Kantlimemaskinen. Kantlimemaskinen. Fig. 1 Kantlimer. Fig. 2 Kantlimere set oppefra

Transkript

1 Kantlimemaskinen Fig. 1 Kantlimer Anvendelse Kantlimemaskinen er en af træindustriens specialmaskiner. Den er, som navnet antyder, beregnet til pålimning og forarbejdning af kantlister og folie på spånplader og møbelplader m.m. Opbygning Maskinen er enten enkelt- eller dobbeltsidet, og transporten af emnerne foregår med en kædebane under og trykbælte over disse - meget lig den, som findes på dobbelttappemaskinen. Fig. 2 Kantlimere set oppefra Forrest på maskinen sidder et magasin til lister, kantfiner eller folierulle. Limkarret, som sidder over magasinet, er sammenbygget med et varmeelement for at holde limen varm og flydende. Der bruges enten termoplastisk lim (smelteklæber) eller glutinlim (hudlim). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 1 af 17

2 Påsmøringstemperaturen for smelteklæber er º og for glutinlim 70-90º. Fremtrækshastigheden er ved anvendelse af smelteklæber m/min. og ved glutinlim 8-18 m/min. I forbindelse med limkarret sidder limrullen, der under gennemføringen af emnerne påfører lim på kanterne af disse. Når et emne har passeret limrullen, påvirkes en kontakt, der giver signal til magasinet, som så fører en liste frem til kontakt med den limede kant, hvorefter listen ved hjælp af en række trykruller bliver presset hårdt mod denne. Efter trykrullerne sidder to kapsave, der afkorter listen i længde. Kappeklingerne er små hårdtmetalsklinger beregnet til høje omdrejningstal. Fig. 3 Kantlimer med egaliseringsfræsere, kapsave, trykruller, magasin og limkar Til sidst har kantlimemaskinen nogle såkaldte egaliseringsfræseaggregater til beskæring og fasning af de pålimede kanter under emnegennemløbet. Disse aggregater består af to eller fire fugefræsere med hårdtmetalsskær. Forfræseaggregaterne kører normalt i medløb og efterfræseaggregaterne i modløb. Nogle maskintyper er yderligere forsynet med en slibeanordning til slibning af finerkanter, som allerede er blevet pålimet og bearbejdet ved de forud tilkoblede stationer. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 2 af 17

3 Fig. 4 Forskellige typer kantlister og angivelse af disses maksimale tykkelse og bredde for de mest anvendte kantlimere Fig. 5 Anlægsruller (pressevalser) Fig. 6 Kapning På denne og de efterfølgende 2 sider vises nogle generelle bearbejdningsfunktioner, som kan udbygges afhængig af maskintype. Fig. 7 Forfræsning Fig. 8 Fasfræsning Fig. 9 Oscillerende båndpudseaggregat til pudsning Fig. 10 Universal fræseaggregat for not-, fals- eller profilfræsning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 3 af 17

4 Fig. 11 Fasaggregat med skivebørster indeholdende et slibemateriale (f.eks. siliciumkarbid) Fig. 12 Fasaggregat med affasningsskiver af stål, mest anvendt til PVC-kanter Fig. 13 Fræseaggregat for længdefræsning af profiler med radius (normalt radius mellem 2-6 mm) i PVC og massive træmaterialer Fig. 14 Fas- og profileringsbåndpudseaggregat til kanter i længderetningen Fig. 15 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 4 af 17

5 Smeltelimning Kontrol Kontroller jævnligt de indgående materialer for temperatur, fugt, rethed m.m. Maskinindstillingen kontrolleres og justeres før hver opgave. Limede emner kontrolleres flere gange i løbet af arbejdsdagen. Ved kontrol afkøles emnerne, og listen brydes fra. Træbruddet vurderes og sammenlignes med tidligere afprøvede og godkendte limninger. Højeste styrke og varmefasthed opnås først efter ca. 14 dage. Rigtig lim Kontroller først, om den anvendte smeltelim opfylder de krav til varmefasthed, som kræves ved overfinering, lakering eller eksport af det færdige emne. Lokaletemperatur Temperaturen i lokalet skal helst være over 18º C, men endnu vigtigere er det, at det ikke trækker omkring limningsmaskinen. Træk fra åbentstående vinduer eller porte vil umiddelbart afkøle limen og give dårlig vedhæftning. Limvalsens temperatur Normal arbejdstemperatur er º C til finer og tynde kunststoflister og º C til tykkere trælister. Ved langsom fremføringshastighed skal temperaturen være højere end ved hurtig for at kompensere for længere tid til afkøling fra limpåføring til trykruller. Kontroller om muligt temperaturen og termostatens nøjagtighed med temperaturføler direkte mod valsen. Ofte giver termostaterne betydelige afvigelser, som man skal korrigere for. Unøjagtighed ved termostaterne, som regulerer valsens temperatur, er en hyppig årsag til fejllimning. Fig. 16 Temperaturkontrol Temperaturen har stor betydning for smeltelimens flydeevne og dermed forankring i materialerne. Materialetemperatur Lister og plader skal have en temperatur over 18º C for ikke at afkøle den påførte lim for meget. Fig. 17 Limkarrets temperatur Temperaturen i limkarret skal ved stort forbrug være 5-10º C højere end på valsen for hurtigt at smelte frisk lim samt sikre tilstrækkelig varm lim til limvalsen. Ved lille forbrug skal temperaturen i limkarret og på valsen være den samme. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 5 af 17

6 Påfyld helst ny lim bagerst i karret - længst fra udløbet til limvalsen. Påfyldning bør ske i små portioner for ikke at afkøle limkarret for meget. Sænk temperaturen til ca. 175º C ved stop af længere varighed. Træfugt Træfugten i lister og spånplader skal være så tæt på ligevægtsfugtigheden på emnets endelige brugssted som muligt. Til normal indendørs brug vil det sige 6-8% træfugt. For høj træfugt kan give dårlig vedhæftning og forårsage svindspændinger, hvilket resulterer i markerede samlinger. Fig. 18 Forbehandling af kanter Kantmaterialet skal være konditioneret og støvfrit. Massivlister skal helst være nyforarbejdede, for at limen kan få forankring i træet. Teak, palisander og harpiksholdige træsorter giver dårlig forankring for smeltelim. Derfor er det ofte nødvendigt med primning af disse lister. Primning med Cascol-fortynder (1:1 med vand) har vist sig at give gode limninger - især når primningen foregår umiddelbart efter forarbejdning. Primeren påføres med limvalse, sprøjtepistol eller malerrulle og skal være påført så tyndt, at der ikke forekommer en film på oversiden af listen. Primeren skal være suget ind i træet. De primede lister kan derefter lagres i nogle måneder uden problemer. Ved indfarvning af primeren med almindelig toningsfarve, som anvendes til plastmaling, opnås god sikkerhed for ikke at tage fejl af siderne. Limpåføring Indstilling af limmængde skal foretages afhængig af plademateriale og listetype. Normal limmængde er g/m 2. Lille limmængde til tynde kantlister og stor limmængde til tykke kantlister. For meget lim giver trådning og sætter sig i pudsebånd. Slidt limvalse samt urenheder på limvalsen giver uens limpåføring med risiko for fejllimning. Påføring af lim med valsen kørende i modløb giver en forbedret forankring af limen i træmaterialet. Varmebestandighed Smeltelimens varmebestandighed afprøves efter WPS 68 - en tysk afprøvning udviklet til kontrol af smeltelim. Afprøvningen foregår på melaminkantlister limet på bøg. Det limede emne belastes med 100 g/m 2 og opvarmes i en ovn. Temperaturen hæves 5º C hver time, og varmefastheden angives som det højeste temperaturinterval, hvor limfugen er intakt. WPS 68 kan ikke anvendes som mål for, hvordan limede kanter tåler transport i containere eller varmepåvirkning i lakgaden, idet andre forhold påvirker limningens kvalitet. Varmefastheden afhænger af forskellige forhold som kantmaterialets spændinger, tolerancer på såvel kant som plade og tid fra limning til afprøvning. Desuden opnås højere varmefasthed ved tynde limfuger. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 6 af 17

7 Ved produktionsændringer bør produkternes varmefasthed afprøves i lakgade eller varmeovn. Jo højere varmebestandighed en smeltelim har, jo mere følsom er limen over for variationer i temperatur og maskinindstilling. Langtidsbestandighed kontrolleres ved, at limede emner opbevares i varmeovn i 30 døgn ved 500 C. Kriteriet for godkendelse er, at alle limfuger er intakte. Andre materialer Varmefastheden målt på andre materialer varierer. F.eks. vil finerimprægneret papir normalt have en varmefasthed på 20-25º højere end ved WPS 68-testen, medens laminat vil ligge ca. 100 lavere. Videre forarbejdning De limede emner forarbejdes i reglen umiddelbart efter limning, men fuldstændig styrke opnås ikke, før limfugen er helt afkølet. Lagres emnerne i 14 dage inden overfinering eller opvarmning i laktørreovn, bliver varmebestandigheden betydeligt højere. Ved finering af kantlimede emner bør pressetiderne i varmepresse være så korte som muligt. Limaggregatet Quick Melt QA/QE anvendes og smelteklæber (SK) med en bearbejdningstemperatur på ca º C. I påføringsenheden eftersmeltes kun så meget smelteklæbergranulat, som er nødvendig for fremtrækshastigheden og emnefølgen. Forskelle på system QA og QE System QA For lige kanter Limpåføring på emnet System QE For lige kanter og softforming-kanter Limpåføring på emner eller kant Tekniske data Limbeholder-volumen Tilslutningsværdi Limrullediameter 8 l 5 kw 26/40 mm Limpåføring på emne eller kantmateriale: Påsmelteydelse maks. 21 kg/h for fremtræk indtil ca. 25 m/min. Fyldningsstandsovervågning: Emne-/kanthøjde maks. 85 mm limsonde Forvarmetid 10 min. Påsmelteenhed Påsmelteenheden består af to delegrupper: Granulatbeholder Trykcylinder med påsmeltehoved Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 7 af 17

8 Trykcylinderens og påsmeltehovedets styring er forbundet med påføringsenheden via limniveauovervågningen. Hvis limniveauet falder i påføringsenheden, presser trykcylinderen limgranulatet i påsmeltehovedet. Der eftersmeltes kun så meget limgranulat, at det beregnede limniveau er opnået. Fig. 19 Påsmelteenhed: Granulatbeholder Limgranulat Trykcylinder Påsmeltehoved Påføringsenhed: Limniveauovervågning med limsonde Fig. 20 Kantlimning Fig. 21 Softformning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 8 af 17

9 Farve Anvendes især til limning af Beige PVC-polyester Finer Beige Beige Hvid Brun Beige Finer Laminat Massive trælister Laminat Lakeret papir PVC-polyester ABS-lister laminat, finer og melaminlister Limer også Melaminlister Laminat PVC-polyester, Melaminlister Massive trælister Påføringstemperatur º C ( º C ved tykke trælister) Viskositet mpa s º C ( º C ved stort forbrug) ved 200º C º C ( º C ved stort forbrug) ved 200º C Finer PVC-polyester ABS-, melaminlister ved 200º C º C ved 200º C Varmefasthed if. WPS 68 Specielle egenskaber 90-95º C Høj varmefasthed 80-90º C Høj varmefasthed Velegnet til softformning 60-65º C Lav viskositet, som giver god vedhæftning til laminat og hårde træsorter 80-85º C Limer alle kantmaterialer Velegnet til softformning Fig. 22 Fig. 23 Profilomvikling Farve Anvendes især til limning af Påføringstemperatur Gulbrun Beige Fig. 24 Limer også Viskositet mpa s Imprægneret C ved 180 C Finer til profilomvikling C ved 180 C Varmefasthed if. WPS 68 Specielle egenskaber Udviklet specielt til profilomvikling Udviklet specielt til profilomvikling Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 9 af 17

10 Postformning Ved hjælp af lim og varme formes f.eks. en laminatplade til en ønsket profil. Laminaten er en speciel type, som ikke knækker under bøjningsprocessen. Temperaturen ved bøjning af laminat er normalt mellem 140º C og 160º C. Princippet for postformning er følgende: Fig. 25 Indstilling af trykzone Tryk på dreven rulle Folie - finer Massivkanter 5 ato 2 ato Fig. 28 Rullevare ved multimagasin Vigtigt Ved bestykning af massivkanter skal magasintransporten frakobles. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 10 af 17

11 Fig. 29 Kantstrimlen skal indføres manuelt til kappekniven Generelle fejlkilder ved trykzone 1. Emnet bliver stående på højde med fotocellen. Afhjælpning via kontrol: Kanten forskubbes manuelt, indtil fotocellefremtræk indkobles. Hvis kantoverstanden på emnet er for kort, er kantens fremløb for kort. Strækningspunkt eller endekontaktpunkt indstilles på ny. 2. Emnet bliver stående uregelmæssigt på højde med fotocellen. Kanten bliver via eftertryksbjælken trykket for meget: Trykket formindskes. 3. Emnet bliver stående på højde med kantovervågningskontakten. Afhjælpning: Skyder for meget åben - grundindstilling 4 mm åbning. Fig. 30 Trykzone 4. Kant transporteres opad via det 1. rullepar. Årsag: Dorn står ikke i flugt med transportrullen. Afhjælpning: Hævestangen på cylinderen indstilles på ny. Sikkerhedshenvisning Advarsel! Ved fjernelse af restkanter, f.eks. ved kanttransportforstyrrelser, skal fremføringen på transportrullen frakobles. Der er fare for beskadigelse ved pigvalse. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 11 af 17

12 Indstilling af kapklinger Fig. 31 Kapklinger Indstilling med fassnit Skub slæden på anslaget og fastklem den med klemmearmen. Kapaggregat tilkobles (uden omformer). Vigtigt Motor svinger i arbejdsstilling. Emnet køres hen til kapanslaget. Hele aggregatet forskydes således, at motorkonsolen hæves sideværts ca. 1 mm fra emnet. Faseindstillingen kan korrigeres over spindlen. En delestreg på noniusringen andrager 0,1 mm af justervejen. Med uret = større fase Mod uret = mindre fase Indstilling uden fassnit Finerkant Det samlede aggregat køres ca. 3 mm ud, eller anslaget over spindlen fordrejes mod uret, til fassaven ikke berører kantstrimlen mere. Massiv trækant Vigtigt Fra 3 mm kanttykkelse skal fassaven og det sideværts anslag fjernes. Udskiftning af værktøj Efter udskiftning af værktøj skal kapsnittet undersøges. Motoren kan justeres i langsgående retning. Vigtigt Når kapmotoren kører, må man aldrig gribe ved aggregatets svingeområde. Ved fjernelse af beskyttelsesskærm kobler sikkerhedskontakten motoren fra, og aggregatet svinger i sin hvilestilling. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 12 af 17

13 Før arbejdet ved kapanordningen skal trykluften og kapmotorerne sættes ud af drift. Vedligeholdelse Kapanordningen skal rengøres flere gange dagligt for opstående kantaffald. Ligeledes skal opstående savsmuldstøv blæses væk med trykluft. Kapanslagenes frontkanter skal altid holdes rene. Kapanslagets klappe (2. aggregat) skal altid løbe let. Smøreanvisning til HF-motoren skal nøje overholdes. Klap på fastlåsningen på 2. aggregat skal dagligt forsynes med olie. Forstyrrelser Fejlafhjælpning Fremføring bliver stående Når det andet aggregat endnu ikke er vendt tilbage til sin udgangsstilling, således at endekontakten ikke blev trykket ind, og endekontakten via et efterfølgende emne allerede er trykket ind, frakobles fremføringen. Årsagen hertil er en for lille emneafstand. Afstanden mellem emnerne bør ikke være under 600 mm (i alt efter fremføring). Beskadigelse via kapanslaget Efter overkørsel af justeringen udløses denne, og aggregatet iler efter emnet. Er afstanden til det efterfølgende emne for stor, slår emnet for hårdt an, og der opstår beskadigelser. Er dette tilfældet, skal justeringen kontrolleres (for stramt indstillet). Rullen drejes let Beskadigelse på emnets bagerste underkant. Justeringen skal kontrolleres, da justeringen i dette tilfælde er indstillet for let, og det kørende emne frigiver denne for tidligt. En nøjagtig indstilling af spærrearmen til justeringsarmen er nødvendig. Beskadigelse på emnets forreste underkant Aggregatet fremskyndes for sent. Endekontakten er indstillet for langt i retning udløb - derved sker den for sene fremskyndelse. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 13 af 17

14 Båndslibeaggregat Fig. 32 Båndslibeaggregat Generelt Båndslibeaggregatet sliber lige emnekanter i gennemløbet. Arbejdsmetode Slibeaggregatet er udstyret med en oscillationsanordning, således at den fulde slibebåndsbredde udnyttes. Slibeskoen er styret elektropneumatisk. Slibetrykket kan indstilles separat til en trykformindsker. Grundindstilling Apparat parallel til gennemløbende emne. Afstanden mellem båndstyreruller og emne skal være 3-5 mm. Slibeskostyring Den indbyggede endeføler giver signal til slibeskoen - ind- og frasats på potentiometeret. På potentiometret indstilles for- og bagkanterne - ind- og frasats adskilt. Slibetryk Slibetrykket skal indstilles på trykformindskeren og angives på manometeret. Det ligger alt efter emnetykkelse mellem 1-5 bar. Slibning af skrå kanter Over spindlen kan apparatet svinges 15 grader. Kanttykkelse Vigtigt Slibeaggregatet skal indstilles til den aktuelle kanttykkelse. Båndafblæsning Over drøvelskruen kan intensiteten på båndafblæsningen ændres. Stråleretningen på afblæsningsdysen skal indstilles således, at en dyse er let svunget og sørger for driften på rotordysen. Den anden står tværs over slibebåndet og blæser kornene ud. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 14 af 17

15 Vedligeholdelse Apparatet skal dagligt rengøres for slibestøv. Føringen af oscillationsindretningen skal smøres en gang om ugen med fedt. Oliestanden på oszillationsanordningen skal kontrolleres dagligt på det afbrudte apparat og skal stå under overkanten. Vigtigt Arbejd ikke med apparatet uden at have truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og sørg for, at skærmene altid er lukkede. Fig. 33 Fasslibeaggregat Fasslibeaggregatet har til opgave at slibe de fræsede eller profilerede kanter på emnet under gennemløbet. Emnet, der kører forbi på slibeaggregatet, aftastes af endekontakten. Derved styres slibeskoen således, at slibeprocessen starter og slutter på det rigtige tidspunkt. Slibeskoen kan indstilles via fjedre uafhængigt af trykket. Slibeanordningen kan indstilles frem og tilbage og kan ligeledes indstilles i højden. Styring af slibeskoen Det gennemkørende emne aftastes ved start og slut af den indstillelige endekontakt. Via denne endekontakt styres slibeskoen via firevejs-elektro-magnetventil og pneumatisk cylinder således, at indsætningen sker, når begge endekontakter trykkes via emneforkanten. Slibeskoen hæver sig (kører tilbage) igen fra emnet, når den bagerste emnekant har forladt/frigivet 1. endekontakt. Advarsel Indstillingen af begge endekontakter er afhængig af fremtrækket Ser man i gennemløbsretningen, styrer den 1. endekontakt altså pos. 1, hævningen af begge endekontakter sammen og indsætningen af slibeskoen. Indstilling af endekontakten Sætter slibeskoen for tidligt ind, så det forreste emnehjørne af slibebåndet beskadiges, skal den anden endekontakt indstilles i retning udløb. Beskadiges det bagerste emnehjørne, skal den første endekontakt indstilles i retning indløb. Hvis emnekanten foran eller bagved slibes for lidt, skal endekontaktindstillingen foretages omvendt. Indstilling af slibesko Slibeskoen skal indstilles således omkring styrerullen, at ved normal hjælpespænding af trykfjederen og ved indtrykket stempelstang danner der sig en lige, dvs. at det spændte slibebånd berøres af slibeskoens glidebelægning. Modtryk Slibebåndets modtryk på den kant, der skal slibes, sker ved trykfjederen på slibeskoen. Styringen og indstillingen af slibeskoen er uafhængig af hinanden. Driftstrykket til slibeskoens pneumatiske styring skal indstilles Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 15 af 17

16 på den dertil indrettede trykformindsker og bør andrage ca. 5 bar. Slibetrykket er under indflydelse af afstanden fra slibeanordningen til emnet. Er afstanden ringe, er slibetrykket større. Omvendt bliver slibetrykket mindre. OBS! Arbejdes der ikke med slibeaggregatet, skal aggregatet stilles tilbage for at undgå beskadigelser ved en evt. omstilling til tykkere kanter. Højdeindstilling Efter klemmearmen er løsnet, kan højdeindstillingen af aggregatet foretages, jf. skala. Dette er særligt vigtigt på aggregatet, der sørger for bearbejdningen af øverste kant, da emnetykkelsen skal indstilles enkeltvis. Ved ændring af emnetykkelsen skal det øverste aggregat indstilles i overensstemmelse hermed. Afblæsningsdyse På hver udsugningsstuds befinder sig en afblæsningsdyse, som puster sliberesterne væk, for at opnå en højere standtid og ydelse. Denne dyse styres via en pneumatisk ventil, som igen er afhængig af cylinderens styring, dvs. hvis slibeskoen sætter ind, så er afblæsedysen i funktion. Afblæsningsluftmængden kan indstilles/korrigeres på den monterede drossel på ventilen. Vedligeholdelse De indbyggede lejer i slibemotoren er vedligeholdelsesfrie. Nærmere enkeltheder skal ses i instruktionsbogen. Derudover skal de bevægelige enheder udvendig på slibeskoen smøres i olie mindst en gang om ugen. Forstyrrelser Afhjælpning Pneumatik på slibesko forstyrret Hvis pneumatikken på slibeskoen er forstyrret, kan en kontaktfejl i den elektriske styring eller også knækkede luftslanger være årsag hertil. Ved behov kan den indbyggede cylinder trækkes ud, efter at have løsnet stiftskruen på siden af støbejernshuset, og fjerne lufttilslutningerne. Beskadigelse af emnekanten Hvis emnekanten slibes for lidt foran eller bagved, skal endekontaktindstillingen korrigeres tilsvarende. Det samme gælder ved emnehjørnebeskadigelse for og bag. Radius slibes ikke ren Hvis radiusen ikke slibes ren nok på trods af korrekt højde- og sideindstilling af aggregatet, kan/skal aftastningen undersøges - om nødvendigt stilles tilbage. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 16 af 17

17 Slibning af skrå kanter Over spindlen kan apparatet svinges 15 grader. Kantlimemaskinen Kanttykkelse Vigtigt Slibeaggregatet skal indstilles til den aktuelle kanttykkelse. Båndafblæsning Over drøvelskruen kan intensiteten på båndafblæsningen ændres. Stråleretningen på afblæsningsdysen skal indstilles således, at en dyse er let svunget og sørger for driften på rotordysen. Den anden står tværs over slibebåndet og blæser kornene ud. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kantlimemaskinen, side 17 af 17