SCT. MARIÆ Nr SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ Nr SOGNS KIRKEBLAD

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 4/2007, 23. årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Lars Bjørn Madsen og Peter Christiansen (ansvh.).tryk: NoFo Print, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. Sct. Mariae Kirkes hjemmeside: Kirkens åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-lørdag kl Torsdag tillige kl Kirken: 16/5-15/9: Daglig kl /9-15/5: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: Fax: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet Forsidebilledet er malet af Meister des Hausbuchs i slutningen af 1400-tallet og i begyndelsen af 1500-tallet. Det hænger på Gemäldegalerie i Berlin. Kirkekontoret Kordegn Karen Marie Laybourn Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: , fax: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Kirsten Evald Grønbech Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: , fax: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen Stjernegade 16g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@ofir.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: Organist og kantor Henrik Fibiger Nørfelt Stengade 84 3, 3000 Helsingør Telefon: (kontor) organisten@sctmariae.dk Korleder (pigekoret) Anne Marie Steen Slettemarksvej 4, 3140 Aalsgaarde Telefon: Kirkeværge John Zilmer Stjernegade 19 d 2, 3000 Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Gunnar Jürgensen Nordre Strandvej 37 b, 3000 Helsingør Telefon: formanden@sctmariae.dk

3 Jesus og kvinderne af Kirsten Evald Grønbech»Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden:»hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?«men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem:»vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.«og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. Mk. 16,1-8. Når man læser evangelierne i Det ny Testamente er det påfaldende, at Jesus er en mand, der er på tværs af den gode tone i samfundet. Altså virkelig på tværs. Det er børnene, det er de blinde og halte, det er de vantro og de skæve eksistenser, de åndeligt og fysisk handikappede, der hele vejen igennem har hans bevågenhed. De forkerte altså, efter tidens gode tone. Og så er der selvfølgelig det med kvinderne! Dét er næsten det mest hårrejsende. Gud overlod det til kvinderne at bevidne den tomme grav påskemorgen! Hvordan kunne han? Hvordan turde han? I Påskeevangeliet hos Markus slutter historien med, at kvinderne»gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange«. Senere fandt nogen på at sætte en ny slutning på, der fortalte, at kvinderne alligevel endte med at få munden på gled. Men

4 alle evangelierne insisterer på at fortælle, at Jesus efter sin opstandelse først viser sig for kvinder. Og da kvinderne endelig tager mod til sig og fortæller om det til mændene, ja, så tror mændene dem ikke. De vil se det selv først! Det er meget morsomt at læse alle evangeliernes fortælling om disse ting og se, hvordan de prøver at fortælle kvinderne ud og mændene ind som de»rigtige«vidner til opstandelsen. Men det kan ikke helt lade sig gøre, for det var jo kvinderne, der gik derud påskemorgen! Allerede dengang spurgte man, som man også kan finde på at spørge i dag, hvorfor det skulle ske på den måde. Hvorfor var det ikke de 12 apostle, som Jesus havde valgt til at følge sig, der skulle bevidne det vigtigste af det hele: Jesu opstandelse fra de døde? For Jesus valgte sig jo 12 mænd til at være apostle og til at vandre med ham fra by til by for at fortælle om det nye, der nu var ved at ske. Men forestil jer, hvad de 12 har tænkt ved de ærekrænkende ting, Jesus lader dem komme ud for. Til sidst dette med selve bevidnelsen af opstandelsen, der ligesom bliver kvindernes sag; men allerede inden da, har de måttet stå model til mange andre mærkelige ting. Når de f.eks. på deres vandringer kom til en ny by, var det selvfølgelig børnene og kvinderne, der først kom ud af husene for at se den sære flok. De flokkedes om Jesus, for rygtet om ham var gået i forvejen, og nu ville de alligevel se ham og høre, hvad han havde at fortælle, og kvinderne ville, at han skulle velsigne deres børn. Vi må huske, at apostlene har forladt hus og hjem og måske overladt det til kone og børn at klare sig selv, fordi de selv er blevet vundet for en større sag, og de bliver selvfølgelig irriterede over den vrimmel af unger og kvindfolk, der nu tager tid fra deres sag og deres mester.»skub væk«, siger de. Og hvad sker der? Jesus vender sig imod dem og skælder dem ud.»lad de små børn komme til mig«, siger han.»det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det«. Hvor pinligt! Skulle børnene - og ikke vi være de gode forbilleder. Nej, det er for galt! Hvordan kan han tillade sig at fremhæve de pattebørn på vores bekostning. Man kan næsten høre apostlene tænke sådan. Men de 12 mænd må stå der med røde ører overfor børnene og deres mødre, skældt ud af Jesus, voksne mænd, der dog bedre end nogen andre turde forstå, Lucas Cranach den Ældre ( ): Kristus velsigner børnene. EfterBodil Busk Sørensen: Bibelen i ord og billeder. 4

5 hvad ærinde Jesus er ude i, for det var jo dem, der fulgtes med ham, dem, der så og hørte og deltog, dem, der havde ofret deres eget for sagen. Her var det børnene, men andre gange var det kvinderne, endda også de mere letlevende af slagsen. Kvinder, som dog burde kende deres plads og - for de gifte kvinders vedkommende - holde sig inden døre og kun lade sig oplyse af deres bedre vidende mænd. Det var den gode tone i samfundet dengang for 2000 år siden. Men man kan stadig i dag høre nogen, der åbenbart har det samme synspunkt som mændene dengang. Kvinder skal tie i forsamlinger, for det har Paulus selv sagt. Kvinder kan ikke være præster, for Jesus valgte kun 12 mænd til apostle. Dengang var det Moseloven der satte rammerne omkring menneskelivet, og den gjorde det ret tydeligt, hvem der hørte til hvor. Og i hvert fald hørte kvinderne til derhjemme i privaten, mens mændene tog sig af de offentlige sager. Og syge mennesker vidste man også, hvor man skulle placere, for de var syndere, som det bare gik efter fortjeneste. Så væk med dem. Og væk med børnene. De kunne komme tilbage, når de blev tørre bag ørerne. Og så kom Jesus og vendte op og ned på det hele; blandede offentligt og privat sammen; så på det enkelte menneske ikke på troen, ikke på det ydre, ikke på kønnet, ikke på alderen men på det enkelte menneske og hvad han og hun gemte inde bagved, i hjertet, hvad der var af sorg og nød, af smerte og skuffelse, og hvad det manglede af liv og glæde og overskud. Og han inviterede Gud og hvermand ind i sit fællesskab, og så var det ikke til at holde styr på længere. Hvis alle er lige for Gud, hvordan skal vi så kunne se forskel? Men så kom heldigvis Paulus og sagde nogle ord, som vi stadig kan bruge til at skille skidt fra kanel. Kvinder skal tie i forsamlinger, og hvis der er noget de vil vide, så skal de spørge deres mænd derhjemme. Paulus sagde også, at kvinden skal frelses ved sit moderkald, og så er der jo ingen grund til at begynde at insistere på også at kunne og ville andet end det. Og han fulgte sådan set bare tidens gode orden i sine formaninger, når han sagde:»i skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved«. Helt så skarpt finder vi måske ikke på at sige det i dag, trods alt. Men der er dog alligevel andre gode steder, som vi trækker frem uden den mindste rødmen, når vi skal argumentere for, hvor hvem hører til i samfundet. Nu er jeres ærede skribent jo selv kvindelig præst, og det, som jeg især morer mig over i al den snak om kvindelige præster er at se, hvordan Paulus og Bibelen i det hele taget - bruges. For Paulus er også min helt! Men jeg slår bare ned på nogle andre tekster, når jeg skal forklare evangeliet. Paulus sagde f.eks. også, at alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. Og det synes jeg er kloge ord. Når jeg læser evangelierne, så kan jeg se, at Jesus drog os kristne ind i en stor frihed, i et fællesskab, hvor vi alle er lige for Gud - det sagde Paulus for øvrigt også - men det betyder jo ikke, at vi kan gøre alt for at fornøje os selv, uden at tænke over, om vi gør andre fortræd med det. I Bibelen står der også, at hvis dit øje forarger dig, så riv det ud. Og så skulle 8» man jo tro, at der ville gå mange enøjede personer rundt, hvis de ellers tog de ord Fortsættes side

6 KALENDEREN Torsdag den 6. marts* kl :»Troens vækst«onsdag den 12. marts* kl : Frokostmøde Torsdag den 13. marts* kl : Konfirmandindskrivning Lørdag den 22. marts* kl : Gadegudstjeneste på Axeltorv Torsdag den 3. april* kl :»Troens vækst«onsdag den 9. april* kl : Frokostmøde Torsdag den 8. maj* kl :»Troens vækst«onsdag den 14. maj* kl : Frokostmøde Fredag den 6. juni* kl : Gadegudstjeneste på Axeltorv Fredag den 4. juli* kl : Gadegudstjeneste på Axeltorv Fredag den 1. august* kl : Gadegudstjeneste på Axeltorv Fredag den 5. september* kl : Gadegudstjeneste på Axeltorv * henviser til nærmere omtale andetsteds i dette nummer. Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og holdes kl i foredragssalen. Dagsorden for mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag før mødets afholdelse. Referat fra mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag efter mødets afholdelse. De ordinære rådsmøder afholdes på følgende dage: Onsdag den Onsdag den Onsdag den Onsdag den Onsdag den Onsdag den Onsdag den KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg.

7 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 2. marts Midfaste kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 23. marts Påskedag kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 6. april 2. s.e. påske kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 4. maj 6. s.e. påske kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 11. maj Pinsedag kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 1. juni 2. s.e. trin. kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech Sct. Mariæ Kirke 2. marts Midfaste kl.10.00: Kirsten Evald Grønbech 6. marts Hverdagsgudstjeneste kl : Kirsten Evald Grønbech og Kirsten Winther 9. marts Mariæ Bebudelsesdag kl : Jørgen Ingberg Henriksen (radiotransmission) 16. marts Palmesøndag 20. marts Skærtorsdag 21. marts Langfredag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 23. marts Påskedag 24. marts 2.påskedag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 30. marts 1.s.e.påske kl Jørgen Ingberg Henriksen 3. april Hverdagsgudstjeneste kl : Kirsten Evald Grønbech og Kirsten Winther 6. april 2.s.e.påske 13. april 3.s.e.trin. Kl : Kir sten Evald Grønbech 18. april Bededag (konfirmation) 20. april 4.s.e.trin. kl : Kristen Evald Grønbech 27. april 5.s.e.påske 1. maj Kristi Himmelfarstdag 4. maj 6.s.e.påske 8. maj Hverdagsgudstjeneste kl : Kirsten Evald Grønbech og Kirsten Winther 11. maj Pinsedag 12. maj 2.pinsedag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 18. maj Trinitatis kl : Jørgen Ingberg Henriksen 25. maj 1.s.e.trin. 1. juni 2.s.e.trin. Gudstjenester på Grønnehaven hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 19. marts kl Onsdag den 23. april kl Onsdag den 21. maj kl

8 » ligeså alvorligt, som når Paulus har lyst til at lukke munden på kvinder. Man kan sagtens bruge Bibelen til at fremme sine egne synspunkter. Man kan sågar finde belæg for at gå i krig og slå ihjel. Ja, man kan næsten dømme alle dem udenfor, som man ikke bryder sig om, med et godt lille bibelcitat. Det er en måde at bruge Bibelen på som også kaldes fundamentalistisk, nemlig sådan, at man tager noget bogstaveligt, og trækker det frem som den eneste sandhed, mens man glider let hen over noget andet, som dog måske netop burde udgrundes nærmere. Og det sker desværre meget tit, at vi slår hinanden oven i hovedet med Bibelen i forhold til ligegyldige omgangsformer, i stedet for at læse os ind til essensen af, hvad kristendom er. Luther lærte os, at ikke alt i Bibelen har samme værdi, og det er sandt. Så med mindre man er ligeglad med at være fundamentalist, vil jeg foreslå, at vi læser Det nye Testamente med åbne øjne og et opladt sind og lytter os ind til, hvad Jesus faktisk ville med os. KEG Frokostmøder i foråret I forårets frokostmøder tager vi temaet»fundamentalisme«op. Det er jo vigtigt, at vi har et fundament at stå fast på, når vi skal finde ud af, hvem vi selv er, hvilke værdier, vi vil grunde vores liv på, og hvordan vi skal handle i forhold til hinanden. Så et fundament er som udgangspunkt noget vigtigt og godt. Men hvornår bliver fundamentet til fundamentalisme, så det vi grunder vores eget liv på med djævelens vold og magt også skal være det vigtigste for alle andre? Og hvorfor sker det? Med dette som udgangspunkt har vi inviteret foredragsholdere, som vil tale om forskellige former for fundamentalisme. Første foredrag (Prof. Theodor Jørgensen: Om fundament og fundamentalisme) holdtes den 13. februar). De øvrige er: Onsdag den 12. marts kl 12-14: Professor Jørgen Bæk Simonsen: Om islamisk fundamentalisme. Onsdag den 9. april kl 12-14: Cand.theol Karen Marie Mortensen: Om politisk fundamentalisme. Onsdag den 14. maj kl 12-14: Forfatter og journalist Egon Clausen: Om kristen fundamentalisme. Der er først foredrag i ca. 1 time. Derefter spiser vi frokost med te og kaffe og lidt sødt til afslutning. Det koster 20 kr. at spise med, og alle er velkomne. 8 KEG

9 Parti fra Karmeliterklostret før restaureringen 9

10 Grønnehaven I 2004 fik vi et nyt plejecenter i Sct. Mariæ sogn, nemlig Grønnehaven. Det skulle erstatte det gamle Hammershøj, som lå i Domsognet og blev passet af domkirkens præster dengang. Men i 2004 flyttede beboerne fra Hammershøj altså ind i deres nye hjem på Grønnehaven, og dermed flyttede de også ind i Sct. Mariæ sogn. Og så blev det ordnet sådan, at præsterne ved begge kirker og organisterne skulle indgå i en turnusordning, så der hver tirsdag kl 14 kom en præst og en organist for at holde gudstjeneste. Til dette nummer af kirkebladet har vi fået lov til at tage nogle billeder fra en gudstjeneste og fortælle lidt om ordningen. Hver tirsdag kommer en Der tales Der synges 10

11 trofast skare frem fra deres stuer for at synge helst nogle af de gode morgensalmer af Ingemann, som man i de gode gamle dage lærte udenad i skolen. Nu sidder de i hukommelsen, lige til at tage frem, så der er en salmesang af den anden verden. Også Fadervor og trosbekendelsen og en prædiken hører med, og også her er der en stor lydhørhed, og en gang om måneden holder vi altergang. Efter gudstjenesten serveres der kaffe og te og lidt til den søde tand, og de ansatte er både kærlige og hjælpsomme og slagfærdige, så der Der drikkes kaffe Der lyttes kommer en hyggelig snak i gang over kaffekopperne. I de første år læste vi bibelmaraton, men nu går det mest løs med muntre historier, oplevelser og minder, som den ene eller den anden kan underholde med. To gange om året byder vi til gudstjeneste i kirken. Om foråret i Sct. Mariæ kirke og om efteråret i Sct. Olai kirke. Så bestiller vi en bus, der kan rumme kørestole, og så bliver det en hel lille udflugt at komme i kirke også her hører kirkekaffen selvfølgelig med. Det er altid dejligt at komme til gudstjeneste på Grønnehaven. Er man lidt mørk i humøret, så forsvinder det meget hurtigt i det gode selskab med et dygtigt personale og livskloge og rummelige gamle mennesker. KEG 11

12 drift. Hvordan kapitalen afvikles og fordeles i form af gældsbeviser blandt medlemmerne. Og mange frie kirker ville se dagens lys? Hørt i Frater- gangen af Verner Handesten Når staten forandrer sig, er det svært at lave gode ændringer i folkekirken. Det viser sig mest i økonomien. Strukturen siges at være uklar, og mange har udtrykt ønske om adskillelse. Men som venstrepolitikeren Birthe Rønn Hornbech har sagt det:»det har taget lang tid at bygge vor kirkeordning op. Den bygger på fornemme frihedstraditioner og et kirkesyn om, at de folkevalgte i menighedsrådene vælges af og blandt hele sognets beboere og ikke kun af og blandt særlig fromme... Ordningen har alene det formål, at danne rammen for evangeliets forkyndelse. De mindste strukturændringer skal overvejes nøje«. Imod denne holdning skriver to teologer, Svend Bjerg og Palle H. Steffensen, i en bog»nedlæg folkekirken - det oppegående dødsleje«. De mener, at den nuværende ordning forråder kristendommen, og at folkekirken ikke har mere på hjerte. Om 12 år er det så slut - død af skrumpesyge. De to forfattere går grundigt tilværks og forklarer, hvordan folkekirken kunne afvikles i løbet af 3 år, hvis man ophævede grundlovens paragraffer omkring kirkens personale og Kirkestatistik Sct. Mariæ Sogn 2007 Gudstjenester Sct. Mariæ Kirke 75 Kronborg Slotskirke 16 Dåbsgudstjenester 5 Gadegudstjenester 5 Institutioner 27 Kirkegængere Sct.Mariæ Kirke 5400 Kronborg Slotskirke 1200 Gadegudstjenester 100 Institutioner 600 Altergæster i alt 2900 Fødte 37 Døbte, Sct. Mariæ Kirke 56 Døbte, Kronborg Slotskirke 14 Navngivede 12 Konfirmerede 22 Vielser Sct. Mariæ Kirke 15 Kronborg Slotskirke 3 Døde 124 I alt begravede/bisat Sct. Mariæ Kirke 30 Kapel/kirkegård 65 Helsingør Sygehus 2 Udensogns 22 Uden gejstlig medvirken 17 Udtrædelser af folkekirken 6 Genindtrædelser i folkekirken 3 Navneændringer 66 Karen Marie Laybourn 24.januar

13 NADVEREN af Jørgen Ingberg Henriksen Forsidebilledet af Nadveren er malet af en ukendt maler, som kaldes Meister des Hausbuchs. Vi befinder os i et rum på første sal med nogle store smukke vinduer med fine sorte søjler. Hvert vindue har to åbninger med en søjle i midten og det er et ofte brugt symbol på Jesu to naturer, den guddommelige og den menneskelige. Vinduerne med de to åbninger kan måske også være en henvisning til den katolske nadverlære, transsubstantiationen. Det mysterium, at brødet og vinen i messen forvandles til Jesu sande legeme og blod. Efter forvandlingen bevarer brødet og vinen sine ydre karakteristika. Det fremtræder som brød og vin (vinduets ene åbning), men det væsentlige - substansen er forvandlet og blevet til Jesu legeme og blod (vinduets anden åbning). Der er et sted mere i billedet, der for mig at se helt klart henviser til messen og den katolske nadverlære. Disciplen, der sidder lige ved siden af disciplen i det nederste højre hjørne, har foldet sine hænder over et brød, ligesom præsten gør det, når han beder takkebønnen eukaristibønnen der indleder nadveren. Ved siden af den bedende discipel, sidder en anden discipel. Han har med sine hænder omkranset det brød, der ligger lige foran ham. Dermed kunne man sige, han fremhæver brødets ydre karakteristika for at vise os, beskuerne, at selvom der i nadveren er sket en forvandling af brødet, så ændrer brødet ikke sin ydre fremtræden. Vi kan tydeligt se, det er et brød. Det har bevaret sin form og farve. Disciplen, der sidder lige overfor ham, har tværtimod bevidst lagt sine hænder henover brødet, så vi kun lige kan skimte det. Han skjuler altså brødet for vore øjne. Han viser os, at det ydre ikke er det væsentlige, men substansen, der i nadverens mysterium er blevet til Jesu legeme. Så dette billede er ikke kun et billede af Jesu sidste måltid, men også et billede på messen, på nadveren i kirken. Jesus har sat sig til bords med sine disciple for at fejre Påsken. Midt på bordet står fadet med påskelammet. Bordet er dækket med tallerkener og glas. Brød 13

14 og en gylden kalk, som den man finder stående på alteret i kirken. Det er selvfølgelig ligesom lammet på fadet en klar og helt entydig henvisning til nadveren i kirken. En påmindelse om, at nadveren i gudstjenesten er en evig gentagelse, en ihukommelse af Jesu sidste måltid med sine disciple. Episoden, som vi ser folde sig ud i dette nadverbillede, og i de fleste andre nadverbilleder, er den, hvor Jesus lige har sagt, at en af dem skal forråde ham. Det bliver ivrigt diskuteret af alle disciplene, som man kan se. Men en af dem er bedøvende ligeglad og totalt upåvirket af alt det, der foregår omkring ham. Den discipel er selvfølgelig Judas. Vi finder ham let og uden besvær i bunden af billedet. Judas er travlt optaget af sin pung og sin kniv, og netop fordi han er så optaget af sig selv og sine egne gøremål, bemærker han slet ikke, at en af hans meddisciple ihærdigt forsøger at drage ham med ind i diskussionen. Det er tydeligt for enhver, at han er forræderen, han er nemlig klædt i en gusten gul (forræderiets farve) dragt og uden glorie. Han er afbilledet med nogle klare og utvetydige jødiske træk. Det er ren og skær middelalderlig antisemitisme. I billedet finder vi den samme argumentation, som man gør det i datidens kirke og teologi, at Judas er en jøde og dermed kan vi konkludere, at det er jøderne, der forråder Jesus og bærer skylden for hans korsfæstelse og død. Dette billede har altså været med til at legitimere den afskyelige og ukristelige forfølgelse og undertrykkelse af jøder. Derved gør man faktisk, måske uden at tænke over det, nadveren til eksklusiv. Ved nadveren er der ikke plads til alle, den bliver forbeholdt de sande troende og udvalgte. Nadveren bliver altså ikke til det inklusive måltid, som er Jesu intention. Et måltid, der favner alle også forræderen Judas, fornægteren Peter og tvivleren Thomas - i et kærlighedens tilgivende fællesskab. Alle har vi syndet og alle har vi brug for Guds nåde og barmhjertig. GADE-GUDSTJENESTER 2008 Siden 2000 har Kirkens Korshær og Sct. Marie Kirke afholdt gade-gudstjenester på Axeltorv og det gør vi selvfølgelig igen i år. Vi lægger ud med en påskelørdagsgudstjeneste. Som i alle de andre, er pastor Hanne Storebjerg med til gudstjenesterne. Du finder os under træerne oppe i det nordvestlige hjørne af torvet. Når altercyklens alterbord er dækket og sangbladene delt ud, går vi i gang med gudstjenesten. Vi synger tre salmer. Efter prædiken er der altergang. Gudstjenesten varer ca. 20 minutter. Efter gudstjenesten er der gratis kaffe og sandwich til alle. Når klokken nærmer sig 13, pakker vi sammen og kører altercyklen i garage til næste gang, der er gade-gudstjeneste på Axeltorv. Regner det, så aflyser vi gudstjenesten, men det er kun sket to gange i alle de år, vi har holdt gade-gudstjenester. Gudstjenesterne afholdes kl på følgende datoer: Påskelørdag den 22. marts, fredag den 6. juni, fredag den 4. juli, fredag den 1. august, og fredag den 5. september. VI SES PÅ AXELTORV TIL GUDSTJENESTE. Korshærs- & sognepræst Jørgen Ingberg Henriksen. 14

15 Nyt fra menighedsrådetnyt fra menighedsrådet Hverdagsgudstjenester - Troens vækst Under titlen»troens vækst«holder min kollega Kirsten Winther og jeg en månedlig hverdagsgudstjeneste. Udfra et nyt tema hver gang, vælger vi tekster fra bibelen og holder en prædiken i dialogform. Desuden er der altergang med absolution, det vil sige et skriftemål i ritualets form og syndsforladelse. Gudstjenesterne foregår den første torsdag i måneden kl 17-18, og det vil sige 6. marts, 3. april og 8. maj. KEG menighedsrådet? Eller til at finde ud af, hvad det er for opgaver, et menighedsråd beskæftiger sige med? I så fald kan vi opfordre dig til at overvære nogle menighedsrådsmøder for derigennem at få et bredt indblik i, hvad det er, menighedsrådet beskæftiger sig med. Af det nuværende menighedsråds medlemmer er der flere, der allerede har oplyst, at de ikke genopstiller for den kommende periode, så der er brug for nye ansigter i menighedsrådet. Nogle få interesserede har allerede meldt sig men der er brug for flere nye ansigter både som medlemmer og som suppleanter. Måske er det noget for dig? Menighedsrådets møder er offentlige, og det første møde afholdes onsdag den 26. marts kl i foredragssalen. Konfirmandindskrivning Den 13. marts kl Skoleelever, som efter sommerferien rykker op i 8. klasse, og som bor i Sct. Mariæ sogn, kan melde sig til konfirmationsforberedelse med henblik på konfirmation den 8.maj 2009 i Sct. Mariæ kirke. Tilmeldingen foregår i Præstegården, Sct. Annagade 40. Dåbsattest eller navneattest skal medbringes. Man kan godt følge undervisningen, selvom man ikke er døbt, men så skal dåben finde sted inden konfirmationen. KEG ved Peter Christiansen Menighedsrådsvalget 2008 Valget til menighedsrådet finder sted den 11. november Et menighedsråds funktionsperiode er 4 år, og det nye menighedsråd tiltræder den 1. søndag i advent ( ). Måske har du lyst til at være medlem af 15

16 af kirkeværge John Zilmer Inddragelse af parkeringspladser i Hestemøllestræde Parkeringspladserne i Hestemøllestræde er her fotograferet med blomstrende japanske kirsebærtræer i foråret Fotografi: Helsingør Kommunes Museer. I 1936 udlånte Sct. Mariæ Kirke parkeringspladserne i Hestemøllestræde syd for kirken til Helsingør Kommune. I kontrakten, underskrevet af bl.a. den navnkundige borgmester Peder Christensen, står der, at Sct. Mariæ Kirke til enhver tid med passende varsel kan forlange parkeringspladserne tilbage til kirkens eget brug. Det tidspunkt er nu kommet af flere grunde. I 1936 var der ikke ret mange biler - det er der derimod i dag. Dengang kom organist, kordegn og kirkesanger sikkert gående eller cyklende til tjenester i kirken. Skulle de endelig være kommet i bil, havde der sikkert været rigeligt med parkeringspladser. Sådan er det ikke i dag, hvor næsten alle har bil, også kirkens personale, som har svært ved at finde en parkeringsplads, når de ankommer til kirken - måske sent - fordi de kort tid før har haft en anden tjeneste på Kronborg, i kapellet eller på et plejehjem. Hertil kommer, at der efter al sandsynlighed i nærmeste fremtid bliver betalt parkering i Helsingør. Menighedsrådet ved Sct. Mariæ Kirke synes ikke, at kirkens ansatte og håndværkere mv., der udfører arbejde i kirken, skal betale for parkering, når kirken rent faktisk råder over et antal parkeringspladser i Hestemøllestræde. Derfor inddrager og afspærrer kirken snart de tre vestligste parkeringspladser til brug for kirkens personale. Menighedsrådet håber, at publikum vil finde forståelse for, at det er nødvendigt med dette skridt. 16