Kongedragter.dk. Beskrivelse, materialer, snit Dragten består af trøje, lærredskrave med kniplinger og lærredsmanchet med kniplinger.
|
|
- Hanne Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Christian 4.s trøje Rosenborg 2-31 Kongedragter.dk Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Christian 4. Kilder, litteratur Introduktion Christian 4. tog gammelt, behageligt tøj på den 1. juli 1644 ombord på skibet Trefoldighed før slaget ved Kolberger Heide. Som 67-årige var han en ældre mand, og i krig med Sverige. Det er helt exceptionelt, at tøjet han bar den dag er bevaret. Kongen blev hårdt såret, da en svensk kanonkugle fik en kanon på hans skib til at eksplodere. Ikke engang de flotte dragter han bar, da han blev kronet næsten 50 år tidligere, havde han gemt, men denne jakke - som dengang kaldtes en trøje blev bevaret. Den blodplettede trøje var et symbolsk bevis for Kongens styrke og overlevelsesevne.den slidte trøjes snit viser, at den ikke var ny, men mindst år gammel. Under trøjen bar han én eller flere skjorter, måske en slags bryststykke mod blæsten samt knælange bukser og strømper. På fødderne havde han tøfler, ikke sko eller støvler, som man kunne forvente. En silkehue, kniplingskrave og kniplingsmanchetter fuldendte dragten, også i krig skulle kongen være passende klædt på. Trøjen er syet af sort og mørklilla, mønstret silkefløjl. Et lille dyr gemmer sig blandt små plantemønstre - en babydrage eller en søhest? Trøjen knappes foran med mange små knapper syet af guldtråd. Flettede snore af guld og sølvtråd er syet på kanterne og langs sømmene som pynt. Den hvide kniplingskrave og manchet er separate; de blev hæftet løst på skjorten så de nemmere kunne tages af og vaskes og stives. Beskrivelse, materialer, snit Dragten består af trøje, lærredskrave med kniplinger og lærredsmanchet med kniplinger. Den langærmede, figursyede trøje har to skøder syet til langs taljen, opslidset i ryggen. Påsyede sølvsnore illuderer, at der er flere end der i virkeligheden er. Livet danner en spids nedefter midtfor. Trøjen knappes foran med 19 knapper, hvoraf to nu mangler. Den opretstående krave holdes sammen af en strop og en nu manglende knap. Ærmerne er glatte,
2 meget vide på midten og snævre nede mod håndleddet, som har en slids der knappes med 6 knapper. I livet foran er syet fire små runde huller til at trække bånd igennem til ophæftning af bukserne. Kraven er syet af en ca 10 cm bred lærredsstrimmel, der er syet ind med en række små læg, der danner kravens runding og fald. Den er kantet med en 5,6 cm bred knipling. Kraven er blodplettet og gennemhullet på højre side. Også manchetten er syet af finttrådet hvidt hørlærred. Kniplingerne er tønderske, efter flamsk forbilled. Det symmetriske mønster med blomster og blade gentages i brede tunger og er udført af bånd i linnedslag, kontureret med en hulsømskant. Der var tale om et sæt bestående af krave og to manchetter, men den ene manchet forsvandt en gang i 1800-tallet. Detaljer Sømmene og kanterne er fremhævet med en flettet snor af dobbelte guld/sølvtråde. Knapperne er runde trækugler oversyet i et dekorativt mønster med guld- og sølvtråde. Inden i trøjen er 6 små stropper, 4 cm lange, der ender i en messing ring: disse var til at hægte bukserne på; man brugte ikke livrem eller seler til at holde bukserne oppe. En syvende strop, lidt længere, var måske til et sidevåben. Foran i taljehøjde er 4 syede huller, til at trække silkebånd igennem for at binde bukserne oppe. Disse kunne have dekorative spidser af guld, eller endda bjergkrystal. Snittet Trøjen består af to forstykker, et rygstykke, krave, to ærmer, skøder. Ved skuldrene er ærmerne sat til lidt ind under skulderstykkerne, så der dannes små vinger eller karme over ærmekuplerne. Det betyder, at trøjen sidder glat selv om man bruger armene meget. Kravens og manchettens konstruktion med de mange små læg gør, at pasformen over dragten er perfekt. Bemærk at kniplingen på kraven er lagt i små læg der, hvor den runder hjørnet. Det er først sent i tallet, at man føler behov for at kniple hjørner; indtil da var kniplinger udelukkende lige strimler.
3 Pasform Vi kan se trøjens pasform og brugsspore i træk i stoffet over skuldrene, slidte knaphuller, afslidt luv i fløjlet på maven, ærmekanterne, og det tynde silkestof i kraven er helt slidt i stykker. Dragten blev ikke båret efter 1. juli 1644, men da dens facon allerede da var noget gammeldags, må man tro at kongen allerede har brugt den - meget - i mange år, til daglig brug. Materialer Trøjen er syet af et mønstervævet silkefløjl (kaf). Mønstret dannes både i farverne og i relief: grunden er mørklilla, mens mønstret er i sort; og i væveteknikken: baggrunden er glat og skinnende (satinbinding) mens mønstret er i ophøjede, tætte løkker som ikke er opskåret (danner ikke tæt luv som almindelig fløjl). Mønstret er småt og viser spredte kviste med blade, bær og blomster. Ind imellem disse er nogle små figurer, som ligner søheste, med oprullet hale og takker ned langs ryggen. Små mønstre som dette afløste renæssancens gigantiske mønstre, hvis motiver kunne være en meter i højden. Silkefløjlets rapport her er blot 10,9 x 6,8 cm. Ægkanter: 1 cm bred med kipervævede striber i lakserødt, beige, grønt, beige, grønt. Stoffets vævebredde kan ikke afgøres, da der ingen synlige ægkanter er. Trøjens krave er foret med hvid silkesatin. Forkanterne, skøderne og ærmekanterne er foret med lilla silketaft. Resten af trøjen er foret med bommesi (et tykt, kipervævet bomuldsstof med flonelsagtig luv). Mellemfor af groft lærred (buckram) som er afstivet med lim. Stoffet ligner samtidige silkestoffer, der stammede fra Italien, Spanien og Frankrig, men det kunne faktisk være vævet på Christian 4.s eget silkevæveri, som lå midt i København. Fabrikken fungerede kun i nogle få år, selv om Kongen gjorde meget for at fremme salget af de danske silkestoffer. Den kunne desværre ikke klare sig økonomisk trods forbud mod at købe udenlandske silkestoffer, og idag findes kun navnet Silkegade i København som minde om Christian 4.s drøm om et dansk silkeværk. Mode Dragterne ved Christian 4.s hof bestod hovedsagelig af overdådige silkestoffer, markante i deres mønstre, teknikker og farver. De hed taft og fløjl, atlask og kamelot, kaf og brokade, og farverne var stærke og klare. Mændenes fejende kapper hang på skulderen til pynt, oversået med bånd vævet med guld og sølvtråde. Stoffernes indvævede mønstre var til at begynde med store, men blev efterhånden mindre; nu gjaldt det blomster, monogrammer og kompliceret fløjl i flere niveauer og farver. De pragtfulde skærf, som mændene ved hoffet bar over dagligdragten eller
4 kyradset, var broderet ens på begge sider på et enkelt lag tynd silke for lettere at kunne blive bundet i store sløjfer og vise kanternes fantasifyldte kniplinger med miniature silkekvaster. To særligt fine dragter til den Udvalgte prins Christians bryllup i 1634 var syet af henholdsvis guldstof indvævet med sølvblomster og sølvstof indvævet med guld. Forbruget af de dyre, importerede silkestoffer og kniplinger blev hurtigt en belastning for rigets økonomi, og kongen udstedte forordninger, der forbød brugen af importerede silkestoffer for andre end hoffet og adelen. Han oprettede i 1620 Klædekompagniet for at styrke handelen med danske stoffer, og få år efter også Silkekompagniet, der skulle skabe en dansk silkeindustri af internationalt format. Hans dristige planer var beregnet på, at København skulle overtage Lübecks og Hamburgs rolle som hovedsæde for forsyning af tekstilvarer til hele Østersøområdet. De stort anlagte planer blev ført ud i livet, men begge tekstilfabrikker gik hurtig fallit. Kun seks år efter var silkefabrikkens lokaler indrettet til fattigasyl i stedet for fabrik. Dragtens historie Trøjen er bevaret fordi det var den Christian 4. bar, da han blev såret ombord skibet Trefoldighed. En svensk kanonkugle ramte en kanon ombord på skibet; han faldt om ved eksplosionen, stærkt blødende, men rejste sig igen for at lede slaget videre. Hvis han var blevet dræbt eller var blevet liggende, er det sandsynligt at fjenden - Sverige - havde vundet slaget, og måske krigen - og måske havde Danmark i dag været en svensk provins. Sammen med trøjen blev kongens blodplettede lommetørklæde, skjorte, pudevår, og hue bevaret, først på Københavns Slot, derefter på Rosenborg. Endvidere findes to huer, blandt andet den med en grøn silketaftesklap for det sårede øje - blot hæftet på med en knappenål - et sæt bestående af tøfler og hue syet af silkefløjl indvævet med Christian 4.s monogram, og en brystdug af sort fløjl. Da de altid har været opbevaret sammen med tøjet fra Kolberger Heide, kan man formode at de også har været brugt af Kongen ved samme lejlighed. Hvem syede dragten? Kongens skræddere var så vigtige at de altid fulgte med når han flyttede fra slot til slot. I hans breve og i regnskaber ses, at det blandt andre drejer sig om Peter Eckart, Hans Ruhmann, Iver Petersen og Ernst Møller. Perlestikkerne derimod fabrikerede sløjfer og snore af guld, sølv og silketråd, såvel som alt broderiet - også med perler. I 1630erne var Gert Osserin den, der udføte de kostbareste arbejder efter egne tegninger, som Kongen dog først skulle godkende. Inventarier: 1666: Københavns Slots Inv.: En gammel broderit Nathue med en grøn tafts Klud ved. C Holck, s. 123: Dronningens Gemak, Christian IV.s Skab. Udi første Rum i dette Skab: 1 Et lidet Skriin med allehaande farved Straae i
5 Blomster overlagt, herudi findes: Kong Christian IV Nathue, som han bar da han blev blesseret i Slaget paa Colberger Heide; Dito Kongens Nathue, som han bar da han havde sammestedes mist sit høyre Øje, med en grøn Taftes Lappe for. Hans Majestæts blodige Skiorte han havde paa i dito Slag; Hans Majestæts dito Krave, Tørklæde og Mansietter. Et Par Dito Pudesvaar og Brøstdug. Hans Nathue af rød Fløyel, derudi staar vævet Christian IV.; Et Par Tøfler af Fløyel. 2 Kong Christian IV. Trøye af violet blommet Kaf, som han bar i dito Slag, er giennemskudt paa høyre Skulder. Udstillingshistorie Christian 4.kom først tilbage til Københavns Slot 1. september 1644, og det blodplettede tøj kom efter hans død til opbevaring på Rosenborg. Det blev fremvist for prominente gæster i tallet, opbevaret til daglig i et skrin overstrøet med stråblomster i Tronkammeret på 1. sal. Rosenborg blev gjort til museum i 1833, og det blodplettede tøj blev udstillet i et vægskab (bag et panel med malerier) i Vinterstuen, om end skjorten, pudevåret og brystdugen blev opbevaret i Klædekammeret i et tårnkammer indtil Fra ca 1912 blev vægskabet lukket med et lag glas. Fra 1984 har det været udstillet i en glasmontre i det rum, der var kongens soveværelse, og hvor han døde i Derudover har tøjet været fremhævet ved særudstillinger i 1948 og Tilstand Trøjen er noget afbleget foran og på skuldrene, fordi den har været udstillet i over 150 år; i 1644 havde kongen allerede brugte den meget i ca 10 år. Efter 1644 blev den fremvist for gæster til slottet. Plantefarver bleges meget hurtigt som nye, så den har måske allerede været falmet i C4s tid. Stoffet er slidt på maven, måske fordi Kongen havde for vane at gnubbe sig på maven med fingrene eller neglene? Luven er afslidt, men ikke kradset. Noget af sliddet skyldes, at de små knapper er svære at knappe i det tykke stof. Der mangler to knapper, som kan være blev revet af i hast da kongen skulle opereres ombord skibet efter han blev såret. Flænger og huller i trøjens højre skulder og kraven stammer fra eksplosionen. Fragmenter blev fundet i trøjens for under konservering og to metalsplinter, der blev opereret ud af kongens hoved fik han lavet til øreringe til Vibeke Kruuse. Foret i trøjens krave er i stykker: Kraven kan have været meget slidt, allerede da kongen bar den - den kan f.eks. have været opbevaret hængt på et søm. Desuden bliver stoffet nedbrudt af sved og snavs. Fra museumstiden har kravens inderside også været udsat for nedbrydende lys. Knaphullerne er slidte, hvilket de må have været allerede da Kongen bar trøjen sidst. De små knapper sidder tæt til stoffet og er vanskelige at knappe, især hvis trøjen
6 sidder stramt. Der er blodpletter på kraven og trøjen, som jo skyldes, at Kongen blev såret mange steder på kroppen af de eksploderede metalstumper. Konservering Trøjen blev forsigtigt støvsuget i Ingen reparationer, understøttelse o.l. Det er enestående at så gammel en dragt forefindes i næsten oprindelig stand, så også dens for og konstruktion kan studeres. Den måde den er syet på - stingtyper og -tætheden, rækkefølgen som de enkelte dele er syet sammen på m.m. kan bruges til at datere andre dragter efter, f.eks. dragtdele som findes i udgravninger o.l. Kniplingskraven og manchetten blev vasket i deioniseret vand, tilsat et afspændingsmiddel og en neutral detergent. Forinden var blodpletterne analyseret og forsøgt stabiliseret. Fortløbende kontrol af vaskevandet viste, at ingen blod forlod stoffet, kun snavs fra museumstiden. Resultatet var, at blodpletterne fremstod klarere på det hvide linned. Efter vasken blev kraven og manchetten udbredt på specielt-formede underlag, hvilket overflødiggjorde strygning, der er nedbrydende for gamle fibre. Kraven og manchetten er ikke blevet stivet efter vask som de ville være blevet i Christian 4.s tid, da organiske stivelser er en lækkerbidsken for skadedyr. Andre dragter som tilhørte Christian 4. Andre dragter som har tilhørt Christian 4. på Rosenborg: skjorte, brystdug, huer, tøfler, Hosebåndsordens kåbe og underkjortel, flere broderede skærf. Bukserne som Christian 4.bar ved søslaget blev ikke bevaret, enten fordi de blev for slemt medtaget ved eksplosionen eller fordi de ikke blev beskadiget og han fortsat brugte dem. Dragter fra den samme periode findes bl.a. i Stockholm (Livrustkammaren), Dresden, Victoria & Albert i London (enkelte), og bl.a. en kniplingskrave på Kunstindustrimuseet i København. Dragtdele som er fundet i jorden eller ved skibsvrag findes både i Danmark, Sverige, Nederlandene, Norge, Tyskland, Polen og England. Kilder, litteratur kilder: Christian 4.s egne breve, bevarede regnskaber i Rigsarkivet. Christian 4.s eget brev til Korfits Ulfeldt af 24. december 1644 og lægernes svar oplyser videre om Kongens sår (og dermed tøjet). litteratur: Sigrid Flamand Christensen: Kongedragterne fra det Aarhundrede, København Christian Bruun: Slaget paa Kolberger Heide, P. Brock: Minderne om Søslaget paa Kolberger Heide, København Katia Johansen: Christian IV og kniplingerne, Maribo 2001.
Christian 6.s brokadesdragt, 1743 Rosenborg, 31 F.1
Christian 6.s brokadesdragt, 1743 Rosenborg, 31 F.1 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Christian 6. Kilder, litteratur Introduktion
Læs mereTørklæder Udstillingsnr.: 137
Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.
Læs mere46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og
46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.
Læs mere83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af
Læs mereId Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred X034 hovedbekl. Kvinde silke X035 hovedbekl. Kvinde silke
Kasse-oversigt Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred 17 043X034 hovedbekl. Kvinde silke 18 043X035 hovedbekl. Kvinde silke 32 043X036 hovedbekl. Kvinde andet 31 043X037 hovedbekl. Kvinde halvsilke
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.
Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret
Læs mereKongedragter.dk Frederik 3.s dragt, ca. 1668 Rosenborg 7-215
Frederik 3.s dragt, ca. 1668 Rosenborg 7-215 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 3. Kilder, litteratur Introduktion
Læs mereId Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred X027 hovedbekl. Barn silke X028 hovedbekl. Kvinde silke
Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred 770 043X027 hovedbekl. Barn silke 771 043X028 hovedbekl. Kvinde silke 773 043X029 hovedbekl. Kvinde silke 772 043X030 hovedbekl. Kvinde silke Side 1 Amt
Læs mereBånd Udstillingsnr.: 212
Bånd Udstillingsnr.: 212 Museums nr.: FMN 199b/1913 Hjemsted: Sydfalster Materiale: Silkebånd Tidsperiode: 1830-1850 Beskrivelse: Overbindebånd syet i sort damask vævet silkebånd. 261 Brudehovedtøj I den
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.
26. VHM 19.162. Hjemsted: Heden, Elling. 1-radet kort vest med forstykker, ståkrave og lommelister af lyst bomuldsstof med indvævede striber. Forstykker, lommelister og krave med silkebroderi: smalle borter
Læs mereForord. I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne.
1 Forord I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne. 2 I den forbindelse blev der, traditionen tro, indledt et samarbejde mellem
Læs mere69 Nyborg Museum nr Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred.
69 Nyborg Museum nr. 1376 Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred. Knapper overtrukket med stof. Beskrivelse: Halvlang dobbeltradet
Læs mereId kasse egnet Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted 12 ME X049 sløjfe silkebånd. 637 ME X004 bånd silke Skodsbøl
Id kasse egnet Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted 12 ME-03 043X049 sløjfe silkebånd 11 ME-03 043X050 sløjfe silkebånd 9 ME-03 043X051 sløjfe silkebånd 10 ME-03 043X052 diverse andet 637 ME-03 044X004
Læs mereUDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!
UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN
Læs mereFrederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1
Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 3. Kilder, litteratur Introduktion
Læs mereNr er en samling huer, som Den Fynske Landsby har modtaget. Desværre kendte giveren ikke genstandenes oprindelsessted.
Nr. 107 123 er en samling huer, som Den Fynske Landsby har modtaget. Desværre kendte giveren ikke genstandenes oprindelsessted. 107 Odense Bys Museer uden nr. Beskrivelse: Puldhue af lys silke. Nakken
Læs mereHæklet dukke - Sus. Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch. Sådan hækles Sus:
Hæklet dukke - Sus Sådan hækles Sus: Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch Tyndt hudfarvet garn, som passer til hæklenål nr. 3. Gult garn til hår. Nogle rester
Læs mereChristian 9.s habit og overfrakke, 1884 og 1904 A1-1763 abcdefg
Christian 9.s habit og overfrakke, 1884 og 1904 A1-1763 abcdefg Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Christian 9. Kilder, litteratur
Læs mereFrederik 7.s generalsuniform 19-65 a-o
Frederik 7.s generalsuniform 19-65 a-o Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 7. Kilder, litteratur Introduktion Frederik
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA CA
Linhatte 198. VHM 1014. Hjemsted: Nejstgård, Tornby. Linhat af fint lærred. Skæggets udsmykning består i et lille læg indenfor kanten. I nakken er 4,6cm afstand mellem de 2 skæg. Skægget er syet 2cm ind
Læs mereAmy og Alice Design Ilse Funch
Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet
Læs mereHovedtøj fra det nordlige område Lin Udstillingsnr.: 182
Hovedtøj fra det nordlige område Hovedtøjet består af flere dele. Inderst blev lagt et strygebånd til at holde håret på plads. Derover kom det meget store stivede lin med knipling eller tylsbroderi i kanten,
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.
Forklæder 105. VHM 1035. Tornby. Forklæde af trykt kattun. Råhvid bund med lille tæt rødt mønster på fladen og sort/rød bort i sider og underkant. Forklædet har bredt glat stykke på midten og rynker i
Læs mereId Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred X035 hovedbekl. Kvinde X037 hovedbekl. Kvinde fløjl
Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred 734 070X035 hovedbekl. Kvinde 736 070X037 hovedbekl. Kvinde fløjl 737 070X038 hovedbekl. Kvinde fløjl 738 070X039 hovedbekl. Kvinde fløjl Side 1 Amt Område
Læs mereId Genstand nr.: Dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 56 001X056 håndlinning hørlærred. 57 001X057 krave hørlærred
Id Genstand nr.: Dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 56 001X056 håndlinning hørlærred 57 001X057 krave hørlærred 58 001X058 krave hørlærred 59 001X059 krave hørlærred 60 001X060 krave hørlærred
Læs mereMateriale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering:
Trine Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Orange garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering af ansigtet. Til fyld er der brugt
Læs mereId kasse egngenstand n Dragtdel Stud Materiale Område 41 SE X041 tørklæde bomuldsstof Danmark. 42 SE X042 tørklæde silke Ukendt
Id kasse egngenstand n Dragtdel Stud Materiale Område 41 SE-08 001X041 tørklæde bomuldsstof Danmark 42 SE-08 001X042 tørklæde silke Ukendt 43 SE-08 001X043 tørklæde silke Ukendt 44 SE-08 001X044 tørklæde
Læs mereStrikket dukke Pernille Design Ilse Funch
Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Sådan strikkes Pernille: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Rødbrunt uldgarn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering
Læs merePORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.
CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter
Læs mereOlivia. Af Ilse Charlotte Funch
Olivia Af Ilse Charlotte Funch Dukken: Materiale til dukken: Tyndt beige garn, som passer til pinde nr. 2,5. Jeg har brugt Strømpegarn. Råhvidt og lyseblåt garn til undertøj og rustrødt garn til hår. Nogle
Læs mereId Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling
Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024
Læs mereVejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK
1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del
Læs mere15 fortryllende figurer - mellem dag og drøm -
15 fortryllende figurer - mellem dag og drøm - Af: Christine Mirecki Translation: Karen Vontillius Indhold Side Nødvendigt materiale 2 Teknik 3 1. Heks 4 2. Djævel 7 3. Engel 9 4. Robin Hood 12 5. Troldmand
Læs mereDragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.
Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer
Læs mereVejledning i dragtsyningsteknikker - KNÆBUKSER
Tekst: Hanne Dyhr og Kamma Gudmand-Høyer Foto: Birger Lund Redaktion: Dragtgruppen 2 SY-VEJLEDNING TIL KNÆBUKSER 1700-tallets mandsbukser var knæbukser. Bukserne var forholdsvis snævre og blev lukket foran
Læs mereJAKETTER, FRAKKER og lign. 1. 1- eller 2-rd. jaketter 32 timer... 1920
PRISKURANT for DAMESKRÆDDERI Gældende fra 1. marts 1977 JAKETTER, FRAKKER og lign. 1. 1- eller 2-rd. jaketter 32 timer... 1920 2. (3) Ved forarbejdning af stykker uden lærred og anden belægning reduceres
Læs mereId Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne Svendsen
Kasse-oversigt Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring 20 001X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 21 001X021 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 22 001X022 korsklæde blonde (maskin)
Læs mereOpskrift på en blokmink (Rationel metode) af Sofie Odgaard Chr. sep.2001
side 1 Opskrift på en blokmink (Rationel metode) af Sofie Odgaard Chr. sep.2001 -Dette er en vejledning til, hvordan man laver en minkkåbe der ikke er rykket, altså en blokkåbe. På mit 4. skoleophold har
Læs mereLOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE
BLIV DIN EGEN STYLIST 24 TIPS TIL DIT ULTIMATIVE LOOK Hvad klæder DIN figur, og hvordan fremhæver du bedst dine smukkeste sider? Q giver dig de ultimative tips til din styling. 1. FARVER Mørke farver slanker,
Læs mereElvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard
Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------
Læs mereMaterialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim.
Indbydelseskort Send indbydelsekort ud, der er formet som et skjold. Du kan jo lave dem forskellige, så det bliver din gæsts våbenskjold. Det samme mønster skal så gå igen på det store skjold, spændet
Læs mereRænkespil Kostumekompendium : Syriller
Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket
Læs mereSvendeprøve. Mai Henriette Jensen
Svendeprøve Mai Henriette Jensen 6.6.2005 1 Min svende prøve laver jeg i tonet, afganske karakullam, kåben bliver lavet skind på skind, da krøl og farve er meget forskellige. Her ses min svendeprøve syet
Læs mereId Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred Amt X056 håndlinning hørlærred X057 krave hørlærred X058 krave hørlærred
Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred Amt 56 001X056 håndlinning hørlærred 57 001X057 krave hørlærred 58 001X058 krave hørlærred 59 001X059 krave hørlærred 60 001X060 krave hørlærred 61 001X061
Læs mereUdklipshedebo. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy udklipshedebo.
Udklipshedebo Omkring 1850 udvikles udklipshedebo. Syerskerne klippede nu huller på tværs af trend og islæt. Hullerne blev udfyldt med kniplingssyning og udgjorde kernen i motiverne. I omvendt udklipshedebo
Læs mereKend din kropstype. De fem kropstyper vi sætter fokus på er:
Kend din kropstype At kende din kropstype er et rigtigt godt udgangspunkt for at finde det tøj, der skaber balance i din krop. Når du kender din kropstype, giver det dig mulighed for at arbejde med, hvad
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA CA
Fingerhandsker 234. BAM 14.190/1969. Hjemsted: Understed. Strikkede fingervanter af hvidt bomuldsgarn med hulmønster og navnemærkning: MRACD med hulstrikning. Opslag med tvebinding. Mariane Christensdatter,
Læs mereLiv. Design Ilse Funch
Liv Design Ilse Funch Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Jeg har brugt Nissegarn, som passer til pinde 3. Når det strikkes med pinde 2,5, så bliver det dejlig
Læs merelav dit eget minijuletræ
Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann lav dit eget minijuletræ miniature overdådig jul i Hvis du ikke har plads til et stort og flot juletræ, men gerne vil have den hyggelige stemning, er der heldigvis andre
Læs mereGØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER
GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER Træt af at høre at opskriften sælges kun sammen med garnet Træt af at opskrifterne aldrig helt ligner den trøje du går rundt og forestiller dig? Træt af at lede og lede
Læs mereNISSEPIGEN NAJA OPSKRIFT
NISSEPIGEN NAJA NISSEPIGEN NAJA Materialer Mayflower Cotton 8/4 Organic Øko: Hvid (02), Støvet rosa (07), Grå (18), Sand (25) og Brun (26) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (6 mm.) Hæklenål: hæklenål nr. 2,5. En
Læs mereInspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD
Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne
Læs mereStingforklaringer DGIdans og musik Dragtgruppen
1 Stingforklaringer DGIdans og musik Dragtgruppen Risting Risting: Også kaldet forsting, bruges til rining samt til stikninger feks. På skjorter, vestekraver mm. Bruges ristingene som pyntesting syes stingene
Læs mereFjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600
Fjern fortid, Middelalder og renæssance Før år 0-1600. Syet af Kirsten Borger Ørslevklostervej 272 7840 Højslev kirstenborger@ofir.dk www.kirstenborger.dk 1 Indhold Før år 0-1600 1. Fjern fortid 2. Middelalder
Læs mereNr. Genstand Museum og nr. Hjemsted Beskrivelse
Nr. Genstand og nr. Hjemsted Beskrivelse 1. Kjole Kerteminde Nr. 3579 2. Skørt Horsens historiske Nr. 3389 3. Kjole Kødstadmuseet Den Gamle By Nr. 18A-40 4. Sjal Roskilde Nr. 7-1947 5. Sjal Svendborg og
Læs mereLandsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962
Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i
Læs mereVejledning i dragtsyningsteknikker LANG BUKS
1 Syvejledning / syprøver: Anette Kvist Nielsen Redigering: Dragtgruppen Idèoplæg: Hanne Dyhr og Kamma Gudmand-Høyer 2 SY-VEJLEDNING TIL LANGE BUKSER 1800-tallets mandsbukser var hovedsageligt lange bukser.
Læs mereMayflower Cotton 8/4 Merceriseret. 100 % Bomuld Merceriseret.
514: Mayflower Pigekjole i Cotton 8/4 Merceriseret. Størrelse mdr./år: 6 9 12 15 18 21 Jakkens Overvidde cm: 39 44 50 54 59 64 Længde cm: 26 27 29 30 32 33 Kjolens Overvidde cm: 36 41 47 52 57 62 Længde:
Læs mereVENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA CA
Sjaler 139. SÆM 914. Hjemsted: Hørby. Sjal af rødt, kipervævet uldstof med påsyet bort i fransk sjalsmønster, og frynsebort af rødt uldgarn. Borten er syet på retsiden i det ene hjørne og vrangsiden i
Læs mereSy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang
Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får
Læs mereSting. Instruktøruddannelse DRAGT. Praktisk og teoretisk. uddannelse i danske folkedragter. September 2015.
Sting Instruktøruddannelse DRAGT Praktisk og teoretisk uddannelse i danske folkedragter September 2015. Indhold Prøve 1 og 2 kastesting - hold 1.... 3 Prøve 3 forsting - hold 1.... 4 Prøve 4 mærkerining
Læs mereChristian 7.s kroningsdragt og kåbe, 1767 Rosenborg 31 B.1, 6-562
Christian 7.s kroningsdragt og kåbe, 1767 Rosenborg 31 B.1, 6-562 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Christian 7. Kilder,
Læs mereJohanna Juletrøje. Materialer: Forkortelser: lm: luftmaske km: kædemade fm: fastmaske hstm: halvstangmaske stm: stangmaske bml: bagerste maskeled
Johanna Juletrøje No. 1003-184-9447 Materialer: Hæklenål nr. 5 13 (14) 15 nøgler Soft Alpaca, Deep Red 10 1 nøgle Super Kid Silk, Gran 24 1 rest Mayflower Kid Silk, Gul 04 1 rest Mayflower Kid Silk, Brun
Læs mereStenlille Live Rollespil
Stenlille Live Rollespil Kostumeguide til vikingedragter og tilbehör www.stenlillerollespil.dk 1 www.stenlillerollespil.dk 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 4 Tunikaen... 4 Tunika - model 1... 5 Tunika
Læs mereI NV-900. Indhold: April 2008 Side 1
Indhold: Skærmbillede af NV900 Side 2 Sømme i symaskinen Side 3 Brugen af udjævningsknappen på zigzagfoden J Side 4 Overlocksøm med guide og kantskærer Side 5 Blindsting Side 6 Stretchsøm Side 7 Knaphuller
Læs mereSAGA BASISMODEL MED RAGLAN STØRRELSE: XS-XXL 16-11
SAGA BASISMODEL MED RAGLAN STØRRELSE: XS-XXL 16-11 16-11 BASISMODEL MED RAGLAN VED SPØRGSMÅL TIL OPSKRIFTEN ELLER GARNET Järbo Garn AB Tlf. +46-026 - 27 30 30 E-mail info@jarbo.se VEDR. EVT. RETTELSER
Læs mereSting. Instruktøruddannelse DRAGT. Praktisk og teoretisk. uddannelse i danske folkedragter. September 2017.
Sting Instruktøruddannelse DRAGT Praktisk og teoretisk uddannelse i danske folkedragter September 2017. Indhold Prøve 1 og 2 Kastesting... 3 Prøve 3 Forsting... 4 Prøve 4 Mærkerining... 5 Prøve 5 Zig-zag
Læs mereaktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen
aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet
Læs mereKnuder af Anders Toft Jensen
Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt
Læs mereEt langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.
Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje
Læs mereMål til jakke Omkreds af hals
Mål til jakke Omkreds af hals Mål rundt om den nederste del af halsen. Put en finger mellem målebåndet og halsen. Skulderbredde Mål mellem skuldrenes yderste punkter. Referencepunkter for starten og slutningen
Læs mereskørter... Sommerskønne ı SY SELV BØRNETØJ
Design og tekst: Pernille Albers Foto: Skovdal og Skovdal Se læserservice side 73 Sommerskønne skørter... Vi har lavet en lille, lækker børnetøjskollektion, som er let at sy. Og børnene vil elske disse
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereEt stort tak til min familie og venner for inspiration og særlig tak til Sigrún, Kolbrún og Danni for teknisk støtte og sparring
Et stort tak til min familie og venner for inspiration og særlig tak til Sigrún, Kolbrún og Danni for teknisk støtte og sparring GIV KLUDENE NY STIL 26 genbrugsopgaver Elín Arndís Gunnarsdóttir Giv kludene
Læs merehurtige juleideer ı dekoration
hobby ı dekoration 10 hurtige juleideer Står du og mangler en hurtig venindegave? En dekoration til første søndag i advent? Eller har du glemt at købe kalenderlys? Læn dig tilbage, og lad dig inspirere
Læs mereH. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt
H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.
Læs mereBJØRN DEN GLADE GARDER
BJØRN DEN GLADE GARDER Materialer Mayflower Cotton 8/4: Rød (1411), blå (1420) Mayflower Cotton øko 8/4: Hvid (02), sort (20), sand (25) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (6 mm.) Hæklenål: Str. 2,5. Synål, Saks,
Læs mereInstruktioner for Kænguru Slyngen
Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!
Læs mereScanbrown mink på tværs
Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at
Læs mereMØNSTERARK UGLEDØRSTOPPER: 6 MØNSTERDELE 100% Ugledørstopper: Øjebaggrund Klip x 1 i filt eller stof Klip x 1 i vliesofix
MØNSTERARK UGLEDØRSTOPPER: 6 MØNSTERDELE 100% Ugledørstopper: Øje Ugledørstopper: Øjebaggrund eller stof Ugledørstopper: Vinge (1 par) Ugledørstopper: Bund Klip x 1 (og 1 i kraftig bomuld/denim) Ugledørstopper:
Læs mere100% kreativ ferie. efterårsferie 10// børn. efterårsferie//10
børn efterårsferie 10// 100% kreativ ferie efterårsferie//10 Er du også ramt af ugle-mania? Så find nål, tråd og masser af stoffer frem og brug efterårsferien på kreative sysler med ungerne. Vi har samlet
Læs mere119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter
119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter Bluse str. : 3 mdr. (6 mdr) 12 mdr. (2 år) 4 år. Overvidde ca. : 47 cm (54 cm) 61 cm. (65 cm) 74 cm. Hel længde : 24 cm (28 cm) 33 cm (37 cm) 42 cm. Garnforbrug : 150 (200)
Læs mereDet skal du bruge. Omtrentlig størrelse (86 cm x 154 cm)
creative 2.0 Quilt med påfugl Omtrentlig størrelse (86 cm x 154 cm) Det skal du bruge 60 x 110 cm blåt tone i tone batikstof 60 x 110 cm blomstret blåt batikstof 40 x 160 cm lilla/pink silkestof 40 x 160
Læs mereGrundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle.
Disclaimer: Opskriften er til fri afbenyttelse i nonkommercielle sammenhænge. Det betyder, at du ikke må videresælge opskriften hverken som din egen eller som min. Du må heller ikke regne med nogen former
Læs mereTil trøjen bruges 2 bundter á 240 g.
Trøje strikke af flerfarvet Kauni og inspireret af de mangefarvede Fair Isle trøjer fra Shetlandsøerne og samtidig de helt enkle mønstre, som bl.a. ses i Færøtrøjerne. Fordelen ved at strikke i Kaunigarnet
Læs mereBirkely. Flamsk lærredskant Opsætning og afslutning
Flamsk lærredskant Opsætning og afslutning Den flamske lærredskant letter efterarbejdet med trådenderne væsentligt og af samme grund bruger jeg ofte denne teknik i mine kniplinger. Den tætte kant låser
Læs mereVikingernes billedfortællinger
Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mere16-02 SAGA BASISMODEL TIL DAMER STØRRELSE: XL - XXL (A) (B) (C) (D) (J) (E) (G) (F) (H)
16-02 (A) D SAGA BASISMODEL TIL DAMER STØRRELSE: XL - XXL B 16-02 BASISMODEL TIL DAMER GARNKVALITET GARNALTERNATIV Saga 100 % uld, 50 g = ca. 121 m Fuga, Lady, Fantasi, Gästrike 3-trådet, Mellanraggi Bemærk
Læs mereANNE SAX Guide til den bedste bh
Guide til den bedste bh Hej, lingeriguiden er skrevet til dig som en hjælp, når du skal finde den perfekte bh, eller når du vil tjekke og rydde ud i de bh er, der ligger i skuffen. Den perfekte bh sidder
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mereTab 5 kg. på 5 minutter
Tab 5 kg. på 5 minutter eller Den store guide til tøjsnit der slanker ******************************************************************************** Til dig, der gerne vil have alle de gode tips til,
Læs mereEr du vild med patchwork? Der er masser af sjove projekter, som du kan gå i gang med, og vi har alt det stof, som du skal bruge!
Patchwork INSTRUKTION 80411 Er du vild med patchwork? Der er masser af sjove projekter, som du kan gå i gang med, og vi har alt det stof, som du skal bruge! Patchwork er en teknik, hvor det går ud på at
Læs merePIACENZA & PADOVA. Style 8591/8581
SKJORTER En skjorte er det mest tidløse og klassiske stykke tøj af alle. En skjorte skal være velsiddende, slidstærk, behagelig og komfortabel at have på. I tillæg er skjorten både moderne og praktisk.
Læs mereFv 2: Ca. 50 g (fv , sort) GARNFORBRUG
91964 EKO BOMULL Version 1 91964 PANDA, BAMSER OG PUDER GARNKVALITET Eko bomull (100 % Bomuld. Nøgle ca. 50 gram = 120 m) HÆKLEFASTHED Ca. 23 fm x 24 rk på hæklenål 3 mm = 10 x 10 cm STRIKKEFASTHED Ca.
Læs mereHOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII
/ listen til Krigslive VIII (1/5) / listen til Krigslive VIII Opdateret 10. oktober 2011 / listen til Krigslive VIII (2/5) og liste - hvorfor det? Følgende liste er foreløbige retningslinier til dragter
Læs mere4 mm TILBEHØR. Polyestervat DESIGN OG TEKST Kerstin Arvelind E-POST OVERSÆTTELSE. G. Immerkær
91967 SOFT COTTON Version 1 91967 DYRISKE KE GARNKVALITET Soft Cotton (100 % Bomuld. Ca 50 g = 80 m) HÆKLEFASTHED Ca 16 fm x 19 omg med hæklenål 4 mm = 10 x 10 cm GARNALTERNATIV Garngruppe 5 (OBS! Garnforbrug
Læs mereInstruktioner for Skildpadden
Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften
Læs mereBemalingsbeskrivelse for Dansk Linieinfanteri 1848
Bemalingsbeskrivelse for Dansk Linieinfanteri 1848 SEKONDLØJTNANT Sort chakot med blank sort top og sorte læderremme omkring. Lakeret sort skygge med hvid metalkant. Bagstykket sort voksdug fastholdt af
Læs mereMan skal ikke samle gods eller guld man skal. samle erfaring. beboermagasinet BoDanmark
Man skal ikke samle gods eller guld man skal samle erfaring Friheden, fagligheden og lysten til eventyr er nogle af de kerneværdier, der binder Karl-Heinz, Jens og de andre navere sammen i et helt særligt
Læs mere