Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Transkript

1 Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven: 166. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. En klage over en afgørelse om hjælp efter 83 og 84, stk. 1, kan først indbringes for det sociale nævn, når 1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og 2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling. Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Pkt. 34. Klagerådet skal følge udviklingen på området og - via samarbejdet med kommunalbestyrelsen - medvirke til, at opgaverne i praksis løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger. Kompetence Pkt. 35. Klagerådet skal drøfte, vurdere og videreformidle klager over tildeling og udmåling af hjælp efter servicelovens 83 og 84 samt over udførelsen af opgaverne. Klagerådets indstilling skal altid forelægges kommunalbestyrelsen. Rådet afgør derimod selv, hvilke af de indkomne generelle og konkrete spørgsmål vedr. personlig og praktisk hjælp mv., der skal forelægges for kommunalbestyrelsen. Klagerådet har ikke kompetence til at omgøre kommunens afgørelser. Men rådet kan ved forelæggelsen for kommunalbestyrelsen udtale kritik og komme med forslag til/henstillinger om ændringer af de konkrete afgørelser. Det forudsættes desuden, at klagerådet bidrager til den generelle udvikling på området gennem den dialog, der opstår mellem kommunalbestyrelsen og klagerådet. Klagerådet har mulighed for at tage alle spørgsmål på området op til vurdering - både spørgsmål af generel karakter og spørgsmål, der udspringer af konkrete sager. Klagerådet kan således beskæftige sig både med de kommunalpolitiske beslutninger om serviceniveau mv. og med kommunens tilrettelæggelse og udførelse af opgaverne. Klagerådets kompetence kan ikke henlægges til forvaltningen. Etablering af klageråd Pkt. 36. Kommunalbestyrelsen skal sørge for etableringen af klagerådet og kan i særlige tilfælde - fx på grund af kommunens størrelse - oprette flere klageråd. 1

2 Kommunalbestyrelsen skal drøfte spørgsmålet om oprettelse af flere klageråd med kommunens ældreråd. Hvis der etableres flere klageråd i kommunen, kan der eventuelt oprettes et samarbejdsorgan. Et sådant samarbejdsorgan kan alene have en koordinerende funktion, idet både de konkrete sager og generelle spørgsmål skal drøftes, vurderes og videreformidles af de enkelte klageråd. Valg Pkt. 37. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der mindst hvert fjerde år vælges medlemmer til klagerådet. Kommunalbestyrelsen og kommunens ældreråd fastsætter i samarbejde regler for, hvordan medlemmerne af klagerådet rent praktisk skal vælges. Sammensætning Pkt. 38. Klagerådet skal bestå af 3 medlemmer valgt af og blandt ældrerådets medlemmer, 2 medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer samt 1 medlem, der vælges af invalideorganisationerne i kommunen. Der skal vælges en stedfortræder for hvert medlem. Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt klagerådsmedlem. Da invalideorganisationerne kun deltager i klagerådet med 1 repræsentant, skal stedfortræderen for invalideorganisationernes ordinære repræsentant dog være knyttet personligt til denne. Klagerådet er kun beslutningsdygtigt, når det har den sammensætning, der er angivet i loven. Det er ved lovens vedtagelse forudsat, at alle medlemmer er til stede, hvis der skal træffes beslutning i forhold til konkrete sager. Medlemmerne af klagerådet repræsenterer henholdsvis kommunalbestyrelsen, ældrerådet og invalideorganisationerne. For at sikre klagerådets funktion, jf. punkt 34, skal stedfortræderne derfor indtræde i alle tilfælde af fravær blandt de ordinære medlemmer. Klagerådet vælger selv sin formand blandt de medlemmer, der er v algt af ældrerådet. Der er ikke i lovgivningen krav om, at der skal vælges en næstformand. Der er i lovgivningen udtømmende gjort op med, hvor mange medlemmer klagerådet skal bestå af. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke beslutte, at der skal udpeges flere politikere, der på skift kan indgå i klagerådet. Aldersgrænse Pkt. 39. Det fremgår bl.a. af retssikkerhedslovens 35, stk. 3, at det medlem til klagerådet, der vælges af invalideorganisationerne i kommunen, skal være under 60 år. Den nævnte aldersgrænse på 60 år har alene betydning på tidspunktet for valget af medlemmet. Fylder medlemmet 60 år i den periode, som pågældende er valgt til, vil medlemmet ikke skulle udtræde af klagerådet. Retningslinier for klagerådets virksomhed Pkt. 40. Kommunalbestyrelsen og klagerådet fastlægger i fællesskab de nærmere retningslinier for samarbejdet og for klagerådets virksomhed, herunder retningslinier for, hvor ofte klagerådet afholder møder, og om klagerådet eventuelt skal afgive en form for årsberetning til kommunalbestyrelsen. Kommunens ældreråd inddrages i disse drøftelser. Ældrerådet inddrages også ved fastsættelsen af retningslinier for, på hvilken måde klagerne skal have tilbagemelding dels om kritik, henstillinger og forslag, som klagerådet meddeler kommunalbestyrelsen på grundlag af henvendelser fra kommunens borgere, dels om kommunens reaktioner herpå. Ingen formkrav Pkt. 41. Der gælder ingen formkrav til de klager, som indbringes for klagerådet. Klagerådet har dog ikke pligt til at behandle anonyme klager. Formålet med klagerådet er, jf. punkt 34, at rådet skal følge området og samarbejde med forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Derfor skal alle klager forelægges klagerådet, medmindre den enkelte klager specifikt angiver, at klagen alene er henvendt til kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. Anonymiserede klager august 25,

3 Pkt. 42. Klagerådsmedlemmerne er underkastet tavshedspligt, og det er derfor ikke påkrævet, at klagerne behandles i anonymiseret form. Medlemskab af klagerådet Pkt. 43. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de medlemmer af klagerådet, der ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer. Samtlige sådanne medlemmer er i givet fald omfattet af en beslutning om vederlæggelse. I forbindelse med vederlæggelsen anvendes reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse. For de medlemmer af klagerådet, der er kommunalbestyrelsesmedlemmer, gælder reglerne i 16 i lov om kommunernes styrelse. Efter denne bestemmelse modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt et fast vederlag. Et medlem kan dog vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod at give afkald på en del af det faste vederlag. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om godtgørelse af udgifter. Der henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale hverv samt den tilhørende vejledning nr. 79 af 9. juli 2002 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale hverv. Udgifter, sekretariatsbistand mv. Pkt. 44. Udgifterne ved klagerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der også stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Som eksempel på, hvad sekretariatsbistanden kan omfatte, kan bl.a. nævnes formidling af indkomne klagesager samt disse klagesagers oplysning, udfærdigelse af dagsorden samt formidling af klagerådets indstillinger til kommunalbestyrelsen. Sekretariatsbistanden kan også omfatte juridisk vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden sørge for, at klagerådets medlemmer får de nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjælp efter servicelovens 83 og 84. Dette kan ske ved udarbejdelse af informationsmateriale, tilrettelæggelse af kursusvirksomhed og orienteringsmøder mv. Det forudsættes endvidere, at klagerådet modtager de informationer, der er nødvendige, for at de kan varetage de arbejdsopgaver, der er pålagt dem. Der er ingen begrænsninger for, hvem kommunalbestyrelsen udpeger til at varetage sekretariatsbistanden for klagerådet. Personen, der udfører sekretariatsbistanden kan dog ikke være medlem af klagerådet, og skal alene fungere i forhold til sekretariatsfunktionen. Forvaltningsloven Pkt. 45. Klagerådet er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Rådet har tavshedspligt og er omfattet af forvaltningslovens 28 med hensyn til at videregive oplysninger. Se Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 47, og Justitsministeriets "Vejledning om forvaltningsloven" (1986). august 25, 2009 Uddrag af retssikkerhedsloven: Klageråd 34. Kommunalbestyrelsen nedsætter et klageråd, der 1) 2) drøfter, vurderer og videreformidler klager over afgørelser om tilbud efter 83 og 84 i lov om social service, og følger udviklingen på området og medvirker til, at opgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger. Stk. 2. Klagerådet afgør, hvilke generelle og konkrete spørgsmål vedrørende personlig hjælp og pleje m.v. rådet vil forelægge for kommunalbestyrelsen. Klagerådet kan udtale kritik og foreslå ændringer på området. Socialministeren fastsætter regler for klagerådets behandling af klagesager, jf. 74. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for, at klagerådet får de nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjælpen som nævnt i stk. 1. 3

4 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afgør efter drøftelse med ældrerådet, om der er grundlag for at nedsætte flere klageråd. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.222 (LF ), 1/ ved ÆL.490 (LF ) og 1/ ved ÆL.410 (LF ). 35. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der vælges medlemmer til klagerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan medlemmerne skal vælges. Stk. 2. Klagerådet består af 1) 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd blandt dets medlemmer, 2) 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og 3) 1 medlem, der vælges af invalideorganisationerne i kommunen. Stk. 3. Det medlem, der vælges efter stk. 2, nr. 3, af invalideorganisationerne i kommunen, skal modtage social pension, være under 60 år og have fast bopæl i kommunen. Stk. 4. For hvert medlem vælges en stedfortræder. Stk. 5. Klagerådet vælger selv sin formand blandt de medlemmer, der er valgt af ældrerådet. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.392 (LF ) og 1/ ved ÆL.410 (LF ). 36. Kommunen betaler udgifterne ved klagerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de medlemmer af klagerådet, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal have diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse. august 25, 2009 Uddrag af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område: Behandling af klager over personlig og praktisk hjælp og pleje m.v. 9. Klage over en kommunes afgørelse om personlig og praktisk hjælp og pleje efter 83 og 84 i lov om social service skal ske til klagerådet, jf. 166, stk. 2, i lov om social service. Der er ingen klagefrist. Klagerådet sender sin indstilling i sagen til kommunalbestyrelsen, der giver klageren besked om kommunalbestyrelsens afgørelse ud fra klagerådets indstilling. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1, 3. pkt., kan indbringes for de sociale klagemyndigheder efter de almindelige regler. Klagefristen er 4 uger, jf. lovens 67. Stk. 3. Klage til de sociale klagemyndigheder, jf. stk. 2, indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender straks klagen videre uden at genvurdere, idet kommunalbestyrelsen med den ny afgørelse på baggrund af klagerådets indstilling har foretaget en genvurdering efter lovens 66. Hvis der er nye oplysninger i klagen, skal der dog foretages en ny genvurdering, inden klagen sendes videre. Stk. 4. Kommunen skal i afgørelser efter 83 og 84 i lov om social service oplyse, hvor klagen skal sendes til. Uddrag af vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område: Pkt Der gælder særlige regler for behandlingen af klager over afgørelser om personlig og praktisk hjælp efter 83 og 84 i serviceloven. Klagerne skal behandles i klagerådet, og der gælder ingen klagefrist for klagerådets behandling af klagen. Kommunalbestyrelsen genvurderer sagen, når klagerådet har givet en indstilling i sagen. Hvis kommunalbestyrelsen herefter ikke giver klageren medhold, skal klagen straks sendes videre til det sociale nævn uden yderligere genvurdering. Kommunalbestyrelsen skal dog genvurdere sagen inden den sendes videre til det sociale nævn, hvis der kommer nye oplysninger i sagen, efter klagerådet har afgivet sin indstilling. De særlige regler om genvurdering af afgørelser om personlig og praktisk hjælp findes i 5 i retssikkerhedsbekendtgørelsen. 4

5 august 25, 2009 Pkt Det sociale nævn er 1. klageinstans for de afgørelser, som efter 16 i retssikkerhedsbekendtgørelsen kan påklages til det sociale nævn. Der gælder dog en undtagelse for så vidt angår klager over afgørelser om hjælp efter servicelovens 83 og 84, hvor klage over kommunens afgørelse skal ske til klagerådet. (Se punkt 323) Pkt Kommunen skal efter 34 og 35 i retssikkerhedsloven sørge for, at der er et klageråd, hvortil alle ansøgere og modtagere af tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. kan klage over afgørelser efter servicelovens 83 og 84. Klagerådet skal vælges mindst hvert fjerde år. Klagerådene er selvstændige forvaltningsmyndigheder. De skal derfor følge reglerne i forvaltningslovens 28 med hensyn til at give oplysninger videre. I 35 og 36 er der regler om valg af medlemmer til klagerådet, om at kommunen betaler udgifterne, og om diæter m.v. Disse regler er beskrevet i Socialministeriets vejledning om servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp. Pkt Personer, der varetager offentlige hverv, hvad enten hvervet er varigt eller forbigående, lønnet eller ulønnet, frivilligt eller pligtmæssigt (ombud), og hvad enten det beror på beskikkelse eller valg, har også tavshedspligt. Medlemmer af kommunalbestyrelser, medlemmer af handicapråd og medlemmer af ældreråd, klageråd og af forældrebestyrelser i dagtilbud er således omfattet af reglerne om tavshedspligt, og det gælder også for beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen og i de sociale nævn. Også stedfortrædere for ovennævnte personer har tavshedspligt. Efter forvaltningslovens 27, stk. 3, kan en myndighed bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som myndigheden uden at være forpligtet til det giver pågældende. Reglen bruges typisk i forhold til forskere og andre, som ikke i forvejen har tavshedspligt, og som til deres forskning har brug for fortrolige oplysninger. Bestemmelsen kan også bruges over for skolepraktikanter, der ikke som studerende og elever er omfattet af tavshedspligten. Pkt Oplysninger må som hovedregel ikke gives videre til en anden selvstændig forvaltningsmyndighed. Selvstændige forvaltningsmyndigheder er ministerier, direktorater, statsforvaltninger, kommuner, regioner, de sociale nævn, beskæftigelsesankenævn, Ankestyrelsen, selvejende institutioner med aftale med en kommune, den enkelte folkeskole m.v. Hertil kommer administrative organer, der ved lov har fået en selvstændig kompetence, jf. forvaltningslovens 28, stk. 6. Der er kun få instanser, på det sociale område som har en selvstændig kompetence. Det gælder for børn og unge-udvalget, ældrerådet, klagerådet og handicaprådet (retssikkerhedslovens 18, 30, 34 og 37 a). Disse instanser skal således følge reglerne i forvaltningslovens 28. Reglen gælder også, hvis det drejer sig om at udveksle oplysninger med den kommunale forvaltning eller politiske udvalg i kommunen. 5

6 august 25, 2009 Uddrag af forvaltningesloven: Forvaltningsloven 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2, regler om tavshedspligt eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. 6

7 august 25, 2009 Forvaltningsloven 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. 21/02 07/BHR 7