Mental Sundhed Furesø 2015

Transkript

1 Mental Sundhed Furesø 2015 TORSTEN BALSLEV FASTHOLDELSESKONSULENT OG CERTIFICERET COACH COME-BACK APS JOBCENTER FURESØ JONAS JOHNSEN PROJEKTLEDER OG KANDIDAT I IDRÆT OG SUNDHED COME-BACK APS

2 Mental sundhed Introduktion til mental sundhed Torsten Mental sundhed i hverdagen Jonas Mental sundhed på arbejdspladsen Torsten Erfaringerne med tidlig indsats i Furesø Torsten

3 Mental Sundhed - tæt op ad trivsel - nationalt politisk mål til forebyggelse fra bygger ovenpå fysisk sundhed (KRAM) i retning af livsindhold, arbejdsglæde og netværk - sparer udgifter, fordi: vi performer bedst, når vi trives, og fordi mistrivsel er dyrt (f.eks. stress, udstødning, psykisk sygdom, ensomhed og kedsomhed) Mental sundhed - nationalt forebyggelsesprogram

4 Fakta om mental sundhed Nationale tal viser, at der i en gennemsnitskommune ( indbyggere) er: (der kan være overlap) personer (+16 år) med dårlig mental sundhed der føler sig nervøse eller stressede personer, som har depression som har angst (der kan være overlap mellem grupperne) 500 børn og unge, som angiver, at de har lav livstilfredshed børn og unge under 18 år, der vokser op i en familie med et alkoholproblem 715 børn under 15 år, der vokser op i familier med psykisk sygdom 60 og 80 kvinder, der får en fødselsdepression 350 ensomme ældre (+75 år) 500 ældre, der angiver, at de sjældent eller aldrig træffer familie og venner

5 Sundhedsstyrelsens initiativer til mental sundhed mental sundhed arbejdes ind i den kommunale sundhedspolitik tværgående indsatser for mental sundhed i kommunerne initiativer til en sammenhængende børnepolitik indretning af uderum (adgang til god natur og gode aktivitetssteder) hjemmebesøg af sundhedsplejerske uddannelse af sårbare forældre.tidlig indsats for sårbare familier børns trivsel i dagtilbud, skolen og fritiden aktivering af unge ledige og forebyggelse af frafald på uddannelserne reduktion af stress og fremme af trivsel på kommunale arbejdspladser tilbagevenden til arbejde efter sygefravær (arbejdsfastholdelse) trivselsfremme for ældre i plejecentre og i hjemmeplejen inplementering af pakker for selvmordsforebyggelse støtte til udsatte borgere kurser i håndtering af kronisk sygdom kurser i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression informationsindsatser samt tidlig opsporing

6

7 Sundhed og trivsel i hverdagen Søvn Kost Motion Sociale relationer

8 Hvor meget sover du om natten? Hvordan påvirker mængden og kvaliteten af søvn din hverdag? - og dit præstationsniveau? Søvn

9 Gode råd til en bedre søvn Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag. Undgå høj fysisk aktivitet lige før du skal i seng. Sov i mørke omgivelser. Sov hverken for koldt eller for varmt.

10

11 Sundhed og trivsel i hverdagen Søvn Kost Motion Sociale relationer

12 Hvor meget sover du om natten? Hvordan påvirker mængden og kvaliteten af søvn din hverdag? - og dit præstationsniveau? Søvn

13 Gode råd til en bedre søvn Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag. Undgå høj fysisk aktivitet lige før du skal i seng. Sov i mørke omgivelser. Sov hverken for koldt eller for varmt.

14 Kost

15 Vejledende kostråd Husk morgenmaden Spis regelmæssigt Lidt men tit Drik vand Følg de officielle kostråd:

16

17 Motion

18 Gode råd til motion ü minimum 30 minutters daglig fysisk aktivitet med moderat intensitet ü 2 gange om ugen med høj intensitet ü Lav aftaler med andre ü Find ud af hvad der er sjovt ü Sæt mål for dig selv

19 Mental sundhed og motion Menneskets natur er ikke stillesiddende arbejde utilsigtede helbredsmæssige konsekvenser. Stigning i kropstemperatur understøtter positive psykologiske effekter og underbygger biokemiske processer

20 Større udskillelse af vigtige hormoner og signalstoffer Oplevelse af mestring, større selvværd, social accept, træning som distraktion

21 Effekter af motion Velvære umiddelbart efter træning Selvværd (eks. i form af forhold til egen krop) Bedre søvn Mere energi Forebygger depression, angst og stress Behandlingseffekter på en lang række somatiske og psykiske lidelser

22 ABC-retningslinjer (Act-Belong-Commit)

23

24 Vejledende kostråd Husk morgenmaden Spis regelmæssigt Lidt men tit Drik vand Følg de officielle kostråd:

25

26 Motion

27 Gode råd til motion ü minimum 30 minutters daglig fysisk aktivitet med moderat intensitet ü 2 gange om ugen med høj intensitet ü Lav aftaler med andre ü Find ud af hvad der er sjovt ü Sæt mål for dig selv

28 Mental sundhed og motion Menneskets natur er ikke stillesiddende arbejde utilsigtede helbredsmæssige konsekvenser. Stigning i kropstemperatur understøtter positive psykologiske effekter og underbygger biokemiske processer

29 Større udskillelse af vigtige hormoner og signalstoffer Oplevelse af mestring, større selvværd, social accept, træning som distraktion

30 Effekter af motion Velvære umiddelbart efter træning Selvværd (eks. i form af forhold til egen krop) Bedre søvn Mere energi Forebygger depression, angst og stress Behandlingseffekter på en lang række somatiske og psykiske lidelser

31 ABC-retningslinjer (Act-Belong-Commit)

32

33 Mental sundhed på arbejdspladsen godt fysisk arbejdsmiljø røg, støj, møg, ergonomi mm. plads til fysisk aktivitet og pauser medbestemmelse og kompetenceudvikling anerkendelse og værdsættelse kendskab til hinanden som personer positiv konkurrence uden modarbejdelse meningsfulde opgaver fællesskab i opgaveløsningen hjælpsomhed travlhed uden overbelastning stresspolitik mangfoldighed mht. f.eks. køn, kultur og handicap omsorg, sjov, fejring mobbefrihed sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv (coherence)

34 Betydningen af mening og fællesskab Amerikansk forskning (Kelly McGonigal) travlhed høj høj mening lav høj fællesskab lav høj dødelighed høj lav Et menneske er et væsen, der ikke kan leve uden mening Viktor Frankl

35 Fællesskabets psykokemi Virkningen af hormonet oxytocin (kilde: K. McGonigal) Oxytocin er et hormon som vi producerer kortvarigt, når vi hjælper andre, og når andre hjælper os Oxytocinproduktionen topper suverænt hos spædbarnet, der dier og hos moren, der ammer det det giver en kortvarig rus, når det udløses det renser blodårer og vedligeholder hjertet det har gjort os mere overlevelsesdygtige som art, fordi det er en modvægt til egocentricitet

36 Synergieffekter Forskning viser at projekter, der sammenkæder livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar (CSR), giver de bedste resultater for medarbejderne, for de giver: sundere livsstil, fysisk sundhed og fysisk overskud arbejdsglæde og psykisk overskud styrker følelsen af fællesskab forbedrer samarbejdet og omgangstonen fastholder medarbejderne også de syge minimerer sygefraværet stabiliserer og forbedrer produktionen

37 Hvornår bliver travlhed til stress? Stress er en belasningsreaktion, ikke en sygdom! Op imod hver anden langtidssygemelding er begrundet i stress Symptomer på stress: Psykiske Fysiske Adfærdsmæssige Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Nervøsitet Uønskede tanker Mgl. lyst til samvær Mister overblik Lav selvtillid Lav selvfølelse Træthed Hjertebanken Maveproblemer Svimmelhed Forværring af kronisk sygdom Forhøjet blodtryk Indre uro Hovedpine Søvnløshed Ubeslutsomhed Mgl. engagement Øget brug af stimulanser Øget sygefravær Mgl. eller øget appetit Glemsomhed Irritabilitet Negativ indstilling til forandringer

38 Stresspolitik Arbejdspladsen værn mod stress Løbende fokus på stressforebyggelse Forebyggende beredskab når en medarbejder/kollega kan have brug for hjælp Tilpasset sygefraværspolitik når en medarbejder/kollega er gået ned med stress Ved genindtræden når en stresssygemeldt medarbejder/kollega vender tilbage i job

39 Furesø Fastholdelse (1) 1) Tidlig indsats på langtidsssyge borgere Omfatter alle langtidssygemeldte i arbejde og deres arbejdsgivere (siden 2012). Indgår som en del af sagsbehandlingen i borgerens sygedagpengesag og sker i tæt samarbejde med sagsbehandlerne Borgerne inviteres til en bred screening, så snart der åbnes en sygedagpengesag (ca. 40% svarer, hvilket i sig selv bidrager til at begrænse sygefraværet) Telefonopkald til borger kort tid derefter med tilbud om coachingsamtale (fortrolig, uforpligtende) Telefonopkald til arbejdsgiver med tilbud om deltagelse i rundbordsmøde (hvis borger ønsker det)

40 Furesø Fastholdelse (2) 2) Forebyggende indsats på alle med tilknytning til Furesø Hvem? omfatter alle i arbejde, som arbejder og/eller bor i Furesø (siden 2015). Primært rettet imod belastningsreaktioner, men kan også facilitere ved psykiske og fysiske lidelser Hvornår? Inden langtidssygemelding, dvs. i arbejdsgiverperioden eller allerhelst allerede før en sygemelding Hvordan? Henvendelse via telefon og derfra tilbud om: Hvad? En fortrolig, uforpligtende coachingsamtale, evt. flere + deltagelse i rundbordsmøde + vejledning af ledere ift. Sygdomstruede/nysygemeldte medarb. + oplæg på arbejdspladsen, f.eks. om stress + hjælp til udvikling af stresspolitikker + teamcoaching (indtil videre kun kommunens medarbejdere) + samarbejdsmøder for konfliktende kolleger (også kun komm.)

41 Kan tidlig indsats begrænse sygefravær? Tidlig indsats på langtidssyge Furesø er nu i landets top 5 mht. sygefraværet blandt borgerne. Og det ser ud til at falde hurtigere end andre steder: En sammenligning af borgernes sygefravær i 2. kvartal 2014 og 2. kvartal 2015 viser, at Furesø ville have brugt 1,3 mill. kr. mere på sygedagpenge (kommunens andel), hvis udviklingen havde fulgt hele regionens. Forebyggende fastholdelse Har kun virket siden marts 2015 primært på kommunens medarbejdere. Indtil nu har indsatsen omfattet ca. 120 timer. Sygefraværet blandt kommunen medarbejdere er faldet mærkbart i løbet af Tendensen er, at sygefraværet falder mere i afdelinger, hvor der har været en forebyggende indsats, end i de øvrige. Dette peger på, at forebyggende fastholdelse virker efter hensigten. Det er derfor besluttet, at den fortsætter i 2016.

42 Pause