mursten vidner om, at MFvenner år efter år betaler utrolige kroner til driften. TAK for det! Og gavebrevene sender et signal. Men kalder de? Jeg overvejer, om MF-studerende vil kunne sidde signalet overhørig, hvis de gennem seks års studier jævnligt rendte ind i lægfolk, der kom forbi menighedens fakultet og lagde røst til, satte ansigt på, ja gav krop til det ydre præstekald. 2. juli sidste ansøgningsfrist 1. September 2007 begynder andet hold ved Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi. Uddannelsen sigter på at uddanne teologer til kirkens arbejde med at formidle evangeliet til mennesker i dag. Uddannelsen er fireårig og indeholder ud over teologiske fag og praktik også sprogene græsk, hebraisk og latin. Sidste ansøgningsfrist er den 2. juli Ønsker du et ansøgningsskema eller har du spørgsmål vedrørende uddannelsen, kan du kontakte studiekoordinator Jeanette Pavlak på jp@teologi.dk eller tlf Der optages nye studerende hvert andet år. Jubilæumsfest lørdag den 15. september Menighedsfakultetet inviterer til jubilæumsfest den 15. september i anledningen af et dobbeltjubilæum: det er til efteråret 40 år siden, at Sammenslutningen til oprettelse af et Menighedsfakultetet blev dannet og tillige 25 år siden, at vore nuværende bygninger blev taget i brug. Som det ses af det indhæftede program i dette blad byder jubilæumsfesten på et festfyrværkeri af indslag og programpunkter. Vi begynder med gudstjeneste i Christianskirken, fortsætter med paneldebat om fremtidens udfordringer og slutter med levende musik ved essens band, kåring af Årets teolog, billedkavalkade fra MF s historie, forkyndelse, præsentation af nye studerende og medarbejdere mm. Lyt til foredrag på din PC Nu kan du sidde hjemme ved din PC og lytte til foredrag fra Menighedsfakultetet. Besøg vores hjemmeside: - find hovedmenuen Bibliotek og vælg Lydbibliotek. Her finder du en liste over tilgængelige foredrag, som nu kan høres direkte på din egen computer. Lyt fx til Søren Østergaards forelæsning om Nutidsmenneskets åndelige søgen eller til Leif Andersens bibeltimer om mission - begge dele fra Teolkurset i januar KOLOFON MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf Fax Giro mf@teologi.dk - Telefon til studerende: Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen Juni årgang Oplag: Tryk: Øko-Tryk Skjern Grafisk Design: Graphic Care MF bladet udkommer 8 gange årligt: januar, marts, maj, juni, august, september, oktober og december. REDAKTION Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen Informationsmedarbejder Nils Andersen (ansvarshavende) Stud.theol. Levi D. Kristiansen Stud.theol. Christian Rasmussen REDAKTIONSUDVALG Mette Swartz Andersen 2 MF bladet 4 JUNI 2007

3 mennesker til møder i Frelsens Hær Kurt E. Larsen: Fra Christensen til Krarup - dansk kirkeliv i det 20. århundrede Forlaget Kolon (under forlagsgruppen Lohse) Pris: 299,95 kr. Bogen kan bestilles på eller eller ved henvendelse til MF på tlf Kurt E. Larsen fotograferet et stenkast fra Menighedsfakultetet. I baggrunden ses Christianskirken - en af de 507 kirker, der blev bygget i det 20. århundrede. Lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, Kurt E. Larsen, har netop udgivet bogen Fra Christensen til Krarup dansk kirkeliv i det 20. århundrede. Christian Rasmussen Stud. theol. Kurt, hvorfor har du skrevet den bog? - Først og fremmest fordi emnet interesserer mig. Desuden mener jeg, der er behov for større kendskab til nyere dansk kirkeliv. Det danner baggrund for mange af spørgsmålene i de aktuelle kirkelige debatter. Er der ikke nogen, der har skrevet om det før? - Nej. Det er den første større fremstilling af det 20. århundredes kirkehistorie. Hvem er Christensen og Krarup (jf. bogens titel)? - Jeg har i bogen givet mit bud på den mest markante person i hvert årti af 1900-tallets danske kirkehistorie. I.C. Christensen er det første tiårs fremtrædende skikkelse. Han var venstremand, kirkeminister og statsminister. Han indførte menighedsrådene i Danmark, og det betød kort fortalt, at de kirkelige aktiviteter blev flyttet fra præster over på lægfolk. Søren Krarup har jeg valgt for 90 erne. Alle kender ham og har en mening om ham, og han har nærmest ene mand sat Tidehverv på den kirkelige dagsorden. Hvad har du fokus på i din gennemgang af det 20. århundrede? - Lægfolkets arbejde i foreninger, ydre mission og diakoni har hidtil været ugleset i den grundtvigsktidehvervske tradition, som står bag mange af bøgerne om dansk kirkehistorie. Jeg vil gerne skabe mere balance i tingene. Der er jo heldigvis mere at berette end antallet af altergæster søndag formiddag. Det er nemlig helt forkert at identificere dansk kirkeliv med folkekirken og specielt dens teologer. Billedet er meget større. Jeg vil gerne yde bl.a. frikirkerne retfærdighed. De fylder ikke så meget, men det gør deres indsats. Det må vi i folkekirken ikke overse. Har noget i det 20. århundrede overrasket dig? - Ja. Omfanget af det frivillige arbejde. Fx havde Frelsens Hær til deres møder i Det er rigtig mange i lille Danmark. Desuden den imponerende indsats i Ydre Mission. Indtil 1962 var ulandsbistand alene noget, som kirken stod for. Går det så frem eller tilbage for dansk kirkeliv? - Det kan man ikke give noget entydigt svar på, for hvad er parameteret? Man kan sige, at dansk kirkeliv bliver en stadig mere broget størrelse, både indadtil i folkekirken og udadtil i samfundet. MF bladet 4 JUNI

4 Pilgrimsvandring - åndelig rekreation for den fortravlede nutidsdansker Bare se at få pakket rygsækken, og kom af sted! at pilgrimsvandring i dag er noget ganske andet end det, der fandt sted på Luthers tid. Den antagelse bygger jeg dels på mine egne erfaringer fra en 800 km lang pilgrimsvandring i Spanien, dels på baggrund af det, jeg har læst om emnet i forbindelse med mit speciale. Af cand.theol. Jacob Bank Møller, forlagsredaktør i Indre Mission Luthers holdning til pilgrimsrejser var, at de skulle forbydes. Det var der flere gode grunde til: Blandt andet mente han, at det var en bedre gudstjeneste at blive hjemme og tage sig af sin familie end at vandre rundt på landevejen Desuden var der elementer ved de forskellige helligsteder, som nærmede sig afgudsdyrkelse. Men den vigtigste indvending beroede på den udbredte opfattelse, at man skaffede sig fortjeneste hos Gud ved at gennemføre en pilgrimsrejse. Den tanke brød med selve evangeliet. Mennesket kan ikke gøre sig fortjent til noget hos Gud, men må i stedet forlade sig på Guds nåde alene. Når jeg alligevel i denne lille artikel vil slå et slag til fordel for pilgrimsvandring, er det da også kun fordi, det er min klare opfattelse, LIDT HISTORIE Vi har vidnesbyrd om kristne pilgrimme helt tilbage til kirkens allerførste århundreder. Målet for disse første pilgrimme var Det Hellige Land og særlig stederne, hvor Jesus havde levet og virket. Med tiden opstod nye pilgrimsmål i form af martyrers og andre hellige mænds og kvinders grave ikke mindst i Rom. Grunden til, at man opsøgte disse steder var en tro på, at nogle steder var mere hellige end andre, nemlig steder, hvor Gud i fortiden havde bevist sin magt, og hvor han forventedes at ville gøre det igen. Endvidere mente man, at der var en eller anden form for religiøs gevinst forbundet med at besøge disse steder. Gevinsten kunne være en mirakuløs helbredelse eller en afkortning af de straffe, man frygtede at skulle udstå i skærsilden. At foretage en pilgrimsrejse, var altså et forsøg på at gøre sig fortjent til en gunstbevisning fra Guds side. Det var denne tankegang, Luther og de øvrige reformatorer med rette gjorde op med. VEJEN ER MÅLET Men hvad er det da, som i dag driver mennesker i stort tal ud på vejene med rygsæk på nakken og får dem til at kalde deres tur for en pilgrimsvandring? Det er der næppe noget entydigt svar på. Men der er ingen tvivl om, at udgangspunktet for den moderne pilgrim er noget anderledes i forhold til hans middelalderlige forgænger. Der er for eksempel næppe ret mange af de nye pilgrimme, der tænker sig pilgrimsrejsen som en bodsvandring. En anden markant forskel drejer sig om målet for rejsen. I Middelalderen var selve helligstedet uhyre vigtigt. 4 MF bladet 4 JUNI 2007

5 Herre, vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. Bøn af Birgitta af Vadstena Praktiske råd og turforslag findes til overmål på internettet. Et godt sted at begynde er Derfra linkes der videre til mange andre relevante sider vedrørende pilgrimsvandring både herhjemme og i udlandet. Det er ikke tilfældet i dag. I stedet taler man om at vejen er målet det, som sker med pilgrimmen undervejs, er det vigtige ikke det at nå frem. For nogle enkelte handler det blot om, at pilgrimsvandring lyder lidt mere eksotisk end en traditionel vandretur. Men for de fleste af dem, der betegner deres rejse som en pilgrimsvandring, drejer det sig om at understrege, at de har en åndelig eller spirituel vinkel på rejsen. Hvad dette så indebærer i praksis er mere diffust, for pilgrimsvandringen er fortolkningsåben. Man kan give den det indhold, man selv ønsker. Der er ikke knyttet dogmer til pilgrimsvandringen. Derfor er det også en meget broget forsamling, man møder på pilgrimsvejene. Her er både gammeltroende katolikker, ateister, socialister og småskeptiske lutheranere. I den forstand kan en pilgrimsrute være et fantastisk og øjenåbnende mødested, fordi man næsten uundgåeligt vil møde mennesker, man ikke ville være kommet i kontakt med under andre omstændigheder. De sociale skel udviskes, fordi man pludselig er fælles om helt basale behov for mad, søvn og vabelplaster. Det er også en ramme, hvori samtalen trives. Man har jo ikke så meget andet, man skal nå udover at nå frem til et herberg eller en teltplads inden aften. ANBEFALING Om jeg vil anbefale pilgrimsvandring? Ja, uden tvivl. Bare se at få pakket rygsækken, og kom af sted. Ikke fordi der er noget magisk eller for den sags skyld sakramentalt over pilgrimsvandringen Gud har ikke knyttet særlige løfter til den aktivitet. Men i en tid som vores med et konstant informationsbombardement og højt tempo både på arbejdsmarkedet og derhjemme, kan pilgrimsvandringen blive et tiltrængt pusterum en øvelse i langsomhed og enkelhed. Vandringen bliver en slags retræte. Desuden er det interessant at opdage, hvor meget man faktisk kan undvære uden at mangle det. Det, tror jeg, er en sund erfaring i et overflodssamfund. Der bliver også tid til at reflektere både over ens hverdagsliv og over livet med Gud. Mange pilgrimme befinder sig i et vadested i livet, hvor de står over for nye store beslutninger. Her kan man passende bede den korte bøn, som er tilskrevet Birgitta af Vadstena Herre, vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. Et åndeligt udbytte af en moderne pilgrimsvandring består altså ikke i, at man gør Gud en tjeneste med sin vandring (men man gør muligvis sig selv og sine nærmeste en stor tjeneste!). Oprigtig talt tror jeg heller ikke, den form for gerningsretfærdighed er den største fare blandt kristne i dag. Faren er snarere den ligegyldighed over for Guds Ord, som blandt andet følger af at have for mange jern i ilden i det daglige. I det perspektiv kan pilgrimsvandringen hjælpe med at skabe et stilhedens rum, hvor bøn og bibellæsning kan få en anden og mere fremtrædende plads, end det ofte er tilfældet i hverdagen. Og den tid, der bruges på det, kommer næppe skidt tilbage. Måske bliver man også opmærksom på, at man ikke er alene på vejen, men at han, som mødte de to Emmaus-vandrere, går ved siden af. Lad mig slutte med den hilsen, pilgrimmene mødte hinanden med: Pax et bonum Fred og alt godt! PS: Et godt råd til den kommende pilgrim: Du bliver glad for hvert eneste gram, du har ladet blive hjemme. MF bladet 4 JUNI

6 Hvad mener du om MF bladet? Vi vil gerne gøre MF bladet så relevant som muligt. Derfor beder vi dig udfylde et spørgeskema, så vi kan se, hvordan du oplever MF bladet. Besvarelserne behandles anonymt og hjælper os til at kvalitetsudvikle MF bladet. Får vore læsere den information, som de ønsker? Hvor mange artikler bliver læst? Er en given artikel relevant, for svær, eller rammer den lige plet? I MF bladets redaktion sidder vi ofte med den slags spørgsmål. Reelt kan kun vore læsere svare på dem. Derfor gennemfører vi nu en læserundersøgelse, som vi håber, at rigtig mange læsere vil tage sig tid til at besvare. SPØRGESKEMAET KAN UDFYLDES PÅ INTERNETTET Hvis du har internetadgang, vil vi bede dig besvare spørgsmålene online. Det har følgende fordele: Du undgår besværet med at skulle aflevere spørgeskemaet i en postkasse. Vi bliver fri for efterfølgende at skulle taste besvarelserne ind på computer. Derved minimerer vi desuden muligheden for fejltastning. Endelig sparer vi portoen. Rent praktisk kan du finde spørgeskemaet på vores hjemmeside: bladet - og her kan du indtaste dine svar. SPØRGESKEMAET INDHÆFTET I MF BLADET Spørgeskemaet er også indhæftet på midtersiderne i dette nummer af MF bladet. Hvis ikke du har adgang til internettet, vil vi bede dig besvare spørgsmålene i dette spørgeskema og sende det til Menighedsfakultetet som almindelig post. Porto er betalt. UDFYLD SKEMAET NU Vi opfordrer alle til at svare på spørgsmålene med det samme, inden undersøgelsen går i glemmebogen. Det varer kun nogle få minutter og er en stor hjælp for os i vores videreudvikling af MF bladet. Vi offentliggør resultatet af læserunderøgelsen i et kommende nummer af MF bladet. Sidste frist for besvarelse er den 1. juli. Mange tak for din hjælp! Nils Andersen Ansvarshavende redaktør Studerende tager penslen i egen hånd I april tog en gruppe energiske studerende på eget initiativ fat på at opfriske toiletterne på Menighedsfakultetet. Lofter, paneler og de gamle beigefarvede vægfliser fik en gang hvid maling, og resultatet er iøjnefaldende. Toiletterne fremtræder nu langt mere nutidige, væsentligt lysere og mere indbydende. Godt gået! Tv. Peter Leif Hansen i gang med skurebørsten Th. Anders Kobbersmed og Peter Thise maler paneler 6 MF bladet 4 JUNI 2007

7 Af studerende ved Menighedsfakultetet Jeg har overvejet at starte en ny kirke AF SIMON THIEDEMANN Jeg sidder med i studenterrådet, jeg laver ( kristen ) radio en gang om ugen, jeg sidder med i ledergruppen for en ungdomsgruppe i kirken, til både studenterrådet og ledergruppen går der en del timer med møder, jeg går til møde/cellegruppe en gang om ugen, jeg er ude og tale i ny og næ (to aftner til forberedelse, en aften til selve mødet), jeg står ved informationsbord i vores kirke, jeg optager gudstjenester i vores kirke, jeg har et rengøringsarbejde på seks timer om ugen, jeg læser teologi, jeg har en kone og et barn, og så er der alt det løse, fødselsdage, begravelser, sociale arrangementer, venskaber, kursusdage osv., og så skulle der også gerne en gang i mellem være tid til at hygge sig med konen. Jeg er overbevist om, at der ikke er noget værre end at kede sig, men jeg er også ret sikker på, at en alt for fyldt kalender kommer ind på en sikker 2. plads. Jeg tror ikke, at mit aktivitetsniveau er usædvanligt for unge mennesker, der færdes i et levende og dynamisk kirkeliv. Jeg synes, det er super fedt med et levende, ambitiøst, dynamisk og visionært kirkeliv. Men alligevel kan jeg godt nogle gange tænke på, om ikke jeg snart har spildt hele min ungdom væk, på at have travlt. Se på myren, dovenkrop, det har jeg faktisk gjort, og så vidt jeg har kunnet se indtil nu, bruger de ikke tiden på udvalgsmøder og lignende. Nej, de stormer rundt sammen med gutterne og finder fede ting, som de kan tage med hjem. Havde jeg og min dovne krop dog bare noget før lyttet til kundskaben om at kigge på myren, så kunne det have været mig, der stormede rundt sammen med gutterne, evt. nede i den lokale fodboldklub, havde fået en øl efter træning, byttet lidt pral, og hvem ved, måske kunne jeg endda have haft tid til at være lys i verden Men jeg har været en død fisk, der flød med strømmen - den uendelige og umættelige strøm af udvalg og gode meningsfyldte arrangementer i kirken og des lige. Engang troede jeg, at de døde fisk var dem, der ikke lavede noget, og strømmen var dovenskab. I dag er jeg mere tilbøjelig til at tro, at det kræver en usædvanlig levende og modig fisk, at turde lade være med at lave noget. Den nye kirke, som jeg overvejer at starte, skal have mottoet: Se på myren, dovenkrop! der er ikke noget bedre at fordrive tiden med på en dejlig solskinsdag. Der skal ikke være noget udvalg. Der skal ikke være seminarer. Der skal ikke være lederkurser. Der skal til gengæld være gudstjeneste! Der skal være tid og plads til at tjene Gud. Der skal være tid og plads til at tjene sin familie og venner. Der skal være tid og plads til at være lys i verden. Og ja, jeg ved godt, at kirken efter fem år vil bryde sammen i et anarkistisk kaos. Men det kan være, at der ud af det kan vokse noget nyt op, som har fundet balancen mellem for lidt og for meget. MF bladet 4 JUNI

8 ØKONOMI 1,1 mio. kr. fra målet Walther Plauborg Hansen Forretningsfører Menighedsfakultetet har brug for 1,1 mio. kr. i gaver i maj og juni for at få dækket udgifterne i dette regnskabsår, som slutter 30. juni. Det er et stort beløb og godt kr. mere, end vi modtog i de samme måneder sidste år. Vi kan nå målet, hvis vi står sammen og hver især bidrager med det beløb, vi har mulighed for. Din gave, stor eller lille, har betydning. Tak for din støtte. Sponsor af MF bladet: Lindholm Auto Thistedvej Nørresundby v. Morten Warncke Olesen Tlf Reparation af alle bilmærker I ØVRIGT Henrik Laursen Generalsekretær i KFS UNDERET Evangeliet, om at Gud blev menneske for at leve og dø for os, er et helt ufatteligt under. Underet over alle! Gud, den hellige, frygtindgydende, utilnærmelige, retfærdige, magtfulde skaber af universet viser nåde! Nåde mod mennesker - mig! - som dybest set ikke vil have med ham at gøre, respektere ham, tage ham alvorligt. Mennesker, som blæser på ham og på alt, hvad han står for. Guds-krænkere! Gud viser nåde. Stik imod al fornuft. Han viser nåde gennem ydmyghed, skrøbelighed, dødelighed gennem menneskelighed. Det er utroligt! - ja umenneskeligt, for det ville et menneske næppe have gjort! Men nu har jeg jo hørt evangeliet ofte. Prædikanter har fortalt om min ugudelighed og om Guds kærlighed. Jeg har hørt det så tit, så jeg har svært ved at høre det. Evangeliet er blevet en selvfølge. En lille matematisk ligning, som går op, hvis jeg kender tallene og metoden. Evangeliet er blevet gråt. En selvfølge. Kedeligt. Og u- igangsættende. Derfor har jeg brug for forkyndere, som kan tage mig i nakken, afsløre mig og holde mig ud over fortabelsens afgrund. Forkyndere, som kan nagle mig fast til korset, slå mig ihjel. Begrave mig. Forkyndere, der kan puste liv i mig igen og vise mig min plads ved Guds højre hånd. Min plads i Kristus. Jeg har brug for, at Gud Hellig Ånd udruster og bruger sine tjenere til at forkynde Underet! Så det er min bøn... Ændringer vedr. abonnement - ring venligst MASKINEL MAGASINPOST KALENDER 2007 Juni Juli August September Oktober RETRÆTE for præster og teologiske kandidater på Hellig Kors Kloster 2. Sidste frist for tilmelding til BA-uddannelse Kursus i KRISTENDOM - ISLAM 30. SEMESTERSTART med semesterforelæsning ved kandidatstipendiat Jeppe Bach Nikolajsen 15. JUBILÆUMSFEST kl KOLLEKTDAG 26. SPOTLIGHTS ungdomsaften med teologi og cafe ISSN X MF bladet ID Glumsø PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Besøg