Kopi fra DBC Webarkiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kopi fra DBC Webarkiv"

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Pernille Ipsen : "En af de mærkeligste skikke" Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

2 Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation magasinet Humaniora n u m m e r 3 s e p t e m b e r RAF og STASI Den tysk -tyske terrorforbindelse

3 nummer 3 september årgang indhold SIDE 16 SIDE 26 SIDE 34 ARTIKLER 4 RAF og STASI. En tysk-tysk terrorforbindelse Af Anne Sørensen 26 Hellere demokratisk end suveræn Af Mikkel Thorup Med udgangspunkter i henholdsvis ungdomsoprørets hippiekultur Principperne for international legitimitet og krigsræson er under og et frihedsknægtende regime, der ligefrem tvangsklippede unge med omfattende forandring. I stigende grad bliver den nationalstatslige Beatleshår, skulle man tro, at en alliance mellem RAF og Stasi var modernitets princip om suverænitet betragtet som gammeldags, farligt umulig. Men indimellem må ideologien vige for pragmatikken. og endda barbarisk. I stedet er demokrati det nye princip for både legitimitet og krig. 10 Mellem Solhverv og Hvide Krist Af Jette Drachmann Søllinge Danmarks National-Socialistiske Arbejder Partis presse i krydsfeltet Diskriminationens mange varianter Af Jesper Ryberg og Kasper Lippert-Rasmussen mellem hedensk og kristen jul. Diskrimination er langt fra noget enkelt begreb og kan bunde i 30 mange ting. Nogle er mere acceptable end andre. 16 En af de mærkeligste skikke... Af Pernille Ipsen 34 Religion til hverdag: Live rollespil som overgangsritual Naar en Europæer kommer hertil, er det gerne det første, han sørger Af Dorthe Refslund Christensen for, at faa sig en Kvinde at sove sammen med... Danske mænd og Live rollespil er ikke religion, men rollespillet bruges ofte, hvor man afrikanske kvinder i og uden for kolonialismens orden. ellers ville bruge religionens univers, fx til mytologisering og ritualisering. 20 Fra digterhelt til filosof: Paul Valéry Af Anne Elisabeth Sejten Den franske forfatter Paul Valéry er ukendt for de fleste. Ikke desto FAST STO F mindre har han været en uvurderlig inspiration for sin eftertids tænkere og forfattere Bevillinger 40 Publikationsoversigt 42 Kort nyt 43 Rådsmedlemmer 44 Leder Forskningen går til scenen Forskningskommunikation er et område i udvikling. Det afspejles i en række vidt forskellige projekter, som Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har bevilget støtte.

4 magasinet Humaniora Magasinet Humaniora udgives af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Rådet støtter ny forskning og rådgiver offentlige myndigheder om humanistisk forskning i Danmark. FKK er et af de fem statslige forskningsråd under Det Frie I UDNYTTEDE PÅ DEN MÅDE vores tillid, vores ærlighed, Forskningsråd, der sekretariatsbetjenes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. vores kærlighed til jeres folk og stat. ( ) Med løgnene om at Magasinet Humaniora udkommer fire gange om året. Næste nummer i december ville aftale møder, og om at ville give informationer om observationer, drejer det sig for jer om at få kontrol over vort miljø og vore bevægelser. I har aldrig taget vort forslag om at gribe til Redaktionens adresse Magasinet Humaniora praktiske initiativer op, for I ville det slet ikke på den måde. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Forsknings- og Innovationsstyrelsen Sådan lyder det temmelig fornærmet i et brev til Stasi fra en Bredgade København K gruppe venstreekstremister i sympatisørmiljøet omkring RAF. Ansvarshavende redaktør Brevet illustrerer modsætningerne og konflikterne i mødet mel- Steen Bruun Jensen Telefon: lem terroristerne og sikkerhedstjenesten, der trods delvist sam- menfaldende interesser aldrig kom helt på bølgelængde med Abonnement Henvendelse til redaktøren hinanden. Pris: 150,- kr. for private og 200,- kr. for institutioner. Det er emnet for den første artikel i dette nummer af FKK s informationsudvalg Professor, dr.phil. Kirsten Drotner Magasinet Humaniora, der blandt meget andet byder på artikler Professor, ph.d. Anne Marie Bülow-Møller Docent, D.Phil. Hans Fink om forholdet mellem danske mænd og afrikanske kvinder på Lektor, dr.phil. Anne Løkke dansk Guinea, om nazisternes forhold til julen samt om den Grafisk design: Marianne Dunker Jensen Tryk: Clichéfa Tryk AS internationale tænknings stigende problematisering af statssu- Forsidefoto: Getty Images veræniteten. Trykt på svanemærket papir Oplag: 1200 ISSN: Dette og tidligere numre kan læses på

5 Demonstration i Berlin, Kommune 1 holder fest på Kurfürstendamm i Vestberlin. Til venstre Andreas Baader. Manden i kvindetøj er Rainer Langhans, en af de fremtrædende personer i Stasi-generaler, i midten chefen Erich Mielke. [kilde: Heribert studenteroprøret i Vesttyskland. [kilde: Spiegel Special: Terror. Der Schwan: Erich Mielke. Der Mann, der die Stasi war, München: Krieg des 21. Jahrhunderts, nr. 2, 2004] Droemer Knaur, 1997]

6 RAF og STASI En tysk-tysk terrorforbindelse Med udgangspunkter i henholdsvis ungdomsoprørets hippiekultur og et frihedsknægtende regime, der ligefrem tvangsklippede unge med Beatleshår, skulle man tro, at en alliance mellem RAF og Stasi var umulig. Men indimellem må ideologien vige for pragmatikken. Af Anne Sørensen I det tidlige forår 1982 mødtes en håndfuld gående par år ved Stasis mellemkomst blevet områder havde haft kontakter med de vestty- medlemmer af den vesttyske venstreoriente- østtyske statsborgere under nye navne og ske terrorister, siden denne terrorisme opstod. rede terrorgruppe Rote Armee Fraktion (RAF) identiteter. De bestræbte sig på en ny tilvæ- Vesttyske eftersøgte terrorister havde siden i nogle dage med ansatte fra den østtyske relse som velintegrerede og upåfaldende bor mere eller mindre uhindret kunnet sikkerhedstjeneste, Ministerium für Staats- gere i den østtyske stat, fordi de af forskellige anvende den østberlinske lufthavn ved ind- og sicherheit (MfS), også kaldet Stasi. Træffet årsager ville lægge den terroristiske løbebane udrejse. Flere terrorister havde fungeret som fandt sted i en af Stasis hemmelige bygninger, bag sig, men ikke havde lyst til at tilbringe såkaldte IM, Inoffizielle Mitarbeiter, og leve- langt fra alfarvej i et skovområde tæt ved den adskillige år i et vesttysk fængsel. Stasi viste rede oplysninger fra de miljøer, de færdedes polske grænse. Tiden gik blandt andet med at sig her som formidler af en løsning på terrori- i. Eftersøgte terrorister, der blev opdaget på gennemføre skydetræning med kalasjnikovge- sternes dilemma, og der ligger en skæbnens østtysk grund, blev ikke udleveret til Vest- værer og mortérer. Terroristerne fik oplysning ironi i, at de vesttyske samfundsomstyrtere tyskland, men i skjul sluset over til Vestberlin om, hvad Stasi gennem sit agentnet vidste blev konforme og veltilpassede borgere i det eller hjulpet til et andet land. Enhver kontakt om de vesttyske myndigheders viden og regulerede Østtyskland blev ledsaget af, at Stasi udspurgte de pågæl- metoder i jagten på de eftersøgte terrorister. De spektakulære afsløringer kom kort før dende, og at afrapporteringer efterfølgende Til gengæld fik østtyskerne indsigt i nogle af den tyske genforening i De terroristiske blev arkiveret i organisationens omfattende terroristernes planer og forestillinger. pensionister blev opsporet, anholdt og idømt datasamlinger. Stasi fik gennem sit operative straf. Det viste sig, at det østtyske regime arbejde opbygget en høj informationsgrad. De gennem Stasi også på en lang række andre vidste besked om illegale adresser, aliasnavne På samme tid var ti af de i Vesttyskland mest eftersøgte terrorister i løbet af de fore- 5

7 og forfalskede pas. De kendte til planer, der ster og de østtyske apparatjiks var ikke nød- ringer til Marx og Lenin, men deres endemål mislykkedes eller aldrig blev til noget, de vendigvis altid harmonisk eller præget af poli- var ikke, at de vestlige lande skulle indrettes havde opgørelser over terroristernes bevæb- tisk samdrægtighed og overensstemmende efter østbloklandenes forlæg, og sovjetkom- ningsgrad og -art og kendte til personlige og forventninger. Det blev derfor også et møde munismen blev i kommunikéer kaldt for et intime forbindelser. På mange områder og i præget af konflikter og sammenstød. forræderi mod den socialistiske verdensbevæ- mange perioder vidste Stasi langt mere om En af årsagerne til sammenstødene var, at gelse. DDR s officielle syn på den vestlige ter- de vesttyske terroristers handlinger, planer de to parter kom fra vidt forskellige politiske rorisme var, at den var pseudorevolutionær. og miljøer end de vesttyske myndigheder, kulturer. Den vesttyske terrorisme opstod i køl- Terroristerne blev i Stasis rapporter ideologisk og terroristerne fik efterhånden opbygget en vandet på ungdomsoprør og bevægel- placerede som aggressive og militante for- berettiget forventning om at kunne få visse serne. Terrorismens grundlæggere havde alle fægtere af maoismen, trotskismen og anar- former for logistisk støtte. Vidnesbyrd om en fortid i dette oprør, der indebar en markant kismen alle tre retninger blev i østlandene kontakterne, møderne og samarbejdet findes i anti-establishment-holdning, hippie-attituder opfattet som renegatideologier og vildfarne dag i Stasi-arkivet i Berlin. og en livsstil, der var et oprør mod vestlig afarter af socialismen. kapitalisme, imperialisme og forbrugsmentalitet. Oprøret var dog samtidig et udpræget vestligt fænomen, der på én og samme tid Studenteroprørere og bureaukrater I pressen gav de sensationelle afsløringer i Efterretning, terrorisme og kold krig Når forestillinger og aktionsmønstre. man sidder med indberetninger, rapporter Mødepartneren i øst, sikkerhedstjenesten og beskrivelser af, hvordan forholdet mellem tiden omkring genforeningen anledning til Stasi, var et gennembureaukratiseret system, Stasi og de eftersøgte vesttyske terrorister gisninger om, at de vesttyske terrorister havde der var en integreret del af magtapparatet i udspandt sig, er det første indtryk ikke, at der indgået et nærmest militært samarbejde med DDR. De ansatte var stats- og partitro, levede her var tale om en naturlig eller ukompliceret DDR, og at terroristerne i en militær konfron- en styret og kontrolleret tilværelse og var alliance. Til tider giver materialet mest indtryk tation under en tilspidsning af den kolde krig ydermere borgere i et land, der ikke kendte til af, at det har været et både kulturelt og poli- skulle indsættes som en slags femte kolonne, demokratiske frihedsrettigheder, dropout-kul- tisk sammenstød, og forløbet gav anledning til der ved list, terrorattentater og baghold skulle turer eller Wirtschaftswunder for fuld udblæs- frustrationer hos begge parter. Det blev et for- medvirke til at destabilisere Vesttyskland ning. På det kulturelle område forsøgte det hold præget af forskellige mål, forventninger og i videre forstand Vesten. De letsælgelige østtyske regime at kvæle alle ansatser til et og dagsordner, der til tider kolliderede. Men presseafsløringer lod også skinne igennem, østeuropæisk studenteroprør, og det gav sig fx hvorfor kom det så overhovedet i stand, og at der her havde været tale om en koldkrigs- udslag i, at Stasi blev sat ind for at opspore og hvorfor fortsatte det i så lang tid? forbrødring og et ideologisk forbund mod en tvangsklippe unge med Beatleshår. På samme fælles modstander. Set på overfladen var der måde var rock og blues i mange år absolut matiske plan blev de vesttyske terrorister altså tale om en alliance, hvor en stat aktivt uønskede kulturelle manifestationer under afvist som potentielle allierede, men alligevel støttede en terrorgruppe fra et andet land, og den reelt eksisterende socialisme, som regi- handlede Stasi mere eller mindre direkte, hvor denne terrorgruppe indgik i et fællesskab met kaldte sit eget projekt. men dog bevidst, til terroristernes fordel og med den fremmede stat. Mønstret er velkendt 6 spejlede og reproducerede vestlige tanker, Ideologisk var der også mange knaster, der På DDR-regimets ideologiske og program- havde et samarbejde med dem. Motiverne og ofte gentaget i forskellige konstellationer ikke uden videre kunne høvles ned. De vest- bag var flere. Det altoverskyggende indtryk er, mellem stater og terrorgrupper. Men hvis man tyske terrorister havde nok et ikke nærmere at hovedparten af indsatsen på dette område kradser lidt i lakken, dukker der dog efterhån- defineret kommunistisk/socialistisk samfund drejede sig om efterretning. Vesttyskland, som den også andre motiver og dagsordner op. som utopisk forestillingsramme for deres egne var DDR s fjende og modstander, havde en Mødet mellem de vesttyske venstreekstremi- aktioner, og de refererede også i deres erklæ- intern fjende, og det var af stor vigtighed at

8 Den røde terrorisme i Vesttyskland afdække denne indre fjendes potentiale. Stasi Den venstreekstremistiske terrorisme begyndte i Vesttyskland i 1970 kunne stå på sidelinjen og indsamle og besidde viden, som den vesttyske modstander ikke med dannelsen af gruppen Rote Armee Fraktion, hvis kendteste med- havde og ikke kunne få. DDR-regimet havde en ekstrem fiksering på vesttyske forhold. For lemmer var den karismatiske drop-out Andreas Baader, præstedat- Stasi repræsenterede den omfattende viden en for den vesttyske modspiller ukendt joker i teren Gudrun Ensslin og den velkendte venstrefløjsjournalist Ulrike det storpolitiske spil. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at der for DDR-regimet Meinhof. Stort set alle gruppens medlemmer blev fængslet i 1972, men lå en helt elementær tilfredsstillelse i at have denne privilegerede adgang til informationer, nye generationer holdt liv i gruppen, indtil den opløste sig selv efter som ikke kunne bruges konkret, men som blev en brik i den østtyske selvopfattelse i et nogle års inaktivitet i Der fandtes i Vesttyskland andre mindre, psykologisk mellemtysk koldkrigsspil. Stasis indsats må derudover også ses som udslag af røde terrorgrupper, bl.a. Bewegung 2. Juni og Revolutionäre Zellen, en efterretningstjenestes iboende og selvforstærkende logik, hvor enhver efterretning er ligesom der i andre vesteuropæiske lande (Italien, Spanien, Frankrig vigtig og værdifuld, og hvor indsamlingen af informationer bliver et formål i sig selv. og Belgien) på samme tid opstod lignende grupper. Terroristerne var Et samarbejde er altid resultatet af to eller flere parters deltagelse, og de vesttyske i hele perioden få. En hård kerne udgjordes af personer, og der terroristers bidrag var først og fremmest at give informationer og (derigennem) at opnå var en formodet støttekreds og muligt rekrutteringsgrundlag på ca. 200 forskellige former for støtte. Det var altså et samarbejde, der for de to parter havde for- personer. Terroristerne gennemførte især i 1970 erne og 1980 erne skellige formål. For de vesttyske terrorister var ønsket om støtte fra DDR præget af især to angreb på vesttyske politikere, politi- og retsinstanser, repræsentanter behov: at få logistisk hjælp og at finde skjul og dække. Det første lykkedes ikke i særligt for erhvervslivet og amerikanske militærbaser på vesttysk grund. Slut- stort omfang, mens det sidste som man fornemmer dog også til terroristernes egen resultatet efter 28 års terrorisme var omkring 90 dræbte. Heraf var ca. overraskelse i årenes løb blev nærmest en selvfølge. På mange områder kom DDR til at halvdelen terrorister, og en del af dem døde enten ved selvmord eller fungere som et helle for eftersøgte, udkørte eller udstigende terrorister. De fik her en alli- som følge af sultestrejker. eret, der geografisk og sprogligt var meget tæt på, og som var behjælpelig med at eliminere nogle af de risici og problemer, der fyldte en terrorists hverdag og tilværelse. En vigtig faktor var også, at de vesttyske terrorister i det hele taget havde brug for de alliancer og den 7

9 STASI Ministerium für Staatssicherheit, som regel kaldt Stasi, blev oprettet i hjælp, de kunne få. 1950, kort efter staten DDR s oprettelse. Stasi havde tre funktioner: det det vesttyske politi og den østtyske sikker- Terroristerne blev fanget i spagat mellem hedstjeneste og bestræbte sig på ikke at blive var DDR s politiske og hemmelige politi, der især opererede inden- prisgivet. I en form for risikoafvejning appellerede de til solidaritet fra DDR og udnyttede lands; det var en efterretningstjeneste, der især opererede udenlands, retorisk de barrikader og idiosynkrasier, der var i forholdet mellem Øst- og Vesttyskland. og endelig var det et organ for strafferetslige undersøgelser. Kort før En fælles præmis for de to deltagere i samarbejdet var netop den fælles modstander: den Murens fald i 1989 var knap østtyskere tilknyttet, enten som vesttyske stat. For hverken Stasi eller de vesttyske terrorister var der i samarbejdet tale om ansatte eller som hemmelige meddelere. Man regner med, at Stasi en ideologisk forbrødring eller et stort åndeligt slægtskab. Der var for store uoverensstem- også havde ca informanter og spioner i Vesttyskland. Stasi var melser i spørgsmålet om, hvorvidt den rette vej til den ægte socialisme udgik fra Moskva, med sine metoder udforskning, overvågning og repression en Beijing eller Tirana. Begge parter indgik i forholdet ud fra pragmatiske hensyn, hvor der vigtig faktor i opretholdelsen af DDR-regimet. Det inkarnerede statens på begge sider var forskel på de normative forestillinger og de virkelige handlinger. magt over og syn på den enkelte borger, og derfor blev Stasi-kontorerne også et af hovedangrebsmålene for borgerrettighedsbevægelserne under die Wende i Udblik Den røde terrorisme i Vesttyskland var i sit udspring del af en international tendens. Men forløbet fik et specifikt tysk præg, hvor nazifortiden, det delte Tyskland og den kolde krig kom til at præge både terroristernes og den vesttyske stats argumenter og reaktioner. Mødet mellem terroristerne og det østtyske regime blev også præget af de samme omstændigheder, og på den vis blev dette møde vævet ind i historieopfattelser og samtidige fjendebilleder. Forholdet mellem Stasi og terroristerne giver mere overordnet set indblik på tre områder. Det ene handler om terroristers rationale. Hvilke begrænsninger og muligheder har man, når man vælger at være terrorist, og hvordan agerer man i minefeltet mellem poli- 8

10 ANNE SØRENSEN er cand.mag. i historie og Europastudier og ph.d. med afhandlingen Terrorisme. Studier i begreber, ideologi og eksterne alliancer med særligt henblik på den vesttyske røde terrorisme, Institut for Historie og Områdestudier, AU, Hun er postdoc ved projektet Tyskland i Europa efter 1945 (www.tysklandsprojektet.dk) med en undersøgelse og analyse af den røde terrorismes konsekvenser på stat, politik og samfund i 1970 ernes og 1980 ernes Vesttyskland. Hun har netop udgivet Stasi og den vesttyske terrorisme på Aarhus Universitetsforlag. tisk/ideologisk overbevisning og konstant poli- nogle politiske kulturer og hændelser, der i Kilder fra Stasi-arkivet tijagt? Det andet område handler om, hvordan deres foreliggende former endegyldigt er for- Brev fra Heinze-gruppen, BStU, MfS en efterretningstjeneste fungerer, hvilken logik tid. Både terroristerne og Stasi var på afgøren- AOPK 17445/91, s. 46f. der driver den, og hvilke valg der kan tages for de punkter produkter af den kolde krig, hvis HA XXII/8: Information, BStU, at opfylde tjenestens overordnede mål. For afslutning også bidrog til deres endeligt, og MfS AOPK 17445/91, s. 74. HA XXII/8: Sach- terroristerne og deres støtter er pragmatisme, deres indbyrdes forhold afspejlede stormagts- standsbericht zum operativen Material Her- behov og fordele i mange sammenhænge politikkens og blokdannelsens konsekvenser bert Heinze, BStU, MfS AOPK vigtigere end overensstemmende ideologiske for både privatpersoners skæbner og politiske 17445/91, s. 84. verdensanskuelser. Endelig giver forholdet systemers handlinger. også et billede af en tid, nogle fænomener, Fra Stasis arkiver I 1985 havde Stasi i et lille års tid haft kontakter til en mindre gruppe af personer, der befandt sig i sympatisørmiljøet omkring RAF. Gruppen og Stasi-folkene mødtes nogle gange i Østberlin, hvor de diskuterede politiske emner. I januar 1985 sendte den venstreekstremistiske gruppe et brev til Stasi-folkene, hvor de frasagde sig yderligere kontakt, fordi det for østtyskerne havde vist sig kun at handle om at skaffe informationer om udviklingen og om modsætninger : I udnyttede på den måde vores tillid, vores ærlighed, vores kærlighed til jeres folk og stat. Da det gik op for jer, at vi mente det alvorligt med forbindelsen mellem teori og praksis ( ), forsøgte I, ved at inddrage vore oplysninger, at få os væk fra det ved korrumpering, demoralisering og stikkeri (herunder bagtalelse af vores medlemmer). I udnytter nu jeres muligheder for at forhindre en del af vores praksis. Med løgnene om at ville aftale møder, og om at ville give informationer om observationer, drejer det sig for jer om at få kontrol over vort miljø og vore bevægelser. I har aldrig taget vort forslag om at gribe til praktiske initiativer op, for I ville det slet ikke på den måde. Sagen blev lukket og arkiveret på Stasi s kilometerlange hylder. Stasi s forklaring på bruddet blev i den afsluttende afrapportering en noget anden version, der også illustrerer de modsætninger og konflikter, der var i mødet mellem venstreekstremisterne og sikkerhedstjenesten: Gruppen fastholdt hårdnakket sit pseudorevolutionære venstreekstremistiske koncept. De havde således den opfattelse, at kun den illegale væbnede kamp var ægte revolutionær kamp, og som følge heraf afviste de konsekvent alle andre kampformer. De gik også ind for delvist antisocialistiske holdninger, som de ikke ville opgive. 9

11

12 Mellem Solhverv og Hvide Krist Danmarks National-Socialistiske Arbejder Partis presse i krydsfeltet mellem hedensk og kristen jul. Af Jette Drachmann Søllinge Lokalavisen Rougsø-Sønderhald Herreders Brevet blev næsten ordret aftrykt i bladets Folkeblad, der udkom fra Allingåbro, omtalte nummer for 11. januar, efterfulgt af en i sit nummer for 5. januar 1938 en række berigtigelse fra synderen, bladets meddeler i juletræsfester i Auning. Blandt disse var den Auning, der indrømmede fadæsen. lokale DNSAP-organisations arrangement, der ifølge referatet ikke havde noget juletræ. Partiformanden for Randers og Viborg amter, sysselleder A. Langgaard Nielsen, sendte et DNSAP, asatro og kristendom Med- læserbrev, der protesterede mod artiklen. Han deleren var strengt taget undskyldt mht. sin skrev bl.a.: fejltagelse. DNSAP var i det lange stræk en At man i mange Kredse anstrænger sig paa [det] yderste for at fremstille de danske dermed også overtaget dettes splittelse mel- Nationalsocialister, som nogle Væsener, der lem traditionel kristendom og en dyrkelse af er paa tværs af alt og alle, er vi ikke ukendte det oldgermanske panteon, der af vide kredse med, men man gaar dog forkert i Byen, naar i partiet sås som den oprindelige religion for man vil prøve paa at lade os bryde med de ariske germanere. Bl.a. kredse omkring Julens gode Traditioner lad andre om at SS-chefen Heinrich Himmler praktiserede holde Solhvervsfest og lave Gudløsheds-Pro- eksplicit solhvervsfester og andre erklæret paganda vi fejrer Julen som det sig hør og hedenske ritualer. bør og det gjorde vi ogsaa i Auning den 28. DNSAPs program støtter Kirken i dens December, hvor de mange glade Børn danse- Kamp for et kristent dansk Folk, men samtidig de om et dejligt stort Juletræ, og sang Julens bragte samtlige partiets publikationer hvert år Salmer og Sange, bag efter førte to hyggelige i december artikler om oldnordisk gudetro og Julenisser an i Julelegene, delte store Poser solhvervsritualer. med mange Godter ud til Børnene og førte dem ind [til] de ventende Chokoladeborde. I DNSAPs forestillingsverden stråler solhjulet tro kopi af det tyske nazist-parti og havde Pastor Reinhardt Jensen fra Vellev talte ved Generelt er det bemærkelsesværdigt, at DNSAPs presse ene af alle danske pressegrupper eksplicit benytter julen i den - det afrundede hagekors - som oldgermansk og Juletræet, og ved Kaffebordet læste han for- ideologiske begrebsdannelse og propaganda. nordisk symbol for vintersolhvervets genfødte skellige Historier op. Andre pressegrupper Konservativ, Venstre, Altsaa Nationalsocialisternes Juletræsfest Radikale Venstre, Socialdemokratisk bragte 1938, udført af fru Hofmann Madsen, der var i Auning, var med Juletræ, Julesang, Præst og i 1930 erne og 1940 erne en del artikler om fast leverandør af sådanne tableauer til DNSAP. Julenisser. juleskikke, juleforberedelser og julearrange- sol. Her i et kludeklip på forsiden af Jul i Norden 11

13 menter. Radikale og socialdemokratiske aviser lemform, og her kommer konflikten mellem og Slægtens Tro blev forraadt. stod for arrangementer af typen juleløses de to aspekter til klart udtryk. Ikke i de enkelte Saa længe vort Folk har haft Folketro, har det jul samt uddeling af julekurve til mindrebe- artikler, men i indholdets sammensætning. taget Varsel af Juledagene. Maatte vi ogsaa midlede, og den socialdemokratiske presse Næsten hvert år er der artikler om julen som kunne gøre det for vort nye Blad, hvis Opgave hentede i 1930 erne ekstra ammunition til kristendommens hovedfest side om side med skal være at samle os i den store evige Sand- politisk mobilisering gennem skildring af social bidrag om oldnordisk tro og skikke. hed om vort Folks Liv, om det Folkeliv, der i nød i juletiden, der ifølge almindelig forståelse Det er samtidig primært i de mere interne sig selv er Tro, hvor underligt fjernt det end burde præges af ubekymret fest med gaver, publikationer, der publiceres forsøg på at kan synes os i en Tid, hvor Julen synes mest mad og drikke. forbinde de to elementer eller løse konflikten, præget af de Kræfter, hvis Væsen bestaar i en hvilket falder i naturlig forlængelse af deres Fornægtelse af selve Julens Budskab. tid en anden tilgang til emnet. Det ses både mere ideologisk-pædagogiske rolle i forholdet Men intet kan trænge ind i den danske Jul, i den udadvendte dagspresse og de mere til partiets medlemmer. der ikke staar i Sammenhæng med vort Folks DNSAPs periodiske presse havde imidler- partiinterne publikationer, om end der er visse forskelle. Det er i øvrigt tydeligt, at netop juletemaet oprindelige Livssyn. Det er stærkere end den udgør en undtagelse i partiets periodika-jour- Oplysning, som Videnskab eller Politik søger at nalistik: Hvor både dagbladene og National- sprede gennem Blade og Radio. Socialisten excellerer i angreb på modstandere eller virkelige såvel som indbildte fjender Men også mere konkrete og mindre lyriske DNSAPs presse og julehæfter Partiets og hyppigt griber til skældsordslyrikken, er redegørelser blev der plads til. Således giver dagspresse bestod stort set af Fædrelandet netop julen i mere end én forstand fredhellig. dr. phil. V. J. von Holstein-Rathlou i Fædre- ( ), Himmerland (Hobro; erklæret Selv de angreb på jøder, der ellers gentages i landet for en systematisk rede- nazistisk ) med tilgift af det tyske partiets presse med næsten monoman hyp- gørelse for Julen i den nordiske Mytologi og søsterpartis blad Nordschleswigsche Zeitung pighed, findes (næsten) ikke i denne sam- i national-socialistisk Belysning. Her sættes (Aabenraa; ) samt et par kortlivede menhæng. den danske jul og danskerne ind i en udgivelser. Ingen af disse blade rådede over germansk tradition og sammenhæng: Efter større redaktionelle ressourcer, og det meste en lærd gennemgang af vikingernes gudeforestillinger og offerfester, tilpasset nazistisk af den journalistiske behandling af julen var uprætentiøse notitser af en art, der ikke skilte Den hedenske jul De oldnordiske juleritua- terminologi, hedder det: Derimod har vi sig væsentligt ud fra det øvrige pressebillede. ler og symboler har en fremtrædende plads i ikke kendt den sydligere germanske Juleskik Enkelte større artikler var dog karakteriseret samtlige disse publikationer. Især er Frits Clau- med det lysbærende Træ. Mærkeligt er det, ved at udtrykke den hedenske synsvinkel, sen en flittig bidragyder om disse emner. Hvor da vi jo saa godt kender det frygtindgydende meget få den kristne. Fædrelandet havde hel- centralt dette tema er for partilinien fremgår Verdenstræ, Ask Ygg-drasill, men som Juletræ ler ikke ressourcer til større julearrangementer med eksemplarisk tydelighed af Fædrelandets optræder det ikke. Det har Germanerne haft, undtagen på højden i starterklæring i første nummer , ført i og vi Skandinaver har først faaet indført det pennen af Frits Clausen: tyske Juletræ for godt hundrede Aar siden. Den centrale publikation i partiets mobili- Nej, lad os gøre os klart: Julen er Aarets sering og ideologiske uddannelse af medlemmer er den officiøse ugeavis National-Sociali- Navnet [Fædrelandet, e.a.] samler sig om største Højtid, hvor vi paa Fædrenes Vis fejrer sten, og her dominerer de nordisk-hedenske Kæmpehøjens Billede, om Vartegnet for den Solen ved at tænde Lys paa Germanervis elementer. Jord, hvori Folkets ældste Skatte og Minder, paa Juletræet! og hvor man glæder sig ved Ætteguldet og Ættens Bene hviler, Slægts- Gæstebud med god Flæskesteg og Gaver. lyst henvender sig både til medlemmer og mærket paa den Jord, hvorfra der efter de Man skares i Guds Bolig, de gamle kaldte det interesserede i almindelighed, udgør en mel- gamle Sagn lød Nødraab, naar Slægtens Eje Gude-Hov, andre siger paa Græsk: Kirke og Partiets julehæfte Jul i Norden, der åben- 12

14 takker for, at Lyset fødes paa ny. Lejlighedsvis blev der også plads til solhvervsfester i Fædrelandet, meget betegnende i militært regi kan avisen berette om Schalburgkorpsets solhvervsfest dagen før, hvor partiets propagandachef Arent Lemvigh-Müller talte om Solhvervets Betydning i den germanske Livsopfattelse og understregede Vor Tro paa Livets guddommelige Kraft samt proklamerede: Vikingeblodet ruller endnu i vore Aarer.! Talen blev fulgt af et musikalsk arrangement Fra Vikingetiden for lurer (!) og orkester. De hedenske, oldnordiske elementer, solhvervsbegrebet inklusive, fremstår klart som et centralt element i partiets ideologiske selvforståelse af nazismen som bærer af og dermed arvtager til en sejrrig, germansk og dermed dansk tradition. Den kristne jul Kristendommens julebegreb kommer især til udtryk gennem artikler, der gerne citerer salmer for det glade budskab om frelserens fødsel. Især de utopiske elementer om juleglæde, fred på jord og et lykkeligt liv får en prominent placering. Men gennemgående er de kristne elementer ret rutinemæssigt behandlet. Tydeligt er også, at de kristne temaer diskret spændes for den politiske vogn: Kristus omtales jævnligt som fornyeren, det Lys, der tændtes, da Menneskeheden var i Færd med at glemme de evige guddommelige Love. Nazismen gøres underforstået til en fornyelse Den heroiske nazisme anskueliggøres som arvtager til og forsvarer af den sande kristendom: En Frikorps Dan- på linie med det kristne julebudskab: Vi staar mark-mand i stilling foran kirken. [Fra grafisk temaside Den 6. Frontjul i National-Socialisten ] paa viet Grund, naar vi følger det nye Kald, det er det gamle Evangelium i ny og straalende Skikkelse, purt og rent (Jul i Norden 1936). 13

15 Tidens nazistiske publikationer Fædrelandet Dagblad. DNSAPs hovedorgan. Landsdækkende. Oplag (brutto) 1939: sept. 1940: jan (netto): (netto): ca Bladets indhold var stærkt politisk farvet og journalistikken præget af hård polemik, især mod jøder, bolschevikker og de parlamentariske systempolitikere. Samtidig dyrkede bladet Det 3. Rige med næsegrus beundring. Som rendyrket partiorgan agiterede det under besættelsen for en nazistisk magtovertagelse, foruden at det tidvis bedrev angiveri over for modstandere. National-Socialisten Ugeavis, der var det officielle organ for partilinien, primært beregnet på DNSAPs medlemmer. Landsdækkende. Bortset fra partiinterne meddelelser rummede bladet ret få egentlige nyheder, men så meget des mere agitatorisk og propagandaorienteret stof beregnet til brug for medlemmerne i deres udadrettede mobiliseringsarbejde, især debat med (potentielle) vælgere og polemik mod andre partiers repræsentanter. Jul i Norden DNSAPs julehæfte og fra 1937 årsskrift med en årsberetning. Både beregnet på medlemmer og interesserede var redaktøren A. Langgaard Nielsen, der havde titel af stabschef for propaganda. Indholdet var en blanding af underholdning, kunstneriske bidrag og ideologisk-opdragende artikler, alt besjælet af partilinien; eksempelvis er noveller om omvendelser til nazistisk overbevisning et genkommende element. Her mobiliseredes stort set alt, hvad partiet rummede af kulturpersonligheder. Prominente, faste bidragydere var dr.phil. V. J. von Holstein-Rathlou, digteren Valdemar Rørdam og partiets huspoet, Laurits Skov. Samt selvfølgelig partiets fører, Frits Clausen, der flittigt bidrog med artikler om nordisk folketro. Ang. litteratur om emnets pressehistoriske aspekter samt en oversigt over den nazistiske og fascistiske dagspresse i Danmark, jf.: Jette Drachmann Søllinge: Dagbladet Nordjyden et overset organ for DNSAP. Fri for Gøgl, fri for Svineri, fri for jødisk og negroid Usselhed, fri for Svindel og fri for Løgn. Grafiana. Årbog for Danmarks Mediemuseum , p

16 Meget betegnende omtales julen konse- JETTE DRACHMANN SØLLINGE er mag.art. og presseforsker. Hun kvent som årets største fest, også inden for har udgivet talrige publikationer om den danske presses struktur, historie kristendommen. Påskebudskabet om død og og indholdsudvikling og er bl.a. medforfatter til De danske aviser opstandelse forbigås totalt (bd. 1-3, ) og til Lokalpressen. Danmarks lokale ugeaviser og distriktsblade (2005). Jette Drachmann Søllinge har fået støtte til projektet Dansk nazistisk presse af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Julen som syntese og nazistisk utopi Julen i nazistisk optik er både en kristen og en hedensk fest. Men først og fremmest udtryk for en nordisk tradition, der har ideelle og ægte tradition for de nordisk-ger- mets pkt. 7: Helhedens Vel gaar forud for sin oprindelse i asatroen. Gentagne gange manske samfund, blev som nævnt især de den enkeltes Vel. I en artikel i Fædrelandet omtales julen som en germansk fest for socialt utopiske aspekter fremhævet ved kri skriver bladets ledende medar- lysets tilbagekomst, der er blevet overtaget stendommen på en måde, der gjorde denne bejder Harald Tandrup, at nationalsocialismen af kristendommen. I National-Socialisten for til en forløber for den nazistiske utopi. Men er en direkte forlængelse af den kristne utopi, hedder det eksplicit: Det var lejlighedsvis (f.eks. Jul i Norden 1934) blev og konkluderer: Budet om Helhedens Vel vore Forfædre, der lærte Verden at holde Jul. kristendommen fremstillet som en dualistisk er jo ikke andet end praktiseret Kristendom. Den hedenske Offerfest, som Kristendom- religion, der i modsætning til den jødiske Julebudskabet præsenteres logisk som et men gjorde til sin Højtid. Alle vore Juleskikke monisme og på linie med den nordiske gude- Løfte til skikkelige Hyrder, der ikke ønskede en er af hedensk Oprindelse. Artiklen handler tro udtrykte kampen mellem lys og mørke, ny Filosofi, men en bedre Verden. mest om julebukken, der beskrives detaljeret mellem det gode og det onde. Implicit med Julen som begreb og budskab benyttes som efterkommer af Thors bukke. de kristne og/eller nazisterne som det godes således af nazisterne som konkret udtryk for ypperste forkæmpere. partiets utopi, mens nazismen på det politisk- Generelt er det traditionen, modstanden mod det moderne i alle dets afskygninger, der er det reelle centrum: Lad os dog faa Det idealistisk-utopiske element i DNSAPs ideologi udtrykkes klarest i partiprogram- vor gamle, nordiske Jul igen i sin oprindelige ideologiske plan fremstilles som den ideelle videreførelse af både hedensk og kristen tradition gennem netop denne dobbelttydige jul. Skikkelse. Rivaliseringen mellem Hvide Christ og Aserne er nu længst forbi, og vi bliver vel ingenlunde hedenske eller ugudelige, fordi Et par ordforklaringer vi ønsker at holde vore Fædres Juleskikke i Hævd og vil bryde med alt det fremmede og unordiske, som velmenende Klerke i misforstaaet Iver har paaduttet os i Stedet for det hedenske. Lad igen det gamle Solhjul straale fra Træets Top, vore Fædres Julesym- Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti (DNSAP) benyttede en række betegnelser i deres organisationsstruktur, der hævdedes at være urdanske i deres oprindelse. Blandt disse udtryk var syssel, en middelalderlig forvaltningsenhed i Jylland, der udvidedes med selvopfundne udtryk for øerne og blev benyttet som erstatning for det nymodens ord amt. En sysselleder er således en partileder for et amt. bol paa Lys og Lykke. (National-Socialisten, ) I et forsøg på at løse konflikten mellem den kristendom, der også var tradition i det Organisationsstrukturen var præget af militære betegnelser: Partiets centrale ledelse omkring føreren (Frits Clausen) var staben, og de særligt ansvarlige for et arbejdsområde var dermed stabsledere. danske samfund, og det hedenske, der i mange henseender blev fremstillet som den 15

17 En af de mærkeligste skikke Naar en Europæer kommer hertil, er det gerne det første, han sørger for, at faa sig en Kvinde at sove sammen med Danske mænd og afrikanske kvinder i og uden for kolonialismens orden. Af Pernille Ipsen 16

18 Frokost på Christiansborg, Dansk Guinea, 28. januar Guvernør Edward Carstensen, stående, i hvidt, proponerer en skål for prins Louis Philippe. Akvarel udført af prins Louis Philippe selv. (Udlånt af Handels- og Søfartsmuseet) Det var en mindeværdig begivenhed, da den Ifølge prinsens egen beskrivelse af situationen ødelagt af den afrikanske feber igen og igen franske prins af Joinville, Francois d Orléans, i en dagbog fra rejsen, må han dog have bønfaldt om dog at måtte vende tilbage til i januar 1843 besøgte guvernør Edward Car- vendt blikket mod kvinderne på et tidspunkt, deres tjeneste i Senegal og på kysten for at stensen på Guldkysten. Guvernør Carstensen, for de lader til at have gjort et større indtryk på genopleve denne lugt. der havde levet et aktivt kulturelt liv i Køben- ham end guvernørens skåltale. I en længere havn, var plaget af kedsomhed i Guinea, og beskrivelse af deres hår, hud og kropslugt han så det royale besøg som en kærkommen udpenslede han en biologisk baseret og hårdt lejlighed til at højne den sociale standard på optrukken racemæssig forskel mellem euro- Kolonialismens orden Prinsens akvarel er fortet. Han fejrede prinsens besøg med en pæere og afrikanere: den eneste kendte gengivelse af interiøret frokost i guvernørboligen. Disse frøkners hele koketteri bestod i på hovedfortet Christiansborg. Samtidig er Francois d Orléans malede senere en opsætningen af deres uldne hår, klippet som billedet et tydeligt udtryk for kolonialismens akvarel af denne frokost. Han placerede sig en hæk på den mest fantastiske måde, og i genkendelige orden med velhavende og vel- selv centralt i billedet med ryggen mod havet finheden af deres lækre hud, der skinnede klædte hvide mænd der bliver betjent af nøgne og verden udenfor. Rank og anstændig har som satin, en blødhed som de opnår ved underordnede sorte kvinder. I løbet af de sidste prinsen sit blik fæstnet ved den skålende det daglige bad og indgnidning af kroppen årtier er forestillingen om magtfulde hvide mid- Carstensen, mens en nøgen afrikansk kvinde med fint sand. Desværre fjerner denne frot- delklassemænd med styr på sig selv og deres bøjer sig for at opvarte ham. I modsætning til tering ikke kropslugten. Jeg har aldrig kunnet subalterne subjekter slået grundigt fast af post- den skæggede mand ved bordenden undgik udstå lugten af negre og negerinder, men jeg koloniale historikere. Derfor er prinsens akvarel prinsen tilsyneladende at tage betjeningen i har kendt personer, som blev helt beruset af og hans beskrivelse af afrikanske kvinder nok nærmere øjesyn. den, og som til trods for at deres helbred var skræmmende, men ikke overraskende. 17

19 Hierarkiet på prinsens akvarel fandtes overalt, hvor den koloniale orden var bestemmende. Skal man tro Jørgen Leths selvbiografi fra sidste år, er kolonialismens orden stadig styrende på Haiti. Leth påkalder sig retten til at have sex med en 17 årig pige, fordi hun er datter af hans kok og har fået adgang til hans swimmingpool. Jeg ser mig selv tage det der tilhører mig, skriver Leth og inviterer læseren ind i en erotisk forestilling, som han kalder kolonialismens erotiske vision. Uden at reflektere nærmere over det moralsk diskutable i situationen funderer Leth over, hvad det mon kan være, der ophidser ham sådan: Er det fantasien om at eje, der gør mig så vild? Er det forbudtheden? Er det kolonialismens erotiske vision, der kommer sivende fra baghovedet Blandede forhold uden for kolonialismen Kolonihistorisk forskning i Danmark Jørgen Leth kan med rette hævde, at hans betagelse af sorte kvinder har en lang historie I 2006 modtog en gruppe historikere fra forskellige universiteter i Danmark og de Nor- bag sig. Selv et overfladisk kendskab til de danske handelsstationer på Guldkysten ville diske lande støtte fra FKK til oprettelsen af et to-årigt netværk med titlen Global kultur- f.eks. kunne bekræfte hans udsagn. I hele dansk Guineas levetid, fra slutningen af historie. Netværk for historiske studier af kolonialisme og post-kolonialisme. Netværket tallet til salget til England i 1850, var forhold mellem danske mænd og afrikanske kvinder ønsker at sætte fokus på de kulturmøder og magtforhold, som er opstået i forbindelse integreret praksis i kystsamfundet. Men en sammenligning mellem Leths Haiti og dansk med Europas, deriblandt Danmarks, stadig tættere forbindelse med og interventioner Guinea afslører også forskelle. Dansk Guinea var en præ-kolonial handelsstation, og magt- i andre verdensdele. Netværket henvender sig til forskere og andre med interesse for fordelingen på kysten fulgte andre linier end raceforskelle. De danske mænd på Christians- emnet og startede sine aktiviteter med en åbningsforelæsning af journalist Peter Tygesen borg kunne ikke som Leth forvente, at deres race i sig selv ville give dem let og rigelig på Københavns Universitet den 9. februar i år. I august 2006 afholdtes netværkets første adgang til de kvinder, de havde lyst til. konference, Managing the Postcolonial Experience, på Aarhus Universitet, og i løbet af del af historien om forhold mellem danske Prinsens akvarel fortæller således kun en mænd og afrikanske kvinder i dansk Guinea. de kommende to år vil netværket endvidere afholde to konferencer med titlerne: Nordic Den besøgende prins repræsenterer en lang tradition af europæiske fantasier om afrikan- perspectives on colonialism og Global history and cultural encounters. ske kvinder i rejseberetninger og breve fra Afrika. Disse fremstillinger af afrikanske kvinder Flere oplysninger og nyheder findes på: var formet af europæiske ideer om kulturel, religiøs og racemæssig overlegenhed. Ideer, 18

20 som eksisterede både før og efter kolonialismen, men som kun for alvor var bestemmen- PERNILLE IPSEN er ph.d.- stipendiat ved SAXO-Instituttet, Afd. for de for praksis, når og hvis den koloniale orden Historie, Københavns Universitet, på en bevilling fra Forskningsrådet var på plads. Lige uden for prinsens billede i for Kultur og Kommunikation. Projektet, der forventes at være færdigt i dansk Guinea indtog afrikanske kvinder andre december 2007, har foreløbig titlen: Interracial Intimacy in Danish Guinea, positioner i forhold til danske mænd, som var ca produktet af mere komplekse magthierarkier. og betyder at sætte Bo. Naar en Europæer få sine seksuelle behov dækket af afrikanske kommer hertil, er det gerne det første, han kvinder. Han kunne vælge at betale sig til sex At cassare I første omgang havde Vestindisk- sørger for, at faa sig en Kvinde at sove sam- med offentlige fruentimmer, han kunne tage guineisk Kompagni helt forbudt deres ansatte men med sig en kæreste, eller han kunne, som han at have forhold til afrikanske kvinder, men Historien om disse officielle ægteskabelige valgte at gøre, lade sig cassarere. Selv i den forbudet havde vist sig umuligt at praktisere. forbindelser mellem danske kompagniansatte præ-koloniale handelsstation på Guldkysten, Kompagniet indgik derfor i stedet et kompro- og afrikanske kvinder, der blev skrevet ind i hvor kolonialismens orden endnu ikke havde mis med kirken på Christiansborg, og omkring kirkebogen og velsignet fra prædikestolen, indfundet sig, havde Carstensen let adgang til 1730 udstedte Sjællands biskop Christen hører til i en kontekst, hvor race ikke var den sex med afrikanske kvinder. Worm en dispensation til de danske mænd, vigtigste sociale forskel. I en plantagekoloni, der tillod dem at tage én (og kun en) afri- hvor magtbalancen i samfundet hvilede på fortid som slaveribaseret plantagekoloni for- kansk kone på en række betingelser. Mænde- forskellen mellem sorte slaver og frie hvide, ærer ham en overlegen magtposition. Forhol- ne måtte love, at de ville sørge for kvindernes ville officielle intime forbindelser på tværs af dene i præ-kolonialt dansk Guinea antyder, at indførelse i den kristne religion, at de ville for- raceskellet have truet den gældende orden. velhavende og magtfulde danske mænd kan sørge deres koner og eventuelle børn, samt at I det præ-koloniale handelssamfund i Vest- få adgang til fattigere kvinders kroppe både i de ikke ville forlade kysten og deres afrikanske afrika var forbindelser af alle slags mellem og uden for kolonialismens orden. Det er altså koner uden at spørge dem, om de ønskede at sorte og hvide derimod ikke bare tilladte, men tænkeligt, at Leth kunne have erobret yngre komme med tilbage til Danmark. nødvendige. kvinder på Haiti alene ved sin økonomiske og At gifte sig med en afrikansk kvinde hed at Jørgen Leth har sandsynligvis ret i, at Haitis sociale overlegenhed, og i så fald havde han cassare eller at calisare efter det portugisiske ikke behøvet at tilskrive kolonialismen sin ero- casar (at gifte sig). Portugisere, hollændere og tiske vision. englændere havde indgået denne type for- Edward Carstensens valgmuligheder hold med afrikanske kvinder i Vestafrika siden Guvernør Edward Carstensen faldt i 1840 Referencer slutningen af 1400-tallet. I dansk Guinea blev erne for en 14-årig dansk-afrikansk pige ved Edward Carstensens dagbog findes i hånd- det almindeligt fra tidligt i 1700-tallet. Under navn Severine Brock. Severine var ifølge Car- skrift på Rigsarkivet og i en maskinskreven deres ophold på kysten kunne mændene stensen så betagende, at flere danske mænd kopi i familiens eje. også vælge at købe en slavekvinde og sælge på fortet efterstræbte hendes mødom, og da hende igen, når de ville. De kunne også købe han ikke kunne udholde tanken om hendes Citatet er fra Henning Henningsens behand- sig til seksuel tilfredstillelse hos prostituerede, fordærvelse, bad han hendes mor om lov ling af historien om frokosten på Christians- men når de indgik mere etablerede forhold til at cassare hende. I sin dagbog lægger han borg i Handels- og Søfartsmuseets Årbog til frie afrikanske kvinder, fulgte de altså en op til, at han kunne have begrænset sig til at 1980, s ægteskabslignende praksis, der var et kom- betale for at tage Severines mødom, men det promis mellem kirken, kompagniet og deres var åbenbart ikke et engangsforhold, Carsten- Ingeborg Raunkjær (red.): Lægen Paul afrikanske handelspartnere. sen var interesseret i: jeg har aldrig været Iserts breve fra dansk Guinea vandt til at søge Adspredelse med og hos (G.E.C. Gad, 1917) Ifølge lægen Paul Isert, der rejste til Guinea i 1780 erne, indgik rigtigt mange af kompag- offentlige Fruentimmer; den Tanke at leve her niets ansatte forhold med afrikanske kvinder: på Kysten i flere Aar uden quindeligt Hjerte Jørgen Leth: Det uperfekte menneske En af de mærkeligste Skikke her er Europæ- nær Mig er Mig utaalelig Pigen er ung og (Gyldendal, 2005) ernes Giftermaal med Landets Døtre. Man kal- ufordærvet jeg kan opdrage hende endnu. der det at cassare, som kommer af Portugisisk Carstensen havde flere muligheder for at 19

21 Stefan Zweig og Valéry Den franske forfatter Paul Valéry ( ) er ukendt for de fleste. Ikke desto mindre har han været en uvurderlig inspiration for sin eftertids tænkere og forfattere. Af Anne Elisabeth Sejten Den franske digter, forfatter og essayist Paul Valérys værk er lidet kendt herhjemme, men Og sådan kunne man blive ved: overalt Det franske Akademi, hvis prominente talerør han var i mellemkrigstiden og frem til sin død så man sig om i kredsen af betydningsfulde dukker Valéry op som en sikker leverandør i Derudover er han naturligvis forfat- skikkelser inden for den moderne litteratur af halvfilosofiske guldkorn. Men hvem var i ter til La Jeune Parque, en lang digtcyklus og filosofi, ville man utallige steder støde på grunden denne Paul Valéry? Hvad er det, der bestående af 512 aleksandrinske verselinjer, Paul Valéry som en central indflydelse, en har gjort ham til en uvurderlig inspiration for hvormed Valéry med ét, ved digtets udgivelse slags grå eminence: allestedsnærværende eftertidens tænkere og forfattere? Det særlige i 1917, blev opfattet som Frankrigs national- og så alligevel diffust unddragende sig. Den ved Valéry er, at han forstår kunsten indefra, digter. Denne offentlige digterhelt står imid- store tyske filosof Theodor W. Adorno skriver i dens konkrete arbejdsprocesser, men hvad lertid i et skævt forhold til den tilbagetrukne ligefrem i Noten zur Literatur fra 1961, at betyder hans fokus på teknik, håndværk og intellektualitet, Valéry til stadighed forvaltede. Valérys kunstsyn er den eneste mulige form midler i kunsten? Givet er det, at Valéry opere- Bare nogenlunde dannede franskmænd vil i for æstetik i dag, mens en anden af Frank- rer i minefeltet mellem kunst og filosofi, men dag vide, at Valéry er forfatter til et af deres furterskolens toneangivende filosoffer, Walter et samlet greb om hans tænkning har vanske- litteraturhistories mest besynderlige værker, et Benjamin, allerede i 30 erne havde ladet et ligt ved at finde forankring i hans utraditionelle veritabelt antiværk, som end ikke var skrevet Valéry-citat indlede det epokegørende essay forfatterskab. med henblik på offentliggørelse og næppe om Kunstværket i dets tekniske reproducer- heller egner sig til det, nemlig disse såkaldte barheds tidsalder, eftersom Valéry lige præcis Hæfter (les Cahiers), som Valéry skrev i hver var en af de første til at betone teknikkens og eneste dag i de årle morgentimer: tusindvis af Brud og dobbelthed: en moderne sensibilitet Når det kommer til stykket, synes selv aforismelignende, fragmentarisk nedfældede bygger den franske forfatter Claude Simon hele sin takketale til Nobelpris-komiteen op franskmændene ikke rigtig at kende Valéry. som han uden held forsøgte at systematisere, om et centralt begreb hos Valéry, nemlig Selvfølgelig indskriver Paul Valéry sig med stor men som dog er udkommet i forskellige ver- den gøren (le faire), hvormed litteratur og styrke i fransk litteraturhistorie. Enhver fransk sioner efter hans død. endnu mere åbenlyst al anden kunst ikke skoleelev vil alene ved at høre navnet se blot er et spørgsmål om repræsentation af det noget støvede billede af en mand i fuldt nobilitet og en usædvanlig intellektuel reflek- en indre eller ydre virkelighed, men vedrører kostume for sig: med kappe, hat og sabel sions- og skriftpraksis er Valéry navnet på en arbejdet med at forme sproget i en materiel fremstod Valéry som agtværdigt medlem af særegen sensibilitet. Som ganske ung var midlernes betydning i kunsten. 50 år senere 20 forstand. tekster, hvoraf Valéry kun udgav enkelte, og I dette spænd mellem den officielle

22 Fra digterhelt til filosof Paul Valéry Valéry båret frem af den følsomme og utilpas- erer og analyserer konsekvenserne af i sine nel digterkarriere. Valérys farvel til digtningen sede sensibilitet, der drages af poesien. I den notesbøger, skal nemlig ikke forstås i snæver betød dog ingenlunde, at han holdt op med sydfranske provins, som han var barn af, mod- biografisk forstand, men som en symbolsk at skrive. Valéry er ikke som digteren Arthur nes et lyrisk talent, der hurtigt tiltrækkes af de markering af det permanente brud, der gør Rimbaud, der kunstnerisk brænder igennem symbolistiske strømninger, der udgik fra Paris Valéry til en anderledes forfatter. Genova-kri- i ét nu og som ganske ung beriger verdenslit- med Stéphane Mallarmé som kunstnerisk sen indvarsler en anden mere nøgtern, reflek- teraturen med bjergtagende digte for derefter kraftcenter. Senere kom det til møde i Paris sivt orienteret sensibilitet hos Valéry. i et definitivt afkald at forsvinde ind i Ama- og regulært venskab med Mallarmé, og efter Modsætningen mellem den feterede digter zonejunglen. Nok vælger Valéry med sin juri- dennes død var det Valéry, der som medlem og den eksperimenterende skribent aftegner diske uddannelse som baggrund en borgerlig af den franske kulturelite forsvarede og reha- således en indre spænding, præget af dette tilværelse, men han fortsætter med at skrive biliterede den store Mester, som da endnu refleksivitetens mærke, der gennemsyrer på andre områder, og nye intellektuelle fore- ikke var kanoniseret i verdenslitteraturen. alle Valérys skrifter. Det famøse kriseår 1892 havender sættes på dagsordenen. Alliancen mellem Mallarmé og Valéry var blot det indstiftende møde med sig selv, Allerede i 1894 udkom et vanskeligt for- formår dog ikke, og på trods af sine næsten Valéry stående ansigt til ansigt med en ny ståeligt essay om Leonardo da Vinci og året mytiske, fader-søn-lignende dimensioner, begyndelse og en ny fremtid: en bevidst villet efter den endnu mere besynderlige prosatekst at skygge over det faktum, at Valéry i mel- konfrontation mellem det, en ung lovende Monsieur Teste. Det fælles fokus i disse tek- lemtiden havde valgt en radikalt anden vej forfatter kunne blive, og det, han vælger ikke ster er imidlertid ikke til at tage fejl af. Begge end Mallarmés. Valéry er ikke den digteriske at blive. Allerede inden det er en realitet figurer den ene historisk, den anden fiktiv videreførelse af Mallarmé. Inden Valéry over- Valéry var kun 21 år gammel bryder det indkredser på næsten mikroskopisk vis de hovedet lærte Mallarmé at kende, havde han lyriske forfatterskab ganske enkelt sammen. mentale processer, hvorfra tanker, følelser og besluttet sig for at holde op med at skrive handlinger fremkommer. Alligevel efterfølges digte. Omstændighederne omkring denne heller ikke disse tekster af andre lignende, beslutning, taget under en mareridtsagtig nat der kunne danne skole for en ny genre. Til i Genova i 1892 med tordenvejr og eksisten- Et heterogent forfatterskab Valérys ung- gengæld skal Valéry vende tilbage til dem, tielle anfægtelser, er lige så melodramatiske, domsdigte, der gav samtiden så store forvent- idet Monsieur Teste senere suppleres med som konsekvenserne er modernistisk radikale. ninger, blev altså ikke umiddelbart efterfulgt af adskillige gådefulde prosafragmenter, ligesom Genova-natten, som Valéry selv rekonstru- flere, der tilsammen kunne danne en traditio- Leonardo-essayet 20 år efter får følge af et 21

23 Litografi af Picasso, udateret. fyldigt uddybende essay. Denne genoptagelse af tidligere værker og temaer er i høj grad et gennemgående træk ved Valérys refleksive og selvkritiske måde at skrive på. Han forsøger at udvikle, reformulere og forædle sine teoretiske positioner, samtidig med at de tidlige tekster alligevel bliver stående som de grundlæggende. Retrospektivt tematiserer kriseåret 1892 med andre ord et alternativ for Valéry, et kunstnerisk valg om enten at gå efter et værk, der ville fremstå som et ekko af eller en tilføjelse til forgængerne, eller at gå nye, usikre Paul Valéry veje. At Valéry valgte det sidste, og brød med den gængse litteraturopfattelse, kommer Født 1871 i den sydfranske havneby Sète ved Montpellier; død 1944 i Paris. ligeledes og ikke mindst til udtryk i denne anderledes forfatteraktivitet, som Hæfterne Uddannet som jurist og arbejdede først som redaktør i krigsministeriet og, fra indebar, disse private skriveøvelser, som Valéry praktiserede hver morgen klokken fire 1900 til 1922, som privatsekretær i det private firma Havas. Medlem af Det til otte gennem 51 år. Resultatet var et mylder af småtekster, over håndskrevne sider, franske Akademi i hvis status er vanskelig at bestemme nærmere, men som ikke desto mindre indskriver sig i Udnævnt som professor ved Collège de France i Især kendt for digtene forsøget på at konstruere sin egen arv snarere end lade sig styre af traditionen. La Jeune Parque (Den unge Parce), 1917, og Le Cimetière Marin (Marine- Lige fra starten er alsidigheden af emner slående. Valéry beskæftiger sig langt fra ude- kirkegården), 1920, men også som prosaforfatter til Monsieur Teste, 1896, lukkende med litteratur og poetik, men med alle former for viden, med alle de intellektets adskillige dialoger efter sokratisk forbillede og en ufuldendt Faust-montage, potentialer, der giver sig til kende såvel i kunstens værker som i matematikken, biologi, Mon Faust (Min Faust). Forfatter til et utal af artikler og essays om kunst, kemi mv. Arbejdet med disse kunstneriske og videnskabelige felter er imidlertid styret litteratur og politik, samlet i Variété (6 bind) og Pièces sur l art (Stykker om mod en indre genopbygning, en skærpelse af forstanden og af den analytiske evne, snarere kunst). I dansk oversættelse foreligger: Omkring Degas oversat af Jacob Palu- end mod fremtidige værkers fuldbyrdelse. Denne venden sig ind mod sig selv, der ude- dan, Hasselbachs kulturbibliotek, København, 1957, Monsieur Teste og Indfø- fra kunne tolkes som introspektion og resignation, er, set i lyset af Hæfternes afsøgninger ring i Leonardo da Vincis metode (oversat af Peer F. Bundgaard), Gyldendals og refleksioner, en kritisk tilegnelse af egne midler og dermed en hele tiden større beher- 22 serie om Moderne tænkere, 2000.

24 Lejlighedsværket er et hovedværk Stør- Proust, Manet, Corot, Degas og mange flere steparten af Valérys offentliggjorte tekster er (listen er lang!), eller det drejer sig om fiktive underligt, at de mange brudfyldte linjer i faktisk skrifter, der er blevet til på bestilling. kunstnere som arkitekten Eupalinos og dan- forfatterskabet også gør sig gældende på digt- På grund af deres fragmenterede karakter, serinden Athikté, der som Monsieur Teste har ningens domæne. På trods af sit oprindelige men sikkert også fordi disse skrifter tilsyne- deres oprindelse i Valérys fantasi. Fordi Valéry afkald i 1892 vender Valéry med La Jeune ladende ikke har ambitioner om at indgå i skyr enhver form for absolut begrebsmageri, Parque fra 1917 tilbage til poesien, senere værklignende konstruktioner, har der været en har han brug for kunstnerne til at fremstå sågar, med eksplicit henvisning til fortiden, tendens til at betragte lejlighedsskrifterne som som den anderledes filosof, han finder belæg også med en samling af ungdomsdigte, sekundære både i forhold til digtningen og, for i deres arbejder såvel som i sine egne. Album des vers anciens (om end modvilligt især for nyere tids Valéryforskning, den ekspe- Eller som Valéry skrev i sit tredje essay om og under stærkt pres fra vennen Gide og rimenterende skrivestil i Hæfterne. Helt i over- Leonardo da Vinci fra 1936: billedkunsten er forlæggeren Gallimard). La Jeune Parque er ensstemmelse med det livslange projekt med hans filosofi. imidlertid ikke kun en begivenhed på grund af at fylde det ene kladdehæfte efter det andet sin enorme gennemslagskraft, men tydeliggør kunne lejlighedsværket dog med god grund punkter er lejlighedsskrifterne derfor alt andet et voldsomt skisma. På den ene side indvars- betragtes som resultatet af Valérys studier og end overfladiske. Ganske vist fremtræder ler digtet fransk mellemkrigstids store Digter, notater i Hæfterne igennem hele hans usæd- Valéry hverken som specialist, filolog eller den mondæne Valéry, som vel nok stadig er vanlige intellektuelle liv. Det er i lejlighedsskrif- historiker, ofte gør han endda alt for at udstille det fremherskende billede af ham. På den terne om litteratur og billedkunst, men også sin ignorans i næsten kokette vendinger, anden side står det store gennembrudsdigt i om dans, skulptur, musik og mere håndværks- men det for med et så meget desto fastere en spænding til det oprindelige afkald, i kraft prægede fag som arkitektur, bogkunst, broderi, greb at dykke ned under værkerne og vende af hvilket Valéry vender tilbage som en anden, sågar kirurgi, at Valéry bringes til at eksplicitere opmærksomheden mod de processer, intel- nemlig som den intellektuelle, han er blevet i de teoretiske implikationer af det svimlende lektuelle som håndværksmæssige, der dyna- mellemtiden. Hæfte-projekt. De kunstteoretiske artikler og misk har udfoldet sig i dem. Af samme grund poetologiske forelæsninger danner, på trods overrasker Valérys essays altid. De fleste ville sin pludselige status som førende digter i af deres tilsyneladende tilfældige herkomst, forvente, at en udredning af Leonardo da Frankrig, at Valéry fra alle sider opsøges og skabt af omstændighederne, rammen om en Vincis metode handlede om kunstneren selv opfordres til at udtale sig om sit syn på lit- æstetik: en lang række af synteser i miniature og hans malerier, men det er ikke tilfældet i teratur og kunst og dermed i popularitetens af hele Valérys eksperimentelle værk. Valérys hallucinerende forsøg på at forestille skelse af sig selv gennem sig selv. På denne baggrund er det heller ikke så Paradoksalt nok er det altså på grund af navn bringes til at formulere det kunstsyn, der Med de mange konkrete anledninger et På trods af deres vidt forskellige udgangs- sig Leonardos ånd i dennes uovertrufne i virkeligheden lå til grund for, at det i sin tid forord her, en forelæsning dér, en festtale modtage- og ydeevne. Selv Valérys ni essays måtte komme til et brud med digtningen. La atter her og en bestilt artikel atter dér giver om Mallarmé indeholder stort set ikke analyse Jeune Parque er således også startskuddet for lejlighedsskrifterne imidlertid ikke blot Valéry af Mesterens digte. Et par få citater får lov til en strøm af publikationer, alle disse lejligheds- mulighed for i et kompromisløst klart sprog helt ukommenteret at tale for sig selv, for tekster, hvor Valéry fremstår som en original at formulere sin æstetiske tænkning. De giver i virkeligheden sætter Valérys egen dagsorden moderne tænker, der reflekterer over såvel ham ydermere det, der hurtigt skal vise sig sig igennem fra første linje. sine egne erfaringer som digter og skabende at være en urokkelig præmis for selvsamme kunstner som sine studiøse morgenøvelser. tænkning, nemlig mødet med en altid specifik teraturens værker isoleret end af den intellek- Fra 1921 kunne Valéry ligefrem leve af sit kunstnerisk skaben en kunnen og en gøren, tuelle kraft, der fostrer værkerne. Frem for alt arbejde som forfatter. som Valéry ville foretrække at sige hvad er han interesseret i det jeg, der modificeres, enten der er tale om rigtige kunstnere som forandres udvides og koncentreres i den Buffon, Montesquieu, Goethe, Baudelaire, digteriske proces, det indgår i. Til forskel fra Valéry er tydeligvis mindre optaget af lit- 23

25 ANNE ELISABETH SEJTEN, cand.mag, D.E.A. og ph.d., er lektor i fransk litteratur og idéhistorie ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter. Forfatter til en lang række artikler om fransk filosofi og litteratur samt til bogen Diderot ou le défi esthétique (Vrin, Paris 1999). Har dette forår redigeret antologien Helte og antihelte en litteraturkritisk mosaik (Roskilde Universitetsforlag, 2006). Forskningsprojektet Valéry, kunsten og intellektualiteten har modtaget støtte af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Mallarmé selv, der i høj grad guddommelig- med kunst. Det var blandt andet grunden til, af subjektet. Hans eget alsidige forfatterskab gjorde poesien, vedkender Valéry sig åbent sin at han ikke kunne tilslutte sig den poesiopfat- aftegner erfaringen af et langt mere flertydigt forkærlighed for de værker, hvor den bevidste, telse, der hos Mallarmé ensidigt var orienteret subjekt, der spredes og fremmedgøres i gennemkontrollerede refleksion er mærkbar, mod Idealet om det absolutte Værk. Valéry er arbejdsprocessens mange momenter. Selve mens de værker, hvis forfattere knap nok er i klart i konflikt med litteraturen forstået som arbejdet konfronterer i hvert eneste af dets stand til at forklare, hvordan de i et inspireret det hele livs opofrelse for det Store Værk. momenter subjektet med en andethed, som øjeblik er nået frem til dem, forekommer ham Langt snarere forstår han litteratur som en selv den største ånd ikke er på højde med. mindre interessante. Hos Valéry er det altid kilde til stadig træning og øvelse. refleksen af det intellektuelle arbejde, som Hermed kan Valéry i virkeligheden tage nens forfatterinstans peger på, at subjektet stjæler interessen. I centrum står en gen- Mallarmé på ordet og drage konsekvenserne konstitueres og forvandles i den kunstneriske opbygning af selvet og en forøgelse af dets af symbolisternes dyrkelse af formen. Hvis arbejdsproces. For at skrive må forfatteren åndelige muligheder gennem værker. Formen har forrang, kan værket, teksten, nødvendigvis dele sig og vende sig mod sig Det er således i lejlighedsværkets mylder digtet eller Bogen, som Mallarmé siger selv. Kunsten er på eminent vis stedet for af artikler og essays, at Valéry signerer den ikke være endemålet: Formen må over- produktion og forandring af subjektet. Kunst æstetik, der indirekte forklarer hans eget for- stige dette mål. Det er en gennemgående er stedet for en vekselvirkning mellem på den fatterskabs spredning og begrænsede evne tanke hos Valéry, at ethvert værk markerer en ene side at ville og gøre noget, og på den til at fremstå som et sluttet værk. Fraværet standsning, en afslutning, men også en masse anden side at modtage en form, der oversti- af et værk i traditionel forstand hos Valéry momenter af uendelighed, der fra deres uak- ger det først villede. Snarere end vilje og geni selv kompenseres af den procesorienterede tualiserede sted detroniserer værket som blot drejer det sig for forfatteren og kunstneren tankegang, hvormed han radikalt omdefinerer en etape, noget provisorisk eller en tilfældig om ydmygt at få noget ubestemmeligt frem. litteraturens rum og forfatterens rolle. standsning i en i princippet uendelig proces. Gennem kunsten arbejder kunstnersubjektet Værket er den skillelinje, der ikke kun viser, sig ind på livet af noget, der på samme tid er hvad kunstneren har gjort, men også indi- der og ikke er, nærhed og fjernhed. rekte, hvad der kan gøres. Som kilde til nye Æstetikkens store begreber om Skønhed, En proces- og subjektorienteret æstetik muligheder og det ikke blot efter værkets Sandhed og Universalitet krakelerer, preller Valérys æstetiske essays tematiserer entydigt færdiggørelse, men i hvert af dets momenter af og viser deres rungende tomhed i mødet med Poe, Baudelaire og Mallarmé som sto- på vej til at blive et kunstværk tænkes vær- med kunsten, når denne som hos Valéry re forbilleder forfatteren, ikke udefra, men ket grundlæggende som udformning. Dette anskues indefra, i kunstnerens arbejde med som en kritisk figur, der er aktiv i alle momen- forklarer også, at de såkaldt udøvende kunst- og udførelse af værker, men de genopstår ter af et værks skaben, en slags konstant arter som musikken og dansen har en central ikke desto mindre i en ligeledes mere konkret væren på vagt over for den form, det gælder placering i Valérys æstetiske tænkning. form, nemlig som erfaringer af både den om at modtage, når de mange anstrengelser 24 Valérys vægring mod at forvalte traditio- Valérys tilbagevendende opmærksomhed kunstneriske forms og kunstnersubjektets måske måske ikke har gjort det muligt. på alt, hvad der fra Leonardo til Degas har andethed. En sådan tænkning er ikke kun Det er således ikke kun karakteren af Valérys med den kunstneriske arbejdsproces at gøre relevant for den æstetiske filosofi, men også, egen forfattervirksomhed, der udfordrer den fremgangsmåden og de mange øvelser efter årtiers dekonstruktion af subjektet, for traditionelle opfattelse af en digters værk. I fører ikke kun til en forskydning fra værket diskussionen om subjektets nødvendige tilba- selve sin refleksion over kunst og intellektuali- til arbejdet, der har muliggjort det, men som gekomst i humaniora. tet søger Valéry teoretisk at udfolde de instan- allerede antydet også til en interesse for det ser, der undergraver Værket: mulighederne, subjekt, der gennem det kunstneriske arbejde virtualiteterne, potentialiteterne. For Valéry at bygger sig selv op. Blot går Valérys bestræbel- se er der hele tiden mere at finde i arbejdet ser ikke på entydig vis mod en forstærkelse

26 Forskningen går til scenen Forskningskommunikation er et område i udvikling. Det afspejles i en række vidt forskellige projekter, som Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har bevilget støtte. Det Strategiske Forskningsråd har i år afsat 3 de leverer et budskab. Desværre er forskerne blik på at skabe debat om stamcelleforskning. mio. kr. til forskning i forskningskommunika- sjældent ret gode til at formidle deres resul- Projektet støttes med kr. tion og udvikling af nye formidlingsmetoder tater, siger Philippe Grandjean, der mener, at og bedt Forskningsrådet for Kultur og Kom- det er en pligt for forskere at formidle: munikation om at uddele pengene. Det har resulteret i en række projekter, der spænder vidt i form og indhold. Bare vi dog havde mere tid til det, som han siger. Projektet har fået kr. i støtte. Et af de mest utraditionelle er projektet Projektet Forskningens offentligheder ved centerleder, dr.scient.pol. Karen Siune, Dansk Center for Forskningsanalyse, fik kr. Projektet vil bl.a. forsøge at tegne et detaljeret kort over forskningens forskelligartede offentligheder. Ud fra den betragtning at god forsk- Nanoviden/nanorisici, der skal udmunde i en ningskommunikation skal tage hensyn til folks videnskabsteaterforestilling. Videnskabsteater kompetencer, bekymringer og forventninger, har de fleste hørt om før, men her er det for To stamcelle-projekter Forskningsrådet for vil et mere nuanceret indblik i, hvordan disse en gangs skyld ikke skuespillere, der står på Kultur og Kommunikation har støttet endnu faktorer adskiller sig mellem forskellige grup- scenen, men derimod forskerne selv. en videnskabsteaterforestilling, og der er bevil- per i befolkningen, være et væsentligt bidrag Som titlen antyder, vil projektet formidle get kr. Det drejer sig om forestillin- til en differentieret forskningskommunikation. fordele, ulemper og risici ved nanoteknologi. gen Stamceller: Menneskelige reservedele?, Endelig fik adjunkt, ph.d. Kristian Hvidtfelt Bag projektet står centerleder og scenein- der vil sætte fokus på stamceller i et viden- Nielsen, AU, kr. til projektet Framing struktør Bent Nørgaard fra Center for Kunst og skabeligt perspektiv og samtidig bringe dilem- af nanoteknologi i danske aviser, , Videnskab ved SDU og en række forskere fra maer og etiske og moralske problemstillinger der bl.a. vil se på, om der er en forbindelse etiske, miljømedicinske og naturvidenskabe- til debat i et offentligt forum. Forestillingen mellem danske avisers dækning af nanotek- lige forskningsmiljøer i Danmark. Desuden vil tager sit udgangspunkt i en forelæsning over nologi og den danske befolknings generelt et kreativt team, der inkluderer både en visuel professor, dr.scient Jens Høiriis Nielsens aktu- positive indstilling til nanoteknologien. designer, en komponist og en filmproducer, elle forskningsprojekt Behandling af diabetes indgå i projektet. med stamceller, som udføres på Institut for Som der står i projektbeskrivelsen, så er Medicinsk biokemi og Genetik på KU. Viden- både kunstnere og forskere uvante med skabsteatret skal i et tæt samarbejde med for- metoden og genrens udfordringer, så hvorfor skeren skabe en fortælling i dramatisk form. dog risikere hele sin videnskabelige autoritet Forestillingen vil blive opført i alt ti gange på i et projekt, hvor man som forsker i den grad provinsteatre og i kulturhuse rundt omkring i må være på udebane: Danmark. Prøverne er allerede startet, og der Jeg mener ikke, at vi sætter noget som helst på spil, siger professor, dr.med. Philippe er premiere den 1. oktober. Forskningsrådet valgte desuden at støtte Grandjean fra SDU, der deltager i projektet. et andet stamcelleprojekt, nemlig Stamcel- Tværtimod er det vigtigere end nogensinde leforskning i det offentlige rum ved adjunkt, at kommunikere for at stimulere diskussionen ph.d. Maja Horst, CBS. Projektet skal resultere af den teknologiske fremtid. I den henseende i en flytbar installation, der kan placeres for- har skuespillere og forskere det tilfælles, at skellige steder i det offentlige rum med hen- 25

27 Principperne for international legitimitet og krigsræson er under omfattende forandring. I stigende grad bliver den nationalstatslige modernitets princip om suverænitet betragtet som gammeldags, farligt og endda barbarisk. I stedet er demokrati det nye princip for både legitimitet og krig. Af Mikkel Thorup I forbindelse med det nylige G8-topmøde i synet på suverænitet, der ikke længere ses generelt. Reference til stat eller nation bliver i Sankt Petersborg foreslog Tony Blair at udvide som garanten for orden, men som garantien stigende grad anset for barbarisk, som en ind- kredsen af lande med bl.a. Indien og Kina. I for uorden. ledning til etnisk forfølgelse og massemord. den anledning udtalte den engelske samtids- Det bagvedliggende argument er dybest set, historiker Timothy Garton Ash ifølge Informa- at alle nationalstater i dag er at betragte som et potentielt eller lurende Serbien. Det gælder tion den 15. juli 2006: I en ideel verden ville medlemmerne af G8 eller lad os kalde det Tyranniets frihedsbrev Det kan illustreres nationalisme, hvor vi kan referere til Polly GX være de demokratier, der har de største med nogle citater fra fremtrædende vest- Toynbee, der siger, at Det tredje riges eller økonomier. Det ville betyde, at vi smed Rus- lige fortolkere af international ret og politik. Storserbiens Kultur lurer lige under overfla- land ud og lukkede Indien ind i varmen. Jeg Andrew Linklater har sagt, at respekt for den på de fleste nationale følelser 6 eller til kan lide ideen: Størrelse betyder noget, men suverænitetsprincippet er at være medskyldig Martha Nussbaum, der siger, at patriotisme det gør frihed også. Størrelse og frihed. Vi i menneskerettighedskrænkelser. 1 Daniele er meget tæt på chauvinisme. 7 Tolerancen kunne også kalde det geopolitik og idealisme Archibugi taler om den nu barokke kategori: overfor nationalisme er blevet stedse mindre. eller måske forstå det som brydningen mel- suverænitet. 2 Men det gælder i særlig grad også over for lem to forskellige internationale legitimitets- om det forstivnede statscentristiske system, selve nationalstatsprincippet: idealmodellen regimer: det ene funderet på geopolitik og 3 for politisk modernitet. statsræson og det andet på idealet om frihed nationalstaten som en zombie-kategori. 4 og demokrati. og Ulrich Beck har længe argumenteret for Jürgen Habermas er blandt dem, der mest Hvad disse betragtninger udtrykker, er en fore- eksplicit har argumenteret for den politiske Det klassiske internationale legitimitets- stilling om, at national suverænitet i dag i helt og moralske degradering af nationalstaten, princip var statssuverænitet. Uanset den indre særlig grad er utilstrækkelig og upassende. 5 når han siger: Der er intet alternativ til denne organisering så havde man legitim status i Hovedprincippet for det internationale stats- udvikling [henimod det postnationale], andet det internationale system. Det betød, at der i system er i dag utilstrækkeligt, dvs. et politisk end den normativt uacceptable omkostning princippet herskede det, man kan kalde suve- argument om, at det passer dårligt til en ved etnisk udrensning. 8 Og i en kritik af ame- ræn lighed, hvor alle stater havde samme ret globaliseret verden, hvor staten enten er for rikansk unilateralisme beskriver han klassisk til selvstændighed og samme ret til at blive stor til at klare lokale problemer eller for lille til nationalstatslig politik som forældet: hørt i internationale forsamlinger. Hovedpro- at klare globale problemer, men det er også blemet med den klassiske folkeret er, at den upassende, dvs. et moralsk argument om for at realisere den amerikanske vision mødes ofte tjener som dække for menneskerettig- nationalstatsprincippets barbari. i tesen om, at det globale samfund er blevet hedskrænkelser, da den krænkende stat kan 26 Richard Falk og Andrew Strauss Andre har kaldt suverænitet for tyranniets Empiriske indvendinger imod muligheden alt for komplekst; verden er ikke længere påberåbe sig sin suverænitet og dermed ikke- frihedsbrev. Disse udsagn dækker dels over tilgængelig for centraliseret kontrol, for politik indblandingsprincippet, der er indskrevet i FN- en tragisk sandhed og dels over en nyoriente- bakket op af militærmagt Lige så snart det traktaten. Denne vurdering og forestillingen ring eller radikalisering af liberal international forsøger at vende tilbage til den oprindelige om at globalisering har gjort nationalstaten tænkning, der i stigende grad problematiserer hobbesianske form for hierarkisk sikkerheds- overflødig eller ubehjælpsom har ændret statssuverænitet for ikke at sige statslighed system mister politik dets primat til fordel for

28 Hellere demokratisk end suveræn Foto: Scanpix

29 Hellere demokratisk end suveræn horisontelle netværk af markeder og kommu- tiv magt. Snarere må en legitim stat i stigende nikation. 9 grad forstås gennem demokratiets og menneskerettighedernes sprog. Legitim autoritet er i moralske og retslige termer blevet forbundet med opretholdelsen af menneskerettigheder Suveræn ulighed Vi står nu i en situation, og demokratiske standarder. De sætter en hvor statssuverænitet tilsyneladende pro- begrænsning på graden af acceptabel diversi- blematiseres generelt og over for alle stater. tet blandt staters politiske forfatninger. 11 Men rent faktisk er det kun de svagere stater, adgangskravene for at blive betragtet som civiliseret hvis suverænitet afgørende problematiseres Demokrati og menneskerettigheder er ifølge og udhules. De postmoderne, postnationale Held det nye legitimitetsprincip, der sætter europæiske stater vinder reel handlekraft ved afgørende begrænsninger på graden af indre at dele suverænitet, hvorimod de moderne systemfrihed. Denne nye delegitimering af stater såsom Kina og Brasilien fastholder det, der tidligere var Europas eksportvare til deres suverænitet. Taberne er de nationer, der verden, tager to former afhængig af, om det desperat forsøger at vinde reel suverænitet. er Europas arvtager som global magt, USA, Det vi ser, er en institutionalisering af suve- er blevet hævet. Hvor det tidligere var statssuverænitet, så er det nu i stigende grad good governance, liberalt demokrati, menneskerettigheder, privatkapitalisme. det drejer sig om, eller det er rækken af ikke- ræn ulighed. Det klassiske statssystem opere- vestlige stater, der aldrig helt har fået hånd rede med en principiel suveræn lighed (der om deres statslighed. Det er groft sagt en selvfølgelig blev overtrådt), der sikrede sta- forskel mellem kritik og intervention. terne, selv de svage, en vis beskyttelse. I dag Det, man skal bemærke, er, at adgangs- udtrykker bevægelsen fra international politik kravene for at blive betragtet som civiliseret til globalistisk moralisme en genfordeling af er blevet hævet. Hvor det tidligere var stats- suverænitet, der systematisk favoriserer nogle suverænitet, så er det nu i stigende grad good stater (de, der intervenerer) og disfavoriserer governance, liberalt demokrati, menneskeret- andre (de, der interveneres over for). tigheder, privatkapitalisme. Så ikke nok med Påstanden er den, at Europa i dag ser sig at kravene har ændret sig; de er også blevet som spydspids for en ny statsform: kosmo- kraftigt forøget. Hvad det i realiteten gør, er politisk (David Held), verdensåben (Ulrich at reproducere den gamle skillelinje mellem Beck), postnational (Jürgen Habermas), der Vesten og resten, hvor særligt Europa er i på afgørende vis delegitimerer andre klassiske gang med at genbeskrive sig selv som post- statsmodeller. Hvor man tidligere skulle besid- national, postsuveræn og derfor i en særlig de den suveræne kontrol over sit territorium moralsk ophøjet position. Ulrich Beck beskri- for at gælde som legitim stat, så er det nu, ver den nye moralske position som den som William Rasch siger om de udskældte og post-nationale, plural-nationale, national-indif- angrebne stater, ironisk nok et af tegnene på ferente og national-tolerante stat. 12 deres fredsløse tilstand netop deres insisteren på autonomi, på suverænitet. 10 David Held siger: Suverænitet kan ikke længere forstås på baggrund af kategorier om ubegrænset effek- 28 Humanitær krig Skellet mellem god og ond defineres igen ved det politiske samfunds

30 MIKKEL THORUP er amanuensis ved Afdeling for Idéhistorie på Aarhus Universitet. I maj 2006 forsvarede han sin ph.d.-afhandling: In defense of enmity - critiques of liberal globalism. Han har bl.a. redigeret At tænke globalt (2004), David Held: Kosmopolitik (2006) samt Den skotske oplysning (2006) og arbejder med fjendskabets former samt antiterrorismens idéhistorie. relation til suverænitet, men hvor det tidligere der ikke tillader overtrædelser af hverken kodi- 7 Citeret fra s. 14 i Martha C. Nussbaum: Patriotism and var kvalifikationskriteriet for anerkendelse og ficeret eller moralsk lov, hvorimod den huma- Cosmopolitanism, s i Joshua Cohen (red.), For Love moralsk status, så er det nu viljen til at forlade nistisk-moralistiske diskurs tillader de stærke of Country. Debating the Limits of Patriotism, Boston: Beacon den nationale suverænitet, der er kvalifice- stater at overtræde begge former for lov, den Press, rende. Nationalstaten er for indeværende gen- kodificerede (som f.eks. Kosovo-krigens over- 8 Citeret fra s. 408 i Jürgen Habermas: The European stand for en ret massiv kritik. De lande, der trædelse af FN-pagten) og den moralske, da Nation-State: On the Past and Future of Sovereignty and Citi- enten er moderne nationalstater eller forsøger de har, hvad Danilo Zolo kalder en formodet zenship, Public Culture, vol. 10, 1998, nr. 2, s at blive det, bliver nu beskrevet som barbari- humanitær uskyld. Europa har på denne 9 Citeret fra s. 706 i Jürgen Habermas: Interpreting the Fall ske. Nationalstatslig suverænitet er nu et tegn måde fået en effektiv interventionsret for at of a Monument, German Law Journal, vol. 4, 2003, nr. 7, s. på barbarisme. Det ændrer også på krigens gøre kaos til orden ræson og legitimering. For Vesten bliver krig Den nye barbarisme, der inviterer til huma- 10 Citeret fra s. 141 i William Rasch: Human Rights as Geo- humanitære interventioner. Den humanitære nitære korstog, er, som allerede nævnt, givet politics. Carl Schmitt and the legal forms of American supre- krig bliver derfor demokratisk fred med andre ved et ønske om nationalstatslig suverænitet macy, Cultural Critique, vol. 54, 2003, s midler, og krigen legitimeres med moralske og baseret på påberåbelse af det klassiske 11 Citeret fra s. 137 i David Held: Global Covenant. The snarere end politiske hensyn. Tony Blair sagde princip om ikke-indblanding. Åben dit land for Social Democratic Alternative to the Washington Consensus, om interventionen i ex-jugoslavien: Dette er de globale strømme eller vi tvinger dig åben Cambridge: Polity, en retfærdig krig, der er baseret på værdier og med magt. Disse er alternativerne i den nye 12 Citeret fra s. 87 i Ulrich Beck: Redefining Power in the ikke på territoriel ambition, 13 mens NATO s såkaldte postnationale konstellation. Humani- Global Age: Eight Theses, Dissent, 2001, s generalsekretær sagde, at krigen i Kosovo tære krige føres for at ændre staternes interne 13 Citeret fra s. 42 i Pierre Sané: Bombing on behalf of ikke er om olie, penge eller nye handelsru- organisering, hvilket er et klart brud med klas- human rights?, New Perspectives Quarterly, 2000, s ter men om værdier, 14 og den daværende sisk krigsførelse. Man skal nu enten afstatslig- 14 Citeret fra s. 152 i Geoffrey Hawthorn: Liberalism since britiske udenrigsminister, Robin Cook, kaldte gøre sig eller blive afstatsliggjort for at være the Cold War: an enemy to itself?, pp in Michael endda NATO for en humanitær alliance.15 en legitim spiller på den globale scene. Cox, Ken Booth & Tim Dunne (eds.), The Interregnum. Det udtrykker, at Vestens krige i dag præsen- Controversies in world politics , Cambridge: Cam- teres som moralsk uangribelige. Krige bliver til 1 Andrew Linklater, The Good International Citizen and bridge University Press, politi-operationer i fredens og demokratiets the Crisis in Kosovo, 2000, wwwunu.edu/p&g/kosovo_full. 15 Citeret fra s. 167 i Costas Douzinas: Humanity, military tjeneste. Hvordan kan man argumentere imod htm#30. humanism and the new moral order, Economy and Society, en ikke-krig for demokrati? 2 Citeret fra s. 34 i Daniele Archibugi: Demos and Cosmo- vol. 32, 2003, nr. 2, s Det nye system giver de magtfulde en ny polis, New Left Review, nr. 13, 2002, s legitimitet til at kontrollere de svagere ved at 3 Citeret fra s. 220 i Richard Falk & Andrew Strauss, genbeskrive deres kontrol som humanisme Toward Global Parliament, Foreign Affairs, vol. 80, 2001, nr. og beskyttelse af menneskerettighederne. 1, s Den nye moralske diskurs afpolitiserer den 4 Ulrich Beck: Det kosmopolitiske perspektiv: en sociologi indbyggede ulighed i systemet, og skjuler for det andet moderne, s i Mikkel Thorup (red.), At det faktum, at ikke alle kan autorisere den tænke globalt, København: Hans Reitzels Forlag, moralske og humanitære diskurs. De svage 5 Citeret fra s. 261 i David Held, Models of Democracy, 2. stater er reduceret til at spille rollen som udg., Cambridge: Polity, enten bødler eller ofre, hvilke begge inviterer 6 Citeret fra s. 198 i Polly Toynbee: Who s Afraid of Global til intervention. Tilbage står de stærke stater, Culture?, s i Anthony Giddens & Will Hutton der afsiger og eksekverer dommen. De svage (red.), On the Edge. Living with Global Capitalism, London: stater underlægges et strengt kontrolregime, Vintage,

31 Diskriminationens mange varianter Diskrimination er langt fra noget enkelt begreb. Artiklens forfattere er redaktører af en ny antologi, der behandler mange typer af diskrimination og diskrimination mod forskellige grupper i befolkningen. Som de her redegør for, så kan diskrimination bunde i mange ting. Nogle mere acceptable end andre. Af Kasper Lippert-Rasmussen og Jesper Ryberg I 70 erne var de fleste danskere overbevist ning, kan diskrimination siges at være det at for yngre patienter, da vil det i praksis inde- om, at diskrimination, i det mindste i dens behandle nogen eller noget forskelligt. Denne bære forskelsbehandling til skade for ældre grovere former, primært var noget, som meget brede betydning af diskrimination er patienter. Men det er i det mindste omdisku- foregik i udlandet. I dag opfattes sagen gan- dog næppe den, som optræder i politiske dis- teret, om en sådan prioritering ikke er moralsk ske anderledes. Danskerne og den danske kussioner af diskrimination. Det skyldes bl.a., forsvarlig ud fra et lighedshensyn. En diskus- regering bebrejdes, fx af vores eget Institut for at det i denne betydning af ordet ville være sion af rimeligheden af aldersdiskrimination Menneskerettigheder, med korte mellemrum yderst beklageligt, hvis ingen diskriminerede, harmonerer ikke med, at diskrimination for- for adfærdsmønstre, holdninger eller love, som fx hvis dommere ikke behandlede skyl- lods er defineret som moralsk uforsvarlig. Dels som anses for at være diskriminerende. Bl.a. dige og uskyldige forskelligt, hvis vi behand- er der megen moralsk uforsvarlig forskelsbe- derfor har diskriminationsproblematikken en lede familie, venner og fremmede på samme handling, som vi ikke umiddelbart ville kalde central placering i den danske politiske debat. måde, eller hvis universiteterne optog ansø- diskrimination. Hvis en offentlig ansat sørger Spørgsmålet er imidlertid, om vi til trods for gere uden skelen til deres kvalifikationer. for at få ansat egne familiemedlemmer frem I en mere snæver betydning af diskrimina- for andre og bedre kvalificerede ansøgere, så har en klar forståelse af, hvad diskrimination tion kan diskrimination siges at være moralsk udgør det moralsk uforsvarlig forskelsbehand- egentligt er, og hvorfor det er forkert at diskri- uforsvarlig forskelsbehandling. Denne betyd- ling, men vi ville kalde det nepotisme og ikke minere mod andre mennesker. ning ligger nok tættere på den, som oftest diskrimination mod ikke-familiemedlemmer. den store opmærksomhed på diskrimination optræder i politiske debatter. Men også denne måde at indfange diskriminationsbegrebet på er problematisk. Dels er der nogle former for 30 Beklageligt, hvis ingen diskriminerede diskrimination, der undertiden forsvares som Mange varianter Ikke bare er diskrimination I en meget bred forstand af diskrimination, værende moralsk acceptable. Hvis sygehus- et begreb, hvis vanlige brug vanskeligt lader der ligger op ad ordets etymologiske betyd- væsenet prioriterer knappe resurser til fordel sig indfange i en kort og klar definition. Det er

32 Illustration: Peter Hermann 31

33 Spørgsmålet er imidlertid, om vi til trods for den store opmærksomhed på diskrimination har en klar forståelse af, hvad diskrimination egentligt er, og hvorfor det er forkert at diskriminere mod andre mennesker. også et fænomen, der findes i mange varian- ledere, så diskriminerer man kognitivt mod rer mod homoseksuelle. Det er også muligt ter. En klassisk variant er forskelsbehandling, kvinder. Og dette kan man i princippet gøre, for medlemmer af en gruppe at diskriminere der bunder i raceteorier, som rangordner selv hvis man ikke tilslutter sig den værdidom, mod personer fra selv samme gruppe qua mennesker efter moralsk status. En sådan at kvinder ikke bør være ledere, og selv hvis disses tilhørsforhold til denne gruppe. Kvin- type af diskrimination hviler på en hierarki- man ikke har et ønske om ikke at have en delige arbejdsgivere, der er meget tilbagehol- serende værdidom, der hævder, at nogle kvindelig leder. Denne form for diskrimination dende med at ansætte kvinder i den fødedyg- mennesker har en højere moralsk status end er meget relevant i forhold til det, som kaldes tige alder, bidrager således til diskrimination andre. Langt fra alle former for diskrimination statistisk diskrimination, der i sin rene form mod kvinder. antager dog sådanne drakoniske former. I det ikke bunder i værdidomme eller skævvredne mindste nogle former for kønsdiskrimination præferencer, men derimod i hvad, der anses bunder i en værdidom at der til hvert køn for at være fakta om den sociale virkelighed. hører en bestemt mængde af roller og egen- Hvorfor moralsk forkert? At diskrimination skaber, som medlemmer af dette køn bør kan antage alle disse mange forskellige former henholdsvis udfylde og have som dog ikke Skurke behøves ikke Når vi taler om dis- mere principielt plan kan sige om, hvorfor roller og egenskaber er forskellige, men lige krimination, så gør vi det ofte ud fra en anta- diskrimination er moralsk forkert. Fx kan vi ikke værdifulde. gelse om, at der er nogle bestemte grupper, forklare, hvad der overordnet set er moralsk som diskriminerer, og nogle andre grupper, forkert ved diskrimination ved at henvise til en krimination, der bunder i værdidomme, der er ofre for diskrimination. Dette leder let såkaldt meritokratisk norm om, at diskrimina- hierarkiserende eller ej. Når der fx i danske til, at man betragter diskrimination alene gen- tion er forkert, fordi det forhindrer den mest gymnasiekantiner kan være en tendens til, nem en skurke-offer optik. En sådan optik er kvalificerede i at blive ansat. Selvom nogle at hvide danskere, sætter sig sammen med naturligvis ikke grebet ud af den blå luft, idet former for diskrimination bestemt gør det, så andre hvide danskere, og 2G ere sætter sig det jo er klart, at visse grupper i langt højere ligger mange former for diskrimination uden sammen med andre 2G ere, så ligger der ikke grad end andre lider under diskrimination. for arbejdsmarkedet, og her lader det sig nødvendigvis nogen værdidom bag: Det er Ikke desto mindre er skurke-offer optikken på vanskeligt gøre at tale om ansættelse eller ikke sådan, at eleverne synes, at dem fra den forskellige måder en forsimpling. For det før- den mest kvalificerede, selv ikke i en overført anden gruppe er mindre værdige eller ringere ste kan den let forlede til at tro, at diskrimina- betydning. Om end visse oplagte former for end andre, det er blot sådan, at man har en tion er noget, der intenderes af den diskrimi- diskrimination forstærker mulighedsuligheden præference for at være sammen med andre, nerende part, eller som den diskriminerende i samfundet, så er det heller ikke alle former som opleves som værende mere lig en selv. part i det mindste må være bevidst om. Dette for diskrimination, der kan kritiseres moralsk Det er endog sådan, at der findes diskrimi- behøver dog langt fra at være tilfældet. En del på et sådant grundlag. Et velstillet etnisk nation, der hverken er funderet i værdier eller kønsdiskrimination har antagelig sit udspring i mindretal, fx kinesere i Malaysia, kan meget præferencer. Hvad man kunne kalde kognitiv vaner og visse strukturelle mekanismer, sna- vel udsættes for diskrimination, selvom de diskrimination foreligger, når ens faktuelle rere end i et ønske om at behandle kvinder stadig har bedre muligheder end medlemmer meninger om bestemte grupper ikke i samme ringere end mænd. af andre etniske grupper. En forklaring af det Det er heller ikke alle former for dis- 32 (og flere til) har betydning for, hvad vi på et er (eksplicit) hierarkiserende de to sæt af grad er sensitiv over for tilgængelig evidens. For det andet er der personer, der både er moralsk problematiske ved diskrimination kan Hvis det evidensmæssige grundlag, fx i form medlemmer af grupper, der begunstiges gen- heller ikke forklares over én kam ved at hen- af undersøgelser eller personlige erfaringer, nem diskrimination, og grupper, som skades vise til en Kantiansk norm om respekt for per- der leder en til at mene, at mange mandlige gennem diskrimination. Nogle heteroseksuelle soner. Kognitiv diskrimination kan måske ofte ledere er dygtige ledere, ikke ville kunne lede kvinder udsættes for kønsdiskrimination, bunde i en sådan manglende respekt, men en til at mene det samme om kvindelige mens de selv på forskellige måder diskrimine- der ligger bestemt ingen nødvendighed heri.

34 KASPER LIPPERT-RASMUSSEN dr. phil., D.Phil. fra University of Oxford, lektor i filosofi ved KU. Af publikationer kan nævnes Det Retfærdige Samfund: Om lighed som ideal i etik og politik (m. N. Holtug og K. Kappel), Viljens frihed og moralsk ansvar og Det Menneskelige Eksperiment (red. med Gert Balling) samt talrige artikler i internationale fagtidsskrifter, herunder bl.a. om diskrimination, fx i Journal of Applied Philosophy, San Diego Law Review (forthcoming) og Ethical Theory and Moral Practice. Det samme gælder diskrimination, der alene JESPER RYBERG dr.phil. & ph.d., professor i praktisk filosofi ved RUC. hviler på en præference for personer, der Har blandt andet publiceret bøgerne The Ethics of Proportionate Punish- opleves som værende på forskellige måder ment (2004) og The Repugnant Conclusion. Essays on Population Ethics mere lig en selv, og som ligefrem optræder (2004). Seneste bøger på dansk er Retsfølelsen. En bog om straf og etik sammen med en værdidom om, at alle per- (2006) og Alf Ross. Kritiske gensyn (red. med J. v. H. Holtermann, 2006). soner har samme moralske status. Er leder af Forskningsgruppen for Straf og Etik. En sidste forklaring af, hvorfor diskrimination er moralsk forkert, henviser til den skade, som (primært) ofrene for diskrimination påføres. En sådan forklaring er på mange måder tilfredsstillende. Det er ganske klart, at de mest angribelige former for diskrimination, fx racediskrimination i det tidligere Sydafrika, regulering af boligmarkedet. Undersøgelser diskriminationsspørgsmålet er vi af den over- netop er kendetegnet ved, at ofrene for diskri- af diskrimination i sproget, fx i form af såkaldt bevisning, at det er af vigtighed at klargøre, mination lider stor overlast herved. En sådan hadsk tale, eller af diskrimination i forbindelse hvorfor diskrimination er forkert, både for forklaring er ikke desto mindre ikke uden pro- med bestemte typer af reklamer, vil ofte lede derved at kunne modvirke, at diskriminations- blemer. Dels er der former for diskrimination, til overvejelser om ytringsfrihedens grænser. begrebet misbruges, for at have de stærkest som ikke skader nogen, men som ikke desto Mens diskrimination i retssystemet åbner for mulige argumenter på hånden over for dem, mindre kan synes moralsk forkert fx race- endnu andre former for retfærdighedsbetragt- der vedkender sig diskriminerende synspunk- diskrimination mod resursestærke mindretal, ninger. Dette peger sammen med proble- ter, og ikke mindst for at kunne bidrage til at der ikke anfægtes af racistiske mishagsytringer met der ligger i at give en enkelt dækkende finde de bedste løsninger på de problemer, etc. dels er det en logisk mulighed, om definition af begrebet på, at man måske der opstår, når diskriminationen viser sit djæ- end næppe en empirisk realiseret mulighed, er bedre tjent med at anskue de mange for- velske fjæs. at diskrimination ligefrem gavner de fleste. skellige typer af diskrimination som separate Udfordringen til skadestilgangen er i så fald at problemer, der fordrer selvstændige under- Kasper Lippert-Rasmussen og Jesper Ryberg forklare, hvorfor det ikke er problematisk, at søgelser, snarere end ved blot at behandle har redigeret antologien Født og forbliver teorien indebærer, at fravær af diskrimination diskrimination som én enkelt overordnet lige og frie. En bog om diskrimination og etik, i sådanne tænkelige, men næppe faktisk problemstilling. der udkommer dette efterår med støtte fra forekommende, tilfælde måske ligefrem er moralsk forkert! Undertiden møder man det synspunkt, at Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. man ved at prøve at identificere det moralsk forkerte i diskrimination har bevæget sig ud på en grund, der var bedst tjent med ikke at blive betrådt. Tanken er, at man ved over- Ikke kun én problemstilling Hertil kom- hovedet at spørge til, hvorfor diskrimination mer, at en nærmere analyse af diskrimination er forkert, i stedet for blot at betragte dette som etisk problem, giver anledning til vidt som et indiskutabelt faktum, allerede har forskellige spørgsmål alt efter hvilket område, givet de parter, der diskriminerer, en gratis der diskrimineres inden for. Således vil en håndsrækning. Det er dog ikke et synspunkt, undersøgelse af diskrimination på boligom- som vi deler. Naturligvis er det vigtigt at være rådet let lede til politisk-økonomiske overve- sig konsekvenserne af ens overvejelser og jelser over, hvad der er en rimelig model for undersøgelser bevidst. Men i forbindelse med 33

35 Polfoto Religion til hverdag: Live rollespil som overgangsritual Live rollespil er ikke religion, men rollespillet bruges ofte, hvor man ellers ville bruge religionens univers, fx til mytologisering og ritualisering. Af Dorthe Refslund Christensen 34

36 Live rollespillet som rum for transformationer Rollespillerne Uth & Lehrskov beskri- kommer til at markere fx overgangen fra beth Mikaelsson opfordrer i bogen Kulturens refortrylling (1998) religionsforskere til at ver i artiklen Adam fortællingen om en betydning i personens forståelse af sig selv. beskæftige sig med, hvordan moderne men- rollespiller (Sandvik & Waade 2006: ) Rollen/figuren i et rollespil kan nemlig udsæt- neskers identitetsarbejde fortættes i det, forfat- den typiske rollespiller og inddrager blandt tes for overgangsrituelle omstændigheder terne betegner som en ny religiøsitet, som ikke andet den oplevelse, spilleren har i et rollespil, (et overgangsritual er et ritual, som marke- er forankret i afgrænsede specifikke religioner der giver ham fornemmelsen af at være ble- rer en overgang til en ny status og/eller ny (fx kristendom eller buddhisme), men til stede vet voksen: selvforståelse), scener, situationer, scenarier De to religionsforskere Ingvild S. Gilhus & Lis- barn til voksen og får dermed en privilegeret i kulturen som det, forfatterne kalder religion i en rollespilssituation et års tid efter, smurt tyndt udover. En form for religion, der hvor [han tog] hånd om en flok venner og nemlever, men hvis konsekvenser rækker ud kan ses både som en trivialisering af religioners ofrede sit eget, fiktive, liv for at de skulle nå over fiktionens rammer, hvorved ritualet får traditionelle elementer og samtidig som en i sikkerhed. Det var den beslutning, på det gennemslagskraft, betydning og konsekvens i helliggørelse af nye områder. Religionsbegrebet tidspunkt, med gaffavåben og udklædning der rollespillerens private liv. i denne sammenhæng er således et langt bre- gjorde ham voksen fordi han så igennem dere fænomen, end de institutionaliserede reli- det umiddelbart komiske element i 4 drenge gioner og religiøse organisationer og traditioner der løber gennem en skov og leger og ind til lader os ane (og langt bredere end religions- en bagvedliggende fortælling, der handlede Identitet, kultur og selvfortælling Kul- videnskaben traditionelt anskuer det). Religion om mænd, liv, død, ansvar og nødvendighed turteoretikeren John Storey foreslår, at vi ser kan bl.a. ses som en række narrative, æstetiske, (Uth & Lehrskov: 285). identitet som noget processuelt og fragmen- praktiske og retoriske strukturer og funktioner, i rollespil-fiktionens rum, som figuren gen- teret, frem for at vi ser det som en persons der er en integreret del af populærkulturen. Vi har altså her at gøre med en situation, hvor essentielle kvalitet og natur. Personens Disse bruges af især yngre mennesker på en oplevelse i en subkultur, der af omgivel- identitet(er) produceres fortløbende kulturelt mere eller mindre fragmenteret og eklektisk serne oftest vil være betragtet som leg eller frem for at være noget, han eller hun udlever vis som en kulturel resurse i produktionen af pjat eller underholdende tidsfordriv, får en på baggrund af noget naturligt. Dette betyder, identitet, i selvfortællings- og selviscenesættel- afgørende indflydelse. Dette er interessant, at identitetsproduktion handler om, hvad og sesstrategier. Eksempler på sådanne kulturelle ikke blot i forhold til rollespillerens betydnings- hvem vi gerne vil være, frem for, hvad og felter er film, tv-serier, realityshows, performan- sættelse af sine aktiviteter i rollespillet, men hvem vi er. I den forstand er identitetsdan- ceteater, idoldyrkelse, idolers leg med roller på et mere generelt niveau. Det er nemlig nelse progressiv og fremadrettet. Storey siger, og religiøse klicheer, fantasylitteratur, mode, ikke blot unge mennesker i rollespil-miljøet, at vi producerer vores rødder (roots) for at reklame og slanke- og selvhjælpsindustrien etc. men i nok så mange andre kulturelle fora, kunne producere vores livs ruter eller strate- Det er kulturelle fænomener, som på den ene som bruger disse som rum, der kan give dem gier (routes). side kommunikerer religiøst-kulturelle ideer til væsentlige nye elementer i selvforståelsen Hvad betyder alt dette i forhold til rollespil- især yngre mennesker, og som på den anden blandt andet gennem mytologisering og lerens selvfortælling? Det betyder, at rollespil- side gør disse mennesker til (med)producenter ritualisering. Rollespillet kan udgøre et rum universerne, som han eller hun agerer i, er af en distinkt form for kulturelt-religiøse selv- for udforskning af identitet og interaktion kulturelle rum, som bidrager væsentligt til, fortællinger. Eller som simpelthen afspejler med andre mennesker, OG begivenheder hvordan han eller hun forstår sig selv, og hvor- strukturer og funktioner, der lader sig udsætte og situationer, der indgår i rollespillets fiktion, dan han eller hun udvikler sin(e) identitet(er). for kulturanalyse med religionsvidenskabelige kan blive et frisættende og transformerende Man kan derfor som udenforstående mene, fortegn. I det følgende vil jeg præsentere feltet rum, hvor selvudvikling og modning kan finde at rollespil blot er en underholdende adspre- live rollespil som et eksempel på religion sted. Det fiktive univers bliver således i nogle delse for de medvirkende, men må tage til smurt tyndt udover. situationer rituelle rum, som for den agerende efterretning, at mange rollespillere bruger 35

37 Ud over at være en dramatisk leg, blev den også noget mere, nemlig den eneste situation i livet, som personen har valgt at betydningssætte på denne måde: Dengang, da jeg blev voksen. deres erfaringer i rollespillet og den psykologi- mytologisering, for at understrege det proces- Ritualisering Et ritual er et kompleks af ske og sociale indsigt og erfaring, som opnås suelle. At mytologisere noget er at give det en handlinger, sat i værk af, eller på vegne af, i rollespillet, til at skabe deres identiteter og privilegeret betydning, at fortælle om det på et individ eller et samfund. Disse handlinger selvfortællinger med uden for rollespil- en måde, så vi aldrig mere behøver at drage tjener til at organisere rum og tid, definere let. At redde sine kammerater og sætte livet det i tvivl. At potensere betydningen af det, forholdet mellem mennesker (og guder), og på spil i den fiktive sammenhæng bliver en der fortælles om. sætte de forskellige kategorier af mennesker eksistentiel erfaring, som af rollespilleren kan 36 Rollespilleren mytologiserer dele af sin og de bånd, som binder dem sammen, på betydningssættes som en liminal erfaring, der rollespilspraksis, når han vælger at betyd- deres rette pladser (Zaidman & Pantel 1992: i hans eller hendes selvfortælling på over- nings-sætte situationen, hvor han redder sine 27). Ritualer defineres ofte i forhold til reli- gangsrituel vis skelsætter livet mellem barn frænder, som det øjeblik da han blev voksen. gion, fx i specifik relation til guder, ånder eller og voksen. Legens præmisser forbliver legens, Hvorfor er det en mytologisering og ikke blot andre super-naturlige væsner og/eller kræfter. mens legens erfaringsunivers kan forskydes til en ordinær fortælling, et almindeligt hukom- Jeg finder det nyttigt ikke blot i forhold til en gyldighed i rollespillerens personlige liv. melsesbrudstykke? Den pågældende situation: rollespil, men i forhold til mange (populær) Rollespilleren og nogle venner leger i en skov kulturelle identitetsskabende sfærer at tale i udklædning og med legetøjsvåben. Legens om ritualer eller ritualiseringer, løsrevet fra reli- fiktion skaber en farefuld situation, og vores gionens verden simpelthen som en form for Mytologisering Et begreb som mytologi- hovedperson redder sine kammerater fra praksis, der definerer forholdet mellem men- sering er nyttigt at inddrage her, fordi det kan døden. En leg som så mange lege, kan man nesker og organiserer og kategoriserer men- give os en yderligere forståelse af, hvad det sige. En rollespilssituation af mange, hvor neskelige relationer, begivenheder, tid og rum er, rollespillet som fortælling betyder. En myte små og store fiktionelle og mere eller mindre ved at skabe en kvalitativ forskel mellem dem. betyder for de fleste mennesker en historie, dramatiske begivenheder iscenesættes og som ikke er i overensstemmelse med virkelig- gennemspilles. Ja og nej. For i modsætning en handling, som af den eller de involve- heden. Inden for den klassiske religionshisto- til de hundreder af scener, som rollespilleren rede anses som værende en særligt slags rie er myten som begreb ofte defineret ved må have gennemspillet som rollespiller, er det handling med et særlig potentiale nemlig et særligt indhold, som en historie befolket denne begivenhed, dette øjeblik, som han det at kunne skabe afgrænsninger, kunne dif- af guder, ånder, forfædre og andre åndelige beslutter at gøre til en overgangsrituel scene ferentiere mellem før og nu, mellem mig og kræfter; en historie, som er placeret inden for og dermed privilegere og potensere betyd- andre, mellem mig, som den jeg var, og mig, en religiøs kontekst, og som er hellig for de ningen af. Her vokser legen og får eksistentiel som den jeg nu er. Ritualet ligger dermed mennesker, der fortæller og bruger myten. og identitetsmæssig gyldighed. Det var denne uden for dagligdagen og hverdagen. Det er Religionsvidensforskeren Russell McCutcheon begivenhed, der gjorde ham voksen. Dette ekstra-. At bruge termen ritualisering betoner har foreslået en re-konceptualisering af myten ligger jo ikke i begivenheden selv, men netop det processuelle, og ofte er den ritualiserede som et redskab ved hjælp af hvilket, man i mytologiseringen af den. Ud over at være praksis noget, som en enkeltperson har valgt kan fremsætte en hvilken som helst dags- en dramatisk leg, blev den også noget mere, at udføre på egen hånd eller betydningssætte orden som autoritativ og enestående, som nemlig den eneste situation i livet, som per- uden for den etablerede religions og kulturs noget man ikke kan forestille sig anderledes. sonen har valgt at betydningssætte på denne rammer. I en individuel refleksion over, hvad I denne optik er myten ikke defineret ved måde: Dengang, da jeg blev voksen. Begiven- handlingen eller situationen kan betyde for sit indhold, men primært ved at være en heden er derfor mytologiseret og bragt op på hans eller hendes personlige udvikling og social strategi, et fortælleredskab, en social et andet forståelses- og identifikationsniveau. identitet. argumentation, som mennesker bruger til at Det at blive voksen, som identitetsmæssigt og At være rituelt aktiv er derfor ikke i gam- legitimere sig selv og deres sociale og kultu- socialt er en proces, er dermed også udsat for meldags religionsvidenskabelig forstand at relle virkelighed. Derfor taler McCutcheon om en ritualisering. træde ind i et helligt rum, men at opsøge og Et ritual i denne sammenhæng er dermed

38 DORTHE REFSLUND CHRISTENSEN er cand.mag., ph.d. og forskningslektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Hun arbejder for øjeblikket på projektet Religion i populær- og hverdagskultur. En studie af religion i forandring, der er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Artiklen er en forkortet udgave af artiklen En dag bliver man voksen men aldrig pludselig i antologien Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng, redigeret af Kjetil Sandvik & Anne Marit Waade (Aarhus Universitetsforlag 2006), der også er støttet af FKK. producere anderledes, fra hverdagen afgræn- gisk prægede teknikker, hvorved hybridformer og gav ham den voksne mands ansvar og sede rum (plads, afgrænsninger, heller), opstår (Gilhus & Mikaelsson 1998:155), som bevidsthed. So be it. hvorigennem livet kan udvikle sig, bringes vi fx ser i mange af tidens terapiformer. Når videre. rollespilleren bruger rollespillet i selvudvik- Litteratur lingsøjemed, sker det blandt andet igennem Forbes, Bruce David, Introduction: Finding dette. Det er et forum, som ligger uden for mytologiseringen: Historien om, at den fiktive Religion in Unexpected Places, i Forbes, dagligdagens erfaringsrum, fordi man som rol- karakter ofrer sig for sine frænder, gives en Bruce David & Jeffrey H. Mahan, Religion and lespiller er i dette rum via en fiktionskontrakt, betydning, som ovenfor fremsat, som hiver Popular Culture in America, Berkeley Uni- dvs. en række aftaler mellem deltagerne om begivenheden ud af fiktionens rammer og versity Press: Berkeley, Los Angeles, London, de præmisser, som er gældende. Persongal- geninstallerer personen bag karakteren i 2000, s lerier, grundegenskaber, narrativer, lokaliteter, virkeligheden, men denne gang som mand. Gilhus, Ingvild S. & Lisbeth Mikaelsson, Kul- etc. Aftaler, som har gyldighed i rollespillets Rollespilleren vælger at bruge rollespillet som turens refortrylling. Nyreligiøsitet i moderne afgrænsede rum, men ikke udenfor. I rolle- et rum, hvor personlig udvikling kan finde samfunn, Universitetsforlaget: Oslo spillet kan byens mindste, tyndeste, blegeste sted. Dette betyder ikke, at alt, hvad der sker Heelas, Paul, The New Age Movement. The dreng være den tapreste ridder. Kvinden kan i rollespillet, bruges på denne måde, men at Celebration of the Self and the Sacralization være mandlig aktør. Ung kan være gammel rollespillet, fordi det umiddelbart tillægges of Modernity, Blackwell Publishers: Oxford og så videre. De erfaringer, som deltagerne i værdi af den spillende, også kan tjene som en et rollespil gør sig i legens fiktive verden, er på primær kulturel resurse, når livets overgange McCutcheon, Russell T., Myth, i Braun & den ene side afgrænset af fiktionsrammerne, skal ritualiseres. McCutcheon, Guide to the Study of Religion, Rollespillet er et glimrende eksempel på og deltagerne kan have tillid til, at legens erfa- Rollespilssituationen, hvor spilleren redder Cassell: London & New York 2000, s ringer ikke bringes uden for rummet. På den sine venner i skoven, er ikke et formelt ritual 208. anden side kan de psykologiske og essentielt i den forstand, at dets betydning er kulturelt Skårderud, Finn, Uro. En rejse i det moderne menneskelige erfaringer, som rollespilleren og religiøst indlejret og traditionaliseret. Det selv, Samlerens Bogklub: København har i rollespillet, tages med ud som mod- er ikke et vedtaget ritual. Ikke desto mindre Storey, John, Inventing Popular Culture. From nende erkendelser, hvorved han eller hun re-præsenterer hovedpersonen rollespils- Folklore to Globalization, Blackwell Publishing: også uden for fiktionen kan opnå en række situationen som et overgangsritual. Forskellen Malden, Oxford & Melbourne 2003a. brugbare menneskelige indsigter om andre mellem en ritualiseret handling og en ikke- Turner, Victor, From Ritual to Theatre. The og sig selv. ritualiseret ligger i denne optik hovedsageligt Human Seriousness of Play, Performing Arts ikke på, hvad man gør og hvor og hvornår, Journal Publications: New York men derimod på, hvordan handlingen kontek- Van Gennep, Arnold, Rites de passage: stualiseres og betydningssættes. At løbe rundt Overgangsriter, Pax Forlag: Oslo Et rum for selvudvikling Rollespil er ikke i en skov for morskabens skyld og at løbe Zaidman, Louise Bruit & Pauline Schmitt religion, men dette udelukker ikke, at rol- rundt i en skov på en rituel måde kan vi Pantel, Religion in the Ancient Greek City, lespillet kan bruges på en måde, hvor man ikke som udenforstående se forskel på. Fordi Cambridge University Press: Cambridge1992. ellers ville bruge religionens univers, fx til der ikke ER forskel på de konkrete handlinger. mytologisering og ritualisering. Religions- Forskellen ligger udelukkende i den hensigt, sociologen Paul Heelas taler om selvreligion i hvilken handlingen er foretaget, eller den som den vestlige kulturs generelle behov for betydningssætning, som efterrationaliserende selvudvikling. Dette indebærer blandt andet, mytologiserer handlingen som noget særligt. at selvudviklingsmetoder, som har tilhørt reli- Hovedpersonen har besluttet, at dette var den gionernes felt, nu glider over i mere psykolo- begivenhed, der indviede ham i voksenlivet 37

39 NYE B E VI LLI N G E R fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Oversigt over bevillinger fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation i perioden maj - august Oversigten omfatter formidling, netværksbevillinger, forskningsrådsprofessorater, støtte til bogudgivelser, støtte til oversættelser og sproglig revision samt tidsskrifter. FORSKNINGSPROJEKTER KONFERENCE Titel: Thinking Biblically? Memory and Counter-Memory in Nietzsche s Critique of Christian Culture. Bevillingshaver: Ph.d., cand.theol. Lars Kjær Bruun, KU. Beløb: kr. Formål: Friedrich Nietzsche er berømt og berygtet for at have proklameret Guds død. Dette udsagn er blevet opfattet som opgøret med troen og det moderne menneskes afhængighed af en guddommelig magt. Hvis man ser på Nietzsches fortolkning af de bibelske tekster, tegner der sig imidlertid et mere komplekst billede, som dette projekt vil undersøge. Titel: 14th International Conference on Conceptual Structures: Inspiration and Application. Bevillingshaver: Prof., dr.scient. et lic.phil. Peter Øhrstrøm, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Beløb: kr. Titel: The Continuity of the Changes traditional Chinese Philosophy in PostDeng China. Bevillingshaver: Lektor, ph.d. Bent Nielsen, KU. Beløb: kr. Formål: Forvandlingernes bog er med sin mere end år lange historie indbegrebet af kinesisk kulturarv. Værkets betydning for Kinas intellektuelle historie kan sidestilles med Biblens og Koranens i andre kulturer. Et stort antal nye studier af Forvandlingernes bog har til hensigt at etablere en moderne kinesisk filosofi baseret på såkaldte traditionelle værdier og samtidig formidle en forståelse mellem østlig og vestlig tankegang. Dette projekt vil fokusere på Kinas nye intellektuelle elites forhold til tradition og modernitet i det 21. århundrede. Titel: Når det guddommelige finder sted: En antropologisk undersøgelse af esoteriske erfaringer, hverdagsmoral og politik i Usbekistan. Bevillingshaver: Amanuensis, ph.d. Maria Elisabeth Louw, AU. Beløb: kr. Formål: Esoteriske erfaringer har i Usbekistan stor betydning i hverdagens politik og forhandling af moral. I dette projekt undersøges, hvor komplekst det religiøse og det politiske er forbundet i hverdagslivet i Usbekistan med henblik på en mere nuanceret forståelse af islams betydning i regionen og af religionens betydning i moderne samfund generelt. Titel: Global forces, local voices. A comparative study. Bevillingshaver: Ekstern lektor, ph.d. Martin Lindhardt, KU. Beløb: kr. Formål: Den karismatiske kristendom pinsebevægelsen og lignende vækkelsesbevægelser er hastigt voksende i verden generelt og i særdeleshed i Latinamerika og Afrika. Dette projekt studerer den religiøse bevægelses lokale tilegnelse i hhv. Chile og Tanzania. Med fokus på forskelle og ligheder i rituel praksis, omvendelsesberetninger, forståelser af Satans indgriben i den menneskelige hverdag samt holdninger til forbrug, økonomisk succes og politik belyses, hvordan karismatisk kristendom på den ene side tilpasses lokale kontekster, og samtidig tilbyder aktører en åbning mod nye globalt cirkulerende kulturelle repertoirer og kollektive identiteter. 38 START Titel: Kvalitativ Yngre Forskning seminarer, konferencer og virtuelle kurser (SKYF). Bevillingshaver: Lektor, mag.art. Finn Sivert Nielsen, Institut for Antropologi, KU. Beløb: kr. PUBLIKATIONER Titel: Cybersemiotics: Why information is not enough (disputats). Bevillingshaver: Lektorvikar, ph.d., cand.scient. Søren Brier, CBS. Beløb: kr. Titel: Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet. Studie i netværket omkring en regional kultur- og driftsform omkring (disputats). Bevillingshaver: Museumsinspektør, cand.mag. Esben Graugaard, Holstebro Museum. Beløb: kr. Titel: Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur (disputats). Bevillingshaver: Forskningsrådsprofessor, dr.phil. Beth Juncker, Danmarks Biblioteksskole. Beløb: kr. Titel: Historien som værk Værkets historie (disputats). Bevillingshaver: Lektor, dr.phil. Dorthe Jørgensen, Institut for Filosofi og Idéhistorie, AU. Beløb: kr.

40 OVERSÆTTELSE OG SPROGLIG REVISION Titel: Danske korstog. Krig og mission i Østersøen. Bevillingshaver: Forskningslektor, dr.phil. John Howard Lind, Center for Middelalderstudier. Beløb: kr. Titel: Urbanising Greenland. Debates and policies Bevillingshaver: Cand.mag., ph.d. Søren Forchhammer. Beløb: kr. Titel: Du clair-distinct au clair confus. Bevillingshaver: Ekstern lektor, ph.d. Carsten Meiner, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Beløb: kr. Titel: Impulsore Chresto. Opposition to Christianity in the Roman Empire c AD. Bevillingshaver: Cand.mag., ph.d. Jakob Carl Frederik Engberg. Beløb: kr. TIDSSKRIFTER Titel: Northern Lights. Bevillingshaver: Professor, ph.d. Ib Bondebjerg, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU. Beløb: kr. FORSKNINGSFORMIDLING Titel: Videnskabsteaterforestilling om stamcelleforskning: Stamceller: Menneskelige reservedele. Bevillingshaver: Professor, dr.scient. Jens Høiriis Nielsen, KU. Beløb: kr. Titel: Stamcelleforskning i det offentlige rum. Bevillingshaver: Adjunkt, ph.d. Maja Horst, CBS. Beløb: kr. Titel: Forskningens offentligheder. Bevillingshaver: Centerleder, dr.scient.pol. Karen Siune, Dansk center for Forskningsanalyse, AU. Beløb: kr. Titel: Nanoviden/nanorisici. Bevillingshaver: Centerleder, sceneinstruktør Bent Nørgaard, Center for Kunst og Videnskab, SDU. Beløb: kr. Titel: Framing af nanoteknologi i danske aviser, Bevillingshaver: Adjunkt, ph.d. Kristian Hvidtfelt Nielsen, AU. Beløb: kr. 39

41 P U B LI K AT I O N S OVE R S I G T FKK-støttede publikationer, der er udkommet maj - august 2006 KIRSTEN RØNNE, METTE RING- JANE MINK ROSSEN CARSTEN DUE-NIELSEN KJETIL SANDVIK JOACHIM LUND (ED.) STED & BO WAGNER SØRENSEN & URI SHARVIT & JAN PEDERSEN (RED.) & ANNE MARIT WAADE (RED.) WORKING FOR SLÆGTSKAB A FUSION OF TRADITIONS HISTORISK TIDSSKRIFT ROLLESPIL THE NEW ORDER Tidsskriftet Antropologi nr. 50, 2004/2006, 210 sider. Liturgical Music in the Copenhagen Synagogue. University Press of Southern Denmark 2006, 156 sider + cd. Bind 105. Hæfte 2 Den danske historiske forening, 2005, 634 sider. i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag 2006, 374 sider. European Business under German Domination University Press of Southern Denmark & Copenhagen Business School Press 2006, 192 sider. BODIL K. HANSEN FAMILIE- OG ARBEJDSLIV THOMAS WEGENER FRIIS PÅ LANDET CA POUL OTTO NIELSEN M.FL. (RED.) MARIE STOKLUND, Landbohistorisk Selskab 2006, 368 sider. & BIRGER STORGAARD (RED.) ARBEJDERHISTORIE MICHAEL LERCHE NIELSEN, AARBØGER FOR Tidsskrift for historie, kultur og politik 1, 2006, 122 sider. BENTE HOLMBERG (ED.) MICHAEL FJELDSØE RUNES AND THEIR SECRETS & THOMAS HOLME HANSEN (ED.) Studies in Runology. Museum Tusculanum Press 2006, 461 sider. DANISH YEARBOOK OF NORDISK OLDKYNDIGHED OG HISTORIE 2002 Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, København 2005, 189 sider. 40 MUSICOLOGY 33, 2005 Danish Musicological Society 2006, 154 sider.

42 RUNE ENGELBRETH LARSEN POUL DUEDAHL M.FL. (RED.) IDA KLITGÅRD & MICHAEL BÖSS, IRENE GILSENAN JON STEWART (ED.) RENÆSSANCEN OG BIOLOGISMER STEEN KLITGÅRD POVLSEN (RED.) NORDIN & BRITTA OLINDER (ED.) HEIBERG S SPECULATIVE HUMANISMENS RØDDER Den Jyske Historiker, Nr. 112, 2006, 160 sider. JOYCE OG DANMARK RE-MAPPING EXILE LOGIC AND OTHER TEXTS Aarhus Universitetsforlag 2006, 197 sider. Realities and Metaphors in Irish Literature and History. Aarhus University Press 2005, 256 sider. C.A. Reitzel 2006, 387 sider. Aarhus Universitetsforlag 2006, 363 sider. TØNNES BEKKER-NIELSEN CARSTEN DUE-NIELSEN & JAN HENRIK HALKIER M.FL. (RED.) FINN COLLIN M.FL. (ED.) INSTITUTIONS, CLASSICA ET MEDIAEVALIA DANISH YEARBOOK DISCOURSE AND REGIONAL VOL. 56 OF PHILOSOPHY KÅRE JANSBØL, JOHN LIEP & BIND 106. HÆFTE 1 DEVELOPMENT Museum Tusculanum Press 2005, 330 sider. VOLUME 40, 2005 MERETE KJÆR CHRISTENSEN (RED.) Museum Tusculanum Press 2006, 145 sider. PENGE Den danske historiske forening 2006, 449 sider. the Scottish Development Agency and the Politics of Regional Policy (doktordisputats). P.I.E.-Peter Lang, Brussels 2006, 600 sider. PEDERSEN (RED.) HISTORISK TIDSSKRIFT Tidsskriftet Antropologi nr. 49, 2004/2005, 178 sider. 41

I. Indledning. Indledning

I. Indledning. Indledning I. Indledning I det tidlige forår 1982 mødtes en håndfuld medlemmer af den vesttyske venstreorienterede terrorgruppe Rote Armee Fraktion i nogle dage med ansatte fra den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis

1. søndag efter Trinitatis 1. søndag efter Trinitatis Tid og sted: 18/6 2017 kl. 9 og 10.30 i Højen og Ødsted Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 O Jesus, du al nådens væld, 684 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Far, verden,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

2. søndag efter Helligtrekonger

2. søndag efter Helligtrekonger 2. søndag efter Helligtrekonger Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 448: Fyldt af glæde 441: Alle mine kilder skal være hos dig 369: Du som gir os liv og gør os glade 29: Spænd

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere