KOMMUNISTISK POLITIK. Nr årg december - 4. Januar. Nytårsbudskab TEMA: TERRORKRIG 2 - ISRAEL MOD PALÆSTINA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNISTISK POLITIK. Nr. 26 5. årg. 2001 22. december - 4. Januar. Nytårsbudskab TEMA: TERRORKRIG 2 - ISRAEL MOD PALÆSTINA"

Transkript

1 KOMMUNISTISK POLITIK Nytårsbudskab Og aldrig skal kaoset knægte vor jord, hvis din hånd vil gribe om rat og om ror. Bruxelles, EU-topmødet Oskar Hansen Nr årg december - 4. Januar Støttepris 10 kr. TEMA: TERRORKRIG 2 - ISRAEL MOD PALÆSTINA De multinationale scorer velfærd s. 2 Stop krigen: Afghanistan og Mellemøsten s. 3 Laeken: Superstat-Supermagt s. 4 Terrorlov indfører politistat s. 6 Diskrimination via lov s. 7 Knuder i offentlige OK-forhandlinger s. 8 Selvstændighedens vinde s. 10 Mumia s. 11 Privatiseringens tid s Året der gik s. 12 Samtale med Dorte Grenaa s. 14 Bin Laden tape s. 16 Israelsk spionring s. 17 Vil verden tolerere folkemord? s. 18 En trussel mod verdensfreden s. 20 Det danske topmødebidrag s. 21 Debat s. 22 Fagbevægelsens milepæl s. 24

2 Side 2 De multinationale scorer velfærden Masse af multinationale selskaber og en hel del danske monopoler med udenlandske filialer er så heldigt stillede, at de ikke behøver at betale skat i Danmark. De økonomiske vismænd har regnet ud, at det danske samfund går glip af et sted mellem 7 og 14 milliarder årligt, fordi de får lov til at udnytte en velafstemt skattefidus. Den virker sådan: De multinationale fjerner beskatningsgrundlaget, f.eks. ved at betale kunstigt høje priser til moderselskabet for de produkter, der sælges i Danmark. Dermed flyttes overskuddet ud af landet og der skal ikke betales skat af den fortjeneste, der reelt skabes i Danmark Salget af deres mærkevarer går strygende skatte- og smertefrit. Blandt de godt 300 skattefri selskaber finder man navne som Yahoo, Whirlpool Nordic, Viasat, Unilever, TVDanmark, Tele2, Statoil, Siemens, Mitsubishi, McDonalds, Manpower, Kraftfoods, Kodak, Fiat, Cocacola, Blockbuster og mange flere. Og varer som Kellogs Cornflakes, OMA margarine, deodoranter som Axe og Dove, Elida Shampoo, Premier Is, Carte d ors, benzin fra Shell, Q8, Statoil, burgere fra McDonalds, Karat kaffe eller Fiat-biler. En meget stor del af det, danskerne fylder i indkøbskurven i supermarkedet, eller i tanken på bilen men også hårde hvidevarer eller biler: Ingen beskatning. Samtidig hentede udenlandske olieselskaber næsten 7 mia. kr. op i superprofitter fra Nordsøolien, som også gik ud af landet. En rapport fra den tidligere regerings kulbrinteudvalg i efteråret fastslog, at en mere reel beskatning af udvindingen af Nordsøolien ville give over 5 mia. mere årligt i skatteindtægter. Penge som i dag går til selskaberne Shell, Texaco og A.P. Møller OVENI deres normalprofit. Alene på disse to skattesnyderkonti går samfundet altså glip af op mod 20 milliarder kroner årligt. Allerede under Nyrup-regeringen blev der stort set indført fuldt skattestop for de multinationale og monopolerne. Fogh Rasmussen og hans hold af tidligere ISS-bestyrelsesfolk som indenrigminister Thor Petersen vil gøre det endnu bedre. Nu har Danmark nemlig fået en erhvervsvenlig regering. Og man er straks gået i gang med at regne ud, hvordan man kan overføre flere midler fra statsbudgettet og Arbejdere i alle lande, forén jer! KOMMUNISTISK POLITIK fra arbejderne og det store flertal til aktionærprofitter. De første resultater af anstrengelserne vil foreligge i den nye finanslov, som regeringen fremlægger for folketinget i januar måned. En forsmag på hvad der kommer kunne man se i forslaget om kommunal forsikring til behandling på privathospitaler en ordning, som ville udbygge uligheden i sundhedsvæsenet, undergrave den offentlige hospitalssektor yderligere, og forære ISS og andre private hospitalsentreprenører samt forsikringsselskaberne nye milliarder i profit. Man ser den også på den stærke gavmildhed på rustningsbudgetterne. Udgifterne til de omfattende danske militæroperationer i udlandet har for længst sprængt alle rammer og nu har regeringen og folketinget besluttet at sende yderligere 400 mand i krig i Afghanistan. PET, FET og politiet forgyldes. Våben- og sikkerhedsindustrien og alle de andre virksomheder på kontrakt med militær og ordensmagt skal stortrives i de kommende år. Regeringen vil gerne gøre noget for at bevare velfærden hed der i valgkampen. For samme velfærd er truet, siger den: af en såkaldt ældrebombe af nye folkepensionister, af arbejdsløse og bistandsmodtagere. Af syge, der skal have hospitalshjælp, af ældre, der skal have hjemmehjælp, af børn, der skal have skolegang og unge, der skal have uddannelse. Og af flygtninge og indvandrere. Det er beskidt: For truslen mod velfærden kommer ikke fra de mennesker, der har betalt stadig flere skattekroner til det såkaldte velfærdssamfund. Den kommer ikke fra borgerne, selvom det daglige mediebombardement fortæller det. Den kommer ét bestemt sted fra, fra ét eneste sted: fra de multinationale og monopolerne. Det er dem, der scorer velfærden. Og de hjælpes dertil af såvel den ny Rasmussenregering som af den gamle. De hjælpes af EU, af USA s og NATOs krige - også gigantiske velfærdsrøvere. Af hele det kapitalistiske og imperialistiske system, som har velfærdsplyndring af de mange indbygget og stortrivsel for nogle få. Redaktionen 17. december 2001 KOMMUNISTISK POLITIK - Hver 14. dag - Centralorgan for Adresse c/o Oktober Forlag Willemoesgade 58 E, 2100 København Ø. Tlf Fax Redaktion og abonnement Hverdage Ansvarshavende redaktør: Klaus Riis KP s Homepage: home8.inet.tele.dk/oktober APK s Homepage/ Netavisen: ISSN: Abonnementspriser Halvår (13 nr.) 150 kr. År (26 nr.) 275 kr. Betales til Foreningen Oktober Forlag Giro Deadline for indlæg til næste nr. fredag den 14. december 2001

3 Side 3 Krig mod Afghanistan og hele Mellemøsten Karakteren af den terrorkrig, USA og dens krigskoalition med Danmark som aktiv deltager, bliver stadig klarere. Det er en reel krig, og det bliver en langvarig krig, men den handler ikke om terrorbekæmpelse. Det er en krig mod Afghanistan og mod hele Mellemøsten. Den endeløse jagt på Osama bin Laden og Al Qaeda er mest et påskud for en krig, der skal sikre amerikansk militær og politisk globalt herredømme langt ind i det 21. århundrede. Den skal sikre USA med de fattige oliereserver et solidt greb om Mellemøstens og Kaukasus enorme olierigdomme. Dens militære kontrol skal udstrække sig over hele dette område, indbefattet Centralasien, hvor den amerikanske troppetilstedeværelse hidtil har været svag. Og den skal gælde hele verdensrummet med gennemførelsen af missilskjoldsprojektet, det ny stjernekrigsprojekt, som skal sikre supermagten militærstrategisk overlegenhed over for alle mulige og tænkbare konkurrenter. At USA nu officielt har meddelt, at det trækker sig fra ABM-traktaten fra 1972 om et halvt år er den endelige bekræftelse på satsningen på stjernekrigsprojektet. Gennem krig og oprustning søger USA en udvej af den krise, som har ramt imperialismens førsteland og kapitalismens og markedsøkonomiens succespropagandahistorie nr. 1. Krigen i Afghanistan er tilsyneladende inde i en afsluttende fase og krigseksplosionerne på vej mod andre fokus. To større krige er i gang lige nu i Afghanistan og den israelsk-amerikanske krig mod palæstinenserne. Og flere er på vej. Krig 1: Afghanistan Verdens fattigste muslimske land er efter 2 ½ måneds krigsførelse sønderbombet som aldrig før. USA betegner krigen som en kolossal militær succes. Det har været en demonstration af supermagtens i forvejen indiskutable militære overlegenhed højteknologiens sejr over lavteknologien! Det har hele vejen igennem været en forbryderisk krig illegitim og i strid med folkeretten. Alene antallet af civile dræbte direkte ved de amerikanske bombardementer som hævdes kun at have ramt militære mål er ved forsigtige beregninger anslået til at udgøre omkring 4000 mennesker, flere end der omkom i World Trade Center. Dertil kommer tusinder af andre civile ofre for krigshandlingerne, og titusinder for sult og sygdomme, hele den humanitære katastrofe, der er eksploderet i Afghanistan som følge af krigen og forhindringen af nødhjælp i at komme frem. Til det skal lægges ikke KOMMENTAR bare afghanske og arabiske soldater, der er dræbt i kamphandlinger men tusinder der er blevet massakreret efter tilfangetagelse i en lang serie af krigsforbrydelser. Princippet har været ikke at tage fanger og slå de fleste af dem ihjel, man har taget. USA s og krigskoalitionens militære sejr ser ud til at være så massiv, at Taliban-styrkerne og Al Qaeda ikke er i stand til at gennemføre den guerillakrig, de proklamerede. Fra den 22. december vil den amerikansk lydregering under Karzai være på plads i Kabul, en såkaldt FN-styrke på 5000 mand under britisk ledelse på vej og den afghanske befolkning overladt til krigsherrenes og klanhøvdingenes terror og vilkårlighed. Bag kulisserne er olieaftalerne og de andre politiske og økonomiske aftaler til USA s og imperialismens fordel også kommet på plads. Fremtiden for det afghanske folk tegner alt andet end lys. Krig nr. 2: Israel/USA versus Palæstina Den israelske regering har fulgt sin krigserklæring mod palæstinenserne fra begyndelsen af december op med en afbrydelse af kontakterne til Arafat og de palæstinensiske myndigheder i et forsøg på at gennemføre deres delog-hersk-politik. Arafat - den demokratisk, lovligt valgte og internationalt anerkendte præsident for den palæstinensiske nation - er blevet irrelevant, siger Israel. Med massive militæraktioner mod det palæstinensiske selvstyre, smadringen af den palæstinensiske infrastruktur, dødspatruljer mod militante kræfter og terror mod hele den palæstinensiske befolkning har Israel understeget, at det aldrig vil acceptere en levedygtig palæstinensisk stat eller opgive sin illegale bo- og besættelsespolitik. Det sker med utilsløret støtte fra USA og accept fra den moralske supermagt EU. Men uanset hvor håbløs situationen umiddelbart ser ud for palæstinenserne, så er det dem, der i sidste4 ende vil sejre. Et undertrykt folk har altid ret - og undertrykkerstaten Israel slås for en uretfærdig og illegitim sag, imod al international lov. Såfremt palæstinenserne fastholder og udvikler deres enhed og forhindrer gennemførelsen af del-og-hersk-politikken er Israels nederlag garanteret. Krig 3, 4, 5... Navnene er ved at være på plads: Irak, Somalia, Yemen, Sudan... -lv

4 Side 4 Laeken-topmødet: Superstat og supermagt Der stod SUPERSTAT skrevet hen over det hele på EU-topmødet i Laeken. Føderation med flammeskrift. Laeken-erklæringen Den europæiske Unions fremtid er et mesterstykke af savlende unionsretorik. Sådan skal f.eks. den aktive imperialistiske supermagt EU, samlingen af de gamle europæiske kolonimagter Frankrig, Tyskland, England med hele påhænget, sælges: Nu, hvor den kolde krig er forbi, og vi lever i en globaliseret og fragmenteret verden, er det på tide, at Europa påtager sig sit ansvar for styringen af globaliseringen. Den rolle, som det skal spille, er den rolle, der tilkommer en magt, som resolut bekæmper alle former for vold, terror og fanatisme, og som heller ikke lukker øjnene for den oprørende uretfærdighed i verden. Kort sagt en magt, der vil ændre balancen i verden, så den ikke kun er til fordel for de rige, men også de fattigste lande. En magt, der efter etiske principper vil sætte rammer for globaliseringen, dvs. forankre den i solidaritet og bæredygtig udvikling En moralsk og etisk verdensmagt, drevet af ædle demokratiske mål for at bringe lys og civilisation og social retfærdighed til resten af verden. Det er ganske enkelt stinkende. De mere end hundredtusinde demonstranter i gaderne, der protesterede EU s skævfordeling af velstanden, EU-hær og Afghanistankrig, imperialistisk globalisering og social uretfærdighed i I euroland ad bagdøren Butikker i grænseområdet og steder med stor turisme siger ja tak til euromønter og sedler, når de dukker op fra bankhvælvingernes dyb den 1. januar i de 12 EURO-lande. Op mod 75 procent af butikkerne i Danmark vil tage mod euroen som betalingsmiddel på linje med kroner - men kun hver tiende vil skilte med både kroner og euro. Det viser en undersøgelse, som Dansk Handel og Service har foretaget deltog i den største faglige demonstration mod Unionen nogensinde i Bruxelles torsdag den 14. december: STOP KRIGEN! EU s navn, tror ikke på de kønne ord, men dømmer EU på de mindre kønne gerninger. Tilhængerne af Europas Forenede Stater fik hvad de kom efter: En topmødeerklæring, der udpeger vejen til den kommende unionsforfatning gennem de næste tre år, og nedsættelsen af Konsekvenserne af Schengen-aftalen kan blive dramatiske., ikke mindst når det lægges sammen med EU s ny fælles antiterrorlove. Disse sigter når al fernis om terrorbekæmpelse skrabes fra på at knægte den politiske protest, der viser sig på gaderne og bekæmpe de folkelige bevægelser som anti-eu-bevægelsen og antiglobaliseringsbevægelsen og militante arbejdskampe. Hvor langt ude det allerede er, fremgår af følgende: Svenskeren Per Johansson blev tre dage før topmødet i Laeken arresteret af belgisk politi for at have hjulpet nogle venner med at opsætte en anti- EU-plakat på et uautoriseret sted: nemlig en politistation. Plakaten var et forfatningskonvent under ledelse af flommeeuroæeren og superføderalisten Giscard d Estaing (efter korridoraftale mellem Tyskland og Frankrig), som skal fremlægge et forslag til unionens fremtid som resultat af konventets arbejde i de kommende år. Superstaten med fælles forfatning Schengen og EU-modstanden: Udvist fra 14 lande en annonce for et møde. Men konsekvenserne er vidtrækkende: Per Johansson blev udvist i Belgien, der betragter uautoriseret plakatopsætning som en alvorlig lovovertrædelse og han kan dermed ikke længere rejse i de 14 europæiske lande, der er deltagere i Schengen: Foruden Belgien EU-landene Tyskland, Østrig, Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Finland samt Danmark. Desuden kan han ikke rejse i de to Schengenlande, der ikke er medlemmer af EU: Norge og Island. Hans rejseforbud har ikke nogen afslutningsdato er altså i princippet tidsubegrænset.

5 Side 5 og med en egentlig regering og præsident tog et kæmpespring fremad. Stort set alle andre elementer er på plads indbefattet EU-hæren, politisamarbejdet og den fælles mønt, det indre marked og toldunionen med de politimæssigt og økonomisk befæstede ydre grænser. Det var med andre ord Tysklands topmøde, hvilket alle iagttagere har konstateret.det er den tyske plan for unionen, der for alvor er sat på skinner. Og begejstringen var stor i den tyske lejr: - Vi ønskede, at konventet fik et maksimum-mandat, og det har det fået. Det er virkeligt et historisk øjeblik på vejen imod en europæisk forfatning. Vi begyndte i Nice, nu har vi et konvent - med et formandskab af klare integrationister. Dermed vil konventet få et visionært udgangspunkt, sagde den tyske udenrigsminister, superføderalist og svorne krigstilhænger Joschka Fischer, manden der for alvor satte den nuværende forfatnings- og superstatsmodel på dagsordenen. der Fischers visionære udgangspunkt er den hurtige opbygning af den kapitalistiske superstat og den imperialistiske supermag EU. Gerhard Schröder: - Jeg foretrækker, at konventet leverer et udkast til en forfatningstraktat, som virkelig lever op til sit navn. Det er dog ikke sikkert, at der kommer et ideelt og færdigt resultat ud af konventet. Så jeg forudser, at det nok bliver nødvendigt for regeringskonferencen at efter-idealisere konventets udkast. Tyskland og føderalisterne foretrækker ét enkelt udkast, de knap så superstatsivrige EU-tilhængere (som f.eks. danske Jens Peter Bonde) ser gerne to versioner: en slapper og en strammerudgave, som EU-borgerne skal tage stilling til. Disse sidste prøver imod al realitet at lade, som om der er flere veje for monopolernes EU andet en superstat og supermagt. Det reelle valg er ENTEN/ELLER. Enten superstat og supermagt. Eller ikke: For Danmarks vedkommende at genvinde sin suverænitet og forlade foretagendet. Konventet skal have afsluttet sit arbejde i juni 2003 regeringskonferencen i 2004 skal derpå træffe de endelige beslutninger. Studerende i topmøde-demonstration Fredag d. 14/12 mødtes tusindvis af europæiske studerende i Belgiens hovedstad Bruxelles.De demonstrerede side om side med krigsmodstandere, miljøaktivister og globaliseringsmodstandere. Omkring mennesker deltog i demonstrationen. De studerendes krav var blandt andet, at EU skal stoppe udliciteringerne af uddannelsessystemet. Konkret er de tyske universiteter udsat for privatiseringer, og der er i øjeblikket strejker og blokader på mange af dem. Ud over privatisering var teamet for demonstrationen den stigende markedsgørelse af uddannelsessystemet, altså at skoler og institutioner Socialistisk Folkeparti vil repræsentere EU-modstanderne i det nye forfatningskonvent med den ene af de to pladser, Danmark har og som statsminister Fogh Rasmussen har været så venlig at overdrage til et af folketingets EU-kritiske partier. Samtidig har partiformand Holger K. Nielsen meddelt, at SF aldeles ikke er et Nej-parti, men et parti, som er for Den europæiske Union og det meste af dens væsen. Deri har han opbakning fra hovedparten af partiets 40 mand store hovedbestyrelse. - Befolkningen har en opfattelse af, at vi er et modstanderparti. Det vil være klogt, hvis man på næste landsmøde laver en kort politisk erklæring om, betragtes som firmaer (læs: pølsefabrikker). Den overordnede parole var: Education is not for sale people not profit. Godt 130 danskere deltog i demonstrationen, og de var blevet transporteret derned af Pædagogstuderendes Landsorganisation, der arrangerede busser fra Danmark. Under demonstrationen var politiet næsten ikke synligt, hvilket var meget usædvanligt i forhold til andre topmøder. Det gjorde, at der var en god stemning til demonstrationen. Det kom dog til episoder efter afslutningen. SF bliver unionstilhængerparti at vi er et entydigt tilhængerparti, siger den tidligere SFU-formand Pia Olsen. Hvordan befolkningen så har fået denne fejlagtige holdning, er et helt andet spørgsmål. Det kunne unægtelig være nyttigt med en præcisering af partiets politik i en erklæring. F.eks. noget i retning af SF støtter monopolernes EU og det udvikling til en føderation og imperialistisk supermagt - på et socialt og moralsk forsvarligt grundlag. Et andet unionstilhængerparti Dansk Folkeparti som også har scoret store stemmegevinster på at lade som om, det var et modstanderparti, kræver nu pladsen i forfatningskonventet for sig selv. Også tilhængerpartiet Kristeligt Folkeparti er bragt i forslag.

6 Side 6 Terrorlov indfører politistat VK-regeringens fremsatte terrorlovpakke er et gigant angreb på hidtidige demokratiske rettigheder. Regeringen har ladet hånt om alle indsigelser og protester og blot opjusteret den tidligere socialdemokratiske regerings forslag til EU-topmødets beslutninger. Det er politistatsmetoder, der ikke er set siden nazismen i 30 erne. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige Sådan lyder den officielle overskrift på justitsminister Lene Espersens og VK-regeringens fremsatte lovforslag til terrorlov-pakken den 13.december. En mere passende overskrift ville have været Afskrift af EU-diktat om terrorlov efter afskrift af diktat fra USA om terrorlov til bevarelse af Imperialismens Ny Verdensorden. Hovedformålet med loven er ikke at få et lovgrundlag til at retsforfølge terrorisme. Forbrydelser som mord, drab, vold mod andre og økonomisk kriminalitet er behandlet, som enhver ved, i den danske straffelov. Hovedformålet i terrorloven er derimod at kriminalisere almindelig politisk virksomhed og til Lovens terrordefinition Den danske variant af EU s og USA s gummidefinition af terrorisme lyder således i lovforslaget :» 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af dens karakter den brug gennemføre alvorlige indskrænkninger af de hidtidige demokratiske rettigheder, af retssikkerheden og borgernes rettigheder. Terrorisme straffes med op til livsvarigt fængsel. Lovforslagets definition ( 114) af terrorisme spænder fra mord, opskræmning af befolkning, forstyrrelse af trafiksikkerheden til påførelse af alvorlige økonomiske tab. Hvem der er terrorister og en trussel for statens og befolkningens sikkerhed, bestemmes udelukkende af magthaverne og regeringen selv. USA og EU opererer allerede med lister over påståede terrororganisationer og personer, uden nogen som helst form for bevisførelse. Den danske regering har ukritisk overtaget disse og kan tilføje sine egne mistænkte efter forgodtbefindende. Alene trussel om at begå, hvad loven kalder terrorisme, kan straffes med op til livsvarigt fængsel ( 114, stk.3). Direkte eller indirekte økonomisk støtte, indsamlinger, bidrag eller lignende til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af 114, straffes med op til 10 års fængsel. Vi har allerede set Operation Dagsværk og Internationalt Forum være i søgelyset for at støtte skoler i Chiapas og biblioteker i Palæstina. eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade: Manddrab efter 237. Grov vold efter 245 eller 246. Frihedsberøvelse efter 261. Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter 193, stk. 1, eller groft hærværk efter 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab. Kapring af transportmidler efter 183 a.«o.s.v. Medlemskab af en gruppe eller blot medvirken til tilskyndelse, råd eller dåd, der af regeringen erklæres at ville udføre terroristiske handlinger, kan straffes med op til 6 års fængsel. Og i 114 c hedder det : Den, som, uden at forholdet omfattes af b, deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år. Hvor alvorligt loven skal forstås, ses blandt andet af, hvordan EU-topmødet roses for et i øvrigt juridisk ugyldigt tillægsnotat til EU s terrorlov, der nævner to undtagelser for terrorismestemplet. EU udsteder politisk amnesti til de modstandsfolk, der bekæmpede nazismen under 2. verdenskrig (som om historien ikke havde afgjort det). Og EU fastslår, at det ikke er kriminelt at være medlem eller yde økonomisk støtte til en fagforening. Tilbage står altså faglig virksomhed, strejker og blokader, opfordring eller deltagelse i EU-modstand, solidaritetsbevægelser, antikrigsbevægelse og politiske partier og grupper, der kriminaliseres. Almindelige demokratiske rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, organisationsfrihed vil med loven i hånd blive sat ud af kraft. Øget overvågning, mindre retssikkerhed Lovforslaget indebærer, at politiet og efterretningstjenesterne får fuld adgang til al elektronisk kommunikation. De private telenet-firmaer pålægges at gemme al registrering og data om alle i et år til brug for politiets efterforskning. Justitsministeriet fastsætter selv reglerne for den videre opbevaring af data samt reglerne for

7 Side 7 telenet-firmaernes samarbejde med politiet. Manglende samarbejde fra telenet-firmaer til politiets indgreb gøres kriminelt. Politiet og efterretningstjenesternes adgang til direkte aflæsning og tapning af bestemte personer og gruppers elektroniske bevægelser og kommunikation fastsættes efter justitsministeriets skøn. Adgangen til dommerkendelser lempes, både når det gælder aflytning og elektronisk overvågning. Adgangen til at foretage ransagelser i folks hjem og opholdsteder uden deres vidende lettes. De kan gives for et ubegrænset antal gange og tidsrum, hvis politiet skønner det nødvendigt for deres efterforskning. Hvilket vil sige alene på påstået mistanke. Politiet kan træffe beslutning, om en persons eller gruppes økonomiske midler skal beslaglægges. Erhvervslivets interesser er alfa og omega for den ny VK-regerings flygtninge- og indvandrerfjendske politik. Racismen og fremmedhadet har fået yderligere vind i sejlene oven på terrorangrebet 11. september, USA s terrorkrig mod Afghanistan og i Danmark det seneste folketingsvalg. Den ny VK-regering har - helt som lovet under valgkampen - lagt op til en række grove stramninger over for flygtninge og indvandrere såsom stramninger af retten til familiesammenføring, forringelse af mulighederne for at blive dansk statsborger, fjernelse af den lovpligtige ret til bistandshjælp, lavere takster for indvandrere og flygtninge, en specielt lav, såkaldt integrationsløn til flygtninge og indvandrere - med videre. Langt hen ad vejen er der tale om en fortsættelse af den foregående regerings politik, selvom tonen og indholdet er blevet skærpet markant. Regeringen Fogh er kulsort og dybt fremmedfjendsk. Diskrimination via lov væsentligt under den nuværende USA og EU står over loven bistandshjælp, så de piskes til at tage arbejde til enhver pris. I terrorloven ligger en lang række paragrafer, der gør det lovligt at udlevere danske og udenlandske statsborgere til retsforfølgelse i såvel i EU som USA. Hidtil har udlevering ifølge dansk lovgivning ikke været gældende til lande med dødsstraf og alle uden retssikkerhed. Det ophæves nu. Dels i udspecificerede lovparagraffer under henvisning til fælles terrorlovgivning. Dels og ikke mindst i et slags juridisk æskesystem, Hæren af løntrykkere og ekstrem billig arbejdskraft, det tredje eller grå arbejdsmarked, som Nyrup- regeringen har opbygget via tvangsaktivering til sulteløn og uden faglige rettigheder, skal udbygges yderligere gennem indførslen af en speciel lav løn til flygtninge og indvandrere. Udelukkende til glæde for arbejdsgiverne. Det er alt sammen indgreb, som gennemføres for indvandrernes og flygtningenes egen skyld, lyder melodien. der fastslår, at dansk lovgivning er Stramning på stramning underlagt beslutninger i EU s terrorlov Stoppet for familiesammenføringer (inkl. udleveringspligt og fælles arrestordrer) og ikke mindst den af FN s sikkerhedsråd vedtagne terrorlov dikteret af USA. Med terrorloven kan en dansk eller udenlandsk statsborger i Danmark udleveres til USA s hemmelige militære terrordomstole, uden offentlighed, uden civile internationale retsregler til dødsstraf. Regeringens lovforslag adskiller sig ikke grundlæggende fra den tidligere socialdemokratiske regerings forslag og forventes dermed at kunne hastebesluttes i Folketinget i løbet af januar. Der er foreslået en stramning i retten til familiesammenføring, som vil gøre det nærmest umuligt for familie til indvandrere at få opholdstilladelse i Danmark. Vil du som indvandrer i Danmark gifte dig med en udenlandsk statsborger, så må du flytte ud af landet og slå dig ned i ægtefællens hjemland. Sagt med andre ord: Det nuværende retskrav på familiesammenføring skal totalt afskaffes, så antallet af familiesammenføringer bringes ned på et minimum. Desuden skal den lovpligtige ret til bistandshjælp til flygtninge og indvandrere, gennemføres for at styrke mulighederne for at sikre en ordentlig integration af de flygtninge og indvandrere. At der reelt intet som helst konkret foretages for at styrke integrationen af indvandrere og flygtninge i det danske samfund, ud over måske at styrke danskundervisningen og undervisningen i danske forhold, viser kun hulheden i den foreslåede politik. Samtidig vil man fjerne kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning for indvandrere og flygtninge samt formodentlig fjerne den statslige støtte til Regeringen har siddet alle de mange der endnu ikke har fået tildelt kommuner, som alligevel tilbyder indsigelser fra juridiske eksperter, dansk statsborgerskab, afskaffes. Fremover modersmålsundervisning. Et angreb, Advokatrådet, menneskerettighedsgrupper skal man have boet syv år i Dan- der ifølge eksperterne kun yderligere og andre fuldstændig overhørig og forsøger helt i lovens udemokratiske ånd at få kørt den igennem uden offentlig debat. Det er nu, protesterne mark for at opnå hel eller delvis ret til en række sociale ydelser. Retten til at få kontanthjælp skal simpelthen optjenes. Flygtninge og indvandrere skal vil skade integrationsbestræbelserne. Mulighederne for overhovedet at få permanent opholdstilladelse i Danmark for alvor må rejses. Vito overleve for en indtægt, som ligger Fortsættes på side 15

8 Side 8 Fra arbejdsplads og fagforening Knuder i OK-forhandlingerne for de offentlige Tirsdag lød startskuddet for offentligt ansattes OK-forhandlinger. Det store slag ved forårets overenskomstfornyelser bliver det offentlige område, hvor amts- og kommunalt ansatte samt statsansatte er oppe imod fastlåste arbejdsgivere. Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen og Finansministeriet har allerede bundet sig til en økonomisk aftale, der betyder, at det samlede resultat ikke må overstige 2½ pct. Der er samtidig lagt op til, at den nuværende treårige overenskomst fortsætter med samme periode, hvilket kun udsætter muligheden for at indhente forbedringer frem til De offentligt ansatte har i forvejen krav på to ekstra feriedage, der bringer dem op på siden af resten af arbejdsmarkedet. Feriedagene angives til en værdi af 0,8 pct., hvilket altså efterlader 1,7 pct. til øvrige krav. De ansattes forhandlere møder op med to andre hovedkrav, der går ud på mere i løn og pension, hvilket ikke kan rummes inden for de resterende 1,7 pct. Forhandlerne har da også fra starten nægtet at acceptere arbejdsgivernes snævre ramme. Strejkende pædagoger mod Ny Løn, Odense Stor modstand mod Ny Løn Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 skabte indførelse af Ny Løn-systemet massiv modstand. Adskillige grupper med sygeplejersker, lærere og jernbanearbejdere i spidsen nedstemte resultatet, og Nyrup-regeringen greb ind og ophøjede forliget til lov, hvilket forhindrede grupperne i at tage en konfrontation og prøve kræfter med arbejdsgiverne. Siden har Ny Løn været en konstant kilde til uro. Arbejdsgivernes hensigt med at bruge de lokale puljer som fedterøvstillæg har blandt andet betydet, at kun to tredjedele er forhandlet på plads. I den nuværende overenskomst bliver 14 pct. af lønstigningen aftalt lokalt; men arbejdsgivernes krav til den kommende er, at denne pulje udvides til 50 pct., hvilket vil kaste benzin på bålet af de ansattes utilfredshed. Da flere af de store grupper kræver, at Ny Løn afvikles og stoppes, er der således lagt op til en situation, hvor det kommende forlig meget let kan stemmes ned med markante stemmetal. Derfor har de amtslige og kommunale arbejdsgivere krævet en ny procedure for forhandlingerne, der i sig selv er en stor provokation. Kræver enstemmighed De offentlige arbejdsgivere fra amter og kommunerne har besluttet et hidtil uset krav til procedure for forhandlingerne. De har simpelthen nægtet at stå inden for en aftale, før end samtlige 65 faggrupper har tilsluttet sig resultatet. Kravet er et udtryk for en uhørt arrogance, der har til formål at lægge et kolossalt pres på den enkelte faggruppe. I betragtning af at det er en utopisk indstilling, at Statistikker kan misbruges til at give et forkert indtryk af virkeligheden - og bliver det, ikke mindst, når det drejer sig om opgørelsen af arbejdsløsheden. Ifølge de officielle tal er arbejdsløsheden for de unge årige faldet kolossalt op gennem 90 erne, fra 13,4 pct. til 4,1 pct. Man kradser man lidt i den pæne overflade, viser det sig hurtigt, at der er tale om ren fup. Ikke om fakta. Arbejdsløsheden - herunder ungdomsarbejdsløsheden - er kun faldet beskedent trods økonomisk opsving. Tælles de unge, der er i tvangsaktivering eller på kontanthjælp, med i statistikkerne, stiger antallet af unge arbejdsløse i alderen år fra til eller 9,8 pct. Dertil kommer, at Danmark nu befinder sig i en økonomisk krise med bl.a. øget Myten om det store fald ungdomsarbejdsløshed til følge. At det kun er ganske få flere unge, der er kommet i arbejde i løbet af 90 erne, dokumenteres også af en alternativ måde at opgøre ungdomsarbejdsløsheden på. Når man opgør, hvor mange unge som i dag (2000) og de foregående år enten havde regulært lønnet job eller var under uddannelse, ser billedet anderledes ud. Det drejer sig så om et beskedent fald fra 19 pct. til 15,8 pct. Altså: Allerede inden den økonomiske krise ramte Danmark, skrottedes stort set lige så mange unge som i begyndelsen af 90 erne. Regeringen Nyrups politik til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden har i bedste fald spillet fallit, men har nærmere bestået i at bekæmpe de unge arbejdsløse - og den nye regering Rasmussen træder nu i den foregående regerings fodspor med nye angreb, såsom forslaget om at udvide halveringen af dagpenge for unge arbejdsløse til også at gælde de årige, på trods af, at halveringen af dagpengene ikke har haft nogen effekt på antallet af unge arbejdsløse, men udelukkende har betydet en udhuling af deres økonomiske forhold. Den førte politik går ifølge arbejdsforsker Jens Lind ud på økonomisk at tvinge de unge til at tage mod arbejde - uanset de løn- og arbejdsforhold, de bydes. Glemt er alt om de individuelle valgmuligheder, som regeringen Fogh snakker op og ned ad stolper om. Også ungdommen skal udnyttes som løntrykkere og billig arbejdskraft.

9 Fra arbejdsplads og fagforening Side 9 samtlige 65 grupper accepterer resultatet der altså ikke er et resultat udtrykker arbejdsgivernes krav en konfrontationslinie, der sikrer Forligsinstitutionens inddragelse, inden arbejdsgiverne selv har taget stilling til resultatet: - Vi vil først sige ja til forliget, når vi ved, om alle organisationer og deres medlemmer har sagt ja. Hvis en eller flere organisationer forkaster forliget, så må vi gå videre i Forligsinstitutionen, udtaler Ole Andersen, formand for KL s løn- og personaleudvalg. Mere løn, mere pension I tirsdags startede forhandlingerne for de ansatte i kommuner og amter, mens de statsansatte venter i kulissen. Hovedkravene for begge grupper er rimeligt identiske. Ud over de to ekstra feriedage, som de har krav på, møder forhandlerne op med krav om mere i lønningsposen samt en større pensionsindbetaling, der forsøges at løfte området op på de privatansattes: - Vort sigtemål er, at der denne gang skal være så store generelle lønstigninger, at der er mulighed for en forbedring af reallønnen, sagde Poul Winckler, formand for KTO, på repræsentantskabsmødet i fredags. Det er betegnende, at Poul Winckler og Ole Andersen ligger inde med den samme socialdemokratiske partibog, der gør afstanden fra den ene side af bordet til den anden betydeligt mindre end den interessekonflikt, der gør sig gældende mellem ansatte og arbejdsgivere. Det er ligeledes skræmmende for de ansatte, at det er Poul Winckler, der sidder som deres absolutte topforhandler, i betragtning af, at han ved sidste overenskomst betegnede de store grupper, der forkastede resultatet på grund af Ny Løn, som forkælede børn, som han egenhændigt skulle sikre ikke fik mere i løn af den grund. Det lykkedes med den socialdemokratisk ledede regerings mellemkomst. Der er heller ikke udsigt til at de ansattes topforhandlere vil bringe krav til bordet, der kan spænde ben for VKregeringens økonomiske politik, idet de siden regeringens offentliggørelse af deres politiske grundlag ikke har gjort mine til modstand. Men det kan meget let være, at de har gjort regning uden vært. I den sidste ende har sygeplejerskerne, lærerne, jernbanearbejderne og andre af de 65 faggrupper også et ord at have skulle sagt. -gri LO sælger den danske aftalemodel EU har gennem de sidste fem år krævet, at Danmark skulle indføre EU s arbejdstidsdirektiv. For snart to år siden aftalte LO og Dansk Arbejdsgiverforening at implementere direktivet i gældende overenskomster, hvilket bl.a. muliggjorde 48 timers arbejde om ugen. I dette efterår har EU kundgjort, at det ikke er tilstrækkeligt, idet overenskomsterne kun gælder for pct. af alle lønmodtagere. Derfor kræver EU, at direktivet gennemføres ved lov i det mindste for de resterende lønmodtagere; hvilket sætter den danske aftalemodel ud af spil. Den danske aftalemodel, som byggede på, at det var arbejdsmarkedets parter, der suverænt aftalte forholdene på arbejdsmarkedet, eksempelvis arbejdstiden, har i mange år været under pres. LO har nu givet deres accept af, at EU s direktiv gennemføres ved lov, hvilket SiD betragter som et svigt over for den danske aftalemodel. Det irriterer eksempelvis SiD s formand Poul Erik Skov Christensen: - Det ville have været en god lejlighed til at afprøve den danske models duelighed ved EF-domstolen, og jeg mener, vi havde en god sag. Men jeg stod desværre alene med det synspunkt i LO s forretningsudvalg, siger han. SiD-formanden understreger, at der ikke bliver tale om indgreb i de danske overenskomster i dette tilfælde. EU lægger imidlertid ikke skjul på, at Danmark også på det arbejdsmarkedspolitiske område må rette sig ind efter melodien fra Bruxelles. I stort set alle øvrige EU-lande bliver arbejdsmarkedsforholdene nemlig dikteret via lovgivning. Med LO s accept har VK-regeringen fået grønt lys til at gå i gang med lovarbejdet, hvilket skete i mandags, da beskæftigelsesministeren mødtes med LO og DA. -gri Statslig a-kasse omdannes til kristelig a-kasse Ifølge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal regeringens plan om statslige tværfaglige a- kasser kun være af midlertidig karakter: - Der er mennesker, som føler sig i klemme i det system vi har i dag, og derfor vil vi åbne mulighed for tværfaglige a-kasser. Når de er kommet op at køre, skal de overgå til medlemmerne, siger han. Man må medgive ministeren, at folk er i klemme med det nuværende system. Dagpengeretten er forringet drastisk, rådighedsretten er skærpet voldsomt, og tvangsaktivering gør arbejdere til løntrykkere. Regeringens forslag løser ikke disse problemer, men vil tværtimod skabe flere. Rådighedsretten overføres til de nye statslige snart private a-kasser. Udgifterne til aktivering skal halveres, hvilket løses ved at internetbasere a-kasserne, hvorfor den arbejdsløse mister kontakten til sagsbehandlere og rådgivere. Lov om deltid til januar Venstres beskæftigelsesminister har travlt. Claus Hjort Frederiksen stiler efter at fremsætte et lovforslag om deltid allerede til januar. Regeringen mener, at den enkelte lønmodtager og arbejdsgiver skal have ret til at aftale deltidsansættelse og løn. Denne mulighed eksisterer i mange overenskomster i dag, men mange af dem rummer samtidig nogle barrierer, der står i vejen for regeringens ønske om fuld liberalisering på dette marked. En liberalisering vil betyde, at masser af fremtidige job kun vil kunne fås, såfremt den enkelte accepterer deltidsansættelse og derfor er tvunget til at have to, tre eller fire arbejdsgivere. Derfor er regeringen så forhippet på at komme barriererne til livs. Claus Hjort Frederiksen er bekendt med det problematiske i at gribe ind i allerede eksisterende overenskomster, hvorfor han har udtrykt ønske om fagbevægelsens inddragelse i den kommende lov.

10 Side 10 Selvstændighedens vinde over Nordatlanten Valget af Høgni Hoydal fra Det Republikanske Parti på Færøerne (Tjóðveldisflokkurin) og Kupiik Kleist fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) til folketinget afspejler den stærkt voksende uafhængighedsbevægelse i begge lande gennem de senere år. Begge partier går ind for, at deres lande bliver selvstændige. For første gang er de egentlige uafhængighedspartier - og ikke broderpartier til danske partier, der smertefrit er gledet ind i den ene eller anden regeringsblok - blevet repræsenteret. Tre af de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer er gået sammen om at danne en nordatlantisk gruppe i folketinget, som vil samarbejde for at oplyse om situationen i de to lande og deres selvstændighedsbestræbelser. Høgni Hoydals parti er på sigt imod færøsk repræsentation i folketinget, men vil benytte den som en talerstol til at fremme forståelsen for de færøske uafhængighedsønsker og påvirke overgangssituationen. Udover Hoydal og Kleist indgår også Lars Emil Johansen fra det grønlandske Siumut i den nordatlantiske folketingsgruppe. Siumut vil have den nuværende hjemmestyreordning omformet til et egentligt grønlandsk selvstyre med stærkt udvidede kompetencer, men inden for rigsfællesskabet. Det fjerde nordatlantiske medlem, Lisbeth L. Petersen, formand for det færøske Sambandsparti, har indtaget rollen som støtteparti for Fogh og Co. Den nordatlantiske gruppe markerede sig stærkt i folketingets åbningsdebat - og fik sat fokus på selvstændighedsbestræbelserne. Både Kupiik Kleist og Høgni Hoydal afleverede både principielle og smukt afbalancerede debuttaler, der fik sat lys på den virkelige situation i de to nordatlantiske lande og deres forhold til Danmark. De søgte at afprøve Anders Foghs erklærede vilje i åbningstalen til at indgå i en reel dialog omkring uafhængighed på basis af princippet om, at der er tale om tre nationer og tre suveræne folk. Nyrup-regeringens brutale politik over for de færøske uafhængighedsbestræbelser har anspændt forholdet kraftigt. Kupiik Kleist forlangte de hidtil hemmeligholdte militæraftaler med USA fra 1968 overdraget til det grønlandske hjemmestyre. Og regeringen blev kraftigt kritiseret for sin i valgkampen erklærede støtte til det amerikanske missilskjoldsprojekt på Grønland, som hele den grønlandske befolkning vender sig imod. IA vender sig stærkt mod projektet - og mener, at det er nødvendigt at erklære Arktis som en våbenfri zone, samt at det får status som sådan under de Forenede Nationers myndighed. Den tidligere regering havde den officielle politik, at man ville afvente en stillingtagen til missilskjoldsprojektet, til der fremkom en officielle amerikansk anmodning om inddragelse af grønlandske faciliteter (Thule), og ville føre drøftelser med den grønlandske ledelse. Den ny ser ud til bare at sige OK! Den ny statsministers forklaringer virkede langt fra overbevisende. For hans regering har pantsat ikke blot de danske nationale interesser, men også de grønlandske i Washington og NATO. Al indledende høflighed til trods: Kampen omkring øget selvstændighed og national uafhængighed vil blive stærkt skærpet i de kommende år, og Fogh-regeringen vil blive mødt med stærke udfordringer fra en frisk nordatlantisk vind. Danmark deltager direkte i USA s krig Regeringen og Folketinget har besluttet at sende 405 elitestyrker fra Jæger- og frømandskorpset, fly- og støttepersonel samt fire F16-kampfly og et Herkulestransportfly til deltagelse i USA s krig i Afghanistan. Mandag skal der besluttes et større antal danske tropper til deltagelse i de såkaldte fredsbevarende besættelsesstyrker i Afghanistan. Dermed bliver Danmark en direkte og aktivt part i USA s krig Operation Enduring Freedom, som den fortsatte amerikanske krig mod Afghanistan nu kaldes. Forsvarsministeriet oplyser, at de fire F16-kampfly ud over at deltage i direkte militæroperationer skal udføre overvågnings- og måludpegningsopgaver. De ca.100 mand fra Jæger- og frømandskorpset skal sættes ind i den fortsatte jagt på Talibanstyrker i Afghanistan. Korpsene har tidligere i al hemmelighed været sat ind i operationer i verdens brændpunkter, som det hedder. De øvrige 300 mand udgøres af flyog støttepersonel, samt stabs- og forbindelsesofficerer. Ifølge Forsvarsministeriets officielle tal vil den forventede udstationering i op til seks måneder koste de danske skatteydere omkring 200 millioner kr. Venstres nye krigsminister Svend Aage Jensby oplyste torsdag, at forsvarsbudgettet allerede var overskredet med 500 millioner kr. på grund af den øgede optrapning af den danske deltagelse i internationale militære handlinger og krige. De øgede krigsbevillinger skal forhandles på plads med tilsvarende nedskæringer på finansloven. Statsminister Fogh Rasmussen oplyste inden sin afrejse til EU-topmødet i Laeken, at regeringen planlægger at sende en yderligere større styrke danske soldater af sted til Afghanistan. Denne beslutning vil blive taget mandag i Udenrigspolitisk nævn. Det sker efter weekendens møder i FN s sikkerhedsråd og en konference i London om sammensætningen af den britisk ledte såkaldte fredsbevarende internationale styrke. USA har forlangt en mand stor dansk militærstyrke, hvilket forsvarsministeriet oplyser er svært at honorere med øjeblikkeligt varsel, samtidig med at den mand store militærstyrke skal opretholdes på Balkan. Tidligere danske bidrag til den amerikanske krigsførelse omfatter afløsningstropper til britiske og amerikanske tropper i Makedonien, stabsofficerer til kommandocentral i Florida samt afskibningen af korvetten Niels Juel til patruljering i Middelhavet.

11 Side 11 Mumia sprænger dødslænkerne USA s mest kendte politiske fange Mumia Abu-Jamal har fået sin dødsdom annulleret, efter at have tilbragt næsten 20 år på dødsgangen, uskyldig dømt for mordet på en politibetjent i Philadelphia i Dommer William Yohn har annulleret den oprindelige strafudmåling, og dermed dødsdommen, og beordret at en ny domshøring skal finde sted inden for 180 dage med henblik på en ny strafudmåling. Sker det ikke, ændres dommen automatisk til livsvarigt fængsel. Yohn angav fejl ved den oprindelige rettergang som grund. Kendelsen er imidlertid kun et skridt i den rigtige retning. Den er ikke retfærdighed for Mumia. Det er ikke nogen frifindelse, og Yohn afviste forsvarets krav om en helt ny retssag på baggrund af de nye oplysninger om drabet på politimanden, som er fremkommet, da en Arnold Beverley i 1999 aflagde en beediget tilståelse om, at det var ham, der dræbte betjenten. Mumia risikerer tilmed igen at blive dødsdømt ved en ny strafudmåling. En stor solidaritetsbevægelse er aktiv i USA og internationalt for den tidligere journalist og Sorte Panter, som fra sin fængselscelle udfolder en omfattende politisk skribentvirksomhed. Ændringen af dødsdommen skal tage dampen ud af denne bevægelse. Mumia er i år blevet æresborger i byen Paris. Det er første gang siden 1971, den ære er overgået nogen. Sidste gang var det Pablo Picasso. Vi har længe vidst, at PostDanmark skulle være klar til privatisering og fri konkurrence i Længe har de forsøgt at overbevise os om, at vi vil få bedre forhold, inden den tid kommer, for derved at holde på de gode medarbejdere. Man har hvert år siden 1998 udsendt spørgeskemaer om, hvad vi syntes om arbejdspladsen. Desværre er der så stor forskel på de enkelte afdelinger, at det hele er gået op i en diskussion om rengøring med det resultat, at en lille del af dette nu også indgår i vores arbejde. For samme løn, naturligvis. En del af Intern Transport på afdelingen er lagt over i vores hænder i natleddet. Vi havde fået at vide, at det jo bare var at tage vognene med over til elevatoren, når vi alligevel stod med jakken på ved fyraften. Da dagen så kom, hvor det blev vores arbejde, og vi havde kørt vognene hen til elevatoren, fik vi pludselig at vide, at de tomme vogne også skulle stilles på plads. Dette var 2 minutter før fyraften, så vi blev lidt mugne, om man så må sige. Dagen efter snakkede vi med vores tillidsmand, der lod til at være helt på arbejdsgiverens side, men han ville da gerne lige ordne en halv times ekstra akkord i tråd med vores krav (svarende til en halv timeløn uden nattillæg). Efter nytår kommer turen til aftenholdet, har vi siden fået at vide. I en tid, hvor der skal spares, har de nu fået den ide, at alle forskellige typer post (breve, blade, aviser) skal sorteres hver for sig. Hvilket medfører et molboagtigt arbejde, der ofte koster 6-8 mandtimer ekstra om dagen. Så myten om, at der tænkes mere rationelt under kapitalismen, er gjort godt og grundigt til skamme. Ud over en merudgift for PostDanmark giver det os mere stress i dagligdagen, fordi vi skal flyttes rundt i afdelingen hele natten. Dog skal det siges, at efter arbejdslederne fik faste arbejdstider, og vi dermed har den samme på alle nattevagter, er der ting, der er blevet bedre. Vi slipper for Blæksprutten s evindelige stresserier efter Nu har han nemlig fast aften, og sjovt nok glider posten ikke fuldt så nemt ud af huset, når han er på. Men ved udgangen af januar holder han op og skal begynde på Novo Nordisk. Under vores nuværende nat-leder kører det hele glat, og posten kommer stort set ud hver nat. Hvad angår akkorden, viser det sig, at det er lige galt, om vi laver noget eller ej. Da vi for et år siden havde problemer med at holde akkorden, fik vi skideballer for det. I dag høvler vi igennem som aldrig før og lander gerne 10 pct. over akkorden. Nu har ledelsen udtalt, at vi er nogle dyre drenge (på grund af den bonus, vi tjener på at knokle over 100 pct.). Vores reaktion er, at hvis de kommer direkte til os og siger dette, skal vi da hjertens gerne sætte vores arbejdstempo ned til 100 pct. igen. Om en måneds tid skal vi til at være selvstyrende. Det vil sige, at en del af det ansvar, som før lå hos vores arbejdsleder, nu lægges over på os. Naturligvis uden at vi får noget for det. I praksis er det allerede indført om søndagen, da alternativet ellers er, at vores arbejdsleder skal komme på arbejde 6 dage om ugen. Det lader ikke til, at vi kan få noget tid til lige at snakke sammen om, hvordan vi skal klare disse nye opgaver. De bliver bare lagt i vores hænder ved et pennestrøg. Jeg kan ellers levende forestille mig, at der f.eks. kunne blive bøvl med afvikling af afspadsering og ferie. Jo, det er en spændende tid, vi går i møde her under den nye regering! plp

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til Bilag 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=95611 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2002 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og Side 1 af 7 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) LOV nr 542 af 08/06/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler 2007/2 LSV 125 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0012 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22.

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere