om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte"

Transkript

1 B 138 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte. Fremsat den 8. april 2003 af Christian H. Hansen (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Jørn Dohrmann (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden den 1. marts 2004 at fremsætte forslag til lovgivning om katte samt forberede de nødvendige administrative forskrifter med det formål at indføre sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler for beskyttelse af kattens velfærd. Lovgivningen og de administrative forskrifter, der udfærdiges, bør foruden en generel fremhævelse af kattens velfærd og menneskets ansvar herfor navnlig indeholde regler eller vejledninger om: 1. behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold 2. humane metoder ved indfangning og aflivning af herreløse katte 3. optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte 4. reproduktionsbegrænsning 5. frivillig øremærkning (vejledning) 6. vaccination 7. myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter 8. landmænds ansvar og pligter 9. andre privates, herunder boligselskabers, ansvar og pligter. Bemærkninger til forslaget 1. Forslagets historiske baggrund I 1991 trådte den nuværende dyreværnslov i kraft (lov nr. 386 af 6. juni 1991). Den afløste den tidligere dyreværnslov fra Dyreværnsloven af 1991 er en rammelov, der overlader det til justitsministeren at udforme lovens nærmere indhold i form af cirkulærer og bekendtgørelser. Loven indeholder i 1-3 en gennemgang af lovens overordnede formål. Heraf fremgår bl. a.: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte, praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum, eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. 2. Politisk baggrund for at styrke lovgivningsindsatsen Der har fra flere sider været gjort opmærksom på det generelle behov for en forbedret lovgivningsindsats på dyrevelfærdsområdet. Dansk Folkeparti har således gennem flere år peget på, at dyrevelfærd skal sættes langt højere på den politiske dagsorden end hidtil. Partiet har opstillet en række hovedkrav til dansk dyrevelfærdspolitik, hvoraf de vigtigste i denne forbindelse kan sammenfattes således: Straffene for dyremishandling og vanrøgt skal skærpes markant, og dyremishandlere skal fratages retten til at eje eller handle med dyr. Der skal oprettes et særligt dyrevelfærdspoliti. Familiedyr skal have den samme beskyttelse i dyreværnsloven, som husdyr har. Der skal udarbejdes en kattelov. Dyrlæger skal pålægges at anmelde vanrøgt til politiet. Forsøgsdyr skal udsættes for mindst muligt ubehag, og der kan kun tillades dyreforsøg, når der ikke findes andre muligheder.

2 Danmark skal arbejde for, at der bliver sat en stopper for dyremishandling i hele verden. Dyrehandlere skal have autorisation til at handle med dyr, og der skal indføres lovpligtig forbrugerinformation ved køb af kæledyr. Justitsministeriet har i 2002 udsendt regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd. Den beskæftiger sig bl.a. med spørgsmålet om herreløse katte. Det fremgår af planen, at regeringen vil anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Afsnittet i regeringens handlingsplan om kattes velfærd er vedhæftet som bilag 1 til nærværende beslutningsforslag. 3. Formålet med beslutningsforslaget Regler om katte og kattes velfærd er i dag spredt flere steder i lovgivningen, og reglerne er til dels forældede og mangelfulde. En række væsentlige forhold, der berører kattens velfærd, er slet ikke omfattet af lovgivningen. Som eksempel på forældede og mangelfulde bestemmelser kan nævnes reglerne i mark- og vejfredsloven (om stridigheder mellem naboer om katte) og i jagtloven (om nedskydning af omstrejfende katte). Bestemmelserne om nabostridigheder vedrørende katte bruges i praksis næsten ikke, og bestemmelserne i jagtloven er vanskelige at anvende, fordi det ofte er tvivlsomt, om katte er omstrejfende eller hjemmehørende hos en ejer. Som eksempel på forhold, der angår kattens velfærd, men ikke eller ikke tilstrækkelig præcist - er behandlet i lovgivningen, kan nævnes forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i en skov, på en mark eller på en rasteplads m.v. Katte og hunde nævnes ofte i samme åndedrag, men der er meget stor forskel på lovgivningens måde at behandle de to husdyr på. Som nævnt er reglerne om katte spredte og til dels forældede, mens reglerne om hunde er samlet, klare og detaljerede. Med den udbredelse, katte i dag har i Danmark, er det naturligt, at der er fremvokset et stadig stærkere ønske hos katteejere og interesseorganisationer for en gennemarbejdet og tidssvarende lovgivning. Det anslås, at der i Danmark i dag lever mellem og tamkatte eller» ejerkatte «og måske et tilsvarende antal herreløse katte, dvs. katte uden fast tilknytning til et bestemt menneske eller en bestemt bolig. Den sidstnævnte gruppe består især af katte på landet, f.eks. i stalde og lader, sommerhuskatte og bykatte, f.eks. i baggårde og på kirkegårde. Hvis man får juridiske problemer med hunde, kan man i de fleste tilfælde slå op i hundeloven (lov nr. 164 af 18. maj 1937, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, som ændret ved lov nr af 23. december 1992 og lov nr. 335 af 14. maj 1992). I fjorten ret detaljerede paragraffer indeholdes bestemmelser om bl.a. mærkning, registrering og skiltning, forbud mod hundehold på steder, hvor der ikke er beboelse, forbud mod at lade hunde være løsgående eller strejfe, særlige regler om forsvarligt herredømme over jagthunde, bestemmelse om glubske hunde til bevogtning, gøen og tuden, lænkning, forebyggelse af skader forvoldt af hunde og ansvar for sådanne skader, erhvervsmæssig handel og opdræt af hunde, skadeserstatning, ansvarsforsikring, erstatningssager, straffebestemmelser og regler om tiltalerejsning i straffesager m.v. Hvis man derimod får juridiske problemer med katte, må man i mange tilfælde lede forgæves efter vejledning i loven. Der findes således ingen regler om mærkning og registrering af katte. Hvis katte virker generende, kan man i mark- og vejfredsloven finde bestemmelser om bortjagning, indfangning og optagning af katte samt udlevering til rette ejer mod betaling af 50 øre pr. døgn til dækning af foder. Regler af denne art giver ikke megen vejledning. Men først og fremmest savnes der fuldstændig regler, der tager hensyn til kattes særlige behov og velfærdsproblemer og lægger et ansvar på mennesker og myndigheder for, at katte behandles med den værdighed og omsorg, som det vidunderlige og smukke dyr fortjener. En bestemmelse som 14, stk. 1, i mark- og vejfredsloven viser, hvordan lovgiver slet ikke har haft tanke for dyrets velfærd, men kun for menneskets bekvemmelighed:» Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte, har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller omkommer «. Den vigtigste indvending mod de regler om katte, der gælder i dag, er, at de ikke forholder sig til kattens status som levende væsen med de rettigheder, der bør tilkomme den i overensstemmelse med dens evolutionært betingede bevidsthedsniveau. Den gældende dyreværnslov indeholder ikke regler, der specielt tager hensyn til og værner om kattens velfærd. Justitsministeriet har for nylig sendt et udkast til bekendtgørelse om private dyrehold til høring, men selv om det er sket efter offentliggørelsen af ministeriets handlingsplan i 2002 om dyrevelfærd, er der ikke i høringsforslaget regler om kattes særlige velfærdsproblemer. Det er, som om lovgivningen helt op i nutiden har betragtet dyr udelukkende som en økonomisk ressource og ikke betonet dyrenes velfærd. Dyreværnsloven tager det heller ikke så nøje, at hver dyreart er forskellig og skal anskues hver for sig.

3 Men katten er et specielt dyr med dens meget store udbredelse, dens nære tilknytning til mennesker og menneskers bolig samt dens særegne kendetegn og adfærd. Samtidig accepterer vi kattens behov for frihed. Det afspejles f.eks. i vores kulturelle holdning til katten og på den måde, katten nævnes i litteraturen. Som eksempel kan nævnes Piet Heins» Gruk af Kumbel Kumbell «fra 1941, hvor katten besvarer spørgsmålet» Lille mis, lille mis, lille mis på vejen, hvis er du? hvis er du? «med svaret:» Jeg er sgu min egen «. I en kommende lovgivning bør hensynet til kattens velfærd frem i første række, og eventuelle miljømæssige nabohensyn eller andre hensyn bør kunne tilgodeses uden krænkelse af kattenes velfærd. Det bør indarbejdes, at der findes forsvarlige og humane alternativer til indfangning og aflivning af katte. Aflivning af en kat, hvis den krænker en grundejers territorium, bør ikke være den første handling, lovgivningen anbefaler, men bør kun være en nødløsning, der så vidt muligt bør undgås. Så længe loven ikke giver katten de samme rettigheder som hunden, er kattene udsat for mange ubehagelige farer, når de færdes i det fri. Det kan heller ikke bortforklares, at ikke alle mennesker holder af katte, og netop derfor er der behov for lovmæssig beskyttelse af dyrets velfærd. Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse ingen tvivl om, at der vil være store fordele ved at samle regler om katten og kattens velfærd, sundhed, pleje m.v. i sammenhængende regler i en kattelov samt i deraf afledte administrative forskrifter og vejledninger. Det foreslås derfor at forberede forslag til en lovgivning om katte samt forberede de nødvendige administrative forskrifter med det formål, at der med virkning fra 1. januar 2005 eller snarest derefter indføres sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler til beskyttelse af kattens velfærd. Det er naturligvis muligt at udforme et kommende regelsæt på flere forskellige måder. Forslagsstillerne vil finde det nyttigt, at man både under udvalgsarbejdet og efterfølgende ved det lovforberedende arbejde inddrager følgende emner i overvejelserne: Generel formålsangivelse 1. Der bør i en lov om katte være indeholdt en generel formålsangivelse med understregning af kattes velfærd og menneskets ansvar herfor. Det bør supplere de helt generelle bestemmelser i dyreværnsloven. Med den plads, katten har i samfundet, er det naturligt, at hensynet til den og menneskets ansvar er direkte præciseret i loven. Behandling af katte m.v., herunder sundhed og pleje af kattehold 2. Der bør med hjemmel i dyreværnslovens 11 fastsættes specifikke regler om behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold, og mere tidssvarende regler end de i 1984 fastsatte om indfangning og aflivning af herreløse katte. Fordelen ved at omarbejde de nuværende regler er, at man herved kan sætte hensynet til kattens velfærd i forgrunden som en ledetråd. Optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte 3. Regler om optagning, efterlysning og fremlysning af katte. Disse regler bør bedre end i dag sikre, at flest mulige katte kan komme tilbage til deres ejere eller finde et nyt hjem. Reproduktionsbegrænsning 4. Der bør være regler om reproduktionsbegrænsning, herunder navnlig ved anbefaling af kastration/ sterilisation, når katten er 6-8 måneder gammel. Fordelen er at forhindre uønsket tilvækst i bestanden ved, at katten føder for mange killinger. Begrænsning fører også til, at katten knytter sig mere til hjemmet og ikke strejfer så meget om. Herved reduceres risikoen for de frygtede sygdomme FIV og FELV. Der er kun en moderat dyrlægeudgift ved kastration og sterilisation. Derved understreges ansvaret for ejeren til at sikre, at antallet af uønskede killinger begrænses. Katteejere bør ikke tillægge killinger eller katte, der er født af egen avl, uden på forhånd at have sikret sig, at disse kan optages i egen katteflok eller kan formidles til nye hjem. Øremærkning 5. Fordelen er, at bortkomne katte i langt de fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper ved en mærkningsordning, og hvis mærkningen foretages i forbindelse med kastration/sterilisation, er der ikke nogen væsentlig udgift ved mærkningen. Det skal være ejerens ansvar at sørge for, at mærkningen registreres og er ajourført. Der findes velfungerende og landsdækkende katteregistre. Disse registre tilbyder enhver katteejer registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et skema fra dyrlægen eller over internettet. Det vil formentlig være mest effektivt og økonomisk, at disse registre udbygger deres kontakter til landets dyrlæger, katterier, kattehjem og katteejere. Herved behøver det offentlige ikke at blive inddraget i registreringen eller omkostningerne. Det bør i forbindelse med lovforberedelsen sikres, at katteregistret råder over tilstrækkelige edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m. v., så katteregistret til enhver tid er intakt. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at disse registre er offentligt tilgængelige på internettet.

4 Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter 6. Det bør fastslås, at der påhviler primærkommunerne en pligt til at reagere på henvendelser fra borgere, der klager over gener fra herreløse eller andre katte, anmoder om indfangning m.v. Kommunens reaktion bør primært bestå i at orientere om gældende regler og forklare, hvilke løsninger kommunen kan tilbyde. Kommunen skal have indgået de fornødne aftaler med dyreinternat, dyrlæge eller eventuelt kommunens egen gartnerafdeling. Kommunen skal udsende en skriftlig orientering om den påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks. ved at advisere beboere i området eller fastsætte en tidsfrist for, hvornår indfangning iværksættes m.v. Ved klager over ulemper fra ejerkatte skal kommunen kunne afkræve ejeren en erklæring om de foranstaltninger, der skal træffes. Hvis indfangning eller aflivning besluttes, bør det ske på fuldt betryggende måde. Udgifterne skal helt eller delvis dækkes ved opkrævning af gebyr hos de berørte borgere, da det ikke er meningen, at kommunerne skal påføres nye udgifter. Boligforeningers ansvar og pligter 7. Det bør præciseres, at boligforeninger kan betinge tilladelse til kattehold af krav om neutralisering, kastration/sterilisation, mærkning og registrering. Præcisering af dette er en fordel, fordi man herved hindrer, at beboere ved fraflytning efterlader deres katte, uden at der er økonomisk dækning for omkostningerne. I lejekontrakter, husordner eller på anden måde kan aftalerne nedfældes, og det bør være muligt at afkræve katteejeren et depositum til sikkerhed for overholdelse af forpligtelserne. Landmænds ansvar og pligter 8. Katten er nødvendig til bekæmpelsen af mus i landbrugsbygninger og marker. Men mange steder går katte på landet» for lud og koldt vand «og må selv finde føden. Det kan overvejes, om det bør indgå i de kommende regler, at landmanden har en pligt til at sørge for begrænsning af kattebestandens størrelse og til at sørge for ordentlige forhold for sine» brugskatte «. Ligeledes bør det overvejes, om der bør indføres fradragsregler for udgifter til kattehold i landbrugsbedrifter. Der bør ikke være et urimeligt stort antal katte på den enkelte ejendom, og dyrlægen eller kommunen bør kunne pålægge landmanden restriktioner, hvis der forekommer et umådeholdent stort antal katte i forhold til gårdens størrelse, og hvis det konstateres, at de mange katte ikke kan brødfødes og derfor trækker ud til nabogårde eller sommerhusområder. Reglerne bør tilskynde landmanden til at sørge for ordentlige forhold og begrænsning af gårdens kattehold og til at sørge for neutralisering og øremærkning af kattene. Forbud mod at efterlade katte i naturen 9. Lovgivningen bør indeholde forbud mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i naturen, f.eks. i en skov, i det åbne land eller på en rasteplads m.v. Den eneste lovlige måde at skaffe sig af med en kat på bør være formidling af katten til et nyt hjem eller aflivning af katten hos en dyrlæge. Omstrejfende tamkatte 10. Omstrejfende katte, der ikke er mærket eller som er uden en ajourført registrering, bør fremlyses, f.eks. på en særlig side på internettet. Herved kan man forøge chancerne for, at den finder sit hjem igen, men sker det ikke, kan den efter en frist videreformidles eller aflives. Et stykke tid før optagelse bør en kat mærkes med elastikhalsbånd for at gøre ejeren opmærksom på, at der er risiko for snarlig optagelse. Det skal i almindelighed være en forpligtelse for ejere af tamkatte at sørge for, at disse ikke er til gene for omkringboende i bymæssig bebyggelse, og om nødvendigt må katten derfor holdes inde i boligen. Mark- og vejfredslovens regler 11. Det vil være mest naturligt at ophæve de nuværende regler i mark- og vejfredsloven for så vidt angår katte, idet de relevante regler i fremtiden bør indarbejdes i bestemmelserne om primærkommunernes ansvar og pligter. Jagtlovens regler 12. Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes af nye regler. Problemet er, at det ikke er muligt for jægeren at vide, om en kat virkelig er omstrejfende, eller om den er neutraliseret og registreret. Det bør derfor ikke være tilladt for jægere at skyde katte. Det bør i stedet fastslås, at katte kun må indfanges i godkendte fælder, og aflivning kun foretages af en dyrlæge eller anden uddannet person. Begrænsning i størrelsen af kattehold 13. Af hensyn til kattens velfærd og af hygiejniske grunde vil det for de fleste være naturligt, at der er en øvre grænse for, hvor mange voksne katte, der må være knyttet til den enkelte bolig. For eksempel vil mange mene, at det i byer og bymæssig bebyggelse vil være fornuftigt, at en privat husstands kattehold højst består af f.eks. fem voksne katte. Eventuelt kan antallet fastsættes lokalt af kommunen. Derimod skal der naturligvis være adgang til at drive katteri, hvilket skal ske som CVR-registreret virksomhed, som skal være underkastet de til enhver tid gældende regler om dyrlægetilsyn m.v.

5 Ejerforhold 14. Ejerforhold bør være defineret på en sådan måde, at der er klarhed over, hvem der har ansvaret for kattens velfærd og færden inden for den enkelte kategori af katte. Inden for kategorien» familiekatte «eller» tamkatte «bør ejeren eller værtspersonen være ansvarlig. Inden for kategorien» brugskatte «bør ejeren, forpagteren eller værtspersonen være ansvarlig. Og inden for kategorien» vildtlevende katte «bør kommunen eller værtspersonen være ansvarlig. 4. Bemærkninger til forslagets indhold Beslutningsforslaget bærer titlen»velfærd for katte og f orberedelse af lov om katte «. Det er herved understreget, at forslagsstillerne anser det for mest hensigtsmæssigt at samle den nuværende spredte lovgivning om katte i en samlet kattelov, der endvidere skal behandle en række relevante dyrevelfærdsmæssige forhold vedrørende katte, der i dag ikke er behandlet i lovgivningen. Forslaget sætter en frist for regeringen til at fremsætte lovforslag snarest muligt og inden den 1. marts Fristen er tilstrækkelig lang til, at regeringen har tid til at indsamle tilstrækkelig viden og til at inddrage dyreværnsorganisationer og andre interessenter i forberedelserne. Forslagsstillerne finder det realistisk, at regeringen i 2. halvår 2003 sender et lovudkast i høring med henblik på fremsættelse af et lovforslag inden 1. marts De problemer, der bør løses ved regulering af reglerne om katte, kan opdeles i forskellige typer. Nogle af de mere overordnede opgaver løses bedst gennem egentlige lovbestemmelser, mens andre bedst kan løses gennem fastsættelse af administrative forskrifter. Endelig er der forskellige spørgsmål, der ikke nødvendigvis kræver ny lovgivning eller administrative forskrifter, men kan varetages gennem ministerielle vejledninger, der kan tjene som frivillig rettesnor for katteejere og andre. I beslutningsforslaget er nævnt, at der især er behov for regler eller vejledninger om følgende emner: 1. behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold 2. humane metoder ved indfangning og aflivning af herreløse katte 3. optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte 4. reproduktionsbegrænsning 5. frivillig øremærkning (vejledning) 6. vaccination 7. myndigheders, herunder kommuners, ansvar og pligter 8. landmænds ansvar og pligter 9. andre privates, herunder boligselskabers, ansvar og pligter. Forslagsstillerne stiller sig åbne overfor, at den endelige udformning af de temaer, der skal inddrages i et kommende lovinitiativ, kan afvige fra, hvad der er angivet i beslutningsforslaget. Det vil bl.a. afhænge af drøftelsen i folketingsudvalget og af de henvendelser, der kommer til udvalget udefra. Forslagsstillerne har med dette forslag valgt ikke at lægge sig fast på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan opdele reglerne, eller hvor man bedst kan placere dem rent lovteknisk. Der er flere måder, det kan gribes an på, og det vil kræve nærmere overvejelser i ministeriet i forbindelse med det egentlige lovforberedende arbejde. Det vil være påkrævet, at ministeriet i dette arbejde inddrager interesseorganisationer og andre eksterne sagkyndige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser Forslaget skønnes ikke at medføre udgifter eller administrative byrder for det offentlige. De opgaver, der efter bemærkningerne til forslaget bør påhvile offentlige myndigheder, vil formentlig i fremtiden kunne løses mere effektivt og derfor også mere økonomisk, når der gælder et entydigt regelsæt, end i dag, hvor reglerne er sporadiske og ufuldstændige. Opgaverne skønnes derfor ikke at kræve flere offentlige ressourcer end i dag. 6. Bilag til beslutningsforslaget Forslaget har af Dansk Folkeparti i marts 2003 været sendt i høring hos Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn og Inges Kattehjem. De tre organisationers høringssvar af henholdsvis 21. marts 2003, 24. marts 2003 og 25. marts 2003 er optaget som bilag til beslutningsforslaget. Bilag 1 Uddrag af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd» Dyrs velfærd vores ansvar «, Justitsministeriet, 18. april Katte Katte er som alle andre dyr omfattet af dyreværnslovens almindelige bestemmelser om forsvarlig behandling af dyr mv. I medfør af dyreværnslovens 11 kan justitsministeren derudover fastsætte regler

6 om behandling af katte, herunder regler om indfangning og aflivning af katte. Der er med hjemmel i den tidligere dyreværnslov udstedt en bekendtgørelse i 1984 om indfangning og aflivning af herreløse katte. Endvidere findes der under Fødevareministeriet regler, som giver mulighed for at optage, efterlyse eller eventuelt aflive bortkomne husdyr, herunder katte. Mange katte lever godt som familiedyr, men et stort antal katte lever uden fast tilknytning til mennesker, som på forsvarlig måde tager sig af dem. Regeringen finder, at der er et stort behov for at se nærmere på forholdene for disse katte. Det bør bl.a. vurderes, i hvilket omfang der kan findes alternativer til at indfange og aflive herreløse katte. Det må i den forbindelse vurderes, i hvilket omfang hensynet til kattene kan tillægges større vægt i forhold til de miljømæssige hensyn, jagtmæssige hensyn eller andre hensyn, som anføres som begrundelse for at aflive herreløse katte. I det omfang det ikke er muligt at finde egnede alternativer, skal det overvejes, hvordan indfangning og aflivning kan foretages med størst muligt hensyn til kattenes velfærd. I den forbindelse bør det også overvejes, hvordan man bedst muligt forebygger, at der fødes uønskede killinger, som efterfølgende må indfanges og aflives. Regeringen finder endvidere, at der er behov for at se på, om de gældende ordninger i relation til bortkomne familiedyr fungerer tilfredsstillende. Der er således behov for at overveje, om særlige initiativer kan være med til at sikre, at det størst mulige antal bortkomne katte finder tilbage til deres ejer. Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at få foretaget en samlet gennemgang af de spørgsmål, som er nævnt ovenfor. Regeringen vil derfor anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en sådan gennemgang af kattenes forhold, herunder de herreløse katte, og komme med anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Bilag 2 DYRENES BESKYTTELSE Dansk Folkeparti har med brev dateret den 19. marts 2003 anmodet om Dyrenes Beskyttelses kommentarer til» Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte «og skal i den forbindelse udtale følgende: Dyrenes Beskyttelse hilser med stor tilfredshed, at der bliver fremsat et beslutningsforslag, der skal sikre kattes velfærd. Det har Dyrenes Beskyttelse efterlyst i mange år, og der er et endog meget stort behov for at sikre kattene en retsstilling, der svarer til hundes. For Dyrenes Beskyttelse er det helt afgørende, at der etableres en obligatiorisk øremærkning og registrering af katte. Det er forudsætningen for, at man kan finde frem til ejeren af katten. For at sikre en effektiv øremærkning og registrering, skal der være ét register, så brugerne af registreret ikke skal henvende sig flere steder for at finde frem til en kat. Dyrenes Beskyttelse vil anbefale, at det nuværende Dansk Hunderegister udvides til Dansk Hunde- og Katteregister, og registeret har over for Dyrenes Beskyttelse meddelt, at man er klar til at påtage sig opgaven. Hvis det ikke bliver et offentligt register, finder Dyrenes Beskyttelse, at der skal etableres et privat register, der udbydes i offentligt udbud, og Dyrenes Beskyttelse vil i givet fald byde på et sådant register. Med venlig hilsen DYRENES BESKYTTELSE Ole Münster Direktør

7 Bilag 3 Kattens Værn Vedr.: Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte Idet vi henviser til Dansk Folkepartis (DF) af 19. marts d.å. vedrørende folketingsbeslutning om velfærd for katte, skal vi fremkomme med følgende bemærkninger til forslaget: KATTENS VÆRN (KV) hilser forslaget velkommen, idet det er en udmærket opfølgning af det arbejde, der igennem en årrække er pågået i samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Dyrenes Beskyttelse (DB) og KV. Dette arbejde, som tog sin begyndelse allerede i 1995, er indtil nu resulteret i et» debatoplæg «, som i efteråret 2002 er tilsendt respektive ministre samt folketingets retsudvalg. Ud over de i omtalte debatoplæg givne bemærkninger, skal KV til det af DF fremlagte forslag og idet der henvises til Deres punktopstilling bemærkes følgende: 1. KV deler til fulde opfattelsen. 2. KV deler ligeledes dette synspunkt. Der bør udsendes klare retningslinier for katteinternater. Indretning, drift m.m. Det skal bemærkes, at KV råder over syv internater. 3. Se punkt Reproduktionsbegrænsning. KV er enig i behovet for faste regler herom. KV arbejder i stor udstrækning med netop dette forhold gennem en genudsætningsordning og ved hjælp af de otte katteinspektører, som dækker det meste af landet samt gennem aftaler med ca. 60 af landets kommuner. KV sigter især på de herreløse vildtlevende katte, idet der altid består en personlig interesse i at lade egne katte neutralisere p.g.a. kattenes kønsdrift. KV er klar til at udvide dette samarbejde med landets kommuner. 5. Hvad angår mærkning, deler KV den opfattelse, at der bør indføres et generelt krav om mærkning. KV har igennem mere end 20 år arbejdet med en øremærkningsteknik, som har medført, at vi i dag har mere end katte i vort øremærkeregister. Der tilkommer årligt imellem 15- og nye katte til dette register. KV register er døgnbetjent (personbetjent) og nu udviklet således, at landets dyrlæger, politi og redningsvæsener kan få tildelt en adgangskode, hvorefter disse selv kan gå ind på vort register. Der findes i dag to registre, hvoraf KVs er langt det største. Dansk Dyreværn i Aarhus, som tidligere havde eget register, er i dag tilsluttet og fuldt integreret i KVs register. KV har konsekvent og med henvisning til registerloven undladt at oplyse katteejernes navne og private adresser modsat Inges Kattehjem. Alle udgifter i forbindelse med øremærkningen, såsom fremskaffelse og udskiftning af årskoder m.v., afholdes af KV, uanset at dette udstyr også bruges til mærkning af katte til Inges Kattehjem. KV har ligeledes konsekvent fastholdt, at katteejere selv burde betale for omkostningen i forbindelse med registrering af disse, da vi ikke finder det moralsk forsvarligt at anvende midler, der gives til dyrevelfærd, til gavn for den enkelte ejer. KV har udarbejdet et fyldigt materiale, som fremsendes til alle nye registranter. Der gives en udstrakt service til katteejere fra vore medarbejdere. Gennem de seneste år har KV med alle vore lokale repræsentanter drøftet forholdene omkring øremærkning contra chipning. Uanset, at KV er åben overfor nye elektroniske muligheder, er det vor opfattelse, at øremærkning indtil videre er den eneste rigtige måde at mærke på, idet den er umiddelbar synlig ofte også på afstand, samt at scannerudstyr endnu ikke er så udviklet, at det dels er alment brugbart og dels ikke kan anvendes igennem trådnet. Hertil kommer, at de sædvanligt anvendte chips har en tendens til at flytte sig i kattens krop. 6. Kommunernes ansvar. KV deler opfattelsen af, at kommunerne bør bære ansvaret for de herreløse/vildtlevende katte i eget område. Hvilket i øvrigt uden at være præciseret bør indgå i kommunernes miljøansvar. Det bør dog tages i betragtning, at katte ikke umiddelbart kan defineres som hjemmehørende i en bestemt kommune. Yderligere bemærkes, at et krav om registrering af alle herreløse vildtlevende katte vil afstedkomme store problemer og udgifter for en stor del af landets kommuner, ligesom det indebærer en risiko for unødvendig og ukontrolleret nedskydning af katte, hvilket givetvis vil medføre megen vrede i befolkningen. I omtalte debatoplæg har KV fået indført, at nedskydning alene må foretages i nødsfald. 7. KV er enig i betragtningerne. 8. KV er af den klare opfattelse, at landmandens ansvar overfor sine katte bør præciseres og indskærpes. Kattene bør være mærket og registreret og jf. i øvrigt seneste landsretsdom vedrørende skattefradrag for fodring af brugskatte.

8 9. Helt enig. 10. Enig. 11. For såvidt angår Mark- og Vejfredsloven er denne oprindeligt tænkt som en regulering overfor kvæg og ikke udarbejdet med henblik på forholdene omkring hunde og katte, som senere er tilføjet loven, uden at netop de specielle forhold omkring disse hus/kæledyr er taget i betragtning. Derfor enig. 12. Ifølge de eksisterende regler, der forbyder nedskydning af ejerkatte, bør det tages i betragtning, at for at kunne konstatere, om en kat er øremærket (ejerkat) kræver det, at jægeren kommer ganske tæt på katten, hvilket ikke altid er muligt, hvorfor denne regel er mere eller mindre illusorisk. 13. Enig. 14. KV er ligeledes enig i, at privates ansvar for egne katte (ejerkatte) samt for de katte, som fx gennem systematisk fodring» præges «på menneskene, bør præciseres og skærpes. Yderligere generelle betragtninger: Lovgivningen med tilhørende cirkulærer m.v. bør samles og udfærdiges klarere og mere udførligt end det i dag forefindes. KV finder det nødvendigt at foretage en kraftig sondring mellem hund og kat på grund af disse to arters meget forskellige psyke. I en kommende lov bør der ligeledes tages særlige forholdsregler over for racekatte og ikke mindst den udbredte» typing «af disse. Med venlig hilsen Poul Holm formand

9 Bilag 4 Inge s Kattehjem Efter at have modtaget Dansk Folkepartis udkast til forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte skal vi hermed bemærke følgende: Punkt 6 under emner (vaccination) bør fjernes, da det ikke pt. er relevant i dette sammenhæng Vedrørende reproduktionsbegrænsning (punkt 4) mener vi, at det er vigtigt, at det understreges, at det er en anbefaling/vejledning, der ønskes Vedrørende øremærkning (punkt 5). Vi vil også i dette punkt understrege, at det er vores opfattelse, at der alene er behov for information og vejledning til katteejeren om øremærkningen For at fremme udbredelsen af øremærkningen har Inges Kattehjem siden år 1991 valgt at tilbyde alle mærkede katte i Danmark GRATIS registrering. Igennem de sidste fire år har været offentligt tilgængeligt på internettet. Vi ser med forventning frem til det videre forløb og kan bakke fuldt op om de øvrige punkter. Med venlig hilsen Jørgen S. Petersen

10 1. Behandling af oplægget til katteloven 4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 138: Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte. Af Christian H. Hansen (DF) m.fl. (Fremsat 8/4 2003). Forslaget sattes til forhandling. Forhandling Justitsministeren (Lene Espersen): Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti pålægger regeringen snarest muligt og inden den 1. marts næste år at fremsætte forslag til lovgivning om katte samt forberede de nødvendige administrative forskrifter med det formål at indføre, hvad forslagsstillerne kalder sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler for beskyttelse af kattens velfærd. Foruden en generel fremhævelse af kattens velfærd og menneskets ansvar herfor mener forslagsstillerne, at denne lovgivning og de administrative forskrifter navnlig bør indeholde regler eller vejledning om i alt ni punkter. De første seks punkter omhandler direkte kattes velfærd. Der foreslås i den forbindelse bl.a., at der fastsættes meget specifikke regler om behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold, at der sikres, at der alene anvendes humane metoder ved indfangning og aflivning af herreløse katte, og at reglerne for optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte forbedres. De sidste tre punkter vedrører spørgsmål om ansvar og pligter for katte, og i den forbindelse nævnes kommunernes, landmændenes og andre privates, herunder boligselskabernes, ansvar og pligter. Der er tale om et meget omfattende forslag til folketingsbeslutning, der indeholder mange interessante synspunkter, og det fremgår tydeligt, når man læser bemærkningerne til forslaget, at kattene står forslagsstillerne nær. Jeg er også overbevist om, at alle her i Folketinget kan slutte op om, at kattene selvfølgelig skal have det godt på linje med alle andre dyr, og det bør være vores fælles udgangspunkt, når vi i dag skal drøfte kattenes velfærd. Jeg vil gerne indlede med at takke forslagsstillerne for, at de har taget initiativ til, at vi i dag får lejlighed til en drøftelse her i Folketinget om mulighederne for at forbedre kattenes velfærd. Jeg tager herefter fat på at kommentere forslagets indhold. Jeg vil dog straks gerne understrege, at kattene ikke står uden for lovens beskyttelse i dag. Dyreværnslovens almindelige bestemmelser om behandling af dyr finder selvfølgelig også anvendelse for katte. Det gælder f.eks. 1 og 2 om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr og 13 om aflivning af dyr. Men jeg er enig med forslagsstillerne i, at denne regulering ikke i sig selv er tilstrækkelig til at sikre kattenes velfærd i alle tilfælde. Som det fremgår af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd,»dyrs velfærd - vores ansvar«, fra april 2002, er regeringen opmærksom på, at der er et stort behov for at se nærmere på forholdene for især herreløse katte. Det fremgår endvidere af handlingsplanen, at regeringen også finder, at der er behov for at se på, om de gældende ordninger i relation til bortkomne familiedyr fungerer tilfredsstillende. Som opfølgning på disse tilkendegivelser har jeg den 24. april sidste år anmodet Det Dyreetiske Råd om at foretage en gennemgang af spørgsmålene om katte, som er rejst i handlingsplanen, og om at komme med anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Ifølge Det Dyreetiske Råd vil rådets udtalelser omhandle katte generelt, herunder alle de i beslutningsforslaget nævnte punkter. Rådets udtalelse forventes at foreligge i slutningen af oktober måned i år. Når udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd foreligger, vil udtalelsen danne grundlag for Justitsministeriets overvejelser om udformning af nye regler om katte. På den baggrund finder jeg det uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at tage nærmere stilling til de i beslutningsforslaget indeholdte elementer. Vi vil i stedet afvente resultatet af Det Dyreetiske Råds grundige overvejelser og de berørte myndigheders og organisationers bemærkninger hertil, så vi kan få et kvalificeret grundlag at basere nye regler om

11 kattenes velfærd på. Regeringen kan derfor ikke støtte de enkelte elementer i beslutningsforslaget, som de forekommer lige nu. Hvis vi skal tage dem i rækkefølge, er forslagets punkter 1, 4 og 6 om behandling af katte, herunder sundhed og pleje af kattehold, reproduktionsbegrænsning samt vaccination. Disse punkter vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til. Kl Nogle af disse emner hører under fødevareministeren, og jeg har derfor indhentet en udtalelse fra Fødevareministeriet, hvori man fra Fødevareministeriets side bemærker, at det med hensyn til vaccination ikke fremgår klart af beslutningsforslaget, om der skal være tale om lovmæssige bestemmelser, eller om det er tanken ved hjælp af vejledninger el.lign. at informere katteejere om mulighederne for vaccination. Det er i den forbindelse ifølge Fødevareministeriet vigtigt at bemærke, at vaccinationsbehovet varierer fra kattehold til kattehold, og at der i visse former for kattehold, især hvor katten holdes inde eller på et isoleret område, ikke nødvendigvis er fagligt belæg for at kræve en vaccination. Endvidere vil det ifølge Fødevareministeriet være vanskeligt at afgøre, hvilke sygdomme der skulle indgå i et eventuelt vaccinationskrav. Det vil derfor efter Fødevareministeriets opfattelse være fagligt vanskeligt at begrunde obligatoriske krav om vaccination i alle former for kattehold. Fødevareministeriet foreslår i stedet yderligere information om emnet til katteejerne. Spørgsmålet om kattenes sundhed og pleje, herunder reproduktionsbegrænsningen, er som tidligere nævnt et af de mange emner, som Det Dyreetiske Råd vil komme nærmere ind på i sin udtalelse. Eventuelle særlige regler herom bør derfor afvente denne udtalelse. Med hensyn til punkt 2 og 7 i beslutningsforslaget om indførelsen af mere humane metoder ved indfangning og aflivning af herreløse katte, herunder kommunernes ansvar og forpligtelser i den forbindelse, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de gældende regler på området. Efter de nuværende regler i Justitsministeriets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte, må indfangning med henblik på aflivning normalt kun finde sted efter anmodning fra kommunen og må kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret eller ført tilsyn med. Det er således i dag en kommunal opgave at tage stilling til, om man i den enkelte kommune finder, at herreløse katte udgør et problem i lokalsamfundet, og om der er behov for indfangning af herreløse katte med henblik på aflivning. I bemærkningerne til beslutningsforslaget foreslås det endvidere, at de nuværende regler i markog vejfredsloven, for så vidt angår katte, ophæves. Spørgsmålet om ændringen af mark- og vejfredsloven hører under Fødevareministeriets område, og jeg har også der indhentet en udtalelse fra Fødevareministeriet. Fødevareministeriet har oplyst, at der er planlagt en gennemgribende revision af mark- og vejfredsloven. Den kommer på lovprogrammet I den forbindelse overvejer Fødevareministeriet at ophæve lovens regler om omstrejfende katte, hvilket vil imødekomme forslagsstillernes ønsker på dette punkt. Endvidere er jagtloven omtalt i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Denne lov hører under miljøministeren, der har bedt mig henlede Folketingets opmærksomhed på, at lov om jagt og vildtforvaltning ikke siden 1993 har omfattet jagt på katte. Spørgsmålet om skydning af katte vil Det Dyreetiske Råd imidlertid komme nærmere ind på i sin udtalelse, og eventuelle særlige regler herom bør derfor også afvente denne udtalelse. For så vidt angår forslagsstillernes ønske i punkt 3 og 5 om bedre regler om optagning, efterlysning og fremlysning af bortkomne katte, herunder udarbejdelse af en ministeriel vejledning om frivillig øremærkning, vil jeg bemærke, at der allerede eksisterer velfungerende, frivillige registre over katte over både øremærkning og registrering katte. Spørgsmålet om øremærkning og registrering af katte vil Det Dyreetiske Råd imidlertid også komme nærmere ind på i sin udtalelse, og derfor vil vi afvente rådets udtalelse. Af bemærkningerne til beslutningsforslagets punkt 8 fremgår, at det bør overvejes, om der bør indføres fradragsregler for udgifter til kattehold i landbrugsbedrifter. Skatteområdet hører under skatteministeren, der har oplyst, at Højesteret den 15. april 2002 har afsagt en dom, hvor udgifter til kattehold på en landbrugsejendom blev anset for driftsmæssige med det resultat, at skatteyderne havde fradragsret for udgifterne til kattehold. Afgørelsen var begrundet i, at formålet med katteholdet var at bekæmpe

12 rotter og mus i driftbygningerne. Der er således ikke behov for en lovændring for at sikre fradragsret for brugskatte på landbrugsbedrifter. I beslutningsforslagets sidste punkt, punkt 9, foreslås det præciseret, at boligforeninger kan betænke tilladelse til kattehold af krav om neutralisering, det vil sige kastration eller sterilisation, mærkning og registrering. Det fremgår endvidere, at aftalerne kan nedfældes i lejekontrakter, husordner eller på anden måde, og at det vil være muligt at afkræve katteejeren et depositum til sikkerhed for overholdelse af forpligtelserne. Boligområdet hører under økonomi- og erhvervsministerens område, og jeg har derfor indhente en udtalelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvoraf det fremgår, at på det almene boligområde er det beboerne, der ved en afstemning på afdelingsmødet bestemmer, om det skal være tilladt at holde husdyr, herunder kat, i den pågældende afdeling. Eventuelle beslutninger om husdyr indgår i afdelingens husorden. Kl Beboerne har på afdelingsmødet ligeledes mulighed for at fastsætte, om der skal være bestemte vilkår forbundet med tilladelse til at holde husdyr, herunder de ting, som forslagsstillerne nævner: neutralisering, mærkning og registrering. Boligafdelingerne har med andre ord allerede på nuværende tidspunkt mulighed for at stille krav til hold af katte. For ejere af ejerlejligheder og andelshavere i private andelsboligforeninger gælder noget tilsvarende. Det er derfor også tvivlsomt, om der her er behov for nærmere lovgivning. Lad mig til sidst understrege, hvad der for mig er det væsentlige i den her debat: Som det klart og tydeligt fremgår af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd, er regeringen indstillet på at forbedre lovgivningen om katte på de områder, hvor der måtte være reelt behov for det. Jeg har derfor bedt Det Dyreetiske Råd om en udtalelse for at få afklaret, om der er behov for ændringer. Det Dyreetiske Råds udtalelse vil omhandle katte generelt, herunder alle de i beslutningsforslaget nævnte punkter, og rådets udtalelse forventes at foreligge i slutningen af oktober måned i år. Når udtalelsen foreligger, vil den blive sendt til høring hos relevante myndigheder og organisationer, og herefter vil udtalelserne og bemærkningerne danne grundlag for Justitsministeriets overvejelser om udformning af nye regler om katte. Derfor finder jeg heller ikke, at det er rigtigt, at vi på nuværende tidspunkt gør mere endeligt op med de elementer, der er indeholdt i beslutningsforslaget. Jeg vil også godt understrege, at selv om regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget på det foreliggende grundlag, har jeg meget sympati for de intentioner, der ligger bag beslutningsforslaget. Jeg vil derfor også gerne slutte af med endnu en gang at takke forslagsstillerne for, at de med beslutningsforslaget har givet os mulighed for at drøfte kattenes velfærd her i Folketinget i dag. Karsten Nonbo (V): Justitsministeren har sat Det Dyreetiske Råd i gang med at se på sagen, og de kommer med et svar i oktober måned på, om der er et reelt behov. Det vil vi afvente, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt. Det er ikke på grund af manglende vilje. Vi har jo dyreværnsloven, som vi heldigvis har skærpet i forhold til de værste dyremishandlinger. Problemet er nok ikke, om straffens størrelse er hård nok. Det er nok nærmere sagens opklaring, der er det problematiske i disse sager. Der har været nogle grusomme dyremishandlinger. Vi har i dag en frivillig registrering af katte, som bruges, og den bruges af mange katteelskere. Bliver det ikke for bureaukratisk i forhold til f.eks. gårdkatte? Vi har frivillig vaccination, og så er spørgsmålet: Er det virkeligt nødvendt, at det skal være obligatorisk? Vi har desværre også aflivning ved skydning. Vi skal ind og vurdere, hvordan ser det ud med indfangning.

13 Der er spørgsmål nok, som Det Dyreetiske Råd skal svare på. Når de så har svaret, vil vi veje disse og se, hvad der reelt er brug for af lovgivning. Derfor vil vi ikke på nuværende tidspunkt sætte os under et tidspres, som måske bliver en kamp frem for en kamp for kattenes velfærd. Morten Bødskov (S): Da vores partis ordfører, hr. Frode Sørensen, desværre ikke kan være til stede, har jeg fået muligheden for at fremføre følgende på hans vegne: Det er forslagsstillernes synspunkt, at den danske dyrebeskyttelseslovgivning trænger til at blive suppleret med en separat lov for katte, der kan forbedre vilkårene specielt for denne kategori af dyr. Forslagsstillerne henviser til, at adskillige dyreværnsorganisationer med særlig interesse for katte har ønsket at få en egentlig kattelov på linje med f.eks. den gældende lov om hunde. Socialdemokratiet vil ikke udelukke, at det på et tidspunkt kan blive aktuelt, men i talende stund tvivler vi på, at der er grund til at indføre en speciel kattelov. Som justitsministeren tidligere gjorde opmærksom på, arbejder Det Dyreetiske Råd for tiden med en såkaldt udtalelse, ligesom man kan forvente en lignende om kvæg. Når rådet har udtalt sig, vil der være lejlighed til at gå dybere ind i sagens kerne end i dag. Det er Socialdemokratiets generelle opfattelse, at de eksisterende dyrebeskyttelseslove skal være så brede, at de omfatter så mange dyreracer som muligt og så mange fælles vilkår som muligt. Der er grund til at fastholde princippet om én samlet dyrebeskyttelseslov, der udstikker regler for såvel katte som heste, elefanter, undulater og græshopper. Hertil kommer en række særlige behov, som vi har gennemført om særlige dyretransportregler. Kl Den gældende hundelov skal også lige have en kort kommentar med på vejen. I modsætning til katte er hunde jo potentielt farlige dyr, når man betragter nogle menneskers omgang med hunde, kombineret med en række hunderacers medfødte farlighed. Vi har hvert år alt for mange eksempler på mennesker, der er kommet til skade ved frivillig eller især ufrivillig omgang med hunde, mens der vist ikke kan findes eksempler på, at katte har udsat mennesker for livsfare. Socialdemokratiet kan derfor ikke medvirke til at gennemføre forslaget. Vi vil naturligvis tage det forbehold, at en senere debat om Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte kan pege i en anden retning. Men indtil videre kan vi ikke støtte forslaget. Helge Adam Møller (KF): Da den konservative folketingsgruppes kattepolitiske ordfører, fru Else Theill Sørensen, er forhindret i at være til stede, skal jeg på folketingsgruppens vegne sige, at vi ikke kan stemme for forslaget. Vi deler selvfølgelig forslagsstillerens opfattelse af, at alle dyr - dermed selvfølgelig også katte - skal behandles ordentligt, men vi mener for det første, at også katte i dag er godt beskyttet i kraft af bl.a. dyreværnsloven, og for det andet har regeringen, som ministeren også nævnte, jo bedt Det Dyreetiske Råd om at gennemgå de spørgsmål om katte, som er nævnt i regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd. Ministeren har bedt Det Dyreetiske Råd om at komme med eventuelle anbefalinger til forbedringer af kattes velfærd. Det initiativ er vi godt tilfredse med, og vi mener ikke, at forslagsstillerne i bemærkningerne til deres beslutningsforslag er kommet med tungtvejende eller væsentlige argumenter for, at Folketinget ikke kan vente det antal måneder, der går, indtil Det Dyreetiske Råd kommer med sine anbefalinger. Når de så kommer vedrørende katte og en forbedret behandling og beskyttelse af katte, vil vi gerne se nærmere på behovet for eventuel lovgivning på området vedrørende kattes velfærd. Anne Baastrup (SF): Da vores kattepolitiske ordfører ikke kan være til stede, skal jeg på SF s vegne fremføre følgende:

14 SF ser frem til, at forslagets intentioner følges op af lovgivningen. Katte er stort set retsløse i dag. Især støtter vi, at katte øremærkes, men vi vil foreslå, at det sker et centralt sted. Dyrenes Beskyttelse henviser til Dansk Hunderegister, så det eventuelt udvides til også at omfatte katte, men andre kan vel også gøre det. For vores skyld kan man også gerne udlicitere det. Men det skal være ét centralt register, ellers bliver det alt for bøvlet. Kan man først finde ud af, hvor katte hører til, kan mange af de andre problemer klares. Det er først og fremmest de problemer, der har med efterladte katte at gøre. Er de uden øremærke, skal myndighederne tage sig af dem og enten finde et hjem til dem eller lade dem aflive. Også hvor de er til gene for andre, har man mulighed for at gøre noget uden at gå til yderligheder som at skyde kattene. Det er også fint at indskærpe vilkårene, som katte skal holdes under. De findes i dyreværnsloven, men det vil være glimrende at få dem præciseret for katte, som trods alt er et af de mest udbredte husdyr og dertil helt uundværlige nyttedyr i landbrug. Katte kan også andre steder gøre god gavn mod rotter og mus, som heldigvis ikke bliver resistente over for katte. Men helt som en hundelov kan man vel ikke lave en kattelov, dertil er katte for selvstændige dyr. De kan klare sig selv på en anden måde end hunde. Selv meget velplejede katte har deres eget liv. Man kan da heller ikke tvangsneutralisere huskatte. Kontrol med deres formering kan man anbefale, men det er klart for meget, hvis man vil lovfæste denne kontrol. Elisabeth Arnold (RV): Dansk Folkeparti skal ikke have utak for at have fremsat det her forslag, som ønsker at indføre ordentlige forhold for katte i Danmark. Det er vigtigt at have fokus på området, og Det Radikale Venstre er ikke uenig i, at der skal være ordentlige forhold for alle vores kæle- og husdyr. Men vi mener dog trods alt, at der er lovgivning i Danmark, som beskytter dyrene mod mishandling, og at der kan skrides ind over for holdere af de pågældende dyr, så de kan få en straf, hvis de mishandler dyrene eller på anden måde vanrøgter dem. I Det Radikale Venstre er vi af den opfattelse, at langt de fleste katteholdere, og jeg siger udtrykkelig katteholdere, for efter min mening kan man ikke være katteejer, er ansvarlige og kærlige over for deres katte. Katte er deres egne, som også flere har sagt, og som katteholder gennem mere end 20 år ved jeg, at katte, som bliver utilfredse med deres hjem, går deres vej. Det er meget konsekvente dyr. Der kan være en vis ræson i at gennemføre et lovregulativ om katte, da man f.eks. allerede har en meget detaljeret lovgivning for hunde. Kl Omvendt er Det Radikale Venstre absolut ikke tilhænger af rigide love med megen detaljerigdom og med tvivlsom effekt. Vi er ikke helt overbeviste om, at det meget detaljerede beslutningsforslag er den rigtige fremgangsmåde til at beskytte kattenes velfærd. Vi vil derfor gerne afvente for det første udvalgsarbejdet og for det andet det høringssvar, som er forudskikket til efteråret, før vi lægger os fast på en endelig stillingtagen. Men jeg synes, at Dansk Folkeparti skal have ros for at have gjort sig meget store anstrengelser og megen stor umage for at tage alle aspekter af kattens liv og velfærd med i dette forslag. Line Barfod (EL): Da vores ordfører for katteområdet, hr. Keld Albrechtsen, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre følgende: Enhedslisten vil gerne være med til at øge kattenes rettigheder. Der er sikkert mange kattevenner, der mener, at katten ikke bør behandles mere lemfældigt end hunden, selv om katten jo, som vi alle ved, er sin egen. Enhedslisten finder det dog også på sin plads at minde om, at vi heller ikke bør overregulere samfundet og nødvendigvis lave love for alt, der endnu ikke er lovfæstet.

Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte

Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2004-05 (2. samling) Fremsat den 3. juni 2005 af Christian H. Hansen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt

Læs mere

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget år vi en Kattelov? Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget Så er der endelig ved at ske noget omkring katteloven og forhåbentlig kan det medvirke

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v. B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen

Læs mere

Retsudvalget B 111 Bilag 9 Offentligt

Retsudvalget B 111 Bilag 9 Offentligt Retsudvalget 2008-09 B 111 Bilag 9 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111, 177 og 184 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Retsudvalget den 2. oktober 2009 Beretning over B 111 Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 55 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

1. Efter 1 indsættes:» 1 a. Hunde er ikke omfattet af denne lov.« 2. 4, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

1. Efter 1 indsættes:» 1 a. Hunde er ikke omfattet af denne lov.« 2. 4, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. Forslag til Lov om ændring af lov om mark- og vejfred (Ændring af reglerne om aflivning af hunde, katte og tamkaniner samt ophævelse af retten til at kræve optagelsespenge m.v.) I lov om mark- og vejfred,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Retsudvalget 2010-11 B 64 Bilag 1 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2011 Udkast til Betænkning over Forslag

Læs mere

Retsudvalget B 60 - Bilag 1 O. OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte

Retsudvalget B 60 - Bilag 1 O. OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte Retsudvalget B 60 - Bilag 1 O Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 29. april 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5432-0002 Dok.: CAG40167 OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag om ændring af lov om mark- og vejfred.

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag om ændring af lov om mark- og vejfred. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen og departementet Kontor/initialer: Økologi & Landbrugslov/TIPA og Erhvervsenheden/NIHJ Sagsnr.: 19346, departementet Dato:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om et dyreværnspoliti

Forslag til folketingsbeslutning om et dyreværnspoliti 2012/1 BSF 122 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2013 af Dennis Flydtkjær (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

13. november EM2015/125 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

13. november EM2015/125 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om slædehunde samt hunde og kattehold (Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug)

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

2009/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. november Betænkning.

2009/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. november Betænkning. 2009/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

Læs mere

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj udkast. Tillægsbetænkning. over

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj udkast. Tillægsbetænkning. over Til lovforslag nr. L 71 B Folketinget 2006-07 Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Befordring af børn

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. november 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5410-0093 Dok.: CWS41266 Samlenotat

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Side 1 af 5 Må du skræmme naboens kat væk med vandslangen? TIPS & RÅD Publiceret: tirsdag 25. juni 2013 Generes du af naboens kat, som efterlader kattelort i bedene eller slænger sig i havemøblerne? Læs,

Læs mere

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør!

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af Hundeloven. Med de nye bestemmelser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt Udvalget for Forretningsordenen 2015-16 B 169 Bilag 2 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VISSE SPØRGSMÅL, SOM BESLUTNINGSFORSLAG NR. B 169 KAN GIVE ANLEDNING TIL 1. På sit møde den 4. maj 2016 drøftede

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Flere

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning.

2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning. 2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over Sundhedsudvalget L 169 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV) Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om revision af kravene til udøvelse af vagtvirksomhed

Forslag til folketingsbeslutning om revision af kravene til udøvelse af vagtvirksomhed 2008/1 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 18. november 2008 af Karen Hækkerup (S), Anne- Marie Meldgaard (S) og Flemming Møller Mortensen

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om visse hundetyper, mundkurvspåbud, linepåbud m.v. 2008/1 BSF 184 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2009 af Marlene Harpsøe (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

retsinformation.dk /1 BTL 103 og L 104 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst

retsinformation.dk /1 BTL 103 og L 104 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Page 1 of 6 2009/1 BTL 103 og L 104 Offentliggørelsesdato: 21-04-2010 Folketinget Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 14. april

Læs mere

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt T A L E Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af rockerloven

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af rockerloven 2012/1 BSF 73 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. marts 2013 af Peter Skaarup (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Tom Behnke (KF) og Mike Legarth

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder 2010/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 15. marts 2011 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform Retsudvalget 2009-10 L 28 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om offentligt hasardspil

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj Betænkning.

2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj Betænkning. 2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 92 - Bilag 5 Offentlig Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

2009/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. marts Betænkning. over

2009/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. marts Betænkning. over 2009/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01)

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København,13. februar 2014 Sagsnr.: 23643 Dok.nr.:

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget.

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget. HK s BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 18. november 2013 Med henvisning til udkast til lovforslaget udsendt den 31. oktober fremsendes hermed HK s bemærkninger

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.] Sundhedsudvalget (2. samling) B 65 - Bilag 8 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2007-08 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2008 3. udkast til Beretning over

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart 2010/1 BTL 152 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 12. april 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2007/2 BTL 51 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 7. februar Betænkning.

2007/2 BTL 51 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 7. februar Betænkning. 2007/2 BTL 51 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 7. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked

Betænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked 2008/1 BTL 122 og L 123 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 16. april 2009 Betænkning over I. Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark

Betænkning. Forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) L 165 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 1. juni

Læs mere

Hundeloven-4 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Hundeloven-4 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: Hundeloven-4 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: hundeloven; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 17.12.2014 Status: Historisk Udskrevet: 14.1.2017 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste 2 2. Politiets

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Forslag. Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget. Lovforslag nr. L 108 Folketinget

Forslag. Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2017-18 Fremsat den 16. november 2017 af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA) Forslag

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 54 endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. december 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marie Louise Skibsted

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013. Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret asyl.visumkontoret@jm.dk 19.09.2013 Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Dublin IIIforordningen) Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: LOV nr 717 af 25/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-06-2010 Justitsministeriet Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem 10-02- 2009 TILSYNET Du har som byrådsmedlem af Svendborg Byråd klaget over den proceduremæssige behandling af spørgsmålet om aflysning

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Sendt til:

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Sendt til: Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 7 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt til: maria.eun@skat.dk 25. november 2010 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov

Læs mere

2008/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar Betænkning. over

2008/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar Betænkning. over 2008/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 6. maj 2009 Betænkning over Forslag

Læs mere