Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og tek- nisk integration ved Professionshøjskolen VIA University College

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og tek- nisk integration ved Professionshøjskolen lege Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration ved Professionshøjskolen VIA University College Akkreditering af udbud af ny uddannelse

3 Uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration ved Professionshøjskolen 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 6 3 Vurdering af de enkelte kriterier 9

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration ved Professionshøjskolen med udbud i Horsens. Undervisningen vil finde sted på Chr. M. Østergårds Vej 4 i Horsens. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om udbuddet opfylder alle kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriteriet/kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 3. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (selvstændig overbygningsuddannelse) ved Professionshøjskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på denne baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkreditering af et udbud er en vurdering af om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Kriterierne er minimumsstandarder, og akkrediteringen resulterer i et udsagn om om udbuddet lever op til kriterierne eller ej. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Professionshøjskolen VIA University Colleges ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Vejledningen kan læses på EVA s hjemmeside. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Bente Boe, bachelor i industrielt design, lederudviklingskonsulent, direktør i Human Resource Development Unlimited (HRD UnLtd.). Egen konsulentvirksomhed med undervisning og rådgivning inden for innovation og leder- og medarbejderudvikling. Hun har desuden erfaring som ekstern underviser fra på bl.a. BEC Design. Derudover har hun arbejdet som designchef og teamleder hos A/S Deres Design. Jørn Borup Jensen, civilingeniør, forskningskoordinator inden for effektiv energianvendelse i Dansk Energi. Han har desuden erfaring som souschef inden for energispareområdet hos Københavns Energi og erfaring fra Esbensen, Rådgivende Ingeniører A/S. Jakob Skovgaard, maskiningeniør, project manager i Interacoustics. Han er derudover medlem af censorkorpset for ingeniøruddannelserne, og har desuden været ekstern vejleder på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum siden

7 Svend Solvig, mag.scient.soc., faglig konsulent i Teknisk Landsforbund inden for uddannelsespolitiske forhold. Han har endvidere deltaget i forskellige udviklingsgrupper i Undervisningsministeriets regi. Derudover har han tidligere erfaring fra LO-Skolen hvor han varetog udvikling af den internationale dimension af uddannelsen af tillidsrepræsentanter og organisationsledere. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Simon Holmen Clemmensen har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. 7

8 Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

9 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Vurdering Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for at udbuddets geografiske dækningsområde er Region Midtjylland og den jyske del af Region Syddanmark, og ekspertpanelet vurderer at ansøgeren på tilfredsstillende vis har identificeret relevante aftagere i form af virksomheder inden for fx industriproduktion og offentlige forsynings-, undervisnings- og miljøinstitutioner. Professionshøjskolen s redegørelse for det relevante arbejdsmarked i Region Midtjylland tager udgangspunkt i regionale beskæftigelsesstatistikker fra Danmarks Statistik der dokumenterer at industribranchen beskæftiger en stor andel af arbejdsstyrken i dækningsområdet. Ekspertpanelet vurderer det i særlig grad positivt at ansøgeren har foretaget en grundig analyse af det regionale arbejdsmarked og også forholder sig til de nyeste tendenser på arbejdsmarkedet. Endelig er det positivt at ansøgeren har gennemført en spørgeskemaundersøgelse der tegner et konkret billede af behovet i udbuddets primære dækningsområde idet 20 industrivirksomheder har tilkendegivet at de har brug for dimittenderne. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøgeren vil praksisrelatere undervisningen, som bl.a. gennemføres af interessenter fra professionerne, og at praktikvirksomhederne skal inddrages i undervisningen. Det er tilfredsstillende at ansøgeren redegør for at en sådan inddragelse allerede finder sted på den eksisterende adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse til produktionsteknolog. Det er dog en mindre svaghed at aftagerkontakten er forholdsvist overordnet beskrevet, og ekspertpanelet er bekymret for at der er en risiko for ensretning af studiemiljøet og aftagerkontakten hvis der alene tages udgangspunkt i uddannelsen til produktionsteknolog. Samlet set vurderer ekspertpanelet dog at aftagerkontakten er tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: 9

10 Bilag 5: Uddannelsesbehov for professionsbachelor inden for IT og elektronik, produktion og installation udført af Svend Jensen m.fl. Bilag 6: Beskæftigelse i Region Midtjylland (Den regionale Udviklingsplan) Bilag 7: Beskæftigelsesstatistik Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia. Bilag 8: Beskæftigelsesstatistik Århus Bilag 9: Ledighedsstatistik 2008/2009, Horsens Erhvervsråd Bilag 10: Egen spørgeskemaundersøgelse Bilag 11: Optagelsesstatistik Danske Erhvervsskoler Bilag 18: Samarbejdsaftale Århus Bilag 14: Ledighedsstatistik Århus Kommune/Region Midtjylland december 2008 Bilag 15: Uddannelsesudvalget for produktionsteknolog, medlemmer og forretningsorden Bilag 16: Strategi for Teknisk-Merkantil Højskole ved

11 Kriterium 2. Praktikpladser Vurdering Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for at det årlige behov for praktikpladser er 23 i 2010, 38 i 2011, 70 i 2012 og derefter 77. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren på tilfredsstillende vis har dokumenteret at de fornødne praktikpladser kan tilvejebringes gennem veletablerede procedurer der bl.a. omfatter en praktikdatabase. I den positive vurdering indgår ansøgerens redegørelse for at Professionshøjskolen VIA University College har etableret et karrierecenter der bl.a. formidler kontakt mellem studerende og virksomheder vedr. praktik, og det er positivt at ansøgeren tilstræber at den studerende tilknyttes samme praktikplads på den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse og på det ansøgte udbud. Ansøgerens dokumentation af erfaring med tilvejebringelse af praktikpladser til de eksisterende beslægtede erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser til produktionsteknolog, bygningskonstruktør og diplomingeniør understøtter at det vil være muligt at tilvejebringe de fornødne praktikpladser. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 4: Oversigt over, Teknisk-Merkantil Højskoles internationale samarbejdspartnere Bilag 13 Career Service Centre Bilag 17 Praktikdatabase TMH (Teknisk-Merkantil Højskole). 11

12 Kriterium 3. Tilrettelæggelse Vurdering Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for udbuddets tilrettelæggelse vil have et pædagogisk udgangspunkt som i vid udstrækning vil trække på induktive undervisningsprincipper, ligesom ansøgeren har redegjort for at de fire første projektforløb vil forløbe som en vekselvirkning mellem forelæsninger/traditionel undervisning og problembaseret undervisning. Det er positivt at ansøgeren vil inddrage virksomheder i formuleringen af de studerendes projekter for at sikre en tæt praksistilknytning. Professionshøjskolen redegør for at udbuddet vil dække alle uddannelsens tre professionsretninger, men at det forventes at primært dimittender fra institutionens produktionsteknologuddannelse vil blive optaget. Eksperterne har overvejet hvorvidt et primært optag fra denne uddannelse indebærer en risiko for at udbuddet bliver skævvredet så der fokuseres på det specifikt produktionsteknologiske og ikke på den brede produktudvikling og tekniske integration. På den baggrund finder ekspertpanelet at det er en svaghed at ansøgeren kun i begrænset omfang reflekterer over de udfordringer et sådant optag vil medføre for udbuddets tilrettelæggelse. Ansøgeren pointerer dog specifikt at udbuddet vil blive tilrettelagt efter de samme principper uanset den enkelte studerendes faglige baggrund. Samlet set vurderer ekspertpanelet at redegørelsen er tilfredsstillende og sammen med redegørelsen for udbuddets tilrettelæggelse opvejer ovennævnte svaghed. Det er påpeget i vurderingen af kriterium 2 for uddannelsesansøgningen at det er en mindre svaghed at det ikke fremgår tydeligt hvordan de studerende vil kunne opnå de brede samarbejdsevner som er nødvendige for at kunne varetage den integratorrolle mellem forskellige personalegrupper og funktioner i en virksomhed som analysearbejdet har vist at der er behov for. Den samme problemstilling gør sig gældende i forbindelse med udbuddets tilrettelæggelse hvor ekspertpanelet savner de samme overvejelser. Ekspertpanelet har dog tillagt denne svaghed mindre betydning i den samlede vurdering af kriteriet da det vurderes at der er mulighed for at imødegå kritikken inden for rammerne af den beskrevne lokale tilrettelæggelse af udbuddet. Ansøgeren har dokumenteret at det er muligt for de studerende at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2: Forslag til læringsmål for den færdiguddannede Bilag 3: Forslag til studieordning for Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk Integration. 12

13 Kriterium 4. Videngrundlag Vurdering Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren dokumenterer at ajourført viden om udbuddets professionsområder fra igangværende og kommende aktiviteter vil tilgå udbuddet, fx gennem den nuværende praksis hvor produktionsteknologuddannelsen har tæt kontakt med softwareudbydere inden for fagområdet, men også gennem Vitus Bering Innovation Park der bl.a. har til formål at øge samspillet mellem uddannelse og erhverv. Dette vurderes i særlig grad positivt. Samtlige undervisere har haft en karriere i erhvervslivet inden deres ansættelse på Professionshøjskolen, og det er positivt at det er opstillet som et konkret mål at 10 % af underviserne skal have parallel ansættelse i erhvervslivet. Samlet set vurderer ekspertpanelet at udbuddet vil være baseret på aktuelle tendenser inden for beskæftigelsesområderne. Ekspertpanelet vurderer det positivt at Professionshøjskolen har en overordnet strategi med fastlagte mål for deltagelse i udviklingsaktiviteter. Denne strategi forpligter også underviserne på det konkrete udbud. Det vurderes i særlig grad positivt at ansøgeren redegør for en videncenteraktivitet der vil have relevans for udbuddets undervisere. Professionshøjskolen dokumenterer at udviklingsbaseringen bygger både på eksisterende vidensamarbejde (bl.a. med Aarhus Universitet) og på kommende projekter med såvel relevante universiteter og forskningsinstitutioner som virksomheder i Danmark og i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 19: Vitus Bering Innovation Park Hjemmeside Bilag 24: Notat om forskningstilknytning 2001/BK Bilag 25: Samarbejdsaftale- Århus Universitet Bilag 26: Samarbejdsaftale- University of Technology Sydney Bilag 27: Samarbejdsaftale- California State University. 13

14 Kriterium 5. Fagligt miljø Vurdering Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet har i sin vurdering taget udgangspunkt i den forudsætning at det er nødvendigt at udbudsstedet har et fagligt miljø inden for hver af uddannelsens professionsretninger. Ansøgeren redegør for antal studenterårsværk ved de beslægtede uddannelser på udbudsstedet, og ekspertpanelet vurderer at der på udbudsstedet i tilfredsstillende grad findes et relevant fagligt miljø i form af beslægtede uddannelser, herunder den adgangsgivende uddannelse til produktionsteknolog samt professionsbacheloruddannelserne til maskiningeniør, it-ingeniør og bygningsingeniør. Ekspertpanelet vurderer at dette i høj grad bidrager til et relevant fagligt miljø der opvejer den svaghed at kun én af de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser udbydes på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer det i øvrigt positivt at ansøgeren dokumenterer at udbuddets professionsretninger dækkes af institutionens underviserkvalifikationer, ligesom ansøgerens plan for udvidelse af underviserstaben vurderes som tilfredsstillende. Det er positivt at lærerkollegiet har stor international og praksisbaseret erfaring. Det er tilfredsstillende at der er planer om at ansætte yderligere undervisere med kompetencer inden for professionsretningen it og elektronik, og at der indgået en samarbejdsaftale med Erhvervsakademi Århus der giver ansøgeren mulighed for at benytte undervisere fra Erhvervsakademi Århus inden for denne professionsretning. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 18: Samarbejdsaftale med Erhvervsakademiet på Århus tekniske Skole Bilag 20: Oversigt over undervisere på TM. 14

15 Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer Vurdering De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Tilstedeværelsen af særlige faciliteter og ressourcer på udbudsstedet vurderes af ekspertpanelet i særlig grad positivt. Fx dokumenterer ansøgeren at de studerende ved uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration vil få adgang til it-udstyr og edb-lokaler med den nødvendige software, ligesom der fx forefindes multilaboratorium med udstyr inden for el, it og automatik, maskinværksted og beton- og byggelaboratorium på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer endvidere at det er særligt positivt at udbuddet fysisk er placeret i forbindelse med en iværksætterpark da dette giver adgang til yderligere faciliteter af relevans for udbuddet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 23: Teknisk/merkantilt bibliotek. 15

16 Kriterium 7. Kvalitetssikring Vurdering Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at Professionshøjskolen er i gang med at implementere et fælles kvalitetssystem der har til formål at sikre kvaliteten af institutionens samlede virke. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort at udbuddet vil blive omfattet af et ambitiøst, omfattende og dækkende kvalitetssystem der inddrager interne og eksterne interessenter i det systematiske kvalitetsarbejde gennem midtvejs- og slutevalueringer af undervisningen, temadage samt aftager- og dimittendundersøgelser. Det er dog en svaghed ved ansøgningen at ansøgeren ikke uddyber hvordan kvalitetssystemet konkret vil blive implementeret på udbuddet, eller hvornår det vil være fuldt implementeret, men da der fremlægges retningslinjer for udbuddets kommende realisering af kvalitetssystemet, vurderes kriteriet opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 21: VIAs kvalitetsmodel Bilag 22: Kvalitetsmodellens anvendelse. 16