Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker januar-februar. 34. årgang. nr. 1. Vintertide ved Torsted Kirke med legende børn på kælkebakken.

Transkript

1 Torsted Sogn Østerhåb & Torsted kirker januar-februar. 34. årgang. nr. 1 Vintertide ved Torsted Kirke med legende børn på kælkebakken. 1

2 Udviklingspotentiale, værdien af status quo og gudbilledlighed Da jeg havde været præst i ganske kort tid, faktisk kun i få måneder fik jeg af en kollega et velment råd angående et godt arbejdsredskab i præstelivet, sådan hvad angår arbejdet ved skrivebordet. Læs 7 gode vaner af Covey! Det er en bog, som giver redskaber til personlig og professionel effektivitet. En bog, som for nogle bliver nøglen til det succesfulde arbejdsliv. Jeg købte pligtskyldigt bogen med alle de bedste intentioner, bladrede lidt i den og lagde den så væk til fordel for forberedelser til konfirmanderne, prædikenskriverier, menighedsrådsmøder og meget andet, som virkede lidt mere presserende end min egen personlige og professionelle udvikling. Jeg nævner bogen, fordi den er et eksempel på noget, som mange af os mere eller mindre bevidst gør ved overgangen fra fortid til fremtid. Vi piller lidt i egen navle og dyrker selvransagelsen i højere eller mindre grad. Det kan have den effekt, at man bliver endnu mere indkroget i sig selv, men det kan også give nye indsigter, som gør udsigten anderledes, når 2 man så løfter hovedet. I virkeligheden er der jo ikke så stor forskel på december og januar. Begge måneder ligger midt i den mørke vinter, som kun lyses op af eventuel sne og hyggelige stearinlys, men alligevel har vi besluttet, at der er forskel. De mørke måneder og netop overgangen fra gammelt til nyt inviterer til selvransagelse, og jeg er sikker på, at selvrealiseringsbøgerne også sælger godt til januarudsalget. Skal noget laves om? Skal der tillægges nogle nye vaner og ryddes lidt op i de gamle? Hvordan skal dette års nytårsforsæt se ud, hvis der da overhovedet skal være et? Og er det i det hele taget muligt, at noget kan laves om? Er der egentlig noget i vejen med tingenes nuværende tilstand? Da Gud skabte mennesket i sit billede, tror jeg ikke, han havde tænkt på MUS, efteruddannelse, opkvalificering og karriereplan. Mennesket er skabt med en grundlæggende værdi, som hverken vi selv eller andre kan ødelægge og tage fra os. Men jeg tror til gengæld, at hvis vi tager gudbilledligheden alvorligt, så rummer vi mennesker et kæmpe udviklingspotentiale. Gud er alle tings mulighed. Han åbner for forandringens mulighed, og hvis vi i vores gudbilledlighed har lov at låne bare en smule af hans måde at åbne verden og menneskelivet på, ja så giver det pludselig mening at sætte sig noget for i det nye år. Så kan det give mening at have en selvrealiseringsbog til at ligge på sengebordet. Om ikke andet som en påmindelse om, at forandringen er mulig, mens man på samme tid roligt kan lægge hovedet på puden, kigge på den lukkede bog uden knækket ryg og æselører på natbordet og tænke: nå ja, men lige i år skal jeg vist ikke have noget nytårsforsæt. Sara Huulgaard Overgangen fra fortid til fremtid...

3 Kunst på Østerhåb Kirkegård Her og hinsides. Ideen er den enkle, at billede og spejlbillede tilsammen giver et billede af den dennesidige og den hinsidige verden. Som sognepræst i Torsted har jeg igennem alle årene været bestyrer af et legat, som hedder Michael Lerche Stigaards legat. Sognepræsten skulle være formand for bestyrelsen, som desuden skulle bestå af de i Torsted Sogn boende sognerådsmedlemmer. I dag er dette ændret til, at det er et medlem af Horsens Byråd, som bor i Torsted sogn, for tiden Paw Amdisen. Michael Lerche Stigaard var arkitekt m.a.a. og boede i Roskilde. I lighed med sine oldeforældre, der i 1880 havde oprettet et legat på en rund dag i deres tilværelse, ønskede han i at oprette et legat på sin 50 års fødselsdag som udtryk for den taknemmelighed, han følte over for sin slægts kirke, som gennem årene havde skænket ham følelsen af fred og tryghed. Samtidig var det ment som en tilkendegivelse af tilknytning til sin fødeegn samt et ærbødigt ære være mindet om mine forfædre, der gennem så mange slægtled levede deres liv i Torsted med stærk tilknytning til Torsted Kirke. I de første 25 år skulle legatet anvendes til vedligeholdelse af slægtens familiegravsted, derefter skulle legatet realiseres og anvendes til udsmykning af Torsted Kirke og kirkegård eller til indkøb af kirkeffekter. De sidste midler fra legatet bliver her ved min pensionering anvendt til udsmykning på Østerhåb Kirkegård, som nu er med til at bibringe fred og tryghed for Torsted Sogns beboere og dem, der søger til kirke. Billedhuggeren Ole Videbæk arbejder vinteren over på et relief, som opsættes på et af de murfag, der står i søen. I lyst stentøj udføres en figur, som forestiller et hvilende/sovende menneske, hverken kvinde eller mand, men et menneske, hvis billede spejler sig i søens vand. Tilsammen giver relief og spejlbillede et billede af den dennesidige og den hinsidige verden. Når det bliver forår opsættes figuren på en baggrund af grå porcelænsfliser. Litten Hjorth 3

4 Om mig... Litten Hjorth og Sara Huulgaaard går ind i procession. Bagved ses Anne Assenholt og Svend Erik Søgaard. Jeg var vel år, da min far afslørede det, som for ham var en absolut sandhed: 1 ud af 4 præstebørn bliver præster! Og han afslørede også, at han mente, det måtte blive mig mellem os fire søskende, der ville komme til at valse rundt i den sorte kjole med den stive hvide krave. Han fik jo ret, selvom han ikke lige var den første, jeg ringede til, da jeg havde sendt min ansøgning om optagelse på Det Teologiske Fakultet på Århus Universitet i forsommeren Jeg var i mange år nemlig ikke helt enig med min far i hans tese. Men der er ikke umiddelbart i skrivende stund udsigt til, at nogle af mine 4 søskende kommer til at dele uniform med min far og mig så han fik ret. Jeg er opdraget ind i Folkekirken med bondegårdsdyr, pixi-bøger og små rosinpakker på de bagerste rækker. Og jeg sang i mange år frejdigt med på sidste linje af Lille Guds barn, hvad skader dig: O, Gud skeler! For mig og mine sparsomme læseevner som helt lille, så betød den salme, at Gud og jeg havde noget sammen. Vi skelede begge to. Og sådan har Gud været med på sidelinjen det meste af tiden. Nogle perioder tydeligere end andre. Da jeg var 16 år, døde min mor i en bilulykke. På det tidspunkt gik jeg på efterskole og var allerede godt rullet ind i KFUM og KFUK. Det betød, at jeg havde en religiøs ramme at sætte min sorg og smerte ind i. Jeg havde nogle billeder og nogle fortællinger, som kunne give udtryk for det kaos, som jo naturligt nok opstår, når ens verden går fra nogenlunde teenageorden til absolut kaos. Når hele følelsesregisteret er i spil på en og samme tid, og man er nødt til at blive ved at stole på, at benene bærer. Og Gud ske lov for det! Der var en Gud, som åbenbart trods kaos var tillidvækkende, måske fordi det modsatte ville være for ubærligt? Det eneste, som gav mening var opstandelsestroen for os, som skulle leve videre. Det blev nødvendigt at tro på opstandelse og nyt liv. Det betød dog ikke, at jeg kom nærmere min fars absolutte sandhed om præstebørns fremtidsudsigter. Min kirkelige opdragelse blev udvidet fra den folkekirkelige sammenhæng til det rige foreningsliv, som eksisterer omkring Folkekirken. Jeg har været med på utallige sommerlejre

5 med KFUM og KFUK både som deltager og som leder. Og i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG) blev jeg til stadighed selv udfordret, og jeg oplevede nye dybder og vidder i troen. Både i KFUM og KFUK og DKG endte jeg i en bevægelse, som gik fra deltager til leder og ansvarlig arrangør. Opgaverne i de sammenhænge er mangfoldige og går fra nødvendig lavpraktisk logistik til højpandede debatoplæg og kreative gudstjenester. Men der gik ikke lang tid, før jeg pludselig opdagede, at jeg ofte endte med de opgaver, der mere eller mindre eksplicit rimede på Gud og måske min fars forudsigelser begyndte at spøge lidt i baghovedet? Jeg afsluttede min teologiske uddannelse med at skrive et speciale om den moderne katekismus. Min motivation var at komme lidt nærmere, hvordan man bedst muligt sætter kristendommen og den kristne tro på kort og tilgængelig form, og hvilke betingelser der skal tages højde for i vores tid. Provst Litten Hjorth oplæser biskoppens kollats for sognepræst Sara Huulgaard. Og konklusionen på mit speciale, grundlaget for hele mit virke som præst: At kirkens forkyndelse og dermed min opgave som præst skal ske i et samvirke med det liv, det samfund, den kultur, som kirken er en del af. At kirken både skal bevæge og turde lade sig bevæge. Dér, tror jeg, kirken bliver vedkommende uden at give slip på tradition og historie. Og dér bliver der plads til på én og samme tid at synge O, Gud skeler! og O, Gud ske lov! samt sidde ved siden af den, som ikke synes, det er muligt at synge med. Nu har jeg så i et par år gjort mig nogle erfaringer med præstelivet i Øster Lindet og Rødding i Sønderjylland, men da Anne og Litten pludselig kom til at mangle en kollega, var jeg nødt til at putte et lod i puljen. Anne mødte jeg for første gang som gymnasieelev på et sommerstævne i DKG, hvor både Kasper og baby-jens var med på sidelinjen. Kasper bidrog med teologi, og Jens tilføjede lidt menneskelig virkelighed. Nogle år senere var Anne inviteret til at holde en gudstjeneste på endnu et DKG-stævne; denne gang med Sven i liften. Det var derfor oplagt at kontakte Anne, da jeg i efteråret 2010 skulle finde mig et praktiksted. Jeg havde ikke dengang udtænkt en skjult dagsorden om at blive præst i Torsted, men sådan kan tingene jo heldigvis nogle gange lægge sig til rette. Jeg glæder mig til at udfordre og blive udfordret. Jeg glæder mig til at bevæge og blive bevæget! Sara Huulgaard 5

6 Gudstjenester Østerhåb Kirke Januar 1. Nytårsdag kl AA 5. Helligtrekonger kl SH s.e. H3K kl SH s.e. H3K kl AA Februar 2. 4.s.e. H3K kl SH 9. Sidste s.e. H3K kl SH 16. Septuagesima kl AA Marts 2. Fastelavn kl SH 9. 1.s.e. fastelavn kl AA*** Torsted Kirke Januar 1. Nytårsdag kl AA s.e. H3K kl AA k*/** Februar 23. Seksagesima kl AA k ** * Menighedsrådets årsberetning ** Koncert i Østerhåb Kirke kl *** Indsamling for Folkekirkens Nødhjælp kl fra Sognehuset på Ørnstrupvej 23 k Kirkefrokost i Sognehuset efter gudstjenesten AA Anne Assenholt SH Sara Klaris Huulgaard Nyt menighedsrådsmedlem Pr. 1. november 2013 er Anne Grethe Fyrstenberg trådt ud af Torsted Menighedsråd, og i stedet er førstesuppleant Ruth Sønderskov Møller blevet fuldgyldigt medlem af menighedsrådet. 6 Tjenestefri Anne Assenholt holder vinterferie fra den 8. februar til og med den 15. februar.

7 Arrangementer Januar 14. Højskoleformiddag kl i Sognehuset 15. Smut forbi kl i Østerhåb Kirke 21. Spis sammen kl i Sognehuset 26. Koncert kl i Østerhåb Kirke 28. Højskoleformiddag kl i Sognehuset 29. Babysalmesang hold 3 begynder kl i Østerhåb Kirke 30. Gud og Pasta kl i Torsted Kirke Februar 2. Kyndelmisse-gudstjeneste kl i Torsted Kirke 6. Minikonfirmander (3.d og 3.e) kl i Østerhåb Kirke 17. Spis sammen kl i Sognehuset 20. Smut forbi kl i Østerhåb Kirke 23. Koncert kl i Østerhåb Kirke 25. Højskoleformiddag kl i Sognehuset 25. Voksenkoret øver kl i Østerhåb Kirke 26. Sogneaften kl i Sognehuset VI SPISER SAMMEN IGEN... Alle er velkomne par såvel som enlige. Det koster 50 kr. for mad inkl. vand og kaffe. Tilmelding to dage før arrangementet til Ruth Hedegaard på mobil: eller til Kirkekontoret på: På menighedsrådets vegne Ruth Hedegaard Spis sammen aftener i foråret: Tirsdag den 21. januar 2014 kl Mandag den 17. februar 2014 kl Torsdag den 20. marts 2014 kl Mandag den 28. april 2014 kl Tirsdag den 20. maj 2014 kl Se evt. mere på 7

8 Tak for Østerhåb Kirke! Østerhåb Kirke. Nu ligger den der, som et vellykket eksempel på, hvordan man bygger kirker i begyndelsen af det 21.århundrede. Østerhåb Kirke er et flot arkitektonisk resultat i forhold til, hvordan man bygger kirker i 2011 (indviet 4. sept. 2011). Jeg mener, at hver generation har en forpligtelse til at bygge kirker og tilføre kunst, der er i overensstemmelse med tiden her og nu. Jeg har deltaget i efterhånden mange, gode gudstjenester i både Torsted og Østerhåb Kirker. Nyder dagligt både udsigten til og klokkeklangen fra Torsted Kirke, men jeg befinder mig rigtig godt i Østerhåb Kirkes lyse indre. Når jeg sidder i rummet kommer dåbssalmen: Vor Herre tar de små i favn altid til mig. Der står: 8 Du lille barn vær hjemme her i kirkens lyse indre. Smukt! Ved indtræden i det lyse rum rammes man af John Kørners fantastiske alterbillede af et cedertræ, hvori der er mange detaljer, som man kan filosofere over, og som relaterer sig til vor kristne kultur. Jeg opfatter det som livets træ eller måske lysets træ. Tankerne kan få frit løb. Lysindfaldet i kirkerummet er unikt. Jeg synes, der er noget næsten symbolsk i, at man kan sidde på bænken og se ud og omvendt. Budskabet fra kirken skal ud til folket, og tanker fra livet udenfor må gerne nå ind i kirken. Her gør vore dygtige præster ved kirken et rigtig godt arbejde. Kirkens indre arkitektur giver en form for nærhed og intimitet i forhold til kirkens aktiviteter og handlinger af forskellig art. Lamperne i loftet, der svæver som fugle over rummet, kirkesølvet, orgelet med de mange stemmer, kirkeklokkerne, ja, selv blomsterne på alteret, der er afstemt i forhold til John Kørners maleri, er detaljer, som er medvirkende til at skabe et smukt og imødekommende kirkerum. Den utraditionelle kirkegård, er stedet, hvor man kan nyde en stille stund med udsigt til kirken, eller hvad der ellers kunne give anledning til undren og eftertanke. Når jeg vender blikket mod skoven, tænker jeg på, at der gik jeg, sammen med kolleger og børn fra Sirius og plantede træer i en personlig glæde over træernes bagtæppe til kirkegården. Nej! Det er ikke tilfældigt, at både kirke og kirkegård har vundet anerkendelse for sin enestående arkitektur. Vi har i sognet fået en flot kirke, som vi kan være stolte af, men uden de mennesker, som arbejdsmæssigt er knyttet til den, var den ikke det samme værd. Tak for Østerhåb kirke Else Bang Jensen

9 Østerhåb Kirkegård vandt Horsens Kommunes arkitekturpris 2013 Arkitekturens dag 2013 blev i Horsens Kommune markeret i Sønderbro Kirke, hvor landskabsarkitekt Preben Skaarups tegnestue vandt hele to priser, heraf den ene for Østerhåb Kirkegård. I 2011 vandt vi prisen for Østerhåb Kirke, og nu har vi så også vundet i kategorien grønne anlæg for vores kirkegård. Det er vi glade og stolte over. Se, hvad dommerne skriver: Østerhåb Kirke har fået et meget fint, stilfærdigt og poetisk bud på en moderne kirkegård. Det landskabelige rum er indrammet af en skulpturel mur i beton, der på fin vis tager fat i den nye kirkes plateau og danner en sammenhængende ramme omkring kirkegården. Muren tegner det blødt kurvede rum op mod horisonten og brydes på flot vis i det nordvestlige hjørne. I dette hjørne har grunden sit naturlige lavpunkt, hvor en lille sø er anlagt. Her skabes både et flot kig ud over landskabet, samtidig med at himmelrummet trækkes ned i vandfladens spejling. Mod syd er anlagt en lund, der med tiden vil have et bunddække af vedbend. Man kan forestille sig, hvorledes solens skyggespil gennem trækronerne vil skabe et smukt reflektivt rum mod den grønne bund. Mod nordøst har man ladet sig inspirere af den klassiske kirkegårds mere stringente udtryk, hvor rækker af træer står i geled. Centralt på kirkegården er anlagt en plæne, der smukt fremhæver det bløde landskab og binder anlægget sammen. Beplantningen er stadig ung, så det kræver lidt god forestillingsevne at se det færdige udtryk. Men sådan er det med karakterfuld landskabsarkitektur. Vi misser gerne med øjnene, forestiller os det endelige udtryk som det vil fremstå om år. Litten Hjorth Her ved søen trækkes himmelrummet ned i vandfladens spejling. 9

10 Menighedsrådet har vedtaget kirkegårdsvedtægten for den nyindviede kirkegård ved Østerhåb Kirke, hvor de første allerede er blevet begravet. Alle gravpladser på kirkegården kan anvendes til kister eller urner efter eget valg. Udtrykket er overalt grønt, så der må ikke pålægges ral eller skærver. Som det tydeligt fremgår af kirkegårdsanlægget, er der tre afdelinger med forskelligt udtryk og derfor forskellige regler. Østerhåb Kirkegårds gravsteder og mindesten Langs hovedstien er der lommer med hvilepladser, hvor man kan sidde i magelige lænestole. Et vue ud over hele Østerhåb Kirkegård Afdeling A mod nord er mere traditionelle gravsteder med baghæk af taks. Her kan en mindre del anlægges efter eget ønske i samarbejde med kirkegårdslederen, men der må ikke plantes træer. Mindesten må være op til 1 m i højden inkl. sokkel, og den må udformes efter eget ønske. 10

11 Afdeling B er en åben græsflade, og der må ikke sættes buske, planter eller træer. På hele afdelingen må der kun anvendes en bestemt mindesten, med målene 70 x 40 x 20 cm. Stenen må bestå af et stenmateriale efter eget valg, og stenen kan vendes på 4 måder. Afdeling C har skovkarakter med træer i en skovbund af vedbend, iblandet bregner, høstanemoner og forskellige løgplanter. Herudover må ingen beplantning finde sted, ligesom ingen markering af det enkelte felt er tilladt. Valget af mindesten er frit og må være indtil 130 cm i højden inkl. sokkel. Litten Hjorth Afd. C på Østerhåb Kirkegård 11

12 Dåbsgudstjeneste tilbydes lørdag før sidste søndag i måneden kl. 11 skiftevis i Østerhåb Kirke og i Torsted Kirke. Gudstjenesten er offentlig. Sidste søndag i måneden ingen dåb under højmessen. Kirkebilen kører til alle gudstjenester, sogneaftener, Smut forbi og lignende arrangementer. Bestilling af kirkebilen kan ske ved henvendelse til Kirkekontoret i kontorets åbningstid, dog inden fredag kl. 12. Hvor henvender jeg mig? Kirkekontoret, Ørnstrupvej 23 (v. Torsted Kirke) torsted.sognhorsens@km.dk - Tlf.: Fax: Åbent: tirsdag til fredag 9-13, torsdag tillige Østerhåb Kirke, Gravengårdsvej 10 Kordegn Ove Bruun - okbr@km.dk Kordegnemedhjælp Lene Friis Kanstrup - lfka@km.dk Ved fødsel, dåb, bryllup og begravelse til Kirkekontoret, som formidler kontakt til præsten. Sognepræst Anne Assenholt Kirsebærhegnet 33 - Tlf.: / aa@km.dk Træffes ikke mandag. Sognepræst Sara Klaris Huulgaard Tlf.: sakh@km.dk Træffes ikke mandag. Præsteværelset tlf Kirketjener Lisa Grauenkjær Bondo Tlf lgrb@km.dk Graver Hans Jørgen Christensen træffes bedst på tlf (bedst kl ) eller på kirkegården man.-fre. - hjc@km.dk Organist Kristine Nissen - Tlf krni@km.dk Torsted Kirke & Sogn udgives af Torsted menighedsråd. Redaktion: Anne Assenholt (ansv.), Sara Huulgaard, Gurli Hokland og Katrine Anker-Møller Nielsen. Deadline: Næste nummer udkommer uge Stof skal være redaktionen i hænde senest den 15. januar 2014 på aa@km.dk Oplag: eksemplarer Design og tryk: Grafisk Horsens