Lolland bliver større

Transkript

1 Nyhedsbrev nr september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt der tiltrækker de bedste fagfolk 6 Besøg femern.dk for flere informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt. Vester Søgade 10 DK-1601 København V T F E info@femern.dk Lolland bliver større Et nyt naturområde vil vokse op ved Rødbyhavn, når havbunden i Femern Bælt graves dybere for at gøre plads til sænketunnelen mellem Tyskland og Danmark. 300 ha nyt land svarende til 3km2. Så stort kan det nye landområde ud for Lollands sydkyst blive. Området vil strække sig parallelt med den eksisterende kyst og nå ca. en halv km ud i bæltet til spidsen af færgehavnens moler. Fra færgehavnen vil området løbe ca. 3,5 km mod vest og ca. 3,7 km mod øst. Det fremgår af et nyt forslag til udformning af landområdet, som er en del af Femern Bælt projektet. har bearbejdet det overordnede forslag om landopfyldning, som blev offentliggjort i sænketunnelens skitseprojekt fra november Det justerede og mere detaljerede forslag er udviklet i tæt samarbejde med bl.a. Lolland kommune. Under arbejdet med at udforme det nye landområde er der lagt stor vægt på at opnå optimale, miljømæssige løsninger. Fx sikrer den strømlinede udformning af området, at vandgennemstrømningen i Femern Bælt forbliver upåvirket. Samtidig bliver det muligt at tilføre området nye naturmæssige og rekreative værdier til glæde og gavn for både mennesker, dyr og planter. Længst mod vest ud for Lalandia anlægges et rekreativt område med sandstrande og strandlagune. Øst for den eksisterende færgehavn anlægges et våd- og naturområde med en kystlagune, hvor der er planlagt to mindre øer. Side 1/6

2 Hele området vil få et netværk af gang- og cykelstier, som så vidt muligt kombineres med det eksisterende stisystem og offentlige parkeringspladser, så det bliver nemt at komme til og fra området. Der vil være offentlig adgang overalt undtagen til den østligste del, der er planlagt som græsningsområde for kreaturer. Størrelsen og udstrækningen af landområdet er først og fremmest bestemt af den mængde jord, der bliver til overs efter tunnelprojektets udgravninger i havbunden. Før der kan anlægges en sænketunnel på bunden af Femern Bælt skal der graves en rende, hvor tunnelelementerne kan placeres. Udgravningen af den næsten 18 km lange og 50 m brede rende resulterer i 15 mio. m3 havbundsmaterialer. Det er det materiale, der løbende anvendes til at opbygge det nye landområde. Forslaget til udformningen af det nye stykke land er udarbejdet for af landskabsarkitekter fra Schønherr i samarbejde med projektets tunneltekniske rådgiver RAT (Rambøll-Arup-TEC). I løbet af efteråret 2011 fastlægger endeligt den overordnede plan for udformningen af landområdet. Planen vil indgå i den kommende VVM-redegørelse. Helt frem til åbningen af den faste forbindelse vil der dog stadig kunne forekomme justeringer af områdets udseende, når den detaljerede planlægning går i gang. Fehmarn får ny strand Selv om landopfyldningen på den tyske side af Femern Bælt bliver noget mindre end i Danmark, vil Fehmarn også få et nyt naturområde med rekreative værdier. Som en del af tunnelprojektet har planlagt at etablere en ny halvø umiddelbart øst for færgehavnen i Puttgarden. Halvøen tjener som landfæste for tunnelen, og medvirker til at gøre indgrebet i den eksisterende tyske kyststrækning så skånsom som mulig. Efter planen vil landopfyldningen ikke strække sig længere ud end den eksisterende færgehavn og vil ikke påvirke det fredede område ved Grüner Brink vest for Puttgarten. Kysten ved Marienleuchte mod sydøst vil heller ikke blive påvirket. Opfyldningen er planlagt som en udvidelse af det eksisterende terræn, hvor den naturlige bakke bliver til et plateau bag ved et 3,5 m højt kystsikringsdige. Digets udformning skal omfatte en ny strand tæt på det bebyggede område ved Marienleuchte. Landopfyldningen bag diget vil blive anlagt som et lukket område med græsningsareal og græsmarker. Der vil blive anlagt nye offentlige stier, Side 2/6

3 som vil føre til et udsigtspunkt på toppen af bakken med udsigt til kystlinjen og havet. I løbet af efteråret 2011 vil udarbejde tegninger og visualiseringer, der viser hvordan området omkring tunnelportalen vil se ud under og efter byggefasen. Ændret linjeføring ved Rødbyhavn Motorvejen for tunnelprojeket rykker ca. 150 m længere mod vest i forhold til det oprindelige forslag. ændrer nu det forslag til linjeføring ved Rødbyhavn, som selskabet offentliggjorde første gang i november Årsagen til ændringen er et behov for større arealer i forbindelse med Femern Bælt forbindelsens betalingsanlæg. I forhold til det oprindelige forslag er det kun vejføringen, der justeres. Ændringen sker på strækningen mellem tunnelens betalingsanlæg og tilslutningen til den eksisterende motorvej. Linjeføringen for jernbanen er uændret og både bane og vej ligger fortsat indenfor den korridor, der udgør grundlaget for projektet (svarende til den stiplede linje på kortet). Side 3/6

4 Ændringen sker på baggrund af henvendelser fra SKAT og beredskabsmyndigheder. Begge myndigheder har ønsket mere plads til deres faciliteter end det areal, som fremgik at første forslag fra november er løbende i kontakt med de lodsejere ved Rødbyhavn, der er berørt af linjeføringen. Det nu gældende forslag til linjeføring for kystkyst projektets danske del kan ses på et digitalt kort på hjemmeside Den endelige beslutning om linjeføring sker, når Foketinget vedtager en anlægslov for kyst-kyst projektet. Det ventes at ske i Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn Bygningen af Femern Bælt-tunnelen giver mulighed for de største koncentrerede arkæologiske undersøgelser i Danmark nogensinde. Et areal på ca. 3 millioner kvadratmeter venter på, at arkæologerne i 2012 kan sætte gravearbejdet i gang. Det er sindssygt spændende. Vi har aldrig lavet en så koncentreret forundersøgelse på så stort et samlet areal i Danmark. Selv om vi har Side 4/6

5 set på gamle kort, gennemgået luftfotografier, talt med ældre landmænd der har samlet oldsager op på markerne og tjekket gamle kilder, så er det i stort omfang ukendt land vi begiver os ned i, siger arkæolog og museumsinspektør Kasper Søsted, Museum Lolland- Falster. Det er meget usædvanligt, at vi får mulighed for at arbejde på så stort et område som det vi skal i gang med øst for Rødbyhavn til næste år. Der er kun foretaget et par systematiske udgravninger i området i nyere tid, resten af vores viden bygger på meget gamle oplysninger eller har en usikker karakter. Så det er meget spændende hvad vi vil støde på. Intet er givet på forhånd, men vi vil sandsynligvis finde spor efter de allerældste bopladser i Danmark. Kasper Søsted forventer, at der dukker fund op fra den agrare periode bondestenalder, bronzealder og jernalder men også fund fra ældre kulturer, som yngre jægerstenalder, hvor man bl.a. jagede storvildt som kronhjorte, elge og urokser i det, man kalder for den atlantiske urskov, som dengang dækkede området. Det ældste fund, der hidtil er udgravet i Rødby-området, er fra f.kr., eller yngre jægerstenalder. Alt hvad vi har fundet hidtil viser, at meget af livet på Lolland har været koncentreret om kysterne. Det var langs med kysterne, at jægere og fiskere slog sig ned, og det er her, det daglige liv har fundet sted, så vi får forhåbentlig mulighed for at afdække mange sider af dagligdagen i de samfund, der lå her i forhistorisk tid. Det kan tage op til ti år før vi er færdige med at gennemgå alle vores fund. Så vil vi kunne fortælle rigtig meget om Lollands forhistorie, siger Kasper Søsted. I Danmark er fortidsminder beskyttet af museumsloven, både de fredede og synlige, som gravhøje og voldanlæg, og de ikke-fredede. Når et stort anlægsarbejde som Femern Bælt-tunnelen er vedtaget skal arkæologerne derfor ind, før anlægsarbejdet går i gang, og afsøge området for at fastslå, om der er spor efter noget der er så væsentligt, at der skal foretages en større udgravning. Ifølge museumsloven er det bygherren, altså, der skal betale for den tid arkæologerne bruger, før anlægsarbejdet kan gå i gang. FAKTA: Den kommende tunnel under Femern Bælt bliver ikke den første landfaste forbindelse mellem den nordtyske kyst og Lolland. Efter den sidste istid, hvor de sydligste og mellemste dele af Danmark bliver isfri (mellem og f.kr.), kunne man stort set gå tørskoet mellem landene. Det var på det tidspunkt, at renerne vandrede mod nord og jægerne fulgte efter. Dermed begyndte indvandringen sydfra og den egentlige kolonisering af Danmark. Side 5/6

6 Et projekt der tiltrækker de bedste fagfolk Det bliver en international gruppe af arkæologer, der kommer til Rødbyhavn, når undersøgelserne begynder i Undersøgelserne forud for bygningen af tunnelfabrikken og de danske landanlæg ved Rødbyhavn på Lollands kyst ventes at tiltrække mange arkæologer og eksperter fra ind- og udland. Alle vil gerne have muligheden for at kunne arbejde koncentreret på så stort et samlet areal, og med så lovende et indhold, som det, der sandsynligvis venter i jorden ved Rødbyhavn. Vores undersøgelser bliver så stort et projekt, at vi får brug for arkæologer fra hele Danmark, og sandsynligvis også fra Tyskland, Sverige og England, siger arkæolog Kasper Søsted, Museum Lolland- Falster. Gode arkæologer er eftertragtede, og museerne konkurrerer om at kunne tiltrække de bedste arkæologer på netop de fagområder, de har behov for til deres udgravninger. Et godt eksempel er udgravningerne forud for Metro-byggeriet i København, hvor omkring 60 arkæologer fra flere lande har været i gang. Vi får brug for fem-seks hold på undersøgelserne, og hvert hold består af tre arkæologer og en gravemaskine, samt et antal specialister inden for naturvidenskabelige undersøgelser og konservering. Kasper Søsted fremhæver det tætte samarbejde med bygherren som en stor fordel for projektet. Vi mødes med medarbejdere fra en gang om måneden, og det er bl.a. geologer og ingeniører, der ved virkelig meget om området og hvordan undergrunden ser ud her ved kysten. Så det er en stor hjælp i vores arbejde med planlægningen af undersøgelserne. På møderne deltager også folk med speciale i planlægning og projektering, myndighedsbehandling og landmåling. Side 6/6