DESIGN. Enkelth. 94 magasinet bornholm

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "DESIGN. Enkelth. 94 magasinet bornholm"

Johanne Frank
8 år siden
Visninger:

1 DESIGN Enkelth 94 magasinet bornholm

2 eden i en pind Tekst Poul Friis / Foto: Torben Villumsen UNIKT BORNHOLMSK MØBELDESIGN KOMBINERER JAPANSKE SPISEPINDE OG DANSKE UTZON Hvis det virkelig var så let, som du tror.«ole er lidt patroniserende over for sin nittenårige datter Malvine. Så let kommer ingenting. Enkelhed er skam meget kompliceret.»næh, Malvine, så let er det altså ikke.«doris smiler. Hun ser spillet mellem far og datter. Har set det før. Ved, at det ender ude i skomagerværkstedet med eksperimenter og diskussioner natten igennem. Det kan godt være, at det ikke er let. Men det er sjovt. Denne gang var det nogle japanske spisepinde, der satte gang i processen. Malvine lader dem falde på mikado-vis. Igen. Tager dem op, samler de spidse ender. To trekanter. Struktur. Her er jo en stol! Ole Funder havde tit drømt om at lave noget, der var større end sko.»men som hippie har man jo mange drømme, som aldrig bliver til noget...«og Oles verden behøver ikke at være kompliceret. Han er skomager. Laver spændende hippieagtige sko sammen med hustruen, Doris. Hun er naadlerske, dvs. hun tager sig af overlæderet og farverne. Ole ordner sålen og sætter det hele sammen. Og Malvine får de store ideer.»de bruger mig alle sammen,«smiler Ole beskedent. Men at komme her og sige, at det er let at lave en stol! OG SÅ BARE LIDT LÆDER IMELLEM Malvine vikler noget garn rundt om enderne på spisepindene. Sætter dem sammen. Skaber konstruktionen.»og så bare lidt læder imellem!«far og datter ender naturligvis i værkstedet. Og lidt ret har han jo. Det enkle er ofte mere besværligt, end det ser ud til. Men stolen var skabt. Ideen var født. Et unikt stykke bornholmsk minimalistisk og skulpturelt møbeldesign med mindelser om Wegner og Mogensen opstod på skomagernes værksted den nat. magasinet bornholm 95

Hun ser spillet mellem far og datter. Har set det før. Ved, at det ender ude i skomagerværkstedet med eksperimenter og diskussioner natten igennem. Det kan godt være, at det ikke er let.

3 96 magasinet bornholm

4 MEN SOM HIPPIE HAR MAN JO MANGE DRØMME, SOM ALDRIG BLIVER TIL NOGET...«fakta DESIGN Enkeltheden i en pind UTZONS VANDTÅRN I 1950 var Svaneke ved at løbe tør for vand. Nye brønde skulle bores, og det var nødvendigt med et vandtårn oven for byen. Den nye borgmester var socialdemokrat og den nye tids mand. Emil Andersen havde fået øje på en ung lovende arkitekt. Han skulle bygge vandtårnet. Det skulle ikke ligne andre vandtårne. Jørn Utzon skabte det som en stor fyrbåke. Et sømærke og et vartegn, men de konservative borgere i byrådet ville have et vandtårn, som lignede et vandtårn. Utzons vandtårn er det eneste vandtårn i Danmark som er vedtaget af et byråd med alle stemmerne imod en, sagde Emil Andersen ved en senere lejlighed. Den enlige stemme var hans, og han var for. Og kunne indvie tårnet i I 1990 blev det fredet og står nu som symbol på fremskridtsvenlighed og historisk forankring. Der skulle gå et år, før den første stol stod klar. Et år til at finde ind til den enkelhed, som det hele begyndte med. I et stykke tid var drømmen betydelig mere rustik end resultatet. Ole og Malvine tænkte på tykke aluminiums stilladsrør og grove samlinger, men så kom smeden i Svaneke, Flemming Thomsen, ind over. Flemming gør sig i smedearbejde i den store stil. Indviklede konstruktioner og dele til vindmøller, skibsfart og broer. Men han har også en møbelmager i maven. Og øje nok til at se, at Malvine havde fat i noget særligt. I smedens hænder blev de lange rør af tromlet stål samlet med en perfektionistisk finish, og en særlig avanceret samling gør det muligt at skille stolen ad på en let og enkel måde. Sæde og ryglæn består af det bedste 3 mm kraftige kernelæder, der kan skaffes. Et særligt problem var fastgørelsen af læderet på stellet.»hvorfor gør du ikke som Børge Mogensen?«, spurgte en arkitekt.»selvfølgelig,«tænkte Ole og gik hjem og lavede en særlig samling med et tyndt stålrør gennem en række huller i læderet. At det ikke lige var sådan den berømte møbeldesigner havde gjort, betød mindre. Oles løsning giver en lethed og en linie, som understreger designet, og så gør det jo ikke så meget, at man ikke følger med i alle de gamles meritter. STOL OG VANDTÅRN I FORENING Og så skulle barnet have et navn. Hvad kalder man en spisepindestol af fire, to meter lange, stålrør og kraftigt læder? Malvine, måske? Tipi? Eller noget med Svaneke! Hvorfor nu det? Jo, da den første stol stod færdig, var der ingen, der var i tvivl om, hvor inspirationen var hentet. Det var naturligvis Svanekes vandtårn. Jørn Utzons lille mesterværk oven for Danmarks østligste købstad er blevet et vartegn for byen og dermed for bornholmsk kvalitet og frimodig nytænkning. Stol og vandtårn står godt til hinanden. Spejler kunst, håndværk og bornholmsk tradition.»det er sjovt, det er rigtigt, men fuldstændigt tilfældigt«, griner Ole. Derfor hedder stolen noget helt andet, som har noget med inspirationen at gøre. Den hedder Angle. Det var vinklen, der skabte ideen. DRØMMEN OM DET ENKLE LIV Ole og Doris Funder var blomsterbørn, da de i begyndelsen af 1970 erne fandt til Bornholm.»Jord under neglene, højt til loftet, økologi og et liv i harmoni med natur og hinanden.«magasinet bornholm 97

Han skulle bygge vandtårnet. Det skulle ikke ligne andre vandtårne. Jørn Utzon skabte det som en stor fyrbåke.

5 DESIGN Enkeltheden i en pind Det handlede det om dengang. Og for så vidt er det stadig drivkraften for de to. Skomagerhåndværket giver mad og rødvin på bordet. Drømmen om det enkle liv er de fortsat fælles om i den gamle butik i Bagergade i Rønne. Her har altid været skomager. Her stod den verdensberømte forfatter Martin Andersen Nexø i lære. Han sov lige oven på værkstedet. Ole læser i Pelle Erobreren og bliver glad for den forankring og tradition, som dermed springer ud af verdenslitteraturen. Læderhåndværket er ældgammelt. Værktøjet fra begyndelsen af sidste århundrede. Slidt af dusinvis af skomagersvendes håndelag. Måske også Martins? DER SKAL SYS MASSER AF SKO Angle er en smuk stol. En skulptur. Og den er tung. Mange vil også synes, den er dyr. På en måde er Ole ikke stolt af prisen. Han drømmer om at udvikle en ny stol, der er til at betale for alle. En stol med de samme linier, men lettere. Og billigere. De første forsøg er i gang. En mindre, men stadig ligeså skulpturel prototype står allerede på værkstedet. Men der skal udvikles meget endnu, før den ide er færdig. Og der skal sys masser af sko for at få råd til produktion og markedsføring. Og til et godt og enkelt liv i Rønnes pittoreske gamle kvarter. Og sjælen er med. Angle dkr. Askepot Bagergade Rønne fakta MARTIN ANDERSEN NEXØ Den verdensberømte danske forfatter blev født på Christianshavn, men kom som 6-årig til Bornholm i Her boede han med sin familie i de nuværende mindestuer i Ferskesøstræde i Nexø, indtil han blev skomagerlærling som 15-årig og flyttede ind i skomagermesterens hus i Bagergade 13. Byen havde det ved sig, at det var tungt at gå i seng, og tungt at komme op. Herinde steg intet gry gysende over jorden og vækkede alting op, husene spærrede for morgenens åbne ansigt. Og den svindende dag gød ikke sin aftenmødighed tungt i lemmerne og drev dem mod lejet, livet her gik i omvendt retning, folk blev livlige mod natten. Klokken halv seks dunkede mester som lå nedenunder, i loftet med sin stok. Pelle der havde ansvaret, rejste sig mekanisk over ende og dunkede i sengesiden med den knyttede hånd, så faldt han tilbage igen bestandig sovende. Lidt efter gentog det sig. Men så tabte mester tålmodigheden.»for satan, vil I slet ikke op i dag,«brølede han. Fra Pelle Erobreren, Læreår magasinet bornholm

Han sov lige oven på værkstedet. Ole læser i Pelle Erobreren og bliver glad for den forankring og tradition, som dermed springer ud af verdenslitteraturen. Læderhåndværket er ældgammelt.

Relaterede dokumenter

Sebastian og Skytsånden

1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,