NORSJYLLANDS SKOVDISTRIKT

Transkript

1 1 NORSJYLLANDS SKOVDISTRIKT For hele distriktet gælder at: Alle sten- og jorddiger i og omkring skovene, er fredet og beskyttet efter MUSEUMSLOVENS 29 a. Der findes uden tvivl en del både større og mindre diger, som endnu ikke er indtegnet på skovkortene med signatur. Vær opmærksom på, at disse diger ofte er af overordentlig stor kulturhistorisk interesse, og at beskyttelsen selvfølgelig også gælder for dem. Også de ledstolpesten, som eventuelt måtte stå i forbindelse med digerne skal betragtes som fortidsminder. På distriktet findes uden tvivl en stort antal gamle stenkister under skovvejene. Også stenkister skal betragtes og behandles som fredede fortidsminder. FORTSÆTTER Digerne holdes synlige, og må ikke yderlig gennembrydes. Indberet diger, som ikke er registrerede til driftsområdet, så de kan blive tegnet med på skovkortene. Ledstolpesten holdes synlige. Stenkister er kun i meget begrænset omfang blevet registreret indtil nu. Men de er at betragte som fredede fortidsminder. På et tidspunkt skal alle stenkister gennemgås og behørigt registreres. Stenkisterne skal repareres, hvis de går i stykker, og ikke erstattes af rør.

2 2 FORTSAT Redningsvejen forløber gennem plantagerne, og bør betragtes som et fortidsminde, der dog ikke er ude af brug, men tvært imod bør holdes farbart, og bruges. Redningsvejen holdes farbar, idet mindste for fodgængere. Flere steder i beskrivelserne af højene, optræder ordet FM-sten. Stenen er en mindre granitsten, firkantet, fint forarbejdede, hvori der for oven er indhugget en krone, og derunder bogstaverne FM. FM betyder: Fredet Mindesmærke. Stenene blev opstillet af Nationalmuseet fra omkring slutningen af 1800-tallet, på de fortidsminder som ejeren frivilligt, ofte mod en mindre erkendtlighed, indgik overenskomst med Nationalmuseet om at lade frede. Ordningen ophørte i 1937 hvor Naturfredningslovens bestemmelser også kom til at omfattede fredning af fortidsminder. FM-stenene i sig selv, er, eftersom de er hen ved 100 år gamle, også at betragte som fredede fortidsminder. SKOV 1 til 10 eksisterer ikke.

3 3 SKOV 11a og 16 samt 11b og 12 11a samt 11b LÆSØ PLANTAGE, VEST og ØST De efterfølgende anlæg identificeret med SB. NR. - står nævnt i Nationalmuseers sognebeskrivelse, eller D.K.C. som det også hedder (Det kulturhistoriske Centralregister. ( under stednummer: , Vesterø sogn, Læsø herred, Hjørring amt. Lokaliteterne fra 1 til 23 er registreret af J. Brøndsted, udsendt af Nationalmuseet i De øvrige lokaliteter er kommet til, i løbet at 50-erne og 60-erne. Afsætningen for samtlige punkter er upræcis, idet punkterne blot er overført til skovkortet fra Nationalmuseets sognebeskrivelseskort i 1: Anlæggene kan, i de fleste tilfælde, ikke stedfestes præcist i terrænet. Det er ej heller forsøgt. 2/3 30 En række stenalderbopladser langs kystskrænten mellem afd. 2 og Flintplads. Fund af flintaffald og forskellige flintsager.

4 Om disse lokaliteter står nævnt, at det skulle være runde lyngklædte høje af forskellige dimensioner fra 0,5 x 8 m, og op til 23,5 x 18 m store. En gruppe lyngklædte høje ved Nordstranden, hvis ydre i høj grad minder om gravhøje. De hæver sig regelmæssigt toppede fra den plane lynghede, men de består, som det synes, af sand alene, og de er muligvis naturlige flyvesandsdannelser. Teoretisk kunne det imidlertid meget vel tænkes, at de repræsenterede en Enkeltgravsfolks bygd (jfr. Den under Læsø i alm. omtalte stridsøkse fra Læsø. Vished kan kun nås ved en fuldstændig gennemgravning af et antal af højene. Uanset om der er tale om Enkeltgravshøje eller ej, skal de ligge hen i fred. Men en arkæologisk undersøgelse ville da være spændende Depotfund af 18 flinteflækker. 3/ Om disse lokaliteter står nævnt at det skulle være runde lyngklædte høje af forskellige dimensioner fra 0,5 x 8 m, og op til 23,5 x 18 m store. En gruppe lyngklædte høje ved Nordstranden, hvis ydre i høj grad minder om gravhøje. De hæver sig regelmæssigt toppede fra den plane lynghede, men de består, som det synes, af sand alene, og de er muligvis naturlige flyvesandsdannelser. Teoretisk kunne det imidlertid meget vel tænkes, at de repræsenterede en Enkeltgravsfolks bygd (jfr. Den under Læsø i alm. omtalte stridsøkse fra Læsø. Vished kan kun nås ved en fuldstændig gennemgravning af et antal af højene. Højene ligger nu i plantage, men det samme gælder for dem, som for de øvrige Flintplads. Fund af flintaffald og forskellige flintsager.

5 5 13/ Om disse lokaliteter står nævnt at det skulle være runde lyngklædte høje af forskellige dimensioner fra 0,5 x 8 m, og op til 23,5 x 18 m store. En gruppe lyngklædte høje ved Nordstranden, hvis ydre i høj grad minder om gravhøje. De hæver sig regelmæssigt toppede fra den plane lynghede, men de består, som det synes, af sand alene, og de er muligvis naturlige flyvesandsdannelser. Teoretisk kunne det imidlertid meget vel tænkes, at de repræsenterede en Enkeltgravsfolks bygd (jfr. Den under Læsø i alm. omtalte stridsøkse fra Læsø. Vished kan kun nås ved en fuldstændig gennemgravning af et antal af højene : Mindesten, Læsøstenen. 2,4 x 0,7 ved grunden og 1,8 m høj, nærmest 3-kantet i formen. På siden der vender mod N er indhugget: HER FØDTES LÆSØ AF HAVET Opstillet i stor lysning. I gammel nåleskov. Højene ligger nu i plantage, men det samme gælder for dem, som for de øvrige. Stenen blev opsat i 1997, samtidig med plantør Børge Petersens 25 års jubilæum. Stenen står på det punkt professor Morten Hansen her beregnet sig frem til ifølge Læsøs tilblivelse og landskab, udgivet af GEUS Boplads. Grubekeramisk kultur Et lille flintfund Boplads, måske yngre stenalder , 39, 40 Bopladser. Mindre pladser med grubekeramisk kultur Boplads, rimeligvis fra dolktid.

6 Boplads fra dolktid. Gravninger i maj Boplads fra stenalderen. Gravninger i A Boplads fra stenalderen Stenalderboplads.

7 :3 Storedal anlægget. Anlægget består af jord/sandvolde, m høje og ca. 8 m brede. Anlægget er omtrent rektangulært, ca. 120 m langt, orienteret NNV-SSØ, og ca. 40 m bredt, idet dog Ø-siden er en smule længere end V-siden. NV- hjørnet stærkt beskadiget. Hvert af hjørnerne i SØ og SV, fremstår som runde, ca. 13 m i diameter, bastionlignende formationer, ligeledes volde af jord/sand, som ovenfor beskrevne. 10 til 12 m indenfor de N S-gående ydervolde ses 2 jord/sandvolde, noget kortere end hele anlæggets længde. Imellem den/i midten, endnu en vold, endnu kortere og meget udflydende. I omtrent en tredjedel af anlæggets længde fra S-enden er såvel Ø-volden som V-volden, samt de 3 volde indenfor, gennembrudt over strækning på ca. 12 m. Her løber en stil på tværs igennem anlægget. Henligger i klithede. Vandretursfolderens henvisning virker forvirrende Der bør slet ikke henvises til (8) Treklit, i forbindelse med skanseanlægget ved (7) Storedal. De 2 punkter ligger lange fra hinanden og har intet med hinanden at gøre. Anlægget ved Storedal bør have sin egen henvisning. Treklit er der ingen der kan finde alligevel, og man ved ikke hvad det er der skal ses på stedet. Tilstanden fin og bevares. I Jerup Wiis bog Kanoner, krudt og kugler, Læsø Museum 1998, står anlægget omtalt. Lokalt opfattes STOREDALANLÆGET, som en skanse fra napoleonskrigene. Men påstanden kan ikke bekræftes af de officielle kilder. Ifølge: CROQUIER af de siden AAR 1800 i Anledning af Krigene mod England anlagte SKANDSER og BATTERIER paa Kysterne af Sjælland, Møen Falster, Lolland, Fyen og mindre hosliggende Øer samt Nørrejylland. Hvert ledsaget med en kort Efterretning om visse opgivne Poster er der ingen skanseanlæg at finde på Læsø. CROQUIEN er et håndskrift som opbevares i Forsvarets Bygningstjeneste København, og skulle være fra Og croquien er brugt som grundlag for de kort der er gengivet i Egon Eriksen og Ole Frantzen: Dansk artilleri i Napolionstiden, København 1988 side 177 og 179. Ej heller i kortsamlingen findes der omtale af skanser på Læsø. Der kan sagtens have været skanser på Læsø alligevel, og STOREDALANLÆGGET kan have været et af dem. Det kan bare ikke bekræftes gennem de officiel kilder.

8 8 101 A Stenhuset. Hus bygget i 1930-ene. Omtalt som nr. 12 i vandretursfolderen. Trænger til en kærlig hånd. I klithede. 101 B, C og D 3 hummerhytter, hvoraf den midterste kun er en ruin. Omtalt som nr. 13 i vandretursfolderen. Tilstanden bevares. I klithede. 101 E Redningshus. Huset rummer udstilling om redningsvæsnet på Læsø og om stedets natur. Omtales som nr. 6 i vandretursfolderen. Flot. Tilstanden bevares. I klithede Fund af ravperler Boplads fra stenalderen, med fund af flint Boplads. Grubekeramisk kultur Flintplads med fund af flækkeblok, 1 skraber, nogle flækker og flintspåner og 25 Bopladser fra yngre stenalder, måske grubekeramisk kultur, evt. tragtbægerkultur :4 Mindesten. Groft udkløvet sten 45 x 20 cm i fladen og 1m høj. På siden som vender mod NNV er indhugget årstallet I klithede Stenen er til minde om plantningen af den første plantage i Højsande.

9 og 2 Om disse lokaliteter står nævnt at det skulle være runde lyngklædte høje af forskellige dimensioner fra 0,5 x 8 m, og op til 23,5 x 18 m store. En gruppe lyngklædte høje ved Nordstranden, hvis ydre i høj grad minder om gravhøje. De hæver sig regelmæssigt toppede fra den plane lynghede, men de består, som det synes, af sand alene, og de er muligvis naturlige flyvesandsdannelser. Teoretisk kunne det imidlertid meget vel tænkes, at de repræsenterede en Enkeltgravsfolks bygd (jfr. Den under Læsø i alm. omtalte stridsøkse fra Læsø. Vished kan kun nås ved en fuldstændig gennemgravning af et antal af højene.

10 10 12 NORDMARKEN :2 Sagnsten, Banstenen. Stenen ligger ca. 25 m fra kysten på 1½ m vand. Men ifølge Mads Lidegaard skulle stenen være 5 x 5 x 2 m stor. Stenen ligger således ikke på vort areal. Sagnet lyder: Stenen blev kastet af en jætte i Skåne, efter Hals kirke. Han blev vred da man byggede kirken, men stenen faldt lidt ud, da den faldt på nordsiden af Krimandsdal :5 Sagnsten, Lille Bansten. Jordfast, lys finkornet stenblok i strandkanten, lige på højvandslinien. 2,7 x 2,0 x 0,6 m. Stenen har en stor fordybning, hvori der tit står vand. Sagnet lyder: Vandet i fordybningen siges at have helbredende kraft. Om fordybningen i stenen fortælles: En lærer fra Hals, som var skæv (det vil sige krøbling), talte engang til folket ved denne sten og bad om Vorherres nåde over alle nødlidende og vanføre. En tilhører råbte da: Du glemmer de skæfe. Derover blev læreren så vred, at han huggede sin næve i stenen, så hullet fremkom D.K.C oplyser i 1987 at der ca. 30 m V for Banstenen fandtes lerkarskår og et par stykker bearbejdet flint. Genstandene formodes at være styrtet ned fra en boplads, beliggende under nuværende klitter. 16 BORFELD Intet at se. Ingen fortidsminder.

11 11 SKOV 13 DANZIGMAND OG BLØDEN HALE Ingen fortidsminder. SKOV 14 VESTERØ SØNDERLAND 182 A Hustomt. Fundamentet til et hus. Ikke besigtiget. Yderlige oplysninger modtages gerne.

12 12 SKOV 15 RØNNERNE :1 Saltkogeri, "Kaptajn. Mathiesen". En nærmest vinkelformet plateau (et omvende L), ca. 20 m i bredt 50 m i N-S, 40 m i Ø-V og. Noget forgravet og uregelmæssig i den N-ligste del. Plateauet flade ligger ca. 0,9 m over det omliggende terrænet, men med enkelte lidt hørere liggende partier. På den S-lige flade, på et område der måler 20 x 12 m, ses 6 parallelle stenrækker. Umiddelbart S for stenrækkerne, en vandfyldt dam, ca. 10 m i diameter. 20 m N for anlægget, en tilsvarende, lidt større dam. I området S og Ø for plateauet, et rektangulært flade ca. 38 x 21 m i indvendig mål, orienteret Ø-V, omgivet af en 0,4 m. høj og ca. 2,5 m bred jordvold, mod S, Ø og delvist mod N, der hvor arealet ikke grænser op til plateauet. Mod V og delvis mod N, er jordvolden afløst af en lav skrænt ind/op mod plateauet. Tilstanden ser fin ud og bevares. Men der bør lægges et slidlag på området mellem stenene og dammen S derfor, inden kreaturerne helt får trampet kanten til plateauet i stykker. Opmåling vedlagt. Græsklædt i strandegngsområde.

13 :637 Saltkogeri, "Dr. Bister" eller Doktorhave. Hele anlægget er orienteret NNØ-SSV, 215 m langt og hhv. 72 og 87 m bredt (Af nemheds grunde refereres kun til N, S, Ø og V i resten af beskrivelsen) Mod N, en rektangulær jorddige, ca. 4 m bredt og ca. ½ m højt. De ydre mål er 87 m i Ø-V og 75 m i N-S. På arealet indenfor jorddiget ses, i den N-lige del, 8 runde sænkninger, fra 4 til 10 m i diameter og ca. ½ m dybe. Favnende over de midterste 65 m af det S-lige digestykke, er tilbygget et tilsvarende jorddige. Det er halvbueformet, og strækker sig 20 m længere mod S. I midten, imellem det S-lige og det havlbueformede jorddige, et plateau, 25 x 20 m stort, som hæver sig ca. ½ m højere end jorddigerne. S herfor, S for en 12 m bred vandfyldt sænkning, endnu et rektangulært jorddige. Også det er ca.4 m bredt og ca. ½ m højt. De ydre mål er her 72 m i Ø-V og 108 m i N-S. Jeg er opmærksom på at vi ikke ejer hele anlægget. Men de hegn der findes hen over anlægget bør fjernes. Ellers er tilstanden helt fin og acceptabel. Men selvsåning og anden slørende opvækst bør med mellemrum ryddes fra anlægget og de nærmeste omgivelser. Se opmåling, som vedlægges, på hvilken der ses yderlig 2 fredede saltkogerier, nemlig 820:360 og 361. Græsklædt, hist og her med noget slørende opvækst. Endvidere rummer Rønnerne ca. 625 andre små saltkogerier, som dog langtfra alle ligger på vore parceller, og ikke vil blive opregnet særskilt her. Saltkogerierne holdes så vidt mulig synlige.

14 14 Der er 5 fredede sagnsten på Rønnerne. De ligger ganske vist ikke på vore arealer, men alligevel, og til almindelig oplysning kommer de her: 820: Sagnsten, Doktorsten eller Doktorens Sten. Oprindelig en 4 x 4 m stor stenblok, der nu et sprængt i en stor og flere mindre stykker, hvoraf den største måler 3 x 2,5 x 1,2 m. Historien er, at stenen var samlingssted for hyrdedrengene i gamle dage. Navnet har den fået efter doktor Bister, der forsøgte sig med saltudvinding. Ligger udenfor vort areal, 140 m Ø for Doktor Bister. 919:1 14 Sagnsten, Store Pigesten. 5,1 x 2,7 x 2 m stor. Ligger udenfor vort areal, midt på Kringelrøn, ved vejen til Hornfiskrøn. 919:2 15 Lille pigesten 3,5 x 3 x 1,6 m stor. Man siger: At to piger bjergede sig op på stenene, da gale tyre var efter dem. Eller: De to piger reddede sig op på stenene, da fremmede stude, fra et forlist skib, var kommet i land. Eller: Pigerne reddede sig op på stenene fra et pludseligt stigende hav, der skyllede ind over Rønnerne. Der er i øjeblikket usikkerhed om hvorvidt Lille Pigesten er stenen ca. 90 m N for Store Pigesten, på vejens Ø-side - en stor sten der er sprængt - eller om det er stenen ca. 140 m S for Store Pigesten, ligeledes op Ø.siden af vejen. Sagen vil blive undersøgt, og formentlig opklaret.

15 15 920:391 MA 32 Sagnsten. Saltstenen. Stenen måler 4,4 x 2 x 1,6 m. Ligger i vandet, ved Ebbevejen, lige S for Kringelrøn. I stenens V-side er en stor flad hulning, 0,5 x 1 m stor, hvor højvande og bølgeslag skyller vand op. Når vandet fordamper i solvarmen, bliver saltet liggende tilbage som skorper og kan høstes. 920: Sagnsten, Engelskmandens Grav. 2,5 x 2,4 x 1 m stor sten, som hviler på en mindre, hvorved der opstår et hulrum underneden. Det siges, at en engelsk sømand, der blev fundet druknet, skulle ligge begravet under stenen. Ligger på en stenfyldt strandvold, på S-kysten af Hornfiskrøn. SKOV 17 til 20 eksisterer ikke.

16 16 SKOV 21, 24 og SKAGEN PLANTAGE :1 Den tilsandede Kirke, Sct. Laurentii Kirke. Denne, Skagens gamle kirke, blev opgivet i 1795 på grund af sandflugten. Skibet blev delvist nedrevet, og i dag ses kun tårnet tilbage. Fint vedligeholdt. I klitområde. 24 HVIDE FYR 200 A Ingen fortidsminder. Men et flot fyr. Tilstanden bevares.

17 17 25 BYFOGEDSKOVEN :2 Mindesten. En dråbeformet, fint forarbejdet sten, 185 cm høj og 37 cm tyk. Bredden for neden 54 cm, i 40 centimeters højde 82 cm bred og øverst kun 32 cm bred. På toppen er udhugget en lille vase. Mindestenen er opsat på en sokkel af 3 flade firkantede sten, i størrelse mindre op ad til. Mindestenens forside, som vender mod V, er dekoreret med et hoved i profil (byfoged hr. Lunds, formoder jeg), samt sløjfer og løvguirlander, alt sammen forarbejdet i bronze. Under hovedet og imellem guirlanderne er følgende tekst indhugget: Tilstanden fin og bevares. CANCELLIERAAD OLE CHRISTIAN LUND BYEFOGED PAA SKAGEN MAN SATTE HAM DETTE MINDE FORDI HAN PLANTEDE Opstillet ved sti i åbent område.

18 18 SKOV 22 BUNKEN PLANTAGE 306 A Bunkers fra 2. verdenskrig, omtalt i vandretursfolderen under pkt. 17. Tilstanden bevares. SKOV 23 RÅBJERG PLANTAGE Ingen fortidsminder. SKOV 26 til 30 eksisterer ikke.

19 19 SKOV 31, 36 og ÅLBÆK PLANTAGE :1 Mindesten. Stenen er 225 cm høj. Det nederste stykke er firkantet tilhugget, 59 x 59 i fladen og 59 cm højt. Stenens øverste del er rund, 54 cm i diameter og med en afrundet top. En lille hulkel i overgangen fra det kvadratiske til det runde stykke. Det hele hviler på et fundament, 116 x 116 cm i fladen og 25 cm højt. På siden, som vender mod V, på det nederste, firkantede stykke er følgende tekst indhugget: GAARDBO BIRKS TINGBAKKE På den runde del af stenen, stadig mod V, ses hhv. 40 cm oppe, samt helt for oven, to 6,5 cm brede bånd indhugget rundt om stenen. Under det øverste bånd en oval forsænkning, 46 cm høj og 37 cm bred, i hvilken der, med ophøjet skrift, er udhugget en figur af to vægtskåle i balance med en krone oven over. Under den ovale forsænkningen ses indhugget: Opstillet på bakkedrag, i en 4 x 4 m stor indhegning, bestående af en tung jernkæde, ophængt på træpæle. Tilstanden fin og bevares. Gaardbo Birk og dets tingstedet blev oprettet i 1546 af Christian d. 3. Den 13. marts 1688 blev tingstedet flyttet til Aalbæk. Ved reskript af 23. juni 1797 blev Gaardbo Birk ophævet. Bakkedraget, hvor tingstedet havde været, blev fredet i 1891, og i anledning af fredningen, blev mindestenen rejst. Stenen er tegnet af en professor H. J. Holm, og rejst af godsejer, etatsråd Lars Jørgen Wendelboe Larsen, Gaardbogaard. Stedet omtales i vandretursfolderen for Ålbæk Plantage under pkt. 6. Kilde: - Artikel af C. Klitgaard i Vendsyssel Årbog A. P. Gaardboe, Historisk-topografisk Beskrivelse af Raabjerg Sogn. - Trap Danmark. oplyst af: Museumsinspektør Michael Ax, Skagen By- og Egnsmuseum og Hans Nielsen, Lokalsamlingen i Skagen.

20 A Hustomt, resterne af Sdr. Gaardboe. Tomten ses som en lille højning. S og V herfor anes nogle diger. Enkelte rester af murværk kan stadig erkendes. I stort græsklædt område. Tilstanden fin og bevares. Dette er resterne af før nævnte A. P. Gaardboes fødested. Han erhvervede selv ejendomme i 1855, og boede her da han forfattede sin grundige beskrivelse af topografi og kulturhistorie i Vendsyssel. Omkring 1880 solgte han ejendommen til (ligeledes ovenfor før nævnte) godsejer, etatsråd Lars Jørgen Wedelboe Larsen i forbindelse med udtørringen af Gårdbo Sø, hvorefter ejendommen forfaldt. Kilde: Se forrige side. Stedet omtales i vandretursfolderen for Ålbæk Plantage under pkt. 11.

21 B Gammel Gaardboe. Tomten skulle efter sigende ligge ca. 315 m SØ for Sdr. Gaarboe. I gammel nåleskov. I et større område, indenfor hvilket gårdtomten med nogenlunde sikkerhed må anses at være, bør der ikke finde nogen form for jordbehandling sted, før tomten er fundet. Derefter kan området indskrænkes til selve tomten. A. P. Gaarboe nævner i sin beskrivelse, at man endnu i midten af 1800-tallet kunne se rester at stedet her. Der henvises også til R. H. Kruses Nørdjyllands mærkværdigheder (Nationalmuseet), hvori ruintomten er beskrevet. I nyere tid er det ikke lykkedes at stedfæste tomten. Hvad der er fundet af keramik- og teglfragmenter kan ikke med sikkerhed dateres eller relateres til tomten. Kilde: Se ovenfor. Stedet omtales i vandretursfolderen for Ålbæk Plantage under pkt RÅBJERG MOSE Ingen fortidsminder. 37 VIDESLET ENGEN Ingen fortidsminder.

22 22 SKOV 32, 33 og TVERSTED PLANTAGE Her er i 1997 fundet mynter, der blev erklæret for danefæ Her er fundet en svensk kobbermønt fra SKIVERBAKKEN Her er i 1993 fundet mønter, der blev erklæret for danefæ. 34 SKIVEREN PLANTAGE Ingen fortidsminder. SKOV 35 TVERSTED RIMMER Fund af potteskår fra keltisk jernalder.

23 :6 SKOV 38 HIRSHOLMENE Kølpen. Båke Varde/Sømærke. Nærmest rund i bunden, 3,3 m i diameter. Men ellers pyramideformet op ad til. 1,9 m høj. Båken er bygget op, næsten udelukkende af strandsten, støttet af et indvendigt træstativ bestående af 4 skråtstillede, svære stolper omkring en lodretstående midterstolpe. Stenene er hist og her holdt sammen af cementmørtel. Af de søm som ses i træværket, og af cementen, anslås båken at være fra omkring Hirsholmen. Tilstanden fin og bevares. (Fin, især i forhold til båken på Græsholmen). 682 Stendiger. Der findes et utal af stendiger omkring husene på øen :4 Mindesten. Natursten, 120 x 80 cm stor. På den synlige flade, som vender mod N, ses indhugget: Joh Stenen sidder for neden i et stengærde. Stendigerne er at betragte som fredede, og bør holdes synlige - altså vegetationsløse. Tilstanden fin og bevares. Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 16 lyder: Verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. 682 A Bunker. 682 B Bunker.

24 C Klokkestablen. Bør, hvis altså ikke lige den fuldt ud var i brug, fredes. 682 D Anløbspladser for småbåde Kåser. I strandkanten, på begge sider af havnens anløbsmoles ses stadig anløbspladser for både. Stenene er ryddet, så der bliver sandbund der hvor bådene rammer bunden og land, og lagt som små moler ud fra land, med plads til 1 båd mellem hver. Kåserne er ikke større end til robåde. Græsholmen :5 Båke Varde/Sømærke. Nærmest rund. I bunden 3 m i diameter, foroven 0,5 m. Båken er 2,5 m høj, men toppen mangler. Båken er bygget op næsten udelukkende af kløvede sten, støttet af et træstativ bestående af 4 skråtstillede svære stolper omkring en lodretstående midterstolpe. Stenene er, næsten overalt, holdt sammen af cementmørtel. Hele båkens VSV-del er styrtet sammen. I modsætning til bårken på Kløpen, er tilstanden ringe, og den bør restaureres i samarbejde med Nationalmuseets restaureringsafdeling Kjeld Borch Vest og Jørgen Frandsen. De kløvede sten, som udgør byggematerialet, er næppe fremstillet til lejligheden, men er overskudsten/affaldssten fra den stenproduktion der har fundet sted på øen. Af de søm som ses i træværket, og af cementen, anslås bårken at være fra omkring 1880.

25 25 Deget :3 4 Skanse. Oprindeligt 4-sidet jordanlæg, orienteret med sine hjørner mod N, S, Ø og V. Hele SØ-siden samt det meste af NØ-siden er nu skyllet bort af havet. Skansen består af en firkantet vold omkranset af en grav. Målt langs gravens yderside er skansen 50 x 50 m stor. Graven er ca. 1,2 m dyb i forhold til det omgivne terræn. Voldkronen ligger 3,5 m over gravens bund og ca. 1 m over skansens indre plateau. Plateauet måler ca. 22 x 22 m. I midten af plateauet ses et stenfundament til en bygning, 10 x 10 m stor, hvis kælderbund ligger 1,3 m under plateauet. Adgangen til skansen findes midt gennem NV-siden. Her er graven delvist opfyldt og volden gennemskåret. 10 m NV for NV-siden og parallelt med denne, en 25 m lang stenmur med åbning i midten (adgangsvejen). I NØ-enden drejer stenmuren vinkelret mod SØ, ind til graven. Langs voldens yderside i SV ses stadig raster af de stenforstærkninger skansen har haft. Langs ydersiden af graven i SV en række sten samt rester at en redan. (Oprindelig var der 3 redaner, men de 2 andre er taget af havet.) Fredningen omfatter også to brønde, som ligger hhv. 20 og 27 m NV for skansen. Skansen er fra 1712 (færdig 1715), og anvendt i Store Nordiske Krig (Tordenskjold) og i krigen Kystskrænten synes at være forstærket med sten, så yderlig nedbrydning af skansen forebygges - og det er godt. Vegetationen er ganske kraftig, så det er vanskeligt at færdes og at få overblik. Men sådan nå det nok være. De to brønde skal findes frem og afmærkes, f. eks, med en rækværk omkring. I Nationalmuseets sognebeskrivelse kan læses, at Niels Engberg, i 1992 i samarbejde med S & N, lavede en lille prøvegravning i skansens plateau. Prøvegravningen viste, at skansen, ned til 0,5 meters dybde bestod af et lag af hånd- til boksernævestore strandsten, blandet med sort jord. Derunder og her stansede gravningen var der et lag af hovedstore sten. Genstande der blev fundet blev afleveret til Bangsbomuseet. Skansen er forstyrret at 4 tyske betonbunkers et på plateauet, et i hvert af hjørnerne i S og N, samt et enden for stenmurens N-hjørne. KILDER: Croquier af de siden 1800 i Anledning af Krigen med England anlagte Skanser og Batterier Paa Kysterne af Sjælland, Falster, Lolland, Fyn og mindre henliggende Øer samt Nørrejylland hvert ledsaget med en kort Efterretning om visse opgivne Poster. Skansebogen (Et håndskrift opbevaret i Forsvarets Bygningstjeneste. Fladestrand fæstning og by af Jens Ole Christiansen. Bangsbomuseets Forlag 1998 ISBN

26 26 517:2 Sagnsten Døde Anders. Ca. 150 m NV for Deget, en stor sten i vandet. Ses kun ved stærk lavvande. Stenen har fået sit navn efter en mand, Anders, hvis lig skyllede op på stenen. Anders lig skal være blevet begravet på Deget. Stenen ligger på søterritoriet, og er ikke vores men historien er god. Da Tordenskjold 1712 gik i gang med at befæste Deget, befalede han, at en del bønderkarle skulle føres til øen for at arbejde på skansen. En af disse hed Anders. Han var forlovet og skulle snart giftes. En dag ankom der nye arbejdere til øen, og en af dem var fra samme by som Anders. Den nyankomne fortalte Anders, at hans kæreste lå for døden. Anders gik derfor til den øverstbefalende og bad om frihed til at tage hjem, hvilket blev ham nægtet. Om natten deserterede han så, og da han var en god svømmer ville han svømme over til fastlandet. Det mislykkedes imidlertid, og efter et par dage fandt man hans lig ved den store sten, som derefter fik navnet Døde Anders.

27 27 SKOV 39 AREAL VED HULSIG Ingen fortidsminder. SKOV 40 eksisterer ikke. SKOV 41 og TVERSTED KLIT Ingen fortidsminder. 42 UGGERBY PLANTAGE I 1997 blev der fundet 2 kobbermønter fra 1700-tallet, som blev erklæret for danefæ I 1999 blev der her fundet vragdele af egetræ fra en mindre slup eller galease I 1993 blev der her fundet vragdele af et formentligt norsk sejlskib Fund af vragdele.

28 28 SKOV 43 og LILLEHEDEN PLANTAGE :2 49 Stenkiste grav. Kammeret er 145 x 90 cm stort, orienteret Ø-V og, 50 cm dybt. Kisten er sat af 3 bæresten i N, 2 i S, 2 i V og 1 i Ø. Én dæksten over Ø-delen af kammeret. Enkelte sten ligger løst i bunden af kisten. Stenkisten befinder sig i midten af en lav sænkning i terrænet, ca. 6 m i diameter. I kanten af sænkningen i SV-delen, står 3 sten, formentlig randsten. Endnu en sten ligger mellem stenkisten og randstenene. Eksemplarisk plejet. Tilstanden bevares. Henligger med græs og lyng, i stor lysning :3 Helligkilde og mindesten. Kilden fremtræder som et omtrent cirkulært vandhul på en lille forhøjning, ca. 2 m i diameter. Umiddelbart ØSØ for kilden er opstillet en mindesten. 60 x 35 cm ved foden, mindre opad til, og 65 cm høj. På siden mod VNV er indhugget: HELLIG KILDE På ØSØ-siden: V.H.S Græsklædt i stor lysning. Særdeles velholdt anlæg. Tilstanden bevares. V.H.S. står for Vendsyssels Historiske Samfund 44 NEJST PLANTAGE Ingen fortidsminder.

29 29 SKOV 45 TORNBY PLANTAGE :29 Slavestenen. 130 x 120 x 50 cm stor. En række kilemærker, mindst 8, hen over stenen. En fjerdedel af stenen bortkløvet. På havskrænt, med græs lige omkring stenen, men skrænten er under stærk tilgroning :1 Lindegaards Sten. 180 x 90 x 45 cm stor, og kun halv, med en række kilemærker. Stedet markeret med en rød/hvid, fast terrænløberpost. I mellemaldrende ædelgranbevoksning Ifølge D.K.C. i 1924, en høj mellem klitter, 18 x 1,75 m, fra hvilken randstenene var blevet fjernet. I nu kun klitter :30 Snildemandsstenen. En halv sten, med en enkelt kilemærke eller to. 85 x 70 x 45 cm stor. I gammel nåleskov. Stedet bør holdes synligt, og adgangen dertil forbedres. Det fortælles, at rillerne i stenen viser hvor vikingerne fastgjorde skotske slaver, medens de selv var oppe i byen og forhandle. Stenen holdes stedse synlig. Stenen har sit navn efter en skovkusk (han hed Lindegaard), som ofte rastede her sammen med sine heste. Ikke lokaliseret for 15 år siden, og ej heller ved denne berejsning. Stenen holdes stedse synlig. Det fortælles, at hyrdedrengen gemte sin tøjrekølle ved stenen om aftenen, når han skulle hjem. Når han kom om morgenen, tog han tøjrekøllen og sagde til stenen: God morgen du SNILDEMAND, er duggen ikke drevet af dig endnu,. ellers skal jeg fanden galeme få den ud af dig. Og så slog han tøjrekøllen mod stenen.

30 30 SKOV 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54 og KÆRSGÅRD STRAND Ingen fortidsminder. 47 LIEN SKALLERUP Ingen fortidsminder. 48 P-PLADS VED SKALLERUP INDLANDSKLIT Ingen fortidsminder. 49 AREAL VED LØNSTRUP Ingen fortidsminder.

31 31 50 MÅRUP KIRKE 882 Mårup kirke og kirkegård. Mon dog der er behov for yderligere kommentarer her? 512:6 Mindesten til minde om Christian IX's besøg på egnen. Stenens øverste del er formet som en pyramide, 58 x 58 cm i fladen og 1 m høj. Pyramiden er anbragt på en sokkel, 69 x 69 cm i fladen og 23 cm høj, hvoraf de øverste 3 cm udgør en skrå affasning. Det hele er anbragt på et fundament, 95 x 95 cm i fladen og 30 cm højt, bestående af håndstore marksten lagt i cement. I den side af pyramiden der vender mod N er indhugget, Stenen er, i takt med at kysten er eroderet bort, blevet flyttet længere og længere ind i landet, og står nu nær kirken. Mindestenen står uden for vort areal, men mon ikke vi skulle tage vare på den alligevel. øverst: Kong Chr. d. IX s kronede monogram herunder: 16. AUG På soklens sider, hhv. mod N, V, og S er indhugget: LANDETS KONGE CHRISTIAN D. IX HILSTE HER KYSTENS BEFOLKNING UNDER SIT BESØG I LØNSTRUP 1871 På soklens Ø-side ses to S -slyngede ornamenter. 51 RUBJERG KNUDE FYR Ingen fortidsminder ud over selve fyret og fyrmesterboligen. Tilsandingen bevares.

32 32 52 KAJHOLM Historien om denne plantages tilblivelse, om højen og mindestenene, er nedskrevet af Aage K. Riber - pensioneret skolelærer på egnen og indsamler af lokalhistoriske oplysninger - i en beretning af , efter at have besøgt stedets daværende ejere, Nanna og Alfred Sørensen. Der henvises til denne beretning, som er at finde i Nordjyllands Distrikts sag om Kajholm, og i det lokalhistoriske arkiv :7 Mindesten. Stenen er firkantet, lidt groft tilhugget, 75 x 75 cm i fladen og 130 cm høj. På siden som vender mod SSV, ses, i en rund forsænkning, 45 cm i diameter, følgende inskription: I blandet løvskov. 8 D JAN Der bør stedse holdes ryddet omkring stenen, så den er fuld synlig. Niels Peter Jørgensen overtog, ved sit giftermål i 1879, stedet efter sin far, sognefoged Jørgen A. Jørgensen. Stenen er opsat af Niels Peter Jørgensen, til minde om den dag hvor han tog fat på tilplantningen af denne skov, som han kaldte Kajholm Lund. (nr. 1 i beretningen).

33 :8 Mindesmærke. Prydhøj/udsigtshøj med mindesten. Jordhøjen måler 3,5 x 17 m, og på dens top er en mindesten opsat. Mindestenen er en natursten, 50 x 35 cm i fladen og 70 cm høj. På siden, som vender mod S er indhugget årstallet: 1894 Delvist græsgroet, men overvejende overgroet med alskens løvtræopvækst. Ud mod åbent areal. KUAS har bestemt at der er tale om et mindesmærke, som ikke trækker 100 m beskyttelseszone. Se KUAS journal nr Høj og nærmeste omgivelser bør ryddes helt for træer, så højen ligger frit og græsgroet hen. Mindestenen skal stedse holdes synlig. Højen er opført af Niels Peter Jørgensen, med det formål, at man fra den, selv når plantagen var groet op, skulle kunne nyde udsigten til Rubjerg Knude. Niels Peter Jørgensen har oplyst at der gik 966 vognlæs jord til højen. Stenen er opsat af Niels Peter Jørgensen, formentlig som afslutning på den tilplantning han, på det tidspunkt, havde tænkt sig. Senere planter han dog mere jord til. (nr. 2 i beretningen). Der bør måske ryddes så tilpas meget skov N for højen, at højen formål udsigten til Rubjerg Knude kan opfyldes.

34 :9 Mindesten. Firkantet tilhugget, 52 x 22 cm i fladen og 95 cm høj. På siden som vender mod SV, ses følgende inskription: Niels Jørgensen rejste denne Steen til Minde om 25 Aars Lykke og Velsignelse i Kajholm Stenen bør stedse holdes synlig. Stenen er rejst i 1904 til markering af de første 25 år på ejendommen. (nr. 3 i beretningen). Opstillet på græsareal.

35 35 Udenfor 612:10 Mindesten. Natursten, 55 x 35 cm ved grunden og 90 cm høj. På siden som vender mod SØ ses følgende indskrift: Tak Hanne de 25 Aar Opstillet under ahorntræ, V for stuehusgavlen. Det er som sagt ikke vores sten, men den bør nævnes i denne sammenhæng. Stenen er rejst af Niels Peter Jørgensen, utvivlsomt i 1907, for sin hustru gennem 25 år. Men hvor han oprindelig satte stenen, vides ikke. Det er efterfølgeren, Alfred Sørensen, der har flyttet stenen til haven på Kaiholm (nr. 4 i beretningen). Men bemærk, at der i beretningen står (lige som på sten nr. 3 (612:9)), hvilket er en fejl. Den talte jeg i tlf. med Aage K. Riber, og gjorde ham opmærksom på denne lille detalje. Så nu ved han det, og vil få fejlen rettet i sin beretning. NB! I foråret 2006 (?), efter at stenen var blevet registreret som fortidsminde, men uden at det var officielt kendt, renoverede den nuværende ejer sin have. Ved den lejlighed blev stenen skaffet af vejen. Ejeren var ikke interesseret i den, og havde ingen anelse om at den var et fredet fortidsminde. Peter Have er på sagen, så stenen skal nok blive fundet frem igen. Når det er sket, bør stenen genopstilles inde på vor ejendom. Alfred Sørensen er død, så ingen kan længere fortælle hvor den oprindeligt stod, da han tog den hvem i sin have. Men mon ikke vi kan finde et værdigt sted at genopstille denne mindesten, så historien kan blive komplet?

36 :11 Mindesten. Groft udkløvet sten, 50 x 40 cm i fladen, 70 cm høj, med spids top. På siden der vender mod Ø ses indhugget årstallet: 1947 I gammel nåleskov, ud til lille sti. 53 RUBJERG PLANTAGE I 1927 omtales lokaliteten i D.K.C. som: Den nordligste af Muldhøje, Mulhøje eller Molshøje. Højtliggende, med stejle skråning mod syd med til en bred, åben kløft. Højningen er græsklædt, vel et par meter høj, ganske uregelmæssig og kan ikke skelnes fra klitbakken, hvorpå den ligger. Den er sandsynligvis en klitdannelse, om end navnet tyder på en sammenbragt høj; i hvert fald er den helt deformeret af klitsandet. Stenen bør stedse holdes synlig. Stenen hælder lidt til siden, og bør rettes op. Alfred Sørensen, som overtog ejendommen d. 1. okt. 1946, lod yderlig et areal tilplante, og i forlængelse af sin forgænger, Niels Peter Jørgensens tradition, rejste han denne sten, da arbejdet var tilendebragt. Gæt hvornår? Rigtigt, i (nr. 5 i beretningen). Stedet formentlig rigtigt lokaliseret, men nogen gravhøj kan der næppe være tale om. Lille lysning med en bænk. Men ellers kratbevokset Den sydligste af højene med samme navn (se ovenfor). Ligger syd for den omtalte kløft, på en lavere klitbakke. Uregelmæssig, 1 til 1,5 meter høj; af lignende karakter som den forrige. Ikke lokaliseret. Ung nåleskov.

37 37 54 P-PLADS VED KODAL Ingen fortidsminder. 60 HJØRRING-ASTRUPS SKOVREJSNINGSOMRÅDE Ingen fortidsminder. SKOV 55 til 59 eksisterer ikke.

38 38 SKOV 61, 62, 63, 65, 66, 67, 68 og SLOTVED SKOV :15 51 Langhøj. 2,5 x 35 x 12 m. Orienteret NØ-SV. FM-pæl af beton i højens SV-ende. Græsklædt i stor lysning :16 52 Langhøj. 3,0 x 35 x 11 m. Orienteret NØ-SV. FM-pæl af beton i højens SV-ende. Midt på SV-delen en gammel skade efter vindfælde. Flot plejet. Tilstanden bevares. Bør behandles som, og sammen med 514:16 - som en samlet helhed. Flot plejet. Tilstanden bevares. Bør behandles som, og sammen med 514:15 - som en samlet helhed. Græsklædt i stor lysning :17 54 Høj. 2,5 x 16 m. En FM-pæl af beton i højens SSØ-side. Højen har fælles højfod med høj 514:21. Græs- og lyngklædt, friholdt for træer bortset fra en enkelt eg i Ø-siden. I gammel bøgeskov :21 77 Høj. 1,5 x 10 m. Lille sænkning i top og et mindre hul i NØ-siden. Højen har fælles højfod med høj 514:17. Græsklædt, friholdt for træer. I gammel bøgeskov. Flot plejet. Tilstanden bevares. Bør behandles som, og sammen med 514:21 - som en samlet helhed. Flot plejet. Tilstanden bevares. Bør behandles som, og sammen med 514:17 - som en samlet helhed.

39 :28 95 Grenkast. Ved besigtigelsen d var grenkastet omkring 1 m højt og 3 m i diameter. Historien er følgende: I Slotved Skov i Vendsyssel står en bøg med en stor bunke grene omkring stammen. Det er Kræmmerens Bøg. Her blev i fordums tid - fortæller sagnet - en kræmmer overfaldet og frarøvet sine ejendele. Kræmmeren bad for sit liv, men overfaldsmanden slog ham til sidst ihjel, så han ikke siden skulle sladre. Lige inden kræmmeren udåndede, fløj en flok krager op fra et af de nærliggende træer - og kræmmerens sidste ord blev: "Fuglene skal være mine vidner!" Mange år senere skete det på herregården Bøgsted, at mange mennesker var samlet - og i det samme fløj en flok krager hen over. "Se, dér flyver kræmmerens vidner", sagde en af de tilstedeværende - men det skulle han aldrig have gjort, for lige præcis dét var han jo den eneste, der kunne vide. Og på den måde fik kræmmerens gerningsmand til sidst sin dom og straf. I forbindelse med en publikumstur for nogle år tilbage, retablerede skovarbejder Bent Hedegaard grenkastet sammen med deltagerne. Distriktet skal sikre, at kræmmeren, om nødvendigt, stedse er behørigt tildækket. Kræmmerens Bøg er ikke den oprindelige - den er for længst gået ud og faldet. Bunken af grene omkring træet er et såkaldt grenkast. Når man som vejfarende passerer stedet, skal man samle en gren op og smide den på bunken. Så undgår man, at kræmmeren går igen. Fænomenet kendes også andre steder i landet, dog oftere i form af et stenkast men ideen er den samme, nemlig at dække over en skændsel. I gammel bøgeskov Ifølge D.K.C. i 1925, en græsklædt rund høj beliggende på toppen af en lille isoleret bakkeknold. Ca. 1,5 m høj og m i tværmål. Affladet, jævn imod Ø skrånende top. Stedet bevokset med høj bøg. Tvivlsomt fortidsminde. Jeg tror ikke på/er ganske sikker på, at der ikke findes en høj her. Men lokaliteten er ganske smuk! A Hulvejsspor. I skovens Ø-del, mest N for, men også S for Astrup-Sindal vejen og parallelt med denne, et system af store flotte hulvejsspor. Bevoksningen bør behandles, så hulvejene alle steder træder tydeligere frem.

40 :23 55 Høj. 1,0 x 14 m. En gravet rende rundt i højens Ø-lige halvdel. Højside i V og højtop er urørt. Enkelte nedgravninger i S og V. Fint plejet. Tilstanden bevares. Højen burde evt. restaureres - i så fald i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Græs- og mosklædt, friholdt for træer. I gammel rødgranbevoksning :24 56 Høj. 1,1 x 8 m. Midten af højen bortgravet. Stejle afgravede sider i øvrigt. Mosklædt, friholdt for træer. I gammel bøgeskov :25 83 Høj. 0,6 x 8 m. Lidt ujævn overflade med en noget affladet top og en flad afgravning hen over højsiden i NV. Tilstanden bevares. Højen burde evt. restaureres - i så fald i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt, friholdt for træer. I gammel blandet løvskov :26 Høj. 0,6 x 10 m. Hele toppen fladt afgravet. Mod NV ned over højsiden ligeledes en flad afgravning. Bør ryddes helt for træer og ligge hen, kun med græs. Græsklædt, med en del selvsået birk mv. I ung selvsået løvskov :27 Høj. 0,8 x 9 m. Græsklædt, sådan da. I gammel bøgeskov. 62 MÅSTRUP MOSE Flot plejet. Tilstanden bevares. Lidt mere lys og græs er ønskelig. Ingen fortidsminder.

41 41 63 MOSBJERG :3 45 Høj. 2,0 x 15 m. Højen noget forgravet og ujævn. Lille hul i top. Nedgravninger i SØ, SV og N. Sænkning i top, med rævegrav. Lille FM-pæl af beton i højsiden i SSØ. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt. I overdrev :4 46 Høj. 2,0 x 15 m. Siderne noget forgravet. FM-sten i højens S-side. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt, med et par hyld. I ager :5 47 Høj. 3,5 x 23 m. Ujævn overflade. FM-sten i højens S-side. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt, med en lille bøg. I ager :6 48 Høj. 4,0 x 15 m. Hen over toppen i N-S en 4 m bred og 0,5 m dyb kløft. Tilvokset med bregner, og med en del brombær på vej. I overdrev :7 42 Høj. 5,5 x 23 m. Højen forgravet hist og her. FM-sten i højens S-fod. Stenen rettes op og sættes fast. Græsklædt. I Overdrev :8 43 Høj. 4,0 x 17 m. Flad topflade. Højoverfladen med forskellige afgravninger. FM-sten i højens S-fod. Stenen rettes op og sættes fast. Bregner og brombær bekæmpes, så højen bliver græsklædt. Ellers fint. Hullerne i siden fyldes op. Ellers flot. Tilstanden bevares. Hullerne i siden fyldes op. Ellers flot. Tilstanden bevares. Græsklædt. I overdrev.

42 :9 44 Høj. 3,0 x 15 m. Ujævn overflade. FM-sten i højens S-fod. Tilstanden OK og bevares. Græsklædt. I overdrev :10 56 Høj. 2,0 x 14 m. Enkelte mindre afgravninger i top og side. Fint. Tilstanden bevares. Græsklædt. I overdrev :11 33 Høj. 4,0 x 25 m. N-siden stejlt afgravet. Ligeledes SV-siden. En enkelt randsten ses i Ø. Et lille målepunkt af beton på toppen. FM-sten i højens VNV-side. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt med lidt enebær. I overdrev :12 34 Høj. 4,0 x 19 m. 4 randsten ses i S. FM-sten i højens V-side. Ene, bøge og hyld fjernes, og egene tyndes godt ud. Ellers meget flot. Græsklædt med en del ege mv. I overdrev :13 35 Høj. 3,2 x 17 m. En enkelt randsten synlig i V. FM-sten i højens S-side. Helt overgroet med bøgeopvækst, så højen slet ikke kan ses. I skov :18 36 Høj. 1,8 x 13 m. Lavning i top, 4 x 4 x 1 m stor og ud gennem SØ-side. Lille FM-pæl af beton i højens SØ-side. Hele højen og nærmeste omgivelser skal ryddes for træer og slørende opvækst, så højen kan blive græsklædt og synlig. Enkelte store træer kan evt. blive stående på højen. Indhegningen bør flyttes bag om højen, så højen bliver tilgængelig i det åbne terræn. Sitkaen fældes. Ellers helt fint. Græsklædt med et par store sitka. I overdrev.

43 :19 37 Høj. 4,0 x 19 m. Meget spids i formen. FM-sten i højens ØNØ-fod. Enebær mv. fjernes. Ellers helt fint. Græsklædt med en del enebær på toppen og ned over Ø-siden af højen. I overdrev :20 38 Langhøj. 2,0 x 12 x 3,5 m. Orienteret NØ-SV. Mindre hul i top. FM-sten i højens ØNØ-fod. Opvæksten ryddes. Ellers helt fint. Græsklædt og lidt rigeligt bevokset med enebær. I overdrev :21 41 Langhøj. 40 m lang, 16 m bred, orienteret Ø-V. Den V-lige halvdel er op til 2 m høj. Den Ø-lige halvdel er kun 1,3 m høj og delvist bortgravet. Overfladen er omrodet, og der ses en del større sten i overfladen. Egene tyndes ud og stammes op, så højen træder bedre frem. Græsklædt med en del små egetræer. I ager :22 62 Høj. 1,0 x 8 m. Noget uregelmæssig og forgravet. Lille FM-pæl af beton i højens SSV-fod. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt. I græsningareal :23 63 Høj. 2,5 x 15 m. 3 indgravninger i N-lig højfod og 1 i S-lig højfod. Også resten af højen er noget forgravet. Lille FM-pæl af beton i højens SSV-fod. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt. I græsningareal :24 59 Høj. 2,0 x 14 m med en noget stejlt afgravet N-side. Lille FM-pæl af beton i højens S-fod. Tilstanden fin og bevares. Græsklædt. I græsningareal.

44 :32 40 Høj. 0,5 x 10 m. Et område, 7 x 4 m stort, hen over højen fra NV-SØ, er bortgravet i ca. 0,5 meters dybde. Gammel kvad ryddes. Ellers OK. Tilstanden bevares. Græsklædt med en del gamle krogede bøge. I skov :33 39 Høj. 0,6 x 9 m. Et område, 6 x 3 m stort, hen over højen fra NNV-SSØ, er bortgravet i ca. 0,5 meters dybde. Tilstanden bevares. Græsklædt med et par træer. I skov :36 98 Stenkiste/stensat grav fra ældre, romersk jernalder. Kisten er orienteret SV-NØ og dens bund måler 1,60 x 1 m, og er 0,75 m dyb. Graven er sat af 2-3 skifter store sten, hvoraf de øverste kroger ind over gravrummet. Lidt oprydning omkring graven ville være på sin plads. Skiltningen bør retableres. Ellers OK. I græsningsområde : Helleristningssten/skålsten. Stenen er jordfast og stikker ud af bakken. Den synlige flade måler 1,2 x 1,2 og er op til 0,6 m høj. 9 skåltegn synlige. Tilstanden fin og bevares. I skov :38 60 Høj. 0,6 x 8 m. Sænkning i midten, og i øvrigt temmelig medtaget. Tilstanden bevares. Græsklædt. I græsningareal Ifølge D.K.C. i 1924, en udpløjet høj, 0,5 m høj A Ifølge D.K.C en overpløjet høj, 1,5 x 16 m stor, hvori der i sin tid var fundet et større stenbygget kammer, ellers intet. På samme sted som sb 57, oplyser D.K.C. i 1965, at der er fundet en brandplet fra jernalderen.

45 Ifølge D.K.C. 1924, skulle der være konstateret en tomt efter en høj, 8 m i diameter Iflg. D.K.C. 1924, tomten efter en overpløjet langhøj, 25 m lang orienteret Ø-V Ifølge D.K.C. en grube pakket med skår fra ældre romersk jernalder Et større samlet område, hvoraf langt størstedelen ligger N for vort skel, er af DKC., udpeget som kulturarvsareal p.g.a. spor efter jernalderagre. Sporene er konstateret på luftfoto BASIC COVER 1954 af P. Harder Sørensen. 65 P-PLADS VED ÅSTED ÅDAL Ingen fortidsminder. 66 AREALER VED SULBÆK Ingen fortidsminder. 67 SOLSBÆK STRAND Ingen fortidsminder. 68 LUNKEN Ingen fortidsminder.

46 46 69 SLETTINGEN Ifølge D.K.C. i 1907, en overpløjet høj ca. ½ m høj, hvorfra der vides at være optaget ret svære randsten fra foden. Intet at se. I ager, på top af bakke Ifølge D.K.C. i Undersøgelse, ved Vendsyssel Historiske Museum, af en brandplet. Intet at se. I ager. SKOV 64 og 70 eksisterer ikke.

47 47 SKOV 71 og BLOKHUS PLANTAGE Ifølge D.K.C. i 1882, i bunden af en i øvrigt sløjfet høj fandtes et stort, stensat kammer, hvori henstod 5 lerkar af de fra ældre jernalder så karakteristiske former Ifølge D.K.C. i 1928, en lyngklædt højrest, 1 x 11 m stor, noget forgravet og med et indhak i SV-højfod Ifølge D.K.C. i 1928, Højrest i fyrreplantage, ca. 30 m. N. for Blokhus-Vejen. 1,5 m. høj, 8-10 m. i tværmål; tæt beplantet med fyr. Vanskelig at skelne mellem de omgivende klitter :10 40 Høj. 3,5 x 20 m. Stejle sider mod N og V. På toppen en bænk og en flagstang. Spor efter sneglegang op over højens V-side. Græsklædt med lidt enebær og en stor eg. I haven til plantørboligen. Intet at se. Intet at se. Intet at se. Tilstanden, som sådan, bevares. Men tilstedeværelsen af en bænk og flagstang på toppen af højen, kan næppe siges at være helt lovlige, med mindre der foreligger en tilladelse. Gør der det? Distriktet bør overveje sin stilling Ifølge D.K.C. i 1928, en rund, lyngklædt, nytilplantet høj, 2,5 x 13 m. Tvivlsom Ifølge D.K.C. i 1928, en rund, lyngklædt, nytilplantet høj, Ca. 20 m Ø for foregående, 2,5 x 13 m. stor. Tvivlsom. Intet at se. Intet at se.

48 Ifølge D.K.C. en rund lyngklædt høj, 1,5 x 12 m stor. Tvivlsom. Intet at se Ifølge D.K.C. i 1928, findested for en svær arbejdsøkse af sten. Nærmest af tyndnakket form, men nakken afknækket. Ejes af plantøren Ifølge D.K.C. i Her fandtes i 1925 et i 3 stykker brudt jernsværd. Det blev købt for 20 kr af Hjørring Museum Ifølge D.K.C. i 1928, plads efter fuldstændig sløjfet høj, hvori der ifølge ældre beskrivelser er fundet stensager :11 40 Høj. 1,8 x 14 m. Græsklædt, friholdt for træer. I ung sitkabevoksning. 2 m zonen, mindst, skal respekteres, så der skal ryddes flere træer omkring højen. Ellers fint. Tilstanden bevares Ifølge D.K.C. i 1928 pladsen efter en fuldstændig sløjfet høj. Intet at se A Et svagt markeret dige, som også optræder også på gamle kort. I gammel nåleskov Ifølge D.K.C. i 1957, en bronzefibula opsamlet på ødelagt gravplads. 78 HUNE PLANTAGE Ifølge D.K.C. i 1928, en ringformet tomt i hede efter sløjfet høj Ifølge D.K.C. i 1928, pladsen efter fuldstændig sløjfet, stor høj. Intet at se. Intet at se.

49 49 SKOV 72a og 72b 72a TRANUM PLANTAGE VEST Ingen synlige fortidsminder. 72b TRANUM PLANTAGE ØST Ingen synlige fortidsminder. SKOV 73 og NYBÆK PLANTAGE Ingen synlige fortidsminder. 74 MUNKENS KLIT Ingen synlige fortidsminder.

50 50 SKOV 75, 76 og LILLE NORGE Ifølge D.K.C. i 1928, en 2,0 x 16 m stor høj med affladet top, skrånende mod V og bragt noget ud af form ved tilsanding omtales den som : Tvivlsom. I ager 76 FÅRUP KLIT :1 39 Høj, Guldagerhøj. 2,5 x 20 m. Flad topflade, 9 m i diameter. Højsiden i V og SV noget forgravet og ujævn. I dag intet at se. Gyvelen holdes nede. Ellers OK. Tilstanden bevares. Græsklædt med megen gyvel på SV-siden. I åbent græsareal. 77 PIRUPS HVARRE Ingen synlige fortidsminder. SKOV 78 eksisterer ikke.

51 51 SKOV 79 og GRISHØJGÅRDS KRAT : Høj. 0,5 x 15 m. Meget udflydende. Græsklædt. I højmose : Trædestensrække. 20 m lang, sat af 23 sten. Fra VNV-enden går rækken 16 m mod ØSØ, herfra drejer rækken på de sidste 4 m mod SØ. Højen lod sig ikke finde ved besigtigelse. Set og fotograferet 2. feb Fredningen fastholdes ind til videre, og højen efterlyses hermed. Ikke synlig ved besigtigelsen Ligger i et ofte nu vanddækket område af højmosen : Høj. 0,7 x 6 m med 52 randsten i 2 skifter. Mod S en halvcirkelformet 2,5 x 2 m udbygning/apsis på højen med i alt 15 randsten. Højen restaureret i Græsklædt. I højmose under tilgroning : Høj. 0,5 x 9 m med mindst 40 randsten. Rævegrav under en sten i Ø. Højen restaureret i Græsklædt. I åbent græsningsområde. Flot. Tilstanden fin og bevares. Høj og omgivelser skal holdes hen i græs og lyng. Hvis der skal græsses med kreaturer, skal højen kunne hegnes fra, så kreaturskader forebygges. Tilstanden fin og bevares. Lysesiv, birk og anden slørende opvækst holdes nede. Højen skal kunne hegnes fra, når der er kreaturer på marken, så skader undgås. Husk 2 m zonen. Men hegnet bør kunne pilles ned, når der ingen kreaturer er. Skyd ræven.