Nordre Skole - en skole uden mobning

Transkript

1 1 2003

2 Nordre Skole Viborg Marts

3 Fra Nudansk Ordbog Mobbe -ede, -ning (fra eng., egl. stimle sammen for at angribe, afl. af mob: bande, pøbel), fra latin mobile letbevægelig (skare); om gruppe: øve fysisk eller psykisk vold over for en enkelt (især om skolebørn) Side 5 Side 6-8 Side 9 Side Side 12 Side 13 Side Side 16 Side 17 Side 18 Forord: Skoleinspektør Mogens Schnejder Hvad er mobning Undersøgelser om mobning Forebyggelse af mobning Plan for en mobbefri skole Sådan gør vi Nordre Skole - når vi møder mobning. Meninger - oplevelser Historie Materialer på skolen Internetadresser - Kilder Redaktion: Henning Axelsen Henning.Axelsen@no.viborgskoler.dk 3

4 Til alle elever og forældre på Nordre Skole Når et barn bliver udsat for vedvarende drilleri eller anden chikane fra kammerater eller andre, kan det få alvorlige følger for barnets trivsel. Derfor er det af alt afgørende betydning, at vi på skolen har så optimalt et psykisk arbejdsmiljø for alle som overhovedet muligt. På Nordre Skole tager vi det alvorligt, hvis et barn bliver udsat for mobberi. Derfor har vi et motto, som er: Hvis du er en ven, får du en ven. Alle klasser på skolen har med udgangspunkt i skolens samværsregler jævnligt diskuteret elevernes samvær med hinanden. Samværsreglerne er udarbejdet i et samarbejde mellem lærerne, skolebestyrelsen og eleverne, herunder naturligvis elevrådet, der har været særdeles aktivt i udarbejdelsen af samværsreglerne. Hvis vi skal forhindre mobning, kræver det, at vi alle, skole hjem og elever arbejder sammen. Fælles normer og holdninger til problemet er vigtigt. Vi er allerede kommet et stykke på Nordre Skole, men en anonym undersøgelse fra 2. til 8. klasse har vist, at selv om vi heldigvis ligger langt under landsgennemsnittet med hensyn til elever, der bliver mobbet, er der elever på skolen, som ikke trives, elever som bliver udsat for mobberi. Dette hæfte er endnu et af initiativerne for at undgå mobberi fuldstændigt. Med venlig hilsen Mogens Schnejder Skoleinspektør 4

5 Hvad er mobning? Når én eller flere personer gør en anden til offer ved vold, hån eller foragt kaldes det mobning - hvis det er noget, der gentager sig op til flere gange. Når vi taler om mobning, mener vi oftest den form, hvor flere i en gruppe mobber en enkelt person. Hvad er forskellen på mobning og drilleri? Drilleri er ment for sjov - mens mobning er ondt ment. Offeret for drilleri synes måske selv det er sjovt - mens offeret for mobning aldrig synes det er sjovt. Den, der driller er ofte en god ven - mens den, der mobber ikke er en god ven til offeret. Drilleri er ofte gensidigt, det vil sige, den der bliver drillet driller igen - mens mobning oftest er ensidigt, det vil sige at offeret ikke mobber tilbage Hvilke typer mobning findes? Psykisk mobning kan være indirekte ved at offeret udelukkes fra fællesskabet. Det kan også være mindre skjult i form af hvisken, grimasser og sigende blikke. Psykisk mobning er mest udbredt, men desværre også den sværeste at opdage. Ved verbal mobning bliver ondskabsfuldhederne udtalt mundtligt. Enten direkte til offeret eller bag offerets ryg. Fysisk mobning er direkte og kan være skub, slag, spark og fastholden. Fysisk mobning er lettere at opdage, da det oftest sætter sit mærke på offeret i form af blå mærker, rifter og iturevet tøj. Mobberen forsøger dog ofte at prøve at skjule den fysiske mobning ved at få det til at se tilfældigt ud. 5

6 Hvad kan være tegn på mobning af et barn? Barnet bagatelliserer drilleri og skyder skylden på andre. er altid udenfor, når der vælges grupper og leges. har mærker efter slag. vil nødig slippe ud af lærerens syne. går altid sidst ud af klassen af frygt for mobning. har voldsomme uforklarlige reaktioner. pjækker. yder pludselig dårligere skolepræstationer. ændrer adfærd. har ofte ondt i maven eller hovedet. er indesluttet. sover dårligt eller ofte har mareridt. Hvad mobbes ofrene med? 29 % mobbes med deres udseende. 29 % mobbes med noget, de har gjort. 14 % mobbes med indholdet i deres madpakke. 13 % mobbes fordi de ikke er gode til sport. 10 % mobbes fordi de er dårlige til et skolefag. 6 % mobbes fordi de er dygtige i skolen. Hvorfor mobber man? Man er jaloux Man bliver selv mobbet Man vil være sej (mest drenge) Man vil skabe sammenhold (mest piger) Man vil vise sig Man vil have opmærksomhed Man vil afreagere 6

7 Mobning på forskellige klassetrin Det er især de yngre og svagere elever, som er udsat. En ganske betydelig del af mobningen foretages af større elever. Omfanget af mobning på de yngste klassetrin er væsentlig større end antaget. Den fysiske vold aftager jo ældre eleverne er, men bliver samtidig voldsommere. Om mobning blandt piger og drenge Drenge er mere udsat for mobning end piger. Dette er særlig markant i de ældste klasser. Piger udsættes i højere grad for indirekte og mere spidsfindig mobning end for direkte mobning. Det er i øvrigt et felt, hvor der savnes nærmere undersøgelser. Drenge og piger er lige udsatte for indirekte mobning. Drenge udfører en stor del af mobningen mod piger. Ca. 75 procent af de mobbede drenge bliver mobbet udelukkende af drenge. 7

8 Hvor mange danske børn mobbes? Mobbes jævnligt. 26 % Blevet mobbet nogle få gange. 49 % Aldrig eller kun en enkelt gang 26 % Fra: Mobbedreng. Børnerådet. Kbh., Nordre Skoles undersøgelse: Alle elever i klasse Foretaget i efteråret 2002 Antal elever, der siger de bliver mobbet 30 Antal besvarelser i alt 311 Elever, der bliver mobbet i % 9,6 % 8

9 Skolen kan.. gøre det klart overfor eleverne og deres forældre, hvilke normer og omgangsformer, der gælder på skolen. sørge for at alle lærere har samme holdning til de gældende normer og viser alvoren i skolens reglement. tale åbent om problemerne. inddrage børnene i aftalen om hvilke sanktioner, der skal foretages overfor elever, der bryder skolens normer. lave opsyn i frikvartererne, også på de mere skjulte steder som toiletterne. oprette mobningsteam og mobningsgrupper, bestående af både voksne og elever. have handlingsplan parat i tilfælde af mobning og handle konsekvent. afholde samtaler med mobberne og få dem til selv at komme med forslag til forbedringer og følge op på disse. kontakte de involveredes forældre for at de kan få støtte hjemmefra. flytte mobberen til en anden skole for at få mobberen ud af sin ofte fastlåste rolle som mobber. 9

10 Forældrene kan. give barnet tryghed, omsorg, opmærksomhed og kærlighed. sætte grænser. vise klare holdninger til aggressiv adfærd. lære barnet at løse konflikter konstruktivt. lade være med at overbeskytte barnet, så det ikke vænner sig til at omgås andre børn og bliver uselvstændigt. lære barnet ikke at vise foragt overfor svaghed, så barnet også udviser foragt, når det møder et andet barn, der viser svaghed. lære barnet ikke at udvise en passiv holdning overfor mobning og bagatellisere problemet. styrke barnets "jeg" og hjælpe barnet, så det tør konfrontere sig med sin egen angst. Som elev kan du. lade være med at give dig selv skylden. De fleste har prøvet at blive mobbet - så lad være med at tro der er noget galt med dig. Problemet er ikke dig, men mobningen. lade være med at tænke som et offer. Hvis nogen får dig til at have det dårligt, er det vigtigt, at du gør noget for at have det godt. Oprems alle dine gode sider for dig selv. lade være med af udsætte sig selv for fare. Undgå de steder hvor mobningen sker. Lad f.eks. Være med at være den sidste i omklædningsrummet. Hvis der er fare på færde - så stik af. lade dine dyre ting blive derhjemme. lade være med at vise at du er ked af det. Giv ikke mobberne den fornøjelse! 10

11 Udarbejdelse af samværsregler, og opfordring til at alle klasser desuden laver egne klasseregler. Arbejder med i den Sundhedsfremmende skole Undersøgelse af omfanget på problemet på Nordre skole. (Se side 9). Udarbejdelse af handlingsplaner for forebyggelse af mobning. Samværsregler på Nordre skole Vi har det rart på Nordre Skole når vi altid viser hensyn og respekt. når vi taler ordentligt til og om hinanden. når vi er gode kammerater når vi lader andre være i fred. når vi lader andres ting være i fred. når vi passer på skolens ting. når vi rydder op efter os. Eksempel på klasseregler (6. B) 1. Vi vil være søde mod hinanden 2. Vi må ikke tage andres ting 3. Vi må ikke smide med andres ting 4. Vi må ikke pille ved andres ting. 5. Vi må ikke larme eller løbe i klassen 6. Man skal flytte sig, når bordets ejer kommer ind. 7. Man må ikke holde døren for hinanden. 8. Besøg i klassen er ok, når klassens regler følges. 9. Man må ikke spille bold i klassen. 10. Man skal give hinanden arbejdsro i timerne. 11. Man må ikke pille ved legetøj i timerne. 12. Husk at række fingeren op. 13. Snak ikke i munden på hinanden 14. Hvis vi driller lidt og der bliver sagt: La vær - så skal vi stoppe med at drille. 11

12 - når vi møder mobning 1. Klasselæreren forsøger at løse problemet. Samtale med mobbere og offer. Mobberne skal stoppe mobbeadfærd. Øvrige lærere i klassen og SFO orienteres. 2. Hvis det ikke hjælper eller i grove tilfælde: Ledelsen orienteres. Problemet kortlægges. Klasseteam, SFO og involverede forældre inddrages. Det markeres, at mobbeadfærd skal stoppe nu. Skriftlig orientering til klassens forældre med beskrivelse af problemet, indsats samt henstilling om, at forældrene kontakter skolen, hvis de bemærker noget. Opfølgning efter 14 dage. (klassemøde, samtaler, opringninger). 3. Hvis det ikke hjælper: Der søges støtte og vejledning hos PPR. Der ydes indsats overfor både implicerede børn og forældre. 4. Hvis det ikke hjælper: Ledelsen indkalder lærerteam og medarbejder fra SFO til møde. Problemet klarlægges. Forældrene og klasselæreren indkaldes til møde med ledelsen. Problemet forklares på en enkel og tydelig måde. Der orienteres om skolens mål og regler mod mobning. Konsekvensen forklares entydigt: Mobberen vil blive overflyttet til en anden klasse/ observationsundervisning /evt. anden skole i kommunen hvis mobningen ikke stopper nu. 5. Hvis det ikke hjælper: Lederen overflytter mobberen til andet undervisningstilbud for tidsfastsat periode. Herefter besluttes i samråd med PPR og forældre, hvad der herefter skal iværksættes af tiltag for mobberen. 12

13 Mobning: Der er når nogen provokerer eller generer en anden, så han bliver ked af det. Drilleri: Når personen, der bliver drillet også kan grine af det. Det er venskabsdrillerier Mobning: Mobning er en grov form for drilleri. Mobning har det formål at gøre den mobbede person ondt. Når man mobber mener man, hvad man siger, ligegyldigt om det er ondt eller godt. Nogle gange er det svært at se om der er mobning eller drilleri. For dem, der ikke bliver mobbet, men det er kun den mobbede person, der ved det. Drilleri: Når man driller, driller man måske en person man kan lide eller holder af, fordi man ikke tør snakke med personen, og derfor i stedet driller. Jeg er selv blevet mobbet. Det hele startede i de små klasser, hvor jeg fortalte en lille løgn, og så kunne jeg ikke være med mere i deres lege og blev holdt helt udenfor. Jeg blev også bagtalt, hvis jeg ikke havde lige skilning i håret eller havde rottehaler. Til sidst var jeg ked af det, når jeg skulle i skole, og når jeg skulle hjem fra skole. Så flyttede jeg hen på Nordre, og siden er jeg ikke blevet mobbet, og jeg er også blevet gode venner med en af dem, som drillede mig på den anden skole. Mobning: Mobning gør fysisk og psykisk ondt på en person. Mobning er f.eks. at kalde personen onde og modbydelige øgenavne, ødelægge andres ting og ender endda ofte i slåskampe mellem børn. Drilleri: Er en betydelig mildere form for mobning. Drilleri er kun for sjov, og det mener personen, som bliver drillet, også. 13

14 Mobning: Det er når der er en person med meget lidt selvtillid og selvværd begynder at drille en, for ikke at virke helt så svag som personen i virkeligheden er. Jeg synes også, at mobning er en måde at kritisere andre på, når man er mere utilfreds med sig selv i virkeligheden. Drilleri: Drilleri kan være starten til mobning, men det kan også bare være for sjov. Mobning: Det er når der er en person, som bliver drillet og drillerierne ikke holder op, men fortsætter dag efter dag. Det kan f.eks. være at sige grimme ting eller ikke at snakke med personen. Drilleri: Det er nogle små ting, som f.eks. at komme med nogle Der er en pige i min klasse, som os fra klassen syntes var lidt underlig, hun gik sjovt, og var bare sjov at drille. Så vi begyndte at drille. Der var en leder. Hun ledede ligesom os andre til at drille hende. Hun fandt på navne og ting vi kunne drille med og seje dumme ting, vi kunne sige til hende. Og det var som om vi andre ikke rigtig turde gøre noget ved det og hjælpe hende. Så vi var bare alle med til at drille eller bare kigge på. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid vi mobbede hende. Men så en aften ringede hendes mor og fortalte min mor det. Så blev min mor sur, og jeg blev rigtig ked af det, fordi nu så jeg hvor lede vi havde været ved hende. Jeg sagde undskyld til hende. Og hun bliver ikke drillet mere. Mobning: Mobning er hvis man driller én i lang tid med det samme. Drilleri: Når man siger noget for sjov. 14

15 Kim er bange Kim hedder en dreng, der bor med sin mor på 2. sal. Kim er 12 år, og han går i 5. klasse. Kim, du skal op og i skole. Åh, nej jeg gider ikke i skole. De driller mig deroppe, fordi jeg er bange. Sludder. Du skal ha den her trøje på, Kim. Da Kim kom op i skolen, sagde drengene, at han havde en grim trøje på: Den er ikke på mode. Det er kun de trøjer i lilla, der er en tiger på Hold kæft, Per sagde Mia, der er Kims bedste ven. Det ringede og alle satte sig ned, undtagen Per. Han gik hen til Kim og sagde: Skal du med til fodbold i frikvarteret, hva Bange Bukse Kim? Kim sagde ingenting. Per sagde: Er du bange lille Kim? Tør du ikke, så gå hjem til din mor og få pat, bangebuks! Per gik igen, og da læreren kom var der helt ro. Læreren sagde, at de skulle se en film, der hed Ikke mobbe. Så sagde Kim inden i sig selv: Det skal Per lærer noget af Mia kom hen til Kim og sagde: Du skal ikke være ked af det. Per er bare sådan Da de var færdige med at se filmen, var Per lidt flov og gik hen til Kim og sagde undskyld. Kim svarede, at det gjorde ikke noget. Og Per drillede aldrig Kim mere i hele sit liv. Skrevet af Maj-Britt Bjørklund, 4.a 15

16 Udvalg af materialer Skønlitteratur 7-9 år: Ole Lund Kirkegaard: Gummi Tarzan Eva Erikson: Stures nye jakke år: Hilde Hagerup: Bølgebidder Per Gammelgaard: Hold ud, Morten Bjarne Reuter: Busters verden, Kys stjernerne, Hvor regnbuen ender, En som Hodder. Leif Esper Andersen: Du skal ikke tro du er noget. Peter Mouritsen: Haltefanden Lise Andersen: Måske en ven? Knud Erik Pedersen: Esben bøgerne John Gustavsen: Alarm i ødemarken Thøger Birkeland: Ham Morten Renate Welsh: En skal det jo gå ud over. Faglitteratur: Lad os tale om mobning. Anne Charlish. Din fede frikadelle. Gitte Abildtrup Møller. Gadens børn. Bo Ertmann. Hvor er du dum! om at mobbe. Video og dem udenfor. Tre film, hvor børn og unge fortæller om drillerier og mobning i skolen. Det Kriminalpræventive Råd og Børnerådet. 16

17 Bøger for de voksne: Mobbedreng, En håndbog om mobning. Fra børnerådet AMOR antimobberåd. Artikelsamling om udstødelse blandt skolebørn. Børns vilkår. Mobning - skal ud af skolen. Københavns Lærerforening mobning.htm Kilder, bl.a.: 1. Faktalink. Dansk bibliotekscenter 2. Mobbedreng. En håndbog om mobning. Børnerådet 17

18 18