DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, Århus C Tlf: Fax: aarhus@dmf.dk

Transkript

1 BASUNEN

2 2 BASUNEN

3 Forside Michelle Birkballe Foto: Martin Dam Kristensen UDGIVER Dansk Musiker Forbund, Aarhus afdeling Grønnegade 93, 2, 8000 Aarhus C TLF: Aarhus afd / AK : Fax-nr. Aarhus : Randers afd. : Silkeborg afd. : Grenå afd. : Herning afd. : KONTORTIDER I AARHUS Mandag : Tirsdag - fredag : REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og internet) Jes Halding (korrektur) Deadline for artikler og annoncer. Næste nummer er: 14. febr Folder med annoncepriser kan bestilles på: eller pr. aarhus@dmf.dk Husk adresseændringer: til Aarhus afdelingen og postvæsenet. Basunen udgives i 1400 eksemplarer og udsendes til medlemmerne af Dansk Musiker Forbund i Midtjylland. Basunen på Internet Tryk: CS-grafisk A/S INDHOLD Juletræsfest 4 Writers Club 5 Ny tider på konservatoriet 6 Siden Sidst 8 Jazzsammenslutningen 10 CD-udgivelser 11 Michelle Birkballe 13 Akustikken 14 Jamsession 16 Kluvers Big Band i Canada 18 GAMF 20 Musiker fra Randers 21 Siesta i Citronhuset 22 Ramsing fortæller 24 Vinter Jazz 27 Kurser i foråret 27 War of Destruction 28 Morningside Records 30 The Burning Primitive 32 Sangskriverworkshop 33 Ansøgningsfrister 34 D M F - M I D T J Y L L A N D DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, Århus C Tlf: Fax: aarhus@dmf.dk DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: Fax: DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej Grenå Tlf: Fax: DMF-Herning Ole F. Sørensen Ejstrupvej 1 Fasterholt 7330 Brande Tlf: BASUNEN

4 DMF ønsker alle glædelig jul og mange gode jobs i 2005 Af Lars Kiehn - Foto: Bjarne Gren Den 28. november afholdt Aarhus afdelingen atter en gang et vellykket juletræsarrangement. Juletræsfesten 2004 var den fjortende i rækken, og traditionen tro foregik det i Folkedansernes hus på Gjellerupvej i Åbyhøj. Ramsings Nisseorkester underholdt på bedste vis som sædvanligt med de gamle julesange. Denne gang havde vi besøg af klovnen Karl Oskar som leverede fremragende underholdning for børnene, og så havde vi sørget for en aftale med Max julemand og Kasper og nissepigerne, som kiggede forbi med et jule-træsshow og nogen store godteposer til de mange glade og forventningsfulde børn. Mens børnene så film i et tilstødende lokale, spillede alle de voksne amerikansk lotteri. Der var mange overordentlig fine gaver og det er umuligt at nævne alle gaverne, men studietid i Feedback Studiet, PUK Studiet og i Studie AA vidner om kvaliteten af de mange gaver, vi havde fået fra gavmilde sponsorer. Men også diverse musikforretninger sponsorerede beredvilligt flotte instrumenter m.v. til lotteriet. Rejsecheck fra Aarhus Charter, samt diverse CDér, vin og middage og mange andre flotte gaver var andre muligheder, hvis man havde gevinst i lotteriet. Til slut en kæmpe tak til alle sponsorerne, der her nævnes i vilkårlig rækkefølge: Dokken02 Feedback Studierne Aarhus Charter Rock City DanMedia A/S Studie AA In The House Records New Music EMK Prof Music Jazzbar Bent J. CMC Records Rec Art Records PUK Studiet CS Grafik Købmand Smedegaard Dansk Audio Teknik Arbejdernes Landsbank Amagerbanken Den Jyske Opera Musikhuset Aarhus Aarhus Symfoniorkester CCMC Teater Bodegaen MBO Park Vine DMF Musikeren Café Hack Intermusic Music Aid Soundforce Steff Houlberg Akustikken Klüvers Big Band Aarhus Jazzfestival Slagtøjscenteret Roland København Englund Music Fredgaard A B Catering Hos Anders T. C. Electronic Hotel Colour Skagen Café Smagløs Restaurant Ministeriet Orkestergraven AGF CMI Musikpartner Luthman Diamanten Ascon Pianokompagniet Jazzselskabet Drum City Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller . Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Tlf: Fax: Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C Musikformidlingen DMF bookdmf@danskmusik.com Tlf: Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på: Lars Kiehn - lk@dmf.dk Bjarne Gren - gren@danmedia.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Mazanti - maz@dmf.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk Thomas Valter - valter@dmf.dk Erik Sletting - erik@sletting.dk Svend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.com Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Kenny Bang - kennybang@mail.tele.dk 4 BASUNEN

5 Writers Club Af Maz Mazanti I det århusianske musikmiljø vil sanger og sangskriver Kristian Svenningsen være kendt for de fleste som enten hovedmanden i orkesteret DeMarco, eller primus motor bag sangskrivernes live-mødested Writers Club. Writers Club er efterhånden en halvgammel tøs i Århus natlige udbud af musikalsk underholdning. Klubben er ca. en gang om måneden mødested og live-scene for sangskrivere i alle afskygninger, og har siden november 1998 holdt til på Fatter Eskil. Bagmanden Kristian Svenningsen har oprindeligt hentet inspiration til Writers Club på rejser til Austin, Texas, som traditionelt er lidt af et sangskrivermekka. Byen er fuld af små spillesteder, hvor håbefulde musikere med noget på hjerte får chancen overfor et lydhør publikum. Typisk spiller aftenens sangskrivere en halv times tid og derefter venter der en tjans bag baren... På den måde kan økonomi, eksponering og øget liveerfaring gå op i en højere enhed. Så vidt vides er musiker/bartender modellen ikke afprøvet i Danmark, hvilket bl.a. betyder, at de implicerede musikere på Fatter Eskil ikke er aflønnet. Kristian Svenningsen Både for nye og garvede Writers Club er tænkt som et udstillingsvindue for både nye og mere garvede sangskrivere, og muligheden for at præsentere sit materiale i optimale rammer er både populær og tiltrængt. På Fatter Eskil er der skabt en lyttekultur med sangen i centrum. En betingelse har fra starten været, at musikken skulle fungere i et lille opsæt gerne som solistoptræden. Dette udgangspunkt har bevaret en lethed i arrangementet, hvilket givetvis er en af hemmelighederne bag holdbarheden i Writers Club-aftenerne. Normalt kan man opleve 3-5 sangskrivere, der hver spiller 2-3 egne numre i hver af de to sæt. På den måde har både musikere og publikum mulighed for at holde energien gennem hele aftenen. Der er ikke tale om en åben jam-scene aftenens musikalske gæster er i princippet inviteret og som udgangspunkt hedder fordelingen én uprøvet og tre garvede. Gennem årene har rygtet om et velfungerende sangskriver-forum spredt sig. Tidligere var Kristian Svenningsen meget opsøgende i jagten på interesserede musikalske gæster, men nu kontaktes han af flere og flere, da musikere har fundet ud af, at Writers Club er en rigtig god prøveballon når hjerteblodet skal udgydes. Tidligere forsøgte Kristian at indrage et decideret hovednavn til hver klubaften, men dette tiltag var for tidskrævende. Måske stred det også lidt imod idéen om, at scenen er et mødested hvor alle uanset navn eller erfaring i princippet kan komme med sin sang og sin guitar. Fatter Eskil I afholdelsen af Writers Club har Fatter Eskil og ikke mindst Ejner Dam været en god og trofast medspiller. Helhedsoplevelsen og respekten er vigtig, hvorfor man blandt andet lukker baren mens musikken præsenteres fra scenen. Og spillestedet har naturligvis også en interesse i at åbne dørene op for nye skud på sangskriverstammen, og dermed muligvis også et nyt publikum. Fremtiden Writers Club har allerede på nuværende tidspunkt flere ansigter. I juli måned afholdes Writers Club som summercamp på Brundby Hotel på Samsø med 3-4 sangskrivere. Der er inviteret et husorkester og sammen bliver der øvet i løbet af to dage. Forløbet sluttes af med to koncerter på rockhotelletes scene. Kristian Svenningsen har også adopteret konceptet til andre steder i landet, hvor folk har fundet idéen god og spændende. I København findes søsterklubben Club Junction som startede nogenlunde samtidig med Writers Club. De to klubber har i høj grad været medvirkende til at skabe øget national opmærksomhed om sangskriveren, og det er en kendsgerning at den musikalske fortæller er meget i vælten for tiden med navne som Tue West, Tobias Trier, Juncker, Peter Sommer Christensen, o.a. DeMarco Kristian Svenningsens andet musikalske hovedprojekt bandet DeMarco har netop udgivet tredje album med titlen Happy End. Efteråret 2004 er sat af til netop DeMarco og den halve stilling som højskolelærer er derfor midlertidigt sat på stand-by. Kalenderen er fyldt med jobs og i det hele taget skal DeMarco i en periode have fuld opmærksomhed og fokus, hvilket forhåbentlig kan føre orkesteret et par skridt op ad den trafikerede musikalske rangstige. Også tjansen som tovholder i Writers Club er for en tid overdraget til afløseren Morten Okbo. En snak med Morten afslører at der er kommet nye boller på suppen i efterårets tre arrangementer. Ikke fordi konceptet er slidt op, men Morten Okbo vil blot forsøge at udvide og nytænke udgangspunktet for musikere og orkestre med eget materiale. For Morten er det også vigtigt at profilere Fatter Eskil som et glimrende spillested, hvor også mere alternative kunstnere kan få scenetid. Efter nytår er den foreløbige plan, at Okbo og Svenningsen i en eller anden form skal deles om vært-tjansen, så Writers Club ser ud til at have en fremtid med lige dele tradition og fornyelse. På Fatter Eskils hjemmeside dk kan man holde sig opdateret med dato og tidspunkt for kommende Writers Club arrangementer. BASUNEN

6 Nye tider for det jyske Af Thorkild Dalsgaard - nye bygninger - ny studiestruktur - ny rektor Det er en råkold novembermorgen. Konservatoriets nye rektor, Finn Schumacker, har fundet en plads i sin travle kalender inden dagens øvrige gøremål til et interview med Lars Kiehn og undertegnede til Basunen og byder veloplagt på morgenkaffe og postevand. Finn Schumacker, vi kunne godt tænke os at høre om, hvilke forventninger du har til det arbejde, du nu er gået ind i, hvilke ønsker, målsætning og ja, visioner du har for fremtiden? Selv om jeg er ny rektor her på stedet, så kender jeg konservatorieverdenen vældig godt. Helt tilbage i 1999 blev jeg medlem af det uddannelsesråd for musikkonservatorierne, som den daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen nedsatte (de øvrige medlemmer var Christina Åstrand, Uffe Marcussen, Hanne Boel og Birgitte Schnackenburg, red.) Her fik jeg også et godt kendskab til Det jyske Musikkonservatorium som et sted, hvor der virkelig sker noget. Der er både en meget aktiv klassisk og rytmisk linie, da center for rytmik og bevægelse i Silkeborg er flyttet hertil, og som det allersidste er den elektroniske musik kommet med Jeg ser frem til at videreføre og at udbygge disse uddannelser og jeg ser frem til at flytte under samme tag i forbindelse med den forestående udvidelse af Musikhuset. Der er her lagt en vældig ambitiøs tidsplan. Vi har netop afleveret vore ønsker og krav, som ingeniørerne nu skal regne på. De skal indgå i de samlede byggeplaner, som herefter udbydes som totalentreprise. 5 konsortier udvælges i en prækvalifikationsproces, og de skal så konkurrere om at få opgaven. Samtidig med arbejdet med indretningen af det nye byggeri er vi netop begyndt på en ny uddannelsesstruktur. Jeg har selv været med i tilrettelæggelsen af den nye studieordning med ideer og tanker om uddannelsens indhold. Derfor er det naturligvis meget spændende for mig også at være med til at realisere disse tanker. Der skal bl.a. uddannes flere pædagoger, pædagogikken skal i højere grad tænkes ind i uddannelsesforløbet, og vi får en bacheloruddannelse, således som man kender det fra universitetsverdenen. Hvordan adskiller den nye ordning sig ellers fra den gamle? I modsætning til den gamle ordning, som var opbygget af en 4-årig periode + et års diplomuddannelse, er den nye bygget op omkring en treårig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Det, mener Finn Schumacker vi, giver en større fleksibilitet, fordi det giver mulighed for en større specialisering på kandidatuddannelserne. Desuden er der opstillet et krav om, at undervisningen nu skal være forskningsbaseret, og det må især de pædagogiske uddannelser forholde sig til. Men efter min mening skal vi stadig holde fast i, at der er tale om en kunstnerisk, ikke en akademisk uddannelse. Har man i udformningen af uddannelsen skelet til de senere års nedgang i antallet af ansøgere til de klassiske instrumenter? Ja, det mener jeg. Hvor man tidligere uddannede 1/3 pædagoger og 2/3 musikere, så er det nu omvendt. Og det er for at opkvalificere lærerne til musikskole- og MGK-systemet. Vi skal have lærere med højere kompetence, således at vækstlaget styrkes. For når vi kigger ud over MGK- Danmark, så er de klassiske instrumenter på tilbagetog. Og vi kan jo ikke sidde her på musikkonservatorierne og se på, at det hele tørrer ind. Så vi må sørge for, i samarbejde med musikskolerne, at der sker en udvikling. Og her er vores opgave naturligt nok at hæve det pædagogiske niveau, de pædagogiske kompetencer. Men har I på konservatoriet lærerkræfter, som kan løfte den opgave? Problemstillingen har jo levet på konservatoriet gennem længere tid, men nu bliver der lagt ekstra brænde på bålet. For nu skal vi have prioriteret det her. Dengang udviklingen på musikskoleområdet tog fart, var vi slet ikke gearet til at skulle uddanne så mange musiklærere. Med uddannelsesbekendtgørelsen fra 1995 fik konservatorierne en ny opgave Der er tale om en omstillingsproces, som ikke kan foregå fra den ene dag til den anden.. Vi skal have udviklet en ny kultur, og det tager lidt tid. Hvordan er den øjeblikkelige status for de klassiske instrumenter på konservatoriet? Jeg har ikke de præcise tal, men der er i år en fremgang i forhold til sidste år. Og vi har lige været på MGK-træf i Holstebro sidste weekend. Her havde over 150 af i alt 400 deltagere klassisk baggrund, så man kan håbe, at interessen er stigende. Denne målrettede indsats for at uddanne folk direkte til arbejdsmarkedet og dets krav er vel ret ny på konservatoriet? Og den må da også være relevant for de fleste kandidater, både rytmiske og klassiske? Det står direkte i vores nuværende aftale med kulturministeriet, at vi skal aflevere en beskæftigelsesstatistik en gang om året. Og det er et helt tydeligt signal om, at vi skal være mere udadrettede. Sammen med Danmarks Statistik vil vi en gang om året udarbejde en statistik over vores kandidaters beskæftigelse, og denne oversigt vil kunne læses i vores årsrapport, første gang i rapporten for Det giver os mulighed for at evaluere, om den uddannelse, vi giver folk, også er anvendelig på arbejdsmarkedet, eller om der skal foretages justeringer. En stor del af dette arbejdsmarked er jo, som en del af kulturlivet, offentligt støttet. Kunne man tænke sig, at konservatoriet ville gøre en indsats, politisk, for at fremme beskæftigelsesmulighederne? Ja, vi har jo forskellige interesser her. På den ene side kan vi jo godt sidde og gætte på, hvilke beskæftigelsesmuligheder vore kandidater får, og på den anden side kunne vi godt gøre en indsats for, at kunstarten får bedre vilkår, for eksempel, at der burde gøres noget på spillestedsområdet m.v. Som debataktør er vi selvfølgelig med på de fronter også. Det har vi faktisk en forpligtelse til. I loven om de kunstneriske 6 BASUNEN

7 Musikkonservatorium uddannelser står der direkte, at vi skal arbejde for at fremme musiklivet i Danmark. Har du noget bud på, overordnet set, hvilke opgaver der trænger sig på, når du betragter musiklivet? Jeg vil gøre mig til talsmand for, at vi som konservatorium skal forsøge at være aktive med vore uddannelser på områder, som dækker en så stor del af musiklivet som muligt. Det synes jeg ikke, vi har været gode nok til. For eksempel er der genrer, som slet ikke har været repræsenteret. Se på den elektroniske musik, som netop er kommet ind på det jyske musikkonservatorium: Ud af 80 ansøgere var 40 kvalificerede, og af disse var der kun plads til 4! Her foregår der en masse i musiklivet, som vi først lige har opdaget. Der kunne være andre områder, hvor konservatoriet også burde være med! Kunne det betyde, at samfundet skal revidere anvendelsen af ressourcer? Er der ved at ske et skred i musikinteressen genremæssigt, som efterhånden burde afspejles i den støtte, man giver musiklivet? Måske ikke lige nu, men på sigt? Det ville da være helt logisk, at det offentlige lægger støtten der, hvor interessen i befolkningen findes. Det modsatte synspunkt er, at vi skal hæge om en kulturarv, som vi har fået, en kunstart, som har mange hundrede år på bagen. Hvordan sikrer vi, at vi bevarer og udvikler denne tradition? Og ikke bare skærer den væk? Er den elektroniske musiks aktører udøvende eller skabende? Og er der beskæftigelsesmuligheder til dem? Hos os er de defineret som komponister, men der er afgjort performanceagtige elementer med. De udfordrer på sin vis også vore begreber om musikalitet i forhold til den traditionelle vurdering af, om en Mozartsonate udføres musikalsk. Og i øvrigt har vi jo med den elektroniske musik ikke nodelæsning med som et krav det er noget helt nyt! En barriere der er blevet brudt. Jeg tror bestemt, at der er arbejdsmuligheder for dem. Vi er jo omgivet af lyde hele dagen, lyde som folk har skabt. Så er der film, reklamer osv. Jeg tror faktisk, at arbejdsmarkedet er ret stort.. Hvis vi kigger på den klassiske musikscene, så har danske musikere haft svært ved at gøre sig gældende i forhold til udlændinge ved besættelse af orkesterpladser. Hvad kan konservatoriet gøre ved det? Det er jo netop filosofien bag oprustningen af det pædagogiske. Vi skal være bedre til at få fat i de unge musikere på et tidligere tidspunkt. Vi skal sørge for, at de tidligere får en bedre undervisning. Vores beredskab til at opdage talenter i skolesystemet er ikke stort nok. Dertil kommer, at det at være klassisk musiker er en ret usynlig affære. Hvis man åbner for Radio og TV, er det ikke ret meget, man ser til den genre. Her mangler vi nogle synlige rollemodeller! De to ting skal vi have gjort noget ved. Finn Schumacker Rytmiske musikere er på samme måde i deres beskæftigelsessituation afhængige af det faglige og kunstneriske niveau, de erhverver sig på konservatoriet? På en måde kan man tale om en modsatrettet problemstilling: Tidligere uddannede man her mange pædagoger og få musikere. Måske er udfordringen her at finde nogle spydspidser inden for det instrumentale, som kan danne forbillede, være rollemodeller. Det vil være spændende, om genrerne kan inspirere hinanden ikke mindst nu, hvor de flytter under samme tag. Du nævnte før, at I har en forpligtelse til at arbejde for at fremme musiklivet i Danmark. Men oplever vi ikke netop nu en nedprioritering at musiklivet overalt i uddannelsessystemet: folkeskole, gymnasier, børnehaveseminarium? Jo, når musiklivet i Danmark har det skidt, så skyldes det, at musikken har så dårlig plads i det brede uddannelsessystem. Jeg har sagt det til kulturministeren mange gange, og jeg ved også, at han har talt med sin kollega undervisningsministeren. Der er åbenbart nogle andre prioriteringer, som gør, at vi ikke rigtig kommer igennem med vore synspunkter. Det er jo den vigtigste årsag til vore problemer, i hvert fald på den klassiske musiks område, at musikken stort ser er tabt på gulvet i folkeskolen. Og kun 10% af en årgang går i musikskole. Der er heller ikke optagelsesprøve til en musikskole. Et klavertalent, som melder sig til en musikskole, kan måske komme til at stå på venteliste en 4-5 år Der var måske nogen, vi skulle have opdaget der det er simpelthen ikke godt nok! Også på lærerseminarierne er ressourcerne helt utilstrækkelige: der er ingen optagelsesprøve til uddannelsen på musiklinie, ingen krav til musikalsk baggrund og færdigheder. Den forestående flytning til Musikhuset giver konservatoriet nye muligheder for samarbejde med andre kulturinstitutioner og for selv at blive mere synlig. På den anden side har der været udtrykt betænkelighed ved, om det store antal gratiskoncerter (160 årligt) vil reducere de professionelle og færdiguddannede musikeres jobmuligheder? Det har jeg svært ved at forestille mig. Hovedparten af koncerterne vil være eksamener og foregå i april/maj. Gratiskoncerterne vil have et tydeligt studenterpræg og vil ikke præsentere fuldt færdige kunstnere. Men skulle der mod forventning kunne påvises problemer i den retning, må vi naturligvis se på det. Næh, jeg ser tværtimod meget store muligheder for os i Musikhuset og for live-musikken: Vi vil få større generel synlighed, og egentlig forventer jeg, at forbruget af musik vil øges. Der vil simpelthen blive en meget større forståelse for, ligesom film skal ses i biografen, at musik skal opleves i koncertsalen! Der vil komme mere musik, mere musikinteresse, mere opmærksomhed. Jeg tror, at vi vil opleve en sneboldeffekt! Finn Schumackers arbejdsdag skal til at begynde Vi takker for samtalen og ønsker ham og konservatoriet held og lykke med de mange og store udfordringer, som venter. BASUNEN

8 kroner til sang og sjov for ældre Socialministeriet har bevilget kunstneren og musikeren H. C. Vartenberg kroner over tre år til projekt sang og sjov for de ældre i Århus. Vartenberg havde i første omgang søgt Århus Kommune om penge til projektet, men efter et afslag søgte han sammen med Frederiksbjerg og Langenæs Sundheds- og Kulturcenter samt lokalcenter Bjørnshøj del i midlerne fra Socialministeriets pulje til aktiviteter for ældre, og det gav pote. Jeg har kaldt det Sang og Sjov, og så kan man putte alt det, man vil, ind i det begreb. Først og fremmest skal der være musik og sang. ( ) Desuden er der planer om at indrette en fortællebar, hvor medlemmerne fortæller en god historie eller beretter om deres liv, siger manden bag projektet. KulturNat-hatte Christian Dietrichsen den allestedsnærværende igangsætter og Dokken02-bagmand modtog på årets KulturNat den 8. oktober den såkaldte KulturNat-hat, som er indstiftet af FOF. Borgmester Louise Gade overrakte hatten for Christian Dietrichsen, foto Hanne Søholt Christians og Dokken02 s store arbejde som ildsjæle og iværksættere i den århusianske musikundergrund. Dokken02 s arrangementer kan følges på Vinylen er tilbage i århusiansk musik Lp-en pladen af vinyl har i nogle år skrantet alvorligt. Kun en ubetydelig del af ny-udgivelserne på cd kom luntende efter i lp-formatet. Men en ny tendens har vist sig hjulpet godt på vej fra Fredensgade i Århus. Her ligger pladebutikken Route 66. Indenfor i stueetagen er der pænt fyldt op af nye lp-er. For første gang i mange, mange år har vi også en kasse med nye danske lp-er. Hvor det tidligere alene var undergrundsmusik, garagerock og metal, er der nu et bredt spekter af musikgenrer og danske grupper, der også får deres musik ud på lp-formatet med de store covers, siger butikkens indehaver, Mette Christensen. Route 66 nøjes dog ikke med at sælge vinylplader. Butikken udgiver dem også. DVP Danish Vinyl Production er navnet på det plademærke, der er stiftet, og som via licensaftaler med andre pladeselskaber får noget af cd-musikken lagt på vinyl. Det sker i Tjekkiet på maskiner, der også betjener Deutsche Grammophon. Dette er dog ikke engang nok for parret Mette Christensen og Martin Lindholm, der er folkene bag pladebutikken. De arbejder også som koncertarrangører, sparringspartnere og udgivere af musik på deres eget selskab ElektrARos, der primært vil udgive musik fra Århus. Nyskabende alsidig violinist Den tyskfødte violinist Katja Mehlhorn bruger meditation, når hun skal improvisere på sit instrument. Essential improvisations er en musikform, der fjerner musikken fra den klassiske musikverdens nodeafhængighed. Nyskabelsen er opfundet af Mehlhorn, der som sagt bruger meditation som inspirationskilde. Med den ny musikform opstår musikken i nuet. Katja Mehlhorn lader sig inspirere af øjeblikket og stemningen i lokalet mellem de tilstedeværende tilhørere. Men den klassisk uddannede violinist, som i 1996 fik ansættelse i Aarhus Symfoniorkester, kan andet end at spille smuk musik. Siden 1992 har hun sideløbende arbejdet som billedkunstner, både som billedhugger og grafiker. Dansk garagerock til Sydamerika Århus-bandet The Defectors afslutter et travlt år med en The Defectors stribe koncerter i Argentina, Uruguay og Brasilien. Kvintetten skal optræde ved både festivaler, radioshows og give klubkoncerter. Danskerne har tidligere fået international ros for albummet Turn Me On! og har i løbet af 2004 spillet i både Frankrig, Tyskland, USA og Skandinavien. Det er det amerikanske garagerockband, The Fuzztones, der har anbefalet The Defectors til de sydamerikanske job. Kulturama-åbning med rødmende opera Operasanger Hans Dueholm fik Pia Buchardt, leder af Kulturhus Århus, til at rødme, da han på åbningsdagen for kulturarrangementet Kulturama i Ridehuset sang Elvis-nummeret It s now or never for hende foran et større publikum. Den Jyske Opera gav sammen med blandt andre danserne Nønne Mai Svalholm og Kasper Daugaard Pulsen smagsprøver på, hvad publikum kan opleve i Ridehuset. Kulturhus Århus står bag Kulturama, der er et tre uger langt udstillingsvindue og kulturmødested for den etablerede og nye kunst i Århus. Opera, rock, litteratur, dans, teater, film og kultur for børn og unge kommer til at fylde Ridehuset, der er ombygget med flere niveauer og sejl, der deler rummet. Bag det står blandt andre arkitekterne Paw Stryhn og Maibritt Skjoldborg. Denne omgang Kulturama er nummer to, og hvor der sidste år var kendte kokke i køkkenet, er det i år overladt til Kannibalen alias kokkene Mads Stobberup, Trille Lucassen og Christina Wegener. Operachef Troels Kold fyret Efter nogle måneders forgæves forsøg på at rette Den Jyske Operas økonomi op har operachef Troels Kold måttet tage imod den bitre meddelelse, at operaens bestyrelse efter at have tøvet med beslutningen ikke længere har tillid til, at han er manden, der kan lede Den Jyske Opera i den vanskelige situation. Samarbejdet med Troels Kold er ophørt små to år før, den 5-årige kontrakt skulle udløbe i september Den 8 BASUNEN

9 forløbne sæson var budgetteret til at give et overskud på kroner, men underskuddet er på 3 mio. kr. og Den Jyske Operas negative egenkapital på 3,3 mio. kr. Operachefens optimistiske forventninger til fonds- og sponsorbidrag er slået fejl. Bestyrelsen har endnu ingen kandidat som ny operachef. Foreløbig udtrykker den tillid til operaens afdelingsledere. Det reviderede program med operakoncerter til foråret og Richard Strauss Rosenkavaleren som særforestilling til august, dog efter forlydender ikke med Troels Kold som instruktør, bibeholdes efter den foreløbige plan. Kim Sjøgren bliver professor i violin Det Jyske Musikkonservatorium har ansat en af sine tidligere studerende, nemlig violinisten Kim Sjøgren, som professor i violin og kammerspil. Jeg elsker at undervise og jeg har meget, som jeg gerne vil give videre til næste generation, siger Kim Sjøgren, der blandt andet sigter mod at skabe den moderne violinist. Det er en musiker, der kan bruge sit instrument på flere måder. Også mere spontant, så man eksempelvis kan tage sin violin frem og spille en fødselsdagssang uden at have øvet sig i månedsvis. Det giver mange flere muligheder for at klare sig. Jeg går 200 pct. helhjertet ind i det her og tror på, jeg kan gøre en forskel. Der er kun en måde at lære at spille violin på, og man kommer ikke uden om skalaer og den slags, men det er vigtigt, at man også underviser de kommende musikere i, hvordan de kan indgå i andre sammenhænge end bare et symfoniorkester - for eksempel cross-over og få en spændende tilværelse ud af det, mener Kim Sjøgren, der tiltræder 1. februar. Tysk cadeau til Under Byen Det århusianske støj-pop-orkester Under Byen er kommet i tysk søgelys. Det tyske band Rammstein er så begejstret for orkestrets særprægede og dragende toner, at bandet har bedt Under Byen remixe sangen Ohne Dich til en single, som også indeholder studieversionen af nummeret og fire-fem andre remix. Det tyske band Rammstein blev dannet i 1993 af fabriksarbejdere fra det gamle DDR. Bandet spiller kompakt og aggressiv tanzmetal og er kendt blandt et bredere publikum gennem film som Lost Highway og Matrix, der bruger Rammsteins musik. Under Byens manager, Jesper Majdall fra Morningside Records, oplyser, at Under Byen har indspillet en række nye instrumentale spor til Ohne Dich i Sweet Silence studiet på Amager. Dog har man bibeholdt den originale vokal, som er blevet kørt igennem en række effektmaskiner. Rikke suveræn vinder af Idols Hele følelsesregistret kom i spil hos den 20-årige Rikke Niebuhr, da hun for nylig vandt TV3s talentkonkurrence Idols. Kun med et minespil, som var en professionel pokerspiller værdig, lykkedes det hende at holde masken gennem hele sejrsceremonien med overrækkelse af en check på en halv million kroner og en medfølgende pladekontrakt. En af dommerne, Thomas Blackmann havde ikke givet hende alt for pæne ord med på vejen, men det kunne altså ikke forhindre sejren. Med 65 pct. af seernes stemmer vandt hun en suveræn sejr over konkurrenten, og veninden, Louise. Inden længe veltimet til julehandlen er Rikke på gaden med debutsingle-cd-en Get there, som seerne fik en forsmag på i finalen. Derudover venter der nu kontraktforhandlinger med det engelske pladeselskab Nineteen om en eventuel kommende CD. Jazz i mange forklædninger At jazz kan være et meget vidt begreb, satte musikforeningen Dokken02 sig for nylig for at bevise. Foreningen tog det nye studenterhus i den i den gamle toldbod i brug som muligt spillested, og i alt 17 orkestre blev præsenteret. Det var navne fra den såkaldte århusianske undergrund iblandet mere etablerede navne som Thomas Agergaard Kvartet, svenske Peter Danemo Kapell og det danske volapyk-fænomen Ikscheltaschel, der ikke bare skriver sine tekster selv, de opfinder også alle ordene. Vi regner med, at vi kommer til at holde mange af vores fremtidige arrangementer i enten cafeen eller den store sal i Studenterhuset. Det er et godt mødested, og vi regner med, at studentermiljøet er et af de steder, hvor der er interesse for original og anderledes musik, siger Niels Winthereik, der er en af de fem arrangører. Festivalen blev en overordentlig stor succes med et publikumstilstrømning helt ud over det sædvanlige i forhold til, hvor mange mennesker, man normalt kan samle til en jazzkoncert. Den Jyske Opera reddet på stregen Hvis ikke Kulturministeriets økonomiske ambulancetjeneste forleden var rykket ud med et ekstraordinært tilskud i form af et lån på 3,3 mio. kr., ville Den Jyske Opera været gået konkurs. Uden disse penge ville vi ikke have været i stand til at udbetale løn til vores 60 ansatte den 1. december, siger operaens bestyrelsesformand Ove Mikkelsen, socialdemokratisk medlem af Århus Amtsråd. Kulturministeriet vil nu holde ekstra øje med Den Jyske Opera. Der er flere årsager til, at den kunstnerisk velrenommerede opera er kommet i økonomiske vanskeligheder. Den tidligere operachefs budgetter var alt for optimistiske, når det gælder sponsorindtægter. Sæsonen 2003/2004 var ramt af svigtende billetsalg i Århus, mens salget af forestillinger til landets teaterforeninger gik rimeligt godt. Trods meget fine anmeldelser tabte operaen kr. på de to store turneforestillinger Hoffmanns Eventyr og Eugen Onegin. Bestyrelsen har for nylig nedsat en gruppe, som skal komme med forslag til en økonomisk genopretningsplan. Ove Mikkelsen har tidligere sagt til Berlingske Tidende, at han ikke kan udelukke hverken fyringer eller beskæringer af repertoiret. Største jazzpris til basunist Jazzpris Silkeborg er i kraft af et beløb på kroner Ole Fessor Lindgren plus en statuette udført af kunstneren Peter Hesk blandt Danmarks største jazzpriser. I starten af november blev prisen uddelt i det nye Musik- og Teaterhus på Papirfabrikken i Silkeborg. Prisen, der med Jyske Bank som sponsor blev indstiftet sidste år i den jazzaktive midtjyske købstad, gik i år til den 66-årige basunist og orkesterleder Ole Fessor Lindgren. Han er især kendt fra Fessor s Big City Band, som han stod i spidsen for i årene I det sidst års tid er han gået nye veje, bla. i selskab med klarinettisten Edith Nulle Nykjær. Ole Fessor var både glad og rørt over hædersbevisningen, og han kvitterede med fornemt basunspil, bla. i selskab med Randers Big Band. Københavner-natklub hjalp Århus Det kan virke lidt mystisk. Nu havde de københavnske hiphop-dyrkere brugt fire år på at brokke sig over, at landets eneste rendyrkede festival for rap, scratch, samlede beats og den ægte streetwise attitude holdt til i Århus. Men da Aarhus Took It, som festivalen hedder, i det tidlige efterår røg på BASUNEN

10 hængerøven efter en uheldig cocktail af lovlig dyre amerikanske rappere og et skuffende billetsalg, strømmede sympatierklæringerne alligevel ind fra hovedstaden. På Nørrebronatklubben Rust nøjedes man ikke med at sende beklagelser og gode tanker over Storebælt. Man besluttede sig for at tage sagen og pickuppen i egen hånd og stable et støttearrangement på benene. Under overskriften Copenhagen Gave It Back, røg en hel aftens entreoverskud i festivalens slunkne kasse. Efterfølgende skulle der være pæne chancer for, at den drabeligt røde bundlinie bliver blødt op og går i pink eller måske ligefrem i nul. Århus er (næsten) bedst Århus Festuge er blevet kåret til den 4. bedste lokale kulturbegivenhed i Europa. Kun slået af ildfestivalen i Valencia, øl- og oktoberfesten i München og teaterfestivalen i Gent. Det er den hollandske organisation Local Festivities, der har givet festugen i Århus den prominente placering. Motiveringen er bedste multikulturelle begivenhed i Skandinavien. Århus er imidlertid ikke den eneste blandt de 50 udvalgte begivenheder. Karnevalet i Aalborg er nummer 18 foran bla. det fornemme karneval i Venedig (31) og Love Parade (38) i Berlin. Copenhagen Jazz Festival bliver som nummer 35 knebent slået med 3 pladser af kollegerne i Montreux. Kroner i kulturens kasse Århus Amt har fyldt kroner i kulturens kasse. Pengene er givet til en række større kulturelle enkeltprojekter af regional betydning. Det drejer sig blandt andet om kroner til et stort hip-hop arrangement for børn og unge under den kommende scenekunstfestival Kulturama og kroner til en videreførelse af det et-årige projekt Fools Festival, der sluttede i august. I vurderingen af de enkelte ansøgninger har udvalgsmedlemmerne støttet sig til indstillinger fra fem professionelle rådgivere i det tværgående udvalg, der blev nedsat som en del af kulturaftalen mellem Kulturministeriet og Århus Amt. International strengeleg i Århus Ni dage i oktober var Århus rammen om en storstilet guitarfestival med verdensnavne. Der blev præsenteret en lang række koncerter, masterclasses og foredrag med det klassiske strengeinstrument som omdrejningspunkt. Alle koncerter afholdtes i det gamle Helsingør Theater i Den Gamle By. Formålet med guitarfestivalen er at bringe musikglæde til kendere og novicer ved at præsentere de bedste klassiske guitarister og ensembler gennem et intensivt forløb af koncerter på et smukt sted, hvor man nyder at være, udtalte grundlæggeren af festivalen Peter Strömgren. Blandt de optrædende solister på festivalen var bla. en af nutidens mest berømmede guitarduoer, Duo Assad, der består af Sergio og Odair Assad fra Brasilien, den svenske verdensguitarist Göran Söllscher, den kun 24 år gamle kinesiske Xuefei Yang samt den århusianske guitarist Frederik Munk Larsen i samspil med den fremadstormende tenor Peter Lodahl. Søren Dahl som tv-vært Den populære radiovært fra programmet Café Hack på P4, Søren Dahl, får nu sit eget tv-program på TV2 s nye kanal Charlie. Charlie får gæster er navnet på programmet der bliver sendt fra den første lørdag i december og de efterfølgende lørdage. Listen over kommende gæster rummer navne som Jacob Haugaard, Birthe Kjær, Sigurd Barret, Naser Khader og mange flere. Hver uge er der desuden en musikgæst i studiet, som vil synge og spille et nummer sammen med Søren Dahl. Samtidig indledes hvert program af en Charlie-March, som programmets husorkester, Prinsens Livregiments Musikkorps, vil fremføre. Til kamp mod syltekrukken Af Jørgen Nielsen Der har været aktivitet i paraplyorganisationen Jazzsammenslutningen i Århus. Denne blev dannet tidligere i år, for at det århusianske jazzmiljø kunne tale med én stemme over for myndighederne. Den 19. oktober havde formand Frans Mortensen indkaldt til møde for alle medlemsorganisationerne, og der var faktisk tale om et krisemøde. Formanden udtrykte på mødet i DMF s lokaler i Grønnegade skuffelse over, at projektet efter hans mening er blevet syltet. Det er konklusionen efter et møde, som Frands Mortensen og Jens Klüver havde 30. august med embedsmænd fra amt og kommune. Det ser ud til, at den oprindelige tidsplan for etableringen af et århusiansk jazzhus og samtidig et hjemsted for Klüvers Bigband er forrykket væsentligt. Musikken bagest i køen Vi har tidligere omtalt den store kultur-rokade, som skal munde ud i, at den gamle godsbanegård bliver hjemsted for en lang række allerede eksisterende kulturinstitutioner, herunder værkstederne på Huset, Vester Allé. Det skulle så give plads til, at jazzmusikken i mange afskygninger kunne rykke ind i de ledige lokaler på Vester Allé, tæt på det eksisterende spillested Voxhall. Disse planer eksisterer endnu kun som gode hensigter på papir. Og som det vist fremgår af beskrivelsen, står jazzmiljøet allerbagest i køen og må pænt vente på, at en lang række andre kulturinstitutioner finder deres plads i den store rokade. Et optimistisk gæt lyder på, at der kan tælles for til første nummer i et nyt hus tidligst i En stor hurdle er det, at hele planen ikke er finansieret via kommunens budget, i stedet søges pengene hos diverse fonde. Et forandret politisk landskab Politisk er der desuden mange forandringer undervejs: Amtet, én af de store tilskudsgivere, eksisterer ikke efter Opgavefordelingen mellem stat, kommune og de nye regioner er ikke fastlagt endnu. Vi nærmer os et folketingsvalg og sidst men ikke mindst: Den øverst ansvarlige for den lokale kultur, rådmand Torben Brandi Petersen, har proklameret sin udtræden af politik efter næste kommunalvalg. Således er der mange ubekendte i den ligning, som Jazzsammenslutningen i Århus og dens bestyrelse skal prøve at få til at gå op. Den almindelige stemning på mødet d. 19. oktober pegede på, at 4-6 år var for længe at vente, og man opfordrede hinanden til at undersøge alternative, evt. midlertidige løsninger. Faren ved midlertidige løsninger er, at de har det med at blive permanente og ofte af en ringere kvalitet end oprindelig tænkt. Der er ikke noget, der går så let, som man havde håbet, derfor er det betryggende at vide, at Jazzsammenslutningen er vågen og helt fremme på beatet, for det bliver der brug for i tiden, der følger. 10 BASUNEN

11 Thera Hoeymans Vertical 2004 I oktober 2004 udkom Thera Hoeymans første solo plade Vertical. Pladen er et produkt af mange års arbejde og søgen efter de rigtige folk, den rigtige lyd og det rigtige materiale. Cd en består primært af Thera s egne numre. Numre, der oser af inderlighed, nærværd og nødvendighed. Thera har samlet en håndfuld af de stærkeste og mest erfarende kræfter fra pop-rock-jazz miljøet. Det er farende folk, der tæller: Hans Esbjerg: arrangement, pianist Kim Sagild: producer, guitarist Per Kolling: trommer. Peter Vuust: arrangement, bas Thera siger om musikken: Jeg forsøger at skabe et univers, hvor pop møder jazz. Hvor musikken lever og vi bare flyder med og lader os opsluge af musikken og livet omkring os. Mere info: Low Budget Brothers: Oneway Tracks (13 tracks) To år efter det anmelderroste debutalbum On A Monday er Low Budget Brothers atter på banen med cd-en Oneway Tracks. Det er et venligt og imødekommende album, som forener blues, country og folk i et swingende, elektrisk og akustisk udtryk. Orkesteret går bevidst ikke efter tidens omskiftelige strømninger, men vedkender sig troværdigt de uopslidelige roots- og americana-rødder. Oneway Tracks indeholder både eget materiale,og fortolkninger af country/blues klassikere. Musikere: Max Wolff, Erik Knas Sandager, Kim Thomsen, Jan Rosenkrantz, David Glowasky Mere info: White & Frank: Blues Are The Roots (12 tracks) I september udgav blues-duoen White & Frank debutalbummet Blues Are The Roots, hvor man som lytter er vidne til en intens og ærlig gang ind-til-benet-blues. Der er ikke så mange dikkedarer, når sanger og mundharpespiller Franck White og guitarist Christian Frank uden yderligere akkompagnement swingende og rendyrket fortolker en række klassiske blueskunstneres sange. På cd-en er der også blevet plads til en enkelt egen komposition, og man kan kun give anmelderen på Blueslink.dk ret, når han siger: der er plads til følelser i musikken, og sjælen er med. Musikere: Franck White, Christian Frank Mere info: Delicia Mini: Skuggi (11 tracks) Delicia Mini er navnet på et tjekkisk orgel og samtidig navn på et nyt, spændende århusiansk orkester udgivet på Morningside Records. Skuggi er navnet på en bestemt islandsk gård og samtidig navn på Delicia Minis debutalbum. Stilen er en musikalsk blanding af surf, ompa beats, country og filmiske klangflader, og de melodiøse numre bindes sammen af den islandske sanger Kristján Eggertssons på én gang fine og upolerede vokal. Gaffa gav 5 ud af 6 stjerner og skrev bl.a.: Det underfulde ved Skuggi er ikke, at udtrykket spænder over utallige genrer, men snarere at det fremstår så vidunderligt homogent og fokuseret, som tilfældet er. Musikere: Kristján Eggertsson, Thomas Hagge, Marcus Aurelius Hjelmborg, Morten Hove Lashtein, Rune Krogshede, Marie Frank Mere info: Michelle Birkballe: Meget, meget mer end før (10 tracks) Den århusianske sanger og sangskriver Michelle Birkballe er på banen med sit andet album Meget, meget mer end før. Cd-en er en opfølger til sidste års udgivelse, men denne gang har Michelle valgt at udgive selv. Labelen har derfor meget sigende fået navnet MitEget. Michelle Birkballe er stadig en ærlig, rocket sangerinde, og i de mundrette danske tekster får hun fortalt sine historier med en charmerende ligefremhed. Som det fremgår af credit-listen, bakkes Birkballe kompetent op af nogle af Århus allerbedste musikere. Musikere: Michelle Birkballe, Søren Jacobsen, Michael Lund, Thomas Fleron, Jess Bonde, Morten Elley, Søren Lund, Erik Jepsen, Anders Pedersen, Jonas Friis, Jan Kaspersen, Sune Thorbjørnsen, Leif Bruun. Mere info: Falden Rysgaard: Kaleidoscope (9 tracks) Indspillet i en gammel Toyota HiAce på en tur fra syd til nord i New Zealand. Det blev til cd-en Kaleidoscope med duoen Falden Rysgaard, som udkom på Cope Records i oktober. Sangskriver Lisbeth Rysgaard og hendes musikalske makker og medkomponist Ann Falden har her på deres andet udspil begået en række afdæmpede og melodiøse sange, som lægger sig fint i tråd med den amerikanske singer/songwritertradition. Rysgards tekster er fulde af billeder og alt i alt er Kaleidoscope et behageligt og givende bekendtskab. Musikere: Lisbeth Rysgaard, Ann Falden, Gasem Petersen, Lise Møller Andersen Mere info: Esben: Henover jul (7 tracks) En anderledes juleplade! Sådan må Esbens seneste maxi cd-udspil karakteriseres. Temaet er godt nok den gode, gamle jul, men hvornår har man egentlig hørt en sang om julemandens morder, bedstemorens bøn om at få lov til at have sin julefred for sig selv eller Nissens Klage: julen set gennem øjnene på en træt og slidt pyntenisse i et stormagasin. På Esbens Henover jul får den søde juletid et både humoristisk og eftertænksomt twist i skøn harmoni med et par af årstidens klassikere i instrumental version. Et godt, bittersødt og gennemsyrende supplement til julens marcipanklistrende selvsving. Musikere: Esben, Klaus Thrane, Poul Martin Poulsen, Louise Vangsgaard, Rikke Mach, Henrik Strube Mere info: Lars Lilholt Band Den 7. dag Musikeren og sangeren Lars Lilholt har netop udsendt sit nye album Den 7. Dag. CD-en har fået en noget blandet modtagelse af anmelderne. Blandt andet har flere nævnt, at lyden på pladen kunne være bedre, end tilfældet er. Gode melodier og tekster er ifølge nogle blevet delvist spoleret af et halvdårligt lydbillede og bandets enerverende lystighed, som Ekstra-Bladets anmelder Thomas Treo udtrykker det. Men Lilholts publikum er heldigvis ret ligeglade med hvad anmelderne skriver, og bandet får sikkert høje salgstal som de plejer. CD en sprang direkte ind på 2. pladsen på Danmarks officielle hitliste, og det er jo imponerende i en tid, hvor det nærmest vælter ud med nyudgivelser... BASUNEN

12 12 BASUNEN

13 Nu har jeg Mit Eget Af Claus Suk Yong Jacobsen Første gang udviklede sig til lidt af et mareridt for Michelle Birkballe. Anden gang besluttede hun sig for at gøre det hele selv. Resultatet er en ny pladeudgivelse på eget selskab Jeg var udsuget og træt, jeg orkede ikke mere. Der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte: Jeg skal aldrig spille de numre igen. Michelle Birkballe taler i fortid. Men det er ikke så længe siden, hun slap ud af sin kontrakt med et pladeselskab, der forsøgte at forvandle hende til en køn Boogiestereotyp, som passede til de åriges smag i stedet for de årige, som er Michelle Birkballes foretrukne publikum. Sådan gik det heldigvis ikke. For under indspilningerne af debutalbummet Michelle Birkballe overtog solisten kontrollen med produktionen. I stedet for at ende som en metervare i popindustrien trådte hun i karakter som en fri, selvstændig og hårdt rockende kvindelig musiker. Det, der gik galt under indspilningen af min første plade, var, at jeg hørte for meget på andre mennesker. Der var tit en dårlig stemning, fordi der var for mange mennesker inde over, for mange kokke. Pladen blev overproduceret, så mine vokaler trådte i baggrunden, siger Michelle Birkballe, der omkring et år efter, debutalbummet kom på gaden, fik besked om, at selskabet ikke ønskede at fortsætte samarbejdet. Jeg tror, de gav op, da de hørte, jeg blev gravid. Nu er hun blevet en vordende, kedelig mor. Så ville de ikke bruge flere penge på mig, siger Michelle Birkballe. Enlig mor med eget pladeselskab Dengang overvejede Michelle Birkballe at skifte til et andet pladeselskab. I stedet startede den energiske sangerinde sit eget pladeselskab. Michelle Birkballes aktuelle cd, Meget, meget mere end før, er udgivet på Mit Eget, som selskabet kom til at hedde. Det er en stor sejr for mig. For bare et halvt år siden troede jeg ikke på, jeg kunne gøre det. Jeg troede, jeg var for dum. Mellem de udgivelser er der sket mange ændringer. Michelle Birkballe er blevet mor til den nu et år gamle Asta. Hun har udskiftet sit orkester. Og hun har selv taget fuld kontrol over styringen af sin karriere, ikke mindst økonomien. Jeg har lånt i banken og regnet ud, at jeg skal sælge 900 plader, før jeg går i nul. Den anden solgte , og der skulle jeg sælge 5000, før jeg selv begyndte at tjene penge, siger Michelle Birkballe og fortsætter: Orkestret har fået fast løn og royalties, og jeg har også givet royalties til gæster på pladen. Mine faste musikere fik 7000 kroner hver for fem dage i studiet. Livet kom i faste rammer Stik imod manges forventninger var Michelle Birkballes graviditet med til at give hende fornyet energi og tro på sin karriere som musiker. Da jeg blev mor, fandt jeg ud af, hvad jeg ville. Det har jeg hørt sker for mange, når de bliver gravide. Asta har reddet mig. Før jeg fik hende, gik jeg meget i byen og drak. Nu går jeg tidligt i seng og står tidligt op. Hun har sat mit liv i faste rammer. Michelle Birkballe fyrer dog stadig festraketten af til sent på natten efter en vellykket koncert, og hun har også stadig en skarp bemærkning af til de, der bliver forargede over hendes facon: Folk kan finde på at komme hen og sige: Jamen, er du ikke enlig mor. Hvor er din datter? Så kan jeg godt finde på at svare: Asta? Jamen hende har jeg da efterladt derhjemme med en sutteflaske i kæften! Man skal gøre det selv Den rå stemme, den rockede lyd og den kompromisløse attitude har fået anmeldere til at sammenligne hende med kvindelige rockkoryfæer fra Bonnie Raitt og Suzi Quatro til Sanne Salomonsen. Jeg kan godt lide Sanne Salomonsen, men jeg har nu aldrig fulgt hende som musiker. Men jeg bliver glad, når de kalder mig rockmama, ler 24-årige Michelle Birkballe. Musikere, der går og drømmer om at udgive deres eget album, opfordrer Michelle Birkballe til at kaste sig ud i det. Der er nogle ting, der har været hårdere, men der er også en masse, der er lettere, når man producerer selv. Man skal sørge for en masse ting omkring produktion, distribution og kontakt rundt til journalisterne. Til gengæld har jeg ikke gjort nogen sure denne gang. På den første plade var der altid nogen, der gik rundt og var skuffede og følte sig skubbet til side, siger Michelle Birkballe. Når hun tænker tilbage, synes hun selv, at hun har været alt for pladekontraktliderlig. Hun er blevet bedre til at læse kontrakterne igennem og til at sige nej. Jeg har selvfølgelig lært en masse i det år, jeg var under et pladeselskab. Men jeg synes alligevel, folk skal vælge at udgive selv. Hvis der skal ske noget, skal man gøre det selv. Så går det i det tempo, man selv vil. BASUNEN

14 Medlem nr til DMF-Århus Af Maz Mazanti 1. november blev lidt af en mærkedag for Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling: For første gang i afdelingens 120-årige historie har medlemstallet rundet de magiske I flere år har antallet af medlemmer ligget stabilt omkring 900, men en øget indsats især på ungdomsområdet har bevirket en forholdsmæssig stor fremgang. Det er da også meget sigende at medlem nr netop er en ung studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, som har meldt sig ind under den fordelagtige U-23 ordning. Medlem nr hedder Søren Lyngsø Knudsen, og er som en ud af fire optaget på den spritnye kandidatuddannelse i elektronisk musik. Han er 21 år gammel, og født i Århus, men opvokset i Sønderborg på Als. For godt et par år siden flyttede han tilbage til fødebyen, og tidligere på året blev han altså udvalgt blandt 80 ansøgere til den, nye eftertragtede uddannelse. Bedømmelseskomiteen bestod af bl.a. Fuzzy, Thomas Knak og Wayne Siegel. Som barn spillede han violin, men for 10 år siden skiftede han strengeinstrumentet ud med trommesættet. Som trommeslager har han primært bevæget sig i jazzverdenen med afstikkere til noget Søren selv betegner som fusions-folk. Sideløbende har han siden 8. klasse nørdet med musik og komposition på computeren, og drømmen er at komme til at lave musik til film, teater og lignende. Han forsøger meget bevidst ikke at fastlåse sig selv i en bestemt elektronisk genre, for at holde alle musikalske døre åbne. I rollen som elektronisk solo-musiker har man mulighed for at udtrykke sig selv fuldstændigt, mens rollen som trommeslager på den front har sine begrænsninger. Mens Søren har stor live-erfaring bag tønderne, er det indtil videre kun blevet til et enkelt elektronisk job. En side han meget gerne vil udforske og udvikle videre. Søren Lyngsø Knudsen nævner instrumentforsikringen, medlemsbladet Musikeren og diverse clinic- og kursustilbud som konkrete årsager til at melde sig ind i DMF. Han er ikke i tvivl om at de fleste af hans studiekammerater kender til DMF der med godt 6000 medlemmer er landets største kunstnerorganisation via især U23-kampagnen. I en tid hvor fagforeninger generelt har faldende medlemstal er det naturligvis glædeligt for Aarhus-afdelingen, og Dansk Musiker Forbund i det hele taget, at man her oplever stigning. Fagpolitisk engagement er ikke oppe i tiden, men i DMF er det altså lykkedes at fastholde og ligefrem øge interessen hos professionelle musikere over en bred kam. Lars Kiehn byder velkommen til medlem nr. 1000, Søren Lyngsø Knudsen 14 BASUNEN

15 Akustikken I en ny artikelserie stiller DMF skarpt på nogle af regionens større og mindre musikrelaterede forretninger/virksomheder. Af Maz Mazanti En dag i 1982 kom Ole Abildgaard Thomsen gående i Jægersgade og blev pludselig ramt af en god idé. På hjørnet af Montanagade var et butikslokale ledigt, så hvorfor ikke starte den musikbutik, der et eller andet sted havde ligget og rodet i hans baghoved. På det tidspunkt arbejdede Ole som udlært boghandler, og hans forretningsmæssige baggrund var således i orden med henblik på at starte sin egen butik. Som guitarist med stor kærlighed til sangskriveren ønskede han at Ole Abildgaard Thomsen starte en butik udelukkende med akustiske instrumenter nærmest som en hyldest til manden med guitaren. Deraf navnet Akustikken. Han erfarede dog hurtigt, at han som forretningsdrivende ikke kunne holde den elektriske verden fra døren, og efter et par år blev el-guitaren en del af sortimentet. Til gengæld måtte blokfløjter, trækbasun og andre blæseinstrumenter vige pladsen, og Akustikken udviklede sig på den måde til en decideret guitar- og basshop. I 1999 rykkede man teltpælene op, og efter nogle år med en beliggenhed ved Hall Sti har Akustikken nu fået plads nok til både udstilling og lager med adressen på Frederiks Allé 140. Når man træder ind i Akustikken, er man ikke i tvivl om, hvor ejerens hjerte ligger. Butikken bugner af instrumenter og forstærkere, men den akustiske guitar dominerer synsfeltet. Ole Abildgaard Thomsens forhold til den seksstrengede strækker sig da også tilbage til barndommen, hvor han lagde mærke til, hvad storebrorens musikalske udfoldelser gjorde ved pigerne. Ole måtte selv i gang med den akustiske guitar, og han er ikke i tvivl om, at netop de tillærte evner banede vej til mangt et pigehjerte og ikke mindst hans store kærlighed og kone Susanne. Både som boghandler og sangskriver-afficionado har ord været et omdrejningspunkt for Ole. Sproget er det stærkeste våben, man overhovedet har, som han siger, og på den danske musikscene dyrker sangskrivere som Peter Sommer, Mikael Simpson, Junker og andre for tiden det danske sprog med en ny slagkraft. Der er indhold, saft og kraft i mange af tidens danske udgivelser, og den udvikling vil Akustikken gerne understøtte. I 1986 var Ole ved en tilfældighed så heldig at overtage import og distribution af Rolls Roycen indenfor western-guitaren, Martin, i både Danmark og Sverige. Martin-guitaren har traditionelt været singand-song-writerens foretrukne redskab, og som autoriseret forhandler har Akustikken og Ole Abildgaard Thomsen på en måde muligheden for at betale tilbage, som han udtrykker det, over for sangskrivere, der har siddet og gydt deres hjerteblod med den akustiske guitar i skødet. Helt konkret yder Akustikken strenge-sponsorater til nogle af byens spændende, unge sangskrivere, og alle, der udtrykker sig i ord og musik, kan i princippet komme i betragtning ved at henvende sig i butikken. Derudover arrangeres der jævnligt clinics med foredrag både i butikken og ud af huset, hvor Ole fortæller om Martin-guitarens Anders Abrahamsen glorværdige historie, og HP Lange demonstrerer rent musikalsk. I butikken er også Anders Abrahamsen ansat som såkaldt spadedoktor. Som erfaren guitarist er han fuldstændig klar over, at enhver musiker har et helt specielt forhold til netop sit instrument. I Akustikken lægges der derfor stor vægt på, at alle fra superbegynder til stjerne hjælpes med de specifikke problemer og behov, der opstår hen ad vejen som musiker. Skal du have hegnet repareret, eller er du på jagt efter et nyt, er det med andre ord ikke nogen dum idé at slå vejen forbi Akustikken på Frederiks Allé 140. For mere information: BASUNEN

16 Jamsession i Århus Vol. 1 Blues-jam på Fatter Eskil Af Jørgen Nielsen, foto: Lars Sundshøj Live-spillestedet Fatter Eskil fejrede i september 2004 etårsdagen for den nye forpagtertrios overtagelse af driften af den hæderkronede klub i Skolegade. Og folkene bag har levet op til løfterne om at videreføre profilen som musikværtshus med en høj frekvens af varieret kvalitetsmusik fra både lokale og importerede kræfter. Også jam-miljøet trives. Det ene medlem af triumviratet, Ejner Dam, udtalte til Basunen nr. 3, 2003: De ugentlige pop/rock- og bluesjams er aftener, hvor der dannes netværk. Man kommer for at spille, for at høre hinanden eller bare mødes med venner og kolleger. Mange musikere er på arbejde i weekenderne, så disse tirsdagsog onsdagsaftener er utroligt væsentlige for sammenhængen i musikermiljøet.. Ikke kun et job En regnfuld efterårs-tirsdag i Århus midtby er gaderne øde, men på Fatter Eskil i Skolegade er instrumenterne stillet op til aftenens blues-jamsession under kommando af Ole Frimer. Han er lige vendt tilbage fra en måneds barselsorlov (det blev tvillinger) og har ikke rørt en guitar lige så længe. Så han glæder sig mere end sædvanligt. Hvis det her bare var et job, var jeg nok ikke blevet ved i efterhånden ni år. Men jeg kan lide at møde musikere, spille med dem og snakke. Det seneste år har han delt tjansen med guitaristen Jacob Baumgartner, som passer butikken hver anden tirsdag. Martin Skaastrup Én af de faste deltagere er guitaristen Martin Skaastrup, som brænder for bluesmusikken. Han er pædagog-studerende og far og har spillet i mange år, sin unge alder til trods. Det har betydet enormt meget for mig at komme til blues-jam. Det er mit rette element, for det er svært at finde bassister og trommeslagere at spille blues med. De hænger ikke på træerne, de gode er allerede optaget. Så det her, det er på en måde mit orkester. Næsten alle de musikere, jeg kender, har jeg mødt her. Martin vil gerne lave en Texasblues-trio, så han er også nødt til at komme i gang med at synge. Og det er en sej proces: Jeg skal sku nok få det lært! siger Martin fra sin plads ved baren, hvor han venter på, at det bliver hans tur til at okkupere én af de to guitar-amps på den veludstyrede scene. Han er gået i træning i øvelokalet, men ved godt, at han også bliver nødt til at lufte stemmen offentligt. Jeg har sunget ved andre jams, men her er jeg ikke glad ved det. Alle vennerne sidder dernede, så jeg bliver nervøs. Der er jo også en guitar, der skal spilles Hjemme igen Mikkel Bøggild kommer ind fra efterårskulden, belæsset med to guitarer, og udbryder Så er man hjemme igen! - Nå, har du været ude og rejse? spørges der nej, jeg mener hjemme, her! Mikkel tramper i de gamle gulvbrædder. Første sæt tilstræber Ole Frimer at holde lydmæssigt nede, med whiskers på trommerne og akustiske guitarer. Han synes ikke, at folk skal have musikken bragende lige i smasken, når de måske også er kommet for at snakke om den film, de lige har set i biografen. Og det fungerer godt. En række klassiske bluesnumre og egne sange fremført af Mikkel Bøggild og Ole Frimer står fint i det luftige lydbillede, ledsaget af bas og trommer. Godt hjulpet på vej af noget virkelig kvalitetsgrej, som stedet stiller frit til rådighed. Lars Sundshøj, 45, er måske en lidt atypisk jam-deltager. Han er professionel fotograf Mikkel Bøggild 16 BASUNEN

17 med opgaver over hele landet. Han bor i Odense, men er alligevel at finde på Fatter Eskil mindst hver fjortende dag. Det var min kone, der læste om arrangementet i avisen, og da jeg tit overnatter i Århus, passede det jo fint. Nu er jeg bare dobbelt så træt om onsdagen, som jeg ville være, hvis jeg var kørt helt hjem til Odense griner Lars. Han stoppede som aktiv musiker som 25-årig, men tog det op igen for tre år siden og skulle efter eget udsagn starte helt fra bunden igen. Men han er glad for den disciplinering, samspillet med ikke mindst Ole Frimer har givet ham. Det er kommet ham til gode hjemme i Odense, hvor han er kommet ind i basisgruppen bag bluesjam-miljøet på Jazzhus Dexter. Lars har også en akustisk guitar med og overtager Oles plads i sidste del af sættet. Dette er en bluesjam I pausen kommer der flere musikere til. Ole tager en sondering: Hvem vil spille og hvornår? Resultatet bliver, at i andet sæt er der kommet nye folk på guitar, trommer og bas. Deltagerne fra første afdeling kan til gengæld nyde frugten af deres indsats: gratis fadøl, der kun udskænkes, efter man har været på, aldrig før. Med Ole i front spilles der nu elektrisk, lydniveauet stiger mærkbart, og den del af publikum, der kun er kommet for at snakke, trækker sig længere væk. Der er et par nye ansigter på scenen, og det er jo et af formålene med det hele: at give musikere en chance for at blive hørt i et større forum. Musikerne nede i salen lytter godt efter, når de nye folk træder frem. Er det en ny kollega eller måske en seriøs konkurrent? En stor flok unge mennesker er kommet ind fra gaden, og der bliver travlhed i baren. De nyankomne ligner ikke ligefrem nogen, der er vokset op med bluesmusik, så Ole Frimer søger at foregribe misforståelser: Det her er en blues-jam, så hvis I vil høre noget andet, så er det ikke her! siger han i mikrofonen. Ikke desto mindre bliver han lidt efter afbrudt af en pige, som taler længe og indtrængende ind i øret på ham. Han må til mikrofonen igen: Nej, vi spiller ikke noget med Nik og Jay. Dette er en bluesjam.bluesjam bluesjam! Han simulerer ekkomaskine for at understrege sine ord. Der kommer ikke flere requests, til gengæld tynder det efterhånden lidt ud blandt publikum. Men det er jo også kun tirsdag! Diplomatisk sans Udover at det selvfølgelig er fast arbejde, synes Ole Frimer også, at han får noget ud af jobbet som jam-leder, rent musikalsk: Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er, men nogen gange spiller folk noget andet end jeg er vant til at høre. Det må jeg forholde mig til, og det er med til at holde mig oppe på tæerne. Og så kan jeg få et kick ud af at hjælpe folk, både musikalsk og praktisk! En vis form for diplomatisk sans er også påkrævet, når der er mange musikere, der kæmper om pladserne. Så må folk overtales til at dele sættene op, så alle får spilletid. Hvis én viser sig ikke at kunne leve op til en vis minimum-standard, kan vedkommende opleve at blive hentet ned fra scenen med et venligt råd om at indhente lidt mere erfaring. Ole tilstræber at holde et niveau, der er potentielt professionelt Han håndhæver princippet først til mølle, så hvis man kommer i god tid og henvender sig til ham, skulle den være hjemme. Én ting går dog ikke: man kan ikke komme som band og ville spille. Det er i direkte modstrid med ideen om jamsession. Det er ikke forbudt at spille andre genrer end blues, blot der stadig er tale om roots-musik som f.eks. soul eller country. Hvis ikke den overordnede ramme var der, frygter han, at aftenerne ville udvikle sig til en strukturløs rodebutik. Klokken nærmer sig 01.30, og aftenens sidste shuffle i G drøner hen over scenen. Der er bluesjam igen næste tirsdag. Musikundervisere Løn og satser Musikskoler med FMM-overenskomst (kommunale eller selvejende, kommunale satser) Timelønnede: Grundløn trin 24 (1000-del af årslønnen pr. time a 45 min. ) + feriegodtgørelse 12 1/2 % (evt. tidligere optjent pensionsret som fastansat) % Månedslønnede: Grundløn trin 24 (fuld tid = 25 timer a 45 min i 40 uger + forberedelse/møder ) Garantiløn efter 6 års fast ansættelse trin 29 Garantiløn efter 10 års ansættelse trin 34 Pension % efter et års fast beskæftigelse efter overenskomsten Ferie med løn % ferietillæg Reduktioner: MGK undervisning 1 løntime aflønnes som 1,4 Småbørnsundervisning 1 løntime aflønnes som 1,2 Samspilsundervisning kan lokalt aflønnes med 1 løntime som = 1,2 og 1,4 Ny Løn: Lønforhandling derudover kontakt Tillidsrepræsentanten el. DMF Ulempetillæg: Aktuelle satser kan oplyses af DMF Andre overenskomster: Kontakt DMF Vejledende satser for Privatpraktiserende Musikpædagoger 2004 Enkelttimer: 275, 00 pr. time á 50 min. Sæsonaftaler: 225, 00 pr. time á 50 min. Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF. BASUNEN

18 Kluvers Big Band på t Af Mads Bærentzen I midten af oktober var Klüvers Big Band i Toronto, hvor orkestret var inviteret til at deltage i det danske kulturfremstød, Superdanish, der løb af stablen i 6 uger dette efterår. I det følgende beretter pianisten Mads Bærentzen om orkestrets succesrige tur over Atlanten. Efter et ihærdigt forarbejde besøgte Klüvers Big Band fra fredag d. 8. til fredag d. 15. oktober Toronto. Det blev til i alt 6 koncerter forskellige steder i byen. Dagen efter ankomsten stod den på et rigtigt klubjob på The Rex; et spillested der oste langt væk af jazz og blues og rigtig god stemning. Scenen passede perfekt til et 4-mands orkester, så det var lidt af en kunst at få bugseret 18 mand op med hver sin stol og nodestativ, Sax-gruppen men det lykkedes med lidt god vilje og et par musikere, der ikke havde skyggen af chance for at se dirigent eller for den sags skyld publikum. Det var dog til at leve med, for stemningen var helt i top fra start til slut. På forhånd havde der været overvejelser omkring, hvordan befolkningen i Toronto ville tage imod et dansk big band uden store, internationale solister til at trække Superdanish-koncert på Harbourfront Centre folk til, men alle spekulationer blev gjort til skamme, da der var fuldstændig tætpakket med folk, da showet startede. Publikum var ellevilde og kunne nærmest ikke få nok, så det var jo ikke så lidt af en start på ugen. Repertoiret var bevidst valgt ud fra at præsentere både noget nordisk big band musik af navne som Hans Ulrik og orkestrets lead trompetist Jesper Riis og en del fra den amerikanske tradition, som publikum på disse breddegrader naturligt nok kendte mere til. En god balance der vækkede både nysgerrigheden og genkendelsens glæde hos de fremmødte. Dagen efter stod den på udflugt til Niagara Falls med en særdeles entusiastisk lokal guide, der vist ikke havde vist et big band udelukkende bestående af mænd rundt i området før. Oh, you are a very lively group of people, kvidrede hun i mikrofonen, der overstyrede helt enormt og endte med at blive fyret med en hæs guide sidst på dagen til følge. Niagara vandfaldene var fantastisk flotte, også selvom man har valgt at opbygge ikke så lidt af en turistby med diverse hoteller, restauranter og halvtvivlsomme tourist shops lige klods op og ned af dette enestående naturfænomen. Mandag eftermiddag, der var canadisk helligdag på grund af Thanksgiving, spillede vi så den officielle Superdanishkoncert på Harbourfront Centre, der dannede rammen om kulturfremstødet. Igen præsenterede vi et både dansk, nordisk og amerikansk repertoire, som et talstærkt publikum bestående af både canadiere og danskere tog rigtig godt imod. Derudover blev der også lejlighed til at se en del af de øvrige indslag i fremstødet i form af nogle imponerende udstillinger af danske malere og kunsthåndværkere samt at nyde en æbleskive, en leverpostejmad eller lege med legoklodser, hvis det var det, man havde lyst til. Tirsdag var det blevet tid til de store skolekoncerter. Jens Klüver og undertegnede var taget til Toronto et par dage før resten af orkestret for at øve med nogle skoleelever Steen Raahauge på 3. til 5. klassetrin på 6 lokale skoler i byen. Alle involverede elever og lærere samt det øvrige koordinerende personale var meget optaget af projektet, som de aldrig havde set tilsvarende i et land, hvor 18 BASUNEN

19 urné til Toronto Nikolej P Søren Addemoes kulturstøtte er næsten ikke-eksisterende, og hvor musikundervisningen kun foregår i yderst begrænset omfang, men dog med entusiastiske lærere, der gjorde deres absolut bedste med de beskedne midler, de havde til rådighed. Desuden havde både en TV- og en national radiostation meldt deres ankomst, så den fik ikke for lidt fra de implicerede parter. Børnene, der på grund af Torontos enormt multieetniske befolkning stort set talte alle nationaliteter, var selvfølgelig også meget spændte på at skulle optræde først for skolernes øvrige elever om eftermiddagen og så for forældre, venner og andre interesserede om aftenen, og man må sige, at de ikke blev skuffede. Igen var stemningen i top, og eleverne kvitterede ved at optræde så pænt, artigt og velsyngende, som man kun sjældent oplever på disse breddegrader. Ved koncerten medvirkede også en lokal sangerinde, Nicole Sinclair, som vi skulle samarbejde med til den efterfølgende dags koncert. Onsdag aften stod den på et arrangement i Det Danske Handelskammer, der indbød til Big Band Ballroom. Stedet, Ontario Club, hvor koncerten skulle afholdes, mindede om noget fra en bedre amerikansk film med særdeles ekstravagant indretning med gennemgående rødt plystema, tjenere med hvide handsker samt en atmosfære, der fik Hotel D Angleterre til at minde om en spejderhytte. Koncerten gik fint til trods for de for musikere en anelse uvante omgivelser. Mads Bærentzen Torsdag skulle vi spille den sidste koncert på en skole ved navn Humber College. Det sted i Canada hvor man uddanner flest musikere, men samtidig en skole med i alt studerende inden for stort set alle fagområder. Orkestret var efter disse dage i absolut topform, og de fleste af eleverne var ved at tabe både næse og mund, da de i den grad fik lov til at opleve en velsmurt big band-maskine, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Alt i alt var det en fantastisk tur, hvor Klüvers Big Band fik lejlighed til at være jazzambassadører for dansk kultur. Og en tur hvor man også kunne se, hvad den danske kulturstøttepolitik fører med sig af muligheder sammenlignet med Canada, hvor der helt afgjort findes masser af gode musikere, der desværre har særdeles vanskelige vilkår at udøve deres kunst under. For eksempel bestod hyren på klubben The Rex af indholdet i en krukke, der gik rundt blandt publikum, der så kunne smide et par dollars i, hvis musikken levede op til forventningerne. Unægtelig en noget usikker levevej, der kan være ikke så lidt vanskelig at få til at hænge sammen i et samfund, der økonomisk set har mange ligheder med det danske. Vi må så bare håbe på fortsat politisk opbakning til at bevare den trods diverse nedskæringer de senere år enestående støttepolitik, som Danmark nu engang har. Jakob Buchanan Jesper Riis BASUNEN

20 GAMF - Grenaa Amatør Musiker Forening Bo Jacobsen, Grenaa I Grenaa Dampvæveris tidligere kantine holder GAMF til og trækker op til 150 gæster til deres arrangementer med unge ukendte Up-andcoming bands til deres månedlige arrangementer. Den knap ét år gamle forening gør hermed noget, der ikke tidligere har kunnet lade sig gøre i Grenaa: Samle byens unge musikinteresserede! Igen og igen! Intet mindre! I september måned for et år siden tog en gruppe unge amatørmusikere initiativ til at gøre noget ved en længe savnet ting: At skabe et spillested på egne betingelser. Man fandt nogle velegnede lokaler i Grenaa Dampvæveris tidligere kantine. Smed nogle gamle sofaer ind, lagde tæpper på flisegulvet, satte fede plakater på væggene, stillede lidt kitchede borde og stole rundt omkring, fik noget spillegrej samlet sammen og skabte på få måneder stedet! for byens unge, musikhungrende. Passende råt og meget hyggeligt samtidigt hvor man for beskedne penge kan købe øl & vand ikke andet! Samt blive medlem for 30 kr. pr halvår. Jeg tager en snak med GAMF s formand, Tonny Nielsen, der samtidig er bestyrelsesmedlem i DMF Grenaa afd. og får her at vide, at GAMF s formål er at skabe et spillested, ikke kun for Grenaas unge, men for alle unge bands på Djursland, der spiller egen musik, idet der stort set ikke er mulighed for at komme ud at spille med original musik i dag. Man vil selvfølgelig ud at prøve kræfter. Alle kan være medlem, og pt. er der 180 medlemmer. Der afholdes et arrangement hver den første fredag i måneden, og man skal være medlem for at komme ind. Medlemsskab købes i døren. Arrangementerne foregår i en afslappet og hyggelig stemning, og der har indtil videre ikke været optræk til ballade. Bestyrelsen, der også er billetsælgere, dørmænd, rengøringsassistenter, barpersonale, lyd & lysfolk, osv., har alle de praktiske områder delt op i mellem sig. Én af dem er således koncertansvarlig dvs. står for booking og kontakt med de mange orkestre, der gerne vil spille. Helt fra Århus og Randers kommer de nu! Der laves et månedligt nyhedsbrev, GAMF-nyt, der udsendes elektronisk, og foreningen har en hjemmeside med medlemstilmelding, koncertkalender og en køb/salg/søges funktion.erårsarrangementerne 2004 har været meget velbesøgte: August 170 prs., september 130 prs., oktober 120 prs. og november 150 prs. Man måtte til det seneste arrangement afvise 80 gæster ved døren!! Tonny fortælle, at Foreningen modtager driftstilskud fra kommunen og har fået støtte fra DMF til medlemshvervning, bl.a. i form af nogle medlemsaftner, hvor man kunne høre DMF s lokalformand fortælle om dén forenings mange fordele - også for unge musikere. Der ligger foldere på bordene og plakater på væggen om DMF s U-23 projekt samt en bunke eksemplarer af Musikeren til fri afbenyttelse. Formanden for Grenaa afd. siger, at det kan mærkes på medlemstallet og alderskvotienten, der nu er blandt landets laveste. GAMF opfatter sig selv som på græsrodsniveau i fællesskab og samarbejde med DMF. Der har bl.a. været samarbejde omkring clinics senest en BluesWorkshop med Billy Cross støttet af DMF/FU. Tonny siger, at det har været en meget stor hjælp for GAMF, at have haft DMF som støtte og support gennem starten og fortsat som en hjælpemulighed på sidelinien. Man vil dog helst klare sig selv. Carlsberg har sponsoreret et PA-anlæg til kr., og Tuborgs musikhjælp donerede en HarddiscRecorder. Sådan!! Intervieweren, der er formand for DMF Grenaa afdeling og selvfølgelig medlem af GAMF, ser dette selvbestaltede initiativ som en rigtig god måde at tage fat i tingene på og få dem til at lykkes. Og han føler, at det nok også kunne inspirere andre rundt om i landet til at gribe fat i de muligheder, der er ja, vel rettere, skabe de muligheder, der skal til for at opnå det, man drømmer om. Og så liiiige en masse hårdt arbejde og evnen til at holde fast! Grenaa Afdelings Julefrokost Atter i år afholdt DMF Grenaa afd. julefrokost med damer på Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Der var et godt fremmøde og vi nød den gode mad og hinandens selskab. Som sædvanlig blev musikken leveret af os selv med nogle herlige konstellationer til følge. Det er jo ikke hver dag selskabsmusikere og bandmusikere jam er - og der viste sig da også i år at være gemt nogle gedigne Rock- & jazzmusikere blandt vore medlemmer. 20 BASUNEN