Radikale tanker om Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikale tanker om Europa"

Transkript

1 Radikale tanker om Europa i pausen

2 EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret med udvidelsen med de Øst- og Centraleuropæiske lande og starten på forhandlinger med nye kandidatlande. Det gælder ikke mindst Tyrkiet og landene på Balkan, hvor der er fornuftige perspektiver i at holde fast i fredsprojektet på meget langt sigt. EU er et solidarisk projekt. Derfor står vi overfor en økonomisk genopretningsproces for hvert nyt land, der er kommet ind i Unionen. Men EU bliver i højere og højere grad også stedet, hvor vi arbejder med den realitet, at vi lever i en verden, hvor globaliseringens kræfter dag for dag bliver tydeligere for den enkelte europæer. Europa er i konkurrence med lande som Kina, Indien, USA og andre dele af verden. Tallene er skræmmende, når man ser på investeringerne i forskning, menneskelige ressourcer og produktion med billig arbejdskraft. Europa er nødt til at forholde sig samlet til disse fremtidsperspektiver. Hvis Europa skal gavne den enkelte europæer, skal EU indrettes til at udnytte de bedste sider af de frie markedskræfter i globaliseringen og modstå de værste konsekvenser. Forfatningstraktaten Efter flere års arbejde havnede forfatningstraktaten desværre i et vakuum i Europa. Formålet med traktaten var bl.a. at forenkle traktaterne med henblik på at gøre dem enklere og mere forståelige. Der blev dømt tænkepause, efter traktaten blev afvist i Frankrig og Holland. Præcis da vi havde brug for at en ramme, der kunne gøre os i stand til at se frem til globaliseringens udfordringer, sagde to vigtige lande fra. Ingen ved reelt hvorfor. Men det er en realitet, og Europa blev nødt til at forholde sig til det. Svaret var i første omgang at udsætte ratifikationen og deklarere en tænkepause. Det er ikke kun her i Danmark, vi oplever en meget tøvende debat - det gælder hele Europa. For Det Radikale Venstre har perspektivet hele tiden været det samme. Forfatningstraktaten repræsenterer års arbejde med at skabe de bedste rammer, der kunne samle alle de europæiske lande. Er forfatningstraktaten så død? Det er helt umuligt at svare på. En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) opstiller syv forskellige scenarier for fortsættelsen af arbejdet med forfatningstraktaten, der hver for sig tager udgangspunkt i forskellige landes ønsker. Se Fremtiden for EU s forfatning mulige scenarier på Ligegyldigt hvordan topmødet i juni forsøger at arbejde videre med forfatningstraktaten, så lever tankerne i Forfatningstraktaten videre.

3 I forhold til den danske tænkepause har man fra Folketingets side valgt at fokusere på følgende problemstillinger: 1. Hvilke af de problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? 2. Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? 3. Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? 4. Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? 5. Hvor går Europas grænser? I denne folder kan du læse Det Radikale Venstres svar på spørgsmålene. SPØRGSMÅL 1: Hvilke af de problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? SPØRGSMÅL 2: Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? Global indflydelse på et fælles værdigrundlag SPØRGSMÅL: Sikrer den nuværende udenrigskonstruktion EU global indflydelse? SVAR: Nej. Vi er nødt til at reformere i forhold til Nice-traktaten. Vi vil fortsat arbejde for, at EU får en fælles udenrigsminister (med indflydelse i både Ministerrådet og Kommissionen). Det er afgørende for at samle udenrigspolitikken ét sted. Der er brug for at udbrede de europæiske værdier, og det svækker EU s indflydelse, at vi taler med flere stemmer. Det er helt afgørende, at vi i EU sikrer sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør. Det er vigtigt i forholdet til USA, i forhold til det globale klima, i forhold til verdens fattige lande og i forhold til at udbrede ideerne om demokrati og menneskerettigheder. Endelig vil en stærk udenrigspolitisk profil udadtil sende et stærkt signal indadtil og dermed styrke opbakningen til EU. Løsningen af grænseoverskridende problemer SPØRGSMÅL: Hvilke problemer er svære at løse med Nice-traktaten? SVAR: På mange områder trænger EU s beslutningsprocedure til at blive reformeret i en virkelighed med mere end 25 lande. Kompromiserne i Forfatningstraktaten er i forhold til EU s institutioner gode løsninger med enklere og mere åbne beslutningsprocesser. Derudover er inddragelsen af de nationale parlamenter og en øget indflydelse

4 til Europa-Parlamentet et skridt i den rigtige retning. Arbejdet mod åbenhed og demokrati skal fortsætte med eller uden Forfatningstraktaten. De danske forbehold vil i stigende grad sætte os udenfor indflydelse. Tydeligst er det på forsvarsområdet. Her er alle enige om, at forbeholdet hindrer os i at deltage i helt fornuftige operationer. Vi deltager heller ikke med vægt i de diskussioner, der i dag er med til at indrette fremtidens samarbejde på området. Derfor burde vi ved en folkeafstemning blive enige om at deltage fuldt ud i dette samarbejde. I forhold til et andet af de grænseoverskridende problemer står Danmark i en speciel situation. Forfatningstraktaten lagde op til en speciel løsning i forhold til de danske forbehold, og indskrevet i teksten er en mulighed for et specielt flygtningeforbehold. Det Radikale Venstre har aldrig været tilhænger af denne omskrivning. Der er oplagte gevinster ved at samarbejde om flygtninge- og indvandrerpolitikken her burde vi løfte i fælles flok. Det samme gælder i høj grad for bekæmpelsen af terror og den organiserede kriminalitet. Derfor var Forfatningstraktatens forslag om at skabe et tæt fælles samarbejde om området nødvendigt og perspektivrigt, selvom om Danmark ikke kunne deltage på grund af det retlige forbehold. En bæredygtig udvikling af Europa SPØRGSMÅL: Er Nice-traktaten svaret på at sikre miljøet, fremtidssikre velfærdsstaten og den sociale udligning i Europa? SVAR: EU er et fantastisk demokratisk projekt, der udgør en modvægt til de frie markedskræfter. Europa står overfor en periode med store omvæltninger. Globaliseringens betydning for økonomien er overvældende. Det europæiske samarbejde skal kunne håndtere globaliseringens udfordringer op og vedtage demokratiske prioriteringer. Her kan man spørge, om EU er gearet til at tage disse udfordringer op. EU skal være stedet, hvor vi prioriterer miljøet og samtidig skaber arbejdspladser her kan alle traditionelle politiske uenigheder belyses på vejen til beslutninger. Men EU kan ikke gennemtrumfe økonomiske reformer i de enkelte lande tag bare Tysklands, Frankrigs og Italiens strukturelle problemer. Derimod kan EU støtte innovation, forskning og en fri gennemstrømning af ideer og udnytte disse ved at opretholde et frit marked. EU skal bekæmpe kortsigtet national egoisme og protektionisme.

5 EU s institutioner Er der så slet ikke steder, vi kan tage op til overvejelse i den europæiske konstruktion? Jo, det er der bestemt. For vi oplever også i Danmark Europas stigende indflydelse. Der skal vi i høj grad se på mulighederne for demokratiets kontrol af markedets kræfter. Det kræver stærke demokratiske institutioner, som har stor legitimitet i befolkningerne. Det gælder f.eks. hvordan vi skal sikre konkurrenceloven, fødevaresikkerheden og medicinalbranchen i en tid med meget store teknologiske fremskridt og utrolige mængder af penge investeret. Men vi må indrømme, at nogle af EU s institutioner set med danske briller bevæger sig uvant demokratisk. Komitologiprocedurer, hvor Kommissionen (der er embedsværk) får lov at træffe den endelige afgørelse (f.eks. i GMO-sagerne) og EF-domstolen, der som den amerikanske højesteret bevæger sig klart ind i de områder, som danskerne traditionelt betragter som den politiske sfære. Det kan vi diskutere - for de skal både kunne handle og opnå legitimitet. SPØRGSMÅL 3: Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? SPØRGSMÅL 4: Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? Hvert land diskuterer EU på deres egen måde. Kommissionen har sat sin plan D i gang, der mest handler om, hvordan man skaber det europæiske offentlige rum. Det er næsten en umulig opgave uden at inddrage de forskellige lande, fordi EU stadig er et nyt demokratisk niveau. Men Muhammed-sagen er et godt eksempel på, at når globaliseringen for alvor rammer et land som Danmark, er det altafgørende, at vi ikke står alene. EU s grundkonstruktion er overordnet set den samme som ved dannelsen af samarbejdet, selvom der er sket forskydninger i retning af større indflydelse til den direkte valgte demokratiske valgte forsamling. Men stadigvæk må EU-samarbejdet generelt betegnes som uoverskueligt og lukket for alle, der ikke arbejder i eller med systemet. Derfor er der god grund til at gå samarbejdet efter med en tættekam med henblik på, hvad der allerede inden for den eksisterende traktat kan opnås i forhold til åbenhed, forenkling af beslutninger mv., herunder også overvejelse af mulighederne for at fjerne åbenlyse absurditeter som f.eks. parlamentets placering i såvel Bruxelles som Strasbourg.

6 Som tidligere nævnt er der derudover en række problemstillinger, der er fremmede for den danske forståelse af demokratiet: Beslutningsgangen i komitologi-procedurerne, Domstolens rolle og en mere principiel diskussion af Kommissionens status. Kommissionen er vogteren af de europæiske traktater og har den formelle ene-initiativ-ret i udviklingen af forslag på europæisk niveau. Men kunne man ikke forestille at dette blev suppleret sådan som foreslået i forfatningstraktaten med muligheden for borgerinitiativ f.eks. ved at 1 mio. borgere fra forskellige lande kan fremsætte et forslag, som Kommissionen skal tage begrundet stilling til. Det kunne f.eks. være at skabe en opinion mod transporterne af dyr gennem Europa. I denne diskussion må man også inddrage de nationale parlamenters rolle. De nationale politikere har i dag en langt højere legitimitet end deres europæiske kollegaer. Derfor er en yderligere inddragelse af de nationale parlamenter som foreslået i forfatningen et helt nødvendigt skridt. Det kunne ske samtidig med, at vi overvejer om behandlingen af EU-sager i Danmark sker på det bedst mulige grundlag, og vi kan blive endnu bedre til at indarbejde EU i det, vi normalt betegner som indenrigspolitik. SPØRGSMÅL 5: Hvor går Europas grænser? Europas størrelse Det europæiske samarbejde har vokset sig stort og har samlet Europa. Udvidelsen er grundlagt ud fra tanken om et fredeligt og stabilt Europa. På baggrund af Københavns-kriterierne har den seneste udvidelse lagt vægt på et fælles europæisk værdigrundlag. Uden accept af dette grundlag intet medlemskab. Den nærmeste fremtid byder på nye udfordringer for udvidelsen af EU. Det må man forholde sig til i de kommende år, hvor mange vil forsøge at sætte en stopper for optagelsen af nye medlemslande. Indenfor et årti vil vi blive stillet overfor ansøgninger fra Ukraine og muligvis andre af de tidligere Sovjet-republikker. Det er absolut en diskussion, Europa skal være på forkant med. Men allerede nu arbejder EU meget fremadrettet ved sin Naboskabspolitik (sammen med f.eks. Rusland) og med oprettelsen af en fælles told- og samarbejdsområde med alle middelhavslande. Rumænien og Bulgarien SPØRGSMÅL: Skal udvidelsen stoppe nu? SVAR: Nej. De to lande er allerede tæt på medlemskab. De har i mere

7 end ti år arbejdet frem imod at kunne opfylde EU s betingelser og især Bulgarien er tæt på fuldgyldigt medlemskab. Tyrkiet SPØRGSMÅL: Skal Tyrkiet have fuldt medlemskab? SVAR: Ja, endemålet er for Det Radikale Venstre fuldt medlemskab. Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet er helt centrale i arbejdet med at bygge bro til den arabiske verden. Men optagelsen af Tyrkiet bliver en meget lang proces, hvor vi nødvendigvis må tænke anderledes i forhold til optagelsesforhandlingerne. I dette spil er der både religiøse, demokratiske og økonomiske parametre. Det Radikale Venstre har gentagne gange understreget, at EU ikke er en religiøs forening. Derfor kan det, at Tyrkiet er et muslimsk funderet land, aldrig blive et argument for udelukkelse. Derimod skal Tyrkiet igennem en lang proces for at overbevise Europa om, at demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten ikke kun er formelt vedtaget, men også virker i praksis. Vi har ikke opfundet nye krav til tyrkerne. Men vi skal anerkende og indstille os på, at der er behov for en langt længere proces, end den vi kender fra tidligere optagelser. Vi er nødt til allerede nu at fortælle den tyrkiske befolkning, at der er betydelig risiko for, at et eller flere medlemslande modsætter sig tyrkisk medlemskab. Også selv om Tyrkiet opfylder alle krav. Det er et vilkår, som Tyrkiet deler med alle tidligere kandidatlande. Men Tyrkiet er det første land, hvor det i praksis kan vise sig, at EU ikke kan levere medlemskabet, selv om et land til punkt og prikke opfylder kravene. Frankrig har allerede på dette tidlige tidspunkt besluttet sig for en folkeafstemning om spørgsmålet, og hvis bare ét land modsætter sig optagelse, kan Tyrkiet ikke blive medlem af EU. Det kan synes urimeligt, men det er et politisk vilkår, som ikke må komme som en overraskelse for hverken den tyrkiske eller EU s befolkninger. Balkan SPØRGSMÅL: Skal Balkan med i samarbejdet? SVAR: EU har en dialog med dele af Balkan, som igen og igen har været et konfliktfyldt brændpunkt i Europas historie. Balkan-landene befinder sig på vidt forskellige stadier, men det overordnede formål om at skabe fred og stabilitet er også af afgørende betydning for denne del af Europa. Vejen mod et stabilt demokrati med respekt for menneskerettighederne er ofte hård og problemfyldt. Men EU har en chance for at hjælpe, presse på og fremme den rigtige udvikling i landene, hvis muligheden for fuldt medlemskab bliver fastholdt. I øjeblikket er der spænding omkring udleveringen af eftersøgte til krigsforbryderdomstolen.

8 radikale.dk Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog. The European Dream Indledning Nationalstaternes suverænitet er illusionen, der gør Europa sygt. Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på fremtidens Europæiske Union. Det er vores drøm for Europa og vores

Læs mere

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV 63((&+ 5RPDQR3URGL Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV Hr. formand, ærede medlemmer, Det er mig en stor fornøjelse at være her i dag sammen med Dem. Debatten

Læs mere

(KUN DET TALTE ORD GÆLDER)

(KUN DET TALTE ORD GÆLDER) (KUN DET TALTE ORD GÆLDER) Finanskrise, fødevaremangel, oliekrise og klimaændringer - Om EU s muligheder i en stadig mere usikker verden Europa-Konference 2008 v. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 4. og 5. november 2004 Bruxelles

DET EUROPÆISKE RÅD den 4. og 5. november 2004 Bruxelles E U R O P A - P A R L A M E N T E T DET EUROPÆISKE RÅD den 4. og 5. november 2004 Bruxelles TALE AF FORMANDEN JOSEP BORRELL FONTELLES FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 03/S-2004 Generaldirektoratet for Parlamentets

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Danmark og Europa SAMMENDRAG

Danmark og Europa SAMMENDRAG Danmark U D V I D E L S E og G L O B A L I S E R I N G Europa F O L K E L I G F O R A N K R I N G SAMMENDRAG Hvidbog Juni 2001 Danmark Udvidelse og Globalisering Europa Folkelig forankring Sammendrag Hvidbog

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. februar 2005 Europaudvalgets sekretariat

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. februar 2005 Europaudvalgets sekretariat Europaudvalget Info-note - I 6 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. februar 2005 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Referat af møde mellem Europaudvalget

Læs mere

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark ZA3933 Flash EB 140 European Union Enlargement Country Specific Questionnaire Denmark D1. Køn [1] mand [2] kvinde D2. Præcis alder: [ ][ ] år gammel [00] [NÆGTER/INTET SVAR] D3. Alder ved afslutningen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Spin over Europa. CENTER FOR EUROPÆISK POLITIK www.cep.polsci.ku.dk

Spin over Europa. CENTER FOR EUROPÆISK POLITIK www.cep.polsci.ku.dk Spin over Europa Europa er fuld af modstridende interesser, der hver især kæmper for at blive tilgodeset i den kommende reformtraktat. Debatten handler også denne gang om hvem, der snyder hvem, frem for

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Danmark herfra til år 2032

Danmark herfra til år 2032 Danmark i Europa Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Idekatalog fra cafémøder i Europabevægelsen på Fyn, marts 2014

Idekatalog fra cafémøder i Europabevægelsen på Fyn, marts 2014 Idekatalog fra cafémøder i Europabevægelsen på Fyn, marts 2014 Tanker om Europabevægelsens formål At ændre den offentlige debat, så EU fremover betragtes som et naturligt forum for forskellige politiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

EUROPA-UNION Demokrati Fred

EUROPA-UNION Demokrati Fred 1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

ESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Taavi Rõivas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

ESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Taavi Rõivas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Premierminister Taavi Rõivas Jeg er 37 år. Jeg er liberalist, og har været Estlands premierminister siden 2014. Jeg er en stor EU-fan. Jeg mener, at hvis Europa fortsat skal være velhavende,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

ZA4984. Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4984. Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4984 Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 257 ENLARGEMENT I 1989 kollapsede de Central og Østeuropæiske regimer der var forbundet

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Aalborg-Erklæringen 2016:

Aalborg-Erklæringen 2016: Aalborg-Erklæringen 2016: Den danske ungdoms prioriteringer til det danske medlemskab af den Europæiske Union, september 2016. Af: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Europæisk Ungdom Danmark, Konservativ

Læs mere

Status på EU s tænkepause

Status på EU s tænkepause Europaudvalget Info-note - I 54 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. juni 2006 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status på EU s tænkepause Forfatningstraktaten

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt.

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. 1 ET STÆRKERE OG TILLIDSFULDT EUROPA Vi skal holde fast i visionen om Europa. Med mere sund fornuft.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Info Note 178 Offentligt PDF udgave (50 KB) Europaudvalget (Info-note I 178) (Offentligt) Folketingets Europaudvalg Christiansborg, den 3. september 2004 Folketingets

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 05.12.2007 ARBEJDSDOKUMENT om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2007 Udvalget

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 4. april 2001 PE 286.426/1-13 ÆNDRINGSFORSLAG 1-13 UDKAST TIL UDTALELSE af María Rodríguez Ramos (PE 286.426) Nice-traktaten

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere