26. januar dag 1 Ramallah

Transkript

1 26. januar dag 1 Ramallah I dag var der afrejse fra Kastrup lufthavn kl 8.15 med SAS fly sk771. Jeg blev kørt derind af min svigerinde Tina og min mor, som blev og vinkede farvel, da Anne Mette og jeg gik op til sikkerhedskontrollen. Lige da vi lettede og var nået over skyerne lignede det vat der var under os. Men det var godt nok noget af en flyvetur. Undervejs var der en del turbulens, men kort før vi skulle lande var der så meget turbulens, at det føltes som at sidde i en af rutsjebanerne i Tivoli. Vi landede dog sikkert i Tel Aviv lufthavn. I pas kontrollen sad en halvgnaven mand, der spurgte indt til hvad jeg skulle. Og da jeg sagde jeg skulle til Ramallah virkede han endnu mere gnaven og irriteret. Efter 5-10 min fik jeg mit visum og da vi så skulle gennem endnu en kontrol, var stregkoden på visummet tydeligvis lavet så vi ikke kunne gå igennem. Vi blev derfor taget til side og udspurgt igen, men det tog kun 2 min. Han var flink og fortælle os hvilket bånd vores bagage lå på. Og vi kunne så hente det og gå ud til taxaen der ventede. Og hold fast hvor de kører råddent. Det er bare rent kaos og fuld fart frem. Godt jeg ikke skal køre i bil her. Da vi lige havde hilst på Doha, Karen og de andre der er her i Det Danske Hus I Palæstina (DHIP), viste Doha os op til lejligheden de har vi kan bo i de første dage. Her fik vi os et kort hvil før vi besluttede at tage ud og se os omkring i Ramallah. Vi holdt os til den vej DHIP ligger på, men den fortsætter også i en uendelighed, så der var masser at se. Så fandt vi et sted at få noget mad. Jeg fik noget kebab med pommes frites til og det smagte meget godt. Efter det tog vi hjem og så håndboldt på computeren og så pakkede vi ud bagefter. Og så var det på tide, efter en lang begivenhedsrig dag, at hoppe i seng. 27. jan Dag 2 Betlehem Dagen startede med et brusebad. Men ikke som vi kender det derhjemme, for her er der ikke ret meget vandtryk og derfor kommer der ikke ret meget vand ud af bruseren. Så spiste vi morgenmad med dem der er i DHIP, hvilket bestod af pita lignende brød, tomat-agurk salat, humus, yoghurt og falafel. Vi fik en introduktion til situationen i Vestbredden. Og konklusionen er at hele situationen er meget kompleks, da nogle områder på Vestbredden er styret af Israelerne, nogle områder er styret af Israelsk militær (ca. 60 %) men palæstinensisk myndighed, og noget styres kun af palæstinenserne. Så den grænse man tror der er mellem Israel og Palæstina er der ikke rigtig. Så blev vi vist rundt i Ramallah, vi fik købt simkort og vi fandt en 7 pers. taxa til Betlehem. Her kører de åbenbart først når taxaerne er fulde, så vi måtte lige vente på at der var flere der ville med. Det var noget af Sine Christoffersen 1

2 en tur op og ned i bjergene. På et tidspunkt kom vi til et check point. Her skulle de israelske soldater lige se folks id-kort og Anne Mettes og mit pas. Først kiggede han på passet og så gik han med de andres id-kort, men så kom han tilbage efter passene og tog dem med også. Så måtte vi holde og vente lidt indtil vi fik vores pas og id kort igen. Doha fortalte at nogle gange lod de bare folk vente for at stå og sludre eller kvinderne lakere negle. Kun for at nedgøre palæstinenserne. Turen til Betlehem tog ca. 1-1½ time og undervejs kunne vi se noget af muren og nogle settlements. I Betlehem startede vi med at kigge lidt på Church of the Nativity og så gik vi lidt rundt i det gamle Betlehem hvor gaderne er meget smalle. Efterfølgende tog vi ud til en flygtninge lejr i Betlehem (Deheisheh Refugee Camp), men det havde man aldrig gættet, for det er permanente bygninger og ligner mest bare et slumkvarter. Her havde de flere forskellige projekter, der skulle forbedre forholdende for flygtningene. De havde bl.a. en diabetes program, hvor de forsøgte at hjælpe diabetes patienter med, at holde deres diabetes under kontrol og generelt undervise dem i diabetes. Men det er ikke nemt for den almindelige flygtning at holde det under kontrol, da de manglede de basale ting til at måle blodsukker osv. Guiden fortalte at der ofte kom israelske soldater der angreb flygtningelejren. Og han fortalte at når palæstinenserne kom i israelsk fængsel, blev de anset som helte, fordi de havde gjort modstand imod israelerne. Og når det kom ud af fængslet igen blev de fejret på bedste vis. Vi sluttede dagen i Betlehem med at spise lidt sen frokost på en lille cafe og så tog vi en taxa tilbage til Ramallah. Vi måtte dog vente lidt længere denne gang på den blev fyldt, men slap til gengæld for et checkpoint på vejen tilbage. 28. jan Dag 3 Jerusalem I dag stod den på rundtur i Jerusalem. Vi startede dagen med at tage til Augusta Victoria Hospital, hvor vi blev vist rundt på de fleste af afdelingerne. Det ser meget anderledes ud end vi kender det derhjemme. Indvendig er det stenvægge, som de også ser ud udvendig og det er store åbne gange man går ned af. Desværre fik jeg ingen billeder indefra, da jeg synes det var lidt upassende. Deres faciliteter var også meget moderne. Hospitalet er afhængig af donorer og på røntgen afdelingen ventede de på, at donorerne ville give dem en særlig maskine. Mange af sygeplejerskerne var mænd og den ene fortalte at de på en almindelig afdeling typisk havde 3 patienter hver, i dagtimerne. En stor del af hospitalets patienter består af kræft patienter, som hovedsagligt kommer fra Vestbredden og Gaza. Ikke nok med at patienterne skal bekymre sig om kræften, så er de også afhængige af at få tilladelse fra Israelsk myndighed til at komme til hospitalet, da det er underlagt Israelsk styre. Derfor er der mange af Sine Christoffersen 2

3 patienterne, der overnatter alene af den grund, at det er svært at komme frem og tilbage og at de ikke ved om de får tilladelse til at komme igen til den daglige behandling. Derefter tog vi til den gamle by i Jerusalem, hvor vi gik ned gennem små gader, i det arabiske kvarter, fyldt med varer. I en af gaderne var der et center for arabisk kultur, hvor en araber helt uden at vi spurgte, tog os med på en lille rundtur ned i et gammelt tyrkisk bad. Her fortalte han lidt om dets historie, men noget af det han sagde, var meget svært at forstå, da han havde en meget kraftig arabisk accent. Efterfølgende fortsatte vi ned igennem det arabiske kvarter, til vi nåede Grædemuren. Oppe bag muren kunne vi se Al-Aqsa moskeen, men der var desværre lukket for ikke muslimer. Der er dog åbent for ikke muslimer på bestemte tidspunkter, så den skal ses en anden dag. Næste stop blev Gravkirken, hvor Jesus blev begravet og senere genopstod iflg. Biblen. I kirken har flere af de kristne trosretninger deres egene områder. I 1800-tallet skulle der gøres rent, hvilket de alle var fælles om, men en stige blev glemt på en afsats. De var uenige om hvem der havde glemt den og derfor var der ingen der ville fjerne den. Derfor står den der stadig i dag. Efter et kig i Gravkirken, fulgte vi noget af vejen Jesus gik med korset, dog i den modsatte retning. Og derefter gik vi lidt tilfældigt rundt og så det kristne kvarter. For at komme ind i Jerusalem skal man igennem et checkpoint, hvor bussen bliver stoppet og alle skal ud af den og vise id eller pas. På vejen ud af Jerusalem skal man også forbi et checkpoint, men man kan køre lige igennem. Da vi kørte hjem fra Jerusalem, blev bussen dog stoppet af et såkaldt flyvende checkpoint, hvor nogle israelske soldater gik igennem bussen og tjekkede folks papirer. Så man skal altid have sit pas på sig hernede, hvis man skal nogen steder. 29. jan Dag 4 Hebron I dag var der afrejse fra DHIP, da vi skulle afsted til Hebron, hvor vi skal bo resten af tiden. Doha sørgede for en taxi til os og hun tog med, for at sikre sig vi kom frem. Turen tog ca. 2 timer og var igennem bjerglandskab hele vejen. Vi stoppede lidt uden for Hebron, da Doha ville vise os et sundhedscenter. Her var der ikke så meget liv, fordi det mest er åbent om aftenen, da mange af lægerne der arbejder der, har andre jobs i dagtimerne. Derefter tog vi videre til Hebron, hvor vi skulle ha mødtes med en mand der hedder Akram, som er fysioterapeut. Han havde dog meget travlt, så vi tog til hans klinik, hvor han havde sørget for at hans niece Lubna kom og mødtes med os. Vi stillede vores ting i Akrams klinik, Doha tog hjem og Lubna viste os rundt i Hebron. Sine Christoffersen 3

4 Sent om eftermiddagen tog vi tilbage til Akrams klinik og ventede på han kom. Han har sørget for at vi har et sted at bo, mens vi er her og fungerer som vores kontaktperson. Han tog os med hjem til sig, for at hilse på hans familie og havde sørget for aftensmad. Hans mor og bror kom også lige forbi og hilste. Derefter viste han os lejligheden vi skal bo i. Desværre er den ikke klar før om nogle dage, så han har ladet os bo hos ham selv indtil da. Derudover kørte han os rundt i byen og lærte os hvordan vi finder hjem. 30. jan Dag 5 Hebron I dag startede vi dagen med at spise morgenmad med Akram og hans kone. Typisk Palæstinensisk morgenmad, hvilket bestod af pita brød, fåre ost, noget palæstinensisk salat, humus og yoghurt. Akram havde lavet en aftale med Meezan Hospital, hvor vi kunne komme i praktik. Akram kørte os derhen efter morgenmaden og introducerede os for hospitalets chef for sygepleje Bahaar (mand), der viste os rundt. Vi lavede en aftale med ham om, at starte i klinik på mandag kl Hospitalets primære patientgruppe er hjertepatienter af alle slags. De har også en skadestue, hvor der kommer alle slags patienter, fra brækkede ben til trafik ulykker og skudsår, hvilket Bahaar lige ville gøre os opmærksomme på, så vi var forberedt. Derudover er der en barsels afdeling, en neonatal afdeling og en out patient klinik, hvor der foretages sundhedstjek for alle aldre. Efter introduktionen var færdig ved 12-tiden, havde vi resten af dagen for os selv, hvor vi gik rundt i Hebrons gader og så os om. På et tidspunkt kunne jeg mærke noget i mit hår som jeg troede bare var vinden. Men Anne Mette fik lige set ud af øjenkrogen at det var en af pigerne, der gik på gaden, som mærkede på mit hår. Lige som vi havde spist frokost ringede Akram, fordi de havde lavet frokost til os hjemme hos dem. Da han forlod os på hospitalet, sagde han vi først ville ses til aften. Derfor troede vi, vi bare selv skulle finde på noget til frokost. Han sagde det var fint og at vi bare kunne få det senere. Efter at have gået rundt endnu et par timer i Hebron, tog vi en taxi hjem. Det var meget billigt og kostede kun omkring 15 kr. for at køre et pænt stykke vej. Bahaar havde tidligere på dagen skrevet vejen ned på et stykke papir, så han var sikker på vi nåede det rigtige sted hen. Om aftenen tog Akram os med ud til en af hans patienter, der skulle genoptrænes. Han var lam i benene da han i 1994 havde været i moskeen og bede, hvor en mand med en pistol var kommet ind og havde skudt omkring sig. Over 20 var døde og flere sårede. Ham vi var hos havde dog aldrig haft ondt af sig selv, men han havde haft en ulykke for nylig, hvor hans arm var kommet slemt til skade. Og da han nu ikke kunne bruge den ordentligt, følte han sig for første gang handicappet. Og det var armen Akram var der for at genoptræne. Sine Christoffersen 4

5 31. jan Dag 6 Hebron I dag havde vi en blød start, hvor vi kunne sove lige så længe vi ville. Efter morgenmaden kørte Akram os ud for at vise os hans lille stykke jord, hvor der skulle plantes nogle frugttræer af forskellig slags og der skal plantes forskellige grøntsager. Vi havde de små træplanter med i bilen, da de skulle afleveres derude, så nogle han havde ansat, kunne starte på at plante dem. Og naboen til jorden, inviterede på te, så det måtte vi lige forbi og have. De kunne dog ikke engelsk så Anne Mette og jeg sad bare og kiggede lidt omkring. Men der var en utrolig flot udsigt og det var dejligt solskinsvejr, så vi ikke behøvede vores jakker. Så tog vi tilbage for at slappe lidt af og efterfølgende spise frokost hos Akrams mor, der bor nedenunder. Efter frokost skulle vi lige over og hilse på hans mormor på 87 år, som havde huset fuld af gæster. Så igen var der en masse hilsen på. Derefter tog vi tilbage til hans stykke jord, for at hjælpe med de sidste planter, hvor hele familien var med inkl. hans søsters familie. Her kom en af Akrams venner og hilste på og flere af dem, der havde været hos hans mormor, kom også lige forbi. Da vi var færdige med dette, kørte vi videre for at se hans hønsefarm, der bestod af en lade fyldt med høns. Her kunne vi stå og se solen gå ned over den fantastiske udsigt der er over det hele, da alt består af bjerglandskab. På vejen hjem skulle vi lige et hurtigt smut forbi en Akram kender, hvor der var fyldt med mennesker. Ingen af dem kunne engelsk, men de var meget venlige og serverede frugt og juice. Dette spiste vi i et rum, hvor vi kun sad kvinder og børn. Det er meget tydeligt at alle synes vi er meget spændende at hilse på. Og alle er søde at invitere på te eller kaffe og byder velkommen. Men det er også meget overvældende med al den interesse. Det er dog dejligt at være havnet hos Akram nogle dage, for vi har fået en introduktion til folk i området, som jeg ellers tror vi ville være gået glip af. 1. feb Dag 7 Hebron I dag startede vi tidligt, da vi skulle til Al-Quds Universitet og skulle være der kl 8. Det tager ca. en times tid at komme dertil fra Hebron med 7-mands-taxierne. Akram tog os med så vi kunne snakke med Maha, der styrer udvekslingsprogrammet med UCC derhjemme. Hun var desværre forsinket, så vi fulgtes med Akram, som også underviser der i fysioterapi. Vi fik lov at sidde med til noget af hans undervisning. Senere fik vi talt med Maha og lavet nogle aftaler og vi starter næste søndag på Community Health kurset. Da vi nåede tilbage til Hebron, havde Akrams kone lavet frokost til os. Efter frokost korte vi rundt med Akram, hvor vi besøgte en masse forskellige mennesker han kender. Vi blev tilbudt te og masser af mad, så da vi nåede hjem, var vi slet ikke sultne efter aftensmad. Sine Christoffersen 5

6 2. feb Dag 8 Hebron I dag har vi sovet længe og gået rundt og kigget på Hebrons butikker. Derefter tog vi op i Akrams klinik da vi for lidt vild. Da han var færdig med sit arbejde, tog vi hjem og fik aftensmad og har haft en rolig aften foran computeren feb. Hebron Mandag startede vi vores praktik, hvor vi tilbragte de første dage på skadestuen. Da hospitalet er privat, kommer der ikke så mange i skadestuen. Og derudover er der også mest at lave i aftenvagt og nattevagt. Derfor var der meget stille og der kom måske 4-5 patienter per vagt, i de to vagter vi var der. Nogle patienter kom for at få skiftet forbinding efter bl.a. en forbrænding og en brok operation. Og nogle kom med brystsmerter, hvor de så fik taget værdier, EKG og evt. givet noget medicin, før de blev sendt op på en af afdelingerne. Da der ikke var så meget at lave, fik vi lov at prøve at sy, dog kun i et stykke papir. Og vi fik også forklaret, hvordan man lægger et PVK. Onsdag har vi været med til en knæ operation, en ovariesyste operation og en anden cyste der også skulle fjernes. Det var super spændende at være med til og at kunne sammenligne lidt med, hvordan en operation foregår derhjemme. Det er ret tydeligt, at de ikke har de samme ressourcer vi har derhjemme, men de får det til at fungere. Derudover har de heller ikke helt den samme hygiejne standart, som vi har der hjemme på skadestuerne. Tirsdag aften flyttede vi ned i vores nye lejlighed, hvor det er planen vi skal bo resten af tiden vi er her. Det føltes som at flytte hjemmefra, da vi nu er blevet så vant til at bo sammen med Akram og hans familie. Og deres hjem føltes som vores hjem. Det er lidt mærkeligt at være et nyt sted igen, men nu må vi se. Ellers er vi blevet tilbudt at vi kan flytte tilbage til dem igen. Onsdag er der kommet to sygeplejestuderende fra Esbjerg, der også skal bo her de næste 6 uger. De virker meget flinke og det skal nok blive hyggeligt feb Hebron Torsdag stod den på fridag, hvor vi tog til Betlehem med Lubna. Vi startede med at gå lidt rundt i den gamle by og nyde det fantastiske solskinsvejr. Den gamle by i Betlehem er virkelig smuk med sine små gader og lyse bygninger. Vi spiste frokost lidt ude for Betlehem, hvor der var en fantastisk udsigt over Betlehem. Utrolig smukt. Det kommer jeg helt sikkert til at savne når jeg kommer hjem til Danmark. Sine Christoffersen 6

7 Fredag var det ren afslapning derhjemme. Jeg gik en tur ned i byen om formiddagen og sov så det meste af eftermiddagen for at indhente noget af det fortabte siden jeg ankom til Palæstina. Om aftenen tog Akram os med på en bar i Betlehem. Det var super hyggeligt og drinksene er rimelig billige. Det ville være synd at sige at de sparer på sprutten. Hebron er en ret konservativ by, så her finder man ingen barer. Skal man have noget der indeholder alkohol, skal man ud af byen for at købe det. Søndag var det første skoledag og det var noget anderledes. For det første er ca. 40 % af undervisning på engelsk og resten på arabisk. Noget af det læren sagde, var oversættelse af hvad han havde sagt på engelsk. Men nogle af tingene var også lidt diskussion om stoffet der blev gennemgået tror jeg. Om eftermiddagen, da vi var kommet tilbage fra Al Quds, tog vi op for at besøge Akrams kone Afnan, som inviterede os på pandekage med is. Efter det tog hun os med hen for at besøge hendes søster, der bor lige nede midt i byen. Det var super hyggeligt at tilbringe noget tid kun med Afnan for en gangs skyld. Mandag var vi i praktik på barselsafdelingen på Al Mezan Hospital. Som på skadestuen, var der ikke ret mange patienter, så det var en meget lang dag, hvor der ikke skete ret meget. Tirsdag ønskede vi at komme op på kardiologisk afdeling, hvilket sagtens kunne lade sig gøre. Her var der lidt flere patienter og mulighed for at se nogle sygeplejeopgaver. Vi fik først en gennemgang af afdelingens 8-10 patienter og lidt senere var vi med på stuegang. En af sygeplejerskerne der, går i samme klasse som os om søndagen. Han var meget ivrig efter at vise os rundt og lære os noget. Vi fik lov til at lægge PVK på ham. Og jeg ramte venen i første forsøg. Vi fik også lov til at fjerne agraffer på en af patienterne, der havde fået en åben hjerteoperation. Sidst på dagen fik vi lov til at gå i Cath Lab, hvor vi så hvordan de fjernede en blodprop i hjernen gennem et lille kateter, der var lagt ind i arterien i lysken. Onsdag har vi været på operationsgangen igen, hvor vi startede med at se en operation i hånden. Den tog omkring 20 minutter. Bagefter var vi med til en åben hjerteoperation, hvor der skulle laves 4 bypass. Mens den ene læge gik i gang med at åbne brystkassen, gik den anden i gang med at tage en vene ud fra venstre ben, som skulle anvendes. Da venen var klar og hjertet frit tilgængeligt, blev patienten tilkoblet en hjertelunge maskine og hjertet gik helt i stå. Og så kunne kirurgen ellers begynde at sy venen fast, så blodet kunne løbe uden om de forsnævringer og propper der var i hjertets arterier. Da de var færdige med det, frakoblede de patienten fra hjerte-lunge maskinen og hjertet begyndte at slå af sig selv. Da de så havde sikret sig alt var i orden lukkede de brystkassen og syede benet, hvor de havde taget venen fra, sammen Sine Christoffersen 7

8 igen. Hele operationen tog ca. 4 timer. Og hold op hvor var det fascinerende at stå ca. 50 cm fra sådan en operation og kunne se hjertet slå februar Hold fast hvor går tiden stærkt. Nu har vi næsten været her i en måneds tid og det føles som om vi skal hjem lige om lidt, selvom der er halvanden måned til. Glemte sidst at fortælle et par småting. For det første var der hele den første uge i vores lejlighed problemer med vandet. Enten var der kun lunkent vand, iskoldt vand eller som i næsten to dage slet intet vand. Her sagde Akram, at vi skulle bo hos ham til det virkede igen og vi ikke havde noget valg. Og skønt var det endelig at kunne få et ordentligt bad. Så har der været problemer med internettet, der kun virkede i stuen og nogen gange slet ikke. Men både vand og internet virker foreløbig uden problemer igen. Og så er de to fra Esbjerg flyttet igen efter et par dage, da de fandt et projekt i Betlehem, de hellere ville være en del af. Til gengæld er Nina flyttet ind og det har været super hyggeligt, at have hende boende indtil videre. Hun arbejder som frivillig i Røde Kors her i Hebron. Og hvad er der så ellers sket siden sidst? Torsdag kom Lubna forbi vores lejlighed og vi gik ned og handlede ind til frokost, som Lubna ville lave til os. Det var noget sammenkogt agtigt noget med rejer, peberfrugt, løg, chili, noget karry, salt og peber, alt sammen kogt i noget sovs af fløde og to slags ost. Og så med ris til. Og hold fast det smagte godt. Er nok det bedste måltid jeg har fået siden jeg kom herned. Akram kom forbi og spiste med og det var en meget hyggelig eftermiddag, hvor vi alle fik hygget os. Fredag var ren slap af dag, hvor Nina og jeg lavede frokost sammen. Om aftenen gik vi alle tre ud og spiste pizza. På vej ned i byen kunne vi se, at der var fodboldkamp på stadion i byen og der blev råbt igennem. Lørdag var også en stille og rolig dag, hvor Nina og jeg lavede en ordentlig portion aftensmad så der var til flere dage. Søndag var det igen tid at tage på Al Quds Universitet for at blive lidt klogere på Community Health. Samme princip som sidst, hvor det meste foregik på arabisk. Men i dag lærte vi hvordan man screener for synsproblemer, tandproblemer og en smule ernæring. Hovedsageligt i forhold til børn. Følte jeg lærte lidt Sine Christoffersen 8

9 mere denne gang end sidst, hvilket jo er positivt. Vi fik også snakket lidt mere med nogle af de andre i klassen, da 3 af dem også arbejder på Al Mezan Hospital. Da vi kom tilbage til Hebron, besluttede vi at gå ned og købe en buket blomster og en kage, kagen var egentlig bare var en indskydelse, til Akram og hans familie, da hans mormor døde om fredagen. Vi troede vi bare skulle hjem til ham, men han var der ikke og Afnan inviterede os med til begravelsen. Her varer det i 3 dage, hvor familien er samlet og folk kommer og giver deres kondolence. I dag var det den sidste dag og vi fik af vide at der ikke var så mange mennesker, selvom der var ca stk. Og det var kun kvinderne, for her er mænd og kvinder anvist til forskellige steder, så mændene var samlet i en anden bygning. Her er det ikke normalt at give blomster, så de vidste ikke rigtig hvad de skulle gøre med dem. Men vi forklarede dem at sådan gjorde vi hjemme i DK og det var de meget forstående overfor og sagde at de satte pris på det. Flere af dem der var der, havde vi mødt før på nogle af alle vores besøg. Da vi havde siddet der et par timer, tog vi med Akram på en cafe og fik en citron/mynte juice og de andre røg Argeleh (vandpipe). Mandag var det så igen tid til at tage på Al Mezan Hospital, hvor vi var med rundt på den medicinske og kirurgiske hjerteafdeling. En af lægerne vi nu har mødt nogle gange, inviterede os med på stuegang, på flere afdelinger på hospitalet. Herefter blev vi kapret ned på operationsgangen igen, til endnu en hjerteoperation. Her fik jeg lov at lægge KAD (urin kateter) på patienten, efter hun var lagt i narkose, og jeg fik lov at sy CVK et fast. Tirsdag fik vi lov at komme med Akrams bror Bajis op i hans klinik. Bajis er kardiolog og har boet i Tyskland siden han var år indtil for nogle år siden. Her har han sin egen klinik, hvor han tjekker om folks hjerter er i orden, eller om der skal medicineres eller opereres. De patienter han havde mens vi var der, fik taget EKG, lavet en ultralydsscanning af deres hjerte og enkelte fik lavet en stresstest. Nogle kom også bare til blodtrykskontrol. Det var utrolig spændende at følge med i. Onsdag var vi tilbage på Al Mezan på operationsgangen, hvor jeg fik lov at lægge PVK, hvilket lykkedes i første forsøg. Og jeg fik lov til at hjælpe med at lægge CVK, men det kræver en lidt speciel teknik, eller bare masser af kræfter, at få lavet åbningen større end den der kommer ved den første nål. Så det endte med at special sygeplejersken gjorde det meste alligevel. Denne gang var det igen en åben bypass operation, men patientens hjerte var større, så denne gang kunne man rigtig følge med i, hvordan lægen fik syet venerne fast på aorta og kranspulsårene. Efter operationen fulgte vi med patienten op på intensiv, hvor vi fik fortalt Sine Christoffersen 9

10 om den sygeplejer der bliver udført efter sådan en operation. Og jeg fik lov at give patienten en intra muskulær injektion. Om aften kørte vi ca. 40 min ud af Hebron, for at købe lidt øl og vin og andet godt. Da vi kom tilbage lavede Akram aftensmad til os, hvilket jeg slet ikke havde regnet med at skulle se ham lave mad. Torsdag sov jeg meget længe og det var egentlig en stille dag, hvor jeg lige var nede i byen og shoppe lidt. Om aftenen sad Nina og jeg ude på altanen og så solen gå ned, mens vi fik os en kold øl. Efter aftensmad, gjorde vi os klar til at tage i byen og efter vi havde siddet og hygget os her, kørte vi til Betlehem, hvor vi havnede på et diskotek af en slags. Det var ret vildt for musikken var lidt ligesom derhjemme i rytme og bas, men alligevel helt forskellig, fordi det var sådan noget traditionelt arabisk musik. Og det var lidt det samme med dansen. Jo længere ud på aftenen vi kom, desto højere blev musikken og til sidst kunne vi næsten ikke høre hvad hinanden sagde. Fredag inviterede Afnan (Akrams kone) os på frokost, hvilket var virkelig lækkert og lige hvad jeg trængte til efter vores bytur. Hele dagen summede det i ørene efter den høje musik om fredagen. Efter nogle timer sammen med Afnan, tog Akram os med ud på hans hønsefarm igen, hvor vi gik lidt rundt i området og sluttede af med at se solen gå ned. På vejen hjem, stoppede vi lige og hilste på noget mere af hans familie. Om aftenen hyggede mig og Nina med mad, øl og en god film. Lørdag var en slap af dag, hvor jeg fik vasket noget tøj og siddet udenfor og læst lidt af pensum. Vejret har de sidste par dage været rigtig dejligt, med masser af sol og om dagen har der nok været omkring grader. Det blæser dog altid lidt, så man skal stadig have en trøje på. Men tænk at kunne sidde udenfor, uden kæmpe jakker sidst i februar. Sine Christoffersen 10