OMSKÆRING. Erik Ansvang.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMSKÆRING. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk"

Transkript

1 1

2 OMSKÆRING Erik Ansvang 2

3 OMSKÆRING Af Erik Ansvang Mange oplever omskæring (eller omskærelse) som både unødvendigt og skræmmende, og derfor blusser debatten om omskæring af drengebørn op igen og igen og med god grund. I de fleste tilfælde har debatten karakter af etiske og moralske spørgsmål og holdninger, og det skal den også have, for det er ikke alene et spørgsmål om religion, trosforestillinger og familietradition. Det er i høj grad et etisk, moralsk og menneskeretligt spørgsmål, om forældre kan have så ubegrænset ejendomsret over deres egne børn, at det giver dem retten til bevidst at udsætte dem for traumatiske oplevelser, skamfere deres krop, skære i dem mens de er forsvarsløse, udsætte dem for smerter, blødning og risiko for alvorlige infektioner på trods af at man ved, at der er risiko for bl.a. seksuelle problemer i voksenlivet. Og det eneste forsvar, man hører fra tilhængerne, er, at det er en gammel religiøs tradition. Men hvor går grænsen mellem barnets kropslige integritet og forældrenes rettigheder? I 1991 ratificerede Danmark FN s Konvention om barnets rettigheder også kaldet Børnekonventionen 1. I artikel 24, stk. 3 står der: Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Inden for jødedommen skal drengebørn omskæres. Omskæring er udbredt inden for islam, men den er ikke påkrævet. I USA er omskæring stadig meget almindelig, men det skyldes forældet medicinsk tankegods. Her er omskæring på retur på grund af lægelige advarsler og omfattende oplysningskampagner. 1 Børnekonventionen kan frit downloades fra 3

4 Figur A Figur B Figur C Figur D Hvad er omskæring af drenge? Omskæring vil sige, at man foretager en kirurgisk fjernelse af forhuden på drengens penis, og omskæring er det mest udbredte kirurgiske indgreb på nyfødte drengebørn i verden. Forhuden dækker det meget følsomme område på penis, der kaldes glansen, og omskæring har forskellige følgevirkninger, fordi forhuden har en række naturlige funktioner. Forhuden beskytter penishovedet. Forhuden indeholder følenerver og er en del af glidemekanismen ved samleje, men omskæring medfører dog ikke, at samleje ikke kan udføres. Undersøgelser viser imidlertid, at indgrebet som regel medfører nedsat følsomhed. Og det er ikke muligt at gendanne den fjernede forhud fra en omskåret penis! Når omskæring af drenge forsvares med henvisning til, at små piger ofte får lavet huller i ørerne til små øreringe, er sammenligningen irrelevant, for hullerne i ørerne lukker sig igen, hvis pigen holder op med at bruge øreringe. Forhuden vokser ikke ud igen. 4

5 Risikofaktorer Omskæring medfører forskellige risici. Penis er kendetegnet ved stor følsomhed, og det er desuden et område med meget stor blodtilførsel. Derfor er det indlysende, at indgrebet medfører både smerter og voldsom blødning. Og efterfølgende er der risiko for infektioner. Der er også risiko for, at forhuden ikke heler ordentligt. Den resterende forhud kan vokse fast til glansen på penis, og komplikationen vil kræve et kirurgisk indgreb. Og det er vigtigt at pointere, at omskæring er et indgreb, som ikke er lægeligt nødvendigt. Derfor er der ofte berettiget debat om omskæring af små forsvarsløse drengebørn, og der fremsættes ofte krav om, at beslutningen skal tages af drengen selv, når han er blevet 18 år og personlig myndig. Men samtidig skal man huske, at omskæring af ældre drenge og mænd er et væsentligt mere kompliceret indgreb, og bedøvelse under fuld narkose er nødvendigt. 5

6 Hygiejnemæssige grunde? Omskæring er som regel et religiøst ritual eller en familietradition, og udover at være et krav hos jødiske familier og en forventning hos islamiske familier, er skikken desuden udbredt hos primitive stammefolk i Afrika og Australien. Men hvis man ser bort fra gamle traditioner og religiøse ritualer, er det også en almindelig påstand, at omskæring foretages af praktiske årsager af hygiejnemæssige grunde. Her tænkes der ikke på medicinsk begrundede omskæringer pga. forhudsforsnævring, for hvis forhuden ikke kan trækkes tilbage over penishovedet, vanskeliggøres hygiejnen, og det medfører risiko for infektioner. Desuden hæmmes den seksuelle funktion. I dette tilfælde er omskæring medicinsk begrundet. Men når der tales om omskæring pga. hygiejne, menes der sædvanligvis almindelig daglig hygiejne. Det er almindelig kendt, at fortidens profeter ofte forsøgte at løse dagligdags problemer ved at integrere løsningen i det religiøse ritual. Manglende hygiejne hos mænd kunne skabe infektioner og endda livstruende sygdom hos kvinderne, og derfor kunne et religiøst påbud præsenteret som et krav fra Gud være en løsning på hygiejneproblemet. Men i nutiden skulle der ikke være behov for religiøse dekreter, når problemet kan klares med vand og sæbe. Hvor stammer traditionen fra? Det er interessant at iagttage, at når fortalere for omskæring forsvarer det religiøse ritual, er de ikke i stand til at oplyse hvorfor, det er så vigtigt at foretage omskæringen. Man forsvarer sig udelukkende med henvisning til, at det er et vigtigt religiøst ritual, eller det er en ældgammel religiøs tradition osv. men aldrig hvorfor! At foretage sig noget, bare fordi man altid har gjort det, skaber ikke forståelse for en handling, hvor man skamferer sit eget barn. For de fleste er det en helt uforståelig handling at skære i sit eget barn. Det kræver mere logiske og overbevisende argumenter, end at man bare bevidstløs gentager: Jamen, det er en tradition det har man altid gjort. Det er desuden en misforståelse, hvis man tror, at et bestemt ritual altid har eksisteret. Alt har en begyndelse, men som regel er det mest interessante spørgsmål HVORFOR gået i glemmebogen i årtusindernes løb. 6

7 Relief i Ankhmabors grav i Sakkara (ca f.kr.) viser, at de gamle egyptere foretog omskæring af voksne mænd Ifølge Herodot 2 stammer omskæring fra det gamle Egypten. Men oprindeligt blev omskæring udelukkende tilbudt voksne mænd og udelukkende i forbindelse med mysterieskolernes indvielsesprocesser. Man meldte sig frivilligt til indvielse, og derfor skete omskæringen frivilligt. Og man omskar ikke drengebørn. Fra Egypten havde Moses kendskab til omskæring, og ifølge Bibelen var det ham, der indførte omskæring af hele det israelitiske folk. I sin bogserie om Moses, oplyser forfatteren Ove von Spaeth 3, at ifølge rabbinerskrifterne havde folket undtagen levitterne under fire generationers ophold i Egypten ikke praktiseret omskæring. Bibelen oplyser også, at i Mellemøsten blev omskæring udført hos indviede personer, og den blev også udført på de første patriarker Abraham, Isak og Jakob. 4 Men omskæring som et led i et indvielsesritual var kun udbredt hos egypterne, og et af Egyptens ældste hieroglyftegn fra år f.kr., forstiller en omskåret fallos. Omskæring udførte egypterne med en stenkniv, og det samme gjorde Moses, da han indførte ritualet hos israelitterne. Sigmund Freud ( ) bekræfter, at det var Moses, der indførte den egyptiske skik med omskæring. At det var en blodig affære antydes af, at også andre folkeslag især kelterne brugte misteltenen i forbindelse med omskærings-ritualer, for misteltenen var kendt for sin blodstandsende effekt. 5 2 Den græske historiker Herodot f.kr. 3 Ove von Spaeth: De Fortrængte Optegnelser, s I "1. Mosebog" (17,11) kendes omskæring som et 'tegn', hebraisk oth, for Pagten. 5 Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion. 7

8 Det er indlysende, at der er alvorlige menneskerettighedsproblemer forbundet med omskæring af mindreårige, hvor man på grundlag af tågede trosforestillinger og under gruppepres fjerner raskt væv på en ikke-myndig person. Desuden omskæres helt små børn ofte uden bedøvelse eller med meget lidt bedøvelse. Og som regel ved man ikke engang, hvorfor man gør det. Man ved bare, at det er en gammel religiøs tradition. Men hvorfor? Det er sandsynligvis de gamle egyptere, der som de første praktiserede omskæring, de praktiserede det kun på voksne mænd i forbindelse med indvielsesritualerne. Først langt senere bredte skikken sig til folket. Forskningen viser imidlertid, at det ikke var egypterne, der lærte jøderne at omskære nyfødte drengebørn. Det var omvendt! Egypterne lærte det af jøderne. Men i denne artikel er det foreløbig kun lykkedes at finde ud af hvem, der fandt på at omskære mænd ikke hvorfor! Oprindeligt udførte de gamle egyptere som sagt ikke omskæring på små drengebørn. Omskæringen var et element i tempelindvielserne, hvor unge neofytter (aspiranter til indvielse) frivilligt lod sig omskære som en nødvendig del af indvielsesritualet. I indvielsesberetningen fra Crata Repoa af Manley P. Hall i bogen Freemasonry of the Ancient Egyptians har forfatteren samlet interessante fragmenter fra de hemmelige indvielsesritualer, der er omtalt af flere af fortidens indviede forfattere og filosoffer. Han fortæller, at neofytten måtte ansøge om deltagelse, men ønsket om optagelse var ikke i sig selv kvalificerende. Man skulle desuden anbefales af allerede indviede og endelig accepteres til tempeltræning. Først når det var sket, blev den mandlige neofyt omskåret og sat på en speciel diæt. Kvinder blev ikke omskåret!!! Omskæringen var symbol på et rent sexliv dvs. et seksualliv, der ikke var styret af ukontrolleret lidenskab, begær og ydre fristelser, men var under viljens kontrol. Når en neofyt var optaget til tempeltræning og havde bestået indvielsesprocessens 1. grad, var der som regel en læretid på et år. Hvis indvielsespræsterne vurderede, 8

9 9 at neofytten var egnet, blev han anbragt i et tempelkammer. Han havde været på en lang diæt, og han havde levet meget længe i cølibat. Men i denne prøve fik han lækre retter serveret af smukke, letpåklædte tempeljomfruer. De skulle nu forsøge at friste ham til elskov. Og han måtte vise, at han havde fuld kontrol over sit seksuelle begær. Hvis neofytten bestod prøven, godkendte indvielsespræsterne præstationen. Herefter blev han døbt med helligt vand, som en bekræftelse på, at han havde handlet med visdom og kyskhed og han blev accepteret som ansøger til 2. grad. (De kvindelige neofytter blev testet på samme måde, men naturligvis med modsat fortegn). Tungens omskæring Ved indvielsernes 7. grad, blev neofytten konfronteret med tungens omskæring. Tungens omskæring kan sammenlignes med omskæringen af kønsorganerne, som symboliserede en renselse af det lavere menneske ved optagelsen til indvielse. Manley P. Hall bemærker, at tungens omskæring uden tvivl skal opfattes i overført betydning. Egypterne ønskede at markere, at en neofyt med 7. grad havde opnået al den viden, indvielserne kunne give: Tungen var skarp og neofytten havde tilladelse til at tale om al viden. Den symbolske betydning af både kønsorganets og tungens omskæring var renselse dvs. at alt urent var skåret bort i bevidstheden. Derfor symboliserede omskæringen af tungen, at en renselse af hele det indviede menneske havde fundet sted. Sublimering af følelser og begær Åndelig vækst forudsætter karakterudvikling, og et primært arbejdsområde i det gamle Egyptens indvielser var sublimering af følelser og begær. Menneskets udvikling bevæger sig fra uvidenhed til alvidenhed, og den første, spirende selvbevidsthed symboliseres ved mandens sæd. Symbolet ses hos gudetriaden Osiris, Isis og Horus, hvor Osiris (faderen) symboliseres af Nilen, Isis (moderen) symboliseres af Nilbreddernes sorte jord. Mødet mellem Osiris hvide sæd (ånden) og Isis livmoder (stoffet) skaber sønnen Horus (sjælen eller bevidstheden), der kommer til udtryk som vækst gennem naturens cyklusser. Undervisningen og indvielserne i Thebens templer koncentrerede sig om seksualcentrets (sakralcentrets) bevidsthedsaspekter. Man arbejdede med de skabende kræfter i bred forstand fra skabelse af Egypten som det perfekte rige til kønsliv og forplantning. Derfor var guden Min repræsenteret i alle templer i Theben. Al

10 kunst og alle former for skabende virksomhed er reelt et resultat af sublimeringer af seksualenergi, mens ødelæggelsestrang og grusomhed skyldes manglende evne til at hæmme den primitive og lidenskabelige seksualitet. Guden Min er et aspekt af guden Amon, og Min blev også kaldt Amon-Min. Min betyder: Han, som åbner skyerne, og denne symbolik er nem at forstå, for regn betød frugtbarhed. Min afbildes sædvanligvis som en stående mand med erigeret penis. På hovedet bærer han Amons fjerkrone. Kroppen er mumificeret og fikseret dvs. at kroppen er død. Mins skaberevner udgår derfor fra bevidstheden. Han bruger den skabende tanke. Mins ene arm er imidlertid fri af mumieklædningen. Den er bøjet og løftet op over hovedet. Over den løftede arm svæver plejlen symbolet på følelseskontrol. Den løftede arm indikerer, at Min ikke symboliserer det lavere begærliv. Det er tværtimod løftet op på et højere bevidsthedsniveau. Min symboliserer derfor det sublimerede følelses- og begærliv. Teksterne fortæller, at Mins hud var sort, men han udstrålede den hvide sæd. I skabelsesprocessen repræsenterede han forvandlingen af det sorte stof (materialisme). Den hvide sæd (sjælsimpulsen) anbringes i det sorte stof. Sjælsimpulsen vokser, og den alkymiske proces, der løfter bevidstheden fra uvidenhed til alvidenhed, fra formørkelse til oplysning, kan begynde. Konklusionen er derfor, at de gamle egyptere brugte omskæring af voksne mænd, der ønskede indvielse, men de vidste samtidig HVORFOR, de gjorde det. 10

11 Omskæring af piger og kvinder Det vil ikke være rimeligt at afslutte emnet uden også at omtale omskæring af piger og kvinder. Som sagt foretog de gamle egyptere ikke omskæring af hverken piger eller kvinder. Derfor må årsagen til denne uhyggelige skik være en helt anden. Omskæring af kvinder består i en delvis eller fuldstændig fjernelse af de primære kønsorganer omkring skeden evt. kombineret med sammensyning af de ydre kønslæber. Indgrebet er almindeligt i Afrika, og det udføres som regel uden bedøvelse og med grove hjemmelavede redskaber glasskår, barberblade eller endda skarpe sten som på Moses tid. Som regel er pigerne kun mellem 4 og 8 år. I mere udviklede lande bliver indgrebet ofte foretaget på hospitaler og med lokalbedøvelse. Alle former for omskæring af piger og kvinder er forbudt i Danmark og straffes med op til 6 års fængsel og op til 10 år under skærpende omstændigheder. Forbuddet og strafansvaret gælder også, selvom indgrebet foretages uden for Danmarks grænser. 11

12 Omskæring af kvinder har været praktiseret i tusindvis af år. Oprindelsen til denne skik kendes ikke, men fordi omskæring af mænd stammer fra det gamle Egypten, gætter mange på, at Egypten også er kilden til omskæring af kvinder. Det kan til gengæld hverken beviser eller indicier bekræfte, og teorien er sandsynligvis forkert. Omskæring af kvinder praktiseres i nogle muslimske lande, men også hos afrikanske kristne, jøder og andre med ortodokse religiøse opfattelser. I nogle tilfælde benyttes klitoridectomi dvs. fjernelse af klitoris plus helt eller delvist fjernelse af de indre kønslæber. Ved en anden form for omskæring fjerner man dele af eller alle udvendige kønsorganer og syr derefter sårfladerne sammen, så der kun er passage for urin og menstruationsblod. Indgrebet kaldes infibulation. Ved infibulation er det ikke muligt at gennemføre et samleje, før syningen er delvist åbnet. Ved fødsler skal sammensyningen brydes op for at skabe plads til barnet. Efter fødselen syes kvinden sammen igen. Det kaldes re-infibulering. Endelig indebærer forskellige traditioner, at der stikkes nåle i klitoris, eller klitoris og det omgivende væv ætses eller brændes. Nogle bruger skrabning, snit eller ætsning af vaginas indgang og vaginavæggen o.l., for at skabe blødning, ardannelse og forsnævring. Formålet er at højne mandens nydelse ved samleje ved at reducere skedens størrelse. 12

13 Selvom omskæring af både drenge og piger afsluttes med en fest er der god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om der er noget at fejre for offeret for denne rituelle handling. Det er vanskeligt at forstå, at mennesker kan tro, at Gud som de kalder den alkærlige Fader kræver at forældre skal skamfere og skære i deres børn og påføre dem smerte og lidelse som en betingelse for, at der kan skabes en pagt mellem Gud og barnet. Det er vanskeligt at forstå, at mennesker kan tro, at Gud som de kalder den almægtige Fader ikke selv er i stand til at skabe drenge uden forhud og piger uden klitoris og kønslæber, men er afhængig af, at mennesker påtager sig opgaven med at fjerne den fejl, Gud begik i skabelsen. Og det er i høj grad et etisk, moralsk og menneskeretligt spørgsmål, og alle bør tænke over, hvorfor Danmark har en lov, der forbyder at omskære piger, mens det stadig er tilladt at skamfere og skære i drenge? 13

14 14

Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation

Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation Baggrund: Sex & Samfund kæmper for en verden, hvor retten til selvstændige valg respekteres fuldt ud, og vi

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

København den 19. oktober Til samtlige medlemmer af sundhedsudvalget.

København den 19. oktober Til samtlige medlemmer af sundhedsudvalget. Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 9 Bilag 2 Offentligt København den 19. oktober 2018 Til samtlige medlemmer af sundhedsudvalget. Jeg vil på vegne af Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS) være

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER 1 BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Båndet der forener Gud og mennesker Af Erik Ansvang Foreningsbåndet I det gamle Egypten var man overbevist om, at der var en ubrydelig

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

LOVSEKRETARIATET. offentlige orden. Lovsekretariatet indstiller på den baggrund, at borgerforslaget kan fremsættes.

LOVSEKRETARIATET. offentlige orden. Lovsekretariatet indstiller på den baggrund, at borgerforslaget kan fremsættes. Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 UFO Alm.del Bilag 20 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM INDFØRELSE AF 18 ÅRS MINDSTEALDER

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hathors magiske spejl

Hathors magiske spejl 1 Hathors magiske spejl Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hathors magiske spejl Af Erik Ansvang Dronningen, kvinden, moderen Den mest kendte gudetriade i det gamle Egypten er uden tvivl Osiris, Isis

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

OPET. Nytår i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

OPET. Nytår i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 OPET Nytår i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 OPET Nytår i Egypten Af Erik Ansvang Egyptens store nytårs-ceremoni Opet-ceremonien var det gamle Egyptens store nytårs-ceremoni. Den beskrives

Læs mere

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

PROCESSEN Fascination & Skepticisme 1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og

Læs mere

Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang

Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang 2013-2014 Pyramider Manden går ved siden af to okser, fordi okserne skulle trække stenen. Stenen skulle bruges til bygge pyramiderne. Der

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til drenge Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvad er morgenrejsning? m Mange fyre har stiv tissemand om morgenen m Stiv tissemand pga seksuel opstemthed m Stiv tissemand med sædafgang 2. Hvad er menstruation?

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Mange guder? Tre? Én?

Mange guder? Tre? Én? 1 Mange guder? Tre? Én? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Mange guder? Tre? Én? Af Erik Ansvang Universelle kræfter og kvaliteter blev i det gamle Egypten personificeret i næsten 900 guder. Men bag skabelsens

Læs mere

FRIMURERI og det gamle Egypten

FRIMURERI og det gamle Egypten 1 FRIMURERI og det gamle Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRIMURERI og det gamle Egypten Af Erik Ansvang Frimureriet stammer fra Egypten Nogle frimurere afviser, at frimureriets ritualer og

Læs mere

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og GRAFISK DESIGN: AVIAJA-BORUP.COM Udarbejdet af Sex & Samfund, Lysthuset og Børneafdelingen Skejby Sygehus. 1. OPLAG 2006 MYTER OM MØDOM Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og svar. Jomfruhinden

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) November 2017

Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) November 2017 Kirkeudvalget 2017-18 KIU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) November 2017 Introduktion Brit Milah, den jødiske drengeomskæring, er for jøder en glædelig begivenhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening? Hvordan giver Moseloven mening? Agenda 1. Forståelse af Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Gudsbilledet i GT og i NT 4. Nogle temaer i Mosebøgerne 5. Jesus og GT og mig og GT 1. Forståelse af

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

Ahrrr, råber Ayses mor. Sig til far, at vi skal køre til

Ahrrr, råber Ayses mor. Sig til far, at vi skal køre til Ayse får en lillebror ÖZLEM CEKIC DORTE KARREBÆK Ahrrr, råber Ayses mor. Sig til far, at vi skal køre til hospitalet NU, græder Ayses mor. Ayse er i hoplahumør. Ayses far begynder at gøre sig klar. Både

Læs mere

Rituel børneomskæring i dansk lovgivning og i menneskerettighederne

Rituel børneomskæring i dansk lovgivning og i menneskerettighederne Rituel børneomskæring i dansk lovgivning og i menneskerettighederne Mikael Aktor, lektor, ph.d., Institut for Historie, Religionsstudier, Syddansk Universitet 2. april, 2015 Adskillelsen mellem en offentlig

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

BESÆTTELSE. Af Alice A. Bailey.

BESÆTTELSE. Af Alice A. Bailey. 1 BESÆTTELSE Af Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 BESÆTTELSE af Alice A. Bailey Fra Breve om Okkult Meditation (Redigeret af Erik Ansvang) Årsagerne til besættelse I fremtiden må det menneske, der

Læs mere

Tanker om SEKSUALITET

Tanker om SEKSUALITET 1 Tanker om SEKSUALITET World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om SEKSUALITET Fra Dealing with Sexuality (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Rytme og timing Skabelse er de indre, subtile

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. 18-06-2017 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. En historie om en rig mand, og en fattig mand. Man kan blive varm af kærlighed, og man kan brænde i kinderne af skam.

Læs mere

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vær ikke bange Tillæg til serien Det lover jeg dig ; om forfølgelse Mål: Børn hører, hvordan andre børn i verden lider pga. deres tro på Jesus. De opmuntres til ikke at være bange og ikke at give op, selvom

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Hammerum Skole. Traditioner. Processkrivning på 7. årgang 2014

Hammerum Skole. Traditioner. Processkrivning på 7. årgang 2014 Hammerum Skole Traditioner Processkrivning på 7. årgang 2014 Marcus Kjær Friberg 15-12-2014 Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering... 2 1.1. Provokation/konfrontation... 2 1.2. Inspiration... 2 1.3.

Læs mere

SYMBOLIK tilslører & afslører

SYMBOLIK tilslører & afslører 1 SYMBOLIK tilslører & afslører Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Symbolik tilslører & afslører Af Erik Ansvang Gudinden Isis var Verdensmoderen. Isis symboliserede stof og form på alle niveauer. Stoffet

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Ordbog - psykologiske termer. Som det fremgår af ovenstående kunne udfaldet af en fase både være positivt eller negativt.

Ordbog - psykologiske termer. Som det fremgår af ovenstående kunne udfaldet af en fase både være positivt eller negativt. Ordbog - psykologiske termer 4.Skolebarnet: Evne til at gå op i opgaverne en følelse af underlegenhed (latensfasen) 5.Identitet uklar rolleopfattelse (puberteten). 6.Tidlig voksenalder : Intimitet

Læs mere

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom 1 hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang Hermes er identisk

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Livets og dødens kors

Livets og dødens kors 1 Livets og dødens kors Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Livets og dødens kors Af Erik Ansvang Livets kors i Egypten blev til dødens kors i kristendommen. Der er tre sandheder, som er absolutte, og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. maj 2018 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. maj 2018 Sag 1/2018 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Anders Skaaning Mathiesen, beskikket) og T2 (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada

Børnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Oversat af: Christian Lingua Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Historie 36 af 60 www.m1914.org Bible for

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Nytå rsdåg. 1.jånuår 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16.

Nytå rsdåg. 1.jånuår 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16. Nytå rsdåg. 1.jånuår 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16. Salmer: 114-425- 108/ 109-101- 712 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da otte dage var gået,

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

FAKTA & MYTER OM MØDOM

FAKTA & MYTER OM MØDOM FAKTA & MYTER OM MØDOM HVAD ER EN MØDOM? Mødom, jomfruhinde, hymen, ærbarhed, uskyld, kønskrans, skedekrans er forskellige ord, der bruges om den slimhindefold, der sidder inde i skeden. Ligesom alle andre

Læs mere

Børnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel

Børnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere