bladet Kend Bibelen og KORANEN Studieintroduktion den 2. marts s. 3 I arbejdstøjet s. 6 Om tro og tvivl s. 7 fra menighedsfakultetet JAN 2007

Transkript

1 JAN bladet fra menighedsfakultetet Studieintroduktion den 2. marts s. 3 I arbejdstøjet s. 6 Kend Bibelen og KORANEN Læs artiklen s. 4-5 Om tro og tvivl s. 7 MF bladet 1 JAN

2 LEDER Bjarne Hougaard Præst og bestyrelsesmedlem Respekt for livet I efteråret blev vi præsenteret for rystende oplysninger om gravide kvinder, der i 7. måned får foretaget abort i udlandet. Både sundhedspersonale og politikere stod i kø for at fordømme det, som de med fuld ret kalder mord. Der er grund til at respektere den højgravide kvindelige journalist. Hun udsatte sig selv for en kolossal følelsesmæssig belastning ved at bevæge sig ind abortmiljøet, mens hun glædede sig til sit eget barns fødsel. Vi har også grund til glæde over bred opbakning til modstanden mod denne abortpraksis. Men der melder sig også en bitter eftersmag. Mange af dem, der så kraftigt fordømmer aborter i 30. uge, kan samtidig godtage, at det samme barn kunne være blevet dræbt i 12. uge, eller i særlige tilfælde senere endnu. Som kristne må vi fastholde, at enhver grænse i fosterstadiet er en kunstig grænse, som kun bruges til at skjule sandheden. Enhver form for abort er jo i virkeligheden mord på et helt og fuldt menneskeliv! Sammen med klar tale er vi også kaldet til vise klar omsorg over for kvinder, som af mange forskellige årsager ser sig nødsaget til at tage det drastiske skridt, som en abort altid er. Endelig er vi som menighed kaldet til at række tilgivelsens ord til enhver, som søger syndernes forladelse! Det gælder en ulykkelig mor, som ikke kan bære tyngden af sit eget valg. Det gælder en ulykkelig læge eller sygeplejerske, som mærker samvittighedens fordømmelse af det, han eller hun har medvirket til. At være bibeltro er ikke kun at have de rette holdninger det er også at gøre de rette handlinger! Vil du være en Jesus-ambassadør? Så er der inspiration at hente på det såkaldte teolkursus den januar på Menighedsfakultetet. Temaet er Mission i lokalområdet. Ole-Magnus Olafsrud fra Norge holder tre hovedforedrag om strategier til at møde nutidsmennesket med evangeliet, og lektor i Praktisk Teologi, Leif Andersen, holder tre bibeltimer over emnerne: Jesus i mission, Paulus i mission og Kirken i mission. Kurset er åbent for enhver interesseret. Tilmelding senest den 8. januar. Programmet kan downloades fra hjemmesiden på denne adresse: teologi.dk/fileadmin/nyheder/teolkursus07_c.pdf eller rekvireres fra Menighedsfakultetets kontor: tlf: eller mf@teologi.dk. Kursus for ægtepar Er du gift og ønsker at forbedre kommunikationen i dit ægteskab, kan du melde dig til det såkaldte PREP-parkursus. Familieterapeut Steen Kruse og sognemedhjælper Kirsten Højlund underviser lørdag den 24. februar kl og mandage den 12. og 19. marts kl Kurset koster 1500 kr. Studerende på Menighedsfakultetet kan få tilskud og har fortrinsret. Der er plads til 10 par. Sidste tilmeldingsfrist den 1. februar Ledelse i kirken Hvad er sund og usund ledelse? Hvem har lederansvaret i kirken på lokalplan og nationalt? Dansk Oase, Dialogcenteret og Menighedsfakultetet inviterer til temadag mandag den 5. marts. Kl Forelæsere er leder af dialogcenteret Jens Linderoth, biskop Steen Skovsgaard, valgmenighedspræst Keld Dahlmann og fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen. Deltagerafgiften er på 100 kr. Studerende deltager gratis. KOLOFON MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf Fax Giro mf@teologi.dk - Telefon til studerende: Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen Januar årgang Oplag: Tryk: Øko-Tryk Skjern Grafisk Design: Graphic Care Læsning af Koranen I efteråret 2006 er der udkommet en ny dansk oversættelse af hele Koranen. Det kan give anledning til at stifte bekendtskab med muslimernes hellige bog og forberede én til at gå i en dialog med muslimer, sådan som Daniel Ettrup Larsen opfordrer til i temaartiklen på side 4-5. Professor, dr. theol Kurt Christensen vil guide interesserede igennem udvalgte afsnit af Koranen og give et førstehåndskendskab til, hvad islam går ud på. Undervisningen strækker sig over 5 gange 2 timer i foråret Enhver er velkommen til at deltage. MF bladet udkommer 8 gange årligt: januar, marts, maj, juni, august, september, oktober og december. REDAKTION Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen Informationsmedarbejder Nils Andersen (ansvarshavende) Stud.theol. Levi D. Kristiansen REDAKTIONSUDVALG Mette Swartz Andersen 2 MF bladet 1 JAN 2007

3 Velkommen som ny studerende Hvad giver et teologistudium adgang til? Kan jeg opfylde kravene? Kan jeg se mig selv som teolog? I den kommende tid skal mange unge vælge uddannelse, og Menighedsfakultetet vil i den forbindelse gerne fortælle om mulighederne for at studere teologi Studieintroduktionsdag den 2. marts Vi afholder studieintroduktionsdag fredag den 2. marts kl Her får du en rundvisning i huset, hører om undervisningen, møder nogle studerende og lærere samt får svar på dine spørgsmål. Vi slutter med pizzaspisning på husets regning. Teologi for kirkens skyld Menighedsfakultetet er til for kirkens skyld. Vi ønsker, at vore studerende gennem studiet skal vokse fagligt, menneskeligt og åndeligt og få praktisk erfaring i at formidle evangeliet. Derfor giver vi mulighed for at deltage i mentorsamtaler med en lærer, ligesom vi holder andagter og tilbyder praktik. Således tror vi, at du som studerende bliver bedst klædt på til at være med til at løse kirkens overordnede opgave: at være redskab til at Guds rige når længere ud i vores folk. Vær talentspejder Hvis ikke det er aktuelt for dig selv at læse teologi, kender du måske en, der overvejer det. I så fald vil vi bede dig gøre ham eller hende opmærksom på studieintroduktionsdagen den 2. marts. Vælg den studiemulighed der passer dig Menighedsfakultetet tilbyder følgende: 4-årig Bacheloruddannelse På den 4-årige bacheloruddannelse bliver du undervist af Menighedsfakultetets egne lærere og går til eksamen her. Sammen med de teologiske fag bliver der også lagt vægt på praksis. Efter uddannelsen kan du fortsætte på universitetet og i løbet af 2 år blive cand. theol. Fra sommeren 2007 er græskundervisningen henlagt til Aarhus Universitet, sådan at der er mulighed for også at blive kendt med Det Teologiske Fakultet og møde andre teologistuderende der. Der er optagelse af nye studerende til sommer, og ansøgningsfristen er 2. juli 2007 kl. 12. Deltidsstudium Som noget nyt bliver der fra september 2007 mulighed for at tage Menighedsfakultetets bacheloruddannelse på deltid over 6 år. Således får du ved en ihærdig indsats mulighed for at gennemføre uddannelsen, samtidigt med, at du har et deltidsarbejde. Supplerende undervisning på Menighedsfakultetet Både teologi- og religionsvidenskabsstuderende, som er indskrevet ved Aarhus Universitet, har mulighed for at have læseplads og deltage i undervisningen på Menighedsfakultetet og dermed være med i studiemiljøet her. Nils Andersen Landsskretær MF bladet 1 JAN

4 Mød muslimen som et MEDMENNESKE Medierne giver os oftest et negativt billede af muslimer. Nu får vi med udgivelsen af Koranen på dansk mulighed for at læse deres helligskrift og dermed bedre forstå deres tro. Daniel Ettrup Larsen opmuntrer i den forbindelse kristne til at gå i dialog med muslimer Daniel Ettrup Larsen Tværkulturel konsulent i Indre Mission JEG VAR SPÆNDT PÅ, hvordan det skulle gå. Vi havde fået mange tilmeldinger til vores tværkulturelle kristne sommerlejr i løbet af foråret. Overraskende nok havde op mod en tredjedel af deltagerne muslimsk baggrund. Det var en udfordring for os, som var i gang med at planlægge bibeltimer og foredrag om kristendom. Hvordan kunne vi bedst formidle det bibelske budskab, så det blev forståeligt for mennesker, som kun havde et meget lille kendskab til kristendom i forvejen? I denne situation bliver budskabet ekstremt vigtigt. Det er måske den eneste forkyndelse, disse mennesker vil høre i lang tid. Den vigtigste grund til, at de tager på lejr sammen med kristne, er, at de kender kristne i forvejen og har fået en konkret invitation. Eller de har fået lejren anbefalet af andre, som har haft en god oplevelse på tidligere lejre. Personlige relationer er altså helt afgørende for at få muslimer med på en kristen lejr. FODBOLD FORENER Hele lejren blev en rigtig god oplevelse. Der var en god stemning mellem mennesker af forskellig religiøs og kulturel baggrund. Bibelske emner blev diskuteret livligt i grupper efter hver bibeltime. Teen-lederne fik deres sag for, da de skulle besvare en masse spørgsmål fra en stor gruppe teenagere med muslimsk baggrund. Men også i denne gruppe oplevede man et godt sammenhold. Der var godt nok forskelle på de religiøse og kulturelle områder, men fodbold, volleyball, kanoture og fællesskab gjorde, at alle oplevede nogle gode dage og fik lyst til at være med igen næste år. Ovenstående skal nuancere vores opfattelse af muslimer i Danmark. Det er de mest kontroversielle og højtråbende muslimer, som fylder mest i medierne, men billedet er langt bredere end dette. Mange med muslimsk baggrund er åbne over for det danske samfund og over for kristne. Vi kristne må møde dem med den samme åbenhed. Det betyder ikke, at vi skal nedskrive kristendommen, så lighederne mellem islam og kristendom kommer til at dække over afgørende forskelle. Pointen er, at vi skal møde muslimer med menneskelig åbenhed og vide, hvor vi selv står som kristne. KEND BIBELEN OG KORANEN Islam kan virke meget fremmed for os, men nu er det med udgivelsen af en dansk oversættelse af Koranen, blevet nemmere for os at sætte os ind i, hvad muslimer tror på. Jesus bliver faktisk omtalt flere steder i Koranen, og muslimer sætter ham højt, ligesom mange tror på jomfrufødslen. Hvis vi ønsker at møde muslimer med det bibelske budskab, må vi forberede os. Det betyder ikke, 4 MF bladet 1 JAN 2007

5 at vi nødvendigvis skal tage en lang uddannelse, men vi bør både kende noget til Koranen og endnu mere til Bibelen. Når vi selv læser og bruger Bibelen, får vi lettere ved at fortælle andre om ham, vi tror på. LYT OG LÆR I slutningen af mit teologistudium skrev jeg om Jesus i Koranen i et emnestudie. Jeg fandt frem til, at det er muligt at gå i dialog med muslimer uden at gå på kompromis med bibeltro kristendom. Det rette udgangspunkt for dialog må være, at både den kristne og muslimen står ved sit helligskrift og en klassisk udlægning af den. Samtidig skal vi være villige til seriøst at sætte os ind i, hvordan den andens lære er. Vi må lytte til den enkelte, vi er kommet i dialog med, og derved finde frem til, hvor vedkommende står. Når vi har lært en muslim at kende som et menneske, falder det lettere at respektere dennes holdninger. Men samtidigt må vi i samtalen undgå at give køb på vort eget ståsted. På den måde bliver samtalen både en respektfuld dialog, der afdækker ligheder og forskelle, og mission i praksis. LIGHEDER OG FORSKELLE Ved en overfladisk læsning af Koranens tekster om Jesus kan man finde mange tilknytningspunkter for Det nye Testamentes tale om Jesus, f. eks. i Jesu titler (Messias, tjener, profet m.m.). Dykker vi imidlertid længere ned i teksten ved at læse Koran-tro fortolkere, træder forskellene tydeligere frem. Hvis vi derfor ønsker at forstå muslimer mere dybtgående, er det vigtigt ikke bare at læse Koranen på dansk, men også sætte sig lidt ind i, hvordan muslimer tolker deres hellige skrift. Synet på Jesus er en af de væsentligste forskelle mellem kristendom og islam. For kristne er det afgørende, at Jesus som Guds søn døde stedfortrædende for alle mennesker. Det får indflydelse på alle de titler, som Jesus har. Muslimer sætter Jesus højt både som menneske og profet, men de betragter det som blasfemi at kalde Jesus Guds søn. For en muslim kan Jesus aldrig blive mere end et menneske. Denne viden om hinanden kan virke afskrækkende og skabe afstand, men også danne grundlag for dialog, hvis man vover det. MUSLIMER ER IKKE ENS Efter Muhammed-krisen har Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde besøgt 22 muslimske DANIEL ETTRUP LARSEN er cand.theol. fra 2004 og har været studerende på Menighedsfakultetet. Han er gift, far til to børn og ansat som tværkulturel konsulent i Indre Mission. Han har skrevet emnestudiet Jesus i Koranen, som kan købes på Teoltryk i Århus. organisationer og moskeer. Det har resulteret i en rapport, som beskriver, hvordan muslimer oplever at være troende i Danmark. Målet med besøgene var at finde ud af, hvordan kristne og muslimer kan have større kontakt i fremtiden. Personlige relationer er afgørende, hvis kristne og muslimer skal få større kendskab til hinanden. Samtaler ansigt til ansigt kan bryde fordomme ned, gøre de reelle forskelle tydelige og give begge parter et mere nuanceret syn på hinanden. Undersøgelsen afslører, at muslimer i Danmark er meget forskellige. Der er mindst fire forskellige grupper, som kalder sig muslimer, men deres forhold til islam er langt fra ens: De traditionelle muslimer har et konservativt syn på islam. Nyfundamentalister er præget af reformer i islam fra 1800 tallet. De reflekterende muslimer forsøger at tænke islam ind i et vestligt samfund. De ikke-praktiserende går ikke op i islam. Størstedelen af de muslimer i Danmark tilhører denne gruppe. MØD MUSLIMER SOM ENKELT- MENNESKER Når muslimer i Danmark er så forskellige, er det afgørende, at vi kristne møder dem med åbenhed og lærer enkeltpersoner at kende. Det er ikke nok at vide noget om islam generelt og så regne med, at vi ved alt om muslimer. Mediernes billede er langt fra dækkende. Som kristne kender vi Jesu afgørende betydning for alle mennesker og har derfor et ansvar for at fortælle muslimen, hvem Jesus er. Det indebærer både mission og dialog. Ved at opbygge en personlig relation til en muslim, kan vi opleve, at Gud vækker både vores kærlighed til muslimen og et ønske om at vidne om Jesus. Det lærte vi blandt andet på den omtalte sommerlejr. MF bladet 1 JAN

6 KANDIDATER I ARBEJDSTØJET Hvad bliver der af teologistuderende fra Menighedsfakultetet, når de har endt deres uddannelse? 274 studerende er siden undervisningens begyndelse i 1972 blevet kandidater. MF bladet vil i en artikelserie give læserne et indblik i, hvad de går og laver. Første person i rampelyset er en sognepræst i Nordvestjylland: Carsten Hoffmann. Præsteembedet er en fantastisk platform at forkynde evangeliet fra CARSTEN HOFFMANN blev teologisk kandidat i 1998, er gift og far til to piger. Efter fire år som sekretær i Kristeligt Forbund for Studerende har han siden 2002 været sognepræst i Ølby, Asp og Fousing nordvest for Holstebro. Carsten Hoffmann er begejstret for at være sognepræst. Der er uanede muligheder for at bygge kirke, herunder at forkynde, undervise og i det hele taget at bidrage til en positiv udvikling i sognet, Carstens tre primære satsningsområder. Først fælles fodslag Hoffmann er optaget af, hvordan kirken bedst giver evangeliet videre. Derfor samlede han i samarbejde med sine tre menighedsråd og repræsentanter fra det frivillige arbejde i sine tre sogne til en fælles visionsdag, hvor der blev arbejdet med nogle helt grundlæggende spørgsmål: Hvor er vi? Hvor vil vi gerne hen? Og hvordan kommer vi så derhen? Det kom der en konstruktiv drøftelse ud af med et væld af spændende ideer og forslag. Til slut formulerede forsamlingen denne fælles vision: Vi ønsker, at kirken hos os er et åbent, levende og imødekommende kristent fællesskab, der formidler tryghed og genkendelighed og forkynder evangeliet på en hverdagsrelevant måde. Og at kirken hos os sætter den enkelte i stand til at præsentere og repræsentere troen i dagligdagen. Kirkeudvidelse for kr. De gamle middelalderkirker i Asp, Ølby og Fousing er flotte, men de har også mangler som ramme omkring et levende menighedsliv. Hvor skal man for eksempel have børnetræf under præstens prædiken? Efter få måneder som præst fik Hoffmann tanken: kunne man stille en campingvogn op uden for kirken til børnearbejdet? Menighedsrådene studsede et kort øjeblik over idéen, men bakkede hurtigt op ved at bevilligede kr. til at indkøbe en brugt børn kommer nu jævnligt til børnetræf, hvor de bliver undervist på skift af en skare på 15 forældre. De 25 børn sidder dog ret trangt i den lille campingvogn, så kirken har besluttet at købe en ny skurvogn. Nogle fingernemme folk i sognet vil indrette den til børnearbejdet. Forældre får konfirmandundervisning Som underviser af minikonfirmander havde Carsten Hoffmann et år nogle forældre med som medhjælpere. Det viste sig bagefter, at de fremmødte forældre selv fik meget ud af undervisningen! Denne opdagelse ledte Carsten på sporet af kristendomsundervisning for voksne. Han lod efterfølgende en gruppe dåbsforældre udvælge nogle temaer, som de ønskede at få gennemgået. Første år dukkede 30 personer op til undervisningen, året efter 60 personer. De seneste to år har Hoffmann indbudt konfirmandforældre til et kursusforløb over 4-5 aftener, der emnemæssigt kører parallelt med den almindelige konfirmandundervisning. Kurset hedder Seniorkonfirmand, og det skaber en god dynamik og snak derhjemme ved middagsbordene generationerne imellem. Vis tillid Det er ifølge Hoffmann meget vigtigt som præst at møde folk i sognene, men også sine kollegaer med tillid. Tillid har hans kollegaer også vist ham, da han i provstiet fungerer som tillidsmand for præsterne. Det er ifølge Hoffmann en vigtig opgave for en præst at være talentspejder og være god til at give ansvar til mennesker i sognet og tildele dem passende opgaver. Alfa og omega er villighed til at indgå et tillidsfuldt samarbejde, også med dem i Folkekirken, der måske ikke lige ligner én selv. Det profiterer alle mest af i det lange løb, understreger sognepræsten, og det giver mulighed for at påvirke teologien i en rigtig retning, men det giver også én mulighed for selv at blive opmærksom på de blinde vinkler i ens egen teologi. For Carsten er folkekirken i landsogne som hans den helt ideelle platform for at forkynde evangeliet. Nils Andersen Landssekretær 6 MF bladet 1 JAN 2007

7 Af studerende ved Menighedsfakultetet TVIVL PÅ ALT HVAD DU HAR KÆRT allegoriske tolkninger og andre suspekte ting, som ellers kan være nok så spændende. Hvorfor kræver det stadig tro at være kristen!? Og hvorfor kan det endda til tider være endnu sværere at fastholde barneforholdet og inderligheden i den, end tidligere. Tvivl på alt hvad du har kært, kunne man fristes til at synge engang imellem. Øv. FØR JEG STARTEDE PÅ TEOLOGI, tvivlede jeg på Guds eksistens, på hans kærlighed og nærvær, på min egen tro. Før jeg startede på teologi, var jeg ofte sat til vægs af spørgsmål, jeg ikke kunne besvare, og før jeg startede studiet på Menighedsfakultetet (MF), troede jeg, lidt i hvert fald, at det ville blive bedre, når jeg først blev stud. Theol. Nu er jeg snart færdig med tredje semester og må desværre erkende, at jeg tvivler(!) på, at det er blevet bedre. Tingene bliver ligesom ikke mere enkle og ligetil, selvom man får større viden om dem. Nærmere omvendt, faktisk. Det hjælper ligesom ikke rigtig på sikkerheden, pludselig at vide, at den græske grundtekst findes i flere (ikke ens) versioner. At et ord ikke bare har én oversættelse, og at kirken også kan tage fejl og har gjort det godt og grundigt mange gange. Hvorfor kan man stadig ikke bevise Gud, selvom man læser teologi, og hvorfor kører andagtslivet stadig ikke på skinner? Det er næsten som om, det stadig kræver kamp, nogle gange endda en større kamp end før, at læse i Bibelen sådan helt nede på jorden, uden hensyntagen til aorister, Og så alligevel vokser troen. På en eller anden underlig måde, som jeg endnu ikke helt forstår, bliver jeg afklaret på nye områder. Der skal mere til at vælte min overbevisning og inderlighed, og især mere til, før det hele vælter. Faktisk kan tvivlen endda drive én ud i noget rigtig godt på trods af, at tvivl i forhold til Gud, er noget skidt! Hvordan kan det være? Tja, jeg ved det faktisk ikke helt Mon vi er velsignet på MF? AF KRISTIAN KAPPEL MF bladet 1 JAN

8 ØKONOMI Walther Plauborg Hansen Forretningsfører I ØVRIGT Henrik Laursen Generalsekretær i KFS Tak for gaverne Tak til alle, som har støttet Menighedsfakultetet. Gaveindtægterne i november var på kr., 4% over sidste års niveau. Vort behov er en stigning på 11%, så vi holder ikke helt trit med behovet. Tegn et gavebrev I decembernummeret vedhæftede vi en gavebrevsformular. Er du en af dem, der vil udfylde og returnere denne og dermed være med til at langtidssikre uddannelsen af bibeltro teologer? Sådan kan du også støtte Du kan også indbetale din støtte på det vedhæftede girokort eller benytte de muligheder, som er beskrevet på Sponsor af MF bladet: Lindholm Auto Thistedvej Nørresundby v. Morten Warncke Olesen Tlf Reparation af alle bilmærker Gud er virkelig virkelig Af og til er det det mest banale, der kan ryste eller trøste mest. For mig har det i en tid været den enkle sandhed, at Gud findes. Sådan virkelig findes. Ikke bare som en teori eller en tradition. Ikke bare som en brik i mit verdensbilledes puslespil. Ikke bare som en god og tryg historie. Gud er en person. Levende, nærværende, elskende, hadende, villende. Han er, hvor jeg er. Han ser, hører og taler. Når jeg tænker på mennesker, der har droppet Gud, og når jeg tænker på tider, hvor troen smuldrede for mig, så tror jeg ofte, at problemet var, at Gud blev teori. Hvis Gud er en teori, så er han jo ikke værd at leve eller dø for. Ja, så er han vel slet ikke Gud. Og hvis han ikke er Gud, så er han heller ikke afgørende for mig, og så kan jeg droppe ham, hvis der dukker noget mere spændende op, eller hvis teorien rives i stykker af livet. Eller hvis jeg ikke lige har tid til ham. Hvis Gud bare er teori, så er bøn, bibel og kirkegang i bedste fald kun positiv mentalhygiejne. Men... nu tror jeg faktisk helt ned i hjerterødderne, at Gud er virkelig. Virkelig virkelig. Og når jeg tænker på det, bliver traditionelle ord som bøn, bibel, gudstjeneste, sakramenter, lovsang, dogmatik, etik og mission pludselig fyldt med mening, liv og energi. For nu handler det ikke mere om en død tradition men om en levende relation, der skal plejes! Gud er virkelig virkelig! Ændringer vedr. abonnement - ring venligst MASKINEL MAGASINPOST KALENDER 2007 Januar Teolkursus om Mission i lokalområdet 31. kl Semesterindledning Februar 24. PREP-parkursus kl Informationstur til Sønderjylland Marts 2. Studieintroduktionsdag kl Temadag om Ledelse i kirken arr. sammen med Dialogcenteret og Dansk OASE kl Retræte for studenter 12. PREP-parkursus kl PREP-parkursus kl Debatdag om Køn og Præstegerning kl ISSN X MF bladet ID Glumsø PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Besøg