EN GUIDE TIL Eco-design i Byggebranchen. An initiative of the University for the Creative Arts

Transkript

1 EN GUIDE TIL Eco-design i Byggebranchen An initiative of the University for the Creative Arts

2 2 EDECON DENNE GUIDE ER EN INTRODUKTION TIL ECO-DESIGN FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER, DER FREMSTILLER PRODUK- TER OG LEVERER TJENESTEYDELSER TIL BYGGEBRANCHEN. Forfatter The Centre for Sustainable Design, University for the Creative Arts Martin Charter, Scott Keiller, Vic Clements Redaktør Jackie Walker, Enterprise Europe Network Acknowledgements Forfatterne vil gerne udtrykke deres tak til dem, der har givet værdifuld feedback til denne guide. En særlig tak går til: Steve Charter (Director, SC2 Sustainability), Barbara Subic (Project Manager, M Sora), Lynne Elvins (The Design Programme) Citering fra denne publikation er tilladt, såfremt kilde angives tydeligt, og redaktionen forud for citering modtager en forespørgsel. Materialet må ikke kopiers, videregives eller på anden vis distribueres uden forudgående aftale med Enterprise Europe Network. Publikationen er udgivet af Enterprise Europe Network, Aalborg. Hverken Enterprise Europe Network, Europa-Kommissionen eller personer, der handler på deres vegne, kan holdes ansvarlig for indholdet og brugen af publikationen eller for eventuelle fejl, som på trods af omhyggelig forberedelse og kontrol kan forekomme.

3 3 EDECON INDHOLD 1 INTRODUKTION 4 2 HVORFOR BÆREDYGTIGHED ER VIGTIGT I BYGGEBRANCHEN 5 3 SÅDAN BRUGES GUIDEN 7 4 SÅDAN GAVNER ECO-DESIGN DIN VIRKSOMHED 8 5 ECO-DESIGN PROCESSEN 10 6 MILJØPÅVIRKNINGER I PRODUKTETS LIVSCYKLUS Stadier i et produkts livscyklus Miljøområder Brug af Livscyklus-plakaten 20 7 FORMULERING AF EN ECO-DESIGN STRATEGI Eco-design Strategihjulet Eksempel på brug af Eco-design Strategihjulet Indikatorer 28 8 SÅDAN KOMMER DU VIDERE Bygningsreglementet Mærkninger og certificeringer Miljøområder Støtteordninger Implementering af Eco-design Enterprise Europe Network 53 9 NOTER 54

4 4 EDECON 1 Introduktion Denne guide er en praktisk introduktion til Eco-design for små og mellemstore virksomheder (SMV er), der fremstiller produkter og leverer services til byggebranchen. Guiden forklarer begrebet Eco-design, og hvor vigtig det er for byggebranchen. Guiden indeholder praktiske råd og værktøjer til SMV er, dels til at vurdere et produkt eller service s miljømæssige påvirkning i hele dets livscyklus, men også til at identificere Eco-design strategier, der kan forbedre disse miljøpåvirkninger. Guiden henvender sig til virksomheder, herunder producenter, samlefabrikker, designere og arkitekter, der er begyndt at få øjnene op for deres produkters miljøpåvirkninger. Guide dækker ikke organisatoriske aspekter (f.eks. ISO14006) eller miljøledelse (ISO14001). Guiden fokuserer primært på Eco-design, men indeholder også sociale aspekter, da disse er relevante for virksomhedens brand og interessenter. De 7 faser i et produkts livscyklus Et produkts rejse fra råvareudvinding til genanvendelse (vugge til vugge) Råvareudvinding Transport Produktion Emballering

5 5 EDECON 2 Hvorfor bæredygtighed er vigtigt i byggebranchen Byggebranchen har en større indvirkning på vores samfund og livskvalitet end nogen anden branche. Byggebranchen skaber de steder, hvor vi bor, arbejder og møder andre mennesker, og leverer infrastrukturer, der er med til at drive vores økonomi. Byggebranchens økonomiske betydning indenfor EU er enorm med ca. 26 millioner arbejdstagere (over 15 % af den samlede beskæftigelse), der er direkte eller indirekte afhængige af byggebranchen. Alene nye bygge- og nedrivningsprojekter tilføjer årligt omkring 1.3 billioner Euro til de europæiske landes økonomier. Det er klart, at en så stor og ressourceforbrugende branche har en markant indvirkning på miljøet. Ved at anvende og producere materialer mere effektivt, så de resulterer i mindre affald og forbruger mindre energi på anvendelsesstadiet, kan byggebranchen spille en stor rolle i at forbedre hele samfundets miljøaftryk. Den mest effektive måde at reducere miljøpåvirkninger på er nemlig at indtænke det allerede i designfasen Eco-design er at integrere miljøhensyn i design og udvikling af produkter og services, og har til formål at formindske miljøpåvirkningen gennem hele produktets livscyklus. Mere end halvdelen af de materialer, der udvindes af jorden (mere end 3 milliarder tons i EU) anvendes i byggebranchen. Der produceres årligt omkring 1 milliard tons affald i EU gennem byggeri. Bygninger er ansvarlige for 42 % af EU s energiforbrug og omkring 35 % af alle drivhusgasser i EU Distribution Anvendelse End of Life

6 6 EDECON

7 7 EDECON 3 Sådan bruges guiden Guiden er delt op i 8 afsnit. De første 3 er introducerende og undersøger relevansen og fordelene ved Eco-design for virksomheder i byggebranchen. De næste afsnit beskriver de forskellige faser i Eco-design processen og gennemgår med simple værktøjer, hvordan du selv kan Eco-designe dine produkter og/eller services. I afsnit 6 og 7 er der opgaver, der gennemføres ved hjælp af eksempler og værktøjer. Alle værktøjer kan downloades på Hvis du arbejder dig igennem de vejledende afsnit i rækkefølge og løser de anbefalede opgaver, kan du forvente at få en god generel forståelse af begreber og handlinger involveret i Eco-design, samt hvordan din virksomhed kan drage nytte af det, specielt med hensyn til: Miljøpåvirkninger forbundet med produkter eller services Identifikation af Eco-design fokusområder der kan forbedre disse påvirkninger. Udvikling af en Eco-design strategi og handlingsplan for de centrale Design Fokus, hvor der er størst mulighed for forbedring. Du kan finde hjælp til yderligere information og næste skridt i afsnit 8.

8 8 EDECON 4 Sådan gavner Eco-design din virksomhed Hvis du gør dine produkter og services mere bæredygtige, forbedrer du også samtidig din konkurrenceevne. Nogle af de mulige fordele ved at forbedre miljøpåvirkningen af dine produkter/services er: Færre omkostninger Eco-design kan føre til lavere omkostninger. Ved at reducere vægten af et produkt (lightweighting), samtidig med at man fastholder funktionaliteten, sænker man omkostningerne til råmaterialer og transport. For eksempel kan man ved at anvende stålbjælker bruge % mindre stål end traditionelle I bjælker og dermed reducere den gennemsnitlige pris med 44 Euro per meter i gennemsnit. Ved at designe et produkt, der er nemmere at demontere, når produktet når sit End of Life, kan man reducere produktionsomkostningerne ved at reducere mængden og arten af skruer og andre beslag. Disse besparelser kan så bruges til at forbedre omkostningseffektiviteten og dermed forbedre profitmarginen. Omvendt, hvis du kan tilbyde et produkt med beviseligt forbedret miljøpåvirkning, kan det også forbedre konkurrenceevnen, og din mulighed for at hæve prisen, da markedet for grønnere produkter og forventninger til disse er stigende. Opfyldelse af kundernes forventninger De fleste store europæiske byggevirksomheder, detailhandlere, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder og statslige organisationer kræver, at deres leverandører og underleverandører skal vise, at de kontrollerer deres miljøpåvirkninger. Skanska, et af verdens førende byggeselskaber, stræber efter at være bæredygtige, og vil kun samarbejde med ansvarlige leverandører og underleverandører, der forstår påvirkningen af deres produkter, materialer og services, og ikke mindst erkender deres ansvar for at beskytte miljøet. Ligeledes har Kingfisher plc, Europas største kæde af byggemarkeder, har offentliggjort det ambitiøse mål at gøre alle kunders hjem CO2 neutrale, og hvor muligt, få dem til at producere overskudsenergi før SMV er, der leverer eller har til mål at levere til sådanne organisationer, vil forventes at kunne bevise, at de håndterer deres påvirkninger, og dermed bidrager til at hjælpe kunderne med at nå deres mål. Eco-design er den mest effektive metode, en SMV kan anvende for at forbedre produkter/services miljøpåvirkninger. De, der ikke tager imod udfordringen, løber den risiko at tabe til deres konkurrenter, der er bedre forberedt på at møde de stadig stigende krav for kunderne. Vær på forkant med lovgivningen Som erhvervsdrivende er du forpligtet til altid at overholde europæiske direktiver og forordninger, eksempelvis: Forordning Nr , om markedsføring af byggevarer (bedre kendt som Byggevare Forordningen). I denne forordning stilles der krav om bæredygtig anvendelse af naturressourcer og energiøkonomi for materialer og komponenter. Direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt design af energirelaterede produkter - dvs. produkter, der enten selv bruger energi, eller som har betydning for energiforbruget, når de bliver brugt, f.eks. vinduer. Direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, som har til formål at mindske CO2-udslippet fra bygninger og stiller krav til bygningers energimæssige ydeevne, herunder energiattester og eftersyns-rapporter. Virksomheder, der er på forkant med lovgivningen gennem Eco-design, vil stå stærkere på fremtidens markeder for byggematerialer.

9 9 EDECON Nye forretningsmodeller Virksomheder kan øge overskuddet ved at tænke på bæredygtighed. De kan ændre deres forretningsmodeller og overveje nye måder at levere deres produkter og services på for at imødekomme kundernes behov mere præcist. Sådan en tankegang begynder med det grundlæggende spørgsmål: Hvad vil kunden have? Er det et produkt, der opfylder et behov eller fører til et specifikt resultat? Product Service Systems (PSS) er forretningsmodeller, der har til formål at kombinere produkter og services på en ny måde, for at opfylde kundernes specifikke krav. Systemerne kan være værdifulde for virksomheder, da de skaber muligheder for differentiering, forbedret position på markedet samt bedre imødekommelse af kundernes krav. Der er 3 grundlæggende typer af PSS: Produktorienteret PSS, hvor produkterne sælges, men med tillægsydelser som eksempelvis installation og vedligeholdelse. Brugsorienterede PSS, hvor produktet ikke sælges, men udlejes eller leases, fx leasing af entreprenørmateriel eller forbrugsafregnede systemer. Resultatorienteret PSS, hvor kunden køber et resultat frem for et produkt, eksempelvis at affald bortskaffes. I PSS skabes værdien i højere grad gennem service end af produktet. Materiale- og/eller energieffektiviteten forbedres gennem systemet, affaldsmængden reduceres, og det er mere sandsynligt, at produktet vil blive genbrugt eller genanvendt.

10 10 EDECON 5 Eco-design processen Eco-design er at integrere miljøhensyn i design og udvikling af produkter og services, og har til formål at formindske miljøpåvirkningen gennem hele dets livscyklus. De fleste miljøpåvirkninger kan reduceres ved at behandle dem i designfasen. I designet af et produkt bestemmes hvilke materialer (og til en vis grad hvor de kommer fra), og hvilke produktionsmetoder, der skal bruges. Design spiller også en rolle i forhold til potentielt genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse, og endvidere i de indirekte miljøpåvirkninger fra distribution, emballering og transport. Eco-design skal tage hensyn til et produkts hele livscyklus, og dermed bør forskning og udvikling, design, produktion, markedsføring, indkøb, logistik, marketing og projektstyring indgå i processen. Eco-design processen kan deles op i tre centrale faser Fase 1: Vurdering af miljøpåvirkninger Vurdering af miljøpåvirkninger i hele produktets/servicens livscyklus

11 11 EDECON Fase 2: Formulering af strategi Udvikling af miljømæssige målsætninger og relevante designstrategier Vurdering af hvorvidt designstrategierne er ønsket og kan gennemføres Fase 3: Implementering Gennemførelse af aktiviteter Opfølgning og evaluering

12 12 EDECON De følgende afsnit tager dig igennem de to første faser af Eco-design processen og introducerer to værktøjer, der kan bruges til at forbedre dit produkts eller services miljøpræstation. Hver fase kræver, at man ser på udfordringen med Eco-design fra et nyt synspunkt. Den første fase handler om at forstå miljøpåvirkningerne fra dit produkt eller service i hele dets livscyklus. Den anden fase handler om, hvordan du kan udvikle en designstrategi, der reducerer miljøpåvirkningerne og samtidig opnår forretningsmæssige fordele.

13 13 EDECON 6 Miljøpåvirkninger i produktets livscyklus Den første fase i processen indebærer, at du får en forståelse for de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktet i hele dets livscyklus. Det er blandt andet herunder overvejelser om hvordan materialer, energi og vand indkøbes og forbruges, og hvordan affald genereres helt fra udvælgelse af råmaterialer til produktion, anvendelse og bortskaffelse. Disse overvejelser vil vise, hvor de vigtigste miljøpåvirkninger findes, og hvorvidt du er i stand til at ændre dem. Denne livscyklustilgang har til formål at forbedre din forståelse for miljøpåvirkningerne af dit produkt eller service, og hertil bruges et enkelt, men praktisk værktøj. Figur 1. Livscyklus-plakaten Råvareudvinding Transport Produktion Emballering Distribution Anvendelse End of Life Materialer Energi OMRÅDE Vand Affald Forurening af luft, vand og jord Social ansvarlighed Livscyklus-plakaten er en struktureret tilgang til at vurdere miljøpåvirkningerne af dit produkt/service på hvert stadie i dets livscyklus. De forskellige stadier i et produkts livscyklus (kolonner i figur 1) behandles i afsnit 6.1 og de forskellige områder (rækker i figur 1) i afsnit 6.2. Afsnit 6.3 indeholder en vejledning til, hvordan Livscyklus-plakaten bruges til at belyse de enkelte stadiers miljøpåvirkninger eller hotspots, som skal danne grundlag for en designstrategi.

14 14 EDECON 6.1 Stadier i et produkts livscyklus Tabellen nedenfor viser de stadier, et produkt eller en service gennemgår fra udvinding af råvarer til End of Life; altså en vugge til grav tilgang, hvis det bortskaffes eller vugge til vugge, hvis det genbruges eller genanvendes. Tabel 1. Stadier i et produkts livscyklus Råvareudvinding Transport Produktion Emballering Distribution Anvendelse End of Life Det første stadie i livscyklussen er udvinding af råvarer, og kan eksempelvis være brydning af kalk til cement, raffinering af olie til plastproduktion eller fældning af træer til trærammer. Hvis du producerer byggematerialer ud fra delkomponenter, kan dette stadie repræsentere produktionen af disse delkomponenter hos din leverandør. Dækker over transport af råvaren fra kilde til din fabriksindgang. Dette omfatter også emballering af råvaren og den valgte transportform, altså om transporten foregår på vej, jernbane, i luften eller med skib. Omfatter alle processer i produktionen af dit produkt fra ankomst af råvarer til produktet forlader dit fabriksområde. Dækker over den type og mængde af emballage, der er anvendt på det færdige produkt. Dækker over transportformer og afstande, når det færdige produkt transporteres til kunden. Dette dækker også over den valgte transportform, altså om transporten foregår på vej, jernbane, i luften eller med skib. Dette stadie omfatter forbrug og emissioner i forbindelse med brug af produktet, f.eks. energi- og vandforbrug af aktive produkter som elektriske boremaskiner eller emissioner under brug af passive produkter som maling og lim. Dette stadie dækker også over vedligeholdelse, og kan derfor kan omfatte f.eks. maling af træprodukter eller servicering af mekaniske produkter. Dækker over stadiet, hvor produktet ikke anvendes mere. Den optimale løsning er genanvendelse og/eller genbrug af dets komponenter, men nogle gange handler det simpelthen om at finde den mest miljørigtige bortskaffelse. I byggerier kan et produkts livscyklus vare over flere årtier, og dermed kan mulighederne i slutningen af livscyklussen være ændret i forhold til dengang, produktet blev fremstillet.

15 15 EDECON Nogle produkter kan have yderligere stadier i deres livscyklus, som af en eller flere årsager er særlig relevante for netop det produkt. Der er også forskelle på, hvor stor indflydelse man har på de enkelte stadier fra virksomhed til virksomhed. Det betyder dog ikke, at stadier uden indflydelse er irrelevante, da de kan indeholde potentielle risikoområder. Et produkts miljøpåvirkning på de enkelte stadier beror på produktets type, og eksempelvis er produkter, der er brudt op af jorden og produkter af træ, tilbøjelige til at have deres største miljøpåvirkning på råvareudvindingsstadiet. Udvinding, brud og skovbrug kan få konsekvenser for områdets biodiversitet og skabe forurening af jord, luft og vand under råvareudvindingsstadiet, men produktet kan have lav eller endda ubetydelig miljøpåvirkning i anvendelsesstadiet. Disse er tidligere beskrevet som passive produkter. Omvendt er aktive produkter dem med størst miljøpåvirkning under brug, og omfatter de produkter, der forbruger energi og vand i drift. Elektriske produkter, såsom varme- og klimaanlæg forbruger mest energi under brug, og produkter som toiletter forbruger mere vand i brug end i produktion.

16 16 EDECON 6.2 Miljøområder Afsnit 6.1 handlede om de forskellige stadier i et produkts livscyklus, og dette afsnit handler om de forskellige miljøområder, som et produkt kan have indflydelse på. Derudover introduceres sociale (ikke-miljømæssige) spørgsmål, der relaterer sig til de personer, der er involveret gennem hele produktets livscyklus, men primært dem, der beskæftiger sig med udvinding af råstoffer samt produktion og installation af produktet. Materialer Dette område kan være meget vidtspændende, og omfatter alle de materialer og delkomponenter, der indgår i et produkt. Visse produkter, eksempelvis ikkebæredygtigt skovbrug, er direkte skyld i tab af biodiversitet og skovrydning. Træ kan dog også komme fra velforvaltede skove, der har en Forest Stewardship Council (FSC) certificering, hvilket er den bedste løsning i forhold til Eco-design. Nogle materialer er langt mere skadelige for miljøet og samfundet end andre (f.eks. giftige, eksplosive eller ætsende materialer). Nogle materialer er ikke-vedvarende eller er næsten udtømt (f.eks. oliereserver og visse metaller). Nogle materialer er meget ressourcekrævende at fremstille, transportere eller genbruge (f.eks. er plast meget lettere at transportere end glas, men sværere at genanvende i nogle EU-lande). Eksempel Malede trædøre Kommer træet fra en veldrevet skov og kan det dokumenteres overfor kunder og andre interessenter? Er lakeringer, klæbestoffer og andre lukninger i overensstemmelse med lovgivningen? Kunne maling og grunder have mindre lugtgener, lavere emissioner og lavere indhold af flygtige organiske forbindelser (VOC)? Kan lakken have længere holdbarhed for at reducere omkostningerne og de miljømæssige konsekvenser ved vedligeholdelse og malerarbejde? Har lakken eller andre behandlinger nogen begrænsende virkning på genbrug eller genanvendelse af produktet? Har leverandøren af messing og jern til døren (f.eks. til greb og brevsprække) fremstillet det på en måde, der minimerer miljøforureningen? Centrale spørgsmål Hvilke materialer er brugt, og hvilke af disse har de største miljøpåvirkninger i produktets livscyklus? Quick Wins Reducér forbruget af materialer og find alternative materialer, som er mindre miljøskadelige. Energi Forbrænding af fossile brændstoffer, herunder kul, olie og gas, medfører udslip af CO2 og andre drivhusgasser som f.eks. metan (CH4), hvilket er en af årsagerne til, at vores klima ændres. For at undgå de værste virkninger af klimaændringerne har regeringer verden over sat mål for reducering af CO2-udslippet, og EU har forpligtet sig til en reduktion på 20 % i Disse mål er understøttet af en lang række politiske initiativer, hvoraf nogle stiller krav til erhvervslivet. For passive produkter, som eksempelvis beton, er størstedelen af energiforbruget og CO2-udslippet under produktionen, og for aktive produkter sker energiforbruget primært i anvendelsesstadiet. Passive produkter, der er designet til et mindre energiforbrug eller energibesparelser i anvendelsesstadiet, skal installeres og vedligeholdes korrekt for at undgå, hvad der kan betegnes som the performance gap. Det er derfor vigtigt, at designere og producenter giver klare retningslinjer og vejledninger til eksterne installatører. Den samlet vægt af det kulstof, der udledes gennem hele produktets livscyklus, kan være en god indikator for et produkts miljøpåvirkning. For eksempel er det anslået, at der udledes ca. 900 kg CO2 for hvert ton cement, Aalborg Portland fremstiller. Det kan dog være teknisk krævende at foretage sådanne beregninger, og små og mellemstore virksomheder kan i stedet bruge de indikatorer, der er nævnt i afsnit 6.4. Eksempel Betonstøbning Beton og cement udgør op til 8 % af alle menneskeskabte CO2-udslip, da

17 17 EDECON cement har en kemisk fremstillingsproces, der er meget energikrævende. Derudover er brydningen og transporten af råvarer (kalk) meget energikrævende, og derfor vil også fremstilling og distribution af fabrikerede betonelementer og -blokke samt pulverblandinger have en væsentlig miljøpåvirkning. Ved End of Life er beton typisk slået til brokker, og skal transporteres til deponering eller bruges som fyldmateriale. Den energi, der kræves på dette tidspunkt er afhængig af hvilke tiltag, der er nødvendige, eksempelvis knusning og transport (herunder form og afstande). Den mængde kulstof, der udledes ved fremstilling af beton, er direkte relateret til mængden af cement i blandingen. Ved at erstatte 30 % af cementen i beton med flyveaske (et restprodukt fra energiindustrien), kan CO2-udslippet reduceres fra 180 kg til 127 kg per ton beton. Centrale spørgsmål Hvor er energiforbruget og CO2-udslippet størst i produktets livscyklus? Quick Wins Aktive produkter har det største forbrug på anvendelsesstadiet, mens det for passive produkter vil være på produktionsstadiet. Vand Grundvandets kvalitet er under stigende pres, blandt andet på grund af befolkningstilvækst, ændringer i jordbrug, stigende efterspørgsel fra industri og landbrug samt klimaændringer. I de senere år har vi set nogle af de mest tørre forår i over hundrede år, og beregninger tyder på, at risikoen for tørke i sommeren vil stige betydeligt. af opvarmet vand er almindelig og udgør en betydelig - men unødvendig - udledning. Betydningen af at måle vandforbruget og water footprint for produkter i hele deres livscyklus bliver mere og mere anerkendt, men der er endnu ikke nogen internationalt vedtaget standard for måling. Vandforbrug og water footprint kan dog stadig sammenlignes fra virksomhed til virksomhed, hvis bare man er sikker på at bruge den samme metode til måling. For eksempel tager det op til 260 liter vand til at producere 1 kg stål, og 440 liter at producere 1 kg kobber. Water footprint kan også bruges til at vurdere en hel virksomhed eller dens afdelingers vandforbrug. Eksempel Toiletter Vand forbruges i udvinding af ler som råmateriale og i porcelænsfremstilling, men med tømninger pr. toilet om året i et gennemsnitligt hjem, findes det største vandforbrug i produktets anvendelsesstadie. Toiletter bruger omkring 30 % af den samlede vandmængde, der anvendes i en husstand. Gennem designforbedringer bruger de nyeste 2-skyls toiletter mellem 4 og 6 liter vand pr. skylning i forhold til de ældre, men stadig meget brugte, 1-skyls toiletter, der bruger 13 liter pr. skylning. Centrale spørgsmål Hvor er det største forbrug af vand i livscyklussen? Quick Wins Reducér vandforbruget i hele produktets livscyklus. For aktive produkter vil dette sandsynligvis være i løbet af anvendelsesstadiet. Effektiv udnyttelse af vand og reducering af forbruget bevarer en værdifuld og begrænset ressource. Virksomheden sparer penge på vandafgifter og reducerer CO2-udslippet indirekte, da distribution og spildevandsbehandling mindskes. Det anslås, at britiske virksomheder kan reducere deres carbon footprint med ét kg for hver kubikmeter meter vand sparet. Den ineffektiv udnyttelse

18 18 EDECON Affald Hvert år bliver 3 milliarder tons affald smidt væk i EU, hvoraf 90 millioner tons skønnes at være farlige; begge tal er stigende. Affaldsmængde i forhold til Eco-design inkluderer alt affald der produceres i hele produktets livscyklus fra råmaterialer, produktion, emballering, distribution, anvendelse og ved produktets End of Life. Affald udgør en omkostning, og bortskaffelse af visse affaldstyper koster mere end andre. Håndtering af visse typer affald er reguleret gennem lovgivning i forhold til opbevaring og bortskaffelse. Men affald fra én virksomhed kan være en ressource for en anden virksomhed, og eksempelvis kan flyveaske fra energiindustrien bruges som et alternativ til cement i betonkonstruktioner og -produkter. Håndtering af affald i forhold til Eco-design kan formuleres således: 1) Nedsæt det, 2) Genanvend det (i stedet for at købe nyt) og 3) Genbrug det (som nyt produkt eller dele af et nyt produkt). Eksempel Stålbjælker Kan stålforbruget til bjælkerne mindskes, således materialeforbruget bliver mere effektivt og genererer mindre affald? Kan antallet af komponenter (og fastgørelse heraf ) reduceres i et byggeri, således demontering forenkles ved produktets End of Life? Kan komponenter og moduler samles på en fabrik, hvor det er lettere at kontrollere affaldshåndteringen end på en byggeplads? Kan emballagemængden reduceres? Eksempelvis ved at genanvende eller fjerne emballagen helt? Forurening af luft, vand og jord Udledninger til luft, vand og jord kan forårsage forringelser af luftkvaliteten, jordforurening og ødelæggelse af vandløb og grundvand. Udledninger fra industri er strengt reguleret i EU (f.eks. Direktivet om industrielle emissioner 2010/75/EU), men graden af regulering og håndhævelse varierer betydeligt fra land til land. Nogle produkter, fx luftbåret støv fra partikulære materialer som cement og flygtige organiske forbindelser (VOC) fra malinger og belægninger kan føre til forringelser i luftkvaliteten - især i indeklimaer. Eksempel Maling og klæbemidler Visse byggematerialer såsom maling, lim, MDF-plader og loftplader afgiver formaldehyd til indeklimaet, som kan give allergi og forårsage lokalirritation på øjne og øvre luftveje. Producenter af disse materialer kan overveje alternative vandbaserede opløsningsmidler for at reducere eller eliminere formaldehyd udslippet og dermed forbedre miljøpåvirkningen under produkternes anvendelse. Centrale spørgsmål Hvor er de væsentligste udledninger i produktets livscyklus? Quick Wins Overvej alternative materialer og opløsningsmidler, der har lavere miljøpåvirkninger gennem hele livscyklussen. Centrale spørgsmål Hvilke typer og mængder af affald opstår i hele produktets livscyklus, og hvor kan mængden reduceres ved reduktion, genbrug eller genanvendelse? Quick Wins Reducér spild gennem hele produktets livscyklus. Overvej at øge brugen af genanvendt materiale i dit produkt, og design dit produktet til at have mindst muligt vedligeholdelse i brug og gør demontering ved produktets End of Life lettere. Social ansvarlighed Selvom denne guide fokuserer på Eco-design, indgår social ansvarlighed i forholdt til hele forsyningskæden også. Virksomheder, der leverer produkter og services til store detailhandlere og byggefirmaer, er sikkert allerede bekendt med at give oplysninger om sociale anliggender hos deres leverandører. Hvis du ikke er opmærksom på dette, kan det have konsekvenser for dine muligheder som leverandør og give dit brand negativ omtale. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) sætter globale standarder, og der findes en række certificeringer, der har til formål at sikre rimelige vilkår for arbejdstagere, eksempelvis Fairtrade og ordninger som SA8000, om social ansvarlighed i industrielle processer og BES 6001.

19 19 EDECON Eksempel Natursten Natursten anvendes for eksempel til udvendige belægninger, og det kan være betydeligt billigere at bruge importeret natursten end lokale. Men stenbrud, især i udviklingslande, kan være groft udnyttende af arbejdstagere og miljø. Indisk sandsten har været i søgelyset, da der, selv om der er eksempler på ansvarligt fremskaffede indiske sandsten, også har været beskyldninger om tvangsarbejde og at børn udgør op til 25 % af arbejdsstyrken. For mange kunder kan en forsikring om, at stenen var fremskaffede ansvarligt, være en vigtig del af produktets iboende kvalitet. Genbrug af sten, lokalt brudte sten eller certificerede sten kan give en garanti for rimelige forhold i forsyningskæden. Der findes mange sten-lignende alternativer, som er lavet af cement og affaldsmaterialer, hvilket kan være et udmærket alternativ. Centrale spørgsmål Hvem arbejder med dit produkt eller service i hele livscyklussen, og hvordan kan du være sikker på, at det foregår under rimelige forhold? Quick Wins Dokumenter etisk forsvarlighed i indkøb med standarder som SA eller BES SA BES

20 20 EDECON Plakaten nedenfor kan hjælpe dig med at forstå de miljømæssige påvirkninger af dit produkt eller service. Det er ikke sikkert, at alle emner er relevante for netop dit produkt, eksempelvis vil ingen energi blive brugt af et toilet i anvendelsesstadiet, og spørgsmålet om vandforbrug vil være irrelevant for træprodukter i stort set alle stadier. Det er derfor tilladt at fjerne områder og stadier efter behov, og fremhæve områder og stadier, hvor store miljøpåvirkninger findes. Når du er færdig med at udfylde plakaten, kan du nemt se, hvilke miljøområder, der er mest påvirket og på hvilket stadie i produktets livscyklus altså dine hotspots. Det er disse hotspots, der senere skal danne grundlag for en designstategi i afsnit 7. Figur 2. Plakaten nedenfor er udfyldt med eksemplet vinduer 6.3 Brug af Livscyklusplakaten Råvareudvinding Transport Produktion Emballering Distribution Anvendelse End of Life Materialer Potentiel påvirkning af biodiversiteten ved træfældning Vægt af materialer til produktet Affaldshåndtering ved savværket (afskæringer og støv) OMRÅDER Energi Vand Affald Højt energiforbrug til fremstilling af glas, stålsamlinger, og til træforarbejdning Vandmængder brugt i glas- og stålproduktion Afstand Energiforbrug ved ovntørring af træ og skæring af glas Affald fra træfældning Svind ved transport Affald: træ og glas Mulighed for at reducere emballage Effektiv forsendelse til forbruger Svind ved transport Ydeevne af vinduet i form af varmetab, belysning og ventilation Begrænset holdbarhed af maling på vinduer + udskiftning af glas Genbrug og genanvendelse af træ og glas Forurening af luft, vand og jord Udledning fra glasog stålfremstilling Støv fra savning Metanudslip fra deponering af træ Social ansvarlighed