onsdag den 8. september 2010 kl på Rønde Gymnasium. 2. Godkendelse og underskrivelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde (vedlagt)

Transkript

1 Rønde, den 3. september 2010 Der indkaldes hermed til bestyrelsesmøde Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden onsdag den 8. september 2010 kl på Rønde Gymnasium. 2. Godkendelse og underskrivelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde (vedlagt) 3. Valg af formand og næstformand 4. Skolens økonomi 5. Forretningsorden for bestyrelsen (bilag) 6. Resultatlønskontrakt (bemærk 3 bilag) 7. Mødeplan for skoleåret (bilag) 8. Meddelelser, herunder Elevtal fra optællingen den Åbningsfesten den Eventuelt. Med venlig hilsen Per Knudsen Rektor

2 Bilag til pkt. 5 Udkast til forretningsorden for Rønde Gymnasiums bestyrelse Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 937 af 22/09/2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Rønde Gymnasium. Bestyrelsens opgaver 1. Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver: Den overordnede ledelse af den selvejende institution herunder o fastlæggelse af institutionens indsatsområder og strategi med afsæt i skolens målsætning 1 gang årligt o fastlæggelse af institutionens løn- og personalepolitik, o ansættelse og afskedigelse af rektor, o udpegning af intern revisor. o godkendelse af budget og regnskab o stillingtagen til institutionens organisation, såsom kvalitetssikring, regnskabsfunktion, intern kontrol, it-organisation og budgettering, Bestyrelsen er ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for institutionens drift, herunder for forvaltningen af det statslige tilskud, og bestyrelsen skal sikre, at: o Undervisningsministeriet får den information, der er fastsat i gældende lovgivning, o der følges op på afrapporteringer om institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på lang sigt. o der følges op på planer, interne og eksterne evalueringer, samt tages stilling til rapporter om institutionens uddannelsesresultater mv. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål, ved bl.a. at: o sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision og tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse, og o bestyrelsen har pligt til at gennemgå institutionens perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår herunder at godkende og vurdere budgettet og afvigelser herfra.

3 Bestyrelse, formand og næstformand 2. Bestyrelsen består af i alt 9 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret, jf. vedtægtens 4 6 om bestyrelsens sammensætning. Stk. 2. Bestyrelsen skal jævnligt drøfte bestyrelsens kompetenceprofil med henblik på at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne tilsammen har de kompetencer, der er nævnt i 5 stk. 2 i vedtægten. Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt de udefra kommende medlemmer, jf. vedtægtens 12. I tilfælde af formandens forfald overtager næstformanden de funktioner, der er tillagt formanden. Stk. 4. Rektor og vicerektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Vicerektor fungerer som referent. Stk. 5. Bestyrelsen kan i øvrigt tillade ikke-medlemmer at deltage i bestyrelsens møder i et nærmere angivet omfang. Informationsgrundlag 3. Det enkelte bestyrelsesmedlem har pligt til at sikre sig, at vedkommende besidder den information, der er nødvendig for at varetage bestyrelseshvervet. Stk. 2. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange at blive gjort bekendt med oplysninger vedrørende institutionens forhold, herunder ethvert dokument som bestyrelsesmedlemmet skønner nødvendigt for at varetage bestyrelseshvervet. Anmodning herom rettes til bestyrelsens formand. Stk. 3. Bestyrelsen kan i det enkelte tilfælde ved simpelt flertal beslutte, at bestemte dokumenter eller oplysninger ikke skal gives til et bestyrelsesmedlem, såfremt et sådan videregivelse er i strid med institutionens interesse eller væsentlige hensyn til tredjemand. Møder 4. Bestyrelsen fastsætter en mødeplan for 1 år ad gangen. Rektor udsender inden hvert møde en dagsorden til medlemmerne, ledsaget af skriftligt materiale som skal behandles på bestyrelsesmødet. Forslag til dagsorden drøftes med formanden inden udsendelse til bestyrelsesmedlemmerne. Et

4 bestyrelsesmedlem kan foranledige punkter sat på den skriftlige dagsorden. Punktet skal meddeles til formanden og rektor senest 7 dage før det fastsatte bestyrelsesmøde Stk. 2. Bestyrelsens møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Stk. 3. Der skal holdes mindst 4 møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom. Formanden indkalder i så fald til møde hurtigst muligt og senest inden 15 arbejdsdage. Stk. 4. Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. Stk. 5. Såfremt afholdelse af bestyrelsesmøde ikke kan udskydes uden væsentlig ulempe for institutionen, kan bestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning ved afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens og i dennes fravær næstformandens stemme afgørende. Stk. 7. Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning eller spaltning kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. 5. Bestyrelsesmøder har følgende faste punkter på dagsordenen: Godkendelse og underskrivelse af referat af forrige bestyrelsesmøde Opfølgning på beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde Skolens økonomi Eventuel beslutning om, hvilken information der skal videregives til institutionens medarbejdere og andre, samt hvorledes dette skal ske. Andre punkter som rektor eller bestyrelsen ønsker behandlet Beslutningsreferat 6. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af rektor. Tilsvarende gælder for beslutninger, der træffes ved afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Referatet skal angive bestyrelsens beslutninger og grundlaget herfor, herunder væsentlige oplysninger som ikke fremgår af det skriftlige materiale, hvortil der henvises i referatet. Stk. 2 Er et bestyrelsesmedlem eller rektor ikke enig i bestyrelsens beslutning, har vedkommende ret til at få sin mening ført til referat.

5 Offentlighed 7. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages for offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Stk. 2. I sager af fortrolig karakter har medlemmer tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens regler. Mødepligt, habilitet 8. Medlemmerne har pligt til at deltage i bestyrelsens møder. Stk. 2. Medlemmer, der er forhindret i at deltage i et møde, skal underrette formanden herom inden mødets afholdelse. 9. Et medlem skal underrette formanden, hvis der foreligger forhold, der kan give afledning til tvivl om medlemmets habilitet. Underretningen skal så vidt muligt gives inden mødets afholdelse. Bestyrelsen afgør, om medlemmet kan deltage i behandlingen af den pågældende sag. Arbejdsdeling mellem bestyrelsen og institutionens rektor og bestyrelsens tilsyn med rektor 10. Rektor har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen. Stk. 2. Rektor skal, jf. 24 stk. 2 i lov nr. 937 af 22. september 2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. påse: at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

6 Stk. 3. Rektor skal forelægge enhver disposition af væsentlig betydning for institutionens økonomiske eller driftmæssige forhold for bestyrelsen, forinden beslutning træffes. Endvidere er rektor forpligtet til at holde bestyrelsesformanden orienteret om alle væsentlige forhold. Stk. 4. Rektor varetager sekretariatsopgaver for bestyrelsen. Rektor udsender inden hvert møde en dagsorden til medlemmerne, ledsaget af skriftligt materiale som skal behandles på bestyrelsesmødet. Forslag til dagsorden drøftes med formanden inden udsendelse til bestyrelsesmedlemmerne, jf. 4, stk. 1. Stk.5. Rektor forelægger udkast til budget for bestyrelsen. Budgettet skal belyse institutionens drift, økonomi samt forventede investeringer. Stk.6. Rektor kan foretage investeringer og iværksætte udgifter inden for det af bestyrelsen godkendte budget. Stk.7. Lønaftaler med rektor (merarbejde, resultatløn etc.) forhandles af bestyrelsesformand og næstformand og godkendes efterfølgende af bestyrelsen. Stk. 8. Bestyrelsen bemyndiger rektor til at foretage ansættelse og afskedigelse af personale. Stk. 9. Rektor orienterer bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af personale. Stk. 10. Rektor indstiller til bestyrelsen forslag om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål. Ændring af forretningsordenen 11. Beslutning om ændring af forretningsordenen træffes af bestyrelsen med simpelt flertal. Vedtaget på bestyrelsesmøde den [xx dato]2010.

7 I bestyrelsen: Valdemar Smith Bente Stjernholm Annie Wernblad Vagn Larsen Vilfred Friborg Hansen Søren K. Lauridsen Martin Hansen Anne Mette Platz Astrid Helene Secher

8 Tiltrådt af rektor Per Knudsen

9 BILAG A TIL PKT. 6 Bilag til dagsorden: resultatlønskontrakt Med baggrund i Undervisningsministeriets Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt samt retningslinjer herfor af 17.juni 2010 (vedhæftet) foreslås nedenstående indsatsområder. Det forudsættes, at den endelige udformning af kontrakten aftales med rektor af bestyrelsens formand og næstformand. Forslag til indsatsområder: 1. Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering 2. Mindre fravær mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever a. Gennemførelsesprocent b. Elevernes fremmøde 3. Studieparathed a. Karaktergennemsnit generelt, i studieretningsprojektet og i almen studieforberedelse 4. Udbygge brugen af IT i undervisningen som et synligt strategisk indsatsområde 5. Synliggøre skolens uddannelses- og videnmæssige profil gennem styrkelse af skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund 6. Muligheder for effektivisering af den økonomiske og administrative drift gennem deltagelse i administrative fællesskaber

10 BILAG B TIL PKT. 6 BEMYNDIGELSE TIL AT INDGÅ RESULTATLØNSKONTRAKT SAMT RETNINGSLINJER HERFOR 1. BEMYNDIGELSE, FORMÅL OG KONCEPT Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskonceptet samme koncept som seneste år, men evaluering forud for maj INDHOLD AF RESULTATLØNSKONTRAKTEN Indsatsområder Måling af indsatsområder - generelt Rammer og anbefalinger for måling af de konkrete indsatsområder.. 15 Fratræden ØKONOMISKE RAMMER Generelt Specifikt for institutioner som udbyder AMU, HF-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning Bemyndigelse til at udbetale engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats 18 Pension ØVRIGE RAMMER, VILKÅR OG ANBEFALINGER Form og varighed Bestyrelsens opgaver i forbindelse med kontrakten Indberetning til Undervisningsministeriet Undervisningsministeriets tilsyn Offentliggørelseskrav Resultatlønskontrakter for øvrige ledere Tidsfrister YDERLIGERE INFORMATION OG KONTAKTOPLYSNINGER 22 Kontaktpersoner BEMYNDIGELSE, FORMÅL OG KONCEPT

11 Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt Undervisningsministeriet bemyndiger hermed bestyrelsen for hver af de adresserede 1 institutioner til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og institutionens øvrige ledere normeret i lønramme 32 eller højere. 2 Indgåelse af resultatlønskontrakt med øverste leder er obligatorisk. Hvis helt særlige omstændigheder gør, at institutionen ikke finder det muligt at udarbejde en resultatlønskontrakt, skal dette samt årsagen hertil meddeles Undervisningsministeriet senest en måned før fristen for indgåelse af kontrakten. Undervisningsministeriet bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale et engangsvederlag for eventuelt merarbejde eller en særlig indsats til både øverste og øvrige ledere. 1 Følgende institutioner kan med denne bemyndigelse indgå resultatlønskontrakt: Almene gymnasier Private gymnasieskoler Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Social- og sundhedsskoler Voksenuddannelsescentre Professionshøjskoler Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Ingeniørhøjskoler Erhvervsakademier 2 En institution kan anvende resultatlønskontrakter såfremt denne er bemyndiget fra Undervisningsministeriet til at anvende resultatlønskontrakter. Disse er udstedt i kraft af: Cirkulære om om aftale om chefløn, Cirkulære nr af 01/03/2010, perst. nr , udmøntet i overenskomster med efterfølgende bemyndigelser jf. AC-overenskomsten, Cirkulære nr af 01/10/2008 om overenskomst for akademikere i staten, perst. nr , GL-overenskomsten, Cirkulære af 1/10/2008 om overenskomst for Lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv., perst. nr , Ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (AC s forhandlingsområde), Cirkulære nr af 12/10/2007 om overenskomst for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (AC s forhandlingsområde), perst. nr , Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Cirkulære nr af 19/12/2006 om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, perst. nr , Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler, Cirkulære nr af 2004 om Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler, perst. nr Lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, perst. nr Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten) Forstandere og øvrige lederstillinger ved voksenuddannelsescentre (VUC). Cirkulære nr af 19/11/2009, perst nr Tjenestemandsansatte ledere ved voksenuddannelsescentre (VUC). Cirkulære nr af 19/11/2009, perst nr Stillinger som rektor ved erhvervsakademier, cirkulære nr af 26/06/2009, perst nr

12 For skoler med en grundskoleafdeling, kan ledere ved grundskoleafdelingen ikke omfattes af denne ordning. Denne bemyndigelse ophæver tidligere givne bemyndigelser til at anvende resultatløn og engangsvederlag. Med bemyndigelsen fastlægges de rammer og vilkår, inden for hvilke bestyrelsen uden konkret godkendelse fra ministeriet selv kan indgå aftaler om resultatløn med den daglige ledelse på institutionen. Formål med resultatlønskontrakten De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: understøttelse af dialogen mellem bestyrelse og ledelse om formulering af væsentlige kort- og langsigtede mål synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater over for medarbejdere, elever/studerende og omverden at være løftestang for lederen i forhold til prioritering af kontraktens mål i organisationen understøttelse af centrale uddannelsespolitiske målsætninger Formålene kan yderligere understøttes gennem fokus på samme strategiske mål i resultatlønsaftaler med institutionens øvrige ledere og lønforhandlinger med øvrige medarbejdere. Resultatlønskonceptet samme koncept som seneste år, men evaluering forud for maj 2011 Siden resultatlønsordningens introduktion på Undervisningsministeriets område i 2000 er ordningen løbende blevet revideret og udbygget. I forhold til de seneste års retningslinjer er der i nærværende bemyndigelse ikke tale om en ændring af det overordnede koncept. Forud for udsendelse af bemyndigelse og retningslinjer i maj 2011, forventes det at tage konceptet op til revision. Det vil bl.a. ske på baggrund af, at ministeriet indhenter og evaluerer en tilfældigt udvalgt

13 stikprøve af kontrakter med udløb hhv. 31. juli og 31. december Desuden modtager ministeriet i den sammenhæng gerne input fra institutionerne. 2. INDHOLD AF RESULTATLØNSKONTRAKTEN Indsatsområder Resultatlønskontrakterne skal fokusere på de strategiske indsatsområder, som bestyrelsen har valgt at prioritere særligt i institutionslederens arbejde det kommende år. Rammerne for bestyrelsens udvælgelse af indsatsområder er givet gennem følgende hhv. gennemgående obligatoriske-, uddannelsesspecifikke-, frivillige- samt institutionsspecifikke indsatsområder. A. Gennemgående obligatoriske indsatsområder: Bestyrelsen skal inddrage følgende 2 gennemgående obligatoriske indsatsområder: A1: Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering A2: Mindre fravær mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever/studerende B. Uddannelsesspecifikke indsatsområder: Afhængigt af institutionens udbud af uddannelser skal bestyrelsen inddrage en eller flere af følgende indsatsområder: B1: Studieparathed for institutioner med stx, htx, hhx og hf B2: Gennemførelse af aktivitet for medarbejdere fra virksomheder med under 20 ansatte for institutioner med AMU B3: Gennemførelse af AMU-aktivitet for institutioner med AMU i tilknytning til social- og sundhedsuddannelser B4: Prøvefrekvens for institutioner med AVU

14 C. Frivillige indsatsområder: Bestyrelsen skal udvælge mindst 2 af de 7 følgende indsatsområder: C1: Initiativer, der fokuserer på at højne elevernes/de studerendes/kursisternes faglige niveau, så de får de bedste forudsætninger for fortsat uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. C2: Initiativer, der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø. C3: Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund. C4: Initiativer, der sikrer målrettet kompetence- og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering. C5: Fokus på synlig ledelse, der sikrer fokus og forankring af institutionens formål. C6: Initiativer, der sikrer, at it-anvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde m.h.p. at udbygge brugen af it i undervisningen. C7: Initiativer, der effektiviserer den økonomiske og administrative drift, herunder administrative fællesskaber. D. Institutionsspecifikke indsatsområder Hver institution skal vælge 1-2 institutionsspecifikke indsatsområder. Disse kan vælges blandt de frivillige indsatsområder ovenfor, eller de kan være helt andre indsatsområder, som bestyrelsen finder relevante. Måling af indsatsområder - generelt For de udvalgte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats. Målene skal være præcise og gennemskuelige, så det også er tydeligt og forståeligt for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten evalueres. Det anbefales at vægte hvert mål, så særligt prioriterede mål har større prioritering for den samlede målopfyldelse og udbetalingsprocent. Såfremt bestyrelsen ønsker fokus på en langsigtet målsætning, som strækker sig over flere år, er der intet til hinder for dette. I kontrakten må et sådant mål da opdeles, så der fastsættes delmål i overensstemmelse med kontraktperioden. Vurderingen af målopfyldelse i den enkelte kontrakt kan kun afhænge af mål eller delmål opnået i kontraktperioden. Der kan ikke spares op eller udbetales på forhånd af næste års ramme. Det bør angives i kontrakten, hvis et mål er et delmål af en langsigtet målsætning.

15 Rammer og anbefalinger for måling af de konkrete indsatsområder Generelt anbefaler Undervisningsministeriet, at lederens indsats i så vidt muligt omfang vurderes på baggrund af objektive og systematisk indsamlede data, herunder data som institutionen i forvejen tilvejebringer, fx til ressourceregnskabet. Inden for dette udgangspunkt har bestyrelsen vide rammer for at bestemme, hvordan lederens indsats skal måles i kontrakten. Herunder følger dog konkrete rammer og anbefalinger for hvert af de obligatoriske indsatsområder. Ad A1: Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering Det anbefales at overveje, hvorvidt indsatsen skal måles i forhold til differentierede forberedelsesfaktorer og/eller mere principiel tilstedeværelse: Differentierede forberedelsesfaktorer. Indsatsen kan måles på, hvorvidt der lokalt aftales forberedelsesfaktorer, som er mere målrettet de enkelte læreres behov fx således, at der differentieres mellem nyuddannede og mere erfarne lærere, fagniveauer, forskellige undervisningshold eller parallelhold. Mere principiel tilstedeværelse. Indsatsen kan måles på, at en andel af øvrige opgaver, herunder forberedelse, løses på skolen i et vist antal timer med mindre andet er aftalt med lederen. Dette dokumenteres enten i institutionernes lokale aftaler eller ved lederens praksis. Bestyrelsen kan med fordel lade institutionens indberetning til ressourceregnskabet om lærernes arbejdstid indgå i grundlaget for vurderingen af lederens indsats. Ad A2: Mindre fravær mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever/studerende Indsatsområdet gælder fravær for både lærere og elever/studerende samt elever/studerendes frafald. Resultatlønskontrakten skal forholde sig til alle tre aspekter af indsatsområdet. Undervisningsministeriet anbefaler, at bestyrelsen vurderer, hvorvidt institutionens indberetning til ressourceregnskabet om elevfravær, ansattes sygefravær og elevers frafald kan indgå i grundlaget for vurdering af lederens indsats. Institutioner med handlingsplaner for øget gennemførelse skal inddrage handlingsplanen som måleværktøj.

16 Bestyrelsen kan med fordel lade institutionens indberetning til ressourceregnskabet om elevfravær, ansattes sygefravær og elevers frafald indgå i grundlaget for vurderingen af lederens indsats. Ad B1: Studieparathed Målingen af indsatsområdet skal følge retningslinjerne i bilaget Indikatorer for studieparathed. Ad B2 og B3: Gennemførelse af aktivitet for medarbejdere fra virksomheder med under 20 ansatte og Gennemførelse af AMU-aktivitet Lederens indsats bør måles via institutionens egen registrering af aktivitet. Bestyrelsen kan med fordel lade institutionens indberetning til ressourceregnskabet om AMU-aktivitet indgå i grundlaget for vurderingen af lederens indsats. Ad B4: Prøvefrekvens Indikatoren måles ved antallet af kursusdeltagere, der aflægger prøve. Bestyrelsen kan med fordel lade institutionens indberetninger til ressourceregnskabet om optag/tilgang samt eksamensresultater indgå i målegrundlaget. Fratræden Bestyrelsen bør ved kontraktindgåelsen have taget stilling til udbetalingsmuligheder i forbindelse med fratræden i løbet af kontraktperioden. 3. ØKONOMISKE RAMMER Bemyndigelsens økonomiske ramme for resultatløn for øverste leder: Antal årselever 3 /STÅ for professionshøjskoler og erhvervsakademier 4 Maksimal beløbsramme (aktuelt niveau) 3 Som indberettet ved seneste årsregnskab.

17 kr kr kr kr. > kr. Den samlede maksimale udbetaling af resultatløn må ikke overstige 25% af den enkelte øverste leders lønrammeløn inkl. varige tillæg fra cheflønpuljen. Da resultatløn ikke udgør en almindelig løndel, skal institutionerne ikke selv foretage pl-regulering af ovennævnte beløbsramme endsige af udmøntningssummen. Generelt Opmærksomheden henledes på, at der kan være regler i overenskomsterne, som skal følges i forbindelse med ydelse af engangsvederlag, dvs. i forhold til såvel resultatlønskontrakt som merarbejde. Institutionen skal afholde udgifterne til resultatløn inden for institutionens normale bevilling. Der medfølger således ikke yderligere bevilling med bemyndigelsen til at anvende resultatløn. Der er ikke fastsat øvre rammer for de øvrige lederes resultatløn, men resultatlønnen skal dog afspejle institutionens hierarki og opgavernes karakter, og niveauet skal fastlægges i respekt herfor. Det er i den forbindelse ministeriets forventning, at udbetalingen normalt ikke vil overstige 25% af lønrammelønnen inkl. varige tillæg. Eventuelle kontrakters økonomiske ramme samt udbetalingsprocenter for andre end den øverste leder vil være omfattet af ministeriets generelle løntilsyn. Specifikt for institutioner som udbyder AMU, HF-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning For at tage højde for den større administrative ledelsesopgave, der er forbundet med håndtering af årselever, der består af flere cpr-numre, kan institutioner med aktive udbud af AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning vægte årselever fra disse uddannelser jf. skema nedenfor. Øvrige årselever har vægten 1. 4 I perioden frem til 31. juli 2010 vil indplacering i resultatlønsordningens økonomiske ramme for erhvervsakademierne baseres på studenterårsværk (STÅ) for 2007, som senest udmeldt med ministeriets brev den 5. december 2008 vedrørende udviklingskontrakten.

18 Udbud Vægtning AVU 1,5 Hf-enkeltfag 1,5 Ordblindeundervisning 3 FVU 3 AMU 4 Bemyndigelse til at udbetale engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats Bestyrelsen kan i særlige tilfælde udbetale et engangsvederlag for eventuelt merarbejde/særlig indsats. Det er bestyrelsen, som tager stilling til omfanget og honoreringen af eventuelt merarbejde og den særlige indsats. Det forudsættes, at der er indgået en resultatlønskontrakt med lederen, og at merarbejde kun udbetales for aktiviteter, der falder uden for resultatlønskontraktens aktivitetsområder. Bestyrelsen kan udbetale følgende beløb til ledere for evt. merarbejde/særlig indsats (aktuelt niveau): Lønramme Merarbejde/ særlig indsats Det understreges, at engangsvederlag for særlig indsats eller for merarbejde er et redskab, som institutionen bør bruge i særlige tilfælde. Der er tale om et værktøj, som kan bruges til at belønne varetagelsen af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater. Således kan denne bestemmelse ikke bruges som belønning for almindeligt veludført arbejde. Ej heller kan bestemmelsen bruges til at skabe eller udligne lønmæssige forskelle internt i organisationen. Såfremt en bestyrelse vil honorere en leder, med hvem der ikke er indgået resultatlønskontrakt, med engangsvederlag for merarbejde eller en særlig indsats, skal dette forelægges særskilt for ministeriet. En sådan udbetaling kan ikke finde sted uden forudgående bemyndigelse. Det forudsættes, at det normalt er institutionens øverste leder, der tager stilling til eventuel honorering af merarbejde eller en særlig indsats for institutionens øvrige ledere. Professionshøjskolerne har med brev af 22. september 2008 modtaget en særskilt bemyndigelse til honorering af merarbejde/særlig indsats og er således for så vidt angår merarbejde/særlig indsats ikke omfattet af nærværende bemyndigelse.

19 Pension Der er mulighed for lokalt at aftale, at resultatlønnen og/eller engangsvederlaget skal være pensionsgivende. I så fald reduceres beløbet til udmøntning af resultatlønskontraktens ramme og engangsvederlaget for merarbejde/særlig indsats med pensionsprocenten. Nedenstående eksempel illustrerer forholdet mellem udmøntning og pensionsprocent. Udmøntning Pensionspct. Resultatløn ex. pension Pensionsbidrag , ØVRIGE RAMMER, VILKÅR OG ANBEFALINGER Form og varighed Resultatlønskontrakten skal være et-årig, og som udgangspunkt løbende fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år, dvs. følge skoleåret. For institutioner, der ønsker at overgå til kalenderår som løbeperiode for resultatlønsordningen, er dette imidlertid muligt. 5 Bestyrelsens opgaver i forbindelse med kontrakten Det er bestyrelsen, der bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakt med den øverste leder og til at indgå aftaler med institutionens øvrige ledere. Det forventes dog, at bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere videredelegeres til institutionens øverste leder. Ved kontraktindgåelse med den øverste leder fastlægger bestyrelsen efter dialog med lederen både aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og mål for lederens indsats. 5 For at komme ind i den rette kadence kan institutioner, der ønsker at ændre kontraktperioden til kalenderår, undtagelsesvis i overgangsperioden tegne en kontrakt, der løber over halvandet år fra 1. august til 31. december det følgende år. Da resultatlønskontrakter normalt maksimalt kan være et-årige, skal resultatlønskontrakten i den 1½ -årige overgangsperiode være formuleret således, at der vurderes den 31. juli med mulighed for udbetaling af den normale maksimale ramme og igen den 31. december med mulighed for udbetaling af 5/12 af den normale ramme. Der vil som udgangspunkt ikke kunne skiftes tilbage til skoleår.

20 Eksempel: En bestyrelse ved en institution med 980 elever kan vælge at indgå en aftale med en udbetaling på maksimalt kr. Derved skal målene i resultatlønskontrakten være opfyldt med 100% for, at der kan ske en udbetaling på kr. Hvis det vurderes, at de aftalte mål i resultatlønskontrakten er opfyldt med 80% vil lederen, i dette eksempel, skulle modtage kr. Efter endt periode drøftes det forgangne års resultatopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med lederen. Bestyrelsen træffer derpå beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen er alene bestyrelsens. Det forudsættes, at bestyrelsen aktivt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse, og at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. En udbetalingsgrad på 100 pct. forventes således kun i helt særlige tilfælde. For skoler med høje udbetalingsprocenter forventer Undervisningsministeriet, at der er progression i det følgende års målfastsættelse. Indberetning til Undervisningsministeriet Det er alene den økonomiske ramme og den endelige udbetalingsprocent for resultatlønskontrakten for øverste leder, som skal indberettes til Undervisningsministeriet. Eksempel på indberetning: Bestyrelsen ved institutionen med 980 årselever indberetter, at der er indgået en aftale med en maksimal udbetaling på kr., og på baggrund af bestyrelsens vurdering udbetales efter kontraktperiodens udløb 80 % af dette beløb, i alt kr. Indberetningen sendes til iaik2@uvm.dk. Anfør Resultatlønsindberetning i emnefeltet. Frister for indberetning: 1. september for institutioner, hvor resultatlønskontrakten følger skoleåret 1. februar for institutioner, hvor resultatlønskontrakten følger kalenderåret Institutioner, der pr. 1. januar 2011 har planlagt at overgå til finansår, bedes oplyse dette i indberetningen.

21 Undervisningsministeriets tilsyn Undervisningsministeriet vil med henblik på fortsat forbedring af resultatlønskontrakten og som led i det almindelige tilsyn bede et antal institutioner om indsendelse deres resultatlønskontrakter samt anden dokumentation for deres anvendelse af resultatløn efter kontraktperioden. Det vil på den baggrund vurderes, hvorvidt resultatlønskontrakten anvendes efter sit formål og i øvrigt overholder retningslinjerne. Ved konstatering af grov og gentagen mangelfuld eller uhensigtsmæssig anvendelse af resultatlønskonceptet vil konsekvensen være, at Undervisningsministeriet tilbagekalder bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakter på institutionen. Offentliggørelseskrav Resultatlønskontraktens indsatsområder og mål skal offentliggøres på institutionens hjemmeside. Baggrunden for dette er formålet om gennem kontrakten at tydeliggøre institutionens indsatsområder, mål og resultater over for medarbejdere, elever/studerende. Desuden anbefales det ligeledes at offentliggøre en status over de opnåede resultater ved periodens udløb. Resultatlønskontrakter for øvrige ledere Det anbefales generelt at anvende resultatlønskontrakter for hele institutionen for yderligere at understøtte formålene. Resultatlønsordningen begrænser ikke mulighederne for at anvende resultatbaseret løn i hele organisationen, såfremt det ønskes. Tidsfrister Eventuel udmelding af nye obligatoriske indsatsområder vil ske i løbet af maj måned Resultatlønskontraktens indgåelse: - Senest 1. oktober for institutioner, hvor kontrakten følger skoleåret - Senest 1. februar for institutioner, hvor kontrakten følger kalenderåret Indberetning til Undervisningsministeriet af aftalens økonomiske ramme og udbetalingsprocent efter endt kontraktperiode: - Senest 1. september for institutioner, hvor kontrakten følger skoleåret - Senest 1. februar for institutioner, hvor kontrakten følger kalenderåret

22 5. YDERLIGERE INFORMATION OG KONTAKTOPLYSNINGER Yderligere oplysninger og eventuelle aktuelle oplysninger vil fremgå af Undervisningsministeriets hjemmeside ( > For institutioner > Løn og ansættelse > Løn > Resultatløn) Generelt kan henvises til Finansministeriets vejledning om resultatløn i publikationen Effektiv opgavevaretagelse i staten, oktober Kontaktpersoner Resultatlønskontrakter generelt Fuldmægtig Mads Mikkelsen, tlf , mads.mikkelsen@uvm.dk Fuldmægtig Jacob Sten Jensen, tlf , jacob.sten.jensen@uvm.dk Økonomiske rammer Fuldmægtig Michael Rosenørn de la Motte, tlf , michael.rosenoern.de.la.motte@uvm.dk Indikatorer for studieparathed Undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmussen, tlf , Joergen.Balling.Rasmussen@uvm.dk

23 BILAG C TIL PKT. 6 Indikatorer for studieparathed En indikator fortæller pr. definition ikke den fulde sandhed om det emne, der indikeres om. Ingen indikatorer kan derfor benyttes ukritisk, især ikke indikatorer for komplekse forhold som fx studieparathed. Studieparathed i fortsættelse af en studieforberedende ungdomsuddannelse forudsætter studiekompetence samt evne og vilje til relevant anvendelse af studiekompetencen, herunder til at vælge og påbegynde den rigtige videregående uddannelse. Studiekompetence og studieparathed består af evne, lyst og indsigt i en række forhold af betydning for efterfølgende uddannelse. At give elever i studieforberedende uddannelser studieparathed forudsætter, at undervisningen og uddannelsen lykkes på en række parametre, og at eleverne desuden er parate til at udnytte de opnåede resultater til efterfølgende uddannelse. Vellykket undervisning og opnåelse af de ønskede resultater sker i kraft af skolens indsats, men ikke uafhængig af andre faktorer (omgivelserne). Hvis en skole i ressourcetildelingen og input i øvrigt kompenseres for de forhold i omgivelserne, som giver skolen dårligere forudsætninger for målopfyldelse end andre, kan der uden korrektion foretages vurderinger af målopfyldelse ved brug af ens kriterier. Hvis der ikke i skolernes input er kompenseret på denne måde, skal der foretages korrektion ved vurdering af målopfyldelse. Følgende 3 hovedelementer bør indgår i vurdering af elevernes studieparathed og skolernes indsats til bedre målopfyldelse: 1. Resultater af gennemført uddannelse - og forbedringer i forhold til tidligere 2. Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse - og forbedringer i forhold til tidligere 3. Skolens egen målfastsættelse for realisering af krav om studieparathed samt skolens egen kvantitative opgørelse af opnåede resultater.

24 Det er vigtigt, at der ikke udelukkende benyttes indikatorer for det simple output og outcome, men at der så vidt muligt indgår et mål for værditilvækst, således at der tages højde for eksterne faktorer, input og niveau ved indgang indgår et mål for positiv udvikling over tid indgår et mål for, hvordan skolen via kvalitetssystem (kvalitetshjul) foretager en systematisk indsats til forbedring af resultater. Ad 1. Resultater af gennemført uddannelse og forbedringer i forhold til tidligere: 1. Prøve- og eksamensresultater generelt 2. Resultat i studieretningsprojekt (stx, hhx, htx) / større skriftlig opgave (hf) 3. Resultat i almen studieforberedelse og studieområde Der kan med fordel tages udgangspunkt i institutionens indberetning til ressourceregnskabet samt data fra Databanken fra UNI-C på uvm.dk Ad 2. Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse - og forbedringer i forhold til tidligere 1. Overgangsfrekvenser til anden uddannelse (jf. Databanken fra UNI-C på uvm.dk) 2. Overgangsfrekvenser til beskæftigelse i den udstrækning skolen har kendskab hertil. Ad 3. Skolens egen målfastsættelse samt egen kvantitative opgørelse af opnåede resultater. De nærmere kriterier for dette punkt fastsættes af skolen selv. Jørgen Balling Rasmussen Lokal tlf.: Afdelingen for gymnasiale uddannelser

25 BILAG TIL PKT. 7 Udkast til mødeplan for bestyrelsen i skoleåret Tirsdag d kl Onsdag d kl Torsdag d kl Mandag d kl Tirsdag d kl.16.00

26 Rønde, den 8. september 2010 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 8. september 2010 på Rønde Gymnasium. Tilstede: Vilfred Friborg Hansen, Martin Hansen, Valdemar Smith, Vagn Larsen, Søren K. Lauridsen, Annie Wernblad, Astrid Helene Secher, Kathrine Pramgård Sand, Anne Mette Platz, Veronika Radl, Per Knudsen, Ingrid Rønne(til og med punkt 4 på dagsordenen) og Claus Jungersen(referent) Afbud: Bente Stjernholm Dagsorden: 10. Godkendelse af dagsorden 11. Godkendelse og underskrivelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde (vedlagt) 12. Valg af formand og næstformand 13. Skolens økonomi 14. Forretningsorden for bestyrelsen (bilag) 15. Resultatlønskontrakt (bemærk 3 bilag) 16. Mødeplan for skoleåret (bilag) 17. Meddelelser, herunder Elevtal fra optællingen den Åbningsfesten den Eventuelt. Ad 1: Dagsordenen blev godkendt. Ad 2: Referatet fra mødet d. 31. august 2010 blev godkendt og underskrevet af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer og rektor. Ad 3: Vilfred Friborg Hansen blev valgt til formand og Søren K Lauridsen blev valgt til næstformand.

27 Ad 4: Regnskabschef Ingrid Rønne udleverede bilag (Budget for Rønde Gymnasium for perioden 1. august til 31 december 2010, Spaltningsregnskab pr. 1. januar 2010 samt Resultat 2009 fordelt på Grundskole og Gymnasium) på mødet, hvoraf der fremgår at Rønde Gymnasium kan forvente et pænt overskud på ca kr. ved udgangen af hvilket er et langt bedre resultat end da Rønde Gymnasium var en privat selvejende institution. Det blev konstateret at udkantstilskuddet er vigtigt for skolens økonomi. Endvidere forbedrer de høje elevtal på 245 elever (heraf er 68 kostelever, 10 elever mere end oprindeligt budgetteret), økonomien. Ad 5: Forslag til forretningsorden. Kommentar til side 3 8. styk 2: Det aftaltes at denne paragraf udmøntes således at bestyrelsesmedlemmer giver skolen besked om afbud, skolen underretter formanden om eventuelle afbud. Referater af bestyrelsesmøderne skal offentliggøres på skolens hjemmeside, det blev aftalt at referaterne godt kunne offentliggøres under forbehold for forventet godkendelse. Ellers ville der gå unødig lang tid inden referaterne kan offentliggøres. Forslaget til forretningsorden blev godkendt, den underskrives på næste bestyrelsesmøde. Ad 6: Formanden og næstformanden blev bemyndigede til at forhandle den endelige resultatlønskontrakt inden den 1. oktober Rektor gav en begrundelse for at de 6 punkter anført nedenfor var udvalgt til indsatsområder (de 3 første punkter er obligatoriske). Indsatsområder: 7. Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering 8. Mindre fravær mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever a. Gennemførelsesprocent b. Elevernes fremmøde 9. Studieparathed a. Karaktergennemsnit generelt, i studieretningsprojektet og i almen studieforberedelse 10. Udbygge brugen af IT i undervisningen som et synligt strategisk indsatsområde 11. Synliggøre skolens uddannelses- og videnmæssige profil gennem styrkelse af skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund 12. Muligheder for effektivisering af den økonomiske og administrative drift gennem deltagelse i administrative fællesskaber Det blev foreslået, at resultatlønskontrakten for skoleåret drøftes i god tid i bestyrelsen, særligt mht. en langsigtet strategi på området. Ad 7: Nedenstående mødeplan for skoleåret blev aftalt: Tirsdag d kl.18.30

28 Onsdag d kl Torsdag d kl Mandag d kl Tirsdag d kl Vagn Larsen melder afbud d. 7. juni. Ad 8: Claus Jungersen uddelte et bilag der viste elevtallene pr. september 2010 samt udviklingen i elevtallene siden Der udspandt sig en debat om skolens muligheder for at rekruttere kommende elever. Det blev nævnt at transportmulighederne til Rønde Gymnasium skulle kortlægges Ad 9: Eventuelt På skolens hjemmeside offentliggøres bestyrelsens sammensætning, og hvem der har valgt bestyrelsesmedlemmerne. Kun formanden og næstformandens mailadresse og telefonnummer vil figurere på hjemmesiden. Mødet sluttede med en omvisning på skolen. Claus Jungersen