Radikale tanker om Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikale tanker om Europa"

Transkript

1 Radikale tanker om Europa i pausen

2 EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret med udvidelsen med de Øst- og Centraleuropæiske lande og starten på forhandlinger med nye kandidatlande. Det gælder ikke mindst Tyrkiet og landene på Balkan, hvor der er fornuftige perspektiver i at holde fast i fredsprojektet på meget langt sigt. EU er et solidarisk projekt. Derfor står vi overfor en økonomisk genopretningsproces for hvert nyt land, der er kommet ind i Unionen. Men EU bliver i højere og højere grad også stedet, hvor vi arbejder med den realitet, at vi lever i en verden, hvor globaliseringens kræfter dag for dag bliver tydeligere for den enkelte europæer. Europa er i konkurrence med lande som Kina, Indien, USA og andre dele af verden. Tallene er skræmmende, når man ser på investeringerne i forskning, menneskelige ressourcer og produktion med billig arbejdskraft. Europa er nødt til at forholde sig samlet til disse fremtidsperspektiver. Hvis Europa skal gavne den enkelte europæer, skal EU indrettes til at udnytte de bedste sider af de frie markedskræfter i globaliseringen og modstå de værste konsekvenser. Forfatningstraktaten Efter flere års arbejde havnede forfatningstraktaten desværre i et vakuum i Europa. Formålet med traktaten var bl.a. at forenkle traktaterne med henblik på at gøre dem enklere og mere forståelige. Der blev dømt tænkepause, efter traktaten blev afvist i Frankrig og Holland. Præcis da vi havde brug for at en ramme, der kunne gøre os i stand til at se frem til globaliseringens udfordringer, sagde to vigtige lande fra. Ingen ved reelt hvorfor. Men det er en realitet, og Europa blev nødt til at forholde sig til det. Svaret var i første omgang at udsætte ratifikationen og deklarere en tænkepause. Det er ikke kun her i Danmark, vi oplever en meget tøvende debat - det gælder hele Europa. For Det Radikale Venstre har perspektivet hele tiden været det samme. Forfatningstraktaten repræsenterer års arbejde med at skabe de bedste rammer, der kunne samle alle de europæiske lande. Er forfatningstraktaten så død? Det er helt umuligt at svare på. En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) opstiller syv forskellige scenarier for fortsættelsen af arbejdet med forfatningstraktaten, der hver for sig tager udgangspunkt i forskellige landes ønsker. Se Fremtiden for EU s forfatning mulige scenarier på Ligegyldigt hvordan topmødet i juni forsøger at arbejde videre med forfatningstraktaten, så lever tankerne i Forfatningstraktaten videre.

3 I forhold til den danske tænkepause har man fra Folketingets side valgt at fokusere på følgende problemstillinger: 1. Hvilke af de problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? 2. Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? 3. Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? 4. Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? 5. Hvor går Europas grænser? I denne folder kan du læse Det Radikale Venstres svar på spørgsmålene. SPØRGSMÅL 1: Hvilke af de problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? SPØRGSMÅL 2: Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? Global indflydelse på et fælles værdigrundlag SPØRGSMÅL: Sikrer den nuværende udenrigskonstruktion EU global indflydelse? SVAR: Nej. Vi er nødt til at reformere i forhold til Nice-traktaten. Vi vil fortsat arbejde for, at EU får en fælles udenrigsminister (med indflydelse i både Ministerrådet og Kommissionen). Det er afgørende for at samle udenrigspolitikken ét sted. Der er brug for at udbrede de europæiske værdier, og det svækker EU s indflydelse, at vi taler med flere stemmer. Det er helt afgørende, at vi i EU sikrer sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør. Det er vigtigt i forholdet til USA, i forhold til det globale klima, i forhold til verdens fattige lande og i forhold til at udbrede ideerne om demokrati og menneskerettigheder. Endelig vil en stærk udenrigspolitisk profil udadtil sende et stærkt signal indadtil og dermed styrke opbakningen til EU. Løsningen af grænseoverskridende problemer SPØRGSMÅL: Hvilke problemer er svære at løse med Nice-traktaten? SVAR: På mange områder trænger EU s beslutningsprocedure til at blive reformeret i en virkelighed med mere end 25 lande. Kompromiserne i Forfatningstraktaten er i forhold til EU s institutioner gode løsninger med enklere og mere åbne beslutningsprocesser. Derudover er inddragelsen af de nationale parlamenter og en øget indflydelse

4 til Europa-Parlamentet et skridt i den rigtige retning. Arbejdet mod åbenhed og demokrati skal fortsætte med eller uden Forfatningstraktaten. De danske forbehold vil i stigende grad sætte os udenfor indflydelse. Tydeligst er det på forsvarsområdet. Her er alle enige om, at forbeholdet hindrer os i at deltage i helt fornuftige operationer. Vi deltager heller ikke med vægt i de diskussioner, der i dag er med til at indrette fremtidens samarbejde på området. Derfor burde vi ved en folkeafstemning blive enige om at deltage fuldt ud i dette samarbejde. I forhold til et andet af de grænseoverskridende problemer står Danmark i en speciel situation. Forfatningstraktaten lagde op til en speciel løsning i forhold til de danske forbehold, og indskrevet i teksten er en mulighed for et specielt flygtningeforbehold. Det Radikale Venstre har aldrig været tilhænger af denne omskrivning. Der er oplagte gevinster ved at samarbejde om flygtninge- og indvandrerpolitikken her burde vi løfte i fælles flok. Det samme gælder i høj grad for bekæmpelsen af terror og den organiserede kriminalitet. Derfor var Forfatningstraktatens forslag om at skabe et tæt fælles samarbejde om området nødvendigt og perspektivrigt, selvom om Danmark ikke kunne deltage på grund af det retlige forbehold. En bæredygtig udvikling af Europa SPØRGSMÅL: Er Nice-traktaten svaret på at sikre miljøet, fremtidssikre velfærdsstaten og den sociale udligning i Europa? SVAR: EU er et fantastisk demokratisk projekt, der udgør en modvægt til de frie markedskræfter. Europa står overfor en periode med store omvæltninger. Globaliseringens betydning for økonomien er overvældende. Det europæiske samarbejde skal kunne håndtere globaliseringens udfordringer op og vedtage demokratiske prioriteringer. Her kan man spørge, om EU er gearet til at tage disse udfordringer op. EU skal være stedet, hvor vi prioriterer miljøet og samtidig skaber arbejdspladser her kan alle traditionelle politiske uenigheder belyses på vejen til beslutninger. Men EU kan ikke gennemtrumfe økonomiske reformer i de enkelte lande tag bare Tysklands, Frankrigs og Italiens strukturelle problemer. Derimod kan EU støtte innovation, forskning og en fri gennemstrømning af ideer og udnytte disse ved at opretholde et frit marked. EU skal bekæmpe kortsigtet national egoisme og protektionisme.

5 EU s institutioner Er der så slet ikke steder, vi kan tage op til overvejelse i den europæiske konstruktion? Jo, det er der bestemt. For vi oplever også i Danmark Europas stigende indflydelse. Der skal vi i høj grad se på mulighederne for demokratiets kontrol af markedets kræfter. Det kræver stærke demokratiske institutioner, som har stor legitimitet i befolkningerne. Det gælder f.eks. hvordan vi skal sikre konkurrenceloven, fødevaresikkerheden og medicinalbranchen i en tid med meget store teknologiske fremskridt og utrolige mængder af penge investeret. Men vi må indrømme, at nogle af EU s institutioner set med danske briller bevæger sig uvant demokratisk. Komitologiprocedurer, hvor Kommissionen (der er embedsværk) får lov at træffe den endelige afgørelse (f.eks. i GMO-sagerne) og EF-domstolen, der som den amerikanske højesteret bevæger sig klart ind i de områder, som danskerne traditionelt betragter som den politiske sfære. Det kan vi diskutere - for de skal både kunne handle og opnå legitimitet. SPØRGSMÅL 3: Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? SPØRGSMÅL 4: Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? Hvert land diskuterer EU på deres egen måde. Kommissionen har sat sin plan D i gang, der mest handler om, hvordan man skaber det europæiske offentlige rum. Det er næsten en umulig opgave uden at inddrage de forskellige lande, fordi EU stadig er et nyt demokratisk niveau. Men Muhammed-sagen er et godt eksempel på, at når globaliseringen for alvor rammer et land som Danmark, er det altafgørende, at vi ikke står alene. EU s grundkonstruktion er overordnet set den samme som ved dannelsen af samarbejdet, selvom der er sket forskydninger i retning af større indflydelse til den direkte valgte demokratiske valgte forsamling. Men stadigvæk må EU-samarbejdet generelt betegnes som uoverskueligt og lukket for alle, der ikke arbejder i eller med systemet. Derfor er der god grund til at gå samarbejdet efter med en tættekam med henblik på, hvad der allerede inden for den eksisterende traktat kan opnås i forhold til åbenhed, forenkling af beslutninger mv., herunder også overvejelse af mulighederne for at fjerne åbenlyse absurditeter som f.eks. parlamentets placering i såvel Bruxelles som Strasbourg.

6 Som tidligere nævnt er der derudover en række problemstillinger, der er fremmede for den danske forståelse af demokratiet: Beslutningsgangen i komitologi-procedurerne, Domstolens rolle og en mere principiel diskussion af Kommissionens status. Kommissionen er vogteren af de europæiske traktater og har den formelle ene-initiativ-ret i udviklingen af forslag på europæisk niveau. Men kunne man ikke forestille at dette blev suppleret sådan som foreslået i forfatningstraktaten med muligheden for borgerinitiativ f.eks. ved at 1 mio. borgere fra forskellige lande kan fremsætte et forslag, som Kommissionen skal tage begrundet stilling til. Det kunne f.eks. være at skabe en opinion mod transporterne af dyr gennem Europa. I denne diskussion må man også inddrage de nationale parlamenters rolle. De nationale politikere har i dag en langt højere legitimitet end deres europæiske kollegaer. Derfor er en yderligere inddragelse af de nationale parlamenter som foreslået i forfatningen et helt nødvendigt skridt. Det kunne ske samtidig med, at vi overvejer om behandlingen af EU-sager i Danmark sker på det bedst mulige grundlag, og vi kan blive endnu bedre til at indarbejde EU i det, vi normalt betegner som indenrigspolitik. SPØRGSMÅL 5: Hvor går Europas grænser? Europas størrelse Det europæiske samarbejde har vokset sig stort og har samlet Europa. Udvidelsen er grundlagt ud fra tanken om et fredeligt og stabilt Europa. På baggrund af Københavns-kriterierne har den seneste udvidelse lagt vægt på et fælles europæisk værdigrundlag. Uden accept af dette grundlag intet medlemskab. Den nærmeste fremtid byder på nye udfordringer for udvidelsen af EU. Det må man forholde sig til i de kommende år, hvor mange vil forsøge at sætte en stopper for optagelsen af nye medlemslande. Indenfor et årti vil vi blive stillet overfor ansøgninger fra Ukraine og muligvis andre af de tidligere Sovjet-republikker. Det er absolut en diskussion, Europa skal være på forkant med. Men allerede nu arbejder EU meget fremadrettet ved sin Naboskabspolitik (sammen med f.eks. Rusland) og med oprettelsen af en fælles told- og samarbejdsområde med alle middelhavslande. Rumænien og Bulgarien SPØRGSMÅL: Skal udvidelsen stoppe nu? SVAR: Nej. De to lande er allerede tæt på medlemskab. De har i mere

7 end ti år arbejdet frem imod at kunne opfylde EU s betingelser og især Bulgarien er tæt på fuldgyldigt medlemskab. Tyrkiet SPØRGSMÅL: Skal Tyrkiet have fuldt medlemskab? SVAR: Ja, endemålet er for Det Radikale Venstre fuldt medlemskab. Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet er helt centrale i arbejdet med at bygge bro til den arabiske verden. Men optagelsen af Tyrkiet bliver en meget lang proces, hvor vi nødvendigvis må tænke anderledes i forhold til optagelsesforhandlingerne. I dette spil er der både religiøse, demokratiske og økonomiske parametre. Det Radikale Venstre har gentagne gange understreget, at EU ikke er en religiøs forening. Derfor kan det, at Tyrkiet er et muslimsk funderet land, aldrig blive et argument for udelukkelse. Derimod skal Tyrkiet igennem en lang proces for at overbevise Europa om, at demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten ikke kun er formelt vedtaget, men også virker i praksis. Vi har ikke opfundet nye krav til tyrkerne. Men vi skal anerkende og indstille os på, at der er behov for en langt længere proces, end den vi kender fra tidligere optagelser. Vi er nødt til allerede nu at fortælle den tyrkiske befolkning, at der er betydelig risiko for, at et eller flere medlemslande modsætter sig tyrkisk medlemskab. Også selv om Tyrkiet opfylder alle krav. Det er et vilkår, som Tyrkiet deler med alle tidligere kandidatlande. Men Tyrkiet er det første land, hvor det i praksis kan vise sig, at EU ikke kan levere medlemskabet, selv om et land til punkt og prikke opfylder kravene. Frankrig har allerede på dette tidlige tidspunkt besluttet sig for en folkeafstemning om spørgsmålet, og hvis bare ét land modsætter sig optagelse, kan Tyrkiet ikke blive medlem af EU. Det kan synes urimeligt, men det er et politisk vilkår, som ikke må komme som en overraskelse for hverken den tyrkiske eller EU s befolkninger. Balkan SPØRGSMÅL: Skal Balkan med i samarbejdet? SVAR: EU har en dialog med dele af Balkan, som igen og igen har været et konfliktfyldt brændpunkt i Europas historie. Balkan-landene befinder sig på vidt forskellige stadier, men det overordnede formål om at skabe fred og stabilitet er også af afgørende betydning for denne del af Europa. Vejen mod et stabilt demokrati med respekt for menneskerettighederne er ofte hård og problemfyldt. Men EU har en chance for at hjælpe, presse på og fremme den rigtige udvikling i landene, hvis muligheden for fuldt medlemskab bliver fastholdt. I øjeblikket er der spænding omkring udleveringen af eftersøgte til krigsforbryderdomstolen.

8 radikale.dk Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

(KUN DET TALTE ORD GÆLDER)

(KUN DET TALTE ORD GÆLDER) (KUN DET TALTE ORD GÆLDER) Finanskrise, fødevaremangel, oliekrise og klimaændringer - Om EU s muligheder i en stadig mere usikker verden Europa-Konference 2008 v. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke

Læs mere

Spin over Europa. CENTER FOR EUROPÆISK POLITIK www.cep.polsci.ku.dk

Spin over Europa. CENTER FOR EUROPÆISK POLITIK www.cep.polsci.ku.dk Spin over Europa Europa er fuld af modstridende interesser, der hver især kæmper for at blive tilgodeset i den kommende reformtraktat. Debatten handler også denne gang om hvem, der snyder hvem, frem for

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV 63((&+ 5RPDQR3URGL Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV Hr. formand, ærede medlemmer, Det er mig en stor fornøjelse at være her i dag sammen med Dem. Debatten

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. februar 2005 Europaudvalgets sekretariat

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. februar 2005 Europaudvalgets sekretariat Europaudvalget Info-note - I 6 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. februar 2005 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Referat af møde mellem Europaudvalget

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Danmark herfra til år 2032

Danmark herfra til år 2032 Danmark i Europa Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

EUROPA-UNION Demokrati Fred

EUROPA-UNION Demokrati Fred 1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 05.12.2007 ARBEJDSDOKUMENT om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2007 Udvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Danmark i det udvidede EU

Danmark i det udvidede EU Den 2. november 2004 Politisk aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Danmark i det udvidede EU Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden Udenrigs- og forsvarspolitik Nærhed og udsyn i en global verden En stigende internationalisering og globalisering stiller det danske samfund overfor store muligheder og store udfordringer. Globaliseringen

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 4. april 2001 PE 286.426/1-13 ÆNDRINGSFORSLAG 1-13 UDKAST TIL UDTALELSE af María Rodríguez Ramos (PE 286.426) Nice-traktaten

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

UFORMELT MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD den 16. april 2003 Athen

UFORMELT MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD den 16. april 2003 Athen E U R O P A - P A R L A M E N T E T DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE UFORMELT MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD den 16. april 2003 Athen TALE AF FORMANDEN PAT COX 03/S-2003 DA Generaldirektoratet

Læs mere

Marlene Wind om det spaltede EU:

Marlene Wind om det spaltede EU: 28. august, 2012 Marlene Wind om det spaltede EU: Sådan kan Eurozonen få sin egen union RÆSON OVERBLIK.?Man kan ikke inddrage alle 27 lande i den demokratiske udvikling i EU, hvis det kun er de 17, der

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU

Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU 02 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Klassesæt kan rekvireres ved at kontakte Europa-Kommissionen på tlf. 3314 4140 eller pr. e-mail: eu@europa-kommissionen.dk Hvordan fungerer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima...

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima... Indholdsfortegnelse Tour d Europa... 3 EU s historie... 4 EU s institutioner... 8 Danmarks fire undtagelser... 12 Energi og klima... 14 EU i verden... 15 Immigration... 16 Interkulturel dialog... 17 Tour

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00 Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? - UgebrevetA4.dk 08-12-2015 07:20:47 KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

af Europaudvalget. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. oktober 2007 Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-07

af Europaudvalget. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. oktober 2007 Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-07 Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. oktober 2007 Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-07 Til orientering vedlægges det offentlige referat for Europaudvalgets

Læs mere