Alle vandmøller nævnt i DRB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle vandmøller nævnt i DRB 1135-1412"

Transkript

1 Alle vandmøller nævnt i DRB for Næstved Kommunes udstrækning anno 2007 Alle dokumenter fra DRB (Danmarks Riges Breve) med omtaler af (vand)møller i Næstved Kommune (udstrækning 2007) er indskannet fra den trykte udgave og suppleret med netudgaven Svend C. Dahl 2005 NB: - Fed/understregning i teksten er min fremhævelse / ekstra indrykninger flere steder - Se også Møllebogen og Mølleoversigten Oversigt: Store-Næstved et bol og en fjerding og en mølle. [ ] klostrets mølle munkenes mølle [ ] 53 -[Vandmølle i Susåen mellem V. Broby og Næsby Gerdrup med møllen Krummerup med en Mølle Vallensved med en Mølle Mølle i Borup i Mogenstrup Sogn Sneslev eller Højbjerg Snesere med en mølle, Mølle i Snesere, Agerup med øde Møllesteder mølle ved Mogenstrup Harrested, med vandmøllen Sterthorp med en vandmølle i Fladså [ ] uvist hvor møllen har ligget Flakkebjerg Hrd Ulstrup i Tybjerg herred, møllested' Saltø og møllen Kyse vandmølle Sjolte med møllen kaldet Bæksmølle, Kyllebæk mølle Strids mølle vindmølle i nærheden af Sallerup Nørre-Tvede og en vandmølle sammesteds Fladså mølle, Brøderups møller Tyvelse møller og møllesteder Rettestrup mølle øst for møllen (Maglemølle Strids mølle Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 1

2 DRB november. Næstved. Biskop Eskil af Roskilde stadfæster og godkender, hvad Peder Bodilsen og hans brødre Hemming og Jørgen samt deres moder har skænket til oprettelse af et benediktinerkloster i Næstved, og skænker selv forskellige bispelige forrettigheder til klostret. Vidisse 17. juni [velkendt - forkortet] Peder har givet sin gård, således som han selv besad den, i Ladby og Bukkerup med hele husstanden og med ager, eng og skov og halvandet bol og en fjerding og sjetteparten af den skov, som kaldes Faksinge Ore; i landsbyen Keldby på Møn 5 bol. Hemming har i landsbyen Ålebæk givet et halvt bol og på. Falster i Gedesby et bol. Jørgen har i samme landsby Gedesby og i Skelby og i Vålse givet to bol med den ret i eng og skov, som han selv havde. Og deres moder skænkede i Lille-Næstved halvdelen af landsbyen og af skoven, som kaldes Ladby Ore, og Torpet og i Store-Næstved et bol og en fjerding og en mølle. Dette overdrog de til den fornævnte kirke til bod for deres egne og deres pårørendes sjæle, til frelse for de levende og til lindring for de afdøde. Og de har bedt om at få bekræftet under vor hånd og stadfæstet med vort ban, at de ikke skylder nogen dødelig noget, hverken dem selv eller deres arvinger, dog med forbehold i alle henseender af den biskoppelige ret. [Hed det Lille-Næstved og Store-Næstved i eller oversætterens ombytning? Jeg mener der mest skrives Næstved-Lille og Næstved-Store dengang. Møllen er mest blevet tolket som den senere Maglemølle, men den kan have haft en anden placering i Store Næstved]. [ ]. Ringsted. 49 Kong Valdemar II Sejr stadfæster Næstved Skt. Peders klosters besiddelser med alle kongelige rettigheder, hvad angår midsommergæld, stud, kværsæde, leding og retssager, og giver afkald på at bruge klostrets mølle uden toldafgift. Referat i Næstved klosters gavebog. Valdemar, Knuds broder og søn af Valdemar I 1 ), stadfæster alle bevillinger, der er tilstået os af hans forgængere. Næstved på begge sider af åen, Grimstrup, Ladby, Ladbytorp, Faksinge, Tjæreby, Høm, Holsted, Øverup, Sallerup, Nåby, Trælløse, Gavnø, Appenæs, Nielstrup tillige med andre steder, der tilhører os 2 ). Det er også hans vilje, at ingen, således som han selv har gjort det, skal have lov til at bruge møllen uden behørig toldafgift 3 ). Over alle de førnævnte besiddelser med bryder og landboer stadfæster han også selv den frihed og samtlige de rettigheder, der vides at tilkomme den kongelige majestæt med hensyn til midsommergæld 4 ), stud, kværsæde, leding, ethvert kongeligt krav på tjeneste og alle kongelige retssager, således som de er overdraget samme munke af hans fader Valdemar 5 ) og hans broder Knud 6 ) og alle andre. Givet i Ringsted. 1) Det foreliggende Valdemarprivilegium, der kun er bevaret i referat, udpeger klart Valdemar Sejr som den, der har udstedt det, idet det til slut hedder, at kongen stadfæster de rettigheder, som er overdraget klostret»af hans fader Valdemar og hans broder Knud". Disse ord kan godt have haft plads i selve det refererede diplom, da det ikke var ualmindeligt at opregne de tidligere privilegieudstedere, se nr. 53 og 57 samt 55, 56, 58 og DRB. I:5 nr Inden for Valdemar Sejrs regeringstid, , kan man atter henføre privilegiet til et ganske bestemt tidsafsnit. I et andet kongediplom for samme kloster af september henvises der til den frihed, som Valdemar tidligere har givet klostret (nr. 160). Kongens udaterede privilegium kan da tænkes at ligge forud for september. Ved dateringen må endvidere Anders Sunesens privilegium for klostret af 1205 u. d. tages i betragtning (nr. 103). Heri bekræfter ærkebiskoppen et kongeligt stadfæstelsesbrev, som han refererer. Det ses af referatet, at en af bestemmelserne angår munkenes mølle. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i de ældre kongeprivilegier for klostret. Først i de to, Valdemar Sejr har udstedt, kommer den ind. Det kongelige fribrev, Anders Sunesen bekræfter, Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 2

3 må altså være et af de to sidstnævnte Valdemarprivilegier. Da det senere kongelige privilegium af september er udstedt efter det ærkebiskoppelige af 1205, kan der kun være tale om, at han stadfæster det tidlige, udaterede diplom, som herefter må henføres til [ ]. Indholdet af kong Valdemar Sejrs første privilegium for Næstved kloster har iøvrigt, efter hvad registratoren oplyser i klostrets gavebog, stemt overens med kongens andet (nr. 160), når bortses fra en tillægsbestemmelse i dette sidste. 2) De besiddelser, der nyder godt af immuniteten, opregnes her uden nærmere forklaring. 3) Oplysninger om dette punkt indeholdes i nr ) Dette havde kun gyldighed for Næstved by, se DRB. I:2 nr. 78 og nærværende bind nr. 16o. 5) Privilegiet selv er tabt, men ligesom ved det foreliggende er der bevaret et referat i klostrets gavebog. 6) Tabt september. Vordingborg. 160 Kong Valdemar II Sejr fritager Næstved Skt. Peders kloster for alle kongelige rettigheder i leding, stud, kværsæde og retssager, giver afkald på at bruge munkenes mølle uden toldafgift, skænker dem midsommergælden af Næstved by og befrier deres landboer for kørsler og redskud mod til gengæld at få en gård i Riserup. Afskrift på Universitetsbiblioteket. jf. ovf. Men dette er navnene på deres førnævnte besiddelser, nemlig hele Næstved by på begge sider af åen, Grimstrup, Ladbytorp, Ladby, Faksinge, Holsted og Øverup 4 ) med alle deres tilliggender. Og eftersom vi fra tid til anden har haft for skik at benytte deres mølle til vort eget brug uden toldafgift, bestemmer vi for at udrydde denne slette sædvane, og for at de ikke i tidens løb sluttelig og efterhånden skal lide så stort et tab og vi for den evige dommers åsyn få os dette tilskrevet som synd, af denne grund bestemmer vi i kraft af vor kongelige myndighed, at ingen svend, hverken undergivet os eller nogen som helst anden fyrste, må tage sig den frække frihed at benytte deres mølle uden behørig toldafgift. [Vandmølle i Susåen mellem V. Broby og Næsby. Offentlig møllevej, (mølle)hus og kanal/sluse på Næsbysiden, Hvorfor regnes møllen da til V. Broby? Selve vandhjulet i V. Broby? også nævnt Bavelse Mølle] 53 [ ]. Arlog Gangulfs skøder og sælger jordstykker ved møllen i Vester Broby til Sorø kloster. Referater i Sorø gavebog. De før omtalte munke 1 ) erhvervede desuden det sted, hvor møllens huse er anbragt, og den forsnævring 2 ) [sluse?], som åløbet passerer, af en kvinde, kaldet Arløg Gangulfs, der skødede det på landstinget, i alles nærværelse. Desuden skødede hun også da en mark, ligeledes på den anden side af åen, på hvilken der er en offentlig vej til møllen, og for den fik hun tre mark sølv og en hest af disse samme brødre. Ligeledes ligger huset og ovennævnte forsnævring på den anden side af samme å, det vil sige i Næsby mark eller jord 3 ), og alt dette er tillige med en lille skov sammesteds oven for åen undtaget i mageskiftet af vort gods sammesteds for Ny Suserup, og det tilhører klostret med evindelig ret. En from kvinde, Arløg Gangulfs, skødede desuden det sted, hvor møllens huse er anbragt, og den forsnævring 2 ), som åløbet passerer, og desforuden en mark på den anden side af åen, på hvilken der er en offentlig vej til møllen, til klostret på landstinget, i alles nærværelse, idet hun modtog tre mark sølv og en hest derfor af brødrene. Huset og ovennævnte forsnævring ligger altså på den anden side af åen, det vil sige i Næsby mark, disse ting er sammen med en lille skov sammesteds oven for åen undtaget i mageskiftet om Ny Suserup og tilhører klostret med evindelig ret. Men denne mølle var særdeles god indtil opførelsen af møllen ved gården Bavelse 1) klostrets her omhandlede erhvervelser må i tid ligge efter 1214, da munkene modtog møllen i Vester Broby, se nr. 43 og 52. I texten er der videre omtalt et mageskifte, der kunde have omfattet de nævnte besiddelser. Men disse blev netop undtaget herfra. Dette magelæg kan dateres til december (DRB. II:3 nr. 265). Klostret må altså inden samme tidspunkt have fået jorderne til ejendom. Datering: [ ]. 2) den latinske text har stipale, der muligvis bedst forstås som»sluse«. 3) texten har predium. Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 3

4 Nr. 52 omhandler en ridder Karl af V. Broby, der gav Sorøklostret problemer, men til sidst mageskiftede med klostret, så det fik møllen [1214-c.1250] Nr. 43 Biskop Peder gav klostret en gård i V. Broby med enge, skove og en mølle. Andetsteds Vandmølle. [1214] februar. Lateranet. Pave Gregor IX tager cistercienserklostret i Sorø i sin beskyttelse og stadfæster dets rettigheder og besiddelser, heriblandt Sorø og en række landsbyer og ejendomme. Paven giver brødrene tiende frihed af jord, de ejede før kirkemødet (i 1215), og af alle nybrud, forudsat at de selv dyrker jorden, samt af haver, krat, fiskeri og afkommet af deres dyr. Paven frigør klostret fuldstændigt for (Roskilde) bispens jurisdiktion og bevilger det en række særrettigheder. 1 Fragment 1 ) af originalen i Rigsarkivet samt afskrift i Sorøbogen. Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne det sted, hvor fornævnte kloster er beliggende, med alle dets tilliggender, besiddelserne, engene, skovene, fiskerierne og møllen i *Lisioholm 3 ) med alle dens tilliggender, besiddelserne i Krænkerup, Solbjerg, Valby, Undløse, Åderup, Åse, Sigersted, Bjæverskov, Mørup, *Brentunet 4 ), Øksneskov og Tvååker med alle deres tilliggender, besiddelserne i Gerdrup med møllen og deres andre tilliggender, besiddelserne i Suserup med møllen og deres andre tilliggender, besiddelserne, skovene og engene i Alsted med alle deres tilliggender, med enge, vingårde, jorder, lunde, skovhugst 5 ) og græsgange, i skov og på mark, i vande og møller, på veje og stier og med alle deres andre friheder og immuniteter. [Gerdrupmøllen fremhævet. Men usikkert, om det er Gerdrup ved Susåen eller G. i Eggeslevmagle ejerlaug.] April. Ridder Anders Aagesen mageskifter al sin Ejendom i Sørup og Krummerup med Sorø Klosters Besiddelser i Vejleby. Uddrag i Sore Gavebog. Herr Ridder Anders Aagesen gjorde et Mageskifte med Vor Frue Kloster i Sorø og skødede til Brødrene og Klosteret alt sit Gods i Sørup og Krummerup med en Mølle og alt det øvrige Tilliggende; som Vederlag fik han alle Ejendomme, som Klostret havde i Vejleby saavel Skov som Jord 1 ) og hundrede Mark Penge gængs Mønt. Det Herrens Aar 1253 i April Maaned. 1) 'fem Bol og en Otting' tilf. i Marg. i Haandskr u. d. Lund. 306 Ærkebiskop Jakob 1. Erlandsen af Lund skænker jordejendom i Flakkebjerg Herred til St. Clara Kloster i Roskilde og indstifter Sjælemesse for sig selv og sin Slægt. Original paa Universitetsbiblioteket I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen! Vi Jakob, af Guds Naade Ærkebiskop i Lund, Sveriges Primas, bekendtgør for nulevende og tilkommende, at vi til Bod for vore og vore Slægtningers Synder og til Opfyldelse af vort Løfte om at lægge nogle Indtægter til et Alter, Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 4

5 hvor der dagligt i vor Levetid skulde holdes en Messe for Guds hellige Moder Maria og efter vor Død for de hedengangne til Pris og Ære for Gud, den hellige Jomfru, den hellige Martyr Laurentius, de hellige Bekendere Nicolaus og Franciskus, Jomfruerne Katrine og Clara, vore andre Skytshelgener og alle hellige Mænd overdrager og skøder eller ved Skødning overleverer alt vort Gods rørligt og urørligt i Roskilde Stift i Flakkebjergherred, nemlig Vallensved med en Mølle sammesteds, Øllerup, Lund, Holløse, Sneslev, Tostrup, Agerup, Braadeskov [nu Holsteinborg], Flinterup og Lindholm, hvilket Gods vi ved Mageskifte har erhvervet fra Herr Esbern Vognsen i Stedet for vort Arvegods, til de klostergivne Søstre af den hellige Damianus' Orden i Roskilde at eje med evig Ret paa følgende Vilkaar. For det første skal Brødrene af Franciskanerordenen og alle Kapellaner, der holder Messe i det nævnte Kloster, saavel som Søstrene selv baade i private og i Konventmesser 1 ) bestræbe sig paa at mindes os uafladeligt saavel i levende Live som efter vor Død i Messens Kanon 2 ) og desuden i en særlig Kollekt, naar de kan og deres Ordinale 3 ) ikke forbyder det; for det andet skal de med Tanke paa den nævnte Almisse og vort ovennævnte Løfte, hvis Opfyldelse vi indtrængende ved vor Herre Jesus bønfalder dem om at hige imod, bestræbe sig paa at holde Messe for den hellige Jomfru Maria, medens vi lever, med en særlig Kollekt for vort Liv her i Jammerdalen og efter vor Død for vor og vore Slægtningers Sjæle, Endelig skal de af det nævnte Gods efter Evne bestræbe sig paa at give Almisser til de fattige med saa meget desto større Gavmildhed, da vi med vort Gods har sørget saaledes for dem, at der er mere end nok til Dækning af de nødvendige Udgifter for vort Løftes Opfyldelse; de, hvem det paahviler, skal for hver af disse Bestemmelsers Overholdelse svare dem, der til enhver Tid maatte have Jurisdiktion over Klosteret. Fremdeles har vi til nærværende Bestemmelser føjet dette, at alt det nævnte Gods, hvis der bliver oprettet et Kloster af samme Orden i Lund Stift, paa de samme Vilkaar skal tilfalde det nyoprettede Kloster. Og ved denne Skrivelse banlyser vi alle dem, der drister sig til ondsindet at afkræfte eller gribe hindrende ind i denne Gave. Til Vidnesbyrd om denne Handling har vi ladet vort og vort Kapitels Segl hænge under dette Brev. Forhandlet i Lund i det Herrens Aar ) ethvert Kapitel er forpligtet til hver Dag at lade læse en højtidelig Messe, som Kapitlets samtlige Medlemmer skal bivaane; denne Messe kaldes missa conventualis el. capitularis. I Modsætning hertil forstaas ved missa peculiaris, specialis, singularis el. familiaris en stille, privat Messe, hvis Celebration ikke nødvendiggør en større Menigheds Tilstedeværelse. 2) Messens Kanon indeholder to Mementobønner, en for de levende, der særlig skal nyde godt af Messeofferet (Memento vivorum), en for de døde (Memento defunctorum). 3) Ordinale (el. ordinarius [fiber]) er i Middelalderen Benævnelse paa en liturgisk Bog ved Katedraler, Stifts- el. Klosterkirker, i hvilken Gudstjenestens Anordning fordelt paa Kalenderaarets Dage og Tider nøje var optegnet (ordo officiorum) Magister Rane, Kannik i Roskilde, giver jordegods til Næstved St. Peders Kloster. Næstved Klosters Registratur. Magister Rane, Kannik i Roskilde, gav, skødede og overdrog i Kong Eriks Nærværelse til Klosteret to Gaarde og en Mølle i Borup i Mogenstrup Sogn, for at Dominikanerne i Næstved uforstyrret kan beholde den Grund, paa hvilken de bor. Den samme overdrog ½ Mark skattepligtig Jord i Flinterup paa den Betingelse, at Klosteret forpligtes til at holde en Messe for ham. Fremdeles gav han os 10 Ørtug skattepligtig Jord i Lundby [Borup lå ca. v. golfbanen i M. - Borupgd. stadig? ud til landevejen] [Lang og omstændeligt dokument, fyldt med fromt fyldstof, men også interessant. Lidt usikkert om (vand)møllen lå i Sneslev eller Højbjerg. Teksten kan tolkes i begge retninger, men viser vist mest hen mod, at det er i Sneslev. Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 5

6 Møllen er ikke spec. stor, vurderet til 10 Mark hvor de 2 andre møller er vurderet til 30 og 40 Mk. Allerede dengang en græsmølle? - Men 10 Mk er vel heller ikke så ringe på det tidspunkt, da 5 gårde sættes lig 50 Mk (dvs. møllen værdi her som en gård) - samt - fem Okser, fem Hopper, to Kalve, fem Svin, nitten Faar, ni Lam, fire og tredive Køer og Redskaber er tilsammen sat til 7 Mark] Juli. Roskilde. Domprovst Jens Grand skænker Roskilde Kapitel jordegods i forskellige midtsjællandske Herreder til Oprettelse af seks Præbender og træffer Beslutning om disses Forvaltning Afskrift i de pavelige Kopibøger Jens, Provst i Roskilde og Lærer i den gejstlige Ret, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med ham, der er alles sande Frelse. Saa skænker jeg da 7 ) efter omhyggeligt Overlæg og modent Samraad med den ærværdige Fader Herr Ingvar, Biskop af Roskilde, og de gode Mænd i hans Kapitel, til Forøgelse af Gudsdyrkelsen og til evig Sikring af Roskildekirkens Glans og Skønhed alt, hvad jeg har i Osager, Kastholm, *Bylsthorp i Volborg Herred og alt, hvad jeg har i Sneslev, Højbjærg og Ørslev med den Patronatsret, jeg ogsaa har der, samt Glænø i Flakkebjærg Herred til deraf at oprette Grundstammen for seks Præbender i samme Kirke i Roskilde, der paa nedenfor anførte Vilkaar skal anvendes til seks Kanniker, som jeg vil indsætte der. Men til deres Bord overdrager jeg alt det Gods, jeg ejer i Taastrup, Hesede i Ringsted Herred, Gislinge i Tudse Herred og Glim i Sømme Herred, paa den Betingelse, at de, der residerer, skal lade alle dette Bords Indtægter indsamle og sælge og det, der er kommet ind derved, fordele ligeligt mellem dem, som er til stede ved Gudstjenestens Tider, saaledes at det først nøje regnes ud, hvor meget hver af dem, der residerer, kan faa for hver af Tiderne, dog saaledes, at hvis en ikke er til Stede ved en af Tiderne, skal hans Part ikke lægges til det, de andre faar, men oplægges til Indkøb af faste Ejendomme, som skal lægges til Bordets andre Ejendomme. Fremdeles ønsker jeg, at hvis noget Hus eller Kvæghøved eller andet af, hvad der nu findes paa dette Gods, som er følgende i Osager Østergaard Huse til en Værdi af 15 Mark, i Osager Vestergaard ligeledes Huse til en Værdi af i 5 Mark og 15 Læs Korn; i Kastholm Nørregaard Huse til en Værdi af 32 Mark, i Kastholm Søndergaard Huse til en Værdi af 90 Mark og 20 Læs Korn samt 15 Læs Hø; i Sneslev Hovedgaard Huse til en Værdi af 60 Mark, og Huse til de andre fem Gaarde sammesteds med Højbjærg til en Værdi af 50 Mark og en Mølle sammesteds til 10 Mark, i Ørslev Vestergaard Huse til 85 Mark, i Ørslev Østergaard Huse til en Værdi af 18 Mark og en Mølle sammesteds til en Værdi af 30 Mark, i Glænø Huse til en Værdi af 6 Mark; fremdeles er der paa det her nævnte Gods fem Okser, fem Hopper, to Kalve, fem Svin, nitten Faar, ni Lam, fire og tredive Køer og Redskaber til en Værdi af 7 Mark; fremdeles Huse i Taastrup Vestergaard til en Værdi af 24 Mark, i Taastrup Østergaard til en Værdi af 12 Mark; i Hesede Huse til en Værdi af 24 Mark og en Mølle sammesteds til en Værdi af 40 Mark; i Gislinge Huse til en Værdi af 20 Mark, i Glim til en Værdi af 12 Mark; paa dette Gods er der ogsaa fem Okser, fire Hopper, fire Svin, tre to Aars Kvier, seks Kalve, ni Faar, fire Lam, tre og tredive Køer og Redskaber til en Værdi af 3 Mark, - 1) Jakobsbrevet 1,5. 2) 5. Mosebog 32,15. 3) Esaias 1,3. 4) jf. Luc. 18, 9 ff. 5) sml. Paulus. 6) jf. 1. Kor. 3, 2 7) om Jens Grands Præbender se Arhnung S. 128 ff. Bordet (mensa) danner en Modsætning til Grundstammen (corpus). 8) jf. c. 15 X de clericis non residentibus I I I 4. 9) jf. c. 1 X de prebendis III 5. 10) se Arhnung S. 132 Note ) dvs. de nyere februar. Skelskør. 345 Fru Sofie, enke efter herr Erik af Langeland, skænker alt sit gods på Sjælland, undtagen Skelskør, og på Als til Roskilde Agnete kloster Afskrift af Bartholin (det kongelig bibliotek). Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 6

7 Sofie, enke efter den berømmelige herr Erik, fordum herre af Langeland, til alle, der får dette brev at se, hilsen med alles frelser. Da vi opfyldt af hellige og frelsebringende tanker 1 ) ønsker ved fromme gerninger på en heldbringende måde at drage omsorg for vor sjæl, har vi personligt nærværende hos den berømmelige fyrste og herre vor konge på Tranekær slot og ved fornødent godt helbred dagen efter den hellige jomfru Katrines dag, i overværelse af mange velbyrdige og gode mænd til frelse for vor og vor elskede fornævnte ægtefælles og vore berømmelige afdøde forfædres sjæle frit og fromt skænket priorinden og søstrene og lovligt skødet til St. Agnete kloster i Roskilde af dominikanerordenen og, uden omsvøb og uigenkaldeligt, uden nogen betingelse eller undtagelse alt vort gods, løst og fast, byer, gårde, agre, enge, skove, fiskeri, fiskevande, søer og møller, med alt tilbehør, undtagen byen Skelskør, beliggende på Sjælland og tilhørende os i kraft af arveretten efter vore søstre, de velbyrdige frøkener Jutta og Agnes, og fremdeles alt vor gods beliggende på Als med al ret, som vi har dertil, at besidde evindelig. Og særlig har vi ved skriftlig erklæring skænket og ved skødning anvist dem to gårde på Sjælland i Vigersted, fire gårde i Snesere med en mølle, to gårde i Bårse, fem gårde i Skibinge, tre gårde i Allerslev, en gård i Stuby og fire gårde i Brandelev, med alt løst og fast, der hører til det fornævnte. Vi har også gentaget den samme gave og skødning til dem og bekræftet den til evig sikkerhed herom ved at over-drage den legemlige besiddelse på Sjællands landsting for at udelukke al trætte og hindring, som på nogen måde kunde forsøges af vore arvinger mod denne vor bestemmelse og gave. Ved denne vor fromme gave af alt det forannævnte gods tilsigter vi ydermere på ingen måde at foregribe nævnte klosters og søstres ret og berettigede krav med hensyn til alt det gods, som de fornævnte frøkener Jutta og Agnes har efterladt sig i Danmark og hvor som helst, som efter hvad der siges med rette tilhører samme kloster, men snarere, at de imod dette gods, og ligegyldigt hvem der besidder det, vore arvinger og andre, skal have fri søgsmålsret såvel efter vor død, som mens vi lever, med denne tilføjelse, at hvad angår det gods, som vi besidder og blot skal besidde i vor levetid, skal de på ingen måde krænke os, men med hensyn hertil lade os være undskyldte for Gud. Til vidnesbyrd om alt dette er den ærværdige fader herr Oluf, biskop af Roskildes, og vort segl hængt under dette brev. Givet i Skelskør i det Herrens år 1316 fredag efter askeonsdag. 1 ) jf August. Nyborg. 306 Kong Valdemar 3. tildømmer Hertuginde Sofie af Langelands Gave af jordegods til Roskilde Agnete Kloster. Original i Rigsarkivet. Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud. Skønt vi som Følge af vor Stilling har Pligt og Vilje til at vise Klostre og regelbundne Personer Naade og Gunst, ønsker vi dog særligt at omfatte St. Agnetesøstrenes Kloster af Dominikanerordenen i Roskilde, som vi ved er grundlagt og doteret af vore Forfædre, med al vor Velvilje, og efter vort Raads Anvisning tildømmer vi det derfor at besidde med Rette til evig Tid deres Godser paa Sjælland, alle og ethvert, rørlige og urørlige, nemlig to Gaarde i Baarse, fem Gaarde i Skibinge, tre Gaarde i Allerslev, en Gaard i Stuby, fire i Brandelev, to Gaarde i Vigersted, fire Gaarde med en Mølle i Snesere, hvilke Godser Fru Sofie, Enke efter Hr. Erik, fordums Langelands Hertug, havde og besad som Arv efter de fornemme Jomfruer Agnes og Juttas Død, og som hun personligt gav og lovformeligt skødede til ovennævnte St. Agnete Kloster i Roskilde 1 ), idet vi fast og strengt under vor Naades Fortabelse befaler alle og enhver, der bor paa nævnte Godser, at de ikke fordrister sig til at yde eller svare noget af fornævnte Godsers Afgrøder og Indkomster til nogen anden, af hvad Myndighed og Stand han end maatte være, end de nævnte Søstres ovennævnte Kloster eller deres Stedfortræder eller sikre Sendebud. Til Bevis for denne H a n d l i n g er vort Segl hængt under dette Brev. Givet i Nyborg i det Herrens Aar 1326, Dagen efter den glorværdige Jomfru Maries Himmelfart, i Nærværelse af Hr. Jakob Nielsen og Hr. Knud Nielsen. Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 7

8 1) Jf /11 Rep. Nr. 1137; /2 Rep. Nr. 1162; /2 Rep. Nr Januar. Regner Regensen fra Lillebrænde pantsætter Gods i Agerup til Niels Gertsen Eline Gøyes Jordebog. Et Brev om, at Regner Regensen fra Lillebrænde paa Falster pant-sætter sit gods i Agerup i Flakkebjærgherred med al dets tilliggende inden gærde og uden gærde og med øde møllesteder til Niels Gertsen for 400 mark på den betingelse, at hvis han ikke indløser nævnte gods sidste tingdag før Allehelgensdag 1 ), skal nævnte Niels Gertsen beholde det til evig eje. Givet St. Agnete Dag ) 1. November. [Eline Gøyes Jordebog s. 320] Anders Ingvarsen pantsætter Bo Jensen en mølle ved Mogenstrup. Kalundborgske registratur. Fremdeles et brev, ved hvilket Anders Ingvarsen pantsætter en mølle ved Mogenstrup til Bo Jensen for 7 lødige mark. Givet august. 77 Elisabeth, herr Karl Pedersens enke, Jon Grubbe af Tersløse, Thomas Jensen, Navne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen afgiver en erklæring om, hvad fru Ingerd, Peder Grubbes enke og datter af Karl Pedersen, har fået i arv efter sin fader og sine to brødre, Niels og Peder. Original i rigsarkivet. Elisabeth, enke efter herr Karl Pedersen salig ihukommelse, Jon Grubbe af Tersløse, Thomas Jensen, Navne Jensen, Asser Grubbe og Jakob Karlsen, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Alle, såvel fremtidige som nulevende, skal vide, at i det Herrens år 1344, dagen før den hellige pave Lucius' translation var vi til stede og påhørte omhyggeligt, at den ærværdige fru Ingerd Karlsdatter, enke efter Peder Grubbe, salig ihukommelse, efter sin fader herr Karls død og efter sine brødre Niels og Peder Karlsens død i from erindring ved arveret erhvervede følgende gods: for det første hovedgården i Harrested, som Asser bor på, med dens tilliggender, med halvdelen af hele byen der og med vandmøllen udover den nævnte halvdel, fremdeles en gård i Havnskov med dens tilliggender, fremdeles et smørbo 1 ) i Køberup med dets tilliggende, fremdeles en del af skoven i Hemdalore, i hvilken del der er en eng, som kaldes Lyngkær, fremdeles en gård i Gunnelstorp i Halland, som Sigmund bor på, med dens tilliggender, fremdeles en gård med dens tilliggender i Sällstorp sammesteds, fremdeles en mølle i Ryd i Halland, en gård i Haldagerlille med 7 øre minus en ørtug skyldjord og med dens andre tilliggender, fremdeles en gård i Gunderslevmagle med 7 ørtug skyld-jord, en gård i Bisserup med 4 ørtug jord, såvel i agerland som i skov, hvori der kan sås 8 ørtug korn. Til vidnesbyrd herom er vore segl hængt under dette brev. Givet ovennævnte år og dag. 1) originalen bruger det danske udtryk smørboo, d.v.s. jordens dyrker har betalt sin afgift i smør. [Hedder Navne Jensen! Hemdal-ore i Lynge sg, Alsted h.] Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 8

9 august. Ringsted. 274 Tingsvidne af Sjællands landsting, at herr Jakob Nielsen af Magleby har skødet gården Søholm med tilliggende gods til Niels Eriksen af Linde. Vidisse i rigsarkivet. Jakob Pedersen, landstingshører på Sjælland, broder Jakob, abbed for Ringsted kloster, Peder Nielsen, ridder, broder af johanniterordenen i Antvorskov, Niels Jensen af Kværkeby, Eskil Olufsen, Jakob Brodersen, Harald Mathiasen, Oluf Lunge, Jens Tordsen, Jakob Karlsen og Jakob Gudmandsen, borger i Roskilde, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. I skal vide, at i det Herrens år 1346, dagen efter Johannes Døberens henrettelse, gav den gode mand herr Jakob Nielsen af Magleby, ridder, personligt møde på Sjællands landsting i Ringsted og skødede i vor og mange andre troværdige mænds nærværelse alt det nedenfor nævnte gods til den hæderlige mand Niels Knudsen af Svanholm, der optrådte på den forstandige mand Niels Eriksen af Lindes vegne, nemlig sin gård Søholm, hele Sørup by, som tilhører nævnte gård, med en vandmølle og en vejrmølle ved nævnte gård samt en mølle kaldet Kiuæsmølle, alt sit gods i Sigerslev, i Lille Heddinge og i Lyderslev i Stevns herred. Fremdeles hele byen Borød i Lynge herred'). Fremdeles alt gods pantsat til ham af ridderen, herr Klaus af Kiel, nemlig gods i Torup, Snesere, Snesere Torp, Renge, Næs, Køberup og Sterthorp med en vandmølle i Fladså, hvilket ligger i Bårse herred og Hammer herred, samt hele landsbyen Klovtofte i Lille herred med agre, enge, græsgange, skove, fiskevande og med alle andre tilliggender til godset, rørlige og urørlige, med hvad benævnelse det end kan opregnes. Dette oplod han til samme Niels, at besidde med rette evindelig. Samme herr Jakob forpligtede sig også til at hjemle nævnte Niels alt det ovenfornævnte gods med alle dets tilliggender og til at frigøre og befri det for krav fra hvem som helst, nulevende eller tilkommende. Ydermere forpligtede samme herr Jakob sig til at give eller overdrage fornævnte Niels Eriksen lige så meget gods på Sjælland, jævngodt med det ovenfornævnte gods i indtægter, frugter, udsæd og værdi, hvis føromtalte gods eller noget af det i medfør af landets lov eller med hvilken som helst anden ret som følge af krav fra hvem som helst skulde blive afvundet fornævnte Niels Eriksen eller hans arvinger eller på en eller anden måde overgå i en andens besiddelse, således som det indeholdes i samme herr Jakob Nielsens åbne brev 2 ), affattet angående ovenstående og oplæst og bekendtgjort på Sjællands landsting Dette brev forseglet med troværdige mænds segl, uskrabet, ustunget og ubeskadiget i alle dets dele, som det tydeligt ses, har vi hørt og omhyggeligt taget i øjesyn, hvilket vi med dette brev bevidner over for alle, hvem det angår eller vil komme til at angå. Til vidnesbyrd om denne bevidnelse har vi ladet vore segl hænge under dette brev. Givet ovennævnte år, dag og sted. 1) herefter har den latinske vidisse et uforståeligt ord "libora". 2) kendes ikke. [Søholm, Sørup ej her, men Stevns hrd. [Torup = Hammer-Torup [Sterthorp = forsv. bebygg. Bårse el. Hammer hrd. [Kiuæs minder om gl. stavemåder til Kyse, men møllen lå i Magleby Sg., Stevns] 425 [ ]. Kong Valdemar 4. Atterdags stadfæstelsesbrev på en mølle til Evert Moltke. Roskildegårds registratur (ca. 1570). I et lille malet skrin findes kong Valdemars stadfæstelsesbrev på en mølle til Evert Moltke. Givet ). Hos Flakkebjærg herred(s breve). 1) registraturens årstal må stamme fra en vidisse eller bero på en fejllæsning. Evert Evertsen Moltke træffes i Danmark fra 1347 og hans slægtning Evert Konradsen Moltke fra 1365, jf. Adels Arb. 1921, uvist hvor møllen har ligget - en Fikke Moltke træffes i Kyse - og Evert M / 310 omkring Bavelse] Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 9

10 Gødeke Mogensen skøder sit gods i Ulstrup til Næstved St. Peders kloster. Næstved klosters registratur (1528). Gødeke Mogensen skænkede og skødede Næstved klosters bygningsfond alt sit gods i Ulstrup i Tybjerg herred tillige med et `møllested' på den betingelse, at forstanderen for samme kirke årligt skal give ham 12 øre korn, og til evig tid uddele 100 brød og andre fødemidler samt en tønde øl til de fattige Kong Valdemar 4. Atterdags brev, at herr Jakob Flæbs børn har solgt Saltø til herr Klaus v. d. Jura. Roskildegårds registratur (omkr. 1570). Kong Valdemars brev, at herr Jakob Flæbs børn har solgt herr Klaus v. d. Jura alt deres gods, rørligt og urørligt, nemlig Saltø og møllen, et bol jord i Saltøby med ejendom i Flinterup og Menstrup og et bol jord i Jenstrup. Givet [Saltø mølle ej Saltøby - Flinterup (DRB siger Alsted; kan ej passe i konteksten). Må være Flinterup ved Saltø] Herr Anders Olufsen skøder en sjettedel af Kyse til herr Jens Andersen. Maribo klosters registratur (1624). Herr Anders Olufsens skøde til herr Jens Andersen på en sjettedel i Kyse, Kyse fang og i en vandmølle [Hvorfor bruge ordet fang, hvis det blot betyder en landsbys hele område (ejerlaug) if. DRB s ordforklaring? Der var jo kun én samlet by. - Kan betyde Erhvervet Ejendom (G.V.F. Lund) eller bedre: Tilliggende, Overdrev, Græsmark (Kalkar) lig ODS: fælles græsjord (overdrev)] august. Hasse Wittensee overdrager alt sit gods på Sjælland til brødrene Lave og Torben Pedersen. Original i rigsarkivet. Hasse Wittensee til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Jeg gør vitterligt for alle, såvel nulevende som fremtidige, at jeg erkender, at jeg og mine arvinger har og til evig besiddelse frit har overdraget nærværende brevvisere, de herrer Lave Pedersen og Torben Pedersen, brødre og arvinger efter Peder Torbensen god ihukommelse alt det gods på Sjælland, nemlig Sjolte med møllen kaldet Bæksmølle, Langstrup, Karleby i Volborg herred, Mogenstrup, Bregentved, Tåstrup, Gevningen og Abbetved, med alle tilliggender hertil, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, som blev pantsat til en mand ved navn Bent Arvidsen for 110 mark sølv samt 90 mark nye skånsk ved to åbne breve 1 ) af Peder Torbensens og er tilfaldet mig med arveret med min elskede hustru Bodil efter hendes broder fornævnte Bent Arvidsens død, idet jeg med dette brev kasserer og tilbagekalder som ugyldige alle åbne breve, udstedte til nævnte Bent Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 10

11 Arvidsen angående nævnte gods, om sådanne forefindes. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de gode mænd, herr Lydeke Skinkel, ridder, Niels Jensen af Keldebæk, Peder Hvid, Otto Skinkel kaldet Skeel, og Niels Madsen af Kalvehave. Givet i det Herrens år 1364 søndagen før den glorrige hellige jomfrus himmelfartsdag. 1) kendes ikke. [måske Tåstrup i Hyllinge Sogn, måske Merløse Hrd.], december. Næstved. Kong Oluf tildømmer biskop Niels af Roskilde Kindvig og Sandvig havne, halvdelen af dam, damsbånd og vandløb ved Mern og Sageby møller samt dam, damsbånd og v a n d l ø b ved Kyllebæk mølle. Original i rigsarkivet. Oluf, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud. Eftersom det i nærværelse af de velbyrdige mænd, de herrer Oluf Jensen, Oluf Lunge, Oluf Pedersen, Ture Knudsen, Oluf Bjørnsen og Bo Dyre, riddere, Jens Troelsen, landsdommer på Sjælland, Jakob Skave, Hemming Tuesen af Bjælkerup og Jens Nielsen af Mullerup, væbnere, som nu fører forsædet på vort retterting i Næstved, i sandhed er bragt i erfaring, lovligt godtgjort og ved slutdom afgjort af dem, at havnene Kindvig og Sandvig 1 ) med fuld og ubeskåret ret fra gammel tid tilhører Roskilde bispedømme og ingen anden, og at der ikke tilkommer nogen anden end biskoppen i Roskilde nogen ret til samme, og desuden at halvdelen af dam og damsbånd og vandløbene ved møllerne Mern mølle og Sageby mølle i Bårse herred og dam og damsbånd og hele vandløbet ved Kyllebæk mølle i Hammer herred fuldt og helt tilhører samme bispedømme, godkender vi fornævntes foranførte afgørelse og dom og tildømmer denne herr Niels, biskop af Roskilde, og hans efterfølgere til evig tid alt det fornævnte gods tillige med dets tilliggender og ret, frit at besidde evindelig, idet vi befaler, at ingen, af hvilken stand eller stilling han end er, på nogen måde må befatte sig med fornævnte gods, dets tilliggender eller noget af dets ret mod nævnte herr biskop Niels' eller hans efterfølgeres vilje. Forhandlet og givet på ovennævnte sted under vort rettertingssegl i det Herrens år 1376 på den hellige biskop og bekender Nicolaus dag. 1) i Roskildegårds registratur findes en registratur, som rimeligvis angår dette gods: I en lille aflang æske findes nogle tingsvidner om Kindvig og Sandvig, de ligger rettelig til Lekkende. [Der skelnes somme steder mellem dæmning og damsbånd, hvor det sidste må omfatte dæmningsanlæg rundt om mølledammen udover selv dæmningen. - Her virker det som om damsbånd inkluderer dæmningen.] j a n u a r Helene af Bjernede, Konrad og Evert Moltke, brødre, skifter gods med Henneke Moltke, som får hovedgården Bavelse, Regerup, gods i Gunderslevlille, to gårde i Trælløse samt Strids mølle. Afskrift i rigsarkivet. Helene af Bjernede, Konrad Moltke og Evert Moltke, brødre, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud. Vi gør vitterligt for alle, såvel nulevende som fremtidige, at jeg og mine elskede sønner har afsluttet og i lige måde foretaget et venskabeligt godsskifte sammen med min elskede søn Henneke Moltke, foretaget og afholdt i kærlighed samt i retfærdighed mellem os, med hensyn til det gods, der ligeligt er skiftet og lovformeligt tilfaldet, nemlig, med hensyn til det nedenforanførte gods, nemlig først en hovedgård i Bavelse og med hensyn til alt, hvad de har sammesteds, Regerup, hvad de har i Gunderslevlille, tillige med to gårde i Trælløse, af hvilke en Oluf Gammelsen nu bor på den ene, og Jens Bosen på den anden, tillige med en mølle, kaldet Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 11

12 Stridsmølle, nær ved vandet, samt med alle uanfægtede tilliggender til det fornævnte gods, intet undtaget, således at jeg sammen med hans foranførte brødre erklærer denne kvit og fuldstændigt fritaget med hensyn til denne ligedeling, idet jeg inden for det derefter nærmeste påbegyndte halve års tidsrum sammen med hans fornævnte brødre desuden forpligter mig til fuldt ud at erstatte fornævnte Henneke fornævnte gods, hvis det på lovformelig vis kan fravindes ham, nemlig med jævngodt og fuldstændigt dækkende gods. Til vidnesbyrd herom er vore segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de velbyrdige mænd, nemlig herr Oluf Lunge, ridder, Jens Troelsen, landsdommer på Sjælland, Jakob Skave og Jens Gyrstinge. Givet i det Herrens år 1383 på apostelen sankt Paulus ' omvendelsesdag. [Stridsmølle på Tybjerg herreds-side???????? hvorfor det?] Hammer herredsting. 113 Jakob Bosen i Sallerup skøder sin gård i Køng til Næstved sankt Peders kloster. (1528. Næstved klosters registratur Jakob Bosen i Sallerup overdrog og skødede sin gård i Køng markby, hvortil der ligger en øre skyldjord, til klostret på Hammer herredsting for sin fromheds skyld, idet han forpligtede sig til at ville opføre en vindmølle i nærheden af Sallerup; og han gav en forgyldt kalk til den hellige jomfrus alter, hvor han skal begraves sammen med sin hustru, idet han erkendte, at han havde det gods, han bebor, samt Avnø i leje af klostret [ej Næstved Kommune, men spec. idet der nævnes vindmølle, jf. 1397/434, hvor møllested for en tidl. vindmølle i Stuby nævnes] Esbern Pedersen af Ravnstrup og hans hustru Margrete Jakobsdatter oplader gods i Bårse, Hammer og Ramsø herreder til dronning Margrete og kronen. Vordingborgske registratur (1476). Brev om, at Esbern Pedersen af Ravnstrup og hans hustru Margrete Jakobsdatter oplader og skøder dronning Margrete og kronen til evig besiddelse efterskrevne gods, som er en gård med et halvt bol jord i Rønnebæk; en gård med to øre skyldjord i Stenkelstrup; en ødegård med fire ørtug skyldjord i Borup; en gård med én ørtug skyldjord i Rønnebæk-Sibberup; en gård med ti ørtug skyldjord i Nørre-Tvede og en vandmølle sammesteds; en gård med fire ørtug skyldjord i Stårby; og en gård, som kaldes Skovhuse, i Bårse herred, med alt det fornævnte gods tilliggende. Givet o.s.v Yngre Kalundborgske registratur (1551). [Borup, Hammer Herred (Mogenstrup el. Rønnebæk sogn?). Ej oplyst i registret] Fremdeles skødebreve og pantebreve på gods i Rønnebæk, Stenkelstrup, Borup, Rønnebæk Sibberup, Nørre-Tvede og en vandmølle sammesteds og Skovhuse med mere gods på Sjælland i Næsby 1 ). 1) jf. foregående nr Hr. Johan Olufsen af Søholm oplader gods i Klovtofte, Snesere, Snesere Torp, Ring, Fladså, Stersthorp og Køberup til dronning Margrete. Vordingborgske registratur (1476). Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 12

13 Et brev, at hr. Johan Olufsen af Søholm oplader og skøder dronning Margrete al den rettighed og arv, som tilfaldt ham på hans hustrus vegne efter hendes tidligere ægtemands, hr. (!) 1 ) Erik Nielsens død, som er gods i Klovtofte, i Snesere og Snesere Torp, Ring, Næs, Fladså mølle, Stersthorp og i Køberup, hvilket hans fader Niels Eriksen og Jakob Nielsen af Magleby tidligere havde givet hr. Klaus Kile i pant, med alt det fornævnte gods' tilliggender. Givet år ) Erik Nielsen var ikke ridder. [! er ikke mit] fra netudgaven 134 / juli. Jakob Bille af Lyngby, ridder, pantsætter sin hustrus gods i Bårse herred til hr. Peder Basse af Svenstrup, ridder. pantsætter jeg med dette brev til samme hr. Peder Basse alt mit gods i Brøderup i Sjolte og i Sølperup i nævnte herred med halvparten af to møller sammesteds, som kaldes Brøderups møller 404 / juni. - Sølvesborg. Kong Erik og dronning Margrete skøder alt deres gods i Tyvelse, Tybjerg herred, til abbeden og klostersamfundet i Skovkloster til gengæld for Gavnø, hvor de ønsker at oprette et fruekloster. Tyvelse..med alle det nævnte gods' tilliggender, nemlig ager, eng, skov, fiskevand, møller og møllesteder [standardfrase?] 87 / april. - S. Pietro i Rom. Pave Bonifacius 9. stadfæster efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Peder af Roskilde indstiftelsen af Gavnø kloster. nemlig fornævnte ø sammen med noget andet gods, nemlig Vejlø, Vejløhoved, Lov og Næstelsø samt i Brandelev, Myrup og Rettestrup mølle, Rettestrup og Basnæs i Hammer herred i nævnte stift med dets rettigheder og tilbehør, nemlig agre, skove, enge, græsgange, sumpe, fiskevande, vandløb, møller, møllesteder, vådt og tørt, dyrket eller udyrket og andet rørligt eller urørligt gods 495 / Brødrene Henrik og Anders Hennekesen sælger deres gård i Næstved til Jakob Neets(?). Næstved sankt Petri klosters registratur (1528). Henrik og Anders Hennekesen, brødre, solgte Jakob Neets deres gård tæt øst for møllen (Maglemølle). 41 / marts. - Næstved. Hr. Evert Moltke i Veksø pantsætter Strids mølle til hr. Anders Jakobsen Lunge. Eline Gøyes jordebog. Først et brev, at hr. Evert Moltke i Veksø, ridder, pantsætter hr. Anders Jakobsen Lunge i Gunderslevlille, ridder, Strids Mølle for 90 lødige mark, de 20 mark i hvider, idet hver hvid er så god som fire lybske, og de 70 mark i sølvmønt. Givet i Næstved lørdag i påskeugen [Hun skriver Jeipszøn og ikke Jakobsen (s. 307)] Udvalgte OCR-kopier fra Danmarks Riges Breve Svend C. Dahl, Næstved - s. 13

DRB = Danmarks Riges Breve 1135-1412

DRB = Danmarks Riges Breve 1135-1412 DRB = Danmarks Riges Breve 1135-1412 Her et udvalg af tekster OCR-skannet Lagt på min hjemmeside til deling med andre 2013 - Dokumenterne er udvalgt efter relevans for Næstved & omegn - Ofte er der lavet

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns og omegn - historie Svend C. Dahl. Gamle vandmøller Især langs Harrested og Saltø åer

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns og omegn - historie Svend C. Dahl. Gamle vandmøller Især langs Harrested og Saltø åer Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns og omegn - historie Svend C. Dahl Gamle vandmøller Især langs Harrested og Saltø åer LOKALHISTORIE 8 2007 Vandmøller 1 - Overblik DRB Agerup og Vallensved Menstrup-møllerne

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Gælder fra 11. december Linje 679 OplandsTaxa

Gælder fra 11. december Linje 679 OplandsTaxa Gælder fra 11. december 2011 Linje 679 OplandsTaxa i næstved kommune OplandsTaxa er et nyt servicetilbud i hele Næstved Kommune, der giver borgerne bedre mulighed for at komme frem og tilbage mellem Næstved

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1212 18/4 Kong Valdemar d. 2 Sejr var i Roskilde. 1214 29/10 Biskop Peder Sunesen døde. 1216 maj - juni

1212 18/4 Kong Valdemar d. 2 Sejr var i Roskilde. 1214 29/10 Biskop Peder Sunesen døde. 1216 maj - juni 1 o. 1200 Biskop Peder Sunesen byggede Absalonsbuen. Skt. Laurentii Kirke fik hvælvinger. Skt. Ibs Kirke fik kalkmalerier 1200 Troles Krusse skødede noget gods i Snostrup i Jørlunde til Domkirken. 1201

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Oversigt Alle p.t. kendte vandmøller før ca. 1750

Oversigt Alle p.t. kendte vandmøller før ca. 1750 Kilder: Oversigt Alle p.t. kendte vandmøller før ca. 1750 Inden for Næstved Kommunes udstrækning 2007 - Status 2011 Enkelte gamle stubmøller omtalt, men ikke Næstved-vindmøllerne 113stk. Svend C. Dahl

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Vandmøller 3 Rødemølle havde overfaldskværne/ nederfaldskværne/overfaldshjul, som der stod i sidste nummer. Det betyder at vandet ledes ind

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr. Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr. Bøn i Bibelen Find dias på Spørgsmål Beder du? Hvis ja: Hvordan? Hvor ofte? Hvornår? Hvis nej: Hvorfor

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kongevejen 79. eksisterer ej længere. Matrikel nummer. Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b.

Kongevejen 79. eksisterer ej længere. Matrikel nummer. Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b. Kongevejen 79 eksisterer ej længere Matrikel nummer Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b. Er i dag lagt under Kildegården, Kongevejen 79, 3480 Fredensborg Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Landmand

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere