Lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler og eksterne aktører

Transkript

1 Lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler og eksterne aktører Skole- og dagtilbudsafdelingen Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Med folkeskolereformen følger et krav om en mere åben folkeskole, hvor skolerne i højere grad skal inddrage aktører fra det omgivende samfund. Dette medfører imidlertid ikke ændringer i folkeskolens nuværende retsstilling eller retspraksis i forhold til brugen af eksterne aktører eller i forhold til at gennemføre undervisningen uden for folkeskolens geografiske område. Materialet behandler derfor folkeskolernes nuværende retsstilling. Denne omfatter: Tilsynspligten med eleverne, herunder reglerne vedr. skolernes erstatningsansvar. Spørgsmålet om hvornår der er pligt til at indhente en børneattest. Reglerne, som kom i forbindelse med ulykken i Præstø, hvor en gruppe efterskoleelever kæntrede i en dragebåd. Specielt om anvendelse af frivillige. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

3 3 Tilsynspligten og erstatningsansvar Det er fastslået i praksis, at personer, der har børn under 15 år i deres varetægt, har en tilsynspligt. 1 Det har i denne sammenhæng ingen betydning, om der er tale om en lærer, en pædagog, forældre, instruktører mv. Tilsynet med eleverne påhviler skolen og starter 10 minutter før undervisningsstart og varer ved i hele skoletiden. Dvs. tilsynspligten gælder i den skemalagte undervisningstid samt i forbindelse med arrangementer mv., som skolen afholder. Tilsynspligten stiller ikke krav om lærerens konstante tilstedeværelse den kan også opfyldes ved forudgående instruktion af eleverne. Dog foreligger der et skærpet tilsyn, hvor undervisningen rummer særlige risikomomenter f.eks. kemi, svømning, fysik mv. Ved vurdering af tilsynets omfang lægges de konkrete forhold til grund, som f.eks. elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold, lokalets udstyr og indretning mm. Tilsynspligten påhviler folkeskolen, uanset om undervisningen bliver gennemført i eller uden for skolens geografiske område. Befordringen mellem skolen og det eksterne sted for undervisningen er også omfattet af folkeskolens tilsynspligt. 1 Ydereligere information se: BEK nr. 38 af 10/01/1995 og vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

4 4 Opfylder folkeskolen ikke sin tilsynspligt enten ved handling eller ved mangelfuld handling/undladelse over for eleven, pådrager folkeskolen sig et erstatningsansvar for den indtrådte skade. Ansvaret er et almindeligt culpa ansvar, hvilket betyder, at den tilsynspligtige skal kunne bebrejdes den skade, som er indtruffet. Hvorvidt den tilsynspligtige kan bebrejdes skaden afhænger af den konkrete situation, hvor den tilsynspligtiges handlinger eller undladelser stilles overfor, hvad en almindelig og fornuftig tilsynspligtig ville have gjort i samme situation. Findes der efter denne vurdering noget at bebrejde den tilsynspligtige, pådrager skolen sig et erstatningsansvar. Folkeskolerne i Norddjurs Kommune er selvforsikrer, hvilket bevirker, at de stilles som havde de en forsikring på det pågældende område: Erstatningsansvarsloven 20: Staten, en kommune eller en anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet, som om forsikring var tegnet jf. 19. Det følger af Erstatningsansvarsloven 19, at hvor skadelidte har en forsikring, der dækker for tingsskade og driftsskade, ifalder skadevolder ikke noget erstatningsansvar. Ovenstående har den retsvirkning, at hvis en 3. mand er ansvarlig for en skade på en ting eller driftsskade, og skolen er den skadelidte, frafalder 3. mands erstatningsansvar, fordi skolen er selvforsikret. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

5 5 Indhentelse af børneattest Formålet med en børneattest er at sikre, at der i skoler og andre institutioner ikke bliver ansat personer, der er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn. 2 Mere præcist handler det om at sikre, at disse personer ikke kommer til at have fast tilknytning til børn eller får muligheden for at have kontakt med børn. Børneattesten indeholder informationer om nedenstående straffelovsovertrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år. Skolerne har ved ansættelse af nyt personale pligt til at indhente en børneattest. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal hentes børneattest på personer, der skal fungere som ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, private børnepassere, klubpædagoger, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger, tale/hørepædagoger, skolepsykologer, vejledere ved ungdommens uddannelsesvejledning, skolesekretærer, pedeller, økonomaer, rengøringspersonale samt andet teknisk og administrativt personale herunder assistenter, vikarer og studerende i praktik. 2 For yderligere oplysninger, Lov nr. 520, 21/06/2005 som er ændret ved lov nr. 429, 29/05/2008 og Lov nr. 444,23/05/2012 samt BEK nr. 448 af 09/05/2012 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

6 6 Afgørende for vurderingen af, om der skal indhentes børneattest på en ekstern aktør, er graden af vedkommendes tilknytning til skolen. Af bekendtgørelsen fremgår det, at der skal være tale om fast tilknytning. Ved fast tilknytning er tænkt en varig beskæftigelse eller tilknytning til folkeskolen og dermed eleverne. Er der tale om et enkeltstående engagement, skal der ikke indhentes en børneattest. Er der tale om en kortvarig tilknytning til folkeskolen, skal der heller ikke som udgangspunkt indhentes nogen børneattest på vedkommende. Undtagelserne hertil er: 1. hvis personen 3 gange inden for en periode af 3 måneder, har været tilknyttet eleverne, eller 2. at personen inden for denne samme periode på 3 måneder har haft en uges sammenhængende tilknytning til eleverne. Er omstændighederne omfattet af undtagelsesbestemmelserne ovenfor, skal indhentelsen af børneattesten ske senest 3 uger efter, perioden på 3 måneder er udløbet. Indhentelsen af børneattesten kan i så fald både gælde den forudgående tilknytning og gælde for et evt. fremadrettet engagement. I forbindelse med naturlige pauser, som f.eks. sommerferie, orlov eller barsel skal der ikke indhentes nye børneattester. Ved indhentelse af børneattester skal skolen udpege en person, som skal modtage og beskytte oplysninger i forbindelse hermed. Skolen skal rekvirere en blanket hos Rigspolitiet, denne kan hentes på Blanketten udfyldes og returneres til Rigspolitiet, Kriminalregisteret, Børneattester, Polititorvet 14, 1780 København V. 3 3 Nærmere information om behandling og håndtering af børneattester er vedlagt i bilag 1 og 2. Ligeledes er blanket til indhentelse af børneattest vedlagt i bilag 3. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

7 7 Sejlads med elever Reglerne omfatter alt sejlads i erhvervsmæssig regi herunder er også sejlads med elever omfattet. 4 Reglerne gælder både store og små fartøjer, såsom kanoer, kajakker, robåde med videre. Det er folkeskolens ansvar, at sikkerhedsniveauet er i orden, herunder at udarbejde en sikkerhedsinstruks 5 for sejladsen sammen med ejeren af fartøjet. Af sikkerhedsinstruksen skal det blandt andet fremgå, hvor mange der er ude og sejle, hvilken rute man sejler, samt hvor lang tid man forventer, turen tager. Der foreligger et krav om, at alle passagerer/deltagere skal kunne reddes i tilfælde af, at der sker en ulykke på vandet. Hvorvidt dette krav forsøges opfyldt ved hjælp af redningsveste, følgebåd eller ved at aflyse sejladsen grundet vejrforhold er skolens ansvar og vurdering. Folkeskolen har en pligt til at tegne en ansvarsforsikring, når sejladsen forestås af en lærer eller en anden repræsentant for skolen. Folkeskolen bærer et objektivt ansvar for personskader i forbindelse med søulykker. Med objektiv forstås et ansvar man pådrager sig, uanset om der er noget at bebrejde læren, skolen eller anden fagperson med tilsynspligt. Undtagelsen hertil er tredjemands forsætlige handling, hvilket vil sige, at der er en udenforstående person, man kan bebrejde den indtrådte skade. Sker personskaden i forbindelse med en anden type ulykke end søulykke, er folkeskolen kun ansvarlig, hvis skadelidte kan godtgøre, at ulykken kan bebrejdes folkeskolen eller personer, som han er ansvarlig for, f.eks. en anden elev. For håndbagage bærer folkeskolen også et objektivt ansvar, når skaden sker i forbindelse med en søulykke. Er dette ikke tilfældet, skal folkeskolen også dække skaden, når skadelidte kan bevise, at hændelsen skyldes folkeskolens fejl eller forsømmelse. 4 For yderligere informationer se bekendtgørelse nr. 956 af 26/09/2012 om mindre fartøjer, der medtager op til 12 passagerer og bekendtgørelse nr. 963 af 28/09/2012, om besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer. 5 Retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks er vedlagt som bilag 4, mens bilag 5 indeholder en skabelon til udarbejdelse af sikkerhedsinstruks. Denne skabelon kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

8 8 Specielt om anvendelse af frivillige Der følger et arbejdsgiveransvar hos den, der har ret til at lede, instruere og føre tilsyn med arbejdets udførelse (dette ansvar følger af instruktionsbeføjelsen). Det betyder, at hvis folkeskolen har ansvaret for at varetage opgaver, som udføres af frivillige, så bliver folkeskolen ansvarlig for de frivilliges handlinger på samme måde som folkeskolen er ansvarlig for sine ansattes handlinger. I de situationer, hvor de frivillige er organiseret i en forening, som har instruktionsbeføjelsen, vil arbejdsgiveransvaret påhvile foreningen. Det giver sig selv, at frivillige ikke er ansat af folkeskolen. Dét, der ikke giver sig selv, er de konsekvenser, det har. F.eks. har de frivillige ikke en arbejdspligt, ligesom de heller ikke er omfattet af loyalitetspligten, lydighedspligten og tavshedspligten jf. forvaltningslovens 27. Konsekvensen af, at den frivillige ikke er omfattet af tavshedspligten i forvaltningsloven, er, at hvis det bliver nødvendigt at videregive personfølsomme oplysninger til den frivillige, så skal den berørte elev 6 give sit samtykke. Den frivillige er ligesom alle andre omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt. Det betyder, at den frivillige ikke uberettiget må videregive oplysninger eller billeder om en anden persons private forhold. Endvidere må man heller ikke som almindelig borger begå meddelelseshæleri dvs. videregive oplysninger om personers private forhold, som er fremkommet ved, at en offentlig ansat har brudt sin tavshedspligt. 6 I praksis bliver det elevens forældre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

9 9 Frivillige er underlagt den almindelige underretningspligt jf. servicelovens 154, når børn og unge er udsat for misrøgt i en sådan grad, at der er fare for deres sundhed og udvikling. Der er et lovkrav om, at der skal indhentes en børneattest, men der er ikke noget lovkrav om indhentelse af straffeattest. Frivillige er omfattet af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadeloven, hvis vedkommende udfører et arbejde, der er eller kan sidestilles med et arbejde som en almindelig ansat udfører. Det har i den forbindelse ingen betydning, hvorvidt der udbetales løn. Det betyder, at APV og AMO også skal omfatte frivillige og deres arbejde, ligesom arbejdsmiljølovens materielle bestemmelser også gælder for frivillige. Arbejdstilsynet har skrevet en særlig instruks, som beskriver retningslinjer for tilsyn med frivilligt arbejde, herunder hvilke krav der stilles til det formelle arbejdsmiljøarbejde, og hvordan arbejdsmiljølovens bestemmelser håndhæves. 7 Kommer en frivillig til skade, mens vedkommende udfører opgaver i kommunen, kan den frivillige være omfattet af arbejdsskadeloven og dermed kommunens sikringspligt. Endvidere kan de frivillige også være omfattet af kommunens ansvarsforsikring, hvis de under det frivillige arbejde forvolder skade på andre personer eller ting. Endelig er det også muligt, at den frivillige er omfattet af sine private forsikringer. Dette vurderes efter de almindelige danske erstatningsretlige regler. 7 For yderligere information se følgende link: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

10 10 Bilag: Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester Bilag 3 Blanket til indhentelse af børneattest Bilag 4 Retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Bilag 5 Skabelon til udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

11 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester!"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne angår, ikke har domme om sædelighedsforbrydelser mod børn bag sig. Denne vejledning indeholder retningslinjer for, hvordan du skal behandle børneattesten og oplysningerne i denne. Indhentelse af børneattester, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen af børneattesten. Reglerne er vedlagt som bilag 1. I. Børneattester 1. En blank (negativ) børneattest indeholder personoplysninger og skal derfor behandles på en sådan måde, at reglerne i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger ( persondataloven ) overholdes. Persondataloven indebærer bl.a. et krav om at sikre personoplysningerne mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab II. Opbevaring af børneattesten 2. En blank børneattest indeholder personens navn, adresse og cpr-nummer. Dette er såkaldte almindelige personoplysninger, som omfattes af persondataloven. Oplysningerne skal håndteres fortroligt. Derfor bør du efter modtagelsen destruere attesten, medmindre andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område eller frivillige foreningers interne disciplinærregler, kræver opbevaring af attesten. I så fald bør du kun opbevare attesten i det omfang, sådanne regler kræver det. Børneattesten skal i givet fald opbevares forsvarligt, så uvedkommende ikke har adgang til den, jf. afsnit IV om datasikkerhed. 3. Om videregivelse af personoplysningerne, se under afsnit III.

12 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 2 III. Videregivelse af oplysninger fra børneattesten 4. Videregivelse af oplysninger fra blanke børneattester er typisk ikke nødvendig for den modtagende institution, forening m.v. 5. Hvis videregivelse af oplysninger kommer på tale, bør det som hovedregel kun ske på baggrund af et samtykke. 6. Videregivelse af navn og adresse og oplysning om, at børneattesten er blank, kan dog ske uden samtykke, hvis du finder, at der er et konkret behov for det. Det vil fx være tilfældet, hvor oplysningerne videregives til forældre i en situation, hvor der kan være behov for at aflive rygter om den person, oplysningerne angår. Cprnummeret må ikke videregives. Selve blanketten må af samme grund heller ikke videregives. 7. Videregivelse af almindelige personoplysninger er reguleret i persondatalovens 5-6 og cpr-nummeret i persondatalovens 11. Persondatalovens behandlingsregler er vedlagt som bilag 2. IV. Datasikkerhed 8. Myndigheder, virksomheder, foreninger m.v., der modtager en børneattest, skal overholde kravene om datasikkerhed i kapitel 11 i persondataloven. Det centrale i persondatalovens kapitel 11 er, at den institution, forening m.v., der modtager børneattesten, har en pligt til at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysningerne fra børneattesten hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovens regler. Denne forpligtelse gælder selvstændigt for eksempelvis en hovedorganisation, der rent praktisk håndterer en børneattest på vegne af en lokal forening, dvs. som databehandler for foreningen. For offentlige myndigheder er kravene efter kapitel 11 udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsen og sikkerhedsvejledningen, som begge findes på under punktet Lovgivning. Med hensyn til private virksomheder, foreninger og andre private organisationer m.v. anbefaler Datatilsynet, at der i videst muligt omfang iværksættes de sikkerhedsforanstaltninger, som følger af sikkerhedsbekendtgørelsen og vejledningen.

13 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 3 Private virksomheder, foreninger og andre private organisationer m.v. skal som dataansvarlige være særligt opmærksom på følgende: når børneattesten tilintetgøres (slettes), skal det ske på en sådan måde, at materialet ikke kan misbruges eller komme til uvedkommendes kendskab, hvis der overhovedet opstår behov for at opbevare børneattesten, jf. afsnit II, skal opbevaring ske forsvarligt aflåst og således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne, hvis oplysninger fra børneattesten behandles elektronisk, skal det sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne, den afgrænsede personkreds, fx bestyrelsen eller direktionen, der har adgang til oplysningerne, fordi de deltager i beslutningen om ansættelse eller afskedigelse, skal have den fornødne instruktion om, hvordan oplysningerne skal behandles. V. Andre forhold 9. Bemærk, at bestemmelserne i persondataloven om oplysningspligt, den registreredes ret til indsigt i den registreredes personoplysninger og rettelse af ukorrekte oplysninger skal overholdes. Reglerne er optrykt i bilag 3.

14 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 4 Bilag 1 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). 36 har følgende ordlyd: 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk , stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen har følgende ordlyd: Stk. 2. Samtykke skal meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om, 1) hvilke typer oplysninger der må videregives, 2) hvem oplysningerne må videregives til, og 3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager. Stk.3. Samtykke bortfalder senest efter et års forløb.

15 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 5 Persondataloven Bilag 2 Behandling af oplysninger 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, 2) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale, 3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, 4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, 5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, 6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller

16 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 6 7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens 6 a. Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i 7 og 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 3. [ ] 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, 2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil eller 3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke.

17 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 7 Persondataloven Oplysningspligt over for den registrerede Bilag Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede skal den dataansvarlige eller dennes repræsentant give den registrerede meddelelse om følgende: 1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet. 2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. 3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.: a) Kategorierne af modtagere. b) Om det er obligatorisk eller frivilligt at besvare stillede spørgsmål samt mulige følger af ikke at svare. c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger. 29. Hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, påhviler det den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om følgende: 1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet. 2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. 3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.: a) Hvilken type oplysninger det drejer sig om. b) Kategorierne af modtagere. c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.

18 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 8 Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger, eller hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder heller ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. 30. Bestemmelserne i 28, stk. 1, og 29, stk. 1, gælder ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv. Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i 28, stk. 1, og 29, stk. 1, kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til 1) statens sikkerhed, 2) forsvaret, 3) den offentlige sikkerhed, 4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv, 5) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og 6) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder. Den registreredes indsigtsret 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

19 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 9 Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. [ ] Øvrige rettigheder 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Stk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.

20 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]!"#!"$! % &&&$!"$! Du har fra Rigspolitiet modtaget en positiv børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne angår, har en eller flere domme om sædelighedsforbrydelser mod børn bag sig. Denne vejledning indeholder retningslinjer for, hvordan du skal behandle børneattesten og oplysningerne i denne. Indhentelse af børneattester skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen af børneattesten. Reglerne er vedlagt som bilag 1. I. Børneattester 1. En positiv børneattest omfatter oplysninger om afgørelser (dvs. fældende domme m.v.) om overtrædelse af en række af straffelovens bestemmelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn. Børneattesten indeholder oplysning om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år. 2. En børneattest indeholder personoplysninger og skal derfor behandles på en sådan måde, at reglerne i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger ( persondataloven ) overholdes. Persondataloven indebærer bl.a. et krav om at sikre personoplysningerne mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab. Uberettiget videregivelse af oplysninger om seksuelle og strafbare forhold kan straffes efter såvel straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september 2004, som persondataloven. Der gælder iøvrigt en tavshedspligt for offentligt ansatte.

21 Side 2 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester II. Opbevaring af børneattesten 3. En positiv børneattest indeholder oplysninger om seksuelle og strafbare forhold. Der er derfor tale om følsomme personoplysninger. Den modtagende institution, forening m.v. skal udpege en person, der har til opgave at sørge for, at beskyttelsen af personoplysningerne i børneattesten sker inden for rammerne af persondataloven. Det ændrer ikke ved, at det er den enkelte institution, forening m.v. som sådan, der har det juridiske ansvar. 4. Du bør straks efter modtagelsen destruere selve børneattesten, medmindre andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område eller frivillige foreningers interne disciplinærregler, kræver opbevaring af attesten. I så fald bør du kun opbevare attesten i det omfang, sådanne regler kræver det. Børneattesten skal i givet fald opbevares forsvarligt, så uvedkommende ikke har adgang til den, jf. afsnit V om datasikkerhed. 5. Om overladelse og videregivelse af personoplysningerne, se under afsnit III og IV. III. Overladelse af oplysninger fra børneattesten 6. Det vil fremgå af den samtykkeerklæring (blanket), som den foreliggende børneattest er indhentet på grundlag af, at børneattesten udstedes til en bestemt institution, forening m.v. Personoplysningerne i børneattesten kan overlades til institutionens eller foreningens direktion, bestyrelse og særlige rådgivere (såkaldte databehandlere). Hvis fx ansættelses- eller afskedigelsesproceduren i en institution eller forening nødvendiggør, at direktionen eller bestyrelsen får kendskab til oplysningerne for at kunne behandle ansættelses- eller afskedigelsessagen vedrørende den pågældende person, er det berettiget at overlade oplysningerne til direktionen eller bestyrelsesmedlemmerne. En overladelse af sådanne oplysninger til andre medarbejdere inden for den pågældende forening, institution m.v. er også berettiget, hvis det er nødvendigt fordi den pågældende deltager i ansættelses- eller afskedigelsesproceduren. Det er også berettiget at overlade oplysninger til særlige rådgivere (såkaldte databehandlere). Et eksempel på en særlig rådgiver, som oplysningerne må overlades til, er en forenings hoved- eller landsorganisation; under alle omstændigheder er det den lokale forening, der har det juridiske ansvar for håndteringen af børneattesterne, og lands- og hovedorganisationens håndtering sker således på vegne af den lokale forening.

22 Side 3 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester IV. Videregivelse af oplysningerne fra børneattesten 7. Personoplysninger i børneattesten må ikke videregives uden for den kreds, der er beskrevet i afsnit III, uden udtrykkeligt samtykke fra den person, oplysningerne angår. 8. Et samtykke skal opfylde de betingelser, som fremgår af persondatalovens 3, nr. 8. Ved samtykke forstås herefter enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. Der gælder ikke noget formkrav til et samtykke. Der kan således være tale om såvel skriftligt som mundtligt samtykke fra den registrerede, ligesom samtykket også vil kunne gives digitalt. Da bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke, der opfylder lovens krav, påhviler den dataansvarlige (myndigheden, virksomheden, foreningen m.v.), må det dog anbefales, at et samtykke i videst muligt omfang afgives skriftligt. I kravet om et specifikt samtykke ligger, at samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det klart og utvetydigt fremgår, hvad det er, der meddeles samtykke til. Det skal af et meddelt samtykke fremgå, hvilke typer af oplysninger der må behandles, hvem der kan foretage behandling af oplysninger om den samtykkende, og til hvilket formål behandlingen kan ske. Heraf må bl.a. følge, at det må skulle fremgå af et meddelt samtykke, hvorledes oplysningerne må anvendes af tredjemænd, hvortil oplysningerne ønskes videregivet. I kravet om, at samtykket skal være informeret, ligger, at den samtykkende skal være klar over, hvad det er, vedkommende meddeler samtykke til. Det er den dataansvarlige (myndigheden, virksomheden, foreningen mv.), der må sikre sig, at der gives den registrerede tilstrækkelig information til, at den pågældende kan vurdere, hvorvidt samtykket bør meddeles. Der kan ikke indhentes et stiltiende eller indirekte samtykke. Et samtykke skal være en frivillig og udtrykkelig viljestilkendegivelse. Hvis disse krav er opfyldt, vil en person fx kunne give samtykke til videregivelse af oplysninger til forældre til børn, der bliver berørt af de konsekvenser, der måtte følge af, at der er modtaget en positiv børneattest. Et samtykke er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at oplysningerne kan videregives, idet det i øvrigt er et krav, at der er en saglig grund til videregivelse. 9. Der kan ikke indhentes samtykke til videregivelse uden for den kreds, der er beskrevet i afsnit III, på tidspunktet for indhentelsen af samtykkeerklæringen. Samtykket kan først gives efter modtagelsen af den positive børneattest.

23 Side 4 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester 10. Videregivelse af fortrolige og følsomme personoplysninger, er reguleret i persondatalovens 7-8, straffelovens 264 d og 152. Persondatalovens behandlingsregler er vedlagt som bilag 2. Forvaltningslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til en anden myndighed m.v. er vedlagt som bilag 3. Straffelovens regler om privatlivets fred, og den almindelige tavshedspligtsbestemmelse, er vedlagt som bilag 4. V. Datasikkerhed 11. Myndigheder, virksomheder, foreninger m.v., der modtager en børneattest, skal overholde kravene om datasikkerhed i kapitel 11 i persondataloven. Det centrale i persondatalovens kapitel 11 er, at den institution, forening m.v., der modtager børneattesten, har en pligt til at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysningerne fra børneattesten hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovens regler. Denne forpligtelse gælder selvstændigt for eksempelvis en hovedorganisation, der rent praktisk håndterer en børneattest på vegne af en lokal forening, dvs. som databehandler for foreningen. For offentlige myndigheder er kravene efter kapitel 11 udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsen og sikkerhedsvejledningen, som begge findes på under punktet Lovgivning. Med hensyn til private virksomheder, foreninger og andre private organisationer m.v. anbefaler Datatilsynet, at der i videst muligt omfang iværksættes de sikkerhedsforanstaltninger, som følger af sikkerhedsbekendtgørelsen og vejledningen. Private virksomheder, foreninger og andre private organisationer m.v. skal som dataansvarlige være særligt opmærksom på følgende: når børneattesten tilintetgøres (slettes), skal det ske på en sådan måde, at materialet ikke kan misbruges eller komme til uvedkommendes kendskab, hvis der overhovedet opstår behov for at opbevare børneattesten, jf. afsnit II, skal opbevaring ske forsvarligt aflåst og således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne, hvis oplysninger fra børneattesten behandles elektronisk, skal det sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne, den afgrænsede personkreds, fx bestyrelsen eller direktionen, jf. pkt. 6, der har adgang til oplysningerne, fordi de deltager i beslutningen om ansættelse eller afskedigelse, skal have den fornødne instruktion om, hvordan oplysningerne skal behandles.

24 Side 5 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester VI. Andre forhold 12. Bemærk, at bestemmelserne i persondataloven om oplysningspligt, den registreredes ret til indsigt i den registreredes personoplysninger og rettelse af ukorrekte oplysninger skal overholdes. Reglerne er optrykt i bilag Det bemærkes, at det inden for lovgivningens rammer er op til den institution, forening m.v., der indhenter børneattesten, at træffe beslutning om, hvorvidt en positiv børneattest skal have konsekvenser for den person, attesten vedrører.

25 Side 6 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester Bilag 1 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). 36 har følgende ordlyd: 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk , stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen har følgende ordlyd: Stk. 2. Samtykke skal meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om, 1) hvilke typer oplysninger der må videregives, 2) hvem oplysningerne må videregives til, og 3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager. Stk.3. Samtykke bortfalder senest efter et års forløb.

26 Side 7 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester Persondataloven Bilag 2 Behandling af oplysninger 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, 2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke, 3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller 4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Stk. 3. Behandling af oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold kan endvidere ske, hvis behandlingen er nødvendig for overholdelsen af den dataansvarliges arbejdsretlige forpligtelser eller specifikke rettigheder. Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden almennyttig organisation, hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller faglig art, kan inden for rammerne af sin virksomhed foretage behandling af de i stk. 1 nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller personer, der på grund af organisationens formål er i regelmæssig kontakt med denne. Videregivelse af sådanne oplysninger kan dog kun finde sted, hvis den registrerede har meddelt sit udtrykkelige samtykke hertil eller behandlingen er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, eller stk. 3. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt. Stk. 6. Behandling af de i stk. 1 anførte oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.

27 Side 8 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester Stk. 7. Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 kan endvidere gøres, hvis behandlingen af oplysninger sker af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser. Tilsynsmyndigheden giver tilladelse hertil. Der kan fastsættes nærmere vilkår for behandlingen. Hvor tilladelse meddeles, giver tilsynsmyndigheden underretning herom til Europa-Kommissionen. Stk. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke føres edb-registre med oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige. Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 4. Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

28 Side 9 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester Stk. 6. Behandling af oplysninger i de tilfælde, der er reguleret i stk. 1, 2, 4 og 5, kan i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i 7 er opfyldt. Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffedomme må kun føres for en offentlig myndighed.

29 Side 10 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester Forvaltningslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Bilag Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed

30 Side 11 Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. [ ] 31. I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysninger, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne.