Syddansk Universitetsbiblioteks handout om Informationssøgning

Transkript

1 Kom godt fra start! Syddansk Universitetsbiblioteks handout om Informationssøgning At udvælge information Den store udfordring i dag er ikke at finde information, men at udvælge relevant information til en given opgave. Det er derfor praktisk at lære nogle teknikker, der kan hjælpe dig på vej til et bedre søgeresultat og samtidig spare dig i tid. Vær opmærksom på, at dét at søge information er en proces, der gør dig klogere undervejs! Model for problemformulering og søgestrategi Vurdér søgeresultat Læs ELLER Gå til start! Analyse af emne Problemformulering Vurdér søgeresultat Rekvirér dokumenter Søgeprofil Vælg søgeredskaber 1. Lav en problemformulering En problemformulering er en formulering af dit problem, d.v.s. dét spørgsmål, som din opgave gerne skal give svar på. Du indleder derfor med at analysere dit emne for i store træk at finde ud af, hvad du vil skrive om. Bagefter kan du supplere din baggrundsviden med information, f.eks. fra leksika og andre opslagsværker samt fra Internettet. Hvis ny viden kræver en ændring af din problemformulering, må du genoverveje dit nærmere fokus på problemstillinger (emneaspekter) i opgaven. Du må med andre ord vælge, hvad der skal med i opgaven, og hvad der ikke skal med.

2 Vær samtidig opmærksom på din tidsramme for din opgave, ligesom der som regel også er en afgrænsning i omfang. Husk din vejleder for godkendelse af problemformulering og anden faglig rådgivning undervejs i opgaveprocessen. En bibliotekar kan være dig behjælpelig, hvis du har problemer med fremskaffelse af information se bibliotekets tilbud: Book-en-bibliotekar. 2. Lav en søgeprofil At udarbejde en søgeprofil betyder at forberede din søgning, så du så vidt muligt præcist finder information af relevans for din opgaves problemformulering. Din problemformulering skal vel at mærke altid være det styrende gennem processen omkring søgning af information. Det er således også problemformuleringen, der skal sikre, at du ikke spilder tid og kræfter på tilgrænsende emner, som du netop har valgt ikke skal med i din opgave! Overvej fx: Hvad ved du i forvejen om emnet, og hvilken viden mangler du for at kunne besvare spørgsmål i din problemformulering? Hvilke typer af information skal du koncentrere dig om, og hvilke materialetyper? Er det faktainformation og/eller primært information fra bøger, eller er emnet så nyt og uudforsket, at det kun er dækket ind via rapporter, avis- og tidsskriftartikler, evt. kun tilgængeligt via personer på en forskningsinstitution? Tænk også i tidsmæssig begrænsning: Har dit emne kun aktuel relevans, behøver du ikke søge dokumenter helt tilbage fra 1962! Hvilke nøglebegreber (søgeord) dækker din opgave? Her må du brainstorme for at finde så mange og især så præcise ord som muligt. Hvilke er de vigtigste ord? Tænk også i synonymer og diverse over- og underordnede begreber! Hvilke sprog behersker du selv? For de fleste sikkert unødvendigt at finde artikler på kinesisk, og desuden er sproget i videnskabelige databaser primært engelsk. Altså er det ofte nødvendigt at oversætte dine søgeord til engelsk ordbøger er derfor også et nødvendigt arbejdsværktøj! 2

3 3. Vælg relevante søgeredskaber Hvilke søgeredskaber, der har relevans for din opgave, afhænger af dit emne og den type information, du har behov for! Groft sagt er der 3 typer af informationssøgning: 1. faktasøgning 2. kædesøgning 3. systematisk søgning Faktasøgning omhandler fremfinding af svar på konkrete spørgsmål som: Hvem opfandt dampmaskinen? Hvornår blev NN født? Hvor mange timers TV ser danskerne hver dag? Her er encyklopædier, statistiske håndbøger og andre opslagsværker nyttige og selvfølgelig nettet. Sørg for at de oplysninger du bruger, er dokumenterede! Kædesøgning: For kædesøgning gælder, at det er metoder til litteratursøgning, hvor man bruger et dokument, f.eks. en litteraturliste fra bog eller artikel til at komme videre til andre dokumenter af relevans. Systematisk søgning kan du bruge, når du skal afdække mere komplekse spørgsmål, hvor der sjældent kun er et entydigt og rigtigt svar på et problem. I stedet for konkrete svar har du derfor behov for dokumenter, der indeholder argumenter, der kan hjælpe dig med at veje både for og imod! Systematisk elektronisk søgning. Når du skal i gang med systematisk elektronisk søgning er der mange forskellige søgeredskaber at vælge imellem: bibliotekskataloger, faktabaser og emneopdelte bibliografiske databaser foruden Internettet selvfølgelig. Bibliotekskataloger registrerer et enkelt eller flere bibliotekers samlinger af bøger og tidsskrifter, og hvor det er muligt at finde oplysning om materialebestand og opstilling. Eksempler herpå er SDUBs katalog og Bibliotek.dk. Faktabaser indeholder fakta væsentligst i form af tal, men også med korte, tilhørende tekster. Eksempler herpå er statistiske databaser eller databaser beregnet på desk research, f.eks. Statistikbanken, Global Market Information Database (GMID) eller virksomhedsdatabasen Kompass. Bibliografiske databaser indeholder henvisninger til bøger og andre dokumenter såsom rapporter, tidsskriftartikler og patenter. En bibliografisk database kan enten være en ren registrant d.v.s. kun med formelle data der beskriver dokumenterne m.h.p. genfinding eller 3

4 den kan tilmed rumme dokumenterne i fuldtekst. Det kan være databaser som EbscoHost, Science Direct og avisdatabaser som Infomedia og Lexis-Nexis. Internet eller World Wide Web er i modsætning hertil et globalt og anarkistisk foretagende uden ejer og uden regler og kontrol med, hvilke informationer der lægges ind. Dette betyder, at ALT i princippet kan findes på nettet og uden nogen som helst form for kvalitetssikring dog er der søgemaskiner, som f.eks. Google og AltaVista, der kan hjælpe dig med at sortere i den uendelige information. Søgning hjemmefra Som studerende kan du få fjernadgang til elektroniske bøger, tidsskrifter og aviser hjemmefra. Du skal anvende et brugernavn som er den del af din officielle universitetsmailadresse, der står Og password er de første seks cifre i dit CPRnummer. Forskellige materialetyper og deres karakteristika: Håndbøger (opslagsværker) er bøger, der behandler ét eller flere emner og er ordnet med henblik på hurtig fremfinding af faktaoplysninger. Håndbøger er enten alfabetisk ordnet eller ordnet efter emner, indeholder som regel også udførlige sagsregistre. Det kan f.eks. dreje sig om (fag)leksika og ordbøger Bøger giver overblik over et emne og er beregnet på en ret grundig indføring i et emne Tidsskriftartikler omhandler som regel forskningens nyere viden indenfor specifikke emner Avisartikler indeholder nyeste viden, f.eks. forskningsresultater, og er ofte beregnet på en bredere offentlighed, hvorfor artiklerne ofte har et populært og sensationelt præg. Desuden mangler avisartikler som regel og dermed i modsætning til bøger og tidsskriftartikler en nærmere dokumentation og henvisning til andre kilder Working papers udgives normalt af forskningsinstitutioner m.h.p. formidling af institutionens nyeste forskning og dens resultater og er derfor tidsmæssigt ofte en forløber for viden publiceret i tidsskrifter og bøger Grå litteratur er betegnelsen for ikke-kommercielt udgivet litteratur, der i sin form ikke tilgår den traditionelle bibliografiske registrering. Grå litteratur kan derfor være svær at opspore, hvis ikke via forskningsinstitutionens egen hjemmeside eller forskeren selv. 4

5 4. Foretag søgning og evaluér dit søgeresultat Husk, det ikke er et spørgsmål om at få flest mulig poster, snarere at tilstræbe at finde de bedste dokumenter målet for en søgning er således primært relevans og præcision. Får du ved en søgning 120 poster, er der en stor chance for, at meget af det fundne er støj. Og har du kun 2 uger til at færdiggøre opgaven, er det rent praktisk også et spørgsmål om tid! Får du for mange resultater, kan du: kombinere flere ord med OG eller AND (Boolsk operator) bruge frasesøgning (exact phrase) f.eks. Anders Fogh Rasmussen bruge kontrollerede emneord (se databasens indeks eller thesaurus) eller søge i dokumenters ord i titel bruge underbegreber (i stedet for rovdyr eller kattedyr søge på siameser ) udelukke med IKKE (Boolsk operator) skal dog bruges med varsomhed! Får du for få resultater, kan du: trunkere ved at bruge * eller? i slutningen eller midten af et ord. Du får hermed ikke bare elefant, men også elefantiasis (sygdom), elefanthuer og elefantøl trunkering skal således bruges med omtanke, eftersom det kan give dig alt for meget støj! lave fritekstsøgning og ikke begrænse dig til særlige søgefelter i databasen kombinere flere ord med ELLER eller OR (Boolske operatorer): synonymsøgning bruge overbegreber. Måske kan du ikke finde nok om piratfiskenes adfærd ved en søgning på rødbugspiranha, så må du udvide dit søgebegreb NB! I alle databaser findes tips til søgning via en særlig hjælpefunktion. Derfor også en god ide at konsultere denne før søgning! 5

6 5. Rekvirér materiale hvis det ikke ligger i fuldtekst! Prøv først bibliotekets katalog søg på ord i fritekst, søg på kontrollerede emneord eller søg på ord i bøgernes titel. Du kan supplerende gå til Bibliotek.dk, der har alle danske bibliotekers samlinger med. Her kan du også lægge bestillinger ind og vælge SDUB som dit afhentningssted. 6. Vurdér dit indsamlede materiale Orientér dig i materialet og vurdér dets pålidelighed og anvendelighed kig i indholdsfortegnelser, forord og bagsidetekst. Hvem er ophav, og hvornår daterer materialet sig fra? Er oplysningerne i øvrigt fyldestgørende for dit formål og behov? Hvis du ikke har tilstrækkeligt, eller hvis du må revurdere din problemformulering, må du gå tilbage til start. Du må altid kalkulere med tid til dette foruden til at vente på bogligt materiale, der måske lige nu er udlånt. Vær derfor i god tid med det forberedende arbejde til din opgave. Ligesom der skal være tid til at tilegne sig viden og bearbejde den, skal der også være tid til at formidle din nye viden på ordentlig og redelig vis. 6

7 Skema: gør dit emne søgbart! 1. Emne / problemformulering: 2.Valg af søgeredskab (afhængig af emne): * * Kataloget * Bibliotek.dk * Databaser efter emne 3. Nøgleord (evt over/underbegreber, synonymer): NB vær opmærksom på at dine nøgleord kan hedde noget forskelligt i forskellige søgeredskaber. Tjek databasens emnestruktur (indexer, thesauri m.v) 4. Opstil fx 3-4 søgeudtryk inden du går i gang med at søge: 7

8 Med inspiration fra og til videre læsning om informationssøgning og opgaveskrivning: Wien, Charlotte og Christian Elmelund-Præstekær: Introduktion til informationssøgning: om navigation på informationshavet. 2. udgave. Copenhagen Valby: Borgen, 2006 Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg, 2005 Se også bibliotekets sider om Studietips under linket: Biblioteket tilbyder. Syddansk Universitetsbibliotek Marts