Kapitel 42, Vi flyttede altid: Spangsbergsgade på Østerbro, : Varmeanlægget:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 42, Vi flyttede altid: Spangsbergsgade på Østerbro, 1965-1966: Varmeanlægget:"

Thorvald Clemmensen
8 år siden
Visninger:

1 Kapitel 42, Vi flyttede altid: Den nye lejlighed var et rækkehus i Rytterhusene i Albertslund. Jeg fik ansættelse i Dansk Hustelefon Selskab, i hovedsagen beskæftiget med at reparere tunghørebøffer. En dag spurgte direktøren mig om vi ville overtage et fritidsjob som vicevært og varmemester samt trappesjasker på Østerbro. Der ville følge en stor 4 værelsers lejlighed med. Jo, det kunne vi da godt. Spangsbergsgade på Østerbro, : Vi overtog jobbet 31. December 1964 kl. 12 middag. Jeg havde Spangsbergsgade (nr. 7 og 9) i fuld bredde (den "lige side" af Spangsbergsgade var dengang en byggegrund der senere blev til højhuset på Østbanegade.), Hovgårdsgade i fuld bredde (nr. 6, 7, 8 og 9), Lindenowsgade (nr. 4 og 6) fra husmur til midten af gaden og Jens Munksgade (nr. 3 og 5) fra husmur til midten af gaden samt 1½ gård. Resten hørte til et boligselskab på Strandboulevarden. Desuden 12 fortrapper til 4' sal og 12 bagtrapper til 5.sal. Trapperne skulle vaskes og dertil kom 6 tørrelofter. Det første der var at gøre: Indsamle alt hvad man ville kunne rende med nytårs aften. Derefter kikke på fyret, pakke ud og få lidt mad. Finde sengetøj m.m. Dyveke satte sig ned i en stol og blev siddende. Nå ja, hun satte da Tv-apparatet til så hun kunne se TV ligesom hun lavede en kande kaffe men ingen the til mig. Varmeanlægget: Til otte af de 12 opgange var der et gammelt, kulfyret stokerfyr. Til de andre fire opgange var der fjernvarme. Fjernvarmen behøvede jeg ikke umiddelbart at bekymre mig om. Medens jeg kikkede på stokeren kom Honey Andersen, den vicevært der var holdt op tre måneder tidligere. Han præsenterede sig og spurgte: Ved du noget om dette her, eller vil du have hjælp. Jeg sagde tak til at få hjælp og Honey Andersen fortalte at min forgænger ikke ville have hjælp og kludrede sådan at han blev fyret af advokaten. Han hjalp mig så med at bakke fyret ned, rense for slagger og starte op igen. Han lovede mig at vi skulle gå en runde hvor han ville vise mig alle ventiler og eventuelle svagheder i anlægget. Han lovede også at komme ned igen næste morgen og gennemgå stokeren med mig en gang til. 250

Jo, det kunne vi da godt. Spangsbergsgade på Østerbro, 1965-1966: Vi overtog jobbet 31. December 1964 kl. 12 middag. Jeg havde Spangsbergsgade (nr.

2 Jeg sagde tak for hjælpen og gik ind. Lavede mad og vi spiste. Dyveke havde nedladt sig til at finde tallerkner og bestik frem fra flyttekasserne. Vi gik i seng og nytårs morgen kl. halv fem vågnede jeg ved at noget tudede. Jeg tænkte først på fyret, men da jeg kikkede ud af vinduet var der en hylende snestorm med sne helt op til vinduesbænken. Det er blevet vinter: Jeg stod op, fik lidt morgenmad og fandt en skovl. Derefter begyndte jeg på et håbløst arbejde ud fra den teori at politiet ville have fortovene ryddet og saltet inden kl. 8 på en helligdag. Hver gang jeg flyttede en skovlfuld sne, kom der tre igen. En times tid efter kom Honey Andersen ned. Stop det der for det første kommer politiet ikke i dag. De kan næppe selv komme ud. For det andet kan du få hjælp til det når det bliver hverdag. For det tredje er det en håbløs opgave så længe sneen vælter ned og det fyger. Jeg: Jamen hvad så? Honey Andersen: I morgen tager du ind til advokaten og siger du skal bruge penge til 16 snekastere som du skal bruge den næste uges tid. Det får du. Så går du hen på Melchiors Plads og finder 14 der vil skovle sne for dig. Jeg: Du sagde 16 og nu 14? Honey Andersen: Ja, du og jeg skal vel knokle gratis! Jeg: Jamen, så ok da. Vinteren varede til hen i april. Advokaten måtte punge ud med rigtig mange penge til snekastning. 251 Billedet her er det eneste jeg kan finde af mit lille anlæg fra varmekælderen Arbejde eller fritidsjob: Arbejdet med tunghørebøffer måtte jeg stoppe. Fritiden regnede man åbenbart til noget mere end 16 timer i døgnet. Det blev til sidst for meget. Jeg manglede ugelønnen fra Dansk Hustelefonselskab. Der var kun den frie lejlighed kr. for viceværtjobbet. Det kunne slet ikke hænge

Det er blevet vinter: Jeg stod op, fik lidt morgenmad og fandt en skovl. Derefter begyndte jeg på et håbløst arbejde ud fra den teori at politiet ville have fortovene ryddet og saltet inden kl.

3 sammen. Dyveke havde ikke tid til arbejde, for der var 12 hovedtrapper til 4. sal og 12 bagtrapper til 5. sal og tørrelofterne der skulle holdes i orden. Fritidsjobbet der var et lidt mere end fuldtidsjob for to kvittede vi da sommeren var forbi. Næstved og Næstvedparken, DSB, efterår 1965: Vi flyttede til Næstved, Næstvedparken 6. Jeg blev ansat ved DSB, Maskintjenesten, med station ved Maskindepotet i Næstved. Jeg skulle hjælpe med vedligeholdelsen af de der stationerede lokomotiver og motorvogne. Dvs. vask, smøring, pudsning. fylde vand på, læsse kul på, rode i fyret Det var en del bedre lønnet end Dansk Hustelefon og viceværtjobbet tilsammen. Ganske vist var der en husleje der skulle betales, men jeg var en god bid vej fra både Vig og Svinninge, cirkus Martinsen og Hr. Stationsforstanderen. Vi havde i Næstved D 822, D 825, P 917, en tilfældig E-maskine som reserve på Sydbanen, 2 MH-rangerlokomotiver og 4 MO-motorvogne. Af og til røg en MH er i Suså kanalen. Så måtte vi ud med et damplokomotiv for at trække en torsk i land. 252 Fra min mors begravelse.

Jeg blev ansat ved DSB, Maskintjenesten, med station ved Maskindepotet i Næstved. Jeg skulle hjælpe med vedligeholdelsen af de der stationerede lokomotiver og motorvogne. Dvs. vask, smøring, pudsning.

4 Medens vi boede i Næstved, døde mor. I 1966 døde mor, og Hr. Stationsforstanderen der nu var pensionist tog sig omgående en "selskabsdame" i huset. (en madras "med navnet Dora") Jeg havde i mor mistet en støtte for min sag og det bedrede ikke min tilværelse. Den kunne nu heller ikke blive ret meget værre. Samtidig meddelte han Dyveke og mig at vi, efter mors begravelse, ikke længere var velkomne i Svinninge, for hans selskabsdame skulle ikke være tjener eller kokkepige for ungerne, og for resten var han gerne fri for at se på mig. Jeg fik altså forbud mod at jeg viste mig i Svinninge - Hr. Stationsforstanderens hvalpe, Louis og Poul, kom dog stadig hjem. De måtte gerne komme hjem selv om Dora skulle varte dem op. Pouls kone, Inger, gad ikke tage med til Svinninge. Hun kunne ikke døje hr. Stationsforstanderen. Nyt efternavn: Hr. Stationsforstanderen og hans to hvalpe mente at jeg ødelagde hans gode navn og rygte. Jeg svarede ham, at det skulle han ikke tænke mere på. Jeg var rigtig grundig træt af ham og hans pukkelryggede familie og jeg ville snarest muligt skaffe mig helt nye navne bare for at blive helt fri for ham og hans familie. København H: Næste ansættelse var Signaltjenesten men vi blev boende i Næstvedparken. Fjernstyring på København H med en formand der hed Carlo? Han havde et efternavn men for os var han bare Carlo. På Københavns Hovedbanegård monterede jeg signaler, kabelskabe og kabelhuse. Signalvæsenets chef var dengang overingeniør Wessel Hansen. En formiddag sad jeg ned i banegårdsgraven mellem Hovedbanegården og Vesterbrogade i færd med at splidse et kabelhus. Jeg kikker op i luften og ser Wessel stå med albuerne hvilende på balustraden. I løbet af et sekund løb mine tanker tilbage hvor længe havde han stået der og hvad havde jeg lavet i den tid. Nå, jeg hørte ingenting om det, så han har været tilfreds. Han var kendt for at stave alting med stort og anvende kinesiske skrifttegn, hieroglyffer, det kyrilliske alfabet og runer når han var utilfreds. 253

Samtidig meddelte han Dyveke og mig at vi, efter mors begravelse, ikke længere var velkomne i Svinninge, for hans selskabsdame skulle ikke være tjener eller kokkepige for ungerne, og for resten var

5 Ud af Næstvedparken: Ejendommen ejedes af Bøje Nielsen og Landsretssagfører Axel Juhl- Jørgensen. Jeg anså sidstnævnte for at være mester for alverdens svinestreger. Bøje Nielsen blev da også erklæret konkurs og flået af bl.a. Axel Juhl-Jørgensen. Det skulle senere vise sig at jeg havde ret. Bøje Nielsen var absolut solvent. I forbindelse med Boje Nielsens konkurs røg i et hug lejerne ud af Næstvedparken. Axel Juul Jørgensen ville have nye lejekontrakter med en fordobling af huslejen til følge. Fra Næstved til København 1968: Jeg fik ikke noget ordentligt arbejde. Videre gik det til et værelse med køkkenadgang på Østerbro. Det var i Viborggade. Én gang til - videre til Bredgade 36: Endnu et viceværtjob og varmemesterjob der gav en fri lejlighed, men heller ikke meget mere. Her havde jeg i det mindste en smule frihed. Dyveke ville have flere penge og hun tog job i De gamles By. Endelig gik hun i gang med at tjene nogle penge selv. Go'dag mand, Økseskaft. Hun fandt sig en eller anden fyr som hun fulgtes med til en af de berømte Simon Spies "grisefester" på Mallorca. Så var jeg ved at have fået nok af hende. I varmekælderen havde jeg gemt alt mit pigetøj fra alene tiden i USA. Når jeg var alene hjemme begyndte jeg nu igen at bruge det og når jeg var sikker på hvor jeg havde Dyveke, kørte jeg på varme dage på cykel ud i Dyrehaven hvor jeg nød solen som Anna-Christina. 254 Arne i Dyrehaven som Anna-Christina

I forbindelse med Boje Nielsens konkurs røg i et hug lejerne ud af Næstvedparken. Axel Juul Jørgensen ville have nye lejekontrakter med en fordobling af huslejen til følge.

6 Hun opdagede det aldrig. Ved flytningen pakkede jeg det ned igen. Havde hun opdaget noget og var hun blevet sur, nå ja, så var det vel hendes besvær at blive sød igen. Jeg var efterhånden blevet temmelig ligeglad med hvilket humør hun var i eller hvad hun foretog sig. Hun kunne rende mig der hvor var højest når jeg plukkede jordbær. 255 Petroleumsradiatoren i stuen gav lugt men næsten ingen varme. Varmtvandsbeholderen i køkkenet gav kun 10 l. halvlunkent vand ad gangen. Bad fik man under en bruser ved siden af fyret i ejendommens fyrkælder. Opvask ofte tog jeg det ned i fyrkælderen og vaskede op, for der var i det mindste al det varme vand jeg ville have. Det endte med en ny flytning. Nørrevoldgade, 1969: Et til viceværtsjob. Stadig ikke noget med penge i. Tilværelsen var et helvede. Mad blev der sjældent lavet - kun hvis jeg gjorde det. Dyveke indskrænkede sig til at hente smørrebrød i smørrebrøds forretningen på den anden side af Nørrevoldgade.

255 Petroleumsradiatoren i stuen gav lugt men næsten ingen varme. Varmtvandsbeholderen i køkkenet gav kun 10 l. halvlunkent vand ad gangen.

Relaterede dokumenter

Sebastian og Skytsånden

1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,