Erotische Armee Fraktion præsenterer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erotische Armee Fraktion præsenterer:"

Transkript

1 Erotische Armee Fraktion præsenterer: M E S T E R V Æ R K endelig et blad for gentlemen

2 Erotische Armee Fraktion præsenterer: M E S T E R V Æ R K

3 Redaktion Erotische Armee Fraktion Oplag 70 Kontakt mesterværk.dk facebook.com/mestervaerk ISSN: Våren 2011 s. 23: Arild Rosenkrantz En gruppe Sjæl s. 32: Arild Rosenkrantz Hirofanten s. 34: Rudolf Steiner Goetheanum: Dornach, Schweiz s. 36: Arild Rosenkrantz Ahriman og Lucifer Teksterne i dette magasin er omfattet af Creative Commons Licens 3.0: CC BY-NC. Denne licens tillader distribution og bearbejdning, herunder ændring og tilpasning, så længe Erotische Armee Fraktion samt forfatteren krediteres for det originale værk. Dog ikke distribution i kommercielt øjemed, dvs. mhp. videresalg, herunder i bearbejdet form. Billederne er derimod omfattet af Ophavsretslovens almindelige bestemmelser. MESTERVÆRK er en ikke-kommerciel udgivelse.

4 Indholdsfortegnelse LEDER 6 Ørnebetvingeren LEDER 7 Guds anden Søn LEDER 8 Den Dansende Undergang LEDER 9 Den Fuldendte Gentleman Om menneskekroppen 10 Den Fuldendte Gentleman LØVEBRØLET I SMASKEN! Guds anden Søn Jeg må danse for guderne 24 Den virkelig sexgale drabs- og voldtægtsforbryder 26 Jeg skal slå jer alle ihjel før i dræber min jord! 27 Vi er ikke kommet for at danse! 30 Intet er godt, alt er galt 33 Det store og sande arbejde 35 Min Fader 36 Dette er en fødsel ikke en død 37 Tavshed 38 Den Dansende Undergang KONTAKTANNONCER Eirik Gjerstad 56 Barthélemeus de la Valée des sept sources 60 Rasmus Balthazar Munk 64 Skabelse og oplevelse 68 E. Rotisch-Antichrist For den levende bevidsthed 72 Ørnebetvingeren SOD SOM VÆSKE 80 Den Dansende Undergang Degenerering gennemgået 84 E. Rotisch-Antichrist Etik 91 Slagteren fra Sydhavn Morsomheder i filosofi 91 Slagteren fra Sydhavn Om at læse og skrive. Om litteratur. 92 Tjenestekvindens Sønnesøn Ordenes vold 97 E. Rotisch-Antichrist

5 LEDER LEDER Velkommen til åbent land; du er hermed i godt selskab. Ja, vi balancerer på en knivsæg. Mesterværk er mere end du kan kapere og mindre end du gider beskæftige dig med. Det er alvorligt som et riffelskud og ikke seriøst nok. Zack Snyder, der er bange for at falde i søvn hvis han ikke instruerer film der kan holde ham vågen, møder Fellini der filmer sine drømme. Mesterværk er indlemmende og snævert; intimt og distancerende. Hvis du lader en munter tone i bladet afskrække dig, er du ikke konfronterende nok. Hvis du lader et emnes seriøsitet overvælde dig, er du slap. Her stilles der krav som i et venskab eller et godt fjendskab. Filantropi og misantropi som gale elskende. Mesterværk er velovervejet og skruppeløst. Nu er det nok, galskaben skal stoppe. Her må tales om forfald og kærlighed. Der tilkommer mennesket prygl mennesket skal have hvad der tilkommer det. Her bliver der talt fra hoften. Vi er først og fremmest gentlemen, dernæst fandens karle. Vi er Erotische Armee Fraktion. Her er ikke alle velkomne, kun de få og indviede. Vi er De Fuldendte Gentlemen, vi er Fandens Karle. Vi er ikke sjove eller ubehøvlede, men nedbrydende og overtrædende. Vi har kun had og kærlighed. Her priser vi det raske. Vi slår tonen an og viser hvad vi dur til! Guds anden Søn Fandens karle åbner armene op og inviterer dig indenfor! Ørnebetvingeren 6 7

6 LEDER LEDER Jeg er ikke en fandens karl dertil danser jeg for meget, og går for meget under. Men det må ikke stoppe. Det er overhovedet ikke nok endnu. Det er slet ikke nok. Galskaben og vanviddet fråder endnu kun indestængt i min mundvig. Mine irissers is er endnu ikke opslugt af mine øjnes afgrunde, der tærer med raseri på hvad der ikke er dem selv, tærer på hvad der endnu ikke falder og opløses i deres tomhed. Æd løs! Fortær! Åh, hil mig! Jeg, Atomos! Hil mig! Jeg må elske og elskes, for jeg falder, og står ikke som I. Jeg falder fra jer. Jeg frafalder mig jer. Lad dette vi forgå i mig. Den Dansende Undergang Du sidder med et usædvanligt blad i hånden. Det er et blad uden et veldefineret indhold og uden nogen retning. Men det er et blad med kraft og ambitioner. Det er et blad for gentlemen. Her bliver der talt og skrevet med hele kroppen. Som det sig hør og bør blandt gentlemen. Her skydes der med spredehagl fra hoften. Mod alle hjørner af den kultur vi står midt i. Vi sigter bredt og er ikke bange for at ramme ved siden af. Det er filosofi og kritik. Udkast og opkast. Erotische Armee Fraktion er en flok gale terrorister. En flok visionære og potente verdensherskere. Vi er rasende og oprørske, men vi er også forvirrede og ulykkelige, dovne og kærlige. Vi er hvert øjeblik på nippet til at slippe vores voldsomme had vores afgrundsdybe misantropi løs mod hvemsomhelst og hvadsomhelst. Men vi vil også bare gerne elskes. Og vi er til enhver tid klar til at kaste vores alt for store kærlighed på ethvert menneske der kommer os nær og ved. Vi vil bål og brand og omvæltninger, men vi gider ikke selv gøre arbejdet. Vi har ikke noget mål og intet program. Vi er ikke idealister. Vi er ikke idioter! Mesterværk er stedet hvor vi deler ud af vores had og vores kærlighed, vores håb og vores ulykke kort sagt: os selv. Vi, de fandens karle.. Velkommen til verden af i morgen. Velkommen til revolutionen. Velkommen til vores bekendelser. Velkommen til Mesterværk. Den Fuldendte Gentleman 8 9

7 Om menneskekroppen Den Fuldendte Gentleman Langt de fleste mennesker i dag er hæslige. Hæslige mennesker vækker i sig selv mistillid. Det må antages at der ligger en sygelighed til grund for hæsligheden. Sygeligheden synes endda at give sig til kende i den hæslige fremtræden, som om den træder frem i lyset for at advare beskueren: Her er der noget galt. Mennesker giver sig selv til kende igennem deres krop. Af den simple grund at et menneske nødvendigvis er sin krop. Fordi de fleste mennesker slet ikke har indset i hvilken grad, de er deres krop, er disse mennesker ude af stand til at være andet end hæslige. Skønhed er et mål for hvor vellykket et menneske er i hvor høj grad det er i stand til at være sin krop. Skønhed bruges altså her som udtryk for det vellykkede menneske det stærke, sunde menneske. Den uadskillelige enhed af hvad man tidligere har adskilt som legeme og sjæl som udgør hver enkelt menneske, et menneske, der altid er sin krop: menneskekroppen. 1 Skønhed er altså et mål for hvorvidt et menneske er i stand til at være det menneske, det alligevel og altid allerede er. Hæslighed bruges tilsvarende som udtryk for det menneske, der enten ikke har indset sin egen fundamentale kropslighed, eller ikke er i stand til at magte den at magte sig selv. Skønhed er i evnen til at være sig selv, være sin krop, på en let og 1 Jeg opfordrer til at man forstår udtrykket menneskekroppen som betegnelse for mennesket, der altid samtidig er sin krop. Der forstås altså ikke den biologiske del af den biologisk/sjælelige enhed mennesket men i stedet den komplekse størrelse vi kalder menneske, som ikke kan adskilles fra dets fysiske fremtræden. I det følgende anvendes krop derfor om hele mennesket, mens legeme anvendes om den biologiske, legemlige del af mennesket. Min brug af begrebet krop kan relateres til Nietzsche brug af Leib i Also Sprach Zarathustra. På samme måde skal stærk og sund heller ikke forstås udelukkende fysiologisk. naturlig måde. Skønheden ligger i den stolte selvbevidsthed. Den stolte selvbevidsthed i den stolte krop. Den ranke ryg og det rolige blik? Kropsbevidsthed er en essentiel del af den sunde selvbevidsthed, og derfor en essentiel del af at være sig selv. At være det menneske, man er. Det fuldstændigt uomgængelige faktum, at ingen af os nogensinde er uden vores krop, og vi derfor hver især i den mest fundamentale forstand er vores krop, synes ikke at være gået op for nogen. Umberto Eco skriver i et essay fra om sin oplevelse af hvordan et par stramme jeans ændrede hans adfærd: Bukserne gav ham en form for kropsbevidsthed han ikke før kendte til, og tvang ham til at orientere sig mod den udvendige verden! Hvilket var helt nyt for en kontemplativ mand som ham en mand af den indvendige verden (der er selvfølgelig ikke to verdener der er kun verden!). Fordi bukserne strammede visse steder, gjorde de ham opmærksom på at han havde en krop og en holdning, og denne nye kropsbevidsthed ændrede hans adfærd. Umberto Eco beskriver hvordan han bliver sin krop. Hvordan Umberto Eco bliver Umberto Eco. Idiotien burde her være fuldstændig åbenlys! Umberto Eco har hele tiden været Umberto Eco, han har bare ikke tidligere lagt mærke til hvad det indebærer! At der skal et par bukser til at minde Umberto Eco om at han har en krop at han er en krop, er ikke et kuriosum der illustrerer den effekt vores beklædning har på vores oplevelse og opfattelse af vores omverden sådan som han fremlægger det. Det understreger blot hvor uduelig han er og mange af os med ham. Idioten siger det lige ud: Jeg tænker ikke over at jeg har en krop! Det illustrerer hvordan man i den vestlige kultur alt for længe har negligeret, at man er sin krop, og dermed fuldstændig har frakendt kroppen den rette værdi: Den er alt! Jeg skal ikke kunne sige præcis hvornår denne idioti er opstået, men følger gladelig Nietzsche og giver Sokrates skylden. 3 For Umberto Eco fører oplevelsen af pludseligt at lægge mærke til sin krop til et par småfilosofiske og 2 Lumbar Thought, Faith In Fakes 3 Das problem des Sokrates, Götzen-Dämmerung 10 11

8 smårelativistiske overvejelser (som det sømmer sig for den slags små mennesker) om hvorvidt tænkningen igennem historien har været under uheldig indflydelse af påklædningen. Kun på baggrund af en lang filosofisk tradition, der er idiotisk nok til at udelade kroppen mennesket selv! af tænkningen, har den slags tåbeligheder nogen som helst relevans. Det er da en selvfølge at menneskekroppen har en indflydelse på mennesketanken. Den sidste er for eksempel aldrig opstået uden den første! Man burde for længst have opgivet den tåbelige idé om fornuftens autonomi og de deraf afledte begreber, f.eks. viljens frihed, og den stupide dualisme, der alle dage har ledt filosofferne ned ad de samme blindgyder. Fordi man hidtil fuldstændigt har fraregnet kroppen, har man kunnet opfatte fornuften evnen til at tænke rationelt som den egenskab der udmærker mennesket. Udgør dets menneskelighed. Og derved har man kunnet fejlopfatte og fejlvurdere mennesker fuldstændigt. Hvis vi betragter Umberto Eco som det han er den krop han går og står i, det menneske han er og ikke som forfattertil-det-og-det og professor-i-det-og-det en abstraktion, for så vidt vi ikke medregner kroppen ville han tage sig anderledes ud. I stedet for at sige: Umberto Eco: professor i semiotik og forfatter, ville vi måske sige: Umberto Eco: tyk, prætentiøs mand. Hvorfor ikke skue hunden på hårene i stedet for den hat, han har fået på? Nu skal det ikke handle om Umberto Eco, men han understreger udmærket en af de sygdomme der præger hele den vestlige verden: Vi har i en storslået kollektiv fornuftstrance glemt vores krop, og vi har glemt den kropslige stolthed, der er en af forudsætningerne for at være et skønt menneske. Det burde ikke være nødvendigt at bemærke, at der selvfølgelig ikke er tale om en eller anden ynkelig æstetik og deraf et fysisk skønhedsideal. Her tales slet ikke om noget ideal for hvordan et menneske skal se ud. Og heller ikke et uopnåeligt et som vi kender det fra den ondskabsfulde mode- og reklameindustri, der får os alle sammen til at skamme os over vores krop, med lavt selvværd som den skrækkelige konsekvens... Men for at sikre mig at alle er med: Det forholder sig omvendt! Kun folk med lavt selvværd, folk der ikke magter at stå ansigt til ansigt med sig selv, har brug for at spejle sig i noget andet for at kunne holde sig selv ud. Det er med andre ord ikke mode- og reklameindustriens skyld at folk har lavt selvværd, det er folks lave selvværd der er skyld i at den slags industrier kan opstå. Og der er tale om noget langt mere radikalt og vanskeligt tilgængeligt end en ynkelig slankekursog fitnessskulpturering af den stakkels krop. Således tjener mode-, reklame- og fitnessindustrien her blot som eksempler på hvad der ikke må forstås ved kropslighed: dyrkelse af ydre skønhed. Skønhed som billede. Man er som det menneske, den krop, man er, aldrig blot et billede. Man er som krop altid i bevægelse og derved dynamisk. Derfor er afbildningen altid blot en abstraktion. Jeg ønsker en oprigtig kropslighed og kropslig stolthed. En forståelse af at man er sin egen krop, og en stolthed ved denne krop, dette egne, dette uundgåelige. Det er derfor ordet selvbevidsthed bliver relevant

9 Selvbevidsthed forstås her som evnen til at kunne se sig selv uden frygt og uden skam. Begrebet selvbevidsthed kan illustrativt relateres til dyden megalopsychia hos Aristoteles. 4 At være så fuld af sig selv, at man flyder over, og deler ud af sig selv til alt og alle. Og kropsbevidsthed er første forudsætning for en sund selvbevidsthed. Hav dog lidt mere kropslig stolthed! Jeg ser dem overalt, de mislykkede mennesker de mislykkede kroppe i deres mislykkede legemer. Jeg ser dem også når de på ubehjælpelig vis forsøger at redde deres forfaldne legeme. Overvægtige motionsløbere, vraltende af sted på deres stive ben. Komplet ude af stand til at færdes i deres legeme. Med andre ord: komplet ude af stand til at være den krop, de er. Man får helt ondt af de stakkels knæ og ankler, der oveni at skulle bære alt det overflødige menneskes overflødige vægt skal lide under den totale hjælpeløshed i forsøget på at bevæge sig. Det ser ikke sundt ud. Det er ikke sundt! Hverken mennesket eller bevægelsen.vi den vesteuropæiske kultur har ingen kropslig stolthed. Vi har masser af neuroser og usikkerheder angående vores krop, men disse er blot det modsatte udtryk for den manglende kropslige stolthed. Bodybuilderen, 5 der godt nok har en helt anden fremtoning end den overvægtige motionist, er udtryk for den samme menneskelige mislykkethed, der har mistet den kropslige bevidsthed. Den samme manglende kropslige stolthed. Den samme menneskekropslige degeneration. Den samme hæslighed. Det samme med anorektikeren. 6 Fordi kroppen er mennesket, og der derfor ikke kan skelnes mellem 4 Etikken, 1123a-1125b. Megalopsychia er i den danske oversættelse oversat til netop selvbevidsthed. 5 Jeg bruger udtrykket bodybuilder som fællesbetegnelse for alle der træner deres krop for kroppens skyld, og finder glæde og tilfredsstillelse ved deres veltrænede krop. Dyrkelsen af kroppen som billede. Det er således her en betegnelse for hele fitnesskulturen snarere end for den ekstreme bodybuilding. 6 På samme måde som med bodybuilder bruges anorektiker her nedsættende om en anden usund kropsbesættelse, besættelsen af den tynde krop. Og altså ikke den medicinske/psykologiske diagnose. personen og legemet, genfinder vi den samme mislykkethed i de tre forskellige tilfælde. Den usunde adskillelse af krop og selv fører til et forskruet kropsforhold manglende kropslig bevidsthed. Den overvægtige motionist mangler helt åbenlyst den stolte selvbevidsthed. At lade sin krop sig selv forfalde på den måde, er et åbenlyst udtryk for uduelighed. Den overvægtige flygter fra sin krop, men dermed fra sig selv. Hermed ikke sagt, at overvægtige ikke kan udtrykke accept af deres fede legeme. Man ser masser af den slags mennesker, der giver udtryk for og indtryk af at have fundet sig til rette i deres uduelige legeme. Men dette kan kun komme i stand ud fra en kultur, der tillader og legitimerer at adskille krop og selv. Den overvægtige ser ikke sin krop som et udtryk for sig selv! At mange overvægtige mennesker alligevel er dybt ulykkelige og lider af lavt selvværd, fortæller os blot hvad vi for længst burde have indset: Abstraktionen kan ikke opretholdes. Vores kropslige funderethed vores fundamentale kropslighed melder sig uafvendeligt. Et fedt og ubehjælpsomt menneske er den fede og ubehjælpsomme krop. På samme måde med bodybuilderen, dog med omvendt fortegn: Her flygter man også fra sig selv, men til legemet. Legemsbesættelsen er endnu et udtryk for manglende evne til at være sin krop. Bodybuilderen forsøger at redde sit lave selvværd, sin manglende selvbevidsthed, ved at bygge en perfekt krop eller rettere: et perfekt legeme. Igen opfattes legeme og selv adskilt. Når sjæl og legeme adskilles, muliggør man at den ene kan træde i den andens sted. Bodybuilderen opfatter sig selv gennem sit legeme, og forsøger at redde sig fra sin egen kropslige mislykkethed gennem et perfekt legeme og sit eget og andres beundrende blik kropsblinde menneskers beundrende blik! på dette legeme. Men det er en konstruktion, og klodset og kunstigt. Et klodset og kunstigt menneske er den klodsede og kunstige krop. Det samme gør sig gældende for den tynde og udsultede krop: Af mangel på kropslig bevidsthed, på selvbevidsthed, flygter man til legemet og prøver at finde kropslig styrke i det perfekte legeme. Og igen er opfattelsen af det perfekte legeme håbløst forstyrret. En tyndt og udsultet menneske 14 15

10 er den tynde og udsultede krop. Kropslig bevidsthed forekommer i dag kun som legemlig bevidsthed i en restdualistisk forstand, der uudtalt opfatter mennesket som noget andet end dets krop: Enten som flugt fra legemet som overflødigt eller som flugt til legemet som ornament. Ingen steder forventes legemet at stå i noget fundamentalt forhold til selvet. Ingen steder forekommer den sunde kropsbevidsthed, der har forstået den fundamentale erfaring, at vi hver især som de mennesker vi nødvendigvis er, er vores krop, at den menneskelighed vi hver især nødvendigvis har, er en kropslighed, og at kroppen ikke kan reduceres til legemet! Skønheden er som sagt i den stolte selvbevidsthed. Og den stolte kropsbevidsthed er en del af denne. Den stolte selvbevidsthed er aldrig anstrengt. Således er den stolte kropslighed heller aldrig anstrengt. Dette er mit ideal, min stolte idiosynkrasi: Den stolte krop er let, stærk og smidig, ligesom det menneske, der er den, er let, stærkt og smidigt. Og denne lette, stærke og smidige krop (og dermed menneske) er en forudsætning for den lette, stærke og smidige tanke. Dette er mit skønne menneske! Vis mig dit! Uanset hvad må en vis naturlighed, lethed og elegance forudsættes i den skønne menneskekrop, en ligefrem overensstemmelse mellem legeme og person. Og en stolt bevidsthed om og accept af hvilken krop, hvilket menneske, man er. Lige så lidt som mennesker kan vurderes adskilt fra de kroppe, de er, lige så lidt kan kroppe vurderes adskilt fra de mennesker, de er. Det er derfor menneskelig skønhed ikke kan reduceres til naiv billeddyrkelse. Skønheden ligger i den uanstrengte, naturlige overensstemmelse mellem krop og menneske, i den stolte selvbevidsthed som krop og menneske. De smukkeste mennesker er derfor sjældent dem med de smukkeste legemer forstået som f.eks. de rigtige hofte-, talje- og brystmål eller de højeste kindben men de mennesker der udviser den sjældne ro og naturlighed, der kommer af den stolte selvbevidsthed og den stolte kropsbevidsthed. Endnu engang: Der er ikke tale om en hyldest af et bestemt fysisk kropsideal det ville netop blot være at skifte fokus fra sjælen til legemet. Der opfordres derimod 16 17

11 til en radikal omvurdering af hvad det vil sige at være menneske. At være menneske er ikke at tage del i et eller andet begreb om menneskelighed, at være et mere eller mindre fremragende udtryk for mennesket. At være menneske er lige netop at være sin krop sin menneskelighed som man bedst kan, og derfor hører den stolte selvbevidsthed til den stolte kropsbevidsthed. Selvet er kroppen, og kroppen er selvet, og derfor er selvbevidsthed også kropsbevidsthed.... At manglen på kropslig bevidsthed har haft alvorlige konsekvenser for tænkningen og kulturen burde være åbenlyst. Fordi vi har underkendt kroppen, har vi underkendt vores menneskelighed, hvilket bestandig fører kulturen og filosofien på afveje. Når man f.eks. forsøger at udvikle kunstig intelligens ved at få robotter og computere til at opføre sig mere eller mindre menneskeligt, og dette forsøg gang på gang mislykkes, er det fordi man har glemt kropsligheden. At få robotter til at efterligne mennesker er dømt til at mislykkes af den simple grund, at menneskekroppen mennesket er en i den kropslige enhed uløselig flerhed, 7 mens alle de ubehjælpelige forsøg på at udvikle kunstig intelligens har taget udgangspunkt i den idiotiske kropsfornægtende dualisme, der har forpestet tænkningen siden Sokrates. Følgelig forsøger man gang på gang at udvikle først den mekaniske del af robotten, der antages at modsvare legemet, dernæst at udvikle den kunstige intelligens computeren der antages at modsvare sjælen, og til sidst at få 7 Jeg benægter ikke at vi kan tale om forskellige menneskelige egenskaber, såsom evnen til at tænke rationelt, sanserne, menneskets motoriske evner, men brugen af begreber om menneskekroppen må ikke føre til opfattelsen af disse begreber fornuften, sansningen, drifterne som noget substantielt. Med udtrykket flerhed ønsker jeg at udtrykke, at alle disse begreber og deres antageligt tilsvarende menneskelige egenskaber og karakteristika hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden. Således kan man ikke isolere f.eks. tænkningen fra sansningen og drifterne. computeren til at styre robotten, præcis som fornuftsfetichisterne forestiller sig den autonome fornuft styrer viljen, der igen sætter kroppens lemmer i gang. Enhver der har oplevet sin egen kropslighed og taget denne fundamentale erfaring til sig Umberto Eco nøjes med at tilskrive den effekten af sine jeans! har straks indset det håbløse i den slags foretagender. Det er dermed med en vis portion foragt vi betragter alle disse videnskabsmænd og filosoffer der som mennesker, som kroppe, burde vide bedre! træde hinanden over tæerne af iver efter at være den første der leverer kunstig intelligens. Man kunne ønske sig at de til at starte med udviste en smule intelligens... Stærk og sund menneskelig intelligens funderet i en stærk og sund krop, som det sømmer sig for det kropslige menneske! Forsøget på at udvikle kunstig intelligens lider under, at man, for at det skal kunne lykkes, er nødt til enten at opfatte mennesket som en computer hvilket vil være at opgive menneskets menneskelighed eller gør computeren til en krop en helt igennem organisk funderet flerhed, og altså ikke en computer! Forsøget kan derfor kun være sundt under forudsætning af at man kapper relationen til mennesket: Dvs. at man enten bibeholder ideen om kunstig intelligens, men samtidig opgiver at bruge intelligens som en særlig menneskelig egenskab som udtrykkende menneskets menneskelighed! eller opgiver at kalde det kunstig intelligens, men i stedet robotter, der kan virkelig, virkelig mange af de ting vi ellers kun oplever at mennesker kan! Skulle det en dag lykkes at udvikle en robot der i alle henseender tænker, handler og oplever præcist som et menneske, er det nok snarere et tegn på at det endelig er lykkedes os at dressere os selv til at fortrænge vores kropslighed vores menneskelighed! end at robotten skulle have udviklet nogen form for menneskelighed. Ligeledes er det chokerende at se hvordan den vestlige verden lystigt taler om livsstilssygdomme, uden at dette fører til en kritisk vurdering af den vestlige tænkning! For livsstilssygdomme relaterer jo til kroppen, og den er noget helt andet end fornuften, synes 18 19

12 antagelsen igen at være. At vi i hobetal bliver syge af vores livsstil, der er funderet i den kultur vi tror at have funderet i fornuften og fornuftsbegreber at vores glorværdige kultur og livsstil ligefrem er ved at slå os ihjel får ikke alarmklokkerne til at ringe. I hvert fald ikke de rigtige alarmklokker. Vi giver os til at behandle det legeme, vi tror er sygt, og ændre de dårlige vaner, der er skyld i legemets sygdom. Men de relevante dårlige vaner findes ikke i dagligdagen, slet ikke i vores konkrete dagligdags behandling af vores legeme. De findes derimod i tænkningen, hele fundamentet for kulturen og følgelig dagligdagen. De hæslige mennesker, der findes til overflod i dag, er komplet ude af stand til at tage ansvar for deres tilværelse. Ude af stand til at tage ansvar for sig selv. Og dermed samtidig ude af stand til at tage ansvar for deres krop. Et skønt kropsligt menneske ville aldrig udarte og degenerere på den måde som vi overalt ser det i dag. Selvbevidste mennesker har ikke vaner, de har ikke brug for den tryghed man finder i vaner. Og følgelig heller ingen usunde vaner og livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme! Et menneske uden krop er et sygt menneske og den kropsfjendske fornuftsfetichisme er den egentlige europæiske livsstilssygdom! For at slå det fast en gang til: Der er ikke tale om et mens sana in corpore sano det ville netop være at opretholde en forkvaklet dualisme. Der er tale om den uundgåelige grunderfaring, at vi er vores krop. Vi er lige så forgængelige, lige så syge, lige så stolte, ligeså stærke som vores krop. Hav dog lidt mere kropslig stolthed, I kroppe! Når først folk har gjort den fundamentale erfaring af deres kropslighed til deres egen, står det dem frit for at være hvilket som helst menneske de lyster. Jeg kræver blot at de tilegner sig den grundlæggende forudsætning, for at kunne være de mennesker de er, på en skøn måde! 20 21

13 LØVEBRØLET I SMASKEN! Guds anden Søn 22 23

14 Jeg må danse for guderne Mine gode Herrer! Hvem er blandt os, om ikke Kristus, skulle jeg spørge fra nogen. Og svaret er altid at alting allerede kører på skinner mod druknedøden. Altså: Kristus er blandt os men gemmer sig godt. Vi skal danse langsommere og se ham! Tre tons filt, kobber og jern er ikke nok! Vi må tænke meget større. Jeg ser en lade fyldt og mere lys. Her kalder vi på gudernes tilgivelse, kom tilbage og bo i denne lade med mig! Blandt disse søjler af ædle metaller og træ og filt. Her, guder! Her skal vi bo sammen. Og min styrke skal gøre jer lykkelige. Æd jeres eget teflon, røvhuller! Vig bort, onde dæmoner! Her danser vi kun for guderne. Og ingen andre lukkes ind. Skyl dine p-piller ned med blødgører, og lad dine lunger bygge sine strukturer i bly. Lad din prostata blive grå og din sæd ufrugtbar. Her danser vi for guderne og din blege barfodede beskidte krop er ikke velkommen! Her prises den raske unge mand og hans udkårne. Hans holdning er ret, og han taler kun sandhed. Her elsker vi først og fremmest kobber, men også aluminium og sølv og solen og egetræer og jern. Vi bruger linolie og bolter alt sammen ved århundreder gammelt håndværk. Her bliver klamphuggeren udstødt, og guds røst som et ophidset dyrs voldsomme lydfrembringelse lader hans sjæl forkrøble helt. og dovenskab. Med jeres fjernsyn og totale mangel på at kunne tale. Tiden er knap og vi må arbejde hurtigt! Sådan er det når lortet brænder på. Der er ikke tid til at træde et skridt tilbage, nu må vi træde frem os gejstlige. Lad syvsoveren sove over sig og komme for sent til timen, lad ham brænde op i helvedes ild. Her må vi efterlade den som ikke kunne klare fremskridtet så mine børn atter skal se guderne gå på jorden. Farvel fader! farvel moder! Her gives intet for Københavns gader foruden hån og latter. Her er vi rasende over tingenes tilstand og når sindene er i kog kan de også koge over. Her kan vi ikke længere spise deforme grise opvokset på penicillin. Tiden er inde til fremskridt. Træd frem, noble herrer! Vig bort, onde djævle! Sluk dit fjernsyn og dans med mig så kærligheden kan begynde. Vi hylder alle guder, byder dem velkomne i vores stilhed med vores voldsomme armbevægelser og retter os i vores underkast. Her danser vi for at huske. Her er ingen gode nok og alting kan gøres bedre. Her er intet stille nok alt kan være tavst. Din syge hjerne er ikke velkommen, og kun det stille sind lukkes ind. Mennesket er intet dyr men et udyr eller gudelig. Udyrene udryddes som skadedyr, og tilbage står kun den som strammede ballerne og rettede ryggen. Her gives intet andet end voldsom kærlighed og krigerisk afstraffelse. Længe nok har i trættet mig. Nedværdiget mig med jeres dorskhed 24 25

15 Den virkelig sexgale drabs- og voldtægtsforbryder Træerne er mine ydre lunger, og jeg er en dræberhund. Dette er Løvebrølet fra Nord. Som skidt fra en spædekalv er min vrede rettet mod mine forældres generation disse verdens dovneste hunde pengegerrige, verdensfjerne, gudsforladte, tryghedssøgende, kropsfikserede skøgehunde. Glædeligt uvidende lever de i total forglemmelse. Selv hvad de så i fjernsynet i går har de glemt! Idioter! Sovende falder de i søvn og sover videre. Og de siger: Man skal orientere sig om verden. Og jeg svarer: ja! Den oversanselige! Orientere sig om verden det er din pligt at se tv-avisen Du kan tro nej. Her fra hvor jeg står, bliver verden skabt jeg har ikke tid til at orientere mig. Jeg synger i en rus af lykke, skaber mig og tvinger dig til det selv samme. I denne voldsomme rå verden lever I af røde pølser, trestjernet og koteletter, penicillin og anti-depressiver. Halvdelen af min familie æder lortet. Lad mig løsne dem fra smerten med denne knytnæve i smasken! Vågn op! Hvor svært kan det være at bygge et lille hus i Vestjylland eller på Lolland? Om det var mig der var færdig med at studere oldgræsk, skulle jeg kunne fortælle jer at jeg allerede boede der som 21-årig. Og at jeg havde en hund, og en jordkælder fyldt med lækre sager som syltede citroner og rabarbermarmelade osv. osv. Og jeg var allerede i gang med at plante de egetræer, som mine oldebørn skulle bygge deres huse af! Føj for satan hvor har I gjort det dårligt. Slaggerelskende sølvpapirforbrugende udyr. Ser I ikke at aluminium er et næsten lige så ædelt metal som kobber? I skulle lave skulpturer af det ikke slagger! Vig bort onde dæmoner! Jeg skal slå jer alle ihjel før i dræber min jord! Lad de kolde facts ligge, og lad os i stedet tale om mit raseri! Det største problem er jo at selv udyr som kaldes fornuftige ikke læser nok Rudolf Steiner, og ikke lærer nok af Joseph Beuys hensyn på de fantastiske metaller (Kobber, Jern, Zink, Guld osv.) og træ, sten samt filt. For findes der noget bedre? Det skulle da lige være den Oversanselige verden, men ud over den? Nej, det gør der ikke! Joseph Beuys Olivestone (prototype) Giv mig endelig ingen svampe eller amfetamin min hjerne er kogende syrer, den er brandfarlig og brænder snart sammen. Her i denne kamp mod den nærtstående vinterdepression. Vi danser, men det er ikke det vi er kommet for. Vi er her for at nedbryde og overskride. Lad Ahmad Fardid være vores læremester: He didn t mean to be funny or rude but disruptive and transgressive

16 Det hæslige menneske er ikke et helligt dyr som løven. Det ved ham, som har set mod solen. Som den fuldendte Gentleman fortæller os er det hæslige menneske gudsforladt. I den sunde og stærke sjæl tilbringer det raske legeme sin tid. Den hæslige er den som ikke er i stand til at modstå Ahriman, andre onde dæmoner og andre væsner. Nå! Vi er ikke kommet for at snakke Til sagen! I må ikke ødelægge jorden med hver eneste af jeres handlinger! I må ikke ødelægge børnene, som altid må påtænkes som engle der er nedsteget til jorden! Børn skal føres frem gennem en fuld udvikling. I fører dem gennem en fuld nedbrydning! Intet sted ser jeg et virkeligt tænkende menneske! Ser I ikke at disse engle er hellige som løven? Ser I intet? Den dovne hund, som er dig, er doven. Nok arbejder og fornøjer du dig hele dagen, men du laver virkeligt intet. Nok forbruger du en masse lort og spiser meget skidt, men du må ikke tro at du er andet end en doven hund. Du er en doven hund! Nok har du skabt alle verdens problemer, ved meget arbejde, men at være blind er at være doven! Vid det, din straf venter! Jeg er Den Gale Hund, og jeg er kommet for at skambide dig! I livet mellem døden og genfødslen venter Overhunden. Han vil lade dig føle al den smerte du selv har forvoldt! Således taler Guds anden Søn. Joseph Beuys Elements 28 29

17 Vi er ikke kommet for at danse! Hvis du vil underholdes bliver det i Bubbers saltsyrekar med mine hænder om din strube! Jeg holder dig under mens bedste 1 fortæller: Jeg elsker dig. Mennesket er en klaphat. Hvis det ikke blev underholdt skulle det slå sig ihjel. 2 Det ville væmmes over sit klamphuggeri. 3 Når jeg er vild 4 danser jeg hadets dans 5 og min partner dør. 6 Jeg er vild! Og John som han var 7 skal blive din død! 8 Det skal være gudernes retfærdige straf! 9 Klamphuggeri straffes pludseligt, og du skal aldrig vide hvor denne hånd kom fra! 10 Fejlagtighed er ikke dommen over de tidligere tiders handlinger. 11 Fejlagtighed: Når guds røst skælder dit ansigt er dette følelsen, 12 og hans kødhammer flækker dit fjæs og du husker du vidste, du 1 Der refereres til begrebet bedste i Snurre Snups Søndagsklub. 2 Mennesket tror at arbejde og underholdning er livets mening. Hvis mennesket mistet sit arbejde og ikke kan blive underholdt tror det at livets mening er forsvundet. 3 Der refereres til menneskets ganske livsførelse samt alt hvad mennesket frembringer. Væmmelsen er et klarsyn men mennesket ville ikke være i stand til at drage de rigtige konklusioner ud fra dette syn. Den rigtige konklusion ville være at forkaste klamphuggeriet og begynde det store og sande arbejde. 4 Når jeg er stærk og har opbygget mine sjælelige kræfter. 5 Jeg er i stand til at hade kærligt og lade mit had virke konstruktivt. 6 Jeg lader dig blive genfødt 7 Der refereres til John Mogensens opsamlingsplader eller klamphuggeri. 8 Du skal væmmes over klamphuggeriet og vende din ryg til det. 9 Retfærdig fordi du har vendt dem ryggen for lang tid. 10 Det raske menneske straffe sit medmenneske hver gang det handler forkert, det straffer som en gud, som et forbillede. 11 Nogle mennesker tror ikke at der findes fejl at fejl kun er en menneskelig vurdering som vi kan lægge på menneskelige handlinger, eller som noget vi kan tilskrive systemer til der ikke handler hensigtsmæssigt dette er en forkert opfattelse: Fejl kan også forstås som et begrebs uoverensstemmelse med sanseobjektet eller som fejlagtigt i gudernes øjne. 12 At du har handlet fejlagtigt viser sig som en følelse af fejlagtighed. gjorde alt forkert. 13 Du var den spasser der syvsovende danderede lortet af 14 dit dovne svin. 15 Den arbejdsløse 16 må ses som en sygdom som alkoholikeren, 17 som den syvsovende dagdriver, som klaphatten, som den underholdte. 18 Den sygdom hvor mod kuren er nakkeskuddet. Gudernes retfærdige straf! Den arbejdsløse, som 19 den arbejdende, er i dag vores største problem. 20 Disse to grupper af udyr må betragtes som roden til fordærvet 21 og alt det her skæmmende for øjnene 22 i gudernes øjne. 23 Og for bare lort kan du ikke se at de er flygtet 24. Her danser kun Satan! 25 Og I elsker det. 13 Forkert er menneskets primære måde at leve på. Det dovne menneske handler forkert i gudernes øjne. 14 Du udførte ikke det store og sande arbejde derfor var du doven og man kan sige du handlede forkert eller at du var en fejl. 15 Du var ikke i stand til at rette din kraft og give den retning 16 At et menneske lader sig betegne som arbejdsløs er selve sygdommen. 17 Alkoholikeren må ses som en sygdom fordi han skal bekæmpes, fordi han er doven. 18 Ham der lader sig underholde af andre. Han er en forbruger i hele livet. 19 Læses som ligesom (altså: Dem som arbejder og dem som tror de burde arbejde og lader sig kalde arbejdsløse). 20 Problemet er at det forkvaklede menneske tror det skal arbejde og tror det med dette arbejde udfører et virkeligt arbejde. De overser således det store og sande arbejde og de overser meget andet. 21 Disse to grupper udgør alle de ødelagte mennesker som er fortabte og lever i værens skygge. Tilsammen udgør gruppen alle dem som lader sig betegne som enten arbejdende eller arbejdsløs og derved helt overser at de er virkeligt arbejdsløse. 22 Dårlig arkitektur, dårlig kunst, grimme kroppe, osv. 23 I ser det tydeligvis ikke selv, men det gør jeg og guderne og fader til alle guder. 24 Guderne flygtede for ca år siden (Jesus var den sidste gud, der gik på jorden tidligere var der mange fx Zeus eller Thor) 25 Ved ikke at kæmpe lader i Ahriman og andre onde dæmoner træde ind i jeres væsen og bestemme over jeres udvikling. Således vil mennesket blive stadigt mere materialistisk om mindre åndeligt

18 Intet er godt, alt er galt Ren skabelse opstår ikke i indlevelse men i udlevelse. Klovnen som blot indlever sig, eller endnu værre klovnen som blot skildrer, er et kedeligt menneske og derved slet. Udlevelsen er den rene fremvisning i det ukendte land. Alt er på spil og intet er stemt. Men kun herved kan den rigtige stemning opstå. Den rigtige stemning er ikke be-stemt men er samklang. Hårdt arbejde venter altid, og det hårde arbejde må ikke misforstås som dovenskab. Dovenskab er almindeligvis det der betegnes som hårdt arbejde. Hårdt arbejde kræver livskraft et sjældent syn. Livskraften skal rettes. Ved denne manglende evne til at rette viser mennesket sig i dag som mindre end middelmådigt. Det viser sig som slet og uværdigt. Mangel på retning viser sig i det slappe legeme og i den slappe tanke. I den helt slappe livsførelse, som er det eneste synlige i dag. Hvad beder jeg om? Jeg beder om begribelse. Jeg beder om det ustemte. Om den ustemte begribelse. Jeg beder det middelmådige menneske, som er dig, om at begribe dig selv. Mennesket skal ikke meditere sig selv i døden. Det skal piske sig selv til livet. Og så skal det fortælle sit medmenneske: Gå ud i skoven og hæng dig!, skyd dig selv!, det skal ikke finde sig i det middelmådige menneskes dovenskab. Det skal ikke sige: Alkoholisme er også en sygdom. Det skal sige: Drik dig selv ihjel, dovne hund!. Det skal ikke sige: Depression er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på du har været stærk alt for længe, men: Du er ikke stærk nok og du aner ikke hvad styrke er eller gå en tur og kom tilbage når du er stærk. Jeg beder om at du fortæller dig selv, at du ikke er god nok, og at alt kunne være bedre hvis dovenskaben ikke herskede. Jeg beder dig se dine modstandere i øjnene til de ser væk. Fortæl dem at de havde en dårlig barndom, og at de derfor er dømt til at være dovne resten 32 33

19 af livet. Fortæl dem at der intet håb er for den der har bestemt sig selv. Fortæl dem at de med deres dovenskab trækker mig med ned og hvis der er et sted jeg ikke hører hjemme, så er det nede. Jeg hører til i højden sammen med min fader, fader til alle guder. Det store og sande arbejde Al udvikling sker langsomt, mennesket udvikler sig langsomt. Frigørelsen skete aldrig, kun forspillet og derefter kørte alt af sporet. En udvikling var ansporet, men blev afsporet. Mennesket magtede ikke at fremsætte dets retning. Intet er dårligt, men alt kan være bedre. Jeg er først og fremmest opbyggende, ikke nedbrydende. Og i nedbrydelsen er jeg kun konstruktiv. Og det som er dårligt, var ikke nødvendigt dårligt, men nu skal det være anderledes. Muligheden skal altid påtænkes i sin ubegrænsning. Kun mennesket er begrænset. De nuværende samfundsstrukturer er vores udgangspunkt, men endnu bliver deres funktioner tænkt begrænset, meget snævert. De store systemer skal omtænkes og omskabes. Mennesket skal ikke længere lade sig føre blindt. Det skal i alle praktiske henseender holde retningen for udviklingen. Ikke forstået som en snæver plan med endelige mål. At holde retningen må forstås sådan som: At overskue situationen i sin helhed, at kunne fornemme mulighederne og bestemt vælge blandt dem. Lade det komme til live som er ønskværdigt. Således at det, at holde retningen, altid er noget, som kun kan gøres i den konkrete situation. Det store menneske er i stand til at overskue gruppen, gribe ind i dynamikken og ændre den. Der er således intet fastlagt mål, men der bliver valgt en retning. At arbejde målbevidst er at arbejde ubevidst. Det bevidste arbejde er: I sin handlen at være klar over at handlingen foregår i en forandring, og at handlingen selv er forandring. I handlingen skal blikket ikke rettes mod målet, men mod selve handlingen. Således nås målet: Lad Lucifer, lysbæreren, skinne og arbejde i dit intellekt

20 Min Fader Som gud vil jeg løfte mig til mit fulde potentiale. Jeg byder andre guder velkomne i min bolig og ser i dem mit næste mål. Jeg siger: Jeg vil også være taknemmelig, jeg vil også være stærk, jeg vil også være stolt, jeg vil også opleve kærlighed, jeg vil også have mod, jeg vil også åbne mig helt. Ærbødigheden til min fader har jeg endnu kun udforsket overfladisk. Jeg har kun følelsen i mig, og kan ikke andet end at mærke den. Det er nok et underkast, men et underkast hvori jeg rejser mig. Hvori der er en styrke til at rejse mig helt. I mødet med verden bliver dette underkast til mit eget udkast. Lad mig gøre os stolte, siger jeg. Jeg kender ikke min fader. Kun i et svagt glimt ser jeg ham. Stil foran jer en voldsom styrke, som jeg kan love jer ville flænse jer, ville lade jer knække sammen hvis hans ganske væsen viste sig for os! Dette er min gud. Han bor også i mit hjerte! Dette er en fødsel ikke en død Jeg kaster idealer og håb over dette danske land de skal ramme dig som en let sommerbrise! Her er ingen skyld og skam. Kun tyskeren er skyldig! 1 Vi har meget i os af ham, men kun i det nedre. I den øvre natur er vi lette og lysende som birken der risler i vinden! Der renser vandet og kun med stille stolthed gør vildhaven ædel og smuk. Lad dit blod være birkevand og lad det stige dig til hovedet uden beruselsen! Her skal sjælens brønd brænde svagt og sikkert! Lad intellektet brillantslibes! Det klare lys trænger gennem alt dunkelt! Lad dine årer filtrere hundred liter vand på forårets første dag! Fyrre vintres dvale vækker tørst! Hvilke idealer, hvilket håb? At de ufødte må vide alt står til forandring! At intet er givet og alt kan blive anderledes! Thi dyd såvel som last beror på viljen! Lad os være mestre! Jeg, for mig, må gøre mit! 1 Der refereres til den eksistentielle skyld som bl.a Heidegger beskæftiger sig med. In der Philosophie wiederum steht, vor allem bei Heidegger, die sogenannte existenziale Schuld im Vordergrund. Für Heidegger aber auch für C.G.Jung in der Psychoanalyse und für Theologen, nur sprechen diese nicht von Schuld, sondern von Sünde gehört das Schuldigsein zur Seinsverfassung des Menschen. Nicht weil wir etwas tun oder unterlassen, sondern allein durch unsere Existenz sind wir schuldig

Erotische Armee Fraktion præsenterer:

Erotische Armee Fraktion præsenterer: Erotische Armee Fraktion præsenterer: M E S T E R V Æ R K Redaktion Erotische Armee Fraktion Oplag 70 Kontakt Erotischearmeefraktion@gmail.com facebook.com/mestervaerk Teksterne i dette magasin er omfattet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ham der P.E. Livet om C. C kigger sig i spejlet

Ham der P.E. Livet om C. C kigger sig i spejlet C 1 Livet var et skib, jeg gik ombord på i søvne. Jeg ville stadig sove, når det sank. Det sagde P.E. altid mens jeg var i live. Den lille lort fik ret. Irriterende - bare en lille smule. Jeg burde nok

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere