Osmannerriget og den kurdiske og tyrkiske nationalisme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Osmannerriget og den kurdiske og tyrkiske nationalisme"

Transkript

1 Osmannerriget og den kurdiske og tyrkiske nationalisme Osmannerrigets opløsning var uundgåelig og nødvendig men samtidig også begyndelsen på en uheldig rivalisering mellem nationalismer i det østlige Anatolien. Historiker Peter Seeberg, der er centerleder ved Center for Mellemøststudier (Syddansk Universitet), beskriver her, hvorledes tyrkisk og kurdisk nationalisme har fulgtes ad siden 1. verdenskrig. Udviklinger i forholdet mellem de to har ofte et tydeligt europæisk aspekt - som et led i eller et resultat af europæisk storpolitik. Den moderne tyrkiske stat er en efterfølgerstat til det osmanniske imperium på samme måde som Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Serbien og Albanien er det, for slet ikke at nævne navnene i det nu forhenværende Jugoslavien. (Uffe Østergaard) Den tyrkiske nationalisme opstod som en reaktion på Europas vedvarende og stigende pres. I den langvarige og pinefulde proces, hvor det osmanniske rige gradvist smuldrede og faldt fra hinanden, skabtes konturerne af en tyrkisk-national bevægelse. Betoningen af det tyrkiske fik omvendt en kurdisk reaktion til at rejse sig. Såvel den tyrkiske som den kurdiske nationalisme opstod således under og som et resultat af Osmannerrigets dødskamp. Den tyrkiske og kurdiske nationalisme handlede om identitetsproblemer og om, hvordan det opløste verdensrige skulle organiseres politisk. I århundreder havde Osmannerriget været velfungerende og styret i Konstantinopel i god kontakt med rigets provins. Men dette lå langt tilbage.

2 Osmannisk ekspansion Tilbage i anden halvdel af det 15. århundrede foregik en ekspansion i form af erobringer af det nuværende Grækenland, Bosnien, Hercegovina og Albanien samtidig med, at dominansen på den anatolske halvø førte til en islamisering, som har været gældende lige siden. Herefter fulgte erobringskrige, der udstrakte det osmanniske rige til det østlige Anatolien og det vestlige Iran og førte til beherskelse af de vigtige handelsruter fra øst til vest. Videre førte krige til beherskelse af Mamelukkernes rige i Syrien og Egypten og de hellige muslimske steder i Arabien. Bagdad faldt i 1534, Basra i 1538 og Bahrain i 1554 og snart herefter var det meste af det nordlige Afrika, den arabiske halvø og større dele af Balkan underlagt Osmannerstaten. Indtil videre opstod der ikke større konflikter mellem de europæiske magter og osmannerne, da de ikke i synderlig grad kom på tværs af hinanden. Osmannerne stødte på de portugisiske handelsinteresser i det indiske ocean, men da de selv mere var interesseret i indtægter fra de lande, de erobrede, gav dette ikke anledning til konflikt med portugiserne. I slutningen af det 1600-tallet havde osmannerne skabt et verdensrige fra det vestlige Middelhav til Iran og fra Ukraine til Yemen. Riget baserede sig på dygtige krigere, et ekstraordinært talent for at organisere erobringstogter, en efter samtiden avanceret militær teknologi, især bygget op om kanoner og geværer og en evne til at etablere et tolerant styre, der tillod andre religioner og et vist politisk selvstyre, når blot en del af produktionen blev afleveret til de osmanniske herskere. Den osmanniske stat havde ikke nogen betydningsfuld konkurrent indtil slutningen af det 17. århundrede, hvor de europæiske magter havde opnået tilstrækkelig styrke til for alvor at kunne udfordre osmannerne militært. De europæiske stormagter var skræmte, da tyrkerne i 1683 for sidste gang forsøgte at erobre Wien - uden succes. Med en otte uger lang belejring og en hær på mand forsøgte sultanen at erobre en af de vigtigste europæiske hovedstæder. Det mislykkedes, og i et stort slag uden for byen tabte tyrkerne og blev tvunget til et ydmygende tilbagetog. Europas syge mand Fra det tidspunkt gik det tilbage for det osmanniske rige, som altså nåede sin største udstrækning i slutningen af d. 17. århundrede. Det omfattede det meste af Balkan, det nuværende Tyrkiet og det meste af den arabisktalende verden: i øst fra Det Kaspiske Hav ned til Den persiske Golf, i vest over til og med det nuværende Algeriet, i syd helt ned til Aden i Yemen på sydspidsen af den arabiske halvø. Selvom de største erobringer nåedes i d. 17. århundrede, må det alligevel fastholdes, at riget var på retur allerede tidligere: Osmannerrigets storhedstid var i d. 16. århundrede. Der var flere problemer, som gradvist fik det osmanniske rige til at miste sin kraft. For det første forfaldt sultanens administration: der udvikledes nepotisme, korruption og ineffektivitet samtidig med, at de lokale styrer i provinserne fik større magt. For det andet sørgede sultanen ikke for at udvikle hæren, så den vedvarende var slagkraftig. For det tredje kan personspørgsmålet også have spillet en rolle: måske var sultanerne i d. 17. århundrede, 18. og 19. århundrede ikke af samme støbning som de tidligere, berømte sultaner, hvoraf den mest kendte er Suliman d. I ( kaldet Suliman den Prægtige). For det fjerde - og måske vigtigst - det osmanniske rige var præget af utidssvarende politiske, sociale og økonomiske strukturer, som gav herskerne voksende problemer i takt med, at de europæiske stormagter var i færd med at gennemløbe en moderniseringsproces, som skulle komme til at ændre verden fuldstændigt. På det militære område kunne europæiske magter allerede i begyndelsen af 1700-tallet matche osmannernes militære slagkraft og var snart suverænt stærkere. Økonomisk var tyrkerne allerede tidligere sakket bagud. Den europæiske ekspansion, kolonialisme og senere imperialisme medførte en kolossal vækst i de europæiske lande samtidig med, at økonomien i Osmannerriget stagnerede. En krise i 1870erne blev forstærket af misvækst i landbruget, hvor flere års kombinationer af tørke og oversvømmelser førte til katastrofale hungerproblemer i det indre Anatolien. Denne situation forstærkede Osmannerrigets store vanskeligheder med at betale af på sin gæld.

3 Den udbredte talemåde "Europas syge mand" havde med andre ord en såvel politisk, social, økonomisk som militær baggrund og selv om sultanen forsøgte at rette op på økonomien, lykkedes det ikke for alvor. Grunden til, at Osmannerriget holdt sammen så længe, var bl.a., at stormagternes konkurrence om at komme til at dominere i de osmanniske besiddelser gjorde det muligt at spille dem ud mod hinanden. Nationalismer i Tyrkiet Den kurdiske nationalisme har eksisteret omtrent lige så længe som den tyrkiske, dvs. siden 1. verdenskrig. Moderne tyrkisk nationalisme, formuleret i 1920'erne af Mustafa Kemal Atatürk har den klare hensigt og rationalitet at etablere, eller måske snarere retablere en nationalfølelse, der er blevet sønderrevet af en verdenskrig, hvor Tyrkiet nærmest ved et uheld er blevet medansvarlig taber og flået af naboerne, ikke mindst af Grækenland. I denne rekonstruktion af den nationale selvfølelse efter oprettelsen af republikken Tyrkiet i 1923 går det hårdt ud over Tyrkiets etniske mindretal, der - set fra Ankara - repræsenterer latente opløsningstendenser for den nye nation. Den kurdiske nation - hvis det giver mening at tale om en sådan - optræder ikke på den internationale scene før i Og stort set samtidig hermed - i begyndelsen af 1920'erne - kan det konstateres, at skæbnen som en nation, der aldrig kan blive en stat, besegles: fra midten af 1920'erne giver det ikke længere mening at påstå, at der findes en reel mulighed for, at en samlet kurdisk stat kan etableres. En væsentlig del af diskussionen om et forestillet kurdisk fællesskab drejer sig om de grænser, der findes i det kurdiske område. Det er en ofte fremsat påstand, at grænserne mellem Iran, Irak og Tyrkiet er blevet trukket hen over det kurdiske territorium for at forhindre den kurdiske nationalisme i at udvikles. Dette er en sandhed med modifikationer. Grænsen til naboen mod øst, Iran, har en forhistorie, som rækker langt tilbage - længe før nationalismens opståen og længe før den moderne opdeling af Mellemøsten, som mandatmagterne har foretaget hen over hovedet på folk og fyrster i regionen siden 1. verdenskrigs afslutning. Men hvor grænserne i området tidligere har repræsenteret en mulighed for at overleve - såvel i økonomisk som i etnisk forstand - udvikles de selv samme grænser i det 20. århundrede til det modsatte, mere og mere udtalt op gennem århundredet. Det har i de foregående århundreder været det kurdiske folks vilkår at være et grænsefolk, der som bønder og nomader så at sige kunne lukrere på at bevæge sig frit i de enorme bjergområder og levere landsbrugsprodukter og brugskunst til befolkningerne i de lande, der støder op til området. Men den politiske udvikling i det 20. århundrede, hvor grænserne bliver overvåget og kun, hvis man ikke vil udsætte sig selv for livsfare, kan passeres ved bevogtede grænseovergange, omskaber mulighedsbetingelserne for livet i dette gigantiske bjergområde. Det handler for Tyrkiets vedkommende om militærstrategiske overvejelser. Men desuden kan der være god grund til at overveje den specielle tyrkiske opfattelse af grænsen mod øst. For den tyrkiske politiske og militære elite forekommer selve diskussionen absurd - det kemalistiske statsbygningsprojekt har ganske givet haft stor succes med etablering af en mental forestilling om, at Tyrkiets grænser er uforanderlige, uagtet at de faktisk kun er 75 år gamle. Allerstørst betydning i virkelighedens verden har imidlertid de to strategiske ressourcer, olie og vand, som der faktisk er meget store mængder af i det kurdiske område. Hvad olie angår, mest i iransk og irakisk Kurdistan. Hvad vand angår, mest i Tyrkiet, hvor en afgivelse af kontrollen over det kurdiske område ville betyde et farvel til råderetten over Mellemøstens største vandreserver (bortset fra Nilen). Det er blevet hævdet, at den tyrkiske stat har iværksat sit ambitiøse GAP-projekt (et af verdens største dæmnings- og kunstvandingsanlæg) med den bevidste hensigt at pacificere kurderne i området ved at give dem velstand. Sådanne ædle motiver er der næppe grund til at tilskrive den tyrkiske stat. Man har med dette projekt - uanset om området er befolket af kurdere eller ej - ganske enkelt villet skabe vækst i den del af Tyrkiet og kontrol med områdets vandressourcer, et potentielt konfliktfelt i relation til Syrien og Irak

4 Begrebet kurdistan Begrebet Kurdistan anvendes første gang i 1200-tallet af seldjukkerne (tyrkerne) som en betegnelse for et område i bjergene østpå, som ikke for alvor var af interesse for nogen. Det kurdiske område lå uden for de store handelsveje - kurdernes forbindelse til de større mellemøstlige kulturer var som leverandører af kød, uld, tæpper osv. Der er næppe nogen, der før begyndelsen af det 20. århundrede interesserer sig synderligt for at afgrænse et kurdisk område endsige territorium - heller ikke kurderne selv. Ikke desto mindre giver det mening historisk at tale om et folkeslag, som kan kaldes kurdere. Allerede længe før vor tidsregnings begyndelse, i det mindste fra 650 fvt., tales der om kurdere, dog mere som befolkningsgrupper, indoeuropæiske stammefolk, der befinder sig vest for de babyloniske og assyriske riger, end som egentlige distinkt etniske folkeslag. Der har været bestræbelser, som har peget i retning af etableringen af et kurdisk hjemland, nemlig formuleringer i den såkaldte Sèvrestraktat, der definitivt opdeler resterne af Osmannerriget i I 62 hedder det, at en kommission, udpeget af England, Frankrig og Italien, inden for seks måneder skal udarbejde en plan for etableringen af lokalt selvstyre i de overvejende kurdiske områder øst for Eufrat, syd for Armenien og nord for Tyrkiets grænse mod Syrien og Mesopotamien (Irak). Endvidere hedder det i 64, at hvis et flertal af befolkningen i disse områder inden for et år ønsker uafhængighed fra Tyrkiet, skal dette meddeles dem. Problemet er imidlertid, at denne traktat bliver indgået med en i praksis betydningsløs tyrkisk ledelse i Istanbul, mens Mustafa Kemals forsamling i Ankara allerede nyder langt større anseelse og har langt større autoritet i befolkningen. Sèvrestraktaten er et dødfødt projekt set fra et tyrkisk synspunkt, og da Atatürks magt øges i begyndelsen af 1920'erne, er det paradoksalt nok englænderne, der afstår fra at kræve traktaten opfyldt hvad det kurdiske spørgsmål angår. Englændernes primære bekymring er uro i landområdet ind mod Irak, og der kan Atatürk bruges til at skabe ro. Lidt hårdt trukket op kan man sige, at det er 1. verdenskrigs sejrherrer med England i spidsen, der for at skabe stabilitet i den del af den nære Orient får tyrkerne til at sætte sig tungt på bjergområderne i Østanatolien. 22. januar 1946 proklameredes der en kurdisk republik, Mahabad, i det nordlige Iran, som omfattede et mindre landområde ved fire småbyer, Mahabad, Bukan, Naqada og Ushnaviya. Republikken fik præsidentstyre og en form for hærledelse, der etableredes en avis, og der blev produceret kurdisk undervisningsmateriale til brug i skolerne. Republikken holdt dog ikke længe. En fejlvurdering blandt lederne, der kalkulerede med sovjetisk støtte til opbygning af republikken, var en for voldsom provokation mod shahen i Teheran. En militær konfrontation endte med Mahabads nederlag og i marts 1947 blev præsidenten og de nærmeste ledere hængt. Denne statsdannelse har en vigtig symbolværdi for kurderne, idet det formelt set er det tætteste det kurdiske folk har været på en selvstændig stat. Hvis ikke en stat, hvad så? Det realistiske perspektiv for kurderne i Tyrkiet handler om autonomi. Den tyrkiske stat må bringes til at indlede forhandlinger med repræsentanter for det kurdiske folk, der resulterer i etableringen af kurdiske institutioner, skoler og universiteter. De former for selvstyre, som findes inden for rammerne af EU, kan gælde som forbilleder og udviklingstrin hen mod en ordning, der på længere sigt kan gøre det muligt for millioner kurdere at leve et anstændigt liv inden for rammerne af den tyrkiske nationalstat. Men Irak-krisen har understreget et udenrigs- og sikkerhedspolitisk dilemma for Tyrkiet, der bliver mere og mere påtrængende: at finde sine ben mellem at fastholde traditionelle nationalistiske fordringer og at finde sig i at give udenrigspolitiske indrømmelser selvom der måtte blive trykket på de allerømmeste tyrkiske ligtorne. I denne omgang handler det om Irak-krisen i almindelighed og det kurdiske spørgsmål i Nordirak i særdeleshed. Resultatet synes at være, at Tyrkiet ender i taberens rolle uden for alvor at kunne bebrejdes andet end at være blevet fanget på det forkerte ben i en konflikt, hvor stormagters udenrigspolitiske interesser er på spil.

5 Det minder lidt om situationen tilbage i 1960, da et amerikansk U2 spionfly, som var lettet fra den tyrkiske Incirlik-base, blev skudt ned over USSR, hvorefter Moskva hævdede, at Ankara krænkede sovjetisk luftrum. Tilsvarende episoder fandt sted i 1965 og 1967 og det triste ved historierne set fra et tyrkisk synspunkt var, at alle tre gange blev resultatet, at Tyrkiet egentlig uden egen skyld lagde sig ud med både USA og USSR og fik anfægtet sin udenrigspolitiske handlefrihed. Tyrkiet mistede i forbindelse med den amerikanske invasion i Irak i marts 2003 meget store lån og tilskud fra USA på grund af en uheldig afstemning i det tyrkiske parlament. Nøgternt set var det et uheldigt sammentræf af omstændigheder, der fik til konsekvens, at man måtte skyde en hvid pind efter en betragtelig amerikansk bistand, som afgørende kunne have bidraget til at afhjælpe den tyrkiske økonomis aktuelle trængsler. Miseren skyldtes, at det tyrkiske parlament underkendte det lovforslag, der skulle have tilladt amerikanerne at overflyve tyrkisk luftrum med bombefly på vej til Irak, at benytte militære lufthavne i Sydøsttyrkiet til operationer mod Irak samt at acceptere, at USA måtte sende adskillige amerikanske divisioner ind i Irak nordfra. Ifølge tyrkisk lovgivning kræver beslutninger om at gå i krig eller - som her - at tillade en anden stat, der er i krig, at operere fra tyrkisk territorium, et flertal i parlamentet. Man fik et flertal i parlamentet på 264 mod 250 for regeringens forslag, men flertallet var ikke stort nok. En del AKP-medlemmer undlod at stemme og uden et absolut flertal faldt forslaget. Uheldigvis faldt afstemningen sammen med, at man skulle have manøvreret den nuværende ministerpræsident Recep Tayyib Erdogan ind i det tyrkiske parlament og formentlig var det denne sælsomme foreteelse, der gjorde, at man ikke var helt opmærksom på at få alle misteltene taget i ed, inden man skred til afstemning. Såfremt Erdogan havde været på plads som præsident og Abdullah Gül som udenrigsminister allerede inden den uheldige afstemning, forekommer det sandsynligt, at man kunne have sikret en højere grad af partidisciplin i det regeringsbærende AK-Parti. Nu endte det så i en situation, der var omtrent lige så barok som i Danmark i 1973, da salig Erhard Jacobsen kom for sent til afstemning i Folketinget med de kendte konsekvenser. Nogle uger efter endte det med at Tyrkiet alligevel gav sig. Og da var det for sent. De amerikanske styrker var for længst blevet afskibet og transporteret rundt om den arabiske halvø for med 3-4 ugers forsinkelse at blive indsat i Irak-krigen. Til gengæld for alligevel at kunne benytte tyrkisk luftrum lovede USA tilsyneladende tyrkerne, at de irakiske kurdere ikke fik frit spil i Nordirak. Den mest sandsynlige politiske konstruktion i post-saddam Irak, en føderationsregering hvor kurderne så får en parlamentarisk repræsentation, der svarer til deres demografiske andel af det irakiske folk, er ikke en løsning, tyrkerne er trygge ved. Men tyrkerne blev bundet på hænder og fødder. Europæisk arrogance I betragtning af den splittethed, der prægede de europæiske lande i forbindelse med forhandlingerne i FN frem mod den amerikansk-engelske invasion i Irak, forekom det at være en lidt overraskende europæisk reaktion, der kom til udtryk i forbindelse med de daværende tyrkiske meldinger om evt. at intervenere militært i Irak, hvis udviklingen set fra Ankara pegede i uheldig retning. Det var især Belgien og Tyskland, der gjorde gældende, at såfremt Tyrkiet gik ind i Irak, kunne man godt opgive ethvert håb om medlemskab af EU. Situationen var bemærkelsesværdig, fordi de europæiske lande (bortset fra England, Spanien og Danmark) jo holdt sig uden for den militære konflikt i Irak, men altså alligevel gjorde synspunkter gældende om, hvordan Tyrkiet burde forholde sig i selv samme konflikt. Man kunne mene, at dette rummede en god del europæisk arrogance. Under alle omstændigheder var det interessant, fordi meldingerne i allerhøjeste grad blev taget alvorligt i Ankara. Hvad centrale europæiske stater mente om tyrkisk udenrigspolitik betød faktisk noget for de tyrkiske politikere, der gerne så og ser Tyrkiet som en del af EU inden for en nær fremtid. Et medlemskab af EU kan til sin tid komme til at indebære, at Tyrkiet må underlægge sig en europæisk Mellemøst-politik, som bryder med årtiers tyrkiske udenrigspolitik.

6 Amerikansk allieret I Tyrkiet er det en udbredt opfattelse, at man altid har været loyal over for amerikanske interesser og desuden et loyalt NATO-medlem. I årtier har man gjort, hvad USA har ønsket, men det er ikke lykkedes USA som tak at presse EU til at optage Tyrkiet. Tyrkiet har stor betydning for USA i geostrategisk henseende, og det forekommer sandsynligt, at der vedvarende vil være et strategisk interessefællesskab USA og Tyrkiet imellem. I det perspektiv vil der være en vis tolerance fra amerikansk side med hensyn til at tillade et frirum for tyrkiske særstandpunkter og nationale interesser. Alligevel er der grænser for amerikansk tolerance. En tyrkisk militær intervention i Nordirak lå uden for denne grænse. Med andre ord havde vi her et klassisk eksempel på en sammenhæng, hvor amerikanske strategiske interesser kom i konflikt med nationale tyrkiske opfattelser. Al den stund de store kurdiske organisationer i Irak tilsyneladende havde tilsluttet sig planen om et fælles parlament i Bagdad, kunne USA ikke tillade Tyrkiet at gå ind militært og skabe konflikter, som kunne bringe det amerikanske Mellemøst-setup i fare. I den forbindelse kunne man se de europæiske reaktioner, da Tyrkiet rumlede med at ville gå militært ind i Nordirak, som at føje spot til skade. Tyrkerne forstod ikke situationen: hvordan kunne man stå på sidelinien som Tyskland gjorde det og mene noget om, hvad Tyrkiet måtte eller ikke måtte. Overraskende nok så det ikke ud til at anfægte tyrkernes ønske om at tækkes både amerikanerne og europæerne. Tyrkiet stod som klassens tykke dreng og fandt sig i amerikansk selvrådighed og europæisk arrogance. Uden at få ret meget for det. Den ydmygende situation viste sig at få indenrigspolitisk betydning i Tyrkiet således, at nationalismens mest indædte fortalere, hæren, fik sværere ved at insistere på at diktere den sikkerhedspolitiske dagsorden. Men kampen mod PKK kan blive et stort problem i den forbindelse. I sommeren 2005 var der flere konfrontationer. PKK var op gennem 1980'erne og 1990'erne aktiv især i den sydøstlige del af landet. Efter tilfangetagelsen af partiets leder, Abdullah Öcalan i 1999 var der i nogle år indtrådt en bedring i sikkerhedssituationen, men i løbet af 2005 kom det til nye anslag fra PKK s side. Det kan være en bevidst kalkuleret strategi fra PKK s side. Man ved, at Tyrkiet er meget opsat på at gøre en positiv figur over for EU og kan derfor udnytte situationen ved at søge at fremprovokere voldsomme modreaktioner fra tyrkisk side, som uvægerligt vil give problemer i forholdet til Europa, hvor man set fra et tyrkisk synspunkt aldrig har forstået forholdet mellem den almindelige kurdiske befolkning og terrororganisationen PKK. Den kurdiske nationalismes muligheder for at bevæge sig mod fremskridt lider stor skade, når den flere årtier lange konflikt blusser op igen. Erdogan vil gå langt for at tækkes EU, men over for PKK er han nødt til at stå fast. Dette både af hensyn til den tyrkiske offentlighed og ikke mindst af hensyn til den tyrkiske militære ledelse, der ikke er parat til at tillade den mindste blødsødenhed over for yderliggående kurdiske nationalister.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

ANALYSE April Obama i Tyrkiet. Nye toner i forholdet mellem USA og den muslimske verden. Peter Seeberg

ANALYSE April Obama i Tyrkiet. Nye toner i forholdet mellem USA og den muslimske verden. Peter Seeberg ANALYSE April 2009 Obama i Tyrkiet Nye toner i forholdet mellem USA og den muslimske verden Peter Seeberg Barack Obamas tale i påsken 2009 i det tyrkiske parlament blev, som de øvrige momenter i hans intenst

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Første fase i krigen mod Islamisk Stat er ved at være overstået. 15. oktober, 2017 Lars Erslev Andersen om de kommende måneder: color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Kampen

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

GRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

GRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron Jeg er 39 år, uddannet i filosofi og leder af det nye centrumparti En Marche!. Før jeg blev præsident i 2017, var jeg embedsmand og fra 2014-2016 var jeg finansminister

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i mellem 1871 og 1914 blevet delt i to allianceblokke: den såkaldte Triplealliance: Tyskland, Østrig-Ungarn

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet I november 2013 besøgte Malene Elrond & Minna Therkildsen Baskent Universty og Baskent Hospital i

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Recep Tayyip Atatürk. Af Mogens Pelt. Ny tyrkisk syntese: Erdogan og Atatürk.

Recep Tayyip Atatürk. Af Mogens Pelt. Ny tyrkisk syntese: Erdogan og Atatürk. Recep Tayyip Atatürk Af Mogens Pelt Ny tyrkisk syntese: Erdogan og Atatürk. de bevægede dage efter det mislykkede militærkup fredag den 15. juli 2016 oplevede tyrkerne I deres præsident Recep Tayyip Erdogan

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kurdistan et glemt land

Kurdistan et glemt land Kurdistan et glemt land Shakhawan Shorash Staten 2. årgang nr.4, Marts 2000 Kilde: Encyclopædia Britannica, www.eb.com/kurdistanareal: 536.039 km 2 ( Kefur A. 1996 ) Population: 28.500.000 Tabel 1. kurderne

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere