Gældskrisen og Fremtidens EU

Transkript

1 Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab

2 Indhold Præsentation af oplægsholdere Hvorfor undervise i EU? Hvordan EU s betydning kan observeres. Hvordan undervise i EU? Tema 1: EU og gældskrisen Tema 2: Fremtidens EU Spørgsmål

3 Præsentation * Julie Hassing Nielsen Ph.d.(EUI), ansat ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet * Mads Dagnis Jensen Ph.d.(EUI), ansat ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet

4 Hvorfor undervise i EU? Fordi der er et misforhold mellem EU s betydning og kendskabet til samarbejdet. EU er et betydningsfuldt politisk system, der påvirker stort set alle aspekter af vores tilværelse. EU er i rivende udvikling disse år (og måneder). EU s fremtidige udseende har stor betydning for dansk politik og det bestemmes her og nu.

5 Hvordan EU s betydning kan observeres? Kvantitativt (I) Hvor stor en del af dansk lovgivning er påvirket af EU? Justitsministeriet: 19 procent (2009) Magtudredningen: 12 procent direkte (2001) Kelstrup, Martinsen & Wind: 15 procent ( ) Delors: 80 procent (begyndelsen af 1990erne) Fælles finanspolitik? Hvilken betydning vil det få? Forbehold: Siger ikke noget om vigtigheden af lovgivningen. En del lovgivning skal ikke implementeres (Case lovgivning, forordninger, traktater).

6 Hvordan kan EU s betydning observeres? Kvantitativt (II) Hvor stort er EU s budget? EU: 141,8 milliarder euro (2011) Tyskland: 307 milliarder euro (2010) USA: milliarder euro (2010) Forbehold: Mange udgifter afholdes af medlemsstaterne.

7 Hvordan kan EU s betydning observeres? Kvalitativt Gældskrisen i Europa Ligestilling mellem kvinder og mænd Roamingtakster Betydning globalt - handel

8 Tema 1: EU og gældskrisen

9 Tema 1: EU og gældskrisen I Historien (kort fortalt): 2008: Den finansielle krise begynder i efteråret (Krak af Lehmann Brothers) 2009: December/Januar 2010: Papandreus opjusterer Grækenlands gæld til 113 procent af BNP og underskud til 12,7 procent. 2010: Første græske hjælpepakke. Tilsagn om 22 mia. Euro fra EU og IMF April: Yderligere nødlån til Grækenland Maj: Enighed blandt IMF og EU om en 110 mia. eurohjælpepakke til Grækenland.

10 Tema 1: EU og gældskrisen II Historien (kort fortalt): 2010: Den Europæiske finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettes i juni. Formål: At komme gældsplagede lande til undsætning Oktober: Den Europæisk stabilitetsmekanisme etablere (EMS)permanent fond med 500 mia. Euro) November: Irland tildeles lån fra EFSF på 85 mio. Euro

11 Tema 1: EU og gældskrisen III Historien (kort fortalt): 2011: Europagt plus, der bygger ovenpå Stabilitets og vækstpakken underskrives i marts Maj: Lån på 78 mia. ydes til Portugal Juli: Grækenland får tilsagn om yderligere 121 mia. mod yderligere besparelser Mistilliden breder sig til kernelandene. Frankrig i gang med en større spareøvelse. Forslag om Euroobligationer stilles af Italien, men Tyskland nægter. Den Europæiske Centralbank opkøber for 22 mia. statsobligationer fra Spanien og Italien.

12 Tema 1: EU og gældskrisen IV 2011: Italiens PM Berlusconi træder tilbage i november erstattes af Mario Monti December: Finanspagten udformes, der bl.a. indeholder krav om balancerede budgettet, automatiske sanktioner, styrkelse af finanspolitisk integration og opgradering af den permanente krisefond.

13 Tema 1: EU og gældskrisen V 2012: Regeringerne i Holland, Grækenland, Slovenien og Frankrig falder i første halvår af Juni: Spanien modtager tilsagn om hjælp September: ECB giver et midlertidigt ubetinget tilsagn om opkøb af statsobligationer fra gældsplagede lande.

14 Hvad bør studerende vide om Eurokrisen? Kende de historiske facts Have et godt begrebsapparat: Kende økonomiske kernebegreber for at analysere EU s modsvar mere generelt Kende EU s institutioner: Så de studerende ved, hvorfor f.eks. EU tøver med at handle og hvordan EU kan handle Eksempler på relevante problemstillinger under temaet finanskrisen

15 Tema 1: Gældskrisens begreber Vigtige begreber

16 Tema 1: Gældskrisens EU Institutioner

17 Tema 1: EU og gældskrisen Analyse 1. Økonomisk analyse af situationen kunne f.eks. tage udgangspunkt i Mundells (1961) forudsætningerne for et optimalt valutaområde. 2. Demokratisk diskussion af, at lande sættes under administration af EU og gældskrisens betydning for magtforholdet i EU. 3. Analyse og diskussion af, hvilket betydning det har, at Danmark ikke er med i eurosamarbejdet.

18 Tema 2: Fremtidens EU 1. Udfordring: En stadig større Union? EU har fået flere medlemmer gennem årene. Og flere lande står klar i kulissen. Både Tyrkiet og Vestbalkan bejler til EU. Kultur og religion. Kan EU skal udvides til at inkludere lande, hvis religion og kultur er anderledes end hvad mange i dag betragter som europæisk? Beslutningsproces. Udvidelserne påvirker EU s beslutningsproces: Kan EU vedblive at træffe effektive beslutninger med flere og flere lande ved bordet? Økonomiske aspekter. Afslutningsvist udfordres EU s økonomi af udvidelser. Det rejser spørgsmålet: Hvorvidt EU har råd til at udvide med nye medlemslande?

19 Tema 2: Fremtidens EU 2. Udfordring: En stadig mindre union? Fødselstallet i EU s medlemslande har i årtier været faldende. Befolkningstallet holdes oppe ved immigration. Immigration til EU er nødvendig, fordi det lave børnefødselstal gør det svært at opretholde vores levestandard i fremtiden, hvor flere også går på pension. Men. forøget immigration har mødt modstand, fordi presset på EU er stort og immigranterne ofte kommer fra en anderledes kultur. Spørgsmålet er derfor: Hvordan balancerer EU i fremtiden behovet for tilførsel af arbejdskraft fra andre regioner med kulturel udfordring?

20 Tema 2: Fremtidens EU 3. Udfordring: EU som militær kæmpe? EU er et fredens projekt. EU blev skabt for at understøtte fransk og tysk venskab gennem et økonomisk samarbejde. Men EU er i de seneste årtier blevet en global aktør. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt EU bør udvikles til en militær supermagt eller EU bør forblive et fredens projekt med fokus på økonomisk og politisk integration? EU som militær magt. Skal EU finde sin rolle blandt andre globale aktører; Skal EU være en konkurrent til NATO og FN, eller skal EU indtage en anden rolle?

21 Tema 2: Fremtidens EU Udfordring 4: EU og globaliseringen: Vækst eller social tryghed? Globaliseringen væver verdens lande tættere sammen grundet hurtig strøm af varer, kapital, mennesker og idéer på tværs af grænser og kulturer. Et af de vigtigste spørgsmål er, hvordan EU skal forholde sig til globaliseringen: Skal EU understøtte international handel og konkurrence eller skærme os fra den? Er det muligt for EU både at høste fordelene af globaliseringen og samtidigt beskytte os mod de værste omkostninger?

22 Tema 2: Fremtidens EU Udfordring 5: EU og den internationale terror: sikkerhed kontra frihed Med terrorangrebet på USA den 11. september 2001 blev EU konfronteret med en ny og farlig fjende. Spørgsmålet er, hvordan EU skulle bekæmpe international terrorisme uden at gå på kompromis med demokratisk frihed: Skal EU indføre tiltag, der styrker vores sikkerhed på bekostning af vores frihedsidealer? Eller kan EU finde en balance, hvor vi ikke giver køb på demokratiets frihedsidealer, men samtidigt er beskyttet?

23 Tema 2: Fremtidens EU Udfordring 6: EU og klimaproblemet: Klimaet på kloden er i forandring. EU vil gerne gå forrest i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer. Men EU-landene er splittet om væsentlige spørgsmål: Hvor meget skal der reduceres, og hvem skal betale regningen? Hvordan påvirker reduktion af drivhusgasser konkurrenceevnen? Hvor stor vægt skal der lægges på forsyningssikkerhed?

24 Basta Cosi! Tak for opmærksomheden!