Afvandingsstrategi - byudvikling af Elev by, Århus

Transkript

1 Notat Afvandingsstrategi - byudvikling af Elev by, Århus 9. december 2010 Udarbejdet af Jan Scheel 1 Baggrund og formål Overordnede rammer for afvandingsstrategi Overordnede rammer iht. Århus Kommunes Spildevandsplan Projektområdets beliggenhed, geologi og topografi Definition af afvandingsmæssige barrierer Vurdering af nedsivningspotentiale Vandbesparende foranstaltninger Forhold til recipienter Strategi for håndtering af overfladevand og målsætninger Koncept for rensning af overfladevand inden nedsivning og udledning til vandløb LAR-løsninger Koncept for rensning af vejvand (vandkvalitet) Rensning og håndtering af overfladevand ved ekstremhændelser Forhold til Århus Kommunes Spildevandplan Afledning af spildevand til Egå Renseanlæg Sammenhæng til eksisterende kloakoplande (eksisterende Elev by) Beregningsgrundlag Anvendelse af nedbørsdata Fastlæggelse af befæstelsesgrader Fastlæggelse af nødvendige magasineringsvoluminer Opstilling af massebalancer for område A-E Konklusion Kildefortegnelse...30 Bilag 1: Detailbeskrivelse af renseløsninger...32 NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks Aalborg CVR-nr Tilsluttet F.R.I T: F: E: niras@niras.dk D: M: E: jns@niras.dk

2 AFVANDINGSSTRATEGI FOR ELEV BY 1 Baggrund og formål Der er et ønske om at etablere fremtidens forstad i Elev, hvor en af visionerne er at skabe en bæredygtig by. Denne vision vedrører i høj grad håndteringen af overfladevand i forhold til hensyn til sammenhænge i det hydrologiske system, med stor hensynstagen til sikring af grundvandsdannelsen samt beskyttelse af vandløbsrecipienter. Ligeledes skal fremtidens krav om genanvendelse af overfladevand samt forhold vedr. klimaforandringer være en central del af en samlet afvandingsstrategi for den nye by. Dette notat har bl.a. til formål at synliggøre, at det er muligt at gennemføre en byudvikling under hensynstagen til en række høje målsætninger omkring vandforvaltningen. 2 Overordnede rammer for afvandingsstrategi Århus Kommune har udstukket de overordnede visioner for håndtering af vandressourcen i en samlet vision Vand Vision Udarbejdelsen af en ny bydel i Elev kan være et centralt projekt i forhold til at konkretisere visionen om fremtidens vandforvaltning, herunder afvandingen af urbane områder. Vand Vision 2100 indeholder specifikt i forhold til håndtering af overfladevand delvisioner i forhold til grundvand, byspildevand, våd natur og arealanvendelse, som har høj relevans i forhold til en afvandingsstrategi for Elev by: Der skal tidligst muligt i planlægningsfasen arbejdes med mulighed for nedsivning af overfladevand, således at grundvandsdannelsen som minimum bevares. Dette skal ske med hensynstagen til at byudvikling ikke må medføre forurening af grundvandet (nedsivning primært af den rene regnvandsfraktion). Overfladevandets kvalitet skal søges forbedret ved højere kontrol af kilder (materialevalg samt anvendelse af befæstede arealer), herunder en rensning af de mest forurenede fraktioner. Forbruget af rent drikkevand skal begrænses mest muligt ved anvendelse af alternative forsyninger (fx vand til toiletskyl). I forhold til vandløb skal der opretholdes el. genskabes en vandføring, der kan være med til at sikre målopfyldelse. Der skal foregå en klimatilpasning af de etablerede løsninger, herunder integration af vand i byens vækst (løsninger skal være velintegrerede i såvel tørvejr og ekstremregn). Design af løsninger skal reducere behov for beredskab. Side 2 / 38

3 2.1 Overordnede rammer iht. Århus Kommunes Spildevandsplan Projektområdet er i gældende kommuneplan et perspektivområde, hvor helhedsplanlægning gennemføres i perioden Området er således behandlet i Århus Kommunes Spildevandsplan ud fra dette overordnede planlægningsgrundlag. Perspektivområdet el. projektområdet er indarbejdet i Århus Kommunes Spildevandsplan som opland X016. Opland X016 er planlagt spildevandskloakeret med mulighed for lokal regnvandshåndtering. Århus Kommunes Spildevandsplan behandler overordnet lokal regnvandshåndtering i planens resume, med følgende tekst:..en effektiv måde til at mindske belastningen af kloaksystemet og vandområderne er at håndtere regnvandet lokalt f. eks ved at nedsive tagvand på egen grund. I nye byudviklingsområder, hvor jordbunden er egnet eller måske egnet til nedsivning, vil der som udgangspunkt kun blive spildevandskloakeret. Regnvand forudsættes afledt ved privat foranstaltning, og der vil kun blive kloakeret for regnvand, hvis bygherren kan sandsynliggøre, at nedsivning ikke er mulig... Figur 1 viser udklip fra Århus Kommunes Spildevandsplan, hvoraf det ligeledes fremgår at spildevand forventes renset på Egå Renseanlæg. Figur 1. Udklip fra Århus Kommunes Spildevandsplan (høringsversion). Side 3 / 38

4 2.2 Projektområdets beliggenhed, geologi og topografi Projektområdet er beliggende på en bakkeskråning fra den eksisterende Elev by og ned til Djurslands-motorvejen/Grenå-banen. Geologien består overvejende af lavpermeable jordlag (moræneler) med mindre indslag af sandlommer/sandlinser (se yderligere i notat vedr. grundvand, afsnit 2.1.1). Områdets topografi er naturligvis styrende for en sydlig afstrømningsretning, med naturlig afledning af overfladevand til Lisbjerg Bæk (vest for projektområde) og Bueris Bæk (skærer gennem den østlige del af projektområdet). Dog er der kotemæssig mulighed for afvanding af dele af den nordøstlige/østlige del af projektområdet til Ellebæk, som er beliggende øst for projektområdet (umiddelbart ved bygrænsen til Lystrup). Generelt falder projektområdet (se Figur 2) fra kote (rødlige farver) i den nordlige del af projektområdet til kote (blå-grønne farver) i den sydlige del af projektområdet. Figur 2. Områdets topografi samt bebyggelsesområder Side 4 / 38

5 2.3 Definition af afvandingsmæssige barrierer I forhold til en traditionel afvandingsform med nedstrømsliggende forsinkelsesbassiner inden udledning til recipient er der flere vigtige aspekter, der har betydning for afvandingsstrategien i Elev: Den nye letbane gennemskærer projektområdet (vist med fed grå på Figur 2), hvorved der skal arbejdes med en skærpet sikkerhed i forhold til oversvømmelseshændelser. Ligeledes grænser projektområdet op til den eksisterende Grenå-bane (ligeledes markeret med fed på Figur 2) samt til den nye Djursland-motorvej. Disse elementer gør det særligt vigtigt at sikre, at der etableres robuste og klimatilpassede tilbageholdelsestiltag for overfladevand i projektområdet, samt sikre at alle fremtidige vandføringer i vandløbene ud af projektområdet og ned til Egå Engsø ikke er begrænset af passagemæssige underdimensioneringer ved ovenstående barrierer. 2.4 Vurdering af nedsivningspotentiale Med spildevandsplanens retningslinjer omkring nedsivning af overfladevand, er det helt centralt at se nærmere på et vurderet nedsivningspotentiale for projektområdet. Dette er mere detaljeret behandlet i særskilt notat om grundvandsforhold, og uddrag fra dette notat med særlig betydning for afvandingsstrategi fremhæves i det følgende. Et centralt emne er jordartssammensætning, og deraf muligheden for nedsivning. Generelt set har projektområdet en jordartssammensætning, der ikke indikerer et stort potentiale for nedsivning (stort indhold af moræneler). Der er dog et væsentlig behov for at øge vidensniveauet, hvorfor det er vanskeligt at give præcise indikationer for nedsivningspotentialet for projektområdet (se yderligere i notat vedr. grundvand, afsnit 2.1). DHI har tidligere foretaget overordnede undersøgelser i Indsatsområde Århus Nord 02, hvor der er foretaget en vurdering af nedsivningspotentialet. I rapporten er nedsivningspotentialet vurderet i størrelsesordenen 130 mm/år til 250 mm/år (se yderligere i notat om grundvandsforhold) (DHI 2005). Med en årsmiddelnedbør omkring mm/år og et nedsivningspotentiale på mm/år, kan det ikke forventes at alt overfladevand kan nedsives i projektområdet. Der skal således udarbejdes en afvandingsstrategi, hvor nedsivning er ét af flere elementer i håndteringen af overfladevand. 2.5 Vandbesparende foranstaltninger Som en del af Vand Vision 2100, og med de ikke ubegrænsede drikkevandsressourcer i Århus Kommune i tankerne, vil det være oplagt at genanvende overfladevand i den fremtidige by som har en fastsat vision om at være bæredygtig, hvilket blandt andet kan realiseres i for- Side 5 / 38

6 bindelse med vandbesparende foranstaltninger som at indsamle og genanvende regnvandet til toiletskyl, tøjvand, bilvask mv. I lande med væsentlig knaphed i vandressourcen har der været arbejdet med dette emne gennem mange årtier, og deraf foreligger mange erfaringer og veldokumenterede systemer fx ASR-system (Aquifer Storage and Recovery). Princippet i ASR-system er enkelt, idet regnvand ledes ned i en underjordisk vandtank til opbevaring og senere brug (eller til dybe grundvandsmagasiner). ASR-systemet kan opbevare store mængder af vand uden tab ved fordampning og med mindre risiko for forurening, hvilket begge kan være problemer forbundet med overfladevand, der eksempelvis opbevares i åbne reservoirer. I Australien, arbejdes der med begrebet Water Sensitive Urban Design (WSUD), hvor genanvendelse af regnvand/overfladevand samtænkes med den samlede afvandingsstrategi, og deraf en øget helhedsbetragtning af vandressourcen. Der har gennem mange år været arbejdet meget med tankerne og principperne omkring genanvendelse af overfladevand i forhold til særligt toiletskyl og tøjvask. Meget viden er samlet i en vejledning fra Erhvervs- og Boligstyrelsen i 2002, herunder en vurdering af de potentielle vandmængder pr. person. (Erhvervs- og Boligstyrelsen/Miljøstyrelsen 2002) 2.6 Forhold til recipienter Kort nævnt i afsnit 2.2 skal overfladevand, der ikke nedsives, fordamper eller genanvendes tilføres vandløbssystemerne. Lisbjerg Bæk og Ravnebakkebækken er et højt målsat vandløb (A-målsat), hvorfor overløb fra kloaksystemet (overfladevand) vil have negative og uacceptable konsekvenser i forhold til at opnå/fastholde vandløbsmålsætningen. Det er konstateret at vandløbene i perioder mangler vand, hvor dele af nedbøren inde i selve projektområdet kan tilbageholdelse af bassiner/laguner, med det potentiale at vandløbene løbende kan fødes herfra kontinuerligt og dermed sikre eller være medvirkende til at basisflow i vandløbene opretholdes. Det er hensigtsmæssigt, at kloaksystemet til overfladevand dimensioneres ud fra en målsætning om, at der ikke sker overløb til vandløb. Normalt accepteres en gentagelsesperiode for overløb til vandløb én gang hvert 10. år, hvorfor dette er en væsentlig skærpelse af den normale dimensioneringspraksis. Nødoverløb fra spildevandssystem (pumpesystemer eller gravitationssystemer) skal helt undgås, og der skal arbejdes med et sikkert varslingssystem, som en integreret del af Århus Vands overvågningssystem (SRO-system). 2.7 Strategi for håndtering af overfladevand og målsætninger Efter gennemgang af overordnede visioner og planmæssige aspekter, forhold vedr. topografi, geologi, grundvand og nedsivningspotentiale, vandbesparende foranstaltninger og recipientforhold, kan der opstilles både strategi og målsætning for håndtering af overfladevand i den ny Elev by. Side 6 / 38

7 Overordnet er det målsætningen at etablere et afvandingssystem, der på en gang sikrer området og infrastrukturen mod oversvømmelse og samtidig giver borgeren en rekreativ værdi ved at vandet er integreret i bymiljøet. På trods af behovet for skærpet sikkerhed i forhold til dimensionering af afvandingssystem, er det målsætningen ikke at dimensionere store og dyre betonkonstruktioner i projektområdet. Det er målsætningen, at alle regnhændelser, der kan kategoriseres som ekstremregn (se mere i afsnit 5.1), skal forsinkes (håndteres) på terræn, indtil der er ledig kapacitet i henholdsvis rørsystemer, åbne kanaler samt forsinkelsesbassiner. Med andre ord vil overfladeafvandingen udføres som en integreret del af området, med en naturlig og risikofri opmagasinering af vandet ved ekstremregn fx på boldbaner og i viadukter eller naturlige lavninger. Med en strategi omkring vand på terræn, vil der generelt blive udarbejdet forsinkelsesvolumen, som er uden risiko for legende børn. Der vil dog være udfordringer i forhold til at sikre en høj vandkvalitet ved vejvand fra særligt trafikerede arealer, hvorfor der generelt vil blive arbejdet med forskellige forureningskategorier af særligt vejvand. Generelt er det ønsket, at vandets positive kvaliteter for rekreative oplevelser fremhæves i området. Dette medfører, at der etableres afvandingselementer, der grundet nedbørens variation (sommertørke), vil tilstræbes at have en funktion i alle vejrsituationer (fx bassiner opbygget i terrasser, som kan bruges til mødesteder i tørvejr). Dette vil være et centralt element ved senere udarbejdelse af detaljerede afvandingsplaner for de enkelte områder. Der vil blive arbejdet med en afvandingsstrategi, hvor den enkelte matrikel (private ejendomme) som udgangspunkt ikke afleder overfladevand ved normalregn. Vandets vej til henholdsvis grundvandsmagasin og vandløb er skitseret på Figur 3. Nedbør på overflade (hus, vej mm). Udledning af renset overfladevand til recipient. Nedsivning af overfladevand på matriklen. Øget grundvandsdannelse. Afstrømning af vand fra befæstede arealer (fx veje) Rensning af vand fra befæstede arealer (fx veje). Udløb af renset overfladevand til bassin. Figur 3. Afvandingsstrategien ved normalhændelse (normalregn). Piktogrammer efter ide af Marit Reisegg Myklestad. Side 7 / 38

8 Opsummerende kan afvandingsstrategien opstilles ved følgende målsætninger Der foretages byudvikling uden overløbshændelser til natur/vandløb med et grundprincip om landskabsbaseret afvanding, hvor overfladevandet håndteres opstrøms i afløbssystemet med en optimering i forhold til nedsivning Der etableres centrale vådområder/forsinkelsesbassiner for recipientbeskyttelse. Alt overfladevandet håndteres på den private matrikel ved normalregn (LAR løsning). Der etableres rensning af vejvand. Der etableres oversvømmelsesarealer til håndtering af overfladeafstrømningen ved ekstremhændelser. Der arbejdes med genanvendelse af overfladevand til husholdningen (fx toiletskyl og tøjvask). 3 Koncept for rensning af overfladevand inden nedsivning og udledning til vandløb I byer forhindres befæstede arealer overfladevandet i at nedsive. Traditionelt er overfladevandet blevet ledt ud af byen eller via kloaksystemer til renseanlæg. Dette forstyrrer det naturlige vandkredsløb og mindsker grundvandsdannelsen. I henhold til afvandingsstrategien ses der herefter nærmere på nye muligheder, metoder og teknologier, der bryder med det gamle afvandingsparadigme, og fokuserer på at håndtere overfladevandet lokalt og opstrøms i kloaksystemerne. Idet nedsivningspotentialet er vurderet begrænset tilstræbes det at nedsive den mindst forurenede fraktion af regnvandet fra tagflader. Udgangspunktet er således følgende: Overfladevand opsamlet på den private matrikel er den primære kilde til at sikre tilstrækkelig grundvandsdannelse. Overfladevand opsamlet på veje og andre trafikbelastede befæstede arealer renses før udledning til vådområde/forsinkelsesbassin, og derefter udledning til recipient (primært vandløb og sekundært til nedsivning til grundvandsmagasin). I det følgende gennemgås hovedprincipperne for rensning af overfladevand, hvor fordampningselementet ligeledes er overfladisk behandlet for afledningsform. Side 8 / 38

9 3.1 LAR-løsninger En LAR-løsning der står for Lokal Afledning af Regnvand dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med eller erstattes af forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand et LAR-element. LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning. (Backhaus, Fryd & Jensen 2010). Nedenstående er opstillet eksempler på LAR-løsninger (illustreret på Figur 4) i forbindelse med håndtering af nedbøren på den enkelte matrikel ved normalregn. Afsnittet er baseret på Backhaus, Fryd & Jensen (2010). Grønne tage Regnbede Infiltrations plæne Permeable belægning Regnvandsbeholder Faskine Figur 4. LAR-løsninger på den enkelte matrikel. Grønne tage Grønne tage er dækket med et fler-laget system bestående af vækstmedium, drænlag og vandtæt membran. Huset på Figur 4 er udelukkende til illustration, idet der er specifikke krav til taghældning. Afstrømningen fra grønne tage er forsinket, og det samlede volumen er mindre sammenlignet med fx et tegltag. Regnbede En lavning i terrænet der er designet til at modtage, opstuve og nedsive afstrømmende regn og samtidig anlagt som et særligt bed. Regnbedets kapacitet kan øges ved at koble en faskine på. Permeable belægninger Plan overflade velegnet til gang eller kørsel, og hvor regnvand kan sive igennem. Belægningens nedsivningskapacitet afhænger dels af belægningens design, den hydrauliske kapacitet i bærelaget, og jordartssammensætningen nedenunder. Side 9 / 38

10 Infiltrationsplæne Et plant areal, der modtager afstrømning fra omkringliggende befæstede overflader. Det anlægges med en svag hældning mod midten for at sikre at vandet ledes væk fra belægninger og bygninger. Eftersom nedsivningen foregår fra terrænoverflade kan metoden benyttes ved højt grundvandsspejl. Den metode der giver den højeste fordampning. Faskine Er et hulrum i jorden, stabiliseret med et porøst materiale og dækket med topjord og vegetation. Regnvandet ledes via rør til faskinen hvor vandet stuver op og nedsives. Nedsivningen afhænger af den underliggende jords sammensætning. Regnvandsbeholder Regnvandsbeholdere (tønder) kobles som regel til nedløbsrøret fra taget, hvorved at regnvandet opsamles. Store regnvandstanke kan med fordel graves ned i jorden, sættes i en kølig kælder eller i et skur. 3.2 Koncept for rensning af vejvand (vandkvalitet) Forureningsgraden af overfladevand fra trafikerede arealer, men også beboelsesarealer, er et samlet udtryk for den aktivitet og anvendelse arealet udsættes for. I notat vedr. grundvandsforhold er dette behandlet i Figur 1, hvoraf det ses, at der er mange gevinster ved at arbejde målrette med oplysningskampagner i forhold til reduktion af forureningsgraden (fx centrale vaskepladser for biler). En del af afvandingsstrategien kan være nedsivning af vejvand til de primære grundvandsmagasiner (drikkevandsindvinding). Denne strategi kræver en rensning af vejvand, idet at vejvand oftest er forurenet med bl.a. forskellige miljøskadelige metaller kan nedsivning være forbundet med bekymring for det underliggende grundvands kvalitet (Ingvertsen 2010). Nogle af de stoffer der bl.a. kan findes i vejvand er opstillet i tabel 1. Tabel 1: Forurenende stoffer i vejvand Tungmetaller Giftstoffer bl.a. fra udstødning Tunge PAH PAH polyaromatiske carbon hydrider Forbrændingsprodukter Pesticider Andre miljøfremmende organiske stoffer Kadmium Kobber Zink Bly Benzo(b+k)fluoranten Benzo(g,h,i)perylen Indeno(1,2,3-cd)pyren Glyphosat AMPA DNOC DEHP Nonylphenol Side 10 / 38

11 Næringsstoffer fra udstødning Andre Kvælstof Fosfor Salt Dækafslid Eventuelle sprøjtemidler Materialespild (Efter NOAH 2010; Ingvertsen & Birch 2009) To metoder, der kan anvendes ved normalregn til at rense vejvandet for disse forskellige forurenende stoffer er Dobbeltporøs filtrering eller filterjord. En mere detaljeret beskrivelse af disse to metoder kan findes i bilag 1, men en kort introduktion er fremsat nedenfor. Dobbeltporøs filtrering Overordnet set er dobbeltporøs filtrering (DPF) en ny teknik til rensning af vejvand til klart vand med et lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer (Skov & Landskab 2010a). Dobbeltporøs filtrering er en adsorptionsmetode (et adsorptionsanlæg). I et adsorptionsanlæg bindes stoffer til et materiale og fjernes på denne måde fra vandet. Adsorptionsanlæg anvendes til lokal rensning af overfladevand fra vejarealer for at opnå en tilstrækkelig god vandkvalitet til, at vandet kan ledes til andre LAR-elementer (fx bassiner) eller recipienter (fx vandløb). (KK 2009). DPF er udviklet til rensning af regnafstrømning fra befæstede arealer (fx vejvand), hvor formålet kan være fx at beskytte recipient eller rekreativ anvendelse af det rensede vand. I renseprocessen tilsættes ingen kemikalier, og vandet løber af sig selv gennem filteret alene drevet af tyngdekraften (Skov & Landskab 2010b). En af fordelene ved DPF er at metoden kan indpasses i tætte bykvarterer, da den rent fysisk kan placeres under jorden. I henhold til rensegrad kan DPF rense/fjerne ca % af de forurenende stoffer i vejvand. Filterjord I Tyskland har man op til 15 års erfaring med nedsivning af vejvand på veje med en trafikintensitet med op til 2000 biler/døgnet. Det kræves, at nedsivningen foregår gennem en speciel konstrueret filterjord placeret i såkaldte Mulden-Rigolen systemer anlagt langs vejene. Oversat betyder Mulden-Rigolen trug-faskine, hvilket i princippet er en vadi. En vadi består af et trug, et jordlag og en underliggende faskine. (Cederkvist & Ingvertsen 2010). Side 11 / 38

12 Anvendelsen af filterjord til rensning af vejvand kan dermed være i forbindelse med en vadi. Filterjorden er konstrueret til at kunne tilbageholde forureningsstoffer, således at grundvand og andre recipienter ikke forurenes. (Cederkvist & Ingvertsen 2010). Simon Toft Ingvertsen 1 vurderer, at rensepotentialet i filterjorden er stort (det er blot ikke dokumenteret). Han anslår, at filterjordens rensegrad kan variere fra omkring % alt efter hvilket stof (tungmetal, PAH, el. lign) der er fokus på. Ifølge Simon Toft Ingvertsen er der dermed al grund til at tro, at filterjord er blandt de mest effektive lavteknologiske metoder til rensning af vejvand. 3.3 Rensning og håndtering af overfladevand ved ekstremhændelser De to metoder (DPF og filterjord) til rensning af vejvand (omtalt i 3.2 og bilag 1) kan anvendes til at rense vandet ved normalregn (normalhændelser). I de situationer hvor der kommer mere nedbør end normalt (ved ekstremhændelser) kan vejvandet eventuelt håndteres og renses som illustreret i nedenstående Figur 5. Overløb af overfladevand Afløb af vejvand Oversvømmelsesareal Bassin Rensning af vejvandet (fx filterjord eller DPF). Vandløb Jordmatrice af filterjord Opsamling af vandet og udløb til LAR-element Sandfilter Udløb til recipient Figur 5. Principskitse for rensning og håndtering af overfladevand ved ekstremhændelser Som vist på Figur 5 sker der overløb fra truget langs vejen ved ekstremregn. Vandet afstrømmer på overfladen, idet jorden ofte vil være vandmættet. I denne situation anbefales vandet ført via overfladeafstrømning til nogle udvalgte oversvømmelsesarealer (fx grønne lavninger eller en fodboldbane). I disse relativt sjældne situationer vil det ikke være muligt at 1 Simon Toft Ingvertsen er Ph.d. studerende på KU-Life og arbejder i øjeblikket med filterjord til rensning af vejvand. Side 12 / 38

13 tage normale hensyn til vandkvalitet og kontakt med mennesker. Dette er en del af beredskabsplanlægningen if. ekstremregn for området. Fra dette oversvømmelsesareal vil vandet sive ned gennem en jordmatrice af filterjord, hvormed det delvist renses for forurenende stoffer (afhænger af filterjords renseeffektivitet). Herefter opsamles vandet og ledes til et centralt vådområde/forsinkelsesbassin (samme område som vand fra DPF-anlægget føres til). Fra vådområdet/forsinkelsesbassinet siver vandet gennem et sandfilter, hvorefter det udledes til en recipient. Sammenhængen mellem renseanlægget (filterjord eller DPF) og rensning af overfladevand ved ekstremhændelser kan illustreres ved nedenstående Figur 6. Nedbør Nedbør - afløb til trug Overløb Udvalgt oversvømmelsesareal Vandløb Bassin Den private matrikel Afstrømning af vand ved ekstremhændelser Trug Renseanlæg (fx filterjord el. DPF) Figur 6. Princip for rensning og håndtering af ekstremregn. Ved normalregn (normalhændelser) er det målsætningen, at al nedbøren der falder på den private matrikel, håndteres og nedsives på matriklen. Det vil sige, at der under normalhændelser ikke forekommer afstrømning fra den private matrikel til veje eller andre arealer. Det er kun vejvandet der afstrømmer til trug under normalhændelser. Dette kan dog variere i forhold til det oplevelsesmæssige indtryk, som byudviklerne ønsker, fx at det dynamiske vand (ved regn) skal være et fremherskende og markant element i bybilledet (eksempelvis i Midtbyen). Ved ekstremregn kan der ske delvis afstrømning fra den private matrikel til vejarealet, via opsamlingstrug og til oversvømmelsesareal. En del af vandet vil blive ledt til renseanlægget for overfladevand under jorden, og blive renset. Side 13 / 38

14 Ved at anvende og udpege specifikke oversvømmelsesarealer, hvor vandet under ekstremhændelser dirigeres til, kan man sikre at der ikke sker overløb af forurenet overfladevand til recipienter (som fx Lisbjerg Bæk og Ravnbakkebækken). Transporten frem til oversvømmelsesområderne kan ske i åbne grøftesystemer, som vist på skitsen (skitse fra Århus Kommune 2005). Grøftesystemerne vil størstedelen af året være tørre, og kan integreres som en del af byens rekreative element. En af begrænsningerne, ved denne måde at håndtere overfladevandet ved en ekstremhændelse, er topografien i området. Håndteringen kræver nogle flade områder eller lavninger til at opstuve/opsamle vandet. Som vist på Figur 2 er der et generelt kraftigt terrænfald mod syd gennem projektområder, hvilket vurderes at give gode muligheder i forhold til overfladeafstrømning til oversvømmelsesområderne. Hvis disse ikke er til stede i landskabet kan det blive nødvendigt at skabe disse områder, for dermed at sikre at der ikke sker overløb til recipienter. Ovenstående er vigtige elementer ved udarbejdelse af detaljerede afvandingsplaner for de enkelte områder. 4 Forhold til Århus Kommunes Spildevandplan De overordnede anvisninger i Århus Kommunes Spildevandsplan er tidligere behandlet i afsnit 2.1 (se Figur 1). I det følgende foretages en overordnet behandling af forhold vedr. spildevandsrensning (husspildevand) samt forhold til eksisterende kloakoplande, som har betydning i forhold til etablering af den ny Elev by. 4.1 Afledning af spildevand til Egå Renseanlæg I henhold til forslag til Århus Kommunes Spildevandsplan er Egå Renseanlæg dimensioneret for PE, samtidigt er belastningen i 2008 opgjort til PE. På renseanlægget er der således en reservekapacitet på ca PE. Belastningen stammer Side 14 / 38

15 primært fra husholdninger, idet det er opgjort at ca. 87 % af belastningen stammer herfra. Det må derfor forudsættes at belastningen på renseanlægget er forholdsvis konstant. Da Spørring, Thrige og Hårup renseanlæg alle blev nedlagt primo 2008, forudsættes at belastning herfra indgår i belastningsopgørelsen. Ved etablering af boliger i projektområdet (ny Elev by) forudsættes belastningen på Egå Renseanlæg at stige med ca PE. Herefter vil renseanlægget stadig have en reservekapacitet på ca PE. I dette perspektiv skal byudviklingen i Lisbjerg ligeledes tages i beregning, hvorfor restkapaciteten på Egå Renseanlæg ikke er stor efter en samlet udbygning. Øvrige tiltag i oplandet til Egå Renseanlæg er ikke tages med i denne overordnede vurdering. Som forudsat i spildevandsplanen vil der ikke blive ledt regnvand fra projektområdet til Egå Renseanlæg. Aktuelt er der ikke hydrauliske problemer på Egå Renseanlæg, hvorfor der umiddelbart ikke er problemer med at lede spildevandsmængden fra den ny Elev by til Egå Renseanlæg. 4.2 Sammenhæng til eksisterende kloakoplande (eksisterende Elev by) Området umiddelbart nord for projektområdet er separatkloakeret iht. Århus Kommunes Spildevandsplan (se Figur 7). Den eksisterende Elev by har henholdsvis en sydlig afløbsretning for overfladevand (opland T004) til vandløbssystemet ved Lisbjerg Bæk (gennem det planlagte projektområde A) og en østlig afløbsretning (opland T002 og T003) til vandløbssystem ved Ellebæk. Side 15 / 38

16 Figur 7: Spildevandsplan nord for projektområdet. Eksisterende opland T004 afleder ved kraftig regn 25 l/s (oplyst af ÅK på møde den 14. september 200) til Ravnebakkebækken og videre i vandløbssystemet Lisbjerg Bæk. Den eksisterende udledning til Ravnebakkebækken, som er en del af vandløbssystemet Lisbjerg Bæk, gennemskærer projektområdets område A, jf. Figur 8. Side 16 / 38

17 Figur 8. Områdeinddeling fra Forudsætningsrapport for helhedsplanlægning, 2010, Århus Kommune. Såfremt afledningen fra bassin 795, som forsinker overfladevand fra opland T004, skal integreres som en del af afvandingskonceptet i den ny Elev by, skal der foretages en omlægning af udløbsledningen fra bassin 795. Yderligere skal forholdene ved evt. overløb fra bassin 795 belyses nærmere, i forhold til integration af overløbsvandmængderne i projektområdets område A. 5 Beregningsgrundlag Som en del af helhedsplanlægningen er der foretaget nogle meget overordnede beregninger for at sandsynliggøre, at den tiltænkte afvandingsstrategi kan realiseres. Efter en indledende vurdering af nedsivningspotentialet kan det konstateres, at det skal påregnes at der skal etableres et betydeligt magasineringsvolumen på terræn. Dette magasineringsvolumen kan inddeles to 2 hovedkategorier: Integreret magasineringsvolumen i bebyggelserne, fx som en del af legearealer, skolearealer mv. Størrelsen på disse magasineringsvoluminer vil i høj grad afhænge af den konkrete bebyggelse, og skal være et vigtig indspil til arkitekterne og byplanlæggerne som skal arbejde med oplevelseselementet i den nye by. Oversvømmelsesarealer, der sjældent vil træde i funktion (få gange årligt). Et kritisk element i at få disse områder i spil, er transporten af overfladevand fra opsamlingpunktet til oversvømmelsesarealet. Også dette vil være et meget vigtigt indspil til Side 17 / 38

18 arkitekterne og byplanlæggerne ved detailplanlægning af bebyggelserne og de omkringliggende arealer (fx skal der ikke ligge bygninger i de lavtliggende slugte mv.). Ledningsanlæg og åbne kanaler dimensioneres til regnhændelser svarende til at kunne håndtere normalregn, dvs. regn med en gentagelsesperiode under ét år. Dimensioneringen skal foretages som en del af en helhedsbetragtning, herunder dimensioneringen af LARelementer, dimensionering af vandbesparende foranstaltninger mv. Dimensionering af vådområder/forsinkelsesbassiner kan ikke udføres på normal vis, idet de nødvendige bassinvoluminer vil være en funktion af flere ubekendte, herunder størrelsen på den direkte tilledning fra ledninger og åbne kanaler, afløbstid ved nedsivning ved trug (langs vejene), afløb fra oversvømmelsesarealer (passage af filterjord) samt udløb fra bassinet gennem sandfilter. Alle disse parametre skal belyses ved udarbejdelse af detaljerede afvandingsplaner. 5.1 Anvendelse af nedbørsdata Dimensionering af ledninger og åbne kanaler mv. foretages normalt ved anvendelse af Spildevandskomitéens skrift 27 (SVK 27) (funktionspraksis ved regn) og skrift 29 (SVK 29) (klimatillæg). Anvendelse af sikkerhedstillæg skal drøftes i en dialog med Århus Vand og bygherren, idet den private og den offentlig del af kloaksystemet vil fungere som en helhed. Som det fremgår tidligere i dette notat vil det være centralt at få defineret, hvilke nedbørsdata som skal anvendes ved håndtering af ekstremregn. I forhold til ekstremregn skal der skelnes mellem højintensive regn og koblede regn. I tabel 5 er der opstillet en række af de seneste års ekstremregnhændelser, hvoraf det fremgår hvilke regnhændelser, som det anbefales at tage højde for ved udarbejdelse af en integreret afvandingsplan og beredskabsplan. Tabel 5: Eksempler på historiske ekstremregnhændelser med oversvømmelse til følge Lokalitet (årstal) Nedbørsmængde/regndybde [mm] Greve (2002) 100 Gråsten (2007) 142 Greve (2007) 60 Brande (2010) (uofficiel registrering) Varighed [timer] 3 (højintensiv) 1,5 (højintensiv) 24 timer (koblede regn) 20 dage (koblede regn) Ca timer (koblede regn) Side 18 / 38

19 Hændelsen i Greve i 2002 har en styrke og en varighed, der er vurderet til en gentagelsesperiode på ca år (DHI, 2008). Yderligere bemærkes forskelligheden i hændelserne, idet hændelsen i Greve i 2007 ikke var en hel ekstraordinær regndybde på oversvømmelsesdagen (60 mm), men den forudgående periode havde mættet jordlagene (reduceret nedsivning) og hævet vandstanden i recipienterne (vandløb), og deraf en reduceret afledningskapacitet for området. Dette indikerer vigtigheden af at betragte vandkredsløbet som en helhed ved beredskabsplanlægning. De historiske regnhændelser oplistet i tabel 5 danner grundlag for at estimere et samlet magasinvolumen i projektområdet. Med de forventede klimaforandringer må det yderligere forventes, at ekstremerne bliver endnu værre. Spildevandskomitéens skrift 29 (SVK 29) foreskriver anvendelse af et klimatillæg ved sikring af vandhåndteringsløsninger. Konkret er anbefalingen i SVK 29 ved anvendelse af IPPC s klimascenarie A2 følgende: Klimafaktoren for ekstreme regnintensiteter stiger med voksende gentagelsesperiode i intervallet år og falder med voksende varighed i intervallet 1-24 timer. For større gentagelsesperioder og lavere varigheder er der ikke tilstrækkelig information til at sige noget konkret på baggrund af den nuværende viden. (SVK 29) Der bliver i afløbsbranchen arbejdet på at få produceret designregn, som indeholder koblede regn. Det kunne være en interessant mulighed at anvende Elev-projektet som casestudie i denne udarbejdelse af designregn. Med baggrund i overstående skøn og vurderinger foretages overslagsberegninger i forhold til ekstremregn (beregning af et samlet magasineringsvolumen), på baggrund af en regndybde på 100 mm, hvor en klimafaktor på 1,4 vurderes at være inkluderet. Det er vigtigt at understrege, at dette er et bedste bud, ud fra den anerkendte analyse der er foretaget og fremskrevet på nuværende tidspunkt (SVK 29). I rekommandationerne i SVK 29 er der ligeledes fremhævet følgende: Det er væsentligt at opdatere skønnet på klimafaktor i takt med at bedre information om fremtidige klimaforhold tilvejebringes. Dette gælder både med hensyn til klimamodeller og klimascenarier, samt med hensyn til undersøgelser af målte regndata. (SVK 29) 5.2 Fastlæggelse af befæstelsesgrader For at udarbejde et overordnet estimat på den fremtidige befæstelsesgrad, og deraf de opsamlede vandmængder i den ny Elev by, er der opstillet et system med referencer til eksisterende byområder. Side 19 / 38

20 Den forventede bebyggelsesform og tæthed estimeres ud fra bydelsreferencer, hvor der refereres til et eksisterende område. Områdeinddelingen med bydelsreferencer ses på Figur 9 og bydelsreferencerne ses i tabel 6. Figur 9. Opdeling af de enkelte byområder med reference til eksisterende områder. Den samlede befæstelsesgrad i de 7 bydele beregnes ud fra vurderede befæstelsesgrader for bydelsreferencerne. Et eksempel på en bydelsreference, med henvisning til referencenummer i tabel 6 ses på Figur 10. Side 20 / 38

21 Tabel 6: Bydelsreferencer til anvendelse ved estimat af befæstelsesgrader Nummer Bydele Områdenummer Reference Ref. nr. 1 Midtbyen 1.1 Frederiksberg Trøjborg Fuglsang Næs Fuglsang Næs 1 2 Netværksbyen 2.1 Daugbjergvej Katrinebjerg Katrinebjerg Fuglsang Næs 1 3 Den blå by 3.1 Hans Egedes vej Aldersrovej Aldersrovej 11 4 Den aktive by 4.0 Tretommerparken 12 5 Markedsbyen 5.1 Aldersrovej Tretommerparken 12 6 Generationsbyen 6.1 Aldersrovej Tretommerparken Tretommerparken 12 7 Villabyen 7.0 Lærkevænget 18 Figur 10. Eksempel på bydelsreference fra område nr. 1.2 (se Figur 9). Side 21 / 38

22 Efter beregning af en samlet befæstelsesgrad for hver af de 7 bydele (jf. Tabel 6), kan der foretages en beregning af befæstelsesgraden i område A-E, jf. forudsætningsrapporten (se Figur 8), med de viste delområder i Figur 11. Figur 11. Oplandsinddeling af bebyggelsesområde jf. helhedsplan fra Århus K. Den vurderede befæstelsesgrad samt det reducerede areal ses i Tabel 7. Det reducerede areal svarer til det areal, hvorfra der opsamles vand (tagflader, flisebelægninger, veje mv.), og anvendes til den videre dimensionering af faskiner, rør, bassiner og oversvømmelsesarealer. Ved beregning af reducerede arealer er der anvendt en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Side 22 / 38

23 Tabel 7: Befæstelsesgrader i område A-E Område Areal af bebyggelseszoner [ha] Vurderet befæstelsesgrad af bebyggelseszoner [%] Reduceret areal [ha] A (1)+A (2) 21,1 43 9,1 B (1) 19, ,1 B (2) 7,3 75 5,5 C 22,1 45 9,9 D (1) 27, ,7 D (2) 5,7 52 3,0 D (3) 3,9 52 2,0 D (4) 5,3 25 1,3 D (5) 21, ,9 E 10,6 75 8,0 5.3 Fastlæggelse af nødvendige magasineringsvoluminer Der er på nuværende tidspunkt fastlagt 6 placeringer af centrale forsinkelsesbassiner i projektområdet, som er vist på Figur 12. Figur 12. Foreløbige bassinplaceringer med tilhørende oplandsareal. Den blå lodrette linje viser den foreløbige placering af vandskel med afvanding til henholdsvis Lisbjerg Bæk og Bueris Bæk. Side 23 / 38

24 Afstrømningsretningen følger overordnet områderne A-E fra forudsætningsrapporten, som er vist på Figur 8. Denne afgrænsning følger det hydrologiske opland til henholdsvis Lisbjerg Bæk og Bueris Bæk. En undtagelse er imidlertid bassinopland i den sydlige del af område B (Omr. E på Figur 11), der grundet topografiske forhold leder overfladevand til Bassin E. Alle bassiner (søer) indpasses i den omgivne terræn, og udformes med en permanent våd og en oftest tør del. Den våde del af bassinet udformes som skitseret på Figur 13, med flade skråninger med anlæg 1:5, således at det ikke er til fare for legende børn. Bassinet kan indpasses i områder med skråninger ved at anvende anlæg 1:3, blot med et plateau inden den dybe del af bassinet. Den tørre del af bassinet fungerer som opstuvningsareal ved ekstremregn (fx et legeområde eller en boldbane). Ved ekstremregn vil denne del blive oversvømmet. Med denne udformning fås den mest hensigtsmæssige indpasning af bassinet i områdets topografi, idet der ikke designmæssigt tages særligt hensyn til de sjældne ekstremhændelser (1-2 gange årligt). Figur 13. Principskitse af vådt bassin ved normalregn (Århus Kommune 2005) Tabel 8 viser en opgørelse for de 6 bassinplaceringer med angivelse af et skønnet bassinvolumen ved bassinplaceringerne. I den våde del af bassinet vil vandspejlsændring ofte være større end 0,5 m, hvorimod vandspejlsændringen ofte vil være mindre i oversvømmelsesområdet af sikkerhedsmæssige årsager. Ved beregning af det potentielle samlede bassinvolumen i henholdsvis den våde og tørre del af bassinet, er der taget udgangspunkt i en gennemsnitlig samlet vandspejlsændring ved stuvning på 0,5 m (effektivt magasineringsvolumen). Side 24 / 38

25 Tabel 8: Befæstelsesgrader i område A-E Bassin Oplande Reduceret oplandsareal [ha] Areal ved bassinområde ved maksimal stuvning [ha] A Omr. A (1) + (2) 9,1 Potentielt bassinvolumen [m 3 ] Magasineringsbehov ved ekstremregn [m 3 ] 1, B Omr. B (1) 2, B Syd Omr. B (2) 0, C Omr. C 0, C alt (del af Omr. C) 1, D Omr. D (1) 1, Evt. del af Omr. D (4) E Omr. E 1, I Tabel 8 fremgår det, at der beregningsmæssigt ikke er tilstrækkeligt magasineringsvolumen til håndtering af ekstremregn, og således skal der etableres anden magasinering af overfladevandet ved ekstremregn. Generelt vurderes de potentielle bassinvoluminer ved de valgte bassinplaceringer for tilstrækkelige, idet det ikke vurderes hensigtsmæssigt at etablere permanente centrale bassiner til håndtering af ekstremregn. Det er dog en mulighed, ved udarbejdelse af detaljerede afvandingsplaner, at arbejde med muligheden for større terrænreguleringer (og deraf mere magasineringsvolumen). Mest iøjnefaldende er manglende volumen i oplandet til Bassin D. I dette område (del af Midtbyen) er der planlagt placering af en skole med tilhørende boldbaner. Det er hensigten at boldbanerne kan fungere som oversvømmelsesareal. Ligeledes kan flere forsinkelseselementer indarbejdet som en integreret del af skolen, hvor vandstandsvariationerne kan være et spændende element i skoleundervisningen. Yderligere skal der være særligt fokus på forsinkelseselementer i område D (5), som ikke afvander til et centralt bassin. Der skal ses nærmere på mulighederne for placering af et centralt bassin, alternativt skal det nødvendige magasineringsvolumen integreres i byrummet med mange mindre oversvømmelsesområder. Overslagsmæssigt vil der være behov for ca m 3. En anden tilgang er at reducere det befæstede areal, og dermed de opsamlede vandmængder. Generelt skal der ved udarbejdelse af detaljerede afvandingsplaner for de forskellige områder iværksættes et tæt samarbejde med arkitekterne og byplanlæggerne ved udarbejdelse for at få oversvømmelsesarealerne integreret i byens liv. Side 25 / 38

26 5.4 Opstilling af massebalancer for område A-E For de enkelte delområder opstilles en simpel massebalance for håndtering af overfladevand for at synliggøre, hvorledes vandet kan håndteres i byen. Dette er ikke gældende ved ekstremregn, idet nedsivning og fordampning ikke kan anvendes som en del af en beredskabsplan. Ved opstilling af massebalancer for område A-E er der følgende elementer i forhold til håndteringen af overfladevand: Potentiale for nedsivning, herunder en vurdering af potentiel vandkvalitet af det vand der nedsiver. Potentiale for opsamling/genanvendelse af overfladevand til toiletskyl og tøjvask. Potentiale for nedsivning. Potentiale for udledning til recipient. Potentialet for nedsivning af overfladevand De befæstede flader, hvor der opsamles overfladevand vurderes at have følgende overslagsmæssige fordeling: Tagflader 55 % Flisebelægninger 15 % Vejarealer med trafik 30 % Forureningsgraden er stigende for de 3 fraktioner med den mest forurenede fraktion kommende fra vejarealer med trafik. Af denne grund er det interessant at vurdere, hvorvidt den regnmængde der opsamles på tagflader er tilstrækkelig til at sikre en tilstrækkelig gendannelse af grundvand. Årsnedbøren er vurderet til ca. 750 mm/år, og potentialet for nedsivninger vurderet til mm/år. I Tabel 9 er der lavet en vurdering af om den regnmængde der opsamles på tagflader er tilstrækkelig til at sikre en tilstrækkelig gendannelse af grundvand. Side 26 / 38

27 Tabel 9: Potentiale for nedsivning Område Regnvandsmængde på befæstede flader [m 3 /år] Regnvandsmængde på tagflader [m 3 /år] Potentiale for nedsivning [m 3 /år] A (1)+A (2) B (1) B (2) C D (1) D (2) D (3) D (4) D (5) E Som det fremgår af Tabel 9 vil det med det anslåede nedsivningspotentiale være muligt udelukkende at nedsive tagvand, og deraf udelukkende nedsive den reneste regnvandsfraktion fra befæstede arealer til de primære grundvandsmagasiner. Potentiale for opsamling/genanvendelse af overfladevand Potentialet for genbrug af overfladevand til toiletskyl og tøjvask er vurderet til 1/3 af forbruget pr. person. Ved et gennemsnitligt dagligt forbrug på 150 l/s svarer dette til ca. 50 l/s, i alt ca. 18 m 3 pr. år pr. person (Erhvervs- og Boligstyrelsen/Miljøstyrelsen 2002) Med en samlet forventet befolkningstal i den ny Elev by på beboere kan potentialet for forbrug af opsamlet vand estimeres, hvor der er antaget en befolkningsfordeling som vist i Tabel 10. Tabel 10: Potentiale for opsamling af overfladevand til genanvendelse Område (jf. Figur 8) Vurderet befolkningsantal ved fuld udbygning Potentiale for opsamling pr. år [m 3 ] A B C D E Side 27 / 38

28 Potentiale for fordampning Med introduktion af grønne tage, åbne vandspejl mv. er det muligt at optimere på fordampningspotentialet. Overordnet regnes massebalancen med 20 % fordampning som en del af den grundlæggende fordampning samt en konsekvens af LAR-løsninger. Overordnet massebalance for område A-E Tabel 11: Overordnet massebalance for område A-E Område Årsnedbør [m 3 /år] Nedsivning v. 130 mm/år [m 3 /år] Fordampning (20 % af nedbør) [m 3 /år] Opsamling [m 3 /år] Udledning til recipient A B C D E Som det fremgår af Tabel 11 er der gode muligheder for håndteringen af overfladevandet uden at overbelaste recipienterne (Lisbjerg Bæk og Bueris Bæk). Med massebalancen opstillet i Tabel 11 kan der endog være behov for at justere på balancen, således at der udledes mere vand til særligt Lisbjerg Bæk, i forhold til at forbedre den fysiske tilstand af vandløbet. Dette er overvejelser der skal foretages i tæt samarbejde mellem afløbskyndige samt vandog naturkyndige ved detailplanlægningen af vandhåndteringen generelt. 6 Konklusion Usikkerheden omkring de geologiske forhold til projektområdet gør, at det vurderede nedsivningspotentiale er behæftet med væsentlige usikkerheder. Denne usikkerhed vil ligeledes være tilstede ved overordnede massebalancer for vandhåndtering i projektområdet generelt. Den overordnede massebalance for overfladevand viser, at der er gode muligheder for at sikre tilstrækkelig grundvandsdannelse med den reneste regnvandsfraktion fra befæstede flader (tagvand). Hermed kan den mere forurenede regnvandsfraktion fra trafikbelastede arealer ledes til rensning ved dobbelt porøs filtrering eller ved anvendelse af filterjord. Et studie af forskningsresultater viser positive indikationer på, at der er god rensning af overfladevand ved anvendelse af de 2 teknikker dobbelt porøs filtrering og filterjord. Side 28 / 38

29 På de befæstede arealer falder der årligt i størrelsesordenen m 3 regnvand. Skal dette udledes til recipient, via gennemsivning af sandfilter vil dette svare til en konstant udledning til Lisbjerg Bæk og Bueris Bæk på samlet gennemsnitlig udledning på ca. 20 l/s. Det er muligt med brug af LAR-løsninger, herunder fordampning og nedsivning samt opsamling af regnvand til genanvendelse af lave fleksible løsninger, hvor den mest ønskede anvendelse af vandet tilgodeses. Det være sig integration af vandet i bybilledet eller høj grad af regnvandsopsamling, som eksempler på nyere anvendelser af regnvand i kontrast til den traditionelle tilgang, hvor vand ledes til kloakken og via forsinkelse til recipient. I forhold til håndtering af ekstremregn er der dele af projektområdet (område D), hvor der skal tages særligt hånd om en sikker integration af overfladevandet ved ekstremregnhændelser. Ligeledes er der forhold omkring infrastrukturen (særligt letbanen og motorvejen), hvor der skal laves særligt foranstaltninger for at sikre mod utilsigtede oversvømmelser. Side 29 / 38

30 7 Kildefortegnelse Backhaus, Fryd & Jensen 2010 LAR-oversigt og forslag til dansk terminologi. Cederkvist & Ingvertsen 2010 Filterjord en metode til håndtering af forurenet vejvand, fra videnblad Park og Landskab. DHI 2005 DHI Vand og Miljø. Indsatsområde Århus Nord 02, modellering DHI 2008 Oversvømmelse i Greve Kommune 2007, Responsum til Greve Kommune Erhvervs- og Boligstyrelsen/Miljøstyrelsen 2002 Fra taget til toilettet om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner Ingvertsen & Birch 2009 Vandets kvalitet miljøkemiske risici og kontrol muligheder, power point præsentation. Jensen 2009 Dobbeltporøs filtrering Pilotafprøvning Rensning af vejvand i Ørestad KK 2009 Københavns Kommune Adsorptionsmetoder, på egnvand/metodekatalog.aspx NOAH 2010 Fakta om transport i EU, på Pers. com. Ingvertsen 2010 Personlig kommunikation ( korrespondance) med Simon Toft Ingvertsen Skov & Landskab 2010a Projekter Dobbeltporøs filtrering, på Skov & Landskab 2010b Dobbeltporøs filtrering, på SVK 27 Spildevandskomitéens skrift IDA Spildevandskomiteen. Side 30 / 38

31 SVK 29 Spildevandskomitéens skrift IDA Spildevandskomiteen. Århus Kommune 2005 Regnvandsbassiner og vandløb, Århus Kommune, Miljøkontoret, Magistratens 2. Afdeling. Side 31 / 38

32 Bilag 1: Detailbeskrivelse af renseløsninger Dobbeltporøs filtrering Dobbeltporøs filtrering er en adsorptionsmetode (et adsorptionsanlæg). I et adsorptionsanlæg bindes stoffer til et materiale og fjernes på denne måde fra vandet. Adsorptionsanlæg anvendes til lokal rensning af overfladevand fra vejarealer for at opnå en tilstrækkelig god vandkvalitet til, at vandet kan ledes til andre LAR-elementer (fx bassiner) eller recipienter (fx vandløb). (KK 2009). Metoden kan indpasses i tætte bykvarterer, da den rent fysisk kan placeres under jorden. Metoden er under afprøvning (har været afprøvet) i et pilotanlæg i Ørestaden, København. Teknologien bag DPF Dobbeltporøs filtrering (DPF) er en teknik til rensning af vand for finpartikulært materiale og opløste forureninger. DPF er udviklet til rensning af regnafstrømning fra befæstede arealer (fx vejvand), hvor formålet kan være fx at beskytte recipient eller rekreativ anvendelse af det rensede vand. I renseprocessen tilsættes ingen kemikalier, og vandet løber af sig selv gennem filteret alene drevet af tyngdekraften (Skov & Landskab 2010b). Et anlæg med dobbeltporøs filtrering med formålet at rense vejvand kan udformes/udføres som illustreret i Figur 14. Side 32 / 38

33 Afløb af vejvand Jordmatrice - fx filterjord Et lukket system - ingen nedsivning Rør - opsamler vejvandet Bassin Vandløb Indløbskammer kan fungere som sandfang Dobbeltporøst filter Udløb til LAR - element Sandfilter Vandet ledes via et rør til recipient Figur 14. Principskitse af et anlæg med dobbeltporøst filter til rensning af vejvand. Som illustreret i Figur 14 er der et afløb af vejvand til et trug langs vejen. Her siver vejvandet gennem en jordmatrice (der fx kan bestå af filterjord), og vandet opsamles af et rør. Intet af vejvandet nedsives til grundvandet, idet jordmatricen og røret udformes som et lukket system. Vejvandet ledes til et indløbskammer, som ligeledes kan fungere som et sandfang. Herfra løber vejvandet ved gravitation fra indløbskammeret og gennem filtret, hvor det renses for forurenende stoffer (en uddybende forklaring følger). Det rensede vejvand ledes til et udløbskammer, og derfra videre til et LAR-element som fx et bassin. Vandet siver fra dette bassin gennem et sandfilter, og opsamles af en udløbsledning og føres til en recipient (fx et vandløb). Bassinet kan udføres efter LIFE-TREASURE metoden, såfremt en yderligere rensning er påkrævet. 2 Det dobbeltporøse filter har to porøsiteter en høj og en lav. Filteret kan dermed siges at have en sandwichstruktur, hvor højporøse lag ligger mellem lavporøse lag som illustreret i Figur 15. De højporøse lag er strømningslag, mens de lavporøse er fangstlag. Strømningen foregår vandret gennem de højporøse lag, og når vejvandet strømmer over filtermaterialet i de lavporøse lag renses vandet undervejs. De primære rensemekanismer er her gravitationsdreven sedimentation og sorption til naturlige materialer. (Jensen 2009). 2 Side 33 / 38