UNDERVISNINGSMATERIALE. lystige koner

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE lystige koner de

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handlingen / 4 Stedet / 5 Sproget / 6 Falstaff-figuren / 7 Kvinderne / 8 Dramatikeren William Shakespeare / 9 Teatret på Shakespeares tid / 10 Spillestil / 11 Så længe den menneskelige dårskab findes, så længe vil det være aktuelt at spille Shakespeare Instruktør Frede Gulbrandsen om De lystige koner / 12 Forslag til arbejdsopgaver / 13 Litteratur / 14

3 KÆRE UNDERVISER Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i det uforkortede, ubearbejdede manuskript til Shakespeares De lystige koner i Windsor. Manuskriptet til Folketeatrets forestilling De lystige koner er forkortet og bearbejdet af instruktør Frede Gulbrandsen og dramaturg Ninette Mulvad, så det passer til et moderne publikum. De lystige koner i Windsor (org. titel The Merry Wives of Windsor) er en komedie i fem akter, som udkom første gang i Det er dog sandsynligt, at det allerede har været spillet flere gange på det tidspunkt. Shakespeareforskere mener, det er skrevet i årene , muligvis bestilt til en form for fejring af nogle nyslåede riddere udnævnt af dronning Elisabeth 1. på Windsor slot den 23. april 1597, men der findes ikke pålidelige kilder til at underbygge dette. Dette undervisningsmateriale henvender sig til 9. klasse samt de gymnasiale uddannelser. Materialet er et oplæg til at arbejde med William Shakespeare og i særdeleshed De lystige koner i Windsor. Derudover indeholder materialet spørgsmål, der kan bruges til diskussion og analyse af forestillingen. Rigtig god fornøjelse! Folketeatret 2017/2018 Forfatter: WILLIAM SHAKESPEARE Oversættelse: NIELS BRUNSE Bearbejdelse og instruktion: FREDE GULBRANDSEN Manuskriptbearbejdelse og dramaturgi: NINETTE MULVAD Scenografi: CAMILLA BJØRNVAD Medvirkende: TOM JENSEN, METTE HORN, CAMILLA BENDIX, JESPER ASHOLT, KRISTIAN HALKEN, LISBETH GAJHEDE, ASGER REHER, SØREN HAUCH-FAUSBØLL, SARAH JUEL WERNER, NICOLAJ BJØRN-ANDERSEN, MORTEN BROVN, JACOB HØJLEV, THOMAS DIEPERVEEN, EMIL BLAK OLSEN / 3

4 HANDLINGEN De lystige koner i Windsor er en sprudlende komedie om den latterlige Falstaff og damerne, som han tror, han kan snøre, men som snører ham. En eviggyldig historie om jalousi, forvekslinger, løgn, ægteskab og penge(- nød). Den selvglade tyksak hr. John Falstaff er i pengeproblemer. Han beslutter derfor at forføre to af byens kvinder for at få fingre i deres mænds formuer. De to kvikke og muntre damer, fru Fjord og fru Pagh, gennemskuer ham imidlertid og hævner sig ved at arrangere det ene stævnemøde efter det andet, som selvfølgelig alle ender katastrofalt for Falstaff. Ikke mindst fordi hr. Fjords sygelige jalousi får det til at gå anderledes end beregnet. Samtidig bejler tre forskellige mænd til hr. og fru Paghs datter, Anne. De tre bejlere bistås alle af den ivrige Kirsten Giftekniv, husholdersken madam Rap, som også har travlt med at hjælpe fru Fjord og fru Pagh med deres intriger mod Falstaff. Annes forældre er ikke helt enige om, hvem der er det rette parti for hende. Fru Pagh vil gerne gifte sin datter til den midaldrende læge, doktor Caius og hr. Pagh synes, hun skal giftes med den mindre begavede, men velhavende Abraham Tyndsak, som er nevø af den rige dommer, Skvalder. Anne selv er dog forelsket i den unge adelsmand, Fenton. Under et lystspil arrangeret af byens borgere i den nærliggende dyrehave, hvor alle er klædt ud som alfer, undtagen Falstaff, som er klædt ud som en buk, bliver ydmygelsen fuldstændig, og det går op for Falstaff, at han er blevet narret. Han tager dog sin straf med oprejst pande, og bliver også taget til nåde og inviteret med hjem til familien Pagh, hvor det skal fejres, at Anne og Fenton i al tumulten har set deres snit til at stikke af og blive gift. / 4

5 STEDET De lystige koner i Windsor er på mange måder enestående blandt Shakespeares komedier. Den er ikke som hans øvrige komedier henlagt til fjerne, romantiske egne som Ephesus, Athen, Illyrien, Verona, Navarra og Ardennerskoven, men foregår på landet i England i gode borgerlige familier. Der er noget hjemligt over skildringen af det landlige købstadsmiljø, og komedien indeholder adskillige henvisninger til lokale forhold i byen Windsor, blandt andet Hernes eg, floden Themsen, Windsor dyrehave (en park) og Frogmore engen. For datidens publikum i London må henvisningerne til det lokale i forestillingen have virket meget realistisk og let at relatere til. / 5

6 SPROGET Shakespeare skrev 34 skuespil og 154 sonetter (en sonet er et digt på 14 linjer lavet på rim). Skuespillene kan deles ind i komedier (som De lystige koner i Windsor), tragedier (som Romeo og Julie. Org. titel Romeo and Juliet, ) og historiske værker (som Richard III. Org. titel Richard III, ca. 1592). De lystige koner i Windsor hører til en af Shakespeares mest populære komedier, og selvom den ikke kan betegnes som en decideret farce, rummer den træk fra farcen; personerne er baseret på typer, og flere af dem har deres eget sprogbrug eller deres egen accent, som beskriver og definerer hvem de er. Dette gælder blandt andet den naragtige, franske doktor Caius og waliseren Evans, ligesom både dommeren Svalder og hans nevø, den småt begavede Tyndsak, Madam Rap og Falstaffs følgesvende heller ikke ligefrem har det smukkeste sprog og den fremmeste udtale. De lystige koner i Windsor indtager også sprogligt en særstilling blandt Shakespeares værker. Det er skrevet næsten helt i prosa, og er det eneste af hans værker, hvor han gør så konsekvent og mesterligt brug af prosaens forskellige virkemidler. På Shakespeares tid var det normalt for digtere og forfattere at skrive lyrik. Lyrik er en af de tre hovedgenrer i skønlitteraturen: epik, lyrik og drama. I modsætning til epikken og dramaet, der overvejende er fortællende og handlingsbetonet, er lyrikken præget af stemninger og følelser. Typisk for lyrikken er, at den er udformet som digte med strofer og vers. Men også noveller og romaner kan rumme lyriske stemninger. Lyrik er en måde at gengive en intens oplevelse. Lyrikken beskriver en stemning eller en følelse og fortæller ikke en historie. Shakespeare og hans samtidige skrev ofte på vers, der ikke nødvendigvis rimede. Shakespeare var en af de forfattere som ofte skrev på ikke-rimende vers disse kalder man også for blankvers. Blankvers består altid af fem jamber. En jambe er en tryksvag stavelse efterfulgt af en trykstærk. Her et eksempel fra Shakespeares Hamlet: HAMLET:»At være eller ikke, det er sagen; er det et mere ædelt sind der tåler den vilde skæbnes pileskud og stenkast, end det der går i kamp mod sorgers hav og ender dem i strid? At dø, at sove, «(Shakespeares Hamlet, akt III, sc , oversat af Edvard Lembcke; bearbejdet af Henning Krabbe) Hos Shakespeare bruges blankvers ofte, når en person skal udrykke noget passioneret eller meget følelsesladet. I sine øvrige komedier gør Shakespeare brug af lyrikken og skriver på vers, der efter lejligheden kan løfte sig til både sang og duetter og lyriske enetaler, altså fremsigelse af vers, med og/eller uden rim. Modsat blankvers er prosa ikke bundet op på særlige regler og er derfor heller ikke så stiv i sit udtryk, og det kan derfor bruges til næsten alt; romaner, taler, avisartikler m.m. I sine lyriske værker bruger Shakespeare som regel prosaen til at udtrykke vrede og kynisme og til at beskrive hverdagsscener. Netop det hverdagsagtige og mindre forfinede ved prosaen bruger Shakespeare med stort held i De lystige koner i Windsor. Sproget her bliver mere hårdtslående og mindre ophøjet. Og dermed også mere realistisk for publikum både dengang og nu. / 6

7 FALSTAFF-FIGUREN Falstaff-figuren er i virkeligheden, hvad man i dag ville kalde for et spin-off af Shakespeares historiske skuespil, Henrik IV, Første del (org. titel Henry IV, Part One, skrevet i 1596 eller 1597), hvor Falstaff er en meget tyk, meget morsom og meget drikfældig ridder, som ledsager den unge prins Henrik (den senere Henrik V), og tager ham med på druk i tide og utide til kong Henrik IVs store fortrydelse. Historien går, at det var dronning Elisabeth 1., der bad Shakespeare skrive en komedie om Falstaff, fordi hun var så begejstret for figuren efter at have set en opførsel af Henrik IV, Første del, og at Shakespeare herefter skrev De lystige koner i Windsor på bare 14 dage, men der findes ingen kilder til at underbygge denne historie. Til gengæld ser det ud som om, Shakespeare skrev De lystige koner i Windsor samtidig med, at han skrev Henrik IV, Anden del (org. titel Henry IV, Part Two, ml ). Falstaff er altså en stor, forfængelig kujon og skørtejæger, som hænger ud på lyssky værtshuse med småkriminelle og helst lever af lånte eller stjålne penge. Han er med andre ord personifikationen af en lang liste af laster: doven, fordrukken, sjusket, tyvagtig, selvglad. Og alligevel kan man ikke få nok af ham, måske fordi Falstaff også repræsenterer fornøjelsen og drømmen om frit at kunne følge sine lyster uden tanke på konsekvenserne. Og fordi Falstaff med sin opførsel udfordrer sine omgivelser og samfundet til at konfrontere deres egne ideer om etik og moral. Men selvfølgelig måtte det dengang som i dag have en konsekvens ikke at følge samfundets normer og regler. Og i både de to stykker om Henrik IV og i De lystige koner i Windsor lader Shakespeare også Falstaff få sin straf. Til gengæld lader han i De lystige koner i Windsor også Falstaff få tilgivelse for sine synder. Dermed udtrykker Shakespeare en holdning til, at man i et ressourcestærkt samfund med kloge og indsigtsfulde mennesker ikke bare er i stand til fordømmelse og straf, men også til tilgivelse og accept. Falstaff optræder som nævnt igen i Henrik IV, Anden del. Endelig nævnes han i Henrik V (org. titel Henry V, ca. 1599), hvor der berettes om hans død, og hvor hans eftermæle er ganske pænt. Falstaff-figuren har siden fået sit helt eget liv. Blandt andre skrev komponisten Giuseppe Verdi en hel opera om ham, Falstaff (1893), og instruktøren og skuespilleren Orson Welles har lavet en film om ham, Falstaff (org. titel Chimes at Midnight, 1965). Orson Welles spillede selv Falstaff i filmen og udtalte i den forbindelse, at Falstaff er Shakespeares største opfindelse. I øvrigt bærer mange pubber i England navnet Falstaff. / 7

8 KVINDERNE Selvom Falstaff fylder meget i historien, er det dog vigtigt at huske og pointere, at Shakespeare gav komedien titlen De lystige koner i Windsor og med god grund. Stykket er ikke centreret omkring Falstaff, men omkring kvinderne, de lystige koner. De er motoren, som driver handlingen frem, og det lader til at de nyder den rolle. Fru Fjord og fru Pagh er jo både intelligente og morsomme, og de virker powerfulde, selvom de skal agere inden for de givne rammer af at være hustruer og mødre. Disse to kvinder står i stærk modsætning til andre af Shakespeares hyper-intelligente kvinder, som oftest modarbejdes og begrænses af deres kønsbestemte roller, f.eks. Lady Macbeth i Macbeth (org. titel Macbeth, 1606) og Katharina i Trold kan tæmmes (org. titel The Taming of the Shrew, 1594). I De lystige koner i Windsor er kvinderne i stand til at manøvrere rundt, selvom de er begrænset af deres miljø. Og de får tilmed udvidet grænserne for, hvordan og hvor meget de kan agere. Til slut i stykket er det også en af kvinderne, fru Pagh, der ser forbi Falstaffs naragtigheder og møder ham med tilgivelse, som en erkendelse af, at vi alle kan opføre os tåbeligt og træde forkert, og derfor også altid bør kunne få tilgivelse. / 8

9 DRAMATIKEREN WILLIAM SHAKESPEARE William Shakespeare er en af de få dramatikere, der over 400 år efter sin død stadig spilles verden over. Den store berømmelse skyldes blandt andet hans formidable sprogbrug, hans geniale plots og ikke mindst hans behandling af eviggyldige emner som kærlighed, fremmedhad og dårskab, som vi stadig den dag i dag kan relatere os til. Shakespeare hentede sin inspiration fra mange forskellige kilder: Historiebøgerne, myter, legender og andre stykker der blev skrevet på hans tid. Trods den store berømmelse Shakespeare opnåede, også i sin egen levetid, er det ikke meget, man ved om ham. Dengang interesserede man sig ikke så meget for dramatikerne, som for det de skrev. De få faktuelle oplysninger, der er at finde, stammer fra kirkebøger, testamenter og lignende. Mange historikere har forsøgt at læse Shakespeares stykker med mere eller mindre indlysende optikker, der har ført til mange mulige og umulige tolkninger af hans liv. Eksempelvis mener nogle, at han havde et dårligt forhold til sin kone Anne, som var en del år ældre end han selv, og som var bosat med deres børn i Stratford upon Avon mange kilometer fra det travle London, hvor Shakespeare levede sit teaterliv. Andre mener ud fra Shakespeares stykker at kunne tolke, at han havde et særdeles godt forhold til sin kone. Mange af hans stykker indeholder nemlig elskende par, der længes efter hinanden, men ikke kan være sammen af den ene eller anden grund. Men dette kunne også blot være en afspejling af andres liv. Der er altså mange teorier om den biografiske del af Shakespeares liv, og man begiver sig ud i en jungle af teorier, hvis man forsøger at kortlægge dette. Men der er ingen tvivl om, at Shakespeare er en af de største dramatikere verden har set, og at han er en af de mest gennemstuderede og diskuterede. Der er dog visse ting, historikerne kan blive enige om. Eksempelvis, at han blev født i 1564, i Stratford upon Avon i England og døde i I 1582 giftede han sig 18 år gammel med den noget ældre Anne Hathaway, som man ved endnu mindre om. Herefter er der en årrække: , hvor man ikke rigtig ved, hvad han foretog sig. Dette kalder man for the lost years. Man formoder dog, at han knyttede sig til en teatertrup og skrev sit første skuespil: Første del af Henry V. I 1594 bliver Shakespeare tilknyttet teatergruppen Lord Chamberlains Men, der opnåede det ypperligste - nemlig at optræde for selveste dronning Elisabeth i Hun døde samme år. Den efterfølgende Kong James I var ligeså begejstret for Shakespeares stykker og teatertruppen tog navneforandring til The King s Men og spillede fortsat for kongen. Mange af Shakespeares stykker har været bestillingsarbejde. Man mener blandt andet, at Macbeth og King Lear er skrevet som en hyldest til den engelske konges skotske aner. Den 23. april 1616 dør Shakespeare, 52 år gammel. Hans kone, Anne, dør først i Samme år udgav to af Shakespeares skuespillere hans samlede værker kendt som The First Folio. / 9

10 TEATRET PÅ SHAKESPEARES TID Teatrene på Shakespeares tid var alle privatejede, hvilket vil sige, at de var finansieret af rigmænd med interesse for teater. På samme måde kunne hver enkelt skuespiller have en velgører som finansierede eksempelvis deres kostumer. Kostumerne blev der absolut ikke sparet på, og de var ofte med til at diktere datidens mode. Når man overværede en forestilling dengang, var det samtidig en grov form for modeopvisning. Når nu teatertrupperne i høj grad var afhængige af private donationer, kunne man som dramatiker heller ikke skrive hvad som helst. For at indynde sig hos sin velgører, kunne man passende indskrive små vittigheder, der kunne støtte velgøreren og støde eller hænge hans fjender ud. På samme måde kunne dronningen eller kongen når som helst lukke et teater, hvis de mente, at det på nogen måde stødte tronen. Eksempelvis var der en lov om, at man ikke måtte spille historier fra den kristne mytologi. Så det gjaldt om at gå på listefødder, når man skrev dramatik på Shakespeares tid. Måske det er en af grundene til, at Shakespeare valgte at tage fat i allerede kendte myter, historiske begivenheder og lignende, der i udgangspunktet lå langt fra virkeligheden. Ofte foregår handlingen jo i fremmede lande eller fiktive steder. Globe, som er det af eftertiden mest kendte teater fra Shakespeares tid og kendetegner perioden for det Elizabethanske teater. Det var hårde vilkår teaterfolk arbejdede under på Shakespeares tid. Der var en enorm konkurrence blandt teatrene, idet der var så mange om buddet. Det var ikke et særlig velset erhverv og skuespillere havde en meget lav status i samfundet. I årene blev der bygget 13 udendørs teatre i London. Alle i stil med The / 10

11 SPILLESTIL Et teaterrums opbygning fortæller om meget andet, end det man helt konkret kan se. Spillestilen i det Elizabethanske teater må have været meget fysisk og orienteret i mange retninger. En anden vigtig kilde til afklaring af datidens teater er replikkerne fra Shakespeares stykker. En spiller entrede ofte scenen med en replik, der illuderede, hvor han var. På den måde blev skuespillerne en slags talende dekorationer. Man skal samtidig huske på, at forestillingerne blev spillet ved højlys dag, da der ikke fandtes hverken gas eller elektrisk lys dengang. Hvis en scene foregik i mørke, skulle dette ligge i skuespillernes spillestil ved hjælp af mimiske gestikulationer. De sparsomme rekvisitter kunne også bruges som hjælp, eksempelvis hvis en skuespiller entrerede scenen med en fakkel i hånden, vidste publikum, at nu var det nat. En dygtig retorik var også noget af det, der kendetegnede en god skuespiller. Dengang var det almindeligt brugt at have retorikstuderende som skuespillere. Hertil skal det nævnes, at det aldrig var kvinder, der stod på scenen. Man brugte i stedet unge drenge med lyse stemmer til at spille alle kvinderollerne. For os i dag virker dette uhyre komisk, men på Shakespeares tid var det utænkeligt at se en kvinde på scenen, så det krævede en del af publikums forestillingsevne, når eksempelvis kærlighedsscenen mellem Romeo og Julie udspillede sig mellem to mænd. / 11

12 SÅ LÆNGE DEN MENNESKELIGE DÅRSKAB FINDES, SÅ LÆNGE VIL DET VÆRE AKTUELT AT SPILLE SHAKESPEARE INSTRUKTØR FREDE GULBRANDSEN OM DE LYSTIGE KONER Shakespeare skrev De lystige koner i 1500-tallet. Hvad har han at sige nutiden? Hvilke tematikker er der i De lystige koner? Shakespeare skrev først og fremmest roller og situationer vi kan spejle os i, så vi kan se vrangen af vores menneskelige begær. Først skabte han mennesker, der er bedrageriske, hævngerrige, grådige, forfængelige, arrogante, smålige og fremfor alt liderlige. Dernæst satte han dem i situationer, hvor al deres ynk bliver udstillet. Shakespeare vidste af gode grunde ikke, at disse menneskelige træk ville være uændret i Dette er for menneskeheden sørgeligt samtidig med at det er utroligt sjovt at se, hvor træfsikre hans iagttagelser er. Så længe den menneskelige dårskab findes, så længe vil det være aktuelt at spille Shakespeare. Hvad bør man efter din mening gøre ved Shakespeare for at det kan spilles i dag? Nogle gange fortaber Shakespeare sig i sidehistorier og involverer personer vi som publikum ikke kender. Samtidig benytter han sig - som de fleste andre dramatikere - af steder, referencer og hændelser, der kun er kendt i samtidens London. Dette gør, at det til tider kan være svært at følge hovedhistorien, hvis man som publikum ikke har en mastergrad i engelsk historie. Derfor er det efter min mening vigtigt at skærpe teksten, så intrigen, karakterer og situationer bliver forståelige, sjove og rørende. Hovedgrunden til at Shakespeare stadig spilles er fordi de menneskelige dybder er fremragende beskrevet - her er der sjældent behov for ændringer. Hvad gør I med Shakespeare og De lystige koner? Originalt udspiller historien sig i byen Windsor, som på den tid er en lille by uden for London, hvor alle kender alle. Byen i sig selv kan godt ligne en småborgerlig by af i dag. Plottet spindes rundt om den pensionerede general John Falstaff og hans ønske om at franarre to ædle borgerfruer deres mænds penge. Fruerne får nys om dette og beslutter sig for at narre narren. Det bliver ekstra sjovt i det øjeblik deres jaloux og forsmåede ægtemand ufrivilligt bliver indblandet i løjerne. For at intrigen skal fungere optimalt er det vigtigt, at handlingen udspiller sig i et miljø med en meget traditionel og stereotyp rollefordeling mellem mænd og kvinder. Derfor har vi valgt at lægge handlingen til en western-by. De lystige koner bærer fine kjoler med dybe udskæringer, og mændene drikker whisky til frokost. Hvilke paralleller er der til western-miljøet? Amerikanerne har til alle tider været storleverandør af det bedrageri, den dobbeltmoral, den grådighed og det hævngerrige samfund, som Shakespeare beskriver i stykket. Hverken hans karakterer eller amerikanerne lader sig tynge af moral eller selvindsigt. Samtidig er westernbyen et fascinerende univers med krudtrøg, banjospillende cowboys, vilde indianere og ikke mindst lystige koner. Hvad glæder du dig mest til ved denne opgave? Denne opgave har den perfekte kombination af en god og rørende tekst, sjove skuespillere og en handling henlagt til et inspirerende sted. Jeg glæder mig til at se hvordan skuespillerne tager sig ud i cowboy-kostumerne, jeg glæder mig til at vælge musik og selvfølgelig til at opleve Tom Jensen som opblæst Falstaff blive snydt gang på gang på gang af de lystige koner. FREDE GULBRANDSEN Frede Gulbrandsen er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i Frede Gulbrandsen arbejder i hele Skandinavien med alsidige opgaver - lige fra små, intime forestillinger på fx Teater Får302 over forestillinger på Det Kongelige Teater til de spektakulære fantasyforestillinger Skammerens Datter på Østre Gasværk Teater. Frede Gulbrandsen underviser sideløbende både instruktører og skuespillere i Norge og Danmark. Frede Gulbrandsen har to gange vundet Årets Reumert, første gang i 2008 for forestillingen Gidsel på Holbæk Teater og i 2009 for forestillingen Klumpfisken på Teater Får302. / 12

13 FORSLAG TIL ARBEJDSOPGAVER SHAKESPEARE Hvad er dine første tanker, når du hører navnet Shakespeare? Hvorfor tror du, Shakespeares stykker stadig læses og opføres mere end 400 år efter hans død? Hvad gør hans stykker relevante for et moderne publikum? Tror du en skuespiller skal have et særligt talent/ nogle særlige færdigheder for at kunne spille et af Shakespeares stykker fremfor et moderne teaterstykke? Hvad er dine forventninger til at skulle se Folketeatrets forestilling De lystige koner? Hvad kendetegner en komedie? En tragedie? Et historisk værk? Hvad tror du er formålet med en komedie? Og hvordan adskiller en komedie sig fra en tragedie? KOMEDIEN Hvilken komediegenre tilhører De lystige koner i Windsor, f.eks. folkekomedie, romantisk komedie, forvekslingskomedie m.fl.? Selvom De lystige koner i Windsor handler om Falstaff, er det de sjove og kloge kvinder, der har hovedrollerne. Hvilken rolle spiller køn i vores forståelse af komediegenren? Er der forskel på kvindelige og mandlige komikere? Og er der forskel på, hvad de kan tillade sig at gøre grin med? Hvad er forskellen på en komedie, en satire og en farce? Hvad gør en komedie god? Tænk på gode og sjove teaterstykker, film, tv-serier, du har set. Hvilken komedie er den bedste du har set? Og hvorfor? Hvad får dig altid til at grine? Hvem er den sjoveste person du kender? Hvorfor? Hvad tror du er formålet med kunst generelt? SPROGET Prøv selv at skrive en sonet (der jo skal rime) eller et blankvers (som ikke skal rime). Omskriv herefter sonetten eller verset til prosa. Ændres betydningen og forståelsen af indholdet i sonetten/verset, når det omskrives? Hvad gør det ved en tekst, når den er på vers? Og hvad gør det ved en tekst, at verset rimer i modsætning til, hvis det ikke rimer? Find en nutidig tekst/sang som godt og rammende beskriver en følelse. / 13

14 LITTERATUR Jay Roni: Shakespeare hans liv og værker Oversat af Torben Hanson Forlaget Sesam, 2001 Kaaber Lars: Kærlighedens komedier, Mænd og kvinder i Shakespeares forfatterskab Hernovs Forlag 2000 Ludvigsen, Christian og Stephan Kehler: Teatrets historie Politikens Forlag, 1962 Shakespeare, William: The complete works of William Shakespeare Collins clear-type press London and Glasgow, 1951 Shakespeare, William: Samlede Shakespeare dramatiske værker Redaktion: Henning Krabbe P. Haase og Søns forlag Finland, 2001 / 14