Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Transkript

1 Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet i Sverige stiger med raketfart i disse år. I sidste uge rundede befolkningen i Sverige 9,5 millioner. Siden august 2004 år er folketallet øget med Samtidig sker der en drastisk ændring af befolkningens sammensætning. Fødselsoverskuddet for perioden udgjorde ifølge Statistiska Centralbyrån ca , hvoraf mødre født i ikke-vestlige lande stod for ca fødsler. Resten af stigningen i folketallet skyldes helt overvejende indvandring fra ikke-vestlige lande, nemlig asylsøgere og familiesammenførte fra lande som Afghanistan, Irak og Somalia. Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Arbejdsindvandrere fra hele verden bortset fra Norden udgjorde ca fra Antallet af opholdstilladelser med en af tre former for flygtningestatus fra udgjorde knap , mens antallet af familiesammenførte udgjorde omkring Og stigningen fortsætter. Især fra Somalia. Det skyldes en dom i januar fra den svenske Migrationsoverdomstol, som har skabt præcedens. Dommen bevirker, at det er blevet væsentligt lettere for familiemedlemmer, som har svært ved at dokumentere deres identitet, at blive genforenet med en person, der allerede er i Sverige og har fået asyl. Afgørelsen berører ikke kun somaliere, men i Somalia venter allerede tusinder af familiemedlemmer på at rejse til Sverige, kunne man i forrige uge læse i Riksdag och Departement, som er et uafhængigt tidsskrift under Riksdagen. En afgørelse for et par år siden havde ellers sat en stopper for familiesammenføring, hvis ikke identiteten kunne dokumenteres. Et pas kan imidlertid være vanskeligt at opnå i den sammenbrudte stat Somalia, og det fik i januar Migrationsdomstolen til at ændre sin beslutning. ( I øvrigt fremgår det af Migrationsverkets bemærkninger til budgettet for 2011, at i 2009 var det generelt kun 16 procent af asylsøgerne, der afleverede identitetspapirer i det hele taget, og kun for fem procent var der tale om et pas). Det forventede større antal familiesammenføringer har fået den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket til at søge om ekstra bevillinger til administration m. m. I år søges ekstra 170 millioner svenske kroner. For næste år og for millioner kroner.

2 Migrationsverkets samlede udgifter, inklusive kost og logi i præ-asyl-fasen, ligger i år på ca. 9 milliarder svenske kroner. I sin seneste prognose regner Migrationsverket med, at den nye dom fra Migrationsoverdomstolen vil bevirke, at antallet af familiesammenføringer i år stiger med og næste år Totalt lyder prognosen nu på familiesammenføringer i år og næste år, altså for Migrationsverket regner i øvrigt med, at også antallet af asylsøgere vil stige som konsekvens af de nye regler. Vurderingen i Migrationsverket er, at de mildere identitetskrav vil få flere asylsøgere til at tage til Sverige, fordi de ved, at det er muligt for den øvrige familie at følge efter, hvis de bevilges permanent opholdstilladelse, skriver R&D. Migrationsverket har derfor opjusteret antallet af forventede asylsøgere med Prognosen lyder nu på, at personer vil søge asyl i Sverige både i år og næste år, altså på to år. I 2011 søgte personer asyl i Sverige, som dermed er det femtestørste ansøgerland i verden. Sammenlagt forventer Migrationsverket altså ca nye asylsøgere og familiesammenførte i de to år Det er kun en mindre del, der får asyl. Uledsagede ' børn' Et særligt fænomen er det store antal uledsagede flygtningebørn, der søger til Sverige. I 2010 og 2011 tog Sverige imod sammenlagt unge, der kom til Europa. Den største gruppe kom fra Afghanistan, efterfulgt af Somalia og Irak. Storbritannien, der blev søgt af næstflest, fik ansøgere, mens Belgien fik Tallet sidste år var i Sverige, hvoraf de fleste får asyl. Efterfølgende får de mulighed for at få familiemedlemmer til Sverige under familiesammenføringsreglerne. I Danmark fik ca.160 uledsagede børn og unge under 18 år opholdstilladelse sidste år. I Finland søgte 150 uledsagede asyl, hvilket var halvt så mange som i Migrationsverkets forventning er, at der i år kommer uledsagede børn og unge til Sverige mod som nævnt i De mange uledsagede børn og unge, hovedsageligt drenge på 15 til - angiveligt - 17 år, giver problemer for migrationsminister Tobias Billström ( konservativ), fordi en del kommuner er begyndt at afvise at modtage flere, selv om de får det ganske godt betalt fra staten. Migrationsministeren truer derfor nu med at tvinge kommunerne til at tage imod de unge asylsøgere.

3 Er de under 18 år, har de ret til at bo på et særligt bosted for unge, ligesom de har krav på at få en værge. Mange synes dog i praksis at være over 18 år, men migrationverkets medarbejdere er i det store og hele nødt til at tage for pålydende, hvad de uledsagede børn og unge selv siger. Tobias Billström har imidlertid sat et udvalgsarbejde i gang for at undersøge, hvordan man håndterer aldersproblematikken i Danmark, Norge og Finland. Han citeres for, at han gerne så fælles nordiske procedurer for at fastslå de unges alder. Ifølge R&D benytter man i Danmark røntgenundersøgelse af håndled og kontrol af tandstatus. I 2009 blev der gennemført 120 sådanne undersøgelser i Danmark, og i 73 procent af sagerne var konklusionen, at de pågældende personer var over 17 år. Nogenlunde tilsvarende tal er fundet i Norge og Finland i de tilfælde, hvor der er foretaget aldersundersøgelser. Ifølge en nylig rapport fra den svenske rigsrevision betaler Migrationsverket op til kroner pr. person pr. døgn for bosteder, mad og personale m. m. til de kommuner, der tager imod børnene. Normalprisen er dog mellem og kroner pr. døgn, men Sigtuna kommune sendte for tredje kvartal sidste år en regning på i gennemsnit kroner pr. person pr. døgn. Det høje tal skyldes delvis, at kommunen havde forpligtet sig til leje af boliger, som ikke blev benyttet. Billström bebudede som nævnt for et par uger siden, at han vil tvinge kommuner, der ikke vil tage imod flere uledsagede børn og unge. Selv om de er uledsagede, har en ikke ubetydelig del i øvrigt venner eller familier i Sverige. Generaldirektør Sören Häggroth fra Regeringskansliet i Stockholm skrev sidste år i Dagens Nyheter, at 55 procent af de uledsagede børn og unge søger til Malmø, samt at de samlede omkostninger er i størrelsen to milliarder kroner pr. år. I den før omtalte rapport fra Rigsrevisionen blev det også påtalt, at totredjedele af alle sager om statsborgerskab, der administreres af Migrationsverkets afdeling i Norrköping, afgøres af en enkelt sagsbehandler. Rigsrevisionen mener, at denne praksis skaber risiko for»utilbørlig påvirkning og kriminel handling«, dvs. trusler mod den enkelte medarbejder eller modtagelse af bestikkelse. Dette må tages i betragtning, eftersom det ikke er muligt at tilbagekalde et tildelt statsborgerskab. Derfor bør der foregå en kvalitetskontrol af de afgjorte sager, lød det.

4 Økonomisk pres Indvandringen lægger et stort økonomisk pres på den svenske velfærdsmodel. Det tager adskillige år før indvandrere, der kommer som asylsøgere eller familiesammenførte, kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Beskæftigelsesgraden for personer født i Sverige er 68, mens den er 54 for personer født uden for Europa. Beskæftigelsesgraden er lavest for kvinder, og integrationsminister Erik Ullenhaug fra det liberale Folkpartiet bebudede i sidste måned, at han har planer om at ændre reglerne for barselsorlov, den såkaldte forældreforsikring, som giver ret til sammenlagt 480 dages orlov i løbet af barnets første otte leveår. Disse regler administreres således, at familier der kommer til Sverige og medbringer børn under otte år, har ret til 480 dages frihed pr. barn. Da der ofte er tale om flere børn, kan der gå adskillige år, før disse kvinder kommer på sprogskole, for slet ikke at tale om i arbejde. Erik Ullenhaug mener, at det er en del af årsagen til kvindernes dårlige integration. Endnu har han ikke fremsat noget konkret forslag, men han er allerede blevet beskyldt for diskrimination ved at indføre særlige regler for indvandrere. Det er bemærkelsesværdigt, at den store indvandring - større end i noget andet vestligt land målt i forhold til indbyggertallet - ikke fremkalder nogen debat i Sverige om, hvor mange landet kan tage imod og forsørge, og samtidig sikre en fornuftig integration. Sammenlagt forventer Migrationsverket ca nye asylsøgere og familiesammenførte i de to år Selv om ikke alle får asyl, varer det med det tempo ikke mange år, før Sverige runder 10 millioner. Men selv spage forsøg på at problematisere udviklingen risikerer nemt at påføre ophavsmanden betegnelsen ' fremmedfjendsk eller ' racistisk'. At de indvandringskritiske Sverigedemokrater kom i Riksdagen ved valget for halvandet år siden har ikke ændret på dette, selv om de forsøger at rejse spørgsmålet. Snarere tværtimod. For nylig fik partiet afslag på at få en debat i Riksdagen om den store tilstrømning af uledsagede. For et par uger siden var der dog et rigsdagsmedlem fra Centerpartiet, Staffan Danielsson, der var fremme med en åbenhjertig betragtning i Svenska Dagbladet.»Det her spørgsmål diskuteres sjældent af de etablerede partier. Jeg er selvfølgelig for en åben og generøs indvandrings-og flygtningepolitik i Sverige, men jeg synes, det er berettiget at diskutere, hvorfor uledsagede flygtninge til Europa i så stort omfang vælger at søge til Sverige. Vi ved, at vore modtagelsesressourcer er anstrengte, og hvis udviklingen i Afghanistan eller Somalia går i den forkerte retning, vil tilstrømningen kunne stige væsentligt.

5 Jeg er overbevist om, at det er vigtigt med en rolig og saglig dialog om det spørgsmål, jeg stiller, og at det på sigt vil gavne den fortsatte vilje til en høj accept af flygtningemodtagelse end det modsatte,«lød det fra Staffan Danielsson. I sidste uge gav også Dagens Nyheter plads til en debatartikel af Danielsson. Resultat er, at han er blevet stærkt kritiseret, herunder af sit eget partis ordfører i migrationsspørgsmål, Fredrik Federley, der sagde, at skulle man diskutere uledsagede børn, skulle det ikke være, hvorfor der kommer så mange til Sverige, men hvorfor der ikke kommer flere til andre lande i Europa. I medierne behandles spørgsmålet meget diskret. Medierne er optaget af at undgå negativ omtale af flygtninge/indvandrerproblematikken, fremgår det af det seneste nummer af det svenske journalistforbunds blad, Journalisten. Her er det et stort tema, hvordan man undgår såkaldt net-had på mediernes hjemmesider. Hvis der er mulighed for at kommentere artikler, er der en udbredt tendens til, at de kommer til at handle om indvandringsproblemerne. Derfor har bladene i vidt omfang fjernet muligheden for at kommentere sådanne historier, fremgår det Kilde: Frede Vestergaard i Weekendavisen