KOMMUNISTISK POLITIK. Nr årg december - 4. Januar. Nytårsbudskab TEMA: TERRORKRIG 2 - ISRAEL MOD PALÆSTINA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNISTISK POLITIK. Nr. 26 5. årg. 2001 22. december - 4. Januar. Nytårsbudskab TEMA: TERRORKRIG 2 - ISRAEL MOD PALÆSTINA"

Transkript

1 KOMMUNISTISK POLITIK Nytårsbudskab Og aldrig skal kaoset knægte vor jord, hvis din hånd vil gribe om rat og om ror. Bruxelles, EU-topmødet Oskar Hansen Nr årg december - 4. Januar Støttepris 10 kr. TEMA: TERRORKRIG 2 - ISRAEL MOD PALÆSTINA De multinationale scorer velfærd s. 2 Stop krigen: Afghanistan og Mellemøsten s. 3 Laeken: Superstat-Supermagt s. 4 Terrorlov indfører politistat s. 6 Diskrimination via lov s. 7 Knuder i offentlige OK-forhandlinger s. 8 Selvstændighedens vinde s. 10 Mumia s. 11 Privatiseringens tid s Året der gik s. 12 Samtale med Dorte Grenaa s. 14 Bin Laden tape s. 16 Israelsk spionring s. 17 Vil verden tolerere folkemord? s. 18 En trussel mod verdensfreden s. 20 Det danske topmødebidrag s. 21 Debat s. 22 Fagbevægelsens milepæl s. 24

2 Side 2 De multinationale scorer velfærden Masse af multinationale selskaber og en hel del danske monopoler med udenlandske filialer er så heldigt stillede, at de ikke behøver at betale skat i Danmark. De økonomiske vismænd har regnet ud, at det danske samfund går glip af et sted mellem 7 og 14 milliarder årligt, fordi de får lov til at udnytte en velafstemt skattefidus. Den virker sådan: De multinationale fjerner beskatningsgrundlaget, f.eks. ved at betale kunstigt høje priser til moderselskabet for de produkter, der sælges i Danmark. Dermed flyttes overskuddet ud af landet og der skal ikke betales skat af den fortjeneste, der reelt skabes i Danmark Salget af deres mærkevarer går strygende skatte- og smertefrit. Blandt de godt 300 skattefri selskaber finder man navne som Yahoo, Whirlpool Nordic, Viasat, Unilever, TVDanmark, Tele2, Statoil, Siemens, Mitsubishi, McDonalds, Manpower, Kraftfoods, Kodak, Fiat, Cocacola, Blockbuster og mange flere. Og varer som Kellogs Cornflakes, OMA margarine, deodoranter som Axe og Dove, Elida Shampoo, Premier Is, Carte d ors, benzin fra Shell, Q8, Statoil, burgere fra McDonalds, Karat kaffe eller Fiat-biler. En meget stor del af det, danskerne fylder i indkøbskurven i supermarkedet, eller i tanken på bilen men også hårde hvidevarer eller biler: Ingen beskatning. Samtidig hentede udenlandske olieselskaber næsten 7 mia. kr. op i superprofitter fra Nordsøolien, som også gik ud af landet. En rapport fra den tidligere regerings kulbrinteudvalg i efteråret fastslog, at en mere reel beskatning af udvindingen af Nordsøolien ville give over 5 mia. mere årligt i skatteindtægter. Penge som i dag går til selskaberne Shell, Texaco og A.P. Møller OVENI deres normalprofit. Alene på disse to skattesnyderkonti går samfundet altså glip af op mod 20 milliarder kroner årligt. Allerede under Nyrup-regeringen blev der stort set indført fuldt skattestop for de multinationale og monopolerne. Fogh Rasmussen og hans hold af tidligere ISS-bestyrelsesfolk som indenrigminister Thor Petersen vil gøre det endnu bedre. Nu har Danmark nemlig fået en erhvervsvenlig regering. Og man er straks gået i gang med at regne ud, hvordan man kan overføre flere midler fra statsbudgettet og Arbejdere i alle lande, forén jer! KOMMUNISTISK POLITIK fra arbejderne og det store flertal til aktionærprofitter. De første resultater af anstrengelserne vil foreligge i den nye finanslov, som regeringen fremlægger for folketinget i januar måned. En forsmag på hvad der kommer kunne man se i forslaget om kommunal forsikring til behandling på privathospitaler en ordning, som ville udbygge uligheden i sundhedsvæsenet, undergrave den offentlige hospitalssektor yderligere, og forære ISS og andre private hospitalsentreprenører samt forsikringsselskaberne nye milliarder i profit. Man ser den også på den stærke gavmildhed på rustningsbudgetterne. Udgifterne til de omfattende danske militæroperationer i udlandet har for længst sprængt alle rammer og nu har regeringen og folketinget besluttet at sende yderligere 400 mand i krig i Afghanistan. PET, FET og politiet forgyldes. Våben- og sikkerhedsindustrien og alle de andre virksomheder på kontrakt med militær og ordensmagt skal stortrives i de kommende år. Regeringen vil gerne gøre noget for at bevare velfærden hed der i valgkampen. For samme velfærd er truet, siger den: af en såkaldt ældrebombe af nye folkepensionister, af arbejdsløse og bistandsmodtagere. Af syge, der skal have hospitalshjælp, af ældre, der skal have hjemmehjælp, af børn, der skal have skolegang og unge, der skal have uddannelse. Og af flygtninge og indvandrere. Det er beskidt: For truslen mod velfærden kommer ikke fra de mennesker, der har betalt stadig flere skattekroner til det såkaldte velfærdssamfund. Den kommer ikke fra borgerne, selvom det daglige mediebombardement fortæller det. Den kommer ét bestemt sted fra, fra ét eneste sted: fra de multinationale og monopolerne. Det er dem, der scorer velfærden. Og de hjælpes dertil af såvel den ny Rasmussenregering som af den gamle. De hjælpes af EU, af USA s og NATOs krige - også gigantiske velfærdsrøvere. Af hele det kapitalistiske og imperialistiske system, som har velfærdsplyndring af de mange indbygget og stortrivsel for nogle få. Redaktionen 17. december 2001 KOMMUNISTISK POLITIK - Hver 14. dag - Centralorgan for Adresse c/o Oktober Forlag Willemoesgade 58 E, 2100 København Ø. Tlf Fax Redaktion og abonnement Hverdage Ansvarshavende redaktør: Klaus Riis KP s Homepage: home8.inet.tele.dk/oktober APK s Homepage/ Netavisen: ISSN: Abonnementspriser Halvår (13 nr.) 150 kr. År (26 nr.) 275 kr. Betales til Foreningen Oktober Forlag Giro Deadline for indlæg til næste nr. fredag den 14. december 2001

3 Side 3 Krig mod Afghanistan og hele Mellemøsten Karakteren af den terrorkrig, USA og dens krigskoalition med Danmark som aktiv deltager, bliver stadig klarere. Det er en reel krig, og det bliver en langvarig krig, men den handler ikke om terrorbekæmpelse. Det er en krig mod Afghanistan og mod hele Mellemøsten. Den endeløse jagt på Osama bin Laden og Al Qaeda er mest et påskud for en krig, der skal sikre amerikansk militær og politisk globalt herredømme langt ind i det 21. århundrede. Den skal sikre USA med de fattige oliereserver et solidt greb om Mellemøstens og Kaukasus enorme olierigdomme. Dens militære kontrol skal udstrække sig over hele dette område, indbefattet Centralasien, hvor den amerikanske troppetilstedeværelse hidtil har været svag. Og den skal gælde hele verdensrummet med gennemførelsen af missilskjoldsprojektet, det ny stjernekrigsprojekt, som skal sikre supermagten militærstrategisk overlegenhed over for alle mulige og tænkbare konkurrenter. At USA nu officielt har meddelt, at det trækker sig fra ABM-traktaten fra 1972 om et halvt år er den endelige bekræftelse på satsningen på stjernekrigsprojektet. Gennem krig og oprustning søger USA en udvej af den krise, som har ramt imperialismens førsteland og kapitalismens og markedsøkonomiens succespropagandahistorie nr. 1. Krigen i Afghanistan er tilsyneladende inde i en afsluttende fase og krigseksplosionerne på vej mod andre fokus. To større krige er i gang lige nu i Afghanistan og den israelsk-amerikanske krig mod palæstinenserne. Og flere er på vej. Krig 1: Afghanistan Verdens fattigste muslimske land er efter 2 ½ måneds krigsførelse sønderbombet som aldrig før. USA betegner krigen som en kolossal militær succes. Det har været en demonstration af supermagtens i forvejen indiskutable militære overlegenhed højteknologiens sejr over lavteknologien! Det har hele vejen igennem været en forbryderisk krig illegitim og i strid med folkeretten. Alene antallet af civile dræbte direkte ved de amerikanske bombardementer som hævdes kun at have ramt militære mål er ved forsigtige beregninger anslået til at udgøre omkring 4000 mennesker, flere end der omkom i World Trade Center. Dertil kommer tusinder af andre civile ofre for krigshandlingerne, og titusinder for sult og sygdomme, hele den humanitære katastrofe, der er eksploderet i Afghanistan som følge af krigen og forhindringen af nødhjælp i at komme frem. Til det skal lægges ikke KOMMENTAR bare afghanske og arabiske soldater, der er dræbt i kamphandlinger men tusinder der er blevet massakreret efter tilfangetagelse i en lang serie af krigsforbrydelser. Princippet har været ikke at tage fanger og slå de fleste af dem ihjel, man har taget. USA s og krigskoalitionens militære sejr ser ud til at være så massiv, at Taliban-styrkerne og Al Qaeda ikke er i stand til at gennemføre den guerillakrig, de proklamerede. Fra den 22. december vil den amerikansk lydregering under Karzai være på plads i Kabul, en såkaldt FN-styrke på 5000 mand under britisk ledelse på vej og den afghanske befolkning overladt til krigsherrenes og klanhøvdingenes terror og vilkårlighed. Bag kulisserne er olieaftalerne og de andre politiske og økonomiske aftaler til USA s og imperialismens fordel også kommet på plads. Fremtiden for det afghanske folk tegner alt andet end lys. Krig nr. 2: Israel/USA versus Palæstina Den israelske regering har fulgt sin krigserklæring mod palæstinenserne fra begyndelsen af december op med en afbrydelse af kontakterne til Arafat og de palæstinensiske myndigheder i et forsøg på at gennemføre deres delog-hersk-politik. Arafat - den demokratisk, lovligt valgte og internationalt anerkendte præsident for den palæstinensiske nation - er blevet irrelevant, siger Israel. Med massive militæraktioner mod det palæstinensiske selvstyre, smadringen af den palæstinensiske infrastruktur, dødspatruljer mod militante kræfter og terror mod hele den palæstinensiske befolkning har Israel understeget, at det aldrig vil acceptere en levedygtig palæstinensisk stat eller opgive sin illegale bo- og besættelsespolitik. Det sker med utilsløret støtte fra USA og accept fra den moralske supermagt EU. Men uanset hvor håbløs situationen umiddelbart ser ud for palæstinenserne, så er det dem, der i sidste4 ende vil sejre. Et undertrykt folk har altid ret - og undertrykkerstaten Israel slås for en uretfærdig og illegitim sag, imod al international lov. Såfremt palæstinenserne fastholder og udvikler deres enhed og forhindrer gennemførelsen af del-og-hersk-politikken er Israels nederlag garanteret. Krig 3, 4, 5... Navnene er ved at være på plads: Irak, Somalia, Yemen, Sudan... -lv

4 Side 4 Laeken-topmødet: Superstat og supermagt Der stod SUPERSTAT skrevet hen over det hele på EU-topmødet i Laeken. Føderation med flammeskrift. Laeken-erklæringen Den europæiske Unions fremtid er et mesterstykke af savlende unionsretorik. Sådan skal f.eks. den aktive imperialistiske supermagt EU, samlingen af de gamle europæiske kolonimagter Frankrig, Tyskland, England med hele påhænget, sælges: Nu, hvor den kolde krig er forbi, og vi lever i en globaliseret og fragmenteret verden, er det på tide, at Europa påtager sig sit ansvar for styringen af globaliseringen. Den rolle, som det skal spille, er den rolle, der tilkommer en magt, som resolut bekæmper alle former for vold, terror og fanatisme, og som heller ikke lukker øjnene for den oprørende uretfærdighed i verden. Kort sagt en magt, der vil ændre balancen i verden, så den ikke kun er til fordel for de rige, men også de fattigste lande. En magt, der efter etiske principper vil sætte rammer for globaliseringen, dvs. forankre den i solidaritet og bæredygtig udvikling En moralsk og etisk verdensmagt, drevet af ædle demokratiske mål for at bringe lys og civilisation og social retfærdighed til resten af verden. Det er ganske enkelt stinkende. De mere end hundredtusinde demonstranter i gaderne, der protesterede EU s skævfordeling af velstanden, EU-hær og Afghanistankrig, imperialistisk globalisering og social uretfærdighed i I euroland ad bagdøren Butikker i grænseområdet og steder med stor turisme siger ja tak til euromønter og sedler, når de dukker op fra bankhvælvingernes dyb den 1. januar i de 12 EURO-lande. Op mod 75 procent af butikkerne i Danmark vil tage mod euroen som betalingsmiddel på linje med kroner - men kun hver tiende vil skilte med både kroner og euro. Det viser en undersøgelse, som Dansk Handel og Service har foretaget deltog i den største faglige demonstration mod Unionen nogensinde i Bruxelles torsdag den 14. december: STOP KRIGEN! EU s navn, tror ikke på de kønne ord, men dømmer EU på de mindre kønne gerninger. Tilhængerne af Europas Forenede Stater fik hvad de kom efter: En topmødeerklæring, der udpeger vejen til den kommende unionsforfatning gennem de næste tre år, og nedsættelsen af Konsekvenserne af Schengen-aftalen kan blive dramatiske., ikke mindst når det lægges sammen med EU s ny fælles antiterrorlove. Disse sigter når al fernis om terrorbekæmpelse skrabes fra på at knægte den politiske protest, der viser sig på gaderne og bekæmpe de folkelige bevægelser som anti-eu-bevægelsen og antiglobaliseringsbevægelsen og militante arbejdskampe. Hvor langt ude det allerede er, fremgår af følgende: Svenskeren Per Johansson blev tre dage før topmødet i Laeken arresteret af belgisk politi for at have hjulpet nogle venner med at opsætte en anti- EU-plakat på et uautoriseret sted: nemlig en politistation. Plakaten var et forfatningskonvent under ledelse af flommeeuroæeren og superføderalisten Giscard d Estaing (efter korridoraftale mellem Tyskland og Frankrig), som skal fremlægge et forslag til unionens fremtid som resultat af konventets arbejde i de kommende år. Superstaten med fælles forfatning Schengen og EU-modstanden: Udvist fra 14 lande en annonce for et møde. Men konsekvenserne er vidtrækkende: Per Johansson blev udvist i Belgien, der betragter uautoriseret plakatopsætning som en alvorlig lovovertrædelse og han kan dermed ikke længere rejse i de 14 europæiske lande, der er deltagere i Schengen: Foruden Belgien EU-landene Tyskland, Østrig, Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Finland samt Danmark. Desuden kan han ikke rejse i de to Schengenlande, der ikke er medlemmer af EU: Norge og Island. Hans rejseforbud har ikke nogen afslutningsdato er altså i princippet tidsubegrænset.

5 Side 5 og med en egentlig regering og præsident tog et kæmpespring fremad. Stort set alle andre elementer er på plads indbefattet EU-hæren, politisamarbejdet og den fælles mønt, det indre marked og toldunionen med de politimæssigt og økonomisk befæstede ydre grænser. Det var med andre ord Tysklands topmøde, hvilket alle iagttagere har konstateret.det er den tyske plan for unionen, der for alvor er sat på skinner. Og begejstringen var stor i den tyske lejr: - Vi ønskede, at konventet fik et maksimum-mandat, og det har det fået. Det er virkeligt et historisk øjeblik på vejen imod en europæisk forfatning. Vi begyndte i Nice, nu har vi et konvent - med et formandskab af klare integrationister. Dermed vil konventet få et visionært udgangspunkt, sagde den tyske udenrigsminister, superføderalist og svorne krigstilhænger Joschka Fischer, manden der for alvor satte den nuværende forfatnings- og superstatsmodel på dagsordenen. der Fischers visionære udgangspunkt er den hurtige opbygning af den kapitalistiske superstat og den imperialistiske supermag EU. Gerhard Schröder: - Jeg foretrækker, at konventet leverer et udkast til en forfatningstraktat, som virkelig lever op til sit navn. Det er dog ikke sikkert, at der kommer et ideelt og færdigt resultat ud af konventet. Så jeg forudser, at det nok bliver nødvendigt for regeringskonferencen at efter-idealisere konventets udkast. Tyskland og føderalisterne foretrækker ét enkelt udkast, de knap så superstatsivrige EU-tilhængere (som f.eks. danske Jens Peter Bonde) ser gerne to versioner: en slapper og en strammerudgave, som EU-borgerne skal tage stilling til. Disse sidste prøver imod al realitet at lade, som om der er flere veje for monopolernes EU andet en superstat og supermagt. Det reelle valg er ENTEN/ELLER. Enten superstat og supermagt. Eller ikke: For Danmarks vedkommende at genvinde sin suverænitet og forlade foretagendet. Konventet skal have afsluttet sit arbejde i juni 2003 regeringskonferencen i 2004 skal derpå træffe de endelige beslutninger. Studerende i topmøde-demonstration Fredag d. 14/12 mødtes tusindvis af europæiske studerende i Belgiens hovedstad Bruxelles.De demonstrerede side om side med krigsmodstandere, miljøaktivister og globaliseringsmodstandere. Omkring mennesker deltog i demonstrationen. De studerendes krav var blandt andet, at EU skal stoppe udliciteringerne af uddannelsessystemet. Konkret er de tyske universiteter udsat for privatiseringer, og der er i øjeblikket strejker og blokader på mange af dem. Ud over privatisering var teamet for demonstrationen den stigende markedsgørelse af uddannelsessystemet, altså at skoler og institutioner Socialistisk Folkeparti vil repræsentere EU-modstanderne i det nye forfatningskonvent med den ene af de to pladser, Danmark har og som statsminister Fogh Rasmussen har været så venlig at overdrage til et af folketingets EU-kritiske partier. Samtidig har partiformand Holger K. Nielsen meddelt, at SF aldeles ikke er et Nej-parti, men et parti, som er for Den europæiske Union og det meste af dens væsen. Deri har han opbakning fra hovedparten af partiets 40 mand store hovedbestyrelse. - Befolkningen har en opfattelse af, at vi er et modstanderparti. Det vil være klogt, hvis man på næste landsmøde laver en kort politisk erklæring om, betragtes som firmaer (læs: pølsefabrikker). Den overordnede parole var: Education is not for sale people not profit. Godt 130 danskere deltog i demonstrationen, og de var blevet transporteret derned af Pædagogstuderendes Landsorganisation, der arrangerede busser fra Danmark. Under demonstrationen var politiet næsten ikke synligt, hvilket var meget usædvanligt i forhold til andre topmøder. Det gjorde, at der var en god stemning til demonstrationen. Det kom dog til episoder efter afslutningen. SF bliver unionstilhængerparti at vi er et entydigt tilhængerparti, siger den tidligere SFU-formand Pia Olsen. Hvordan befolkningen så har fået denne fejlagtige holdning, er et helt andet spørgsmål. Det kunne unægtelig være nyttigt med en præcisering af partiets politik i en erklæring. F.eks. noget i retning af SF støtter monopolernes EU og det udvikling til en føderation og imperialistisk supermagt - på et socialt og moralsk forsvarligt grundlag. Et andet unionstilhængerparti Dansk Folkeparti som også har scoret store stemmegevinster på at lade som om, det var et modstanderparti, kræver nu pladsen i forfatningskonventet for sig selv. Også tilhængerpartiet Kristeligt Folkeparti er bragt i forslag.

6 Side 6 Terrorlov indfører politistat VK-regeringens fremsatte terrorlovpakke er et gigant angreb på hidtidige demokratiske rettigheder. Regeringen har ladet hånt om alle indsigelser og protester og blot opjusteret den tidligere socialdemokratiske regerings forslag til EU-topmødets beslutninger. Det er politistatsmetoder, der ikke er set siden nazismen i 30 erne. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige Sådan lyder den officielle overskrift på justitsminister Lene Espersens og VK-regeringens fremsatte lovforslag til terrorlov-pakken den 13.december. En mere passende overskrift ville have været Afskrift af EU-diktat om terrorlov efter afskrift af diktat fra USA om terrorlov til bevarelse af Imperialismens Ny Verdensorden. Hovedformålet med loven er ikke at få et lovgrundlag til at retsforfølge terrorisme. Forbrydelser som mord, drab, vold mod andre og økonomisk kriminalitet er behandlet, som enhver ved, i den danske straffelov. Hovedformålet i terrorloven er derimod at kriminalisere almindelig politisk virksomhed og til Lovens terrordefinition Den danske variant af EU s og USA s gummidefinition af terrorisme lyder således i lovforslaget :» 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af dens karakter den brug gennemføre alvorlige indskrænkninger af de hidtidige demokratiske rettigheder, af retssikkerheden og borgernes rettigheder. Terrorisme straffes med op til livsvarigt fængsel. Lovforslagets definition ( 114) af terrorisme spænder fra mord, opskræmning af befolkning, forstyrrelse af trafiksikkerheden til påførelse af alvorlige økonomiske tab. Hvem der er terrorister og en trussel for statens og befolkningens sikkerhed, bestemmes udelukkende af magthaverne og regeringen selv. USA og EU opererer allerede med lister over påståede terrororganisationer og personer, uden nogen som helst form for bevisførelse. Den danske regering har ukritisk overtaget disse og kan tilføje sine egne mistænkte efter forgodtbefindende. Alene trussel om at begå, hvad loven kalder terrorisme, kan straffes med op til livsvarigt fængsel ( 114, stk.3). Direkte eller indirekte økonomisk støtte, indsamlinger, bidrag eller lignende til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af 114, straffes med op til 10 års fængsel. Vi har allerede set Operation Dagsværk og Internationalt Forum være i søgelyset for at støtte skoler i Chiapas og biblioteker i Palæstina. eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade: Manddrab efter 237. Grov vold efter 245 eller 246. Frihedsberøvelse efter 261. Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter 193, stk. 1, eller groft hærværk efter 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab. Kapring af transportmidler efter 183 a.«o.s.v. Medlemskab af en gruppe eller blot medvirken til tilskyndelse, råd eller dåd, der af regeringen erklæres at ville udføre terroristiske handlinger, kan straffes med op til 6 års fængsel. Og i 114 c hedder det : Den, som, uden at forholdet omfattes af b, deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år. Hvor alvorligt loven skal forstås, ses blandt andet af, hvordan EU-topmødet roses for et i øvrigt juridisk ugyldigt tillægsnotat til EU s terrorlov, der nævner to undtagelser for terrorismestemplet. EU udsteder politisk amnesti til de modstandsfolk, der bekæmpede nazismen under 2. verdenskrig (som om historien ikke havde afgjort det). Og EU fastslår, at det ikke er kriminelt at være medlem eller yde økonomisk støtte til en fagforening. Tilbage står altså faglig virksomhed, strejker og blokader, opfordring eller deltagelse i EU-modstand, solidaritetsbevægelser, antikrigsbevægelse og politiske partier og grupper, der kriminaliseres. Almindelige demokratiske rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, organisationsfrihed vil med loven i hånd blive sat ud af kraft. Øget overvågning, mindre retssikkerhed Lovforslaget indebærer, at politiet og efterretningstjenesterne får fuld adgang til al elektronisk kommunikation. De private telenet-firmaer pålægges at gemme al registrering og data om alle i et år til brug for politiets efterforskning. Justitsministeriet fastsætter selv reglerne for den videre opbevaring af data samt reglerne for

7 Side 7 telenet-firmaernes samarbejde med politiet. Manglende samarbejde fra telenet-firmaer til politiets indgreb gøres kriminelt. Politiet og efterretningstjenesternes adgang til direkte aflæsning og tapning af bestemte personer og gruppers elektroniske bevægelser og kommunikation fastsættes efter justitsministeriets skøn. Adgangen til dommerkendelser lempes, både når det gælder aflytning og elektronisk overvågning. Adgangen til at foretage ransagelser i folks hjem og opholdsteder uden deres vidende lettes. De kan gives for et ubegrænset antal gange og tidsrum, hvis politiet skønner det nødvendigt for deres efterforskning. Hvilket vil sige alene på påstået mistanke. Politiet kan træffe beslutning, om en persons eller gruppes økonomiske midler skal beslaglægges. Erhvervslivets interesser er alfa og omega for den ny VK-regerings flygtninge- og indvandrerfjendske politik. Racismen og fremmedhadet har fået yderligere vind i sejlene oven på terrorangrebet 11. september, USA s terrorkrig mod Afghanistan og i Danmark det seneste folketingsvalg. Den ny VK-regering har - helt som lovet under valgkampen - lagt op til en række grove stramninger over for flygtninge og indvandrere såsom stramninger af retten til familiesammenføring, forringelse af mulighederne for at blive dansk statsborger, fjernelse af den lovpligtige ret til bistandshjælp, lavere takster for indvandrere og flygtninge, en specielt lav, såkaldt integrationsløn til flygtninge og indvandrere - med videre. Langt hen ad vejen er der tale om en fortsættelse af den foregående regerings politik, selvom tonen og indholdet er blevet skærpet markant. Regeringen Fogh er kulsort og dybt fremmedfjendsk. Diskrimination via lov væsentligt under den nuværende USA og EU står over loven bistandshjælp, så de piskes til at tage arbejde til enhver pris. I terrorloven ligger en lang række paragrafer, der gør det lovligt at udlevere danske og udenlandske statsborgere til retsforfølgelse i såvel i EU som USA. Hidtil har udlevering ifølge dansk lovgivning ikke været gældende til lande med dødsstraf og alle uden retssikkerhed. Det ophæves nu. Dels i udspecificerede lovparagraffer under henvisning til fælles terrorlovgivning. Dels og ikke mindst i et slags juridisk æskesystem, Hæren af løntrykkere og ekstrem billig arbejdskraft, det tredje eller grå arbejdsmarked, som Nyrup- regeringen har opbygget via tvangsaktivering til sulteløn og uden faglige rettigheder, skal udbygges yderligere gennem indførslen af en speciel lav løn til flygtninge og indvandrere. Udelukkende til glæde for arbejdsgiverne. Det er alt sammen indgreb, som gennemføres for indvandrernes og flygtningenes egen skyld, lyder melodien. der fastslår, at dansk lovgivning er Stramning på stramning underlagt beslutninger i EU s terrorlov Stoppet for familiesammenføringer (inkl. udleveringspligt og fælles arrestordrer) og ikke mindst den af FN s sikkerhedsråd vedtagne terrorlov dikteret af USA. Med terrorloven kan en dansk eller udenlandsk statsborger i Danmark udleveres til USA s hemmelige militære terrordomstole, uden offentlighed, uden civile internationale retsregler til dødsstraf. Regeringens lovforslag adskiller sig ikke grundlæggende fra den tidligere socialdemokratiske regerings forslag og forventes dermed at kunne hastebesluttes i Folketinget i løbet af januar. Der er foreslået en stramning i retten til familiesammenføring, som vil gøre det nærmest umuligt for familie til indvandrere at få opholdstilladelse i Danmark. Vil du som indvandrer i Danmark gifte dig med en udenlandsk statsborger, så må du flytte ud af landet og slå dig ned i ægtefællens hjemland. Sagt med andre ord: Det nuværende retskrav på familiesammenføring skal totalt afskaffes, så antallet af familiesammenføringer bringes ned på et minimum. Desuden skal den lovpligtige ret til bistandshjælp til flygtninge og indvandrere, gennemføres for at styrke mulighederne for at sikre en ordentlig integration af de flygtninge og indvandrere. At der reelt intet som helst konkret foretages for at styrke integrationen af indvandrere og flygtninge i det danske samfund, ud over måske at styrke danskundervisningen og undervisningen i danske forhold, viser kun hulheden i den foreslåede politik. Samtidig vil man fjerne kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning for indvandrere og flygtninge samt formodentlig fjerne den statslige støtte til Regeringen har siddet alle de mange der endnu ikke har fået tildelt kommuner, som alligevel tilbyder indsigelser fra juridiske eksperter, dansk statsborgerskab, afskaffes. Fremover modersmålsundervisning. Et angreb, Advokatrådet, menneskerettighedsgrupper skal man have boet syv år i Dan- der ifølge eksperterne kun yderligere og andre fuldstændig overhørig og forsøger helt i lovens udemokratiske ånd at få kørt den igennem uden offentlig debat. Det er nu, protesterne mark for at opnå hel eller delvis ret til en række sociale ydelser. Retten til at få kontanthjælp skal simpelthen optjenes. Flygtninge og indvandrere skal vil skade integrationsbestræbelserne. Mulighederne for overhovedet at få permanent opholdstilladelse i Danmark for alvor må rejses. Vito overleve for en indtægt, som ligger Fortsættes på side 15

8 Side 8 Fra arbejdsplads og fagforening Knuder i OK-forhandlingerne for de offentlige Tirsdag lød startskuddet for offentligt ansattes OK-forhandlinger. Det store slag ved forårets overenskomstfornyelser bliver det offentlige område, hvor amts- og kommunalt ansatte samt statsansatte er oppe imod fastlåste arbejdsgivere. Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen og Finansministeriet har allerede bundet sig til en økonomisk aftale, der betyder, at det samlede resultat ikke må overstige 2½ pct. Der er samtidig lagt op til, at den nuværende treårige overenskomst fortsætter med samme periode, hvilket kun udsætter muligheden for at indhente forbedringer frem til De offentligt ansatte har i forvejen krav på to ekstra feriedage, der bringer dem op på siden af resten af arbejdsmarkedet. Feriedagene angives til en værdi af 0,8 pct., hvilket altså efterlader 1,7 pct. til øvrige krav. De ansattes forhandlere møder op med to andre hovedkrav, der går ud på mere i løn og pension, hvilket ikke kan rummes inden for de resterende 1,7 pct. Forhandlerne har da også fra starten nægtet at acceptere arbejdsgivernes snævre ramme. Strejkende pædagoger mod Ny Løn, Odense Stor modstand mod Ny Løn Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 skabte indførelse af Ny Løn-systemet massiv modstand. Adskillige grupper med sygeplejersker, lærere og jernbanearbejdere i spidsen nedstemte resultatet, og Nyrup-regeringen greb ind og ophøjede forliget til lov, hvilket forhindrede grupperne i at tage en konfrontation og prøve kræfter med arbejdsgiverne. Siden har Ny Løn været en konstant kilde til uro. Arbejdsgivernes hensigt med at bruge de lokale puljer som fedterøvstillæg har blandt andet betydet, at kun to tredjedele er forhandlet på plads. I den nuværende overenskomst bliver 14 pct. af lønstigningen aftalt lokalt; men arbejdsgivernes krav til den kommende er, at denne pulje udvides til 50 pct., hvilket vil kaste benzin på bålet af de ansattes utilfredshed. Da flere af de store grupper kræver, at Ny Løn afvikles og stoppes, er der således lagt op til en situation, hvor det kommende forlig meget let kan stemmes ned med markante stemmetal. Derfor har de amtslige og kommunale arbejdsgivere krævet en ny procedure for forhandlingerne, der i sig selv er en stor provokation. Kræver enstemmighed De offentlige arbejdsgivere fra amter og kommunerne har besluttet et hidtil uset krav til procedure for forhandlingerne. De har simpelthen nægtet at stå inden for en aftale, før end samtlige 65 faggrupper har tilsluttet sig resultatet. Kravet er et udtryk for en uhørt arrogance, der har til formål at lægge et kolossalt pres på den enkelte faggruppe. I betragtning af at det er en utopisk indstilling, at Statistikker kan misbruges til at give et forkert indtryk af virkeligheden - og bliver det, ikke mindst, når det drejer sig om opgørelsen af arbejdsløsheden. Ifølge de officielle tal er arbejdsløsheden for de unge årige faldet kolossalt op gennem 90 erne, fra 13,4 pct. til 4,1 pct. Man kradser man lidt i den pæne overflade, viser det sig hurtigt, at der er tale om ren fup. Ikke om fakta. Arbejdsløsheden - herunder ungdomsarbejdsløsheden - er kun faldet beskedent trods økonomisk opsving. Tælles de unge, der er i tvangsaktivering eller på kontanthjælp, med i statistikkerne, stiger antallet af unge arbejdsløse i alderen år fra til eller 9,8 pct. Dertil kommer, at Danmark nu befinder sig i en økonomisk krise med bl.a. øget Myten om det store fald ungdomsarbejdsløshed til følge. At det kun er ganske få flere unge, der er kommet i arbejde i løbet af 90 erne, dokumenteres også af en alternativ måde at opgøre ungdomsarbejdsløsheden på. Når man opgør, hvor mange unge som i dag (2000) og de foregående år enten havde regulært lønnet job eller var under uddannelse, ser billedet anderledes ud. Det drejer sig så om et beskedent fald fra 19 pct. til 15,8 pct. Altså: Allerede inden den økonomiske krise ramte Danmark, skrottedes stort set lige så mange unge som i begyndelsen af 90 erne. Regeringen Nyrups politik til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden har i bedste fald spillet fallit, men har nærmere bestået i at bekæmpe de unge arbejdsløse - og den nye regering Rasmussen træder nu i den foregående regerings fodspor med nye angreb, såsom forslaget om at udvide halveringen af dagpenge for unge arbejdsløse til også at gælde de årige, på trods af, at halveringen af dagpengene ikke har haft nogen effekt på antallet af unge arbejdsløse, men udelukkende har betydet en udhuling af deres økonomiske forhold. Den førte politik går ifølge arbejdsforsker Jens Lind ud på økonomisk at tvinge de unge til at tage mod arbejde - uanset de løn- og arbejdsforhold, de bydes. Glemt er alt om de individuelle valgmuligheder, som regeringen Fogh snakker op og ned ad stolper om. Også ungdommen skal udnyttes som løntrykkere og billig arbejdskraft.

9 Fra arbejdsplads og fagforening Side 9 samtlige 65 grupper accepterer resultatet der altså ikke er et resultat udtrykker arbejdsgivernes krav en konfrontationslinie, der sikrer Forligsinstitutionens inddragelse, inden arbejdsgiverne selv har taget stilling til resultatet: - Vi vil først sige ja til forliget, når vi ved, om alle organisationer og deres medlemmer har sagt ja. Hvis en eller flere organisationer forkaster forliget, så må vi gå videre i Forligsinstitutionen, udtaler Ole Andersen, formand for KL s løn- og personaleudvalg. Mere løn, mere pension I tirsdags startede forhandlingerne for de ansatte i kommuner og amter, mens de statsansatte venter i kulissen. Hovedkravene for begge grupper er rimeligt identiske. Ud over de to ekstra feriedage, som de har krav på, møder forhandlerne op med krav om mere i lønningsposen samt en større pensionsindbetaling, der forsøges at løfte området op på de privatansattes: - Vort sigtemål er, at der denne gang skal være så store generelle lønstigninger, at der er mulighed for en forbedring af reallønnen, sagde Poul Winckler, formand for KTO, på repræsentantskabsmødet i fredags. Det er betegnende, at Poul Winckler og Ole Andersen ligger inde med den samme socialdemokratiske partibog, der gør afstanden fra den ene side af bordet til den anden betydeligt mindre end den interessekonflikt, der gør sig gældende mellem ansatte og arbejdsgivere. Det er ligeledes skræmmende for de ansatte, at det er Poul Winckler, der sidder som deres absolutte topforhandler, i betragtning af, at han ved sidste overenskomst betegnede de store grupper, der forkastede resultatet på grund af Ny Løn, som forkælede børn, som han egenhændigt skulle sikre ikke fik mere i løn af den grund. Det lykkedes med den socialdemokratisk ledede regerings mellemkomst. Der er heller ikke udsigt til at de ansattes topforhandlere vil bringe krav til bordet, der kan spænde ben for VKregeringens økonomiske politik, idet de siden regeringens offentliggørelse af deres politiske grundlag ikke har gjort mine til modstand. Men det kan meget let være, at de har gjort regning uden vært. I den sidste ende har sygeplejerskerne, lærerne, jernbanearbejderne og andre af de 65 faggrupper også et ord at have skulle sagt. -gri LO sælger den danske aftalemodel EU har gennem de sidste fem år krævet, at Danmark skulle indføre EU s arbejdstidsdirektiv. For snart to år siden aftalte LO og Dansk Arbejdsgiverforening at implementere direktivet i gældende overenskomster, hvilket bl.a. muliggjorde 48 timers arbejde om ugen. I dette efterår har EU kundgjort, at det ikke er tilstrækkeligt, idet overenskomsterne kun gælder for pct. af alle lønmodtagere. Derfor kræver EU, at direktivet gennemføres ved lov i det mindste for de resterende lønmodtagere; hvilket sætter den danske aftalemodel ud af spil. Den danske aftalemodel, som byggede på, at det var arbejdsmarkedets parter, der suverænt aftalte forholdene på arbejdsmarkedet, eksempelvis arbejdstiden, har i mange år været under pres. LO har nu givet deres accept af, at EU s direktiv gennemføres ved lov, hvilket SiD betragter som et svigt over for den danske aftalemodel. Det irriterer eksempelvis SiD s formand Poul Erik Skov Christensen: - Det ville have været en god lejlighed til at afprøve den danske models duelighed ved EF-domstolen, og jeg mener, vi havde en god sag. Men jeg stod desværre alene med det synspunkt i LO s forretningsudvalg, siger han. SiD-formanden understreger, at der ikke bliver tale om indgreb i de danske overenskomster i dette tilfælde. EU lægger imidlertid ikke skjul på, at Danmark også på det arbejdsmarkedspolitiske område må rette sig ind efter melodien fra Bruxelles. I stort set alle øvrige EU-lande bliver arbejdsmarkedsforholdene nemlig dikteret via lovgivning. Med LO s accept har VK-regeringen fået grønt lys til at gå i gang med lovarbejdet, hvilket skete i mandags, da beskæftigelsesministeren mødtes med LO og DA. -gri Statslig a-kasse omdannes til kristelig a-kasse Ifølge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal regeringens plan om statslige tværfaglige a- kasser kun være af midlertidig karakter: - Der er mennesker, som føler sig i klemme i det system vi har i dag, og derfor vil vi åbne mulighed for tværfaglige a-kasser. Når de er kommet op at køre, skal de overgå til medlemmerne, siger han. Man må medgive ministeren, at folk er i klemme med det nuværende system. Dagpengeretten er forringet drastisk, rådighedsretten er skærpet voldsomt, og tvangsaktivering gør arbejdere til løntrykkere. Regeringens forslag løser ikke disse problemer, men vil tværtimod skabe flere. Rådighedsretten overføres til de nye statslige snart private a-kasser. Udgifterne til aktivering skal halveres, hvilket løses ved at internetbasere a-kasserne, hvorfor den arbejdsløse mister kontakten til sagsbehandlere og rådgivere. Lov om deltid til januar Venstres beskæftigelsesminister har travlt. Claus Hjort Frederiksen stiler efter at fremsætte et lovforslag om deltid allerede til januar. Regeringen mener, at den enkelte lønmodtager og arbejdsgiver skal have ret til at aftale deltidsansættelse og løn. Denne mulighed eksisterer i mange overenskomster i dag, men mange af dem rummer samtidig nogle barrierer, der står i vejen for regeringens ønske om fuld liberalisering på dette marked. En liberalisering vil betyde, at masser af fremtidige job kun vil kunne fås, såfremt den enkelte accepterer deltidsansættelse og derfor er tvunget til at have to, tre eller fire arbejdsgivere. Derfor er regeringen så forhippet på at komme barriererne til livs. Claus Hjort Frederiksen er bekendt med det problematiske i at gribe ind i allerede eksisterende overenskomster, hvorfor han har udtrykt ønske om fagbevægelsens inddragelse i den kommende lov.

10 Side 10 Selvstændighedens vinde over Nordatlanten Valget af Høgni Hoydal fra Det Republikanske Parti på Færøerne (Tjóðveldisflokkurin) og Kupiik Kleist fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) til folketinget afspejler den stærkt voksende uafhængighedsbevægelse i begge lande gennem de senere år. Begge partier går ind for, at deres lande bliver selvstændige. For første gang er de egentlige uafhængighedspartier - og ikke broderpartier til danske partier, der smertefrit er gledet ind i den ene eller anden regeringsblok - blevet repræsenteret. Tre af de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer er gået sammen om at danne en nordatlantisk gruppe i folketinget, som vil samarbejde for at oplyse om situationen i de to lande og deres selvstændighedsbestræbelser. Høgni Hoydals parti er på sigt imod færøsk repræsentation i folketinget, men vil benytte den som en talerstol til at fremme forståelsen for de færøske uafhængighedsønsker og påvirke overgangssituationen. Udover Hoydal og Kleist indgår også Lars Emil Johansen fra det grønlandske Siumut i den nordatlantiske folketingsgruppe. Siumut vil have den nuværende hjemmestyreordning omformet til et egentligt grønlandsk selvstyre med stærkt udvidede kompetencer, men inden for rigsfællesskabet. Det fjerde nordatlantiske medlem, Lisbeth L. Petersen, formand for det færøske Sambandsparti, har indtaget rollen som støtteparti for Fogh og Co. Den nordatlantiske gruppe markerede sig stærkt i folketingets åbningsdebat - og fik sat fokus på selvstændighedsbestræbelserne. Både Kupiik Kleist og Høgni Hoydal afleverede både principielle og smukt afbalancerede debuttaler, der fik sat lys på den virkelige situation i de to nordatlantiske lande og deres forhold til Danmark. De søgte at afprøve Anders Foghs erklærede vilje i åbningstalen til at indgå i en reel dialog omkring uafhængighed på basis af princippet om, at der er tale om tre nationer og tre suveræne folk. Nyrup-regeringens brutale politik over for de færøske uafhængighedsbestræbelser har anspændt forholdet kraftigt. Kupiik Kleist forlangte de hidtil hemmeligholdte militæraftaler med USA fra 1968 overdraget til det grønlandske hjemmestyre. Og regeringen blev kraftigt kritiseret for sin i valgkampen erklærede støtte til det amerikanske missilskjoldsprojekt på Grønland, som hele den grønlandske befolkning vender sig imod. IA vender sig stærkt mod projektet - og mener, at det er nødvendigt at erklære Arktis som en våbenfri zone, samt at det får status som sådan under de Forenede Nationers myndighed. Den tidligere regering havde den officielle politik, at man ville afvente en stillingtagen til missilskjoldsprojektet, til der fremkom en officielle amerikansk anmodning om inddragelse af grønlandske faciliteter (Thule), og ville føre drøftelser med den grønlandske ledelse. Den ny ser ud til bare at sige OK! Den ny statsministers forklaringer virkede langt fra overbevisende. For hans regering har pantsat ikke blot de danske nationale interesser, men også de grønlandske i Washington og NATO. Al indledende høflighed til trods: Kampen omkring øget selvstændighed og national uafhængighed vil blive stærkt skærpet i de kommende år, og Fogh-regeringen vil blive mødt med stærke udfordringer fra en frisk nordatlantisk vind. Danmark deltager direkte i USA s krig Regeringen og Folketinget har besluttet at sende 405 elitestyrker fra Jæger- og frømandskorpset, fly- og støttepersonel samt fire F16-kampfly og et Herkulestransportfly til deltagelse i USA s krig i Afghanistan. Mandag skal der besluttes et større antal danske tropper til deltagelse i de såkaldte fredsbevarende besættelsesstyrker i Afghanistan. Dermed bliver Danmark en direkte og aktivt part i USA s krig Operation Enduring Freedom, som den fortsatte amerikanske krig mod Afghanistan nu kaldes. Forsvarsministeriet oplyser, at de fire F16-kampfly ud over at deltage i direkte militæroperationer skal udføre overvågnings- og måludpegningsopgaver. De ca.100 mand fra Jæger- og frømandskorpset skal sættes ind i den fortsatte jagt på Talibanstyrker i Afghanistan. Korpsene har tidligere i al hemmelighed været sat ind i operationer i verdens brændpunkter, som det hedder. De øvrige 300 mand udgøres af flyog støttepersonel, samt stabs- og forbindelsesofficerer. Ifølge Forsvarsministeriets officielle tal vil den forventede udstationering i op til seks måneder koste de danske skatteydere omkring 200 millioner kr. Venstres nye krigsminister Svend Aage Jensby oplyste torsdag, at forsvarsbudgettet allerede var overskredet med 500 millioner kr. på grund af den øgede optrapning af den danske deltagelse i internationale militære handlinger og krige. De øgede krigsbevillinger skal forhandles på plads med tilsvarende nedskæringer på finansloven. Statsminister Fogh Rasmussen oplyste inden sin afrejse til EU-topmødet i Laeken, at regeringen planlægger at sende en yderligere større styrke danske soldater af sted til Afghanistan. Denne beslutning vil blive taget mandag i Udenrigspolitisk nævn. Det sker efter weekendens møder i FN s sikkerhedsråd og en konference i London om sammensætningen af den britisk ledte såkaldte fredsbevarende internationale styrke. USA har forlangt en mand stor dansk militærstyrke, hvilket forsvarsministeriet oplyser er svært at honorere med øjeblikkeligt varsel, samtidig med at den mand store militærstyrke skal opretholdes på Balkan. Tidligere danske bidrag til den amerikanske krigsførelse omfatter afløsningstropper til britiske og amerikanske tropper i Makedonien, stabsofficerer til kommandocentral i Florida samt afskibningen af korvetten Niels Juel til patruljering i Middelhavet.

11 Side 11 Mumia sprænger dødslænkerne USA s mest kendte politiske fange Mumia Abu-Jamal har fået sin dødsdom annulleret, efter at have tilbragt næsten 20 år på dødsgangen, uskyldig dømt for mordet på en politibetjent i Philadelphia i Dommer William Yohn har annulleret den oprindelige strafudmåling, og dermed dødsdommen, og beordret at en ny domshøring skal finde sted inden for 180 dage med henblik på en ny strafudmåling. Sker det ikke, ændres dommen automatisk til livsvarigt fængsel. Yohn angav fejl ved den oprindelige rettergang som grund. Kendelsen er imidlertid kun et skridt i den rigtige retning. Den er ikke retfærdighed for Mumia. Det er ikke nogen frifindelse, og Yohn afviste forsvarets krav om en helt ny retssag på baggrund af de nye oplysninger om drabet på politimanden, som er fremkommet, da en Arnold Beverley i 1999 aflagde en beediget tilståelse om, at det var ham, der dræbte betjenten. Mumia risikerer tilmed igen at blive dødsdømt ved en ny strafudmåling. En stor solidaritetsbevægelse er aktiv i USA og internationalt for den tidligere journalist og Sorte Panter, som fra sin fængselscelle udfolder en omfattende politisk skribentvirksomhed. Ændringen af dødsdommen skal tage dampen ud af denne bevægelse. Mumia er i år blevet æresborger i byen Paris. Det er første gang siden 1971, den ære er overgået nogen. Sidste gang var det Pablo Picasso. Vi har længe vidst, at PostDanmark skulle være klar til privatisering og fri konkurrence i Længe har de forsøgt at overbevise os om, at vi vil få bedre forhold, inden den tid kommer, for derved at holde på de gode medarbejdere. Man har hvert år siden 1998 udsendt spørgeskemaer om, hvad vi syntes om arbejdspladsen. Desværre er der så stor forskel på de enkelte afdelinger, at det hele er gået op i en diskussion om rengøring med det resultat, at en lille del af dette nu også indgår i vores arbejde. For samme løn, naturligvis. En del af Intern Transport på afdelingen er lagt over i vores hænder i natleddet. Vi havde fået at vide, at det jo bare var at tage vognene med over til elevatoren, når vi alligevel stod med jakken på ved fyraften. Da dagen så kom, hvor det blev vores arbejde, og vi havde kørt vognene hen til elevatoren, fik vi pludselig at vide, at de tomme vogne også skulle stilles på plads. Dette var 2 minutter før fyraften, så vi blev lidt mugne, om man så må sige. Dagen efter snakkede vi med vores tillidsmand, der lod til at være helt på arbejdsgiverens side, men han ville da gerne lige ordne en halv times ekstra akkord i tråd med vores krav (svarende til en halv timeløn uden nattillæg). Efter nytår kommer turen til aftenholdet, har vi siden fået at vide. I en tid, hvor der skal spares, har de nu fået den ide, at alle forskellige typer post (breve, blade, aviser) skal sorteres hver for sig. Hvilket medfører et molboagtigt arbejde, der ofte koster 6-8 mandtimer ekstra om dagen. Så myten om, at der tænkes mere rationelt under kapitalismen, er gjort godt og grundigt til skamme. Ud over en merudgift for PostDanmark giver det os mere stress i dagligdagen, fordi vi skal flyttes rundt i afdelingen hele natten. Dog skal det siges, at efter arbejdslederne fik faste arbejdstider, og vi dermed har den samme på alle nattevagter, er der ting, der er blevet bedre. Vi slipper for Blæksprutten s evindelige stresserier efter Nu har han nemlig fast aften, og sjovt nok glider posten ikke fuldt så nemt ud af huset, når han er på. Men ved udgangen af januar holder han op og skal begynde på Novo Nordisk. Under vores nuværende nat-leder kører det hele glat, og posten kommer stort set ud hver nat. Hvad angår akkorden, viser det sig, at det er lige galt, om vi laver noget eller ej. Da vi for et år siden havde problemer med at holde akkorden, fik vi skideballer for det. I dag høvler vi igennem som aldrig før og lander gerne 10 pct. over akkorden. Nu har ledelsen udtalt, at vi er nogle dyre drenge (på grund af den bonus, vi tjener på at knokle over 100 pct.). Vores reaktion er, at hvis de kommer direkte til os og siger dette, skal vi da hjertens gerne sætte vores arbejdstempo ned til 100 pct. igen. Om en måneds tid skal vi til at være selvstyrende. Det vil sige, at en del af det ansvar, som før lå hos vores arbejdsleder, nu lægges over på os. Naturligvis uden at vi får noget for det. I praksis er det allerede indført om søndagen, da alternativet ellers er, at vores arbejdsleder skal komme på arbejde 6 dage om ugen. Det lader ikke til, at vi kan få noget tid til lige at snakke sammen om, hvordan vi skal klare disse nye opgaver. De bliver bare lagt i vores hænder ved et pennestrøg. Jeg kan ellers levende forestille mig, at der f.eks. kunne blive bøvl med afvikling af afspadsering og ferie. Jo, det er en spændende tid, vi går i møde her under den nye regering! plp

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 4. februar 2011. Nr. 80. Bekendtgørelse af lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler Hermed bekendtgøres lov for

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Indsamlinger til gode formål

Indsamlinger til gode formål 1. Indsamlinger til gode formål I Danmark er der en lang og fin tradition for at samle penge ind til organisationers og foreningers almennyttige arbejde. Vi samler ind i forbindelse med akutte katastrofer,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere