Analyse fra Cevea, 3. juni 2009

Transkript

1 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade København Ø Tlf kontakt@cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer danskerne dækningen af valget den 7. juni. Kun 3,4 procent af danskerne kan erklære sig meget enige i at valget til Europa-Parlamentet har været godt dækket af medierne. Halvdelen af dem mener end ikke, at de har et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere debatten mellem kandidaterne. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har lavet for tænketanken Cevea i. Efter snart tre uger med valgplakater, intense tv-debatter og slagkraftige politiske udmeldinger begynder EP-valgkampen efterhånden at nærme sig sin afslutning. Valgkampen fløjtes af søndag den 7. juni, når stemmerne skal gives. Valgkampen har primært handlet om Tyrkiets mulige optagelse i EU, Europa-Parlamentarikernes rejseafregninger, afskaffelse af landbrugsstøtten, Euro ens lyksaligheder, kampen for miljøet og den globale økonomiske krise. Mange af disse sager vil faktisk slet ikke blive en del af arbejdet for de kommende parlamentarikere enten fordi de ikke er den rigtige myndighed eller sagerne ikke på nuværende tidspunkt er til behandling. At disse sager har været dominerende i valgkampen har langt fra imponeret vælgerne. Vælgernes dom: skuffelse over mediernes valgdækning Det er kun 28,3 procent af de danske vælgere, som måske sætter deres kryds i stemmeboksen på søndag, der mener, at medierne har dækket valgkampen på en tilfredsstillende måde. Over halvdelen har ikke oplevet dækningen som tilstrækkelig, mens hele 20 procent slet ikke kan tilkendegive en holdning til mediernes rolle.

2 Side 2 af 5 Jeg synes at valget til Europa-Parlamentet er blevet godt dækket af medierne 17,7 20,0 3,4 24,9 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 34,0 Vælgerne kender ikke deres kandidater Den dårlige dækning af valget spiller muligvis sammen med vælgernes manglende kendskab og adgang til informationer om kandidaterne ved EP-valget. Undersøgelsen i viser hvert fald, at kun hver fjerde dansker føler sig godt informeret om hvad EPkandidaterne står for. Tallene taler her for sig selv. Hvem der har skylden er et mere komplekst spørgsmål. Om det er kandidaternes egen skyld, at ikke slår bedre igennem i medierne eller om det er mediernes skyld, er således svært at afgøre. Jeg føler mig godt informeret om hvad, kandidaterne til Europa- Parlamentet står for 12,6 2,5 23,5 24,4 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 37,1

3 Side 3 af 5 Fokuser på sager ikke på personer! Selvom kun 25,1 procent af de danske EP-vælgere har fundet debatten mellem EPkandidaterne for saglig og seriøs, så synes vægernes dom alligevel at frikende de opstillede kandidater - kun 28 procent er nemlig skuffede over dem. Det tyder på at vælgerne ikke opfatter de opstillede kandidater som det centrale problem, men den måde, som debatten har fundet sted og den plads, den har fået. Jeg synes, at debatten mellem kandidaterne til Europa-Parlamentet har været seriøs og saglig 1,6 23,5 19,6 6,1 49,2 Jeg er skuffet over kvaliteten ved de politiske kandidater ved valget til Europa- Parlamentet 5,0 23,0 26,8 3,5 41,8 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Myten om elefantkirkegården er død En af de historier som tidligere har stået højt på mediernes yndlingsemner, når man skulle diskutere europæisk politik generelt og Europa-Parlamentet i særdeleshed, har været myten om elefantkirkegården. Det at EU, skulle være stedet hvor tidligere centrale og store politikere langsomt kunne synge hen. Men denne myte er, med undtagelse af de konservatives liste med forhenværende politiske ledere som Bendt Bendtsen og Tove Videbæk, ved dette valg blevet aflivet. Den ældre generation er voldsomt overrepræsenteret blandt kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget på søndag, men det er den yngre generation også. Af de offentliggjorte kandidatlister fra partiernes hjemmesider fremgår det ifølge en opgørelse fra Cevea, at 42 pct. af de 102 opstillede kandidater er over 50 år. Men mest bemærkelsesværdigt er det nok, at 35 procent af kandidaterne er under 35 år.

4 Side 4 af 5 Dermed er kendsgerningen, at under en fjerdel af kandidaterne befinder sig i mellemgruppen mellem år. Det er en generel tendens, der gør sig gældende for næsten samtlige af de opstillede lister. Også blandt spidskandidaterne er tendensen tydelig. Tre er under 35 år, tre er over 50 år og kun to er i midtergruppen. Opstillingslisterne viser således, at der er en ny generation af seriøse politikere på vej frem på den europæiske scene. Mange vil stemme, men ved endnu ikke på hvem I undersøgelsen, som er blevet lavet med lidt over en uge til valget, siger 85 procent af vælgerne, at de har tænkt sig at stemme til valget. Det er væsentlig højere end hvad man realistisk kan forvente, at stemmeprocenten bliver. Til gengæld er det dog kun 52,7 procent af vælgerne, der allerede besluttet sig for hvem, de vil stemme på. Resten er på den ene eller anden måde i tvivl. Det betyder at valgkampen langt fra er forbi endnu og at der stadig er mange stemmer at kæmpe om samt for medierne mange kandidater at oplyse vælgerne om. Konklusioner Denne undersøgelse viser tydeligt, at EP-valgkampen ikke kan sammenlignes med valgkampene til Folketings- og Kommunalvalgene. Befolkningen har ikke oplevet meget af valgkampen, har et meget begrænset kendskab til kandidaterne, og synes generelt, at medierne har skuffet. Medierne bør begynde selvransagelsen allerede mens stemmerne tælles op d. 7. juni. Men de er ikke de eneste, der bør vende blikket indad og overveje at bekende deres synder. De nationale politikere, med regeringens ministre og oppositionens mest markante personligheder i spidsen, burde have gjort mere for at sætte EP-valget på dagsordenen. EP-kandidaterne har vist, at hverdagen i Europa-Parlamentet i høj grad handler om både de store og de nære spørgsmål, og at den politiske kamp står mellem klassiske højre og venstre spørgsmål. Men hidtil har Folketingspolitikerne ikke fulgt op, og dermed ikke i tilstrækkelig grad vist hvor de er uenige om de EUspørgsmål, som de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet får indflydelse på. Hvis vi skal sikre EP-valget den opmærksomhed, som EU-politikkens betydning tilsiger det, er det nødvendigt, at vi får skabt en stærkere europæisk offentlighed og

5 Side 5 af 5 fastholdt de nationale politikeres blik på det europæiske fællesskab. Det kræver blandt andet øget indflydelse til de nationale parlamenter tidligt i EU s beslutningsproces, direkte valg af Europa-kommissionen, og nye politiske prioriteter for EU-samarbejdet mest af alt, et mere socialt Europa, hvor bekæmpelse af arbejdsløshed, minimumsrettigheder og bedre uddannelse kommer frem i forreste række. Fremtiden for det europæiske fællesskab er ikke afhængig af bedre EP-kandidater - dem har vi allerede - men derimod om øget ansvarlighed fra medier, embedsmænd og særligt nationale politikere, som ofte svigter deres mulighed for at formidle et mere alsidigt billede af EU. Yderligere oplysninger Analysen er udarbejdet af Ceveas analyseenhed. Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, jjs@cevea.dk, tlf Peter Westermann, vicedirektør for Cevea, pw@cevea.dk, tlf i Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 26. maj 2. juni Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. For at øge incitamentet til at deltage i undersøgelsen, kunne respondenterne deltage i lodtrækningen om 2x2 biografbilletter til Nordisk Films biografer samt et Supergavekort á 500 kr. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere afgivet en fuld besvarelse Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og uddannelse i forhold til tal fra Danmarks Statistik ( Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser