BallerupMiljøavis. Klimanetværk for virksomheder

Transkript

1 BallerupMiljøavis September 2008 Årgang 6, nr. 3 Klimanetværk for virksomheder i Ballerup Kommune Ballerup Kommune har opstartet et klimanetværk for virksomheder i Ballerup Kommune. Med dannelsen af klimanetværket håber vi, at virksomhederne, bl.a. via erfaringsudvekling, kan inspireres til yderligere klimatiltag. Af Kasper Ullum Ballerup Kommune har afholdt et klima/energimøde den 15. maj Mødet havde til formål at inspirere virksomheder i Ballerup Kommune til at spare på energien og dermed også reducere CO 2 udledningen til gavn for klimaet. Klimanetværksmøde 26. juni Ballerup Kommune kontaktede efter mødet den 15. maj de virksomheder, der havde givet positiv respons i forhold til at deltage i klimanetværket. På den baggrund har 14 virksomheder tilmeldt sig, hvoraf repræsentanter fra 8 virksomheder deltog i mødet den 26. juni. Klimamødet startede med kort introduktion fra Ballerup Kommune, hvorefter virksomhederne fortalte om deres virksomheder og igangværende eller påtænkte klimatiltag. Teknologisk Institut præsenterede, hvordan en mulig screening på en virksomhed... fortsættes på side 2 Indhold Cykler I stadig til arbejde... 2 Fjernvarme - et skridt på vejen mod et bedre klima... 3 Ballerup Kommune tester igen... 4 Miljøgebyr Kort nyt... 4 Ulovlige olietanke... 5 Klima på Roskilde Festival... 6 Lovnyt... 8 Grønt råd... 9 Grøn husholdning Se med nye øjne på dit oplag Anne Tolstrup Steffensen... 12

2 Nyt fra Ballerup Kommune Cykler I stadig til arbejde? Ballerup er en cyklende by, og det har den seneste deltagelse i Vi cykler til arbejde kampagnen bekræftet. Af Peter Juul, Grønt Sekretariat Der var igen i år rekord mange deltagere fra Ballerup. Hele deltog både fra virksomheder og fra kommunen. Der har været nogle energiske hold, der har cyklet km i år. Det har sparet Ballerup for kg CO 2. Forkæl cyklisterne I Ballerup Kommune satser vi på cyklismen som en sund og klimavenlig transportform, og vi vil gerne opfordre alle arbejdspladser til at gøre det attraktivt at cykle på arbejde. For eksempel ved at indrette lækre omklædningsrum, overdækkede cykelstativer, arrangere cykelture som udflugter, eller love en årlig cykelservice om foråret. flere og sikrere cykelstier, og vi vil opføre flere og bedre parkeringsforhold for cyklerne ved institutioner og stationer m.m. Sundere på cykel Vi håber, at jeres medarbejdere også aktivt vælger cyklen frem for bilen. Ikke bare for klimaets, men også for helbredets skyld. Dødeligheden er for eksempel 30 procent mindre for folk, der cykler på arbejde, end de der ikke gør. Det er altså sundere at cykle end at lade være, selvom man i trafikken kan føle sig som den bløde trafikant. Ballerup er i disse år sammen med København blevet udnævnt til Bike City og vil gerne høre om indsatser ude på virksomhederne, som vi kan bruge til at reklamere for cykling i Ballerup. Skulle du have en god historie, er du mere end velkommen til at skrive til Peter Juul, Grønt Sekretariat: ptj@balk.dk. Vi ses på cykelstierne. Det viser sig desværre, at andelen af cyklister, der på landsplan cykler til dagligt, er faldet siden 1990, og det vil vi Ballerup gerne forsøge at rette op på. Vi vil de kommende år arbejde på at forbedre og udbygge det eksisterende cykelstisystem, så der kommer... fortsat fra side 1 kunne foregå. Robert Bosch A/S v/ Brian Nielsen fortalte om optimering af olie- og gaskedler. En del af virksomhederne i klimanetværket vil få mulighed for at overgå fra naturgas til fjernvarme, da I/S Vestforbrænding udvider nettet i Ballerup Kommune. Såfremt man overgår fra naturgas til fjernvarme er det ikke blot god økonomi for den enkelte varmekunde, men er også en god samfundsøkonomisk løsning, idet affaldet næsten er CO 2 neutralt. Fremtiden for klimanetværket På baggrund af mødet den 26. juni kan vi konkludere, at virksomhederne er på forskellige trin i klimaarbejdet. Nogle virksomheder er langt i processen, andre har udført de nemme energibesparelser, mens endnu andre lige er begyndt. Det er dog alle steder muligt at opnå yderligere besparelser. Der vil således være muligt for de enkelte virksomheder at sætte sig klare mål for CO 2 reduktion for fremtiden. Klimanetværket fortsætter derfor med nyhedsbreve og netværksmøder med erfaringsopsamlinger fra klimaog energitiltag, der kan medvirke og inspirere til energitiltag på virksomhederne. Vi påregner således, at vi fremadrettet kan måle konkrete reduktioner i energiforbruget/co 2 udledningen. Såfremt I er interesserede i at deltage i netværket eller ønsker at høre nærmere, er I velkomne til at henvende jer til Miljø & Teknik, Kasper Ullum på telefon: eller ull@balk.dk 2 Miljøavisen 3, 2008

3 Nyt fra Ballerup Kommune Fjernvarme... et skridt på vejen mod et bedre klima Mange virksomheder og institutioner i Ballerup Kommune vil i fremtiden blive tilbudt fjernvarme som opvarmningskilde. Fjernvarmen kommer fra affaldsforbrænding på I/S Vestforbrænding, et næsten CO 2 -neutralt brændsel. Fjernvarmeforsyning omfatter bl.a. Metalbuen, Lautrupparken, Egebjerg Bygade, Lundegården, Rådhuset m.fl. Området er i dag stort set gasforsynet. Af Kasper Ullum Vi har allerede set eksempler på klimaændringer bl.a. i form af ekstrem nedbør i sommeren 2007, og i fremtiden forventes klimaforandringerne at øges. For at undgå de allerværste klimasenarier er det derfor nødvendigt at reducere udledningen af CO 2. Dette omfatter bl.a. en forpligtigelse til at reducere kommunens CO 2 -udslip med 25 % inden Det mål gælder for hele kommunen, såvel virksomheder, bolig, trafik m.m. Som følge heraf vil Ballerup Kommune fremme de mest klima- og miljøvenlige energiformer. Ved dette fjernvarme projekt kan CO 2 udledningen reduceres med tons pr. år og vil kunne bidrage til, at Ballerup Kommune kan nå klimamålene for Vestforbrænding har som følge af ombygninger og senest røggaskondensering et varmeoverskud der tillige er opnået på grundlag af et CO 2 -neutralt brændsel. Kommunens politikere har på denne baggrund vedtaget at fremme fjervarmeafsætningen overalt i kommunen, hvor dette er samfunds- eller selskabsøkonomisk fordelagtigt. Det aktuelle projekt opfylder til fulde disse kriterier, hvor til kommer, at der også er betydelige brugerøkonomiske gevinster ved tilslutning. Samfunds- og miljøvurdering Den samfundsøkonomiske gevinst ved hele projektet med 95 % tilslutning af fjernvarmebehovet er ved overgang til fjernvarme 42 mio. kr. HNG lider et selskabsøkonomisk tab, men kompenseres herfor, jf. aftale mellem selskaberne HNG og I/S Vestforbrænding. I den samfundsøkonomiske vurdering er følgende medregnet: Miljøgevinst ved CO 2 reduktion Drivhuseffekt for de øvrige drivhusgasser (CH 4 og N 2 O) Miljømæssige skadeomkostninger fra emission af SO 2 NO x Afledte virkninger af afgiftsprovenuet Fjernvarmeprojektet Siden varmeplanen for Ballerup Kommune blev etableret for ca. 20 år siden, har energi- og varmeforsyningsområdet over de seneste år undergået store ændringer. Den overordnede energipolitiske målsætning er at reducere det faktiske CO 2 udslip. En effektiv måde at reducere CO 2 udslippet på er at konvertere naturgaskedler til kraftvarme. Lovgivningen tilskynder særlig den form, hvor kraftvarmeanlæg eller forbrændingsanlæg koblet på fjernvarmenet har varmeoverskud. Miljøavisen 3,

4 Nyt fra Ballerup Kommune Ballerup Kommune tester igen Ballerup Kommune har de seneste år tæthedsprøvet nogle udvalgte olieudskillere på virksomheder i kommunen. Dette arbejde fortsætter i Miljøgebyr 2008 Af Kasper Ullum Formålet med testen er at vurdere, om olieudskillerne er utætte, og de dermed kan udgøre en risiko for forurening af jord og grundvand. Vi planlægger på den baggrund i 2008 at udvælge 5-7 olieudskillere til test. Kunne du tænke dig, at få din olieudskiller testet, er du velkommen til at henvende dig til Miljø & Teknik, Ballerup Kommune. Hvorefter vi vil vurdere, hvorvidt den skal testes i Nu nærmer tiden sig for at udsende opkrævning for udførte tilsyn og miljøsagsbehandling for omfattede virksomheder. Miljøgebyr 2008 dækker over brugerbetaling for tilsyn og miljøsagsbehandling udført i perioden november 07 - november 08. Gebyret afspejler den eksakte tid (på timebasis), der bruges på forberedelse, fysisk tilsyn og afrapportering samt opfølgning på tidligere tilsyn mv. Timebetalingen for 2008 er kr. 268,19. Opkrævningen vil blive udsendt ultimo november med betalingsfrist medio december Virksomheder omfattet af brugerbetalingen er listevirksomheder, autoværksteder og bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen. KORT NYT Høj genanvendelse af PET-flasker Mens vi venter på den danske ordning for pant på PET-flasker træder i kraft, oplyser det schweiziske miljøministerium, at der i 2007 blev indsamlet og genanvendt tons PET-flasker, eller 78% af den forbrugte mængde i Schweiz. Det sker uden pantordninger. Indsamlingen er alene baseret på frivillige brancheordninger, hvor to store butikskæders tilslutning i 2007 og nye indsamlingssteder gav den nye rekord. Den totale genanvendelsesprocent for drikkevare-emballager ligger i Schweiz på 92%. Kilde: Dakofa nyheder 30. juli Miljøavisen 3, 2008

5 Ulovlige olietanke Ulovlige olietanke - find din olietanks sløjfningsfrist I september 2005 kom der nye miljøregler for olietanke. Reglerne betyder, at visse olietanke havde sløjfningsfrist den 31. august 2008, mens andre tanke først skal sløjfes senere alt efter deres type, alder og beskyttelse. Asser Bærentzen, Natur- og Miljøafdelingen, Roskilde Kommune Olietankbekendtgørelsen fastsætter regler for, hvor længe man må bruge sin olietank. Jo ældre en tank er, jo større er risikoen for olieudslip og forurening af jord og grundvand. Eksempelvis var fristen for sløjfning af olietanke med ukendt alder senest den 31. august Har du oliefyr, er det derfor vigtigt, at du hurtigst muligt tjekker olietankens alder og fristen for sløjfning, så eventuelle forsikringer dækker i tilfælde af utætheder eller andet spild fra tanken. Find alderen på din olietank På visse overjordiske olietanke fremgår fabrikationsåret af en lille metalplade på tanken. På nogle nedgravede tanke kan metalpladen med fabrikationsåret findes på det rør, hvor olien bliver fyldt på. Fabrikationsåret kan også ses på en eventuel tankattest. Har du ikke selv attesten, kan du kontakte Teknisk Forvaltning for at se, om der er en kopi i sagsmappen for din ejendom. Mange ældre olietanke har dog ikke en tankattest - særligt overjordiske. Forsikringsordninger Anvender du din olietank til boligopvarmning, er du omfattet af en kollektiv forsikringsordning hos olieselskaberne. Den dækker i et vist omfang oprensning og reetablering af olieforurening fra en olietank eller det tilhø- rende rørsystem. Forsikringen dækker dog ikke, hvis tanken er ulovlig fx hvis den er for gammel! Sløjfning, rørføring m.m. I faktaboksen på side 8 kan du se fristerne for sløjfning af olietanke under liter. Ud over disse krav, er der særlige regler for ibrugtagning, drift og sløjfning af såvel overjordiske som nedgravede tanke og anlæg. Eksempelvis skal alle ikke-galvaniserede væskeførende rør af stål tilknyttet olietanke udskiftes efter 30 år. Desuden skal du altid huske at informere Teknisk Forvaltning, før du tager en ny tank i brug eller en gammel ud af drift.... fortsættes på side 8 Aflysning af første udbudsrunde I maj sendte Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune indsamlingen af affald samt haveaffald og glas i en del af København i udbud. Ved fristens udløb den 14. juli var der kun indkommet ét tilbud. Teknik- og Miljøforvaltningen har på denne baggrund valgt at aflyse første udbudsrunde med henvisning til manglende konkurrence, omkostningsmæssige forhold og forhold i udbudsbetingelserne. Pressemeddelelse fra Københavns Kommune 1. august 2008 Forsøgsordning for elbiler Klima- og energiministeriet skal ifølge energiaftalen fra februar 2008 afsætte 35 millioner i årene til en forsøgsordning for elbiler. Ordningen skal bidrage med nye konkrete og praktiske erfaringer om, hvordan man bedst muligt får elbiler til at fungere som en del af et samlet energisystem. Det handler fx om at få erfaringer med, hvor ofte og hvor længe elbiler skal lades op, og hvordan man kan sikre, at bilerne bruger så stor en mængde el fra vedvarende energi som muligt. Energistyrelsen regner med at sende en bekendtgørelse om ansøgning af midlerne i høring i september. Det forventes, at der vil blive ansøgningsfrist for projekter i november. Se mere om ordningen for elbiler på under temaer. Miljøavisen 3,

6 Klimaet på festival Foto: Tommy Olsen, Energitjenesten Klima på Roskilde Festival 2009 Badevand opvarmet af solen, mobiltelefoner ved cykelkraft, strøm fra affald alt dette og meget mere kan blive virkelighed på Roskilde Festival 2009, når ideerne fra 35 virksomheders besøg på årets festival vokser videre. Af Trine Keinicke Sørensen, Natur- og Miljøafdelingen, Roskilde Kommune Roskilde Festival er mudder, høj musik og affald i lange baner. Sådan var holdningen nok hos en stor del af de 35 virksomhedsfolk, der havde sagt ja til at besøge Roskilde Festival en torsdag i juli. Virksomhederne skal være med til at udvikle ideer så Festival 09 for alvor kan sætte fokus på klima. Mudder var der ikke så meget af. De 35 blev mødt af en festivalplads i bagende sol og temperaturer over 25 grader. Høj musik ja, for Roskilde Festival er musik. Men den er også en festival, der udfordrer sine gæster på holdninger og viden. Og så er der affaldet affald er netop et af de områder, der flytter gæsternes holdninger med pantordninger, totalteater og skraldeskulpturer. Festivalen giver for eksempel en kold øl for hver sæk affald, og i år indleverede festivaldeltagerne således 27 ton affald. Hvad oplevede virksomhederne? Dagens 35 deltagere kom fra meget forskellige virksomheder; der var rådgivere, forskere og folk fra affaldsselskaber, transportsektoren og energisektoren. Inde på festivalpladsen, hvor frivillige stadig knoklede for at de sidste ting kom på plads inden publikummet fik adgang, blev de 35 bænket ved 5 borde. Her underholdt festivalens medarbejdere og gav et billede af, hvad festivalen er for en størrelse - hvem, hvad, hvorfor og hvordan og de blev præsenteret for næste års store tema, som er KLIMA. Derefter var det tid for de 35 til selv at få syn for sagen. Med nogle dygtige guider gik turen ud på campingpladsen. Først til Klimaområdet, hvor forskellige installationer - fx en cykeldrevet radio - gjorde opmærksom på klimaproblematikken. Så forbi en toiletbygning med solkraftopvarmet vand og rundt om en scene, hvor alt lys er LED, der er særlig strømbesparende. Guiderne fortalte også om festivalens arbejde gennem mange år for at nedbringe affaldsmængderne både under og efter festivalen. Sådan oplyste tog de 35 deltagere opstilling ved indgangene til festivalpladsen. Klokken 17 blev portene åbnet, og fra 1. række så de de festivalsultne campister storme ind på pladsen. Mange spændende ideer Så var det ellers tid til arbejde. Tilbage ved bordene skulle der nu tænkes tanker hvordan kunne de forskellige virksomheder bidrage til næste års festival med deres viden eller produkt og således være med til at sætte fokus på klimaforandringernes konsekvenser og løsninger? Det kom der mange spændende idéer ud af. Der var bud på, hvordan festivalgæsterne mest miljørigtigt kommer til Roskilde og ud på festivalpladsen, ideer til forskellige klimavenlige boformer på campingen, energirigtig madlavning og meget mere. 6 Miljøavisen 3, 2008

7 Klimaet på festival Da arrangementet var færdigt kunne de 35 deltagere tage del i festivalen og opleve den høje musik på nært hold. Arbejdet fortsætter På Roskilde Festival 2009 skal der for alvor sættes fokus på klimaforandringerne. På campingpladsen skal publikum kunne se og afprøve energivenlige alternativer og løsninger inden for lys, vandopvarmning, transport og bæredygtige produkter eller kunstneriske forklaringer på klimaets sælsomhed. På selve festivalen sættes der fokus på lys, transport, affald og energiforbrug. Så arbejdet er ikke gjort med de 35 virksomhedsfolks ene dag på Festival 08. Der er allerede afsat en dag til idéudvikling. Den 9. september mødes en lang række virksomheder med Roskilde Festivalen og Roskilde Kommune for sammen at udvikle de mange gode ideer, der spirede frem i juli. Inspirationsdagen skal lede frem til et tilsagn fra virksomhederne og en række projektskitser, der sætter rammerne for de næste 6-7 måneders arbejde frem mod Festival 09. Så der er lang vej endnu men den dag i juli var der rigtigt mange af de 35 deltagere, der fik suppleret billedet af Roskilde Festival som andet end mudder, høj musik og affald. Hvorfor på Roskilde Festival som virksomhed? Der er rigtigt mange gode grunde til et samarbejde med Roskilde Festival. Én af dem er, at man sikrer sin virksomhed stor eksponering. Roskilde Festival er en kæmpe begivenhed, som journalister fra mange lande rejser til og det er ikke kun musikanmeldelser, der bliver sendt hjem til redaktionen. En anden er branding over for fremtidige medarbejdere. I en tid, hvor det kan være svært at få arbejdskraft, er der sikret opmærksomhed hos en stor gruppe unge mennesker ved at deltage på Roskilde Festivalen. Ud over de godt betalende gæster er der flere tusinde frivillige og journalister, så der er adgang til rigtigt mange potentielt nye medarbejdere. Så det kan helt sikkert betale sig at være en del af festen! Der er stadig plads Har du og din virksomhed lyst til at indgå i Roskilde Festivals store fokus på klima til Festival 09 med enten et produkt eller viden, så er du meget velkommen til at kontakte Trine K. Sørensen på trineks@roskilde.dk. Foto: Tommy Olsen, Energitjenesten Miljøavisen 3,

8 Ulovlige olietanke... fortsat fra side 5 Regler for nedgravede ståltanke på liter Hovedreglen er, at disse større tanke ikke har nogen sløjfningsfrist. Derimod skal tankenes tilstand og drift løbende vurderes. Der skal eksempelvis føres kontrol med oliebeholdningen mindst hver 14. dag. Det er samtidig et krav, at denne kontrol senest den 1. januar 2010 skal føres med flowmåler eller timetæller (sidstnævnte dog ikke på aftapningsanlæg). Der gælder særlige regler for tanke nedgravet før 1. april Har de ikke udvendig belægning med glasfiberarmeret polyester, skal de sløjfes straks, medmindre de senest den 1. september 2005 enten har fået: 1. Udvendig katodisk beskyttelse og typegodkendt indvendig korrosionsbeskyttelse, 2. indvendig belægning og effektiv beskyttelse af rørsystemet, 3. effektiv, udvendig katodisk beskyttelse og indvendig inspektion eller 4. typegodkendt dobbeltvægssystem med overvågningsanlæg. Vil du vide mere? Du kan selv læse mere om reglerne for din olietank i Olietankbekendtgørelsen (bek. nr. 724 af 01/07/2008). På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du også hente god information. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teknisk Forvaltning. Sløjfningsfrister for olietanke på under 6000 liter Tankplacering Tanktype Tankbeskyttelse Levetid/alder Sløjfningsfrist Overjordiske Ståltanke Uden indvendig 30 år 31. august 2008 korrosionsbeskyttelse Med indvendig 40 år korrosionsbeskyttelse Ukendt Ukendt alder 31. august 2008 Plasttanke Enkeltvæggede 25 år 31. august 2008 eller andet materiale Dobbeltvæggede 40 år Ukendt Ukendt alder 31. august 2008 Nedgravede Ståltanke Uden indvendig 40 år Tidligst (glasfiber- korrosionsbe- 31. marts 2010 belagte) skyttelse Med indvendig 50 år korrosionsbeskyttelse Ukendt Ukendt alder 31. marts 2010 Plasttanke Kugleformede tanke 0 år Skal sløjfes straks af fabrikat AJVA- PLAST A/S Andre 45 år Senest 31. marts 2015 Ukendt Ukendt alder Senest 31. marts 2015 LOVNYT Mærkningsregler for batterier Miljøstyrelsen har sendt en bekendtgørelse i høring, der skal gennemføre batteridirektivets mærkningskrav, så de er på plads på datoen for direktivets officielle implementeringsdato Resten, producentansvar og genanvendelseskrav. gennemføres senere i efteråret med ikrafttræden Direktivets markedsføringsregler består af forbud mod markedsføring af batterier, der indeholder 0,0005 vægtprocent kviksølv (forbudet gælder dog ikke knapceller med < 2 vægt-procent kviksølv), samt forbud mod markedsføring af bærbare batterier, der indeholder over 0,002 vægtprocent cadmium. Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer er i høring til 1. september 2008, og har derfor endnu intet nummer. 8 Miljøavisen 3, 2008

9 Nyt fra Ballerup Kommune Grønt Råd - din mulighed for indflydelse på miljøet Grønt Råd har eksisteret i to år, og nu skal der vælges nye medlemmer. Tirsdag den 7. oktober 2008 er der mulighed for at sætte sit kryds ved en foretrukken kandidat eller måske selv stille op. Grønt Råd er stedet, hvor virksomheder, borgere og politikere mødes i en åben dialog om fremtidens miljø i Ballerup Kommune. Af Pia Staalgaard, Grønt Sekretariat Grønt Råd blev etableret i 2006 med det formål at udvikle samarbejdet mellem borgere, foreninger, virksomheder og politikere i Ballerup Kommune. I rådets toårige periode har det været med til at sætte sit præg på bl.a. cykelpolitik, affaldsplaner og konkrete miljøevents. Grønt Råd er med til at sætte dagsordenen og har indflydelse på den retning miljøarbejdet kan tage i Ballerup Kommune. Medlemmerne af Grønt Råd Grønt Råd består af 14 repræsentanter fra foreninger og borgergrupper. Desuden har Kommunalbestyrelsen udpeget 3 politisk valgte medlemmer og Erhvervsrådet, Integrationsrådet, Ældrerådet og Ungdomsrådet har mulighed for at udpege et medlem hver til Grønt Råd. Ballerup Kommunes naturvejleder vil også deltage i rådet i den nye valgperiode. For at sikre et tæt forhold mellem Grønt Råd og kommunen i opstartsfasen har formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Helle Tiedemann, været formand for Grønt Råd de første 2 år. Formandsposten er på valg i Gør din stemme gældende Den 7. oktober 2008 er der valg til Grønt Råd. Det sker i kantinen på Ballerup Rådhus kl , hvor Borgmester Ove E. Dalsgaard vil byde velkommen og lede valget. Alle borgere i Ballerup Kommune er velkomne til at deltage og har mulighed for at stemme på de opstillede kandidater fra foreningerne og borgergrupperne. Læs mere om valget til Grønt Råd på Ingen godtgørelse for batterier Der er kommet en ændring til miljøbeskyttelsesloven med henblik på at få indarbejdet EU direktiver om WEEE samt batterier. I den forbindelse er Lovbekendtgørelse nr. 547 af 30. maj 2000 om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer ophævet med virkning fra 1. januar Lov nr. 509 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og om ophævelse af lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkelcadmium-akkumulatorer. Vejledning om miljøskadebegrebet Vejledningen skal være en hjælp ved vurdering og eventuel afgørelse af, om en negativ påvirkning af miljø eller natur er en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, Miljøskadelov Der er vedtaget en lov, der implementerer EU s miljøansvarsdirektiv. Loven skal sikre, at den ansvarlige for store miljøuheld eller overhængende farer for miljøskader skal genoprette eller afhjælpe skaden og betale de udgifter, der er i den forbindelse. Lov nr. 466 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader. Miljøavisen 3,

10 Nyt fra Ballerup Kommune Grøn husholdning i Ballerup Kommune Ballerup Kommune udgiver hvert år et Grønt Regnskab. Det fortæller med tal, grafer og historier, hvordan det står til med miljøet i vores kommune. Her er virksomhederne en væsentlig aktør på linje med kommunens ansatte og borgere. Det handler om samarbejde og lysten til at gøre en indsats for miljøet, så den grønne husholdning slår til. Af Pia Staalgaard, Grønt Sekretariat Miljøet i din kommune hedder Ballerup Kommunes grønne regnskab og redegør for kommunens samlede forbrug af el, vand, klimapåvirkning og affaldsmængder. Vi sparer på vandet Tallene viser blandt andet, at vi har et vandforbrug på 117 liter pr. person pr. døgn. Det er derfor stadig lavere end landsgennemsnittet, som er 119 liter pr. person pr. døgn. Men vi skal lægge os i selen for at nå det politisk vedtagne mål på 100 liter. Sluk lyset Ballerup Ballerup Kommune har indgået en aftale med Elsparefonden om at spare 10 % på det kommunale elforbrug frem til udgangen af Det forpligter. Men det er ikke kun de kommunale bygninger, der trænger til et eftersyn. Erfaringerne viser, at der ofte kan være store besparelser at hente, når virksomheder iværksætter energigennemgang af maskinel og rutiner. I marts blev en lang række virksomheder kontaktet i forbindelse med kampagnen Sluk Lyset Danmark, der handlede om at sende et signal om alvoren ved klimaforandringer. Flere virksomheder tog imod udfordringen og slukkede lyset en time en lørdag aften. Det var bl.a. Toms Gruppen, Siemens A/S, Wasabrød A/S og Føtex A/S. Grønne værksteder Det grønne regnskab er nu mere end bare tal. Vi fortæller også de mange gode historier om, at miljøarbejde nytter. Syv autoværksteder satte miljøet på dagsordenen med en række temamøder, kortlægning af virksomhedernes miljøforhold og udformning af miljøpolitik for virksomheden. Udover generelt at have fået mere styr på kemikalierne, så har et af værkstederne sparet så meget på elregningen, at det har finansieret en studietur til Spanien! Har du fået lyst til at læse mere om miljøet i Ballerup Kommune, kan Grønt Regnskab rekvireres hos Grønt Sekretariat på tlf eller pst@balk.dk eller findes på under Natur & Miljø Klima Grønt Regnskab. 10 Miljøavisen 3, 2008

11 Nyt fra Ballerup Kommune Se med nye øjne på dit oplag Måske har du nogle kemikalier stående, du ikke bruger mere, eller måske opbevarer du olie og kemikalier, så der er risiko for forurening. Af Lill Dueholm De fleste virksomheder fokuserer naturligvis på produkterne, de fremstiller og ikke så meget på det, som går til spilde eller bliver til rest. Når miljøtilsynet kommer på besøg, ser vi på, hvad virksomheden udleder og på, om der er risiko for forurening af jord, luft eller vand i tilfælde af spild eller uheld. Mange års erfaringer for, hvor de mest almindelige u- held sker, får os til at opfordre dig til at tage dig tid til at gennemgå dit oplag af olier og kemikalier. Lad være med at have mere stående, end du har brug for og sørg for at aflevere de gamle og indtørrede rester af kemikalier til et modtageanlæg for farligt affald eller via Ballerup Kommunes indsamlingsordning for farligt affald. Det du så har tilbage, skal du opbevare, så du undgår at forurene. Gennemgå dine råvarer og det farlige affald Selvom du endnu ikke har haft uheld eller spild, er det en god idé at se med nye øjne på dit oplag af olier og kemikalier både råvarer og affald. Det kan du fx gøre ved at følge denne tjekliste: Er der rent og orden ved oplaget, så der er overblik og system i det? Er skiltningen i orden? Har vi de oplysninger fra leverandøren, vi skal bruge om farlighed og evt. indhold af uønskede stoffer? Tjek fx på Har vi noget stående, vi ikke bruger længere? Er der spildbakker eller sikret med opkant, så intet ryger i kloakken, hvis uheldet er ude? Er belægningen vedligeholdt og tæt, så jordforurening forebygges? Er der i området trafik med truck eller lastbiler, så det kan være en god idé at sikre oplaget mod påkørsel eller eventuelt flytte oplaget? Bed dem, der i dagligdagen har med råvarer og affald at gøre, om at se efter og eventuelt finde forbedringsmuligheder. Ledelsessystemer Mange virksomheder har kvalitetseller miljøstyringssystemer, som holder styr på de miljøforhold, som virksomheden har valgt at fokusere på. Overvej hvordan I kan indarbejde forebyggelse af uheld og spild i ledelsessystemet og i praksis. Erfaringerne viser, at det kan gå galt, når procedurerne er mangelfulde, forældede, for omfattende eller simpelthen ukendte for operatører eller medarbejdere. Mange uheld skyldes operatørfejl, ubetænksomhed eller uvidenhed, fx ved påfyldning eller omhældning. Brand Et klassisk uheld med kemikalier er brand, hvor slukningsvandet løber til regnvandssystemet og videre til naturområder, vandløb og søer, eller til spildevandssystemet og videre til renseanlægget. Her kan det udrette skader på miljøet og på renseanlæggets virkningsgrad i en periode. Dette skyldes ofte manglende brandsikring, eller manglende vedligeholdelse af brandvægge, døre og porte. Miljøavisen 3,

12 Miljømedarbejder Anne Tolstrup Steffensen Jeg er ansat i Miljø & Teknik, Ballerup Kommune. Jeg er uddannet miljøbiolog fra Roskilde Universitetscenter. Jeg har været ansat i Ballerup Kommune siden april Mine arbejdsopgaver er bl.a. miljøtilsyn på virksomheder, behandling af klagesager fra borgere og virksomheder. Derudover fører jeg tilsyn med landbrug og svømmebade, herunder udarbejdelse af miljøgodkendelser og spildevandstilladelser. Andre arbejdsopgaver vil være planlægning og udførelse af affaldskampagner. Har du spørgsmål omkring miljøopgaver som nævnt ovenfor, kan jeg kontaktes på tlf.nr eller via an6@balk.dk. Ballerup Kommunes Miljøavis nr. 3, 2008, 6. årgang. Udgiver: Miljøavisen udgives af Ballerup Kommune Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø & Teknik Tlf.: Fax: teknisk@balk.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Vestbirk Kontaktperson: Lill Dueholm Redaktionen modtager gerne indlæg til Miljøavisen Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner samt Grontmij Carl Bro. Lay-out: Mette Holm Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Kailow Tryk, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Avisen er trykt på svanemærket papir