7 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 7/2008 1

Transkript

1 7 SEPTEMBER 2008 Grønt Miljø 4 Både med snor og uden 8 Danmarks første nationalpark 12 Filurens haver 16 Skraldets psykologi 22 Bronzedyr og unikke gravsten 28 Svanninges bjergtagende bjerge 34 Den perfekte parkforvaltning 40 Succes ved håndkraft 48 Amaliehaven - udskældt og elsket 56 Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima 60 Byen planlægges af børn 68 Køb eller leasing 72 Pistoias planteskoler GRØNT MILJØ 7/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer [email protected] KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf [email protected]. homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 7/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR DE LIGEGLADES AFFALD Hvor kan parker, byrum og naturområder være skønne og dejlige, og hvor kan det hele se trist ud når affaldet flyder. Hvad det tit gør. De fleste er også enige om at det bliver værre og værre. At sæderne står for fald. Og i alle tilfælde står kommunerne med en gigantisk opfejerbyrde der koster det hvide ud af øjnene. Midler der kunne være brugt på en meget sjovere måde, f.eks. til at udvikle parker og byrum. Men hvordan opstår affaldet når tilsyneladende alle brokker sig over det og åbenbart ikke selv lader pizzabakken, øldåsen og skoddet falde på stedet? Ja, mange er nok mod at dumpe affaldet, men gør det alligevel med undskyldninger om at der ikke er nogen skraldespande, og at der er smidt så meget affald i forvejen. Moralen forskydes efter forholdene. Der er også dem der mener at demonstrere en særlig oprørstrang og suverænitet ved at lade affaldet ligge. Det store problem ligger dog et helt tredje sted, nemlig i en gruppe af komplet ligeglade - og overvejende unge mænd - der smider affaldet hvor det passer dem. En ny sociologisk undersøgelse gør rede for denne personsegmentering og det forhold mennesker har til affald. Vi smider ikke affald hjemme eller hos familie og venner. Det er asocialt. Men normen overskrides så snart man er kommet ud i det offentlige rum. Hvorfor? Det er man nødt til at forstå. Det nytter ikke at stemple de der smider affald som dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse, lyder det i undersøgelsen. De foreslåede forholdsregler retter sig mod de der ikke er ligeglade: mere oplysning som bl.a. det nye initiativ Hold Danmark Rent vil bidrage til. Og mere renhold fordi møg avler møg. Og så kan kommunerne og andre bidrage med flere og større skraldespande der også kan rumme pizzabakker. De ligeglade vil dog stadig være ligeglade. De er næsten uden for pædagogisk rækkevidde. Alene derfor er det svært at forestille sig at affaldproblemet kan løses helt uden at indføre politistatsmetoder. Gadens affald er i sidste ende en del af et større samfundsproblem som den grønne branche ikke kan løse, men kun symptombehandle. FORSIDEN På Nordre Kirkegård i Randers kan man se en udstilling af utraditionelle gravsten og skulpturer i metal. F.eks. denne fløjtespiller. Tendensen i gravudsmykning går i retning af det mere og mere personlige, lyder det fra arrangøren, driftsleder Hans-Jørgen Vester der har Randers Kommune i ryggen. De vil med udstillingen gerne medvirke til at udvikle kirkegårdene til åbne og venlige steder hvor folk har lyst til at færdes. Foto: udstillingens arrangør. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 7/2008 3

4 Både med snor og uden Løse hunde er et stigende problem trods hundeskove og fritløbsgårde. Af Lars Lindegaard Thorsen og Søren Holgersen Mange hundeejere ser stort på reglerne og lufter deres firbenede kammerat i det nærmeste grønne område uden at have hunden i snor. De blæser simpelt hen på reglerne i naturbeskyttelsesloven, lyder det fra Skov- og Naturstyrelsen der forvalter statsskovene. Det generer både dyr og mennesker. Og problemet er stigende. Måske er årsagen at hundeejerne har langt til den nærmeste hundeskov eller fritløbsgård hvor hundene må løbe uden snor. Men problemet med de løse hunde er også indviklede regler og ingen der håndhæver dem. Derfor foreslår Dansk Kennelklub enklere lovregler, men flere områder hvor hundene kan løbe frit. Samtidig overvejer justitsminsiteriet at stramme reglerne så hunde altid skal føres i snor i byområder. En hund efter regler Både naturbeskyttelsesloven og hundeloven opstiller lovregler for hvordan menneskets bedste ven kan løbe omkring. Generelt skal hundene holdes i snor i skov- og naturområder, mens de enten skal holdes i snor eller være under fuld kontrol i byens offentligt tilgængelige områder. En væsentlig undtagelse er at hunde kan gå uden snor på strande uden for sommersæsonen. Lovene muliggør at grundejere uden for byer kan etablere hundeskove med lempede regler. I byerne kan kommunerne selv afgøre om hundene skal føres i snor eller om ejeren blot skal have fuldt herredømme over dem. De kan derfor etablere fritløbsområder som de vil i byens grønne områder. De kan i princippet gøre hele byen til fritløbsområde selv om det ikke er set her i landet. Kommunen kan også skærpe reglerne, og f.eks. bestemme at hunde ikke må tages med på legepladsen. Lovreglerne hviler på hvad der forstås med at have fuldt herredømme over hunden. I lovens forstand har man det i hvert fald ikke hvis hunden kun er under tilsyn fra ejerens bolig eller forretningslokale. Ellers er det op til den enkelte hundeejer selv at vurdere. Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Kennel Klub understreger dog at de færreste hundeejere kan garantere at deres hund ikke pludselig løber ud på vejen i begejstring eller på anden vis opfører sig til fare for omgivelserne. De anbefaler derfor at luftningen altid foregår i snor bortset fra på de lovlige fritløbsarealer. Bidt hjorte ihjel Ude i skoven og naturen generes og stresses vildtet af løse hunde, navnlig i maj-juni når bl.a. rå- og krondyr får lam og kalve, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Der er stribevis af eksempler på at løse hunde har bidt hjortevildt ihjel. I andre tilfælde har hunde uden snor resulteret i at hjorte er skræmt væk fra deres levesteder. De kan blive så stressede at hunnerne ikke kan give mælk til deres unger. Hundene jager også fuglene op når de spiser på skovbunden og kan få fat i deres unger. For fugle som har reder på jorden eller i krattet kan et besøg af en løs hund betyde at reden opgives. Hunde uden snor generer også mange skovgæster, f.eks. børnehavebørn, fuglekiggere, vandrere og cyklister. Vi får også et stigende antal klager fra de grupper, oplyser forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen. Desværre må vi konstatere at problemet bare vokser og vokser. Især i naturområder ved de større byer. Samtidig oplever vi også at vores medarbejdere bliver svinet til verbalt eller ligefrem truet når de gør opmærksom på reglerne. F.eks. er en af vores skovfogeder overfaldet af en aggressiv hundeejer. Det er helt uaccep- LOVE & REGLER NATURBESKYTTELSESLOVEN Ifølge naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor på strande fra 1. april til 30. september, og de skal altid føres i snor hvor der græsser husdyr. Ellers kan de løbe frit. I skove, på udyrkede arealer (naturområder) og i klitfredede arealer skal hunde føres i snor. Loven har ikke regler for byområder. BEKENDTGØRELSE OM OFFENTLIGHEDENS ADGANG Naturbeskyttelselovens regler nuanceres og suppleres i bekendtgørelsen om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Her hedder det at hunde skal føres i snor på private enkeltmandsejede veje og stier. Det hedder videre generelt at ejeren - når det ikke strider mod andre bestemmelser - kan tillade andet og mere end det naturbeskyttelsesloven angiver om hunde. Det er denne passus som er den juridiske baggrund for at Skov- og Naturstyrelsen kan indrette hundeskove. HUNDELOVEN Hundeloven siger at det i byer og bymæssig bebyggelse er forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v. der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person som har fuldt herredømme over dem. Parker og grønne områder nævnes ikke, men falder ind under samme regler for så vidt de er åbne for almindelig færdsel. For friarealer ved boligforeninger mv. gælder samme regler hvis friarealer er åbne for offentlig færdsel. Det gælder derimod ikke lukkede friarealer og private haver. Kommuner og andre grundejere kan for de enkelte områder beslutte om hunde skal føres i bånd, eller man blot skal have fuldt herredømme over dem. I de såkaldte fritløbsområder skal man blot have fuldt herredømme over hundene. Loven har skærpede natteregler for store eller aggressive hunde som schæfer, rottweiler, bulldog, bokser m.fl. De skal holdes i snor, holdes indelukket eller være forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst fra kl. 18 til 6. Reglen gælder dog kun for byer over indbyggere. Undtaget fra reglen er hunde der bruges af politiet, hæren, skov - og jagtbetjente og vagtselskaber. Undtaget er også jagthunde der bruges til jagt i jagttiden - og er under fuld kontrol. For områder uden for byen anfører hundeloven kun at ejeren skal sørge for at hunden ikke strejfer om. Loven anfører desuden generelt at ejeren skal forebygge at hunden volder andre skade. Justitsministeriet overvejer at skærpe reglerne så hunde altid skal være i snor i byzoner. Det vil altså ikke være nok at have fuldt herredømme over hunden. Skærpelsen kan ske som en ændring af hundeloven. Overvejelserne er affødt af et ministersvar til Folketingets retsudvalg om kamphunde. ORDENSBEKENDTGØRELSEN Kommuner og andre grundejere kan i visse områder skærpe reglerne, f.eks. forbyde hunde i et område eller påbyde at de går med snor. Det kan de med henvisning til ordensbekendtgørelsen jævnfør politiloven. 4 GRØNT MILJØ 7/2008

5 Kommuner kan selv bestemme om hunde skal føres i snor - eller de blot skal være under fuld kontrol. Her skal det være i snor, men reglen efterleves ikke altid. manglende sanktionsmuligheder. Hvis folk vil pisse op af benet på parkbetjenten, så gør de det. Han kan kun melde det til politiet som ikke prioriterer den slags højt. Og hvis de alligevel kommer, er hunden og dens ejer langt væk, siger Suadicani. Han hilser en lovstramning om at holde hunde i snor velkomment - forudsat der bliver bedre sanktionsmuligheder. Ellers er reglerne værdiløse, fastslår han. tabelt og bliver meldt til politiet, siger Bendix Poulsen. Problem med kamphunde Også inde i byerne kan nogle af hundene være et problem, understreger fagansvarlig for gartnerisk drift i Københavns Kommune Ole Suadicani. Især i de sidste ti år har vi fået større problemer med kamphunde eller muskelhunde. De er ikke i snor og ejerne har ikke kontrol over dem. Der er flere eksempler på at de angrebet andre hunde. Vi ser også at beplantningen bruges til træning, f.eks. ved at lade hundene hænge fra en gren med gabet om grenen. Det kan ødelægge træerne. I Enghaven har vi sat ståltråd rundt om dem, siger Siadicani. Han fortæller at kommunen prøver at løse problemerne med hundene på en positiv måde: Vi har masser af indhegnede fritløbsgårde med låge og faciliteter som poser og ekstra affaldskurve. Vi appellerer til det gode i folk, vejleder og gør det attraktivt for folk at opføre sig ordentligt. Nogle steder skiltes også med at hundene skal være i snor, især på legepladser for at undgå hundelorte, men også andre steder af hensyn til rosenbede og vilde dyr. Men det er mange bedøvende ligeglade med, bemærker han. Ole Suadicani beklager de Fritløbsområder Bernstorff Slotshave i Gentofte er et af de få eksempler på en park hvor hunde må luftes uden snor - forudsat at de er under kontrol. Der er en lang tradition for at tillade løse hunde i parken, fortæller slotshavechef Niels Mellergaard i Slots- og Ejendomsstyrelsen der forvalter parken. Vi skal tage hensyn til hundeejerne. Det er en stor brugergruppe som ofte kommer her flere gange om dagen. Men der er løbende konflikter i forhold til folk der ikke er trygge ved hundene og episoder hvor hunde med en uhensigtsmæssig adfærd generere andre, understreger han. For at begrænse konflikterne har man friholdt nogle enkelte mindre enklaver hvor hundene ikke må være, nemlig i parkens afgrænsede haver. I resten af den 60 ha store romantiske landskabshave kan hundene løbe frit. Vi opfordrer hundeejerne til at være meget opmærksomme på deres hunds opførsel. Blandt andet har vi gennemført kampagnen Gode vaner giver gode venner hvor vi appellerer til god adfærd med sin hund og i det hele taget prøver at opnå fredelig sameksistens mellem de forskellige brugergrupper, siger Niels Mellergaard. Hundeskovene Problemet med de løse hunde er baggrunden for Skov- og GRØNT MILJØ 7/2008 5

6 Hund på tur i Bernstorffparken - uden snor. Thomas Borberg, Polfoto. Naturstyrelsens initiativ med hundeskove. Dem er der nu 154 af rundt om i landet, de fleste nær byerne. Det er velafgrænsede - og ofte indhegnede - skov- og naturarealer hvor hunde kan løbe løs, typisk 2-4 ha. Alene det seneste år har Skov- og Naturstyrelsen indviet mere end 15 nye hundeskove. Samtidig har Skovog Naturstyrelsen forsøgt sig med henstillinger, forbudsskilte, bøder, kampagner og advarsler i avisannoncer. Dog hidtil uden at kunne dæmpe problemets omfang. En af de nye hundeskove ligger i Boller Overskov ved Horsens. Vi ved at en stor del af gæsterne i skovene føler sig generede af hunde. Ikke mindst fordi reglerne om at HUND UNDER FULD KONTROL Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsens folder Gode vaner giver gode venner - færdsel med hund i Bernstorff Slotshave. Folderen kan ses på Hold øje med din hund. Du skal til enhver tid kunne kalde hunden til dig. Hunde der optræder aggressivt skal føres i snor. Sørg for at din hund ikke hopper op ad andre eller på andre måder kommer for tæt på. Respekter at mange ikke ønsker at få snavs fra hunde på deres tøj. Tag en pose med og saml op efter din hund. Husk at smide posen i affaldskurven og ikke i skovbunden. holde hunden i snor ofte bliver overtrådt. Derfor tager vi nu konsekvensen og laver en særlig hundeskov. På den måde håber vi at alle parter vil blive tilfredse, forklarer naturvejleder Gert Hougaard Rasmussen fra Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig vil styrelsen gennemføre en kampagne mod hunde der i strid med reglerne færdes uden snor i den øvrige del af Bollerskovene. Skov- og Naturstyrelsen har også indviet den første naturlegeplads til hunde. Det er en såkaldt agility-bane som ligger i hundeskoven i Solbjerg mellem Århus og Skanderborg. Den 30 x 11 meter store bane har seks aktiviteter, f.eks. balancebom, slalombane, vippe og et hjul som hundene kan springe igennem. Alt er lavet af det holdbare robinietræ. Den civile ulydighed De løbske hunde i byen og i naturen er kommunikationskonsulent i Dansk Kennelklub, Vibeke Knudsen, langt fra tilfreds med. Hun mener at en del af forklaringen ligger i at den nuværende lovgivning ikke er særlig god. Hele lovgivningen bundet op på en forbudstanke som gør at det ganske enkelt er svært at være lovlig en række steder hvor der er alt for langt til det nærmeste fritløbsområde. Når man gør reglerne alt for tåbelige, så får man civil ulydighed ud af det, fortæller Vibeke Knudsen der samtidig mener at den ringe strafmulig- hed er en af de helt store grunde til at så mange lader hånt om lovgivningen. I praksis har ingen myndigheder nemlig påtaget sig opgaven med at håndhæve lovgivningen. Der er derfor reelt heller ingen mulighed for at straffe synderne. Ud over at risikoen for at blive taget i at slippe sin hund løs i et naturområde således er minimal, er bødestraffen det også. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er det faktisk traditionbruge henstillinger frem for bøder. ER HUNDEN FORSIKRET? Gerne enklere regler Vibeke Knudsen mener at man burde imødekomme hundeejernes ønsker. Der er en hund i hvert fjerde hjem, og hundefolket er nogle af de allermest aktive brugere af naturen. De er alt hvad myndighederne gerne vil have, som hun siger. Det skal dog ikke ske ved at give mulighed for at lade hundene frit overalt. Vibeke Knudsen ønsker derimod enklere regler suppleret med flere fritløbsområder. Dansk Kennelklub har også selv i en pressemeddelelse understreget at løse hunde er til skade for både dyre- og fugleliv i skoven, og at mange hundeejere tror at de har bedre styr på deres hund end de reelt har. Vi synes at hundene skal være i snor i byerne. Dem der ikke synes det, er klaphattene med muskelhundene, og dem er der ikke brug for. Vi synes at det er lettere at sige at i byzoner skal hunden være i snor, og så skal der oprettes mange flere fritløbsområder, siger hun. Og fritløbsområderne skal ikke kun placeres i skov og land, men også i byerne. Ellers går det helt galt med tag selv bordet, lyder meldingen fra Dansk Kennel Klub. Vibeke knudsen peger også på at strandene ofte lukkes for hundene hele sommeren gennem lokale bestemmelser. Hun kan godt forstå at strandgæsterne ikke er så glade for at en våd hund løber forbi og sprøjter sand i madpakken. Men man kunne diskutere nogle tidspunkter hvor man gerne måtte lufte hund på stranden, siger hun. KILDER Annegrete Munksgaard, naturvejleder, biolog i Skov- og Naturstyrelsen. Forsikring og Pension. Jens Teilberg Søndergaard, konsulent i Justitsministeriet. Justitsministeriet (2005): Lovbekendtgørelse nr. 259 af 12/04/2005. Bekendtgørelse af lov om hunde. Justitsministeriet (2007): Besvarelse af spørgsmål nr. 98 som folketingets retsudvalg har stillet justitsministeren den 5. december Majbrit Lindstrøm Miara, biolog i Miljøcenter Roskilde. Miljøministeriet (2006): Bekendtgørelse nr 1314 af 20/11/2006. Gældende Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Miljøministeriet (2007): Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21/06/2007. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. Niels Mellergaard, slotshavechef i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Pernille Westerløkke, konsulent i Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen (2008): Nyhedsbrevet Skov og Natur 5/08. Vibeke Knudsen, Kommunikationskonsulent i Dansk Kennel Klub. Alle hunde i Danmark skal være forsikret. Alligevel er omkring ifølge Forsikring & Pension ikke forsikret. Det er næsten hver tiende ud af de godt danske hunde. Hvis en hund bider hul i en jakke, skal ejeren erstatte jakken hvis ejeren kræver det. Det samme gælder hvis hunden løber ud foran en bil der derved kører galt. Så snart hunden har været årsag til en skade, skal der erstatning på bordet. Derfor kan det hurtigt blive dyrt for den uforsikrede hundeejer hvis hunden udretter alvorlig personskade med et erstatningskrav i millionklassen til følge. Hvis man selv er blevet bidt eller har fået ødelagt ejendele af en hund - som man ikke tirrede - vil man altid få erstatning, også selv om ejeren ikke har nogen forsikring. Som noget enestående i Danmark har vi nemlig den særlige forsikringspulje kaldet FAH som er en fællespulje oprettet af alle forsikringsselskaber der tegner hundeforsikringer. Formålet er at sikre at et hundebidsoffer ikke mister sin erstatning eller selv skal sørge for at få sin erstatning hos den uforsikrede hunds ejer. Den udbetalte erstatning vil FAH derefter afkræve hundens ejer, hvad enten vedkommende har ansvarsforsikret sin hund eller ej. 6 GRØNT MILJØ 7/2008

7 GRØNT MILJØ 7/2008 7

8 Nors Sø i Nationalpark Thy - som nationalparken foreløbigt hedder. Billedet er fra indvielsen 22. august. Foto: Thomas Retsloff. Danmarks første nationalpark i medvind og modvind Af Lars Lindegaard Thorsen Fra en piskende vind fuld af salt havduft ved kysterne til milde briser inde i den våde, dampende skovbund. ( ) uanset hvor man bevæger sig i parken, fornemmer man områdets storhed. Her er højt til himlen, og det er svært at lade være med at strække armene over hovedet og fylde lungerne med den friske luft. Skov- og Naturstyrelsen sparer ikke på de store ord i beskrivelsen af naturen i Thy i De næste nationalparker Ud over den nyåbnede nationalpark i Thy er fire andre naturområder allerede udpeget til nationalparker. Det drejer sig om: Vadehavet Mols Bjerge Skjern Å Kongernes Nordsjælland Derudover er følgende områder på tale som fremtidige nationalparker: Roskilde-Lejre Møn Søhøjlandet Det Sydfynske Øhav Lille Vildmose landets nordvestlige hjørne, hvor den første nationalpark i Danmark blev indviet i slutningen af august. Her deltog både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og op imod 3000 besøgende af ukendt politisk observans for at markere åbningen af den første af fem danske nationalparker. Det store, uspolerede naturområde strækker sig langs den jyske vestkyst fra Agger Tange i syd og til Hanstholm. Det drejer sig om 244 km 2 sammenhængende naturområder med sjælden klithede, strandenge og nogle af Danmarks reneste søer som blandt andet huser oddere. Ud over at passe på naturen skal Nationalparken også åbne området for befolkningen. Det gælder både strandture, udkig fra fugletårne og en skovlegeplads foruden alle de oplevelser man som besøgende kan få ved at begive sig ud på en af de mange vandreruter. Mindre naturbeskyttelse Nationalparkens indvielse har dog været fulgt af andet end solskin og brede smil. Det skyldes især at områdets natur på papiret er dårligere beskyttet end inden Thy blev til nationalpark. Visse arealer hører nemlig ikke længere under reglerne i Regionplan 2005 eller de strenge EU-habitatkrav, men derimod under de mindre skrappe danske regler. Eksempelvis skal områdets landmænd af frivillighedens vej passe på naturen, eventuelt mod betaling fra den nyopret- tede fond der skal forvalte nationalparken. Derfor påpegede præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, i Berlingske Tidende 20. august at der mangler klare mål for naturen. Selv om hun også har rost projektet, frygter hun at nationalparken bliver en park af navn og ikke af gavn. Frygten er at erhvervsinteresser, især landbruget, vil æde sig ind på områ- Vesterhavet har skabt landskabet og er i sig selv en kæmpe attraktion. 8 GRØNT MILJØ 7/2008

9 det. Det eneste der er decideret forbudt i miljøministerens bekendtgørelse for disse områder er nemlig at bygge høje anlæg og luftledninger. Lokal begejstring Den form for bekymring er dog svær at spore i det nordjyske. Formanden for Støtteforeningen Nationalpark Thy, Jens Roesgaard, er overbevist om at naturen ikke er blevet dårligere stillet med den nye nationalpark. De grønne synes ikke at det er grønt nok, men set med den brede naturbrugers øjne, så tegner det her godt. Det er et godt tilbud for naturen og for dig og mig som skal ud og gå i naturen. Folkene i Statsskovvæsenet har været gode til at give naturoplevelser, og det overgår nu til bestyrelsen for Nationalpark Thys fond der skal lave en nationalparkplan, så vi glæder os meget. Det handler jo om mennesket i naturen, og der er ikke noget ved at være menneske i naturen hvis naturen ødelægges, siger Jens Roesgaard. Ejner Frøkjær: Jeg tror, at vi af frivillighedens vej kan hæve os over den laveste fællesnævner. Foto fra indvielsesdagen. Formanden for bestyrelsen af den fond, der i fremtiden skal våge over det vestlige Thys natur, hedder Ejner Frøkjær. Han glæder sig også. Endnu er det hele dog så nyt at han hverken har fået bestyrelsesmedlemmer til sin bestyrelse eller et navn til fonden eller nationalparken endnu. Indtil videre er folk dog begyndt at kalde den Nationalpark Thy, men det kan nå at ændre sig når Ejnar og hans fremtidige bestyrelse går i gang. Her kommer både Danmarks Naturfredningsforening, landbruget, VisitDenmark og mange flere berørte parter til at samarbejde om at få hele projektet til at gå op i en højere enhed, uden at naturen bliver taber i forhandlingerne. Derfor er Ejner Frøkjær heller ikke bange for at den nye nationalpark kommer til at medføre forringelser for naturen: Det her er natur der ikke bare skal bevares. Det er natur der skal forbedres. Vi vil have bedre forhold for naturen, og jeg tror sagtens at det kan lykkes. Jeg tror at vi af frivillighedens vej kan hæve os over den laveste fællesnævner. Det er også håbet hos Svend Erik Odgaard. Han er en af dem som har trasket området tyndt hele sit liv, præcis ligesom hans forældre gjorde det, og han bor i dag omkring 300 meter fra grænsen til den nye nationalpark. Han er også klar over at der nok vil komme en del flere turister, men det bekymrer ham heller ikke, for han mener at naturen deroppe er for skøn til at gemme væk. Her får folk en udsigt. Mange er jo vant til at være lukket inde. Det er et enormt skønt område. Et gammelt hedelandskab med bakker, skov og klitter og med lyngen og revlingeris og siv. Det kan også være et barsk område, for det er jo helt åbent for alt det som kommer fra havet, men det er et dejligt område. Når folk kommer herud, så siger de at det blæser, men det lægger vi nu ikke mærke til, siger han. Lad os håbe at også bekymringerne over nationalparkens natur bliver til en storm i et glas vand. KILDER Interview med formanden for Støtteforeningen Nationalpark Thy, Jens Roesgaard. Interview med Svend Erik Odgaard. Interview med bestyrelsesformanden i fonden bag nationalparken i Thy, Ejner Frøkjær. Berlingske Tidende Miljøministeriet (2008): Bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Det åbne sandflugtslandskab Nationalpark Thy strækker sig langs vestkysten fra fyret i Hanstholm i nord til Agger Tange i syd. Det op til 12 km brede bælte udgør ha ha er i forvejen i statens eje, og de ha er skov. Området, der er formet af århundreders sandflugt, har i dag store natur- og landskabsværdier i form af kyst, klitter, klitheder, søer og klitplantager. Hertil kommer mindre ekstensive landbrugsarealer. Mod øst afløses sandflugtslandskabet af et bølget morænelandskab med landbrug og mange læhegn Strandengene på Agger Tange har stor botanisk og ornitologisk værdi. Tangen er omfattet af Ramsarkonventionen og har stor betydning som ynglested og ikke mindst som rasteplads for en lang række vandfugle. I den nordlige del findes nogle af Danmarks reneste søer. Det er dels de store, dybe kalkrige søer og de næringsfattige lavvandede lobeliesøer som hver især rummer deres særlige plante- og insektsamfund. Klitheden er en sjælden naturtype - også i europæisk sammenhæng. Klithederne er en mosaik af tørre og fugtige områder som hver har deres karakteristiske plantesamfund. Det er også på klitheden man kan møde sjældne ynglefugle som hjejle, tinksmed og trane. Området har mærkede stier og primitive lejrpladser. Der er mulighed for naturvejledning og guidede ture. Der er fine muligheder for svampejagt, jagt og fiskeri, orienteringsog terrænsport og ridning. Landbruget består af nogle fritidslandbrug og få produktionslandbrug. Under 1% af området skønnes at være i omdrift med korn eller brak. Der knytter sig en særlig kulturhistorie til det barske landskab nær vestkysten. Samspillet mellem kulturhistorie og natur er en bærende del af ideen om nationalparken. GRØNT MILJØ 7/2008 9

10 Hav tålmodighed med rødsvingelgreenen Juster plejen i stedet for igen at skifte græsart, anbefaler græseksperter De relativt nøjsomme golfgreens af rødsvingel og almindelig hvene har været en blandet succes, især på grund af problemer med enårigt rapgræs. Det har skabt fornyet interesse for de mere plejekrævende traditionelle greens med krybende hvene. Men stop en halv, advarer Jacob Arnkvist, Lyngbygaard Golf Center og hortonom Asbjørn Nyholt. I stedet for igen at skifte græsart kan der være mere fornuft i at justere plejen, men fastholde strategien. Rødsvingel og almindelig hvene er nøjsomme arter der i naturen findes på tør, karrig jord. Sigtet med at bruge dem på greens er at skabe økologisk bæredygtige baner der ikke skal plejes lige så intensivt med gødning, vand, pesticider og klipning som greens domineret af krybende hvene. Problemet er ukrudtsgræsset enårig rapgræs der med sin hurtige livscyklus og enorme frøproduktion spirer lynhurtigt i enhver bar jordplet. Og de opstår let når plejen er intensiv. Dermed inviteres ukrudt som enårigt rapgræs inden for, især i en green af rødsvingel der er længe om at lukke huller i græsset, og når man ikke må sprøjte mod svamp. Reaktionen har ofte været at skrue voldsomt ned på gødning og vand i håbet om at udpine enårigt rapgræs. Men udpiningen er overdrevet så det også er gået ud over den ellers nøjsomme rødsvingel. Derfor er der ifølge Arnkvist og Nyholt nu tendens til at gå helt tilbage til greens med krybende hvene. Før man gør det, bør man overveje at justere sin pleje og gennem en langsigtet plejestrategi forbedre sin rødsvingelgreen. Det gælder om at gøre det netop nødvendige, påpeger de. Strategien er for det første at skabe et moderat stress hvor man ikke udsulter rødsvinglen - kun den enårige rapgræs. Gødskning og vanding skal finde et passende niveau. For det andet skal man så vidt muligt undgå at blotlægge jord. Det opnås især ved at vertikalskære sjældnere og mere overfladisk - og aldrig om foråret når græsset ikke gror. For det tredje kan rødsvinglen hjælpes ved at acceptere højere græs - og mindre klipning - ved at kæmme græsset (grooming, børstning) eller udjævne bunden med en vibratorrulle. Skemaet opsamler den pleje der fremmer rødsvingel i en green med meget enårigt rapgræs (rød), og når greenen er Afspænding, efter deklaration Vibratorruller (klippefri dag) Grooming eller blød børste Vertikalskæring, overfladisk/jet Topdressing, gange x m 3 /ha Eftersåning, kg frø/100 m 2 Trække propper op Overfladelufte, 5-8 mm Dybdelufte domineret af rødsvingel (cirka 80%). Forskellen ligger bl.a. i at man gradvist skruer ned for vertikalskæringen i takt med at andelen af rødsvingel stiger. Og at man eftersår delvis med almindelig hvene - for at skabe et mellemstadie der kan holde den enårige rapgræs fra fadet. Når man sammenligner med en plejeplan baseret på traditionelle greens af krybende hvene, er der flere forskelle. Der spares især på gødningen og den dybe vertikalskæring. Forbruget af kvælstof er kg/ha mod ellers typisk kg/ha om året. Dette lave forbrug kan medføre brunt, kedeligt græs. Det er for at modvirke det, at man sørger at der er mikronæringsstoffer PLEJE AF GREEN 1) Når man vil fremme svingel i en green med meget enårigt rapgsæs. 2) Når man vil bevare svingeldominans, dvs. cirka 80% røsvingel. nok (især jern og magnesium). Også vandingen spares der på. Rødsvinglen stilles bedre nårvækstlaget får lov at tørre mere ud. Når der vandes, skal det til gengæld være grundigt. Et afspændingsmiddel er med til at sikre at vandet trænger ensartet ned i vækstlaget. Og så skal man lige huske at dominans af rødsvingel også påvirker spillet på green. Det lidt tørre og stive græs bremser ikke boldene så meget som en blød, filtet græspels. Greenen bliver mere levende og sværere at spille ind til. sh KILDE Jacob Arnkvist, Asbjørn Nyholt (2008): Langsigtet strategi. Rødsvingel - mode eller vilje? Greenkeeperen 2/08. Interview med Asbjørn Nyholt Tabellen bygger på fælles erfaringer fra Jacob Arnkvist og Asbjørn Nyholt. Udgangspunktet er et vækstlag der ikke helt lever op til USGA-specifikationen. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Klippehøjde, mm Gødskning, kg N/ha Mikronæring, Fe mv. 6, , , , ,5-5, , ,0 + 5,5 Fe 6,0 1 6, , , , ,5-5, , ,0 + 5,5 Fe 6,0 1 1) Med singleklipper. 2) I forbindelse med at der der trækkes propper op Måske Måske Måske 3x3 4x3 4x3 4x3 4x3 4x3 1x20 2 1x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 1x Måske 1 0, Måske 1 1 3) Frøblanding af almindelig hvene og rødsvingel. 4) Frøblanding med rødsvingel. 10 GRØNT MILJØ 7/2008

11 GRØNT MILJØ 7/

12 FILURENS HAVER Gartneren og havearkitekten Paul Sørensen er ukendt i Danmark. I Australien er han en del af den lokale havekunsthistorie, bl.a. på grund af haveanlægget på Everglades. Den danske gartner og haveartitekt Paul Sørensen var en sand entreprenør og samtidig lidt af en filur. Han overplantede i mange tilfælde kundernes haver. Siden når de ringede og klagede over at der var for meget grønt, kom han med sin lastbil, gravede planterne op, tog sig betalt for arbejdet og solgte planterne en gang til. På den måde brugte han folks haver som en slags planteskole eller indslag. Men det var ikke specielt for Paul Sørensen. Sådan gjorde mange anlægsgartnere før i tiden. Det beretter hortonom og grundlægger af Sörensen Study Group. Selskabet vil fastholde og urbrede kendskabet til gartneren og havearkitekten som er helt ukendt i Danmark, men spiller en stor rolle i australsk havekunsthistorie. De blå bjerge Den 25-årige gartner Paul Sørensen havnede ved et tilfælde i Blue Mountains godt 100 km vest for Sydney. I slutningen af 1800-tallet begyndte turister at komme til området for at vandre i bjergene. Lokket af den friske luft begyndte mange velaflagte Sydney-borgere at opføre sommerhuse på stedet, enten til udlejning eller for selv at tilbringe ferierne under eukalyptustrædernes kroner. Denne nye sundhedstrend skulle blive grundlaget for Sørensens levebrød. Da Paul forlod Danmark 1915 efter første verdenskrigs udbrud, var han først rundt i andre dele af Australien og havde svært ved at få arbejde som gartner. På en togstation i Sydney fik han en morgenavis i hånden og begyndte at læse annoncerne. Det eksklusive hotel Carrington i byen Katoomba i de blå bjerge søgte en gartner. Paul kørte til Katoomba og fik jobbet. De blå bjerge blev hans hjemsted. Han giftede sig og bosatte sig i Leura, en by syd for Katoomba. Efter et par år som gartner på det storslåede hotel åbnede Sørensen et lille anlægsgartneri i Katoomba. Han kom dog hurtigt i konflikt med kommu- PAUL SØRENSEN Paul Sørensen blev født i København i På grund af farens tidlige død, måtte han tidligt ud af skolen for at tjene. Første job var på Hørsholm planteskole. Under planteskoleejer Lars Nielsen lærte Paul de havebrugsmæssige grundlinjer som han senere byggede sin karriere på. I 1902 begyndte han på Hørsholm Tekniske Skole og tog en eksamen i havebrug som ud over teorien også krævede fem års praktik. Han arbejdede derefter med at formgive haver og parker - i Danmark, Tyskland, Frankrig og Schweiz. Og i Australien hvor han har anlagt over 70 haver i delstaten New South Wales. De fleste ligger rundt om Leura, bl.a. Leurella, Westella, Gabo, Sylvan Mists, Tralee og Cheppen. Han giftede sig med Anna Ernestia Hillenburg som arbejdede på hotellet Carrington. Af tre sønner faldt de to i anden verdenskrig. En, Ib, overtog havevirksomheden ved faderens død i Den findes ikke længere, men slægtninge bor stadig i Leura. Paul Sørensen i Gengivet fra Everglades hjemmeside Tekst: Ulrika Eriksson Foto: Ivan Mark Posa nen fordi han brugte kommunens vand kommercielt uden at betale for det. Dengang som nu har der i perioder været tørke i landet, og vand er en dyrebar vare. Det var derfor Sørensen flyttede til nabobyen Leura. Der åbnede han et nyt anlægsgartneri og begyndte at få facon på haverne ved sommerhusene. Den danske gartner var på rette plads på rette tid. Silas Clifford-Smith mener at der findes omkring 50 haver i Leura og Katoomba hvor Paul Sørensen har haft en finger med i formgivningen. Nogle gange har han gjort mere, andre gange mindre, forklarer Silas Clifford-Smith. At Silas grundlagde Sørensens selskab var delvis fordi han blev træt af at folk både her og der sagde at de havde en Paul Sørensen-have. Nogle af de haver jeg har set har været grimme og er absolut ikke skabt af Paul Sørensen. Måske har han plantet et par træer, eller måske har han bare kørt forbi i sin pick-up, for nærmere eftermæle efter ham finder man ikke i de haver. Sørensens terrasser er alle adskilt af stenmure, træer og buskads. Denne terrasse, Studio Terrace, er influeret af modernismen. Til højre ligger villaen og til venstre den første terrasse ved Upper Drive. Everglades En af de bedst bevarede Sørensen-haver ligger i udkanten af Leura med udsigt over Jamison Valley som er optaget på Unescos verdensarvliste. Haven går under navnet Everglades. Everglades er på 5 hektar. Arealet blev i 1932 købt af den rige tekstilhandler Henri Van de Velde der var belgisk født. Van de Velde havde en ven som havde købt en grund i Leura og havde hyret Paul som havearkitekt. Van de Velde blev inspireret og hyrede også danskeren til at anlægge en have på den nyindkøbte grund som før havde været æbleplantage. Hus og plantage var imidlertid ødelagt af en skovbrand i GRØNT MILJØ 7/2008

13 Fra Everglades er der kig ud over Jamison Valley. Havens kerne er modernistisk, mens dens kanter møder den vilde skov i en blød overgang. Van de Velde var meget generøs med penge og sammen skabte han og Sørensen en storslået have. Det siges at i takt med at haven voksede frem, blomstrede Van de Veldes virksomhed. Frem til 1947, da Henri Van de Velde døde, arbejdede de sammen om at udforme haven. Sørensen tegnede ikke tegninger som mellemled, men arbejdede direkte på grundlag af de idéer han havde i hovedet. Haven var næsten færdig da belgieren døde. Derfor begyndte den at forfalde de følgende år. Først i 1962 da foreningen National Trust of Australia købte Everglades indkaldte man igen Sørensen og hans søn Ib til for at at gøre arbejdet helt færdigt. Den første del af haven besøgeren møder, er et Woodland med slyngede gange. Derefter følger seks aflange terrasser adskilt af træer og de for Sørensen så stiltypiske stenmure. Er muren ikke utroligt smuk?, spørger Silas Clifford- Smith. Den er så vel udført at man tror at muren er tøropsat selv om den faktisk er muret. Grunden ligger på en stejl skråning, og jorden er meget næringsfattig. Inden arbejdet blev begyndt, var grunden dækket af Triassic sandsten som er rig på jernoxid. Nogle af de små blev brugt direkte til murene, andre blev kløvet til, mest resten blev brugt som fyldmateriale. For at få planter til at trives blev jorden gravet Silas Clifford-Smith: Er muren ikke utroligt smuk? Sørensen elskede at bruge stenmure. Han var meget alsidig og havde stor viden om design, plantning og hvordan planterne forholder sig till byggeriet. En buet sten udgør et naturligt drænrør fra terrassen ovenover. GRØNT MILJØ 7/

14 væk i en dybde på 60 til 90 cm og erstattet af bedre - og humusberiget - jord fra det som skulle blive Grotto Pool, det kunstige bassin. Mure, sten og træer Silas fortæller at Paul Sørensen foretrak at give haverne et meget maskulint udtryk med mure og store træer. Det var havens struktur han var interesseret i. Everglades har derfor mange træarter som var sjældne i Blue Mountains på det tidspunkt. Nogle blev importeret specielt til Everglades. De kom fra planteskoler som langt borte som Holland. De fleste ankom dog med skib fra Duncan og Davies planteskole i New Zealand. For Paul Sørensen var træer, buske, mure og sten de vigtigste elementer i en have. De blev placeret så de skabte en følelse af mystik, så man blev nysgerrig efter at vide hvad der ligger bag næste trægruppe, buskads eller stenbunke. Når Sørensen kørte i skoven og fandt en smuk stor sten løftede han den op på ladet med pickuppens kran og kørte stenen till Everglades. Det er meget svært at få det til at se naturligt ud med store sten i en have, men det er lykkedes fint for Sørensen, synes jeg, siger Silas. Den sennepsgule moderne villa som det siges at Paul tegnede, ser man ikke fra vejen. Villaen ligger ved den næstøverste terrasse som er plantet til med kirsebærtræer. Dette stykke slutter med den australske vilde flora. I skoven har Sørensen anlagt gange, trapper og mure med udsigtspladser. Fra haven ser man ikke dalen bortset fra et par få steder. Sørensen mente at hans have aldrig ville kunne hamle om med udsigten og lod derfor haven leve sit eget liv. Det var dog vigtigt for Sørensen at de eksisterende indslag altid skulle respekteres og bevares så meget som muligt. Han efterlod derfor mange banksiatræer i udkanten af terrasserne, noget som Van de Velde ikke var videre glad for. Han brød sig ikke om træet i modsætning til Sørensen hvis hjerte slog for det lille hjemmehørende træ. LITTERATUR Angela le Sueur (2007): Everglades at Leura. National Trust House Series. 48 s. Richard Ratcliffe (1990): Australia s Master Gardener, Paul Sorensen and his gardens. Kangaroo Press. ISBN Ulrika Ericsson er svensk freelancejournalist. De geometrisk formede terrasser er skåret i den australske bush. Kontrasten ser markant ud på en plantegning, men i virkeligheden er overgangene bløde. VIGTIGE TRÆER OG BUSKE PÅ EVERGLADES European Larch (Larix decidua). Europæisk lærk. Japanese Umbrella Pine (Sciadopitys verticillata). Parasoltræ. Claret Ash (Fraxinus angustifolia). Smalbladet ask. Flowering Cherry (Prunus serrulata). Japansk kirsebær. Bhutan Cypress (Cupressus torulosa). Himalayacypress. Mountain Ash (Eucalyptus oreades). Scribbly Gum (Eucalyptus haemastoma). Purple Copper Beech (Fagus sylvatica Purpurea ). Blodbøg. Radiata Pine (Pinus radiata). Montereyfyr. Persian Witch Hazel (Parrotia persica). Papegøjebusk. Ved The Upper Driver som leder ned til havens terrasser, vokser der store Pin Oaks (Sequoiadendron gigantueum, mammuttræ) og Redwoods (Sequoia sempervirens), rødtræ). Her et rødtræ. 14 GRØNT MILJØ 7/2008

15 Højeste score i test! Kr ,- VIKING GE 150 BEDST I TEST! incl. moms 2,5 kw Grentykkelse. 35 mm 24 kg H. 116 cm Testpanelet s kommentar: Endelig! En kompostkværn hvor alle funktioner er udviklet og forbedret: nyt design, nyt knivsystem og ny patenteret påfyldningsåbning. Resultatet: Perfekt Kr ,- STIHL HSE 61 BEDST I TEST! incl. moms 500 W 3,9 kg knivlængde 50 cm En hækkeklipper med mange komfortdetaljer, en utrolig skarp dobbelttandet kniv som klipper lige godt i alle vinkler. Det justerbare håndtag (5 positioner) med ekstra sikkerhedsafbryder giver optimal komfort og lang rækkevidde. Samtidig er den meget støjsvag og tager derved hensyn til både omgivelser, brugeren og miljøet. Se produkterne hos din Servicerende faghandler Bedst i Test! Gør Det Selv 9/2008 Bedst i Test! Gør Det Selv 8/ Tel TRYGHED & KVALITET FAGHANDLEN K U N D SK A B & SERVICE Motorsave Trimmere Kratryddere Kombimaskiner Multisystem Hækkeklippere Plæneklippere Kompostkværne Havetraktorer Havefræsere Højtryksrensere Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner Jordbor Kæmpe tilbehørsprogram The leader gives it all. GRØNT MILJØ 7/

16 Skraldets psykologi Oplysning, rengøring og social kontrol dæmper svineriet. Hold Danmark Rent vil koordinere. Pizzakasser, plastickrus og engangsdåser der flyder i naturen, langs vejene og i byerne er et stigende problem. Noget kan også gøres fordi de fleste faktisk mener at affaldet er et problem. De føler et ansvar for problemet og finder det meget forkert at smide affald. Selv om mange alligevel selv gør det. Det fremgår af den analyse om henkastet affald som Miljøstyrelsen har præsenteret. Den kortlægger problemets omfang, karakter og årsager og giver anbefalinger til at komme det til livs. Analysen er udarbejdet i samarbejde med kommunikationsvirksomheden Operate A/S og er ledet af sociologen Henrik Dahl. Tidligere miljøminister Connie Hedegaard nedsatte for to år siden en arbejdsgruppe med det sigte at styrke indsatsen mod svineriet. I gruppen sidder Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Dansk Retursystem, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Grup- pen satte den analyse i gang som udkom 3. juli. Samtidig lancerede den organisationen Hold Danmark Rent. Problem med de ligeglade Ni ud af ti mener at det er meget forkert at smide affald, viser Operates analyse. 85% mener samtidig at problemet med henkastet affald er stort eller meget stort. De fleste opfatter henkastet affald som et voksende problem - en opfattelse ni ud af ti kommuner deler. Og årsagen er især fastfoodemballage, gratisaviser, cigaretskodder, dåser og grillaffald. Alligevel smider de fleste alligevel affald de forkerte steder. Hvorfor? Ifølge analysen kan man skelne mellem fem grupper - ligesom i England hvorfra personsegmenteringen er lånt. De velopdragne er den største gruppe (43%). De smider højst æbleskrog og småpapir fra sig og ville blive flove hvis nogen så dem smide affald. De mener at dårlig opdragelse og tankeløshed er den vigtigste grund til at andre sviner. De selvretfærdige (25%) fin- der det forkert at svine, men gør det alligevel fordi alle andre gør det, eller fordi der er få affaldsspande. De bliver flove hvis andre ser dem smide affald og vil da nok samle op. De flove (10%) finder det forkert at svine, men gør det alligevel fordi det er for besværligt at tage affaldet med sig. Ingen må dog se at de smider med affaldet. Hvis nogen ser det, bliver de flove og samler det op øjeblikkeligt. De bebrejdende (9%) finder det forkert at svine, men gør OPERATES UNDERSØGELSE OMFATTER En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg over 15 år efter køn, alder, geografi, indkomst og uddannelse. En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt landets 98 kommuner. Observationsstudie af forskellige affaldsarenaer: gader, parker, stationer, strande og veje/tankstationer. Fokusgruppeinterview med 19 personerogt enkeltinterview med 8 personer. Ved præsentationen af Hold Danmark Rent den 3. juli stod miljøminister Troels Lund Poulsen i Kongens Have omgivet af tomme coladåser, brugte pizzabakker og andet affald. Ikke helt tilfældigt. Henkastet affald generer alle: danskerne, turisterne og de virksomheder som må se deres emballage ligge henkastet i naturen og i byerne. Og så koster det hvert år samfundet op mod en halv milliard kroner at rydde op. Det er helt uacceptabelt, og det skal vi gøre noget ved. Men henkastet affald er et kompliceret problem. Det er ikke nok at kommunikere til danskerne at det er forkert at smide affald på gaden og i naturen. Det ved vi allerede. Der er behov for at tænke nyt, sagde Troels Lund Poulsen. Det er meningen at Hold Danmark Rent inden for et par år får et budget på millioner kroner der skal bruges på kampagner, oprydning og oplysning. Organisationen er partnerskab mellem virksomheder, organisationer og det offentlige. Fotos: Polfoto. det alligevel fordi kommunen ikke sørger for nok skraldespande, fordi butikkerne overdriver deres emballage osv. De bliver flove når de opdages og samler da nok op efter sig. De ligeglade (12%) smidder affaldet hvor det passer dem. Nogle ved godt det er forkert, men finder livet for kort til at bekymre sig om dét. De bliver ikke flove hvis nogen ser dem smide affald, og nogle kan finde på at svare igen eller blive agressive hvis det påtales. De vil dog i det mindste anse det for uhøfligt hvis andre smider affald lige foran dem. Undersøgelsen viser også konturerne af en sjette gruppe af især unge mennesker der føler at de viser en oprørstrang ved at smide affald. Den vigtige konklusion er at vi opfatter os selv som moralske, men at vi forskyder vores moral afhængig af situation og hvilken type affald vi står med, konkluderer undersøgelsen. Tre forholdsregler Det er med andre ord en relativt lille gruppe der er det 16 GRØNT MILJØ 7/2008

17 egentlige problem, nemlig de ligeglade der ødelægger det for flertallet. Og de er i overvejende grad unge mænd. Det er desværre også dem der er sværest eller umulige at nå. Derfor kan problemet med affaldet aldrig løses helt. Men man kan komme et stykke hen ad vejen. Alle dem der ikke er ligeglade, men alligevel kommer til at smide affald, kan man få til at ændre adfærd. Af tre grunde: For det første kan gruppernes indbyrdes størrelse - og dermed svineriet - påvirkes af myndigheder og autoriteter afhængig af de signaler der bliver sendt. Gruppen af velopdragne kan med andre ord blive større. Det skyldes bl.a. at videnniveauet er en af de faktorer der har betydning for i hvilken gruppe man er i. Det kan f.eks. hjælpe at folk ved at det er meget vanskeligt og dyrt for kommunerne at samle tyggegummi op, og at noget organisk affald langt fra er nedbrydeligt. F.eks. er ispinde laminerede. For det andet spiller rengøringen en stor rolle. At møg tiltrækker mere møg, er en af de klareste sammenhænge i undersøgelsen. Hvis det flyder med affald i forvejen anses skaden ikke for så stor som hvis der er rent. Så hvis man slækker på vedligeholdelsesstandarden bliver der svinet ekstra. I den forbindelse efterspørger kommunerne mere viden om, hvor og hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at samle affald ind. For det tredje er den sociale kontrol en vigtig faktor. Det hænger sammen med at det er vanæren ved at svine der får mange til at lade være. Folk er mere tilbøjelige til at smide Henkastning af affald er defineret af samfundet som en form for asocial adfærd som vi gerne vil undgå. Det understreges af det faktum at stort set ingen mennesker smider affald i deres eget hjem. Og ikke kunne drømme om at smide affald når de er på besøg hos venner eller familie. Som mennesker tillader vi os altså at overskride vores egne normer for social adfærd i andre rum og situationer, end når vi er hjemme hos os selv. Det er dybt interessant. Skal man nå gode resultater, handler det om at forstå. Ikke om at stemple de der smider affald som dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse. Ofte tværtimod. Fra forordet til Henkastet affald - strategi og værktøjer. ispapiret i et område der virker ukontrolleret fordi de ikke tror det bliver set. I undersøgelsen anbefales langsigtet og flerstrenget strategi for at mindske mængden af affald. Hertil hører oplysningskampagner, men også andre initiativer der kan anspore folk til at ændre adfærd. Man kan arbejde med adfærdsnormerne i konkrete arenaer som gader, parker, lagerpladser, biografer, stadioner osv. Her er der behov for en klar deklaration af rettigheder og pligter hos brugerne. sh EN ASOCIAL ADFÆRD SOM VI VIL UNDGÅ Over frivillige der 13. april deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Over hele landet blev der renset på strande, i skove og parker og langs veje. Indsamlingen fortsatte ugen efter hvor over børn fra børnehaver, skoler og andre institutioner samlede affald i naturen. Nu har vi fjernet en masse skrald og skrammel rundt omkring. Men søndagens indsamling skulle også meget gerne puste til en adfærdsændring blandt danskerne, så vi bliver bedre til at skille os fornuftigt af med affaldet, siger Ella Maria Bisschop- Larsen, foreningens formand - og affaldsopsamleren til højre. KILDER Nygaard, Katrine Raahauge (2008): Hvad er meningen? Vi kan se møg tiltrækker møg. Politiken Danmarks Naturfredningsforening, Explora (2007): Studie af personer, der henkaster affald. Operate A/S (2008): Henkastet affald. Strategi og værktøjer. Operate A/S (2008): Henkastet affald - viden og analyser. Baggrundsrapport. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af danskernes holdninger. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af kommunernes vurderinger. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af mediedækning. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af parallelproblemer. Skovmand, Kaare (2008): Vi smider med affald som aldrig før. Politiken GRØNT MILJØ 7/

18 Kronvildt æder markens afgrøder Den voksende kronvildtbestand spiser så meget, at det er begyndt at gå hårdt ud over landmændenes pengepung på grund af store afgrødeskader. En gruppe midtjyske landmænd har derfor henvendt sig til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om at forholde sig til problemet. Ole Tranberg, talsmand for lodsejere omkring Gludsted Plantage, fortæller at han i år har et tab på mere end kr. Landmændene efterlyser en målsætning for hvor mange dyr de enkelte områder kan bære. De vil gerne have skovejerne i krondyrtætte områder til at reducere bestanden og etablere vildtagre i selve skoven, så dyrene ikke går ind på landmændenes markerne for græsse. Volvo-læsser med hybridmotor på vej Med Volvos læssemaskine L220F Hybrid synes hybridteknologien for alvor på vej ind i entreprenørbranchen. Dieselmotoren driver ikke kun maskinen, men oplader også et kraftigt batteri. Det driver en elmotor som overtager tomgangskørslen og støtter dieselmotoren når der er brug for alle kræfter. Volvo anslår at teknologien kan mindske brændstofforbruget med cirka 10%. Maskinen kan først leveres fra sidst i Bunkere med op til 140 cm høje vægge Grædemuren kaldes den høje næsten lodrette bunkervæg på golfbanen i Rømø Golf & Wellness. Væggen hører til en af banens mange nye potbunkere der både har ændret spillet og banens udseende. Potbunkerne er med deres høje vægge bevidst gjort mere synlige fra fairways og teesteder. Da banen blev anlagt for to år siden, var den ellers præget af de almindelige flade sandbunkere. Det viste sig dog at flere næsten ikke kom i spil. De er nu sløjfet. Andre er gjort til græsbunkere - græsklædte fordybninger. Resten - og flere helt nye - er blevet til de dybe Foto: Inge Pedersen Gengivet fra Greenkeeperen og grydeformede potbunkers med høje bunkervægge udført i græstørv. Højst er grædemuren hvor kanten mod green er øget fra 10 til 140 cm. Det kan godt være lidt svært at spille bolden op på green. Potbunkerne er ifølge golfmanager René Aagaard Andersen udført fordi de hører til på Danmarks eneste linksbane af mesterskabsstandard. Han står bag ændringerne sammen med bestyrelsesformanden Peter Grindsted og playing pro Knud Storgaard. KILDE Jens Christensen (2008): Grædemuren på Rømø. Greenkeeperen 2/08. En børnehave er på udflugt. Foto: Danmarks Naturfredningsforening. Pædagoger vil gerne ud i naturen Naturen er verdens bedste legeplads når man er i børnehavealderen. Konflikterne bliver færre, koncentrationsevnen større og motorisk udvikler børnene sig bedre end hjemme på legepladsen eller inde på stuen. Der er masser af fordele, og det ved børneinstitutionernes personale godt, oplyser Friluftsrådet der tilbyder sig med kurser i naturpædagogik. I år er man nået op på 16 heldagskurser, fortæller konsulent Ida Kryger fra Friluftsrådet. I Friluftsrådet vil vi gerne støtte pædagogerne i at tage børnene med ud i naturen. Pædagogerne mærker at en dag i skoven eller på stranden betyder ro og fordybelse sammen med børnene. Her er der ingen afbrydelser fra telefoner og forældre, og der er god plads til alle, både til de vilde og til de stille. Det er godt for samværet blandt børnene, og de voksne oplever at de mange konflikter og støjgenerne minimeres, siger hun. Friluftsrådets kurser holdes i samarbejde med lokale naturvejledere og varer en dag. Der er både teori om natur og børn samt praktiske øvelser hvor man f.eks. prøver at snitte hyldefløjter, lave troldesaft og genkende dyrespor. I grupper diskuteres desuden f.eks. dyreetik, læring og udvikling af sociale færdigheder. Kurserne er et led i kampagnen Grønne Spirer. Læs mere på Både sugehovede og opsamler foran Den danske producent Timan har udviklet feje-sugeanlægget Tornado 400 hvor både sugehovede og opsamler er frontmonteret. Uden den lange sugeslange fås en robust konstruktion hvor det alene er vacuum der får løv mv. om i den 400 liter store beholder. Grejet forhandles af Maskinhandlerindkøbsringen der også lokker med indbygget otte meter håndholdt sugeslange, lyntilkobling, mundstykke med slæbesko, luftrensesystem, integreret vandtank og tømning i to meters højde. Interaktiv kæmpeedderkop Med PlayAlives ny interaktive klatrestativ er der dømt fagre nye verden på legepladsen. Stativet består af elektronik, rustfrit stål og 30 m 2 klatrenet og kaldes Spider efter sit edderkoppedesign. Stativets computer styrer en række lysog lydeffekter så børn og spontane voksne kan lege splat fluerne, speedy eller memoryspil. Børn kan selv aktivere forskellige spil via fire centrale satellitter placeret på Spiders krop. Børn motiveres til at følge spillet eller skabe deres egne regler, oplyser Play- Alive der løbende vil udvikle nye spil GRØNT MILJØ 7/2008

19 Advarsel: Vinter på vej GRØNT MILJØ 7/

20 Snablen holder hækklipperen Det er meget tungt at bruge den relativt tunge benzindrevne hækklipper på de vandrette flader. Det kan man råde bod på med ophænget Elefant Snabel hvor hele kroppen støtter løftet af hækklipperen. Med det snedige ergonomiske hjælpemiddel kan man arbejde både længere, lettere og mere sikkert end ellers. Ifølge importøren, Flex Trading, stopper så godt som alle påvirkninger af arme, skuldre og ryg. Det fleksible kabeltræk bevirker at man uhindret arbejder i alle højder. Ophænget passer til alle hækklippere uanset fabrikat. Voldsom regn giver uhumsk badevand Vandet ved de danske strande forringes af de stadig voldsommere regnskyl fordi vandmængderne får mange renseanlæg til at løbe over med kloakvand. Det fortæller dyrlæge Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen til Miljødanmark. I 2007 var badevandet af tvivlsom karakter ved dobbelt så mange badestrande som året før. Betegnelsen tvivlsom bliver brugt om vandet ved en badestrand når det flere gange i løbet af sæsonen overskrider kvalitetskravene i forhold til mængden af tarmbakterier. Søers og åers randzoner er kortlagt Der var i 2006 knap hektar udyrkede randzoner langs danske vandløb og søer over 100 m 2. Hertil kom hektar usprøjtede randzoner hvoraf de hektar var agerjord. Det viser en kortlægning som Fødevareministeriet og Miljøministeriet har udført ind til 10 meters afstand fra søen eller åen. Formålet er bedre at kunne vurdere om målene for udlægning af randzoner i Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplan kan nås. Kun de nærmeste to meter er tvungen randzone, resten er frivillige udlæg. De to meters tvungne randzone blev indført i Siden har der været tilskud til at udvide zonen på frivillig basis. Årsagen er at randzoner gavner naturen i almindelighed og vandmiljøet i særdeleshed. I Vandmiljøplan III-aftalen er det et centralt mål at etablere yderligere ha dyrkningsfri randzoner, heraf de første ha i Det ser dog svært ud da der har været et mindre fald i randzonernes udyrkede areal mellem 2004 og KILDE Simon Grünfeld m.fl. (2008): Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Udarbejdet af Grontmij Carl Bro. Solid og bidsk zero turn rotorklipper De smidige zeroturnklippere der kan dreje om deres egen akse, er blevet en dominerende klippertype. Ny på det danske marked er Bad Boy. Og den lever op til sit navn. Logoet er en ondsindet bulldog med pighalsbånd, og man kan sætte spoiler bagpå. Ifølge den danske importør Bad Boy Europe ApS er maskinerne også er mere solide end tilsvarende maskiner på markedet. Firmaet importerer et program med klippebredder fra 90 til 180 cm, og med diesel- og benzinmotorer der - naturligvis - giver en høj topfart, 24 km/t. Hako Citytrac 4200 med græs/løvsuger med 1200 liters vacuumtank 45 hk Yanmar dieselmotor cm 3 Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Automatisk 4 WD i arbejdsområde Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 1200 liter rustfri vacuumtank med centersug Tømningshøjde 1,95 m Stort redskabsprogram til sommer / vinter Hako forhandling i Danmark siden l tank med 1,95 m tømningshøjde Stort fleksibelt centersug Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] 20 GRØNT MILJØ 7/2008

21 10 huskeregler til den grønne driftskontrakt Tag alle relevante aspekter med og få helhed og sammenhæng i kontrakten Når parkforvalteren udformer sin driftskontrakt, skal der tages stilling til mange spørgsmål. Det er ikke nok at gennemtænke og afklare kontraktens overordnede formål. For at få det hele med kan man støtte sig til de huskeregler som Christian Lindholst, Peter Bogetoft og Thomas B. Randrup præsenterer i Skov & Landskabs videnblad Grønne driftskontrakter: 10 huskeregler. De kan bruges når man vil gennemtænke de relevante aspekter og sikre helhed og sammenhæng i kontrakten. Reglerne er baseret på Lindholsts ph.d-projekt Partnerskaber i parkforvaltningen. 1. Koordination mellem parkforvalter og tjenesteyder skal sikres. Kontrakten er løbende køb og salg af specificerede og prissatte ydelser, men fokuspunktet bør også være servicemål, strategi, handleplaner eller fælles planlægning. 2. Decentralisering skal foretages til det niveau hvor der er størst indsigt i de enkelte aktiviteter. Så bruges viden og information bedst muligt, og man sparer tid på at sætte i gang. Risikoen er svagere overordnet koordination. 3. Risiko og usikkerhed skal minimeres. Ellers belastes prissætning eller planlægning. Stor fleksibilitet i kontrakten kan give tjenesteyderen større økonomisk risiko. For tjenesteyderen vil tilstandskrav øge risikoen, mens udførselskrav vil mindsker risikoen. 4. Samarbejde og kommunikation skal smidiggøres. Det kan ske uformelt på ad hoc-basis, hvis det ikke er formaliseret i kontrakten. En uformel organisering er dog sårbar over for skift i personer eller længerevarende problemer. 5. Kompetencekrav skal fastsættes. Både parkforvalter og tjenesteyder skal besidde eller udvikle de rigtige kompetencer, ikke kun af teknisk art, men også evnen til aktivt eller passivt at varetage modpartens interesser - partnerskabets forudsætning. 6. Investeringer og kontinuitet skal tilgodeses for at få en optimal prissætning. Kontrakten bør rumme mulighed for specialiserede investeringer, og for at unik viden både kan udvikles og bevares. 7. Opportunisme skal forebygges, f.eks. gennem passende kontrol der formes efter den sammenhæng de indgår. Informationsfordrejning, snyd og løftebrud skal undgås. 8. Engagement og motivation skal skabes. Parkforvalter og tjenesteyder er mennesker der engageres og motiveres ved en indre arbejdsglæde. Det er især vigtigt hvis opgaverne er mere sammensatte eller krævende i deres natur. 9. Omkostninger skal minimeres. Det gælder både de omkostninger der er før kontraktstarten (udarbejdelse, indgåelse, investeringer, forberedelse af kontrakten) og efter kontraktstart (styring, kommunikation, samarbejde, kontrol). 10. Klarhed kan være væsentligere end detaljerigdom i kontrakten. Detaljerigdommen kan gøre kontrakten svær at forstå. Alle aspekter i kontrakten bør gennemgås og afvejes for og imod hvilken klarhed de skaber for arbejdet. sh KILDE. Christian Lindholst, Peter Bogetoft og Thomas B. Randrup (2008): Grønne driftskontrakter: 10 huskeregler. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab. GRØNT MILJØ 7/

22 Bronzedyr og unikke gravsten Udstilling på Nordre Kirkegård i Randers med nye idéer Vi vil gerne medvirke til at ændre gravstenskulturen, så den bliver mere spændende at se på, og vi vil også have at kirkegården skal være et spændende sted, og at det ikke er mørkt og dystert at komme her. Ordene er fra driftslederen på Nordre Kirkegård i Randers Hans-Jørgen Vester som har taget initiativ til en udstilling af utraditionelle gravsten. Udstillingen, som Randers Kommune står bag, åbnede den 21. juni i et område tæt ved kirkegårdens hovedindgang. Udstillingen viser 51 forskellige gravsten udført af danske billedhuggere og stenhuggere. Desuden kan man se figurer i metal fra kunststøberiet Strassacker i Tyskland, bl.a. mindre rådyr og fugle i bronze. De kan tilføre gravstederne noget nyt og personligt. Udstillingen er åben i det næste halvandet år, mens Hans Jørgen Vester håber at udstillingen kan gøres permanent og at andre kan inspireres til at udstille flere gravsten. Vi har i Danmark mange gode stenhuggere der kan lave noget enestående, spændende og smukt, blandt andet hvor man blander flere materialer, f.eks. granit i kombination med metaller og fremstiller sten med forskellig symbolik i forskellige udformninger, siger Hans-Jørgen Vester. Han fortæller at tendensen i gravudsmykning går i retning af det mere og mere personlige. Vi skal være til for borgerne og ikke omvendt. Derfor vil vi gerne medvirke til at udvikle kirkegårdene til åbne og venlige steder hvor folk har lyst til at færdes, hvor der er fred og ro samt plads til fordybelse, siger driftslederen. Symbolerne er til at tage og føle på, skriver kirkegårdsleder Birgitte Foghmoes i fagbladet Kirkegården som hun er redaktør for. Symboler på gravminder er ikke et ukendt fænomen. Det har dog ikke været anvendt i stor udstrækning i en længere årrække. Nu kommer det tilsyneladende tilbage i en helt ny udgave. sh KILDE Randers Kommune : Alternative gravsten udstilles. Birgitte Foghmoes (2008): Personlige unikke gravsten. Kirkegården 4/08. Billederne er taget af udstillingsarrangøren og her gengivet uden angivelse af værkernes ophavsmænd GRØNT MILJØ 7/2008

23 GRØNT MILJØ 7/

24 Asiatisk træbuk i Danmark Den farlige bille, opdaget i emballagetræ til granitsten, angriber selv sunde løvtræer En levende bille og en puppe af den asiatiske træbuk Anoplophora glabripennis er fundet i Holstebro. For første gang i Danmark. Billen er på listen over insekter der ikke må indføres til EU, og man har pligt til at udrydde den hvor end den opdages. Billens larver er farlig. Larverne gnaver først under barken, senere dybere i veddet. Angrebne træer mister saftspændingen og svækkes. Bladene gulfarves og falder af, og træerne er mere modtagelige for sekundære angreb. Træerne dør ofte af angrebet. De voksne biller æder blade og ung bark, og de karakteristiske symptomer kan findes i løvtræernes unge grene. Træbukken angriber især poppel og pil, men også ær, bøg, birk, el, ask m.fl. Også sunde træer. Træbukken lægger sine æg under barken i grene over fem centimeter i diameter og skaderne ved æglægning kan ses ved små ar i barken og vådt udflåd af saft omkring arrene. Fundet i Holstebro blev gjort i træemballage - tremmekasser - indført fra Kina i forbindelse med import af granitsten. Det var en ansat i anlægsgartnervirksomheden Kaj Bech A/S der opdagede træbukken. Træbukken fra larve til puppe. Bemærk på billede c de karakteristiske brune aftegninger på larven. Foto: Hannes Krehan. Plantedirektoratet påbød at al emballagen skulle gasses for at undgå yderligere spredning. Af praktiske grunde blev alle tremmekasser inklusiv sten flyttet ind i lukkede containere og gasset. Herefter fandt man yderligere to asiatiske træbukke og tre træbukke af en anden art. Derefter fik Kaj Bech A/S endelig adgang til stenene. Af frygt for at nogle træbukke var undslippet, opretholdt Plantetedirektoratet tilsyn den følgende uge og efterlyste fund via de lokale medier. Tilsyneladende er træemballagen mærket i overensstemmelse med EU s krav. Træet skulle efter mærkningen at dømme være gasset i Kina, men hvis det var sket, havde træbukken ikke overlevet. Plantedirektoratet har derfor spurgt de kinesiske myndigheder om der er tale om en officiel mærkning. Den asiatiske træbuk er tidligere fundet i andre europæiske lande som Italien, Østrig, Frankrig, Tyskland og Polen hvor fundene typisk er sket på træer nær virksomheder der importerer granit fra Kina. Da larven kan overleve den dan- Den voksne træbuk er typisk 2,5-3,5 cm med lange antenner og karakteristiske hvide tegninger. Fotograf: Formand Ulrich Pedersen. Ansat ved Kaj Bech A/S ske vinter, kan træbukken også trives i Danmark. Det værste scenarie er at træbukken begynder at optræde invasivt som f.eks. dræbersneglen og bjørnekloen. Det vil Plantedirektoratet for alt i verden undgå. Træbukken er typisk 2,5-3,5 centimeter lang med karakteristiske vide tegninger og antenner som er længere end kroppen. Ser du en, anbefaler Plantedirektoratet at du indfanger den og rapporterer det til Plantedirektoratet på tlf eller [email protected]. llt KILDE Plantedirektoratet, De voksne træbukke klækker i løbet af sommeren og kommer ud gennem cirkulære udgangshuller i barken. Foto: Hannes Krehan. Byfornyelse de i små bysamfund Afvandring fra land til by betyder ofte at mange små byer står tilbage med forladte huse, lukkede skoler, butikker og virksomheder. Alligevel er det nogle steder lykkedes at vende den negative udvikling, ofte ved hjælp af offentlige og privat byfornyelsespenge. Det fremgår af rapporten Byfornyelse i mindre bysamfund fra Statens Byggeforskningsinstitut der fremlægger syv vellykkede eksempler. Instituttet håber at eksemplerne kan inspirere til løsninger og aktiviteter og danne udgangspunkt for erfaringsudveksling og netværk kommunerne imellem. Lohals på Langeland er en af de syv eksempler. Med truende butiksdød og faldende aktiviteter på havnen igangsatte den daværende Tranekær Kommune i 2004 nogle udviklingsprojekter. Gader, byrum og havnefront er forskønnet, de trafikale forhold er blevet forbedret og byen har fået et aktivitetshus. Samtidig har private investorer opført nye boliger, bl.a. på havnen - et byggeri der ifølge rapporten er en udløber af den positive stemning af fremgang. sh KILDE Jesper Ole Jensen, Thorkild Ærø, Jan K. Staunstrup (2008): Byfornyelse i mindre bysamfund. Udfordringer, muligheder og gode eksempler. Statens Byggeforskningsinstitut. På havnen i Lohals opførte en privat bygherre 14 boliger da havnefronten blev byfornyet. Foto: Jakob Hjortskov Jensen. 24 GRØNT MILJØ 7/2008

25 Klip din plæne som en professionel POWERED BY: ZT-355 er en stærk maskine med en gennemprøvet teknik. Elstart, timetæller, luksussæde, støbejerns frontaksel, 127 cm klippebredde og 24 HK 2 cylindret Briggs & Stratton OHV motor Vejl. pris ekskl. moms ,- ZT-150 er en meget kompakt maskine, der kan komme til overalt med en total længde på 165 cm. Elstart, timetæller, luksussæde, 107 cm klippebredde og 18,5 Hk Briggs & Stratton Intek OHV Motor. Vejl. pris ekskl. moms ,- Leveres også med el hæve/sænke funktion trinløs justering af klippehøjde mellem 2,5 og 10,1 cm. Vejl. pris ekskl. moms ,- Westwood W16-2WD Rider En revolution indenfor professionelle ride-on klippere. Forhjulstræk og Dynamic Traction Control, electronisk informationscenter, elektrisk højdejustering, 112 cm klippebredde, 16 HK 2 cylindret Briggs & Stratton Vanguard OHV motor. Den viste model W16-2WD vejl. ekskl. moms ,- Fås med 2 eller 4 hjulstræk vejl. pris ekskl. moms fra ,- GRØNT MILJØ 7/ Priserne er ekskl. moms og gældende indtil eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.

26 Hedeplantagen udvikler sig til græsningsskov Selv om kvæget går hårdt til træerne, kan skoven alligevel blive til en lysåben græsningsskov Kvæget bider hårdt på løvtræer og buske, også selv om græsningstrykket er ret lavt. Alligevel ser det ud til at en hedeplantage godt kan udvikle sig til en lysåben græsningsskov, bl.a. fordi brombær fungerer godt som spirely. Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens projekt ved Fåre Mølleå ved Klosterheden. Her undersøges virkningen af de første års græsning i forhold til målet - græsningsskov - og i forhold til hvordan den oprindelige urskov nok var i det sandede Vestjylland. Udgangspunktet var 50 ha eng, kær, græs, løvtræshegn og plantage domineret af rødgran. Efter et mindre stormfald og rydning af gamle hvidgranhegn var der ved projektets begyndelse i 2004 lige meget skov og åbent areal. Her blev 45 kvier sat ud i en 30 ha fold og 20 kvier ud i en 20 ha fold. Efter tre års græsning er den umiddelbare effekt at der er kommet mere lys til skovbunden fordi den nederste del af løstræerne afgnaves, og fordi laget af vissent plantemateriale og humus mindskes. Det har sat gang i spiringen. Bidtrykket er højt eller meget højt på løvtræerne og løvbuskene, uanset om græsningstrykket er højt eller lavt. Nåletræer: lærk, rødgran, skovfyr, contortafyr Vindspredte pionerarter: pors, øret pil, gråpil, dunbirk, vortebirk, bævreasp Alle arter bides, men dog med varierende intensitet. Derimod vrages nåletræer generelt bortset fra små spirer. Vedplanterne bides i hele græsningssæsonen og ikke kun når der mangler frisk græs. Det skyldes nok at der er rigeligt godt, men strukturfattigt græs på engen. Derfor søger de og- BIDTRYK OG TRÆERS FØLSOMHED FOR KVÆGBID Artsgruppe Bid (kvæg) Følsomhed Fuglespredte pionerarter fuglekirsebær, mirabel, hvidtjørn, alm. hæg, alm. røn, seljerøn Fuglespredte indførte arter: glansbladet hæg, sargentsæble, bærmispel Vindspredte klimaksarter: ask, løn, rødel Dyre- og vindspredte klimaksarter: eg, bøg Stort set nul Middel på pors, ellers højt Højt Middel til højt Meget højt til højt (rødel) Højt til meget højt på fritstående individer så det mere strukturrige foder fra vedplanterne. Græsningstrykket har stor betydning for de nyspirede vedplanters chance for at overleve. Her spiller dog også spiretæthed, spireantal og voksested ind. Kimplanter og spirer ædes generelt som en integreret del af bundvegetationen. Kimplanter græsses som en del af bundevegetationen. Nogen slid. Følsomme for højt bidtryk, men kan overleve i nedbidt tilstand. Kan invadere massivt ved lavt græsningstryk og høj frøregn. Relativ tålsom. Mirabel og hvidtjørn tilpasser deres grenvækst til bid. Unge glansbladet hæg i åbne bestande er meget følsomme. Ældre træer er mindre følsomme, men afløves op til 2 m højde. Rødel kan etablere sig på våd bund. Bøg er meget følsom. Eg kan overleve flere års nedgræsning. Tilgroning sker i høj grad i ly af tornede planter. 26 GRØNT MILJØ 7/2008

27 Egeplantning i folden med det lave græsningstryk. Træerne har klar græsningshorisont i den højde hvor kvæget kan bide sidegrenene af. Brombær virker som spirely for mange planter, her almindelig røn. Det er især klimaksarter som eg, bøg og løn kvæget elsker. Navnlig eg, og det uanset om det står frit eller i skoven. Alle egetræer er stærkt påvirkede af bid. At også egetræerne i den ugræssede kontrol er påvirkede, viser at også hjortevildt er på spil. På mindre foretrukne arter aftager bidtrykket med bevoksningens tæthed. De store løvtræer kan klare det. Kvæget æder grene og løb om til 1,5 til to meters højde, ellers er der ingen synlig effekt. Små træer og buske under to meter er derimod stærkt påvirket. Nogle slipper gennem nåleøjet, mens andre overlever i nedgræsset tilstand i op til flere år afhængig af art. Kvæget rører næsten ikke brombær som derfor har etableret sig som pionerplante i skovlysninger og i de åbne naturtyper. Mens tæt brombærkrat i skovbunden kan hæmme træers opvækst, kan det ude i græsningsområdet give ly for spirende løvtræer. At det tornede krat holder kvægets snuder borte, nyder ikke mindst almindelig røn godt af. Ved uændret drift bliver skoven nok mere åben. På et tidspunkt vil græsningstolerante pionerer som rose, skovabild og mirabel dog gentage brombærrens succes og indlede en tilgroning hvor arter som eg og spidsløn efterhånden vil spire i. Der vil dog gå meget lang tid før der udvikles en naturlig blandet skov. Målet er et skovlandskab med selvforyngende skov baseret på oprindeligt hjemmehørende arter. Det skal samtidig værne den sluttede skov mod øst og danne en dynamisk overgangszone mellem åbent land og skov. Landskabet skal have varieret flora og fauna og bære mere vildt. Og det hele skal opnås i en proces hvor naboerne er aktivt med. Som forsøget viser er Skovog Naturstyrelsen godt på vej - i samarbejde med Skov & Landskab der arbejder med at udvikle og nuancere kombinationen af græsning og skovforyngelse så flere træ- og buskarter kan vinde indpas. sh KILDE Rita Merete Butteschøn, Bent Odgaard, Jon Buttenschøn, Jesper Blom Hansen (2008): Fra hedeplantage til lysåben græsningsskov. Skoven 3/08. GreenLine VertiFlex & GreenLine Combi-Trailer Gælder det græspleje til de større områder, så er GreenLine det sikre valg! Bl.a. VertiFlex VF250 til vertikalskæring og opsamling, og Combi-Traileren også til vertikalskæring samt græsklipning, opsamling m.m. ParkLand Maskinfabrik A/S (Spragelse Maskinfabrik A/S) Vejlemosevej Herlufmagle Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 7/

28 Ved Direktørvejen i Stensgård Skov kan man se det skarptformede landskab uden den udjævning som århundreders landbrug andre steder har medført. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden. Svanninges bjergtagende bjerge Efter Bikubenfonden købte området i 2005, har et mægtigt pleje- og anlægsarbejde fundet sted med lige dele bevaring og genskabelse af den oprindelige natur fra istiden til i dag. Af Lars Lindegaard Thorsen Svanninge Bjerge på Sydfyn er som et opslagsværk i det danske landskabs mange naturtyper siden den sidste istid. Efter Bikubenfonden købte området i 2005, har en omfattende naturpleje fundet sted med lige dele bevaring og genskabelse af den oprindelige natur fra istiden og frem til i dag. Selv tundralandskabet fra tiden umiddelbart efter isbræmmerne trak sig tilbage vil blive forsøgt genskabt. Mens de sidste tonstunge klumper dødis lå og smeltede i Svanninge Bjerges dale og lavninger, indfandt de første pionerarter sig i den såkaldte Dryastid. Siden dukkede birkeskovene op. Så fyr og hassel hvorefter lindeskovene bredte sig. Med tiden indfandt også mennesket sig. De rejste stendiger og oprettede højryggede agre hvor de dyrkede det skrånende landskab. De gravede tørv i moserne og søerne og anlagde de veje der med tiden blev til hulveje. Damme opstod ved teglværket og lergraven, og tingene fik navne. Djævlens hule, Brænde Lung, Ærtedalen og Ditlevs Enke. Det er disse mere end års natur- og kulturhistoriske landskab som Bikubenfonden med købet af det knap 500 hektar store område ønskede at få bragt frem i dagens lys. Bogstaveligt talt. Mislykkede stormfaldskulturer skulle ryddes og en del af produktionsskoven fældes - navnlig de udbredte arealer med pyntegrønt. Samtidig skulle offentligheden have nemmere adgang til de mange naturoplevelser i landskabet som ikke har været udnyttet til landbrug i nyere tid. Går mod overdrevet Da Bikubenfonden gerne ville have en lokal forankring af driften, blev Kristian Gernow, der er godsforvalter på det nærliggende Steensgaard Gods, hyret til at stå for pleje og drift. Der er nok at se til, men selv om der allerede er blevet ryddet godt op i den vestlige del af Svanninge Bjerges gyvel og brombær, er Kristian og hans folk dog ikke alene om opgaven. En af de vigtigste landskabsplejere er kvæget, de 33 stykker Welsh Black som blev sat ud i foråret De arbejder døgnet rundt derude med at udpine arealerne og hjælper til med at få skabt den overdrevsnaturtype som har været der for 200 år siden, og som der er knyttet en masse biodiversitet til hvilket man gerne vil have fremvist både fra nationalt og internationalt hold. Væk med de relativt potente gyvel og brombær som ikke hører til på et overdrev. Vi vil have arter der trives på en næringsfattig, sandet jordbund som holdes afgræsset, forklarer Kristian Gernow der vil lade overdrevets naturlige arter komme af sig selv fra områdets naturlige frøbank. Stenene skiller øst og vest Det er dog primært i den vestlige del af Svanninge Bjerge, i Stensgård skov at overdrevene og de lysåbne landskaber med vidder og sletter skal have lov til at udfolde sig. Østpå i Knagelbjerg Skov er det derimod frodigheden og den løvfældende mosaikskov der får lov til at regere. De to områder skilles naturligt af et stendige. Der er så idyllisk at det ikke er til at se at en mægtig kulturhistorisk retablering finder sted for fødderne af én. Fra Lerbjerg, den højeste af Svanninge Bjerges toppe, kan man se det danske landskab brede sig ud for ens fødder, man kan se Bjørnø og Avernakø skutte sig i de milde vande syd for Fyn, mens Helnæsbugten og Vigø titter frem i vest. Med sine 126 meter er toppen af Lerbjerg højere end 28 GRØNT MILJØ 7/2008

29 Kamelbakkernes top der ligger en halv kilometer imod nord og stikker 112 meter i vejret, mens Knagelbjerg mod nordøst måler 111 meter. Selv om højden næppe har ændret sig betydeligt, siden isen under den såkaldte Weichsel-istid trak sig tilbage for omkring år siden, har udsigten ændret sig betydeligt. I 1999 under den værste storm i mere end hundrede år blæste enorme dele nåleskoven omkuld, omkring 150 hektar, i især den vestlige Stensgård Skov, og pludseligt blev det muligt at se andet end nålene fra den tidligere udbredte rødgran og sigtegranskov. Når landskabet fungerer Netop udsigten fra Lerbjerg over det afvekslende istidslandskab er et af de faste mål når Leif H. Sørensen, naturvejleder for området, næsten dagligt viser området frem for skoleklasser, foreninger og andre interesserede. Han er overbevist om at Svanninge Bjerge har hvad der skal til for at give en fantastisk naturoplevelse. Hvis et landskab skal fungere er især variation og overraskelse vigtig. Der skal være nogle landskabsbrydende elementer som enkeltstående træer, store sten eller en sø, og her giver Svanninge Bjerge mulighed for meget forskellige oplevelser, for det er vidt forskellige biotoper. Mod vest har du den store udsigt, de åbne sletter hvor du kan se de åbne vidder. På den anden side har du skovens overraskelser hvor du ikke kan se hvad der sker rundt om det næste hjørne, og pludselig står der for eksempel tre rådyr, fortæller Leif H. Sørensen. Naturhistorisk monument Da Bikubenfonden købte Svanninge Bjerge, var målet at skabe Danmarks første nationale natur- og landskabshistoriske monument. Det arbejde er Kristian Gernow og hans skovarbejdere og traktorførere allerede i gang med, mens køerne importeret fra Wales gør deres arbejde ude på de vestog nordlige overdrev. Ifølge Kristian Gernow vil skovstrukturen komme til at vise alle perioderne fra istiden og frem. Det gælder også den Kort gengivet fra Thing & Wainø (2007). Stormen i 1999 gjorde stor skade på nåleskoven, men åbnede til gengæld udsynet til øhavet og den grønne bølge som Hesbjerg udgør i sydspidsen af Stensgård Skov. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden. GRØNT MILJØ 7/

30 Fra den 126 meter høje Lerbjerg kan man se mod sydøst ud over Stensgård Skovs overdrev og hele det istidslandskab der blev skabt af gletscherne. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden. ordnede skovdyrknings historie med plantninger af bøg, eg og andre løvtræer og de importerede granarter, så resultatet bliver et fantastiske varieret natur- og kulturlandskab. Lige nu er udfordringen at få præsenteret de sprudlende bjerge for offentligheden med afmærkede ruteforløb og informationstavler, så der arbejdes på højtryk med tekst og design og selve ruterne. Områdets handlingsplan er udarbejdet for Bikubenfonden af Thing og Wainø Landskabsarkitekter ApS. Den understreger at målsætningen for området er at fremme de landskabelige værdier, det biologiske og kulturhistoriske indhold samt formidle forskellige natur- og landskabshistoriske fortællinger. Selv om Svanninge Bjerge administreres som natur for naturens skyld, må man altså ikke tabe de besøgende af syne. Grundlaget er i alle tilfælde naturnær skovdrift, bl.a. naturlig foryngelse, hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter, flere træarter og træaldre på samme areal, bevaring af flere gamle træer og vådområder og helst ingen pesticider. Miljøpris til Bikubenfonden På vegne af Bikubenfonden fik økonomidirektør Henning med det passende efternavn Skovlund, der selv har været dybt involveret i arbejdet med projektet omkring Svanninge Bjerge, overrakt Den Fynske Naturpris Han er ikke i tvivl om at Svanninge Bjerge allerede i dag er et nationalt natur- og landskabshistorisk monument. Dertil er vi allerede nået, selv om der er en række tiltag der først får virkning ud i fremtiden. Natur er dynamisk, ikke stationær. Naturen er der med alle de naturtyper Danmark har gennemlevet siden istiden. Landskabet fremstår med de rydninger til overdrev der er foretaget som noget unikt i Danmark. Kulturhistorien er der med højryggede agre, stensætninger, tørvegrave, lergrave, overdrev, græsningsskov, skovtyper m.v., skriver Henning Skovlund og henviser til hjemmesiden hvor man også kan finde det forskningsmateriale som Bikubenfonden har fået udarbejdet pleje- og helhedsplanerne på baggrund af. Henning Skovlund vil dog ikke løfte sløret for hvad der bliver Bikubenfondens næste projekt med genopretning og naturudvikling. Under uroksernes fødder Den eneste historiske naturtype som ikke er at finde i Svanninge Bjerge er tundralandskabet fra slutningen af istiden, den såkaldte dryastid fra til år før nu hvor urokser og rensdyrflokke græssede på den spirende jord der langsomt blev mere isfri. TUNDRAENS PLANTER Pionerplanter karakteristiske for tundralandskabet. Dryas, rypelyng. Lav, lyskrævende. Næringsrig, kalkrig, tør bund. Placeres på de højest liggende områder. Havtorn. ½-6 m høj, meget lyskrævende. Kalkholdig jord. Placeres på sydskrænter. Krybende pil. Lav, alsidig, lyskrævende plante. Placeres på de højeste områder. Spydpil. ½-1½ m høj. Lysåben, fugtig kalkrig bund. Placeres i en lavning. Tofarvet pil. Op til 3 meter. Fugtig bund langs mosekanter, søer. Placeres i lavningen mellem bakken og vejen. Netpil/polarpil. 15cm/5cm. Kalkrig, fugtig bund, klippehylder. Hedelyng. Sur og næringsfattig bund. Placeres på nord- og østvendt skråning. Bjerg-melbærris. Op til 25 cm høj, hårdfør plante. Placeres på toppen af bakken. Tyttebær. Op til 25 cm. Hårdfør. Vokser på sur, næringsfattig sandet bund. Placeres på nord- og østvendte skråninger. Revling. Op til ½ m. Vokser på sur og meget næringsfattig bund. Placeres på nord- og østvendte skråninger. Bølget bunke. Udsås i lavninger. Kornblomst. Udsås lavninger. Fjeldsyre. Udsås på tørre skråninger. Engelskgræs. Udsås på tørre skråninger. Markbynke. Udsås på tørre skråninger. Smalbladet kæruld. Bevares i de våde områder. Ifølge Kristian Gernow er der dog planer om at lave et lille plot til feinschmeckerne med netop de pionerplanter der var karakteristiske for tundralandskab. Hertil hører arter som rypelyng, havtorn, spydpil, krybende pil, tofarvet pil, netpil, polarpil, hedelyng, bjergmelbærris, tyttebær, revling bølget bunke, kornblomst, fjeldsyre, engelskgræs, markbynke og smalbladet kæruld. Tundraområdet kommer til at fylde mindre end én hektar og etableres i smørhullet mellem Lerbjergs, Knagelbjergs og Kamelbakkernes toppe. Det eksisterende dyreliv er ganske vist mindre i størrelse end istidens kæmper, men ikke mindre bemærkelsesværdige af den grund. Eksempelvis yngler der ravne i Svanninge Bjerges træer, ræve og grævlinge har deres huler i mulden, den udrydningstruede rødryggede tornskade forventes at forelske sig i de nye overdrev, og i ny og næ jager en havørn højt over bakketoppene. I 1820 skrev Grundtvig digtet Langt højere bjerge fordi Danmark var blevet skilt fra Norge og de norske fjelde. Fra digtet kender de fleste strofen Vi er ikke skabt til højhed og blæst, ved jorden at blive, det tjener os bedst, som han skrev i et forsøg på at skabe en ny national selvbevidsthed. Og selv om Lerbjerg og de andre toppe i Svanninge Bjerge ikke rager så højt op som de norske tinder Grundtvig higer efter, udgør de stadig noget enestående i det ellers så flade danske landskab. KILDER Jørgen Bo Larsen, Jørgen Primdahl og Per Stahlschmidt (2007): Svanninge Bjerge - et nationalt natur- og landskabshistorisk monument. Skov & Landskab, Københavns Universitet. Thing & Wainø landskabsarkitekter (2007): Svanninge Bjerge. Handlingsplan. Thing & Wainø landskabsarkitekter (2007): Svanninge Bjerge. Plejeplan. Naturama (2007): Naturhistorien i Svanninge Bjerge. Resultater og plejeplan. Interview med godsforvalter på Steensgaard Gods, Kristian Gernow. Interview med naturvejleder i Svanninge Bjerge Leif H. Sørensen. Skriftligt interview med Bikubenfondens økonomidirektør Henning Skovlund. Katrine Binzer (2008): Svanninge Bjerge - en landskabsarkitekt kommer i skoven. Skoven 6-7/2008. Stads- og Havneingeniøren 5/ GRØNT MILJØ 7/2008

31 Krigsskibenes træer formerer sig Englænderne stjal vores flåde i Derfor blev der plantet nye egeskove i bl.a. Rygetskov, Farum Lillevang og Kollekolleslugten så vi kunne opbygge en ny, slagkraftig styrke til søs. Desværre blev de voksende stammer overhalet indenom af de nye, smarte krigsskibe af metal. I stedet blev træerne stående og voksede sig solide og frugtbare. I efteråret 2007 blev 3,5 kilo agern indsamlet fra disse flådeege og plantet i jorden i Gulddysse Skov. De er nu begyndt at spire, men ligesom deres forældre vil de aldrig blive sodet af kanonernes krudt. Til gengæld vil der i Gulddysse Skov i Jyllinge være mægtige egetræer med dansk historie om 150 år. Uden græsning gror Læsøs enge til Læsøs heder og enge, bl.a. de kendte strandenge Rønnerne (billedet) er ved at gro til fordi der ikke er kreaturer nok til at afgræsse dem, oplyser Læsø Landbohusmandsforening til Landbrugsavisen. Som årsag anføres omlægningen af landbrugsstøtten der før blev givet i forhold de ammekøer man havde. Nu er det i forhold til den jord man har. I Landboforeningen Agro Nordjylland bekræfter kvægkonsulent Ole Toft at det er svært at få landmænd til at holde køer til naturpleje og magre enge. Det kan ikke svare sig. Situationen skulle dog bedres når tilskuddet til vedvarende græs fra 2009 gradvist hæves til niveau med andre landbrugsarealer. Blåkildevej 8, Stubberup, 5610 Assens Tlf Fax Mobil [email protected] Rayco stubfræsere til discountpriser! Klik ind på hvor du kan finde alle de nye lave priser på markedets absolut stærkeste stubfræsere! Priseksempler: RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: , A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: ,- RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: ,- RG 50, m. 49 hk Deutz motor: ,- RG 66 super 50. Selvkørende. 4-hjulstrukket m. en 66 hk Deutz dieselmotor: ,- Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på Saltspreder El dreven salt-/sandspreder. 9 modeller. Rumindhold fra 76 til 1600 liter. v/lennart Ahlefeldt-Laurvig Tlf Fax VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING GRØNT MILJØ 7/

32 Elkærs Maskinsalg Færre anmeldte miljøsager efter reform Efter strukturreformen hvor kommunerne fik overdraget amternes miljøkontrol, er færre miljøsyndere meldt til politiet. I 2006 var der 3100 anmeldelser. I 2007 kun 2089 ifølge en opgørelse Danmarks Statistik har lavet til Politiken. Reformen trådte i kraft Forhåndskritikken mod strukturreformen var bl.a. at kommunerne ikke havde samme vilje som amterne til at anmelde, bl.a. på grund af mindre ekspertise og større hensyn til det lokale erhvervsliv. Det finder Danmarks Naturfredningsforening nu bekræftet. De lader simpelt hen synderne slippe eller taler sig til rette med dem, siger præsident Ella Maria Bischop-Larsen fra foreningen der frygter at slap kontrol bl.a. kan betyde mere forurening og byggeri i natur. Fra kommunal side forklares tallene derimod med at der er brugt tid på at oplære nye folk, og at kommunerne oftere end amterne foretrækker dialog frem for anmeldelse - af hensyn til den bedste løsning. Anmeldelserne er fordelt på flere love. Sager efter naturbeskyttelsesloven faldt fra 124 i 2006 til 82 i De tilsvarende tal er for miljøloven 766 til 326, kemikalieloven 85 til 35, havmiljøloven 21 til 8 og landbrugslovene 226 til 74. En anden undersøgelse fra Miljøministeriet viser at kommunerne har svækket deres tilsyn. Det henfører miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til begyndervanskeligheder, men har samtidig bedt kommunerne om at stramme op. sh KILDE Kåre Kildall Rysgaards og Lars Dahlagers to artikler i Politiken : Miljøsvin slipper for straf og Miljøkontrollen der gik i stå. Kvik-killer går løs på rodukrudtet Hvis et areal der skal tilplantes, er fyldt med kvik og andet rodukrudt, kan man sprøjte med et pesticid som glyphosat. Eller man udsulte ukrudtet med gentagen fræsning sæsonen igennem. Man kan også bruge de såkalte kvikoptrækkere hvor rødderne trækkes op til tørring og død af en lodret rotor. Den roterer mod kørselsretningen og så tilpas langsomt at sten mv. bliver liggende. Et eksempel på en kvikoptrækker er CMN Maskintecs Kvik-Killer der arbejder i op til 12 cm dybde. Før rotoren sørger kraftige stubharvetænder for at jorden er løsnet. Maskinen, der bagmonteres på traktoren, fås i 2-6 meters arbejdsbredde. Maskinen kan kombineres med frontmonteret såmaskine - til korn eller andet. Kvikoptrækkeren lader ikke til at genere den såede afgrøde der får det nødvendige forspring i forhold til rodukrudtet. Nye minigravere fra Kubota Kubota har med sin U10-3 en ny 1 ton minigraver på markedet. Den har som noget nyt nedklappelig styrtbøjle (se billedet) som standard og bælter med to hastigheder. Model KX91-3 er endvidere kommet i ny udgave med tilføjelsen a2. Nyt er her bl.a. at man fra det digitale panel kan justere olieflowet på udtaget og derved få maksimal udbytte af det udstyr der er koblet på maskinen. Hitachi kortradius minigravemaskiner 1 til 5 tons Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver fantastisk førerkomfort og udsyn. H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: Bjæverskov T: Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV 32 GRØNT MILJØ 7/2008

33 Dette før/efter-billede er taget ved Skellerup i en sidedal til Gudenådalen. I foråret 2008 forsvandt her cirka 10 hektar meget rig og veludviklet overdrevsflora og de lavere arealers våde enge som følge af landbrugets massive inddragelse af brakmarker og marginaljord. Foto: Peder Størup. Den mangfoldige natur pløjes ned Af Lars Lindegaard Thorsen På kun ét år er over halvdelen af brakmarkerne i Danmark blevet pløjet op af landmændene. Brakmarker der ellers er hjemsted for et sandt menageri af ynglende agerhøns, sommerfugle, blåklokker, tjærenelliker, orkideer. Således viser tal fra Danmarks Statistik, at braklægningen af den danske landbrugsjord er faldet med 54% af det samlede areal alene i Det drejer sig om hele hektar, og Danmarks Naturfredningsforening forventer at yderligere hektar forsvinder samme vej. Den massive reduktion skyldes at EU har ophævet den tvungne braklægning der før omfattede omkring 7% af landmandens jord. Dette brakstop måtte ifølge både fødevareministeriet og miljøministeren ikke skade naturen. Derfor præsenterede regeringen den 28. februar en kompenserende brakindsatsplan. Den havde ét bindende krav, nemlig at kravet om efterafgrøder forhøjes med 4%. Desuden vil man tilskynde mere til at etablere randzoner, informere mere om at skåne naturen og vejlede om at holde igen med at sprøjte på brakarealer. Indsatsplanen blev fulgt af følgende erklæring fra fødevareministeriet og miljøministeriet: Det er regeringens vurdering, at ovenstående tiltag vil neutralisere de negative miljøeffekter af den midlertidige ophævelse af brakforpligtelsen. De nye tal viser dog at dette på ingen måde har været tilfældet, og allerede tidligere på året kom landmændenes voldsomme fremfærd med ploven bag på miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Tallet er bekymrende højt - set med en miljøministers briller. Og de mange hektar er langt mere end landbruget selv regnede med, og mere end vi forestillede os da vi lavede brakindsatsplanen tidligere på året, skrev miljøministeren den 24. juni i Jyllands-Posten. I perioden fra 1993 til 2007 var udtagningen gennemgående mellem ha svarende til 6-10% af landbrugsarealet. I 2008 er den udtagne jord nede på under 3% af landbrugsarealet. Den slags statistiker får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Michael Stoltze, tidligere biolog i Miljøministeriet og Danmarks Naturfredningsforening. Det sejler simpelthen. Der mangler ganske enkelt en plan for hvordan vi passer på naturen i Danmark. Specielt de sandede jorde der kræver vanding og gødning er blevet inddraget. Det er fantastiske naturområder der simpelthen er røget, områder der har en kolossal værdi, og det er fuldstændig tåbeligt. Det her er gennemført med hovedet under armen, siger Stoltze. Regeringen har for afsat 558 millioner til naturgenoprettelse, men da dette beløb blev fastsat, havde ingen regnet med at landmændene ville inddrage så store brakarealer. Dermed bliver pengene til naturgenoprettelse undergravet af pløjningen af de tilvoksede, braklagte arealer. KILDER Danmarks Statistik. Landbrugsavisen den Interview med biolog Michael Stoltze fra Natur og Idé. Læserbrev i Jyllands-Posten GRØNT MILJØ 7/

34 Den perfekte parkforvaltning Mindst en grøn faglig administrativ medarbejder pr indbyggere. Det er en af syv anbefalinger til kommuner der vil være grønnere på en sparsommelig måde Af Den Grønne Tænketank Man bør vægte medarbejdernes faglighed tungere end forvaltningens organisering. Man bør involvere fagkyndige medarbejdere i planlægning og drift. Man bør have mindst én grøn faglig administrativ medarbejder pr indbyggere. Man bør udvikle en politisk forankret park- og naturpolitik. Man bør indrage borgere og brugere når grønne områder skal udvikles. Man bør se park og natur samlet. Og man bør se udlicitering som et fælles udviklende samarbejde mellem offentlige og private. Det er syv aktuelle anbefalinger med det sigte at stræbe 7 ANBEFALINGER om den perfekte parkforvaltning mod den perfekte park-og naturforvaltning. En forvaltning der skaber det bedst mulige grundlag for at tage målrettede og nuancerede politiske beslutninger. Og gør det muligt at forvalte de grønne områder bedst muligt. Diskussionen af hvad den perfekte parkforvaltning omfatter, har fundet sted siden parkforvaltning opstod som begreb sidst i 1800-tallet. I forbindelse med den nylige kommunalreform har faget igen taget fat på diskussionen. Hvordan organiseres den kommunale parkforvaltning bedst? Hvilke opgaver omfatter den? Hvem bør den forholde sig til? 1 Medarbejdernes faglige kompetencer er væsentligere for en succesfuld grøn forvaltning, end hvordan den grønne forvaltning er organiseret. 2 Hvis der inden for den kommunale organisation findes medarbejdere med grøn faglig kompetence, bør disse involveres i såvel planlægningen som tilrettelæggelsen af driften af de kommunalt ejede grønne områder. 3 Der bør som udgangspunkt være mindst én grøn faglig administrativ medarbejder per indbyggere i hver kommune. Dette nøgletal bør danne grundlag for en diskussion om organiseringen, normeringen og prioriteringen af den grønne forvaltningsmæssige opgave i Danmark 4 De danske kommunale grønne forvaltninger opfordres til at initiere udviklingen af park- og naturpolitikker for forvaltningens grønne områder. Politikkerne bør være både tværfagligt og politisk forankret. 5 For at sikre lokal forankring og ejerskab er det vigtigt at tage relevante borgere, brugere og interessegrupper med i processen når områder skal udvikles. Inddragelse bør ske ved at tegne rammerne for ressourcer (tid og penge) og formål klart op. 6 Park- og naturområdet bør betragtes som ét fælles område, med anerkendelse af de forskellige ejerskaber, lovmæssige og dermed myndighedsmæssige forskelle, men med ét overordnet rekreativt potentiale der skal sammentænkes i såvel planlægning som drift. 7 Udlicitering af den grønne drift skal anses som et fælles udviklende samarbejde mellem offentlige og private. Udviklingsperspektivet bør fremmes via partnerskabsaftaler. DEN GRØNNE TÆNKETANK Et fælles fagligt forum for diskussion og udvikling af grønne områder og efteruddannelse med fokus på driftssituationen. I tænketanken sidder både repræsentanter fra den private og den offentlige sektor. I dag hvor de nye kommuner er ved at stabilisere sig, er det et godt tidspunkt at skabe et billede af en perfekt parkog naturforvaltning som den enkelte forvalter, og den samlede grønne forvaltning kan spejle sig selv i. Det er Den Grønne Tænketanks sigte at inspirere denne proces, navnlig inden for det kommunale område, men den vedrører hele faget og inddrager også eksterne beslutningstagere, f.eks. politikerne. Tværkommunal opgave Vi betragter forvaltning som både planlægning og drift, og ser park og natur som begreber der principielt dækker hele det grønne område - have, park, skov og natur. Grøn forvaltning, parkforvaltning eller park- og naturforvaltning ser vi som synonymer der omfatter både et planlægnings- og et driftsperspektiv. En kommunal grøn forvaltning har først og fremmest ansvaret for den daglige drift, vedligeholdelse og fortsatte udvikling af kommunens grønne områder. Grøn forvaltning i Danmark er i dag organiseret på mange forskellige måder i landets kommuner. I nogle er planlægning, myndighed og drift af grønne områder integreret i én afdeling. I andre er de skilt og indgår i andre faglige sammenhænge, f.eks. i en planlægningsafdeling, udbudsafdeling og en driftsafdeling. Også ansvaret for driftsøkonomien kan være delt ud på forskellige forvaltninger. I de nye kommuner ses en tendens til at et samlet ansvar for opgaver inde i byen (park) og uden for byen (natur) især er samlet på driftssiden. Billedet er mere diffust på planlægningssiden. Her ses mange variationer hvor ansvaret for den grønne planlægning er placeret i relation til byplanlægningen, parkplanlægningen, miljøplanlægningen, naturplanlægningen eller måske inden for vejplanlægningen. Der er umiddelbart logik i at samle alle opgaverne om grønne områder i ét planlægningsområde, men der er ingen enkel opskrift på hvordan det bedst organiseres. Organiseringen og kvaliteten af det udførte arbejde afhænger i ligeså høj grad af medarbejdernes kompetencer, det lokale miljø og ledelsens kompetencer. Det afgørende vedrørende den grønne forvaltnings organisering er at der skal være en tydelig sammenhæng mellem kommunens overordnede politik og det indtryk som de grønne områder efterlader, og den funktion de tilbyder. Den kommunale grønne forvaltning bør derfor betragtes som en tværkommunal opgave der - uafhængig af den kommunale organisering - løses i en mere eller mindre kompleks projektorganisation. Her deltager også andre kommunale forvaltninger, eksterne brugere og entreprenører. En sådan tværkommunal opgave kan i nogle organisationer løses bedst ved at ansvaret for forvaltningen af det grønne, er samlet i én enhed, sådan som man typisk oplevede det før bestiller-udfører-modellen (BUM) blev introduceret. I andre organisationer lykkes det tværkommunale arbejde bedst ved at de faglige grønne medarbejdere er organiseret forskellige steder i den overordnede organisation. De politiske rammer (f.eks. en politisk vedtaget grøn politik), den praktiserede ledelse og medarbejdernes faglighed er væsentli- 34 GRØNT MILJØ 7/2008

35 Interessegrupper skal med i processen når de grønne områder udvikles. Også institutionerne der er en stor brugergruppe. Mindeparken i Herning. gere for en succesfuld grøn forvaltning, end hvordan forvaltningen er organiseret. Grønne fagfolk nok På grund af den aktuelle organisering af den grønne forvaltningsopgave er det vanskeligt at opgøre antallet af fagspecifikke grønne ansatte inden for grøn planlægning og drift. En Nordisk undersøgelse om kommunal parkforvaltning fra 2005 viste at der i gennemsnit er cirka én ansat fagspecifik grøn forvalter pr. cirka indbyggere i hver kommune. Dette antal bør blive et landsgennemsnitligt mindstemål. De danske kommuner opfordres derfor til at lave en opgørelse over antallet af faglige medarbejdere der arbejder med grøn planlægning eller driftsplanlægning, og at se dette antal i forhold til antallet af indbyggere. Dette nøgletal bør danne grundlag for en diskussion om organiseringen og prioriteringen af den grønne forvaltningsmæssige opgave. De forskellige behov Offentlige grønne områder rummer mange muligheder og er udsat for mange ønsker fra To af tidens udfordringer løst i skøn forening: Større biodiversitet og håndtering af regnen. Fra Oslo. Foto: Thomas B. Randrup. mange interessenter, organiserede som uorganiserede. Skal mulighederne realiseres er det vigtigt at forvaltningen tænker alle ønsker og relationer ind og tager stilling til hvilke der skal prioriteres. Uanset hvilke prioriteringer den grønne forvaltning tager, er det vigtigt at der tages højde for samfundets skiftende behov og tendenser. De valgte løsninger skal derfor have en vis fleksibilitet og imødekommenhed. Udfordringen ligger i at afveje økonomiske, kulturhistoriske, biologiske, æstetiske og sociale interesser. Alle er legitime. Det kendetegner netop de grønne områder. Der er ingen generel lovbestemt beskyttelse eller sikring af byens grønne områders udvikling. Det er derfor den grønne forvaltnings ansvar at sikre at grønne områder bliver bevaret og udviklet så de ikke går tabt under skiftende anvendelser. Af samme grund er det en væsentlig opgave at bidrage som formidler af områdernes historie, biologi, geologi og æstetik samt at fremhæve grønne områder som en del af byens og landets værdier og aktiver. En væsentlig opgave er også at udvikle området i samspil med områdets øvrige formål, f.eks. af social eller kulturel art. Det stiller krav til den grønne forvaltning. Den skal sikre både robuste og indbydende grønne rammer der samtidig kan rumme skiftende aktiviteter og behov. Det kræver at planlægningen af de grønne områders drift og udvikling sker med forståelse for at politikere har skiftende ønsker og fokusområder. Samarbejde på tværs Efter nogle års fokus på naturligheden i grønne områder er tendensen - som i 1930 erne - at de grønne områder skal bidrage til det sunde liv og attraktive bosted. Dermed spiller de grønne områder en central rolle i særligt de sundhedspolitiske tiltag. Men om fem år er tendensen måske en anden. Klimaforandringerne spiller f.eks. allerede nu en betydelig rolle i forhold til de øgede vandmængder og flere stormfloder der forventes inden for overskuelig tid. I arbejdet med forvaltningen af en kommunes grønne områder er det derfor vigtigt at samarbejde på tværs af forvaltningsområder. F.eks. kan den GRØNT MILJØ 7/

36 grønne forvaltnings drift- og udviklingsplaner i bestemte områder med fordel kobles sammen med sundheds- og forebyggelsestiltag. Gennem en tæt dialog får man føling med øvrige projekter der er på vej, f.eks. i forhold til byplanlægning. Samarbejdet skal sikre at alle arbejder i samme retning. Ud over de parker og grønne områder der almindeligvis tænkes på når der tales om grøn forvaltning, administrerer kommunerne i Danmark skoler, daginstitutioner, plejehjem og idrætsanlæg. Alle disse institutioner har tilknyttet udendørs anlæg i form af f.eks. legepladser og blomsterhaver. I de fleste kommuner administeres de i det daglige af medarbejdere der kun i ringe grad har kompetencer til at sikre at arealerne forvaltes hensigtsmæssigt set ud fra en grøn synsvinkel. Der er derfor behov for bredere inddragelse af de faglige grønne kompetencer. Hvis der inden for den kommunale organisation findes faglige kompetencer inden for det grønne område, bør de involveres i såvel planlægningen som tilrettelæggelsen af driften af de kommunalt ejede grønne områder. Det bør de dels for at opnå den optimale udnyttelse mellem de grønne områder, dels for at opnå et optimalt ressourceforbrug. ordineringen skal sikre at de mange skattekroner der hvert år investeres i anlæg og drift, udnyttes optimalt set med det overordnede kommunale øje. For at sikre lokal forankring og ejerskab er det vigtigt at inddrage borgere, brugere og interessegrupper i processen når grønne områder skal udvikles. Her handler det i høj grad om at afstemme behov og ønsker i forhold til den overordnede politik og strategi på området. Det er en hårfin balance. På den ene side skal man sikre forankring og involvering hos dem der er påvirkede af eller kan få indflydelse på projektet. På den anden side skal man tegne rammerne skarpt op så det overordnede formål opfyldes, og projektet ikke drukner i forsøget på at gøre alle glade. Ved at fastslå indflydelsens rammer kan man gennem dialog afstemme ønsker og forventninger med de muligheder som det faktiske budget rummer. Tiltag der ellers kunne resultere i klager og opråb, kan ved god projektledelse vendes til accept og følelse af medindflydelse. At udnytte sine ressourcer bedst muligt kræver god planlægning, gode projektplaner og kompetente projektledere og medarbejdere. Det kræver at man er lydhør, samarbejder på tværs og skærer igennem når det er nødvendigt. Naturforvaltning Naturopgaverne der før mest blev varetaget af amterne, er nu integreret i den kommunale opgave. Naturforvaltningsopgaverne har fokus på landskabet uden for byerne, men opgaven er ikke defineret geografisk og ejermæssigt administrativt. Der er dog visse kendetegn ved opgaverne uden for byerne sammenlignet med opgaverne inden for. En af de væsentligste er ejerskabet. I byerne er de offentligt tilgængelige grønne områder fortrinsvist i kommunal eje. Uden for byerne er områderne ofte i privat eje (skov, vådområder, overdrev, fortidsminder mv.) eller de ejes af staten (skov og strand mv.). Derfor er der også flere interessenter når man planlægger. For naturområder eksisterer samtidig en række love, forordninger og rammer som ikke gælder for byens grønne områder. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at et af de primære beskyttelsesredskaber, nemlig naturbeskyttelsesloven, anvendes i byen med succes (f.eks. i Københavns Kommune), selv om den er udtænkt i forhold til naturen uden for byen. De planlægningsmæssige tiltag i relation til brug og rekreation er grundlæggende ens uanset om man befinder sig i eller uden for byen. Efter strukturreformen giver det ikke mening at skille grønne områder efter deres geografi. De bør betragtes som en helhed - et fælles tilbud uanset ejerskab, lovmæssige og økonomiske interesser. Man bør formulere de helhedsorienterede og visionære planer ud fra denne forudsætning. I driftplanlægningen findes der en række erfaringer fra byens grønne områder som med fordel kan indføres i driftsopgaven uden for byerne. Udliciteringsbølgen der ramte kommunerne sidst i 1980 erne har bidraget til at få bedre styr på både tidsforbrug og økonomi når den kommunale grønne driftsopgave skal løses. Erfaringerne kan overføres til driftsopgaven i åer, søer, på gravhøje osv. uden for byen - vel vidende at denne type opgaver også har sine særlige driftsplanmæssige udfordringer. Politisk forankring Organiseringen af planlægning og drift af grønne områder inden for en kommunal sammenhæng varierer og afspejler i stor grad den prioritering fagområdet nyder. Prioriteringen er præget af den politiske virkelighed - og af dem der er ansat som forvaltere. Kommunikation på tværs Den perfekte parkforvaltning kræver meget af forvalteren. En af nøglekompetencerne er den sociale kompetence som navnlig består i evnen til at erkende problemerne og i evnen til at kommunikere med de grønne områders mange og forskellige interessenter, politikere, borgere og kolleger i andre dele af den kommunale forvaltning. En anden nøglekompetence er projektledelse da opgaven i dag også består i at koordinere indsatsen i forhold til de mange kunder i den kommunale grønne forvaltning. Kunderne kan komme fra andre forvaltninger, f.eks. skole-, social-, kultur- eller sundhedsforvaltningen, eller de kan være private brugergrupper, organiserede som uorganiserede. Ko- Parkerne skal indrettes efter det folk gerne vil have, men det handler også om at bevare nogle rammer for de varierende oplevelser. Fra Luxembourg. Foto: Thomas B. Randrup. 36 GRØNT MILJØ 7/2008

37 Medarbejdernes faglige kompetencer er væsentligere for en succesfuld grøn forvaltning, end hvordan den grønne forvaltning er organiseret. Mindeparken i Herning. De grønne fagmedarbejdere har derfor et fagpolitisk ansvar for at fremme den grønne sag. Det gøres ved at agere kompetent og bevidst om behovet for at skabe alliancer og nyttige tværfaglige konstellationer - selvfølgelig inden for den demokratiske og politiske organisations rammer. Det grønne fagområde har meget at byde på, og der er mange interessenter. Det kan udnyttes hvis man har strategisk flair. Rammen for hvordan man forholder sig til udvikling, drift og vedligeholdelse af grønne områder kan fastlægges i en politik. Parkpolitikkens formål er at fremme den fælles forståelse for de overordnede rammer for de grønne områders udvikling og at angive hvilke mål og operationelle tiltag der skal udfylde rammerne. Politikken er grundlaget for at prioritere ressourcerne og er som sådan et overordnet styringsværktøj. Men ingen politik uden en strategi der beskriver hvordan politikken skal udmøntes. Skal kommunens friarealer fremme sundhed, skabe sociale rum, sikre biotoper og kulturhistorisk fortælling? Skal områderne integreres i undervisning, skabe oplevelser og opfordre til aktivitet? De kommunale grønne forvaltninger opfordres til at gå i gang med at udvikle park- og naturpolitikker. Politikker der bør være både tværfagligt og politisk forankret. Samarbejdet med driften Den grønne forvaltning bør udvikle sine kompetencer som bestiller. Det kan ske gennem en plan for prisafprøvning. Når driftsvirksomheden skal etableres eller udvikles, er det et godt grundlag at teste egen konkurrenceevne, f.eks. i benchmarking eller nøgletalsundersøgelser med ligestillede. At sætte sig selv under lup kan være med til at fjerne unødig brug af ressourcer. Det forudsætter arealregistrering og ressourcestyringssystemer for at få overblik over arealer og forbrug. Og det forudsætter pleje- og udviklingsplaner for at koordinere indsatsen. Driften skal sikre at de grønne områder er velplejede i forhold til ønsker og ressourcer og matcher områdernes biologiske og rekreative potentiale. Det skal ske i tæt samarbejde mellem den offentlige grønne forvaltning og entreprenører, interne som eksterne. Siden 1980 erne har udlicitering af driften været et centralt begreb i den offentlige forvaltning. I de senere år har udliciteringen af grønne områder været sat på vågeblus, sandsynligvis på grund af strukturreformen, men nok også på grund af en blandet buket af erfaringer. De mindre gode erfaringer findes blandt både bestillere og private entreprenører, f.eks. i form af aflyste udbud og uklar tildeling af opgaver. Med regeringens fornyede fokus på udlicitering af kommunale opgaver er der næppe tvivl om at også udlicitering af grønne områder vil få ny interesse. Hvordan man håndterer denne udfordring, afhænger af den overordnede politik og de ressourcer man har. Vigtigt er det dog at hente erfaring og inspiration fra ligestillede forvaltninger og fagområder så man ikke opfinder den dybe tallerken på ny. I stedet bør man bruge sine ressourcer på at videreudvikle eksisterende løsninger så de opfylder egne behov og ønsker. Principielt kan alle kommunale grønne opgaver løses af private. Det praktiseres i lande omkring os, f.eks. i Tyskland og i England. Og i enkelte danske kommuner. Erfaringerne peger dog på at den kommunale grønne forvaltning drager stor fordel af et beredskab til at opretholde en vis knowhow og til at sikre stabilitet blandt egne medarbejdere. Fordelen er både økonomisk og fagligt udviklingsmæssigt. Balancen mellem det politiske ønske om at dokumentere effektivitet (f.eks. med nøgletal), og graden af udlicitering kan løses ved at definere en fast del af de kommunale grønne driftsopgaver i evigt udbud. Det kan ske områdemæssigt eller som en fast procentdel af den samlede driftsopgave. Dermed fastholdes et sammenligningsgrundlag med det private marked, og et privat marked opretholdes. Derudover fastholdes know-how og det interne beredskab. Samarbejde mellem offentlige og private bør derudover have karakter af fælles initiativer - der samlet set benævnes partnerskaber. Der ér ganske vist forskellige dagsordener afhængig af om man er privat entreprenør der skal leve af at løse opgaver for f.eks. en kommune, eller om man repræsenterer en kommune der skal sikre og dokumentere optimal ressourceudnyttelse. Det der er behov for, er en fælles forståelse for konstant at udvikle de grønne områder, også selv om de i en periode plejes af private entreprenører. Fælles fokus på driftsoptimering er også fælles fokus på udvikling. Kommunerne opfordres derfor til at betragte udlicitering af drift af grønne områder som en mulighed for at sammenligne egen effektivitet og som en mulighed for at bringe erfaringer og kompetencer fra det private marked i samspil med den offentlige organisation. Det anbefales derfor ikke at udbyde hele den kommunale grønne driftsopgave. Debat og dialog Den Grønne Tænketank er et fælles fagligt forum der ønsker at stimulere en faglig debat og dialog om fagets udvikling. Udmeldingerne sker i artikler hvor denne er den tredje. De to tidligere artikler var Et bedre samspil (Grønt Miljø 6/2007 side ) og Vejen til det perfekte udbud (Grønt Miljø 3/2008 side 54-57). Den Grønne Tænketank holder Seminar & Worhshop 2008 den 6. november. Det foregår i Vejle og koster 750 kr. for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste, 900 kr. for øvrige. Der er tre temaer: 1) Forbedrede forhold vedrørende udbud og valg af entreprenør. 2) Den perfekte parkforvaltnings opbygning, organisering og synlighed. 3) Naturopgavernes forankring i en driftssituation. Se mere på > kurser. GRØNT MILJØ 7/

38 ET GODT TILBUD AKKORDARBEJDET Af Henrik Ward Poulsen Inden for de allerfleste håndværksfag er der en tradition for at arbejde i akkord. Arbejdet måles op og aflønnes efter tidsfaktorer fastsat i de såkaldte akkordtidskuranter. Så kan medarbejderne selv styre tid og tempo. Der er dog meget forskel på brugen af akkord inden for de forskellige fag. I anlægsgartnerbranchen er der kun ringe tradition for at arbejdet bliver udført i akkord, men hvorfor? En af grundene kan at det kun er de færreste der kender til brugen af akkord som aflønningsform. En anden grund kan være at mange synes det er en besværlig måde at aflønne på. Det bliver også ofte nævnt at akkorder nedslider medarbejderne fordi de lokker dem at knokle hårdt. Enhver virksomhed eller dens medarbejderne kan kræve at et arbejde skal udføres i akkord. Som udgangspunkt skal der bruges fagets akkordtidskurant. Og selv om Danske Anlægsgartnere og 3F s akkordtidskurant indeholder lige knap 750 forskellige delakkorder, er det ikke alle fagets aktiviteter der er sat tider på. Derfor skal man inden et arbejde påbegyndes i akkord, være enige om hvilke akkorder der skal bruges på opgaven og hvordan de såkaldte slumpakkorder skal stykkes sammen. Slumpakkorder Slumpakkorder aftales hvor der ikke i forvejen forefindes akkorder, eller der på grund af opgavens størrelse eller tilgængelighed ikke kan bruges de eksisterende aftalte akkorder. Den part som ønsker arbejdet udført i akkord, har forpligtigelsen til at opstille og tidsansætte slumpakkorderne. Aftale og slumpakkord skal udarbejdes skriftligt. Slumpakkorder skal aftales inden arbejdet påbegyndes, men i forbindelse med ekstraarbejder kan det være nødvendigt i anlægsperioden at indgå yderligere slumpakkorder. Slumpakkorder bruges også om begrebet fyraftensakkorder hvor medarbejdere og arbejdsgiver bliver enige om en fast afregning for en specifik opgave. Akkordens beregning Akkordtidskuranten bygger på at arbejdet bliver udført som håndarbejde, men er arbejdet mere rentabelt at udføre med maskine, skal denne stilles til rådighed. Generelt udgår arbejde der udføres med maskine af den samlede akkordafregning. Antallet af medarbejdere på den enkelte opgave i akkord må ikke være større end at arbejdet kan udføres effektivt. Der skal dog tages forbehold for at den forliggende tidsplan kan overholdes. Virksomheden og medarbejdere skal sikre at der vedvarende kan forefindes materialer på byggepladsen i et omfang der sikre vedvarende fremdrift. Medarbejderne skal med minimum to dages varsel oplyse virksomheden om kommende materiale mangler. Alt akkordarbejde der bliver udført skal føres i en skurbog, som bagef- SERIEN OM TILBUDSKALKULATION Dette er den sidste artikel i Henrik Ward Poulsens serie Et godt tilbud om tilbudskalkulation i anlægsgartneriet. Artikelserien omfatter: 1) Timens pris. Grønt Miljø 2/2008 s ) Maskinens pris. Grønt Miljø 3/2008 s ) Dækningsbidrag og dækningsgrad. Grønt Miljø 4/2008 s ) A contobegæringen. Grønt Miljø 5/2008 s ) Indeksreguleringen. Grønt Miljø 6/2008 s ) Akkordarbejdet. Grønt Miljø 7/2008 s. 38 Artiklerne kan ses samlet på særtryk. Et ældre billede fra begyndelsen af 1980 erne der passer til emnet. Akkordarbejde er ikke så almindelig mere som det dengang var. ter skal underskrives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Materialespild der skyldes uagtsomhed eller skødesløshed, kan arbejdsgiveren kræve erstattet af akkordsummen. Opmåling, afsætning, rengøring, oprydning m.v. er indeholdt i akkordtiderne. det gælder også transport til og fra skurvogn. Afstanden til skurvognen må dog højst være 175 meter fra arbejdsstedet. Arbejde skal udføres i henhold til opgavens beskrivelser eller Danske Anlægsgartneres normer. Er akkorddeltagerne skyldige i arbejde der ikke er udført konditionsmæssigt korrekt, har de pligt (og ret) til at udbedre dette uden ekstra betaling. Gennem hele byggeperioden har arbejdsgiveren ret til at tilbageholde 20% af overskudsdelen indtil arbejdet er afleveret og eventuelle mangler er udbedret. Opretningen af mangler betales af overskudsdelen og udføres derfor normalt af akkorddeltagerne selv uden yderligere betaling. Akkordtidskuranten bygger - som titlen angiver - på udførelsestider, og alle tider er angivet i minutter. Betalingen for det udførte arbejde sker i henhold til mindstelønnen for en uddannet anlægsgartner med et tillæg på 25%. Når lønningsdagen kommer udbetales der for det samlede antal minutter, det udførte arbejde har medført. Der betales kollektivt til hele sjakket. Husk at hold formænd oppebærer deres holdformandstillæg. Hvis akkordarbejder er grundlag for et tilbud, skal den tilbudsgivende virksomhed huske at tillægge timeprisen virksomhedens normale socialeomkostninger og avance. I det hele tage skal man være varsom med at bruge akkordtidskuranten til at regne tilbud efter. F.eks. kan udprægede maskinopgaver ikke beregnes som akkord. Disse delpriser skal regnes særskilt og indeholde maskinpris, materialepris og lønomkostninger. KILDE Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund (2008): Anlægsgartnerarbejde Akkordtidskurant for anlægsgartnerarbejde mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund, 1. marts Akkordtidskuranten er en del af overenskomsten mellem de for organisationer og derfor ikke i fri handel. Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Han har været ansat i anlægsgartnerfirmaer, bl.a. som tilbudsberegner. 38 GRØNT MILJØ 7/2008

39 GRØNT MILJØ 7/

40 Succes ved håndkraft En bi kan ikke flyve, men ved det ikke og gør det alligevel. Og herhjemme kan man ifølge lærebøgerne ikke overleve ved at producere ved håndkraft. Leif Salomonsen ved det og gør det alligevel i sin planteskole. Nøgleordene er sortiment og kvalitet. Tekst og foto: Arne Kronborg Der er noget overbevisende over en mark med træer og buske i store potter og gudskelov for det. Ellers ville man ikke tro det kunne lade sig gøre. De står i Salomonsens Planteskole i Vormark mellem Nyborg og Svendborg og modbeviser et af de mest centrale mantraer i erhvervsudviklingen og den økonomiske politik herhjemme de sidste 20 år eller mere: Håndarbejde kan ikke betale sig i Danmark. Det kan ikke løbe rundt på grund af de høje danske lønninger. Man må mekanisere og automatisere. Kig dig omkring. Du finder ingen maskiner. Vi har ingen pottemaskine og ingen snedige indretninger der kan sætte potter på afstand i marken. Vi har ingen automatik. Alt hvad vi laver, er håndarbejde, fortæller Leif Salomonsen der grundlagde virksomheden for 29 år siden. Han får unge planter hjem fra først og fremmest hollandske, men også enkelte danske underleverandører om foråret, potter dem op, vander og gøder i én vækstsæson og sælger - så vidt muligt - det hele om efteråret til levering det følgende forår. Det bliver til de nævnte cirka store træer om året, samt cirka buske, fordelt på cirka 150 arter og sorter. Uden mekanik ud over vogne, traktorer og drypvanding, men med hjælp fra seks fuldtidsmedarbejdere og yderligere tre i sæsonen. Hemmeligheden, Salomonsen? Sortiment og kvalitet. Hvis du har de rigtige planter - dem som haveejerne vil have - i den rigtige kvalitet, kan du få prisen for dem. Vi har et stort sortiment, så vore kunder - havecentrene - kan få hvad de skal bruge hos os i en kvalitet vi kan stå inde for, og som kunderne lærer at kende. Vi laver Salomonsen er begyndt at lave paradisæbler som spindeltræer, så frugterne sidder som perler på en snor, tilsyneladende hele vejen op ad stammen, i virkeligheden på meget korte sideskud. På den måde kan også haveejere med en lille have få plads til en allé langs indkørslen. Her sorten Red Sentinel fotograferet før den blev rød. ikke planter af én slags, som vi så kaster på markedet. Den slags kan vi slet ikke være med i. Vi vil ikke være med. Vi laver mange arter og sorter, men i et forholdsvis lille antal, og vi sælger ned til to ad gangen hvis det skal være. Tag hånd om transporten Noget af det kan de sikkert få i Holland, måske også billigere, men hvis de skal have et nogenlunde dækkende sortiment i Holland, skal de ud til flere leverandører med alt det bøvl, det indebærer. Og så er der transporten. Det er meget vigtigt i dag at varerne når frem til aftalt tid, og at de er i orden, så de er klar til at blive solgt når de når frem. Det nytter ikke at vi skal ud i lange diskussioner om årsag og skyld, bytning og erstatning fordi varerne ikke er i orden på det tidspunkt, da vi skulle have travlt med at sælge dem. VÆKSTPUNKTER Dagspressens meddelelser om planteskoler der lukker eller sælger jorden fra og fortsætter som havecentre, kan efterlade det indtryk at dansk planteproduktion er under afvikling. Det er dog ikke tilfældet. Uden for dagspressens bevågenhed findes mange planteskoler der ikke bare overlever, men vokser. Grønt Miljø besøger i denne artikelserie nogle af dem. Det skal være i orden. Der skal tages hånd om planterne under transporten. De skal pakkes så de står sikkert og når frem i ordentlig stand. Og vi er tættere på vores kunder, så planterne ikke skal rasle på landevejen det halve Europa rundt, fortæller han. Fordelen ved vores måde at producere på er at vi hurtigere kan stille om. Planterne er jo tre-fire år gamle når vi får dem - den tid sparer vi. Hvis interessen for en plante pludselig falder, kan vi bare bestille nogle andre. Vi har ikke et-årige, toårige og tre-årige planter undervejs i marken som vi pinedød skal have solgt selv om interessen er væk. Vi bestiller om foråret, får leveret det følgende forår og sælger det følgende efterår. Så vi skal kun se halvandet-to år frem, når vi bestiller, ikke seks-syv år. Ud at finde nyheder Men hvad vil haveejerne have, og hvordan finder han ud af det? Nyhederne kommer jo ikke flyvende til os. Vi er nødt til at finde dem selv. Ud at se os om, helst fire gange om året, men det kniber at nå det så tit som vi gerne skulle. Nogle gange kan vi også finde på nyt ved at finde nye måder at bruge 40 GRØNT MILJØ 7/2008

41 Først med det sidste: Sorbus matsumurana Noriko som tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, Poul Erik Brander fandt i bjergene på øen Honshu i Japan, er nu i produktion hos Salomonsens Planteskole. Med sine sølvgrå blade kan pilebladet pære, Pyrus salicifolia Pendula godt minde om et oliventræ, hvorfor det nogle gange kaldes nordisk oliven. Til forskel fra oliven er den nordiske version fuldt hårdfør. kendte planter på. For eksempel har vi lavet spindeltræer af paradisæbler, altså træer med meget korte sidegrene, men stadig med masser af frugter der sidder som perler på en snor hele vejen op ad stammen. Reelt sidder de på sideskud som vi holder korte ved at klippe dem. Det er meget flotte træer, både når de blomstrer, og når æblerne modner og får farve. Og de fylder cm i bredden og ikke tre-fire meter som et normalt paradisæbletræ. På den måde kan haveejerne få en allé langs med indkørslen, også i de helt små haver. Der er vækst i Sverige Hovedparten af produktionen afsættes herhjemme, navnlig til danske havecentre, men der er ved at komme god gang i en eksport til Sverige. I år er den steget cirka 30 %. Der er en stærkt stigende interesse for det grønne i Sverige, så stærk at svenskernes egen produktion ikke kan følge med, fortæller Leif Salomonsen. Tilsyneladende har haveejerne god købekraft, og havecentrene er begyndt at se sig om i EU for at købe ind. De kommer til os og spørger om vi ikke kan organisere det så de kan få hvad de skal bruge ét sted, så de ikke skal hele landet rundt. Jeg har meget, men jeg har dog ikke alt. Det er oplagt at forsøge at samordne salg og transport fra danske producenter, men det er desværre ikke helt enkelt, konstaterer Leif Salomonsen. Lige fra han var knægt, har han følt sig i godt selskab med træer og buske, fuglereder og haletudser. Så da han skulle i vej efter skolen, foreslog hans forældre at han kunne blive planteskolemand. Det var vist det der lå tættest på hvis man skulle skabe en levevej ud af glæden ved naturen. Og sådan blev det. Ordentligt og godt Ungdommelig udlængsel efter uddannelsen og soldatertiden sendte ham til Norge hvor han så at der er mange måder at lave planter på - og mange måder at behandle dem på. Men han følte sig utilpas når han så at planter bare blev stu- GRØNT MILJØ 7/

42 vet sammen eller fik lov at gå til i sygdom. Han kunne ikke med det. Han synes at planter skal behandles ordentligt, hvis man vil have gode planter ud af det. Efterhånden fik han styr på hvad han mener med ordentligt og godt: Velformede buske der ikke er trykket eller mangler et par grene fordi de er knækket under trykket og efterfølgende klippet af. Buske med forgrening fra jorden. Buske på stamme med samme stammehøjde, opstammede træer med samme stammehøjde og en velformet krone, der ikke er trykket eller klippet skæv. Planter der har det så godt at man kan se det. Og det er ifølge Leif Salo- monsen ikke det store hokuspokus at lave sådanne planter. Opmærksomhed er nøgleordet. De skal passes. Stå på en ordentlig afstand så de kan få det lys de skal bruge. Stå fast, det vil sige i en stor potte på et fast underlag og bundet fast i toppen. Vandes og gødes efter behov og ikke mere. Alt det som så mange siger ikke kan betale sig. Lad os da prøve at gøre det og se om ikke det kan betale sig, sagde han i 1979 og det er gået fremad siden. Et godt år Han var med i salgsselskabet Prima Plant i en periode, men er trådt ud igen og står nu selv for både produktion og salg. Det betyder blandt andet at telefonen ringer i ét væk i august og september. Årets produktion sættes til salg 1. august, og da opdateres kataloget på internettet. Midt i august var 75% af årets produktion afsat, og det er godt - på grænsen til for godt. Det er jo også kedeligt at skulle sige nej når kunderne ringer, siger han. Det gode salg skyldes blandt andet at planteskolernes fagmesse i Nyborg i august gik usædvanligt godt. Salomonsens havde en ekstra stor stand i år: Kunderne vil se varen før de køber, så vi tog hele butikken med derud - i hvert fald næsten hele sortimentet. Det viste sig al arbejdet værd. Leif Salomonsen solgte godt på messen, men han solgte endnu mere i telefonen før og efter: Vi søger jo altid at finde noget som kunderne ikke kan finde på det næste gadehjørne. Vi laver de ting vi tror på, i den kvalitet vi tror på, og så laver vi lige så mange som vi kan sælge - og ikke flere. FRUGT- OG PRYDTRÆKLUBBEN Salomonsens Planteskole er medlem af Frygt- og Prydtræklubben under Dansk Planteskoleejerforening. De øvrige medlemmer er Arne R. Jensens Planteskole Ørting ved Odder Planteskolen Bøgely, Oure Frode Jensens Planeskole, Sabro Joel Klerks Planteskole, Skævinge Minks Planteskole, Svendborg. FORFATTER Arne Kronborg er freelancejournalist med speciale i de grønne emner. Salomonsens Planteskole ligger mellem Nyborg og Svendborg. Produktionsarealet er cirka fire hektar. Kugleahorn, Acer platanoides Globosum med den kugleformerede krone er et smukt og stærkt træ, hårdfør og vindstærk og velegnet til byformål. SALOMONSENS PLANTESKOLE Der produceres træer, buske og buske på stamme i store potter om året. Hovedkulturer er syrener, ca stk., paradisæbler i syv-otte sorter, stk. og prydkirsebær, stk. Produktionsarealet er ca. fire hektar. Planteskolen er grundlagt i 1979 af Leif Salomonsen der forinden var uddannet hos blandt andre Erik Andersen, Langeskov, og P. Kortegaard. Salomonsens Planteskole Svinget 21, Vormark, 5874 Hesselager Telefon Leif Salomonsen blev selvstændig for at lave planter som han synes de skal være, på en måde som han gerne ville lave dem på. Næste år er det 30 år siden. 42 GRØNT MILJØ 7/2008

43 Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning. Kryb sikkert i ly med Shelterbyg Shelterbyg laver træhytter af rødgranstokke til værdigt trængende i det jyske landskab. Skulle naturbrugere på øerne have lyst til at overnatte eller blot krybe i ly for regnen i et af shelterne - de mindste med plads til 5-6 voksne eller en halv snes børn - er det dog også muligt at købe de solide modeller som samlesæt. Et særligt karakteristika ved Shelterbygs træhytter er den runde udskæring i åbningen. Både spejdere, borgerforeninger, institutioner og skovdistrikter har købt shelterne som Shelterbyg især bruger rødgran til fordi det som langtømmer har lille afsmalning. Ud over rødgran bruges der også lærk og douglasgran. Desuden er træet håndskovet da en skovningsmaskine vil lave mærker i træet. Opstillet koster det mindste shelter kroner plus moms. Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf Mobil [email protected] Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde Hako Citymaster 2000 Effektiv gadefejemaskine med genbrugsvandsystem der sikrer støvfri fejning 100 hk Euro 4-motor Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring Fejebrede op til 2500 mm Beholder 1,85 m 3, tiphøjde 1,45 m Nye standarder for anvendelse og kørekomfort Perfekt maskine til den krævende bruger i bla. kommuner og industri Vedligeholdelsefrit partikelfilter! Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 7/

44 Muligheder for ukrudt Rhododendron ponticum nu for at være invasivt ukrudt i Skotland. Udstillingsaktuelle Simon Starling vil redde plantens renommé. Af Birgitte S. Ivertsen Da den svenske botaniker Claes Alströmer i 1756 hentede en samling Rhododendron ponticum til Skotland fra Spanien, havde han næppe forestillet sig at en skotsk kunstner 234 år senere skulle køre dem tilbage igen i en svensk bil. Og tilmed antyde at han havde reddet dem! Men det var hvad der skete. I en knaldrød Volvo stationcar fuld af rododendroner forlod Simon Starling i 1999 det nordlige Skotland og tog ud på den særlige mission at redde planterne tilbage til deres oprindelige vækstmiljø i bakkerne mellem Gibraltar og Cadiz. Rescue business Claes Alströmers rododendroner havde udviklet sig fra et eksotisk supplement i de britiske haver til en ukontrolleret invasion af det omliggende landskab. Især den sårbare skotske hede var under pres fra de indtrængende rododendroner. Rhododendron ponticum, pontisk rododendron, anses nu for at være invasivt ukrudt i Skotland. Som et led i at genoprette heden blev det besluttet at fjerne de invasive planter. Samtidig blev den internationalt anerkendte Simon Starling bedt om at lave et værk i relation til hedens overlevelse. Opfordringen udmøntede sig i værket Rescued Rhododendrons - dokumentationen af en redningsaktion hvor syv Rhododendron ponticum fragtes fra Elrick Hill til Parque Los Alcornocales. Værkets brug af eksisterende objekter og dets mobile karakter kendetegner Starlings kunstneriske arbejde. F.eks. har han splittet et træskur ad, bygget det om til en båd, sejlet med båden og bagefter genskabt skuret med den prægning materialet havde fået. Man kan sige at kunstneren med økologisk bevidsthed hjælper skurets fysiske materiale til at blive til noget andet. Skotsk ukrudt Den heroiske indsats med at redde rododendroner ud af den skotske natur og genskabe dens renommé er siden blevet fulgt op af værket Island for Weeds (prototype) fra Denne ø til ukrudt består af en gigantisk plade i et let metal med en bunke jord formet som en overskåren ellipse og omkrandset af lyse sten ovenpå. På toppen af jordbunken vokser flere Rhododendron ponticum. Øen holdes oppe af plasticrør der ofte bruges som rørføring under jord eller i vand. Ved hjælp af trykluft i de mørkeblå rør og forskellige Syv Rhododendron ponticum fragtes fra Elrick Hill i Skotland til Parque Los Alcornocales i Spanien. mængder vand opbevaret i de gule rør, kan systemet regulere sin højde i vandet, når f.eks. regnvand tynger øens jord. Øen er er et stiliseret landskab invaderet af rododendronen: Planterne er udvalgt så de simulerer en karakteristisk del af det skotske landskab med et miks af indfødte og eksotiske arter, forklarer Simon Starling. Projektet kommer af en interesse for Rhododendron ponticum der er blevet et stort problem i Skotland fordi den spreder sig blandt den indfødte flora. Den er blevet det store skotske ukrudt, konstaterer Simon Starling og tilføjer: Mit projekt var at skabe et lille fristed for denne dæmoniserede plante og lade den flyde på den lille ø på Loch Lomond. National identitet Intentionen med at lade øen flyde på Loch Lomond var blåstemplet af kommissionen bag Skotlands nye National Park, men de trak med tiden følehornene til sig: Projektet, som havde været under udvikling i næsten to år, blev pludselig stoppet af Scottish National Heritage som finansierede destruktionen af disse rododendroner, men som også finansierede min ø. De frygtede et ramaskrig og trak deres støtte ud af projektet. Jeg besluttede derefter at det ville være interessant at bringe værket til Venedig (Biennalen, red.) da jeg blev inviteret til at repræsentere Scotland i Projektet er så indhyllet i ideer om national identitet og repræsentation at det virkede som en interessant ting at vise på Grand Canal, forklarer Simon Starling. I dag kan Island for Weeds opleves på Statens Museum for Kunst. Her er værket godt nok ikke flydende på vand, men gives mulighed for at svæve i et klima præget af holdninger til det specifikt nationale. Uanset hvor Island for Weeds befinder sig, tilbyder det altid et fristed for uønskede arter. Man kan ikke altid være indfødt eller eksotisk. Island for Weeds er et stiliseret landskab invaderet af rododendron. PERSONER Carl von Linné , født i Småland. Botaniker, læge og zoolog, ophavsmand til den moderne biologis nomenklatur. Claes Alsströmer , født i Alingsås. Botaniker, elev af Carl von Linné. Simon Starling. Født 1967 i Epsom, Surrey, Skotland. Kunstner, bor og arbejder i København. Modtog The Turner Prize i RODODENDRON Rododendron betyder rosentræ som også Carl von Linné kalder den i første udgave af Species Plantarum fra Rhododendron ponticum (R. pontecum) er den bedst kendte art inden for typen Rhododendron. Den blev opdaget i Tyrkiet i 1701 af den franske botaniker Tournefort og dukker op i bl.a. Grækenland, det sydlige Spanien og Portugal samt Irland og Skotland. KILDER Kaiser, Philipp: Interview with Simon Starling. Berlin I: Cuttings Simon Starling. Kunstmuseum Basel, Museum für Gegenwartskuns, The Power Plant, Toronto, Cronk, Quentin C.B. og Janice L. Fuller: Plant Invaders - The Threat to Natural Ecosystems. Champman & Hall, Child, L. (m.fl.): Plant Invasions - Ecological Threats and Management Solutions. Leiden, Gelderen, D.M. van og J.R.P. van Hoey Smith: Rhododendrons. Timber Press, Mailkorrespondance med Simon Starling og Statens Museum for Kunst, København. UDSTILLING Island for Weeds bidrager til udstillingen Reality Check på Statens Museum for Kunst. Udstillingen varer indtil 4. januar GRØNT MILJØ 7/2008

45 Blæs med stormstyrke BILLY GOAT MV 650 SPH Billy Goat MV 650 SPH er perfekt til at fjerne blade, papir, halm og affald. Denne løvsuger er udført i slagfast plast, hvilket reducerer støjniveauet. Sugeevnen kan justeres, så den passer til det underlag, løvsugeren anvendes på og til det, der skal suges op. Billy Goat MV 650 SPH er selvkørende og udstyret med 74 cm arbejdsbredde samt en kraftig 6,5 hk Honda motor. Kr ,- ekskl. moms (kr ,- inkl. moms) BILLY GOAT F 901 H Billy Goat F 901 H er en af de kraftigste løvblæsere. Blæserhuset er udført i slagfast plast, og det gør løvblæseren til en af markedets letteste. Udblæsningsluftens retning kan justeres, og en computerdesignet blæser sikrer maksimal kraft. Motoren er en 9,0 hk Honda. Løvblæseren fås også med 13,0 hk motor, F 1301 H. Kr ,- ekskl. moms (kr ,- inkl. moms) Find den nærmeste Stiga forhandler på GRØNT MILJØ 7/

46 DEN GRØNNE KLUMME Hvad siger regnormene? Af Helle Nebelong Et engelsk firma skriver med stolthed i sin firmafolder at de på verdensplan har installeret over 1,5 millioner kvadratmeter stødabsorberende gummibelægning. Produktet er lavet af gamle bildæk og kan også indeholde rester af brugte gummisko! I Danmark har det længe været en trend at plastre legepladser og skolegårde til med store, amøbeformede og farvestrålende formationer belagt med gummibelægning. Hvem kender ikke den sort- og rødstribede bakke på Trekroner Skole? Jeg er selv hoppet med på vognen og har projekteret en bakke i endnu flere farver til Parkvejskolen i Birkerød. Den er superflot og skulpturel, og børn kan tilsyneladende godt lide at løbe op og ned ad gummibakker, ligge på dem, trille på dem og køre på dem. Man må håbe begejstringen varer ved, for det er ikke så enkelt at fortryde, og det er dyrt og omstændeligt at skulle skaffe sig af med gummien igen. Et andet kunstprodukt der i stigende omfang anvendes her og der og snart sagt alle vegne, er kunstgræs. I april måned var jeg i Malmø at se forskellige anvendelsesmuligheder. Jeg så kunstgræs på en skole hvor det var lagt ud på boldbanen som var indrammet af bander. Det virkede meget fornuftigt. Der er jo meget slid på en græsbane, og det ser kedeligt ud og hæmmer boldspillet når banen er fuld af huller og bare pletter. Siden har jeg set kunstgræs anvendt på samme måde flere steder, senest på Tranegårdsskolen i Gentofte hvor børnene smider skoene og spiller fodbold i strømpesokker som om de spillede inden døre på et gulvtæppe. Faren for at få beskidte børn hjem fra skole er hermed elimineret. I Malmø så jeg også et eksempel på fint, kortklippet kunstgræs på en minigolfbane. Det virkede som en rimelig praktisk og eviggrøn løsning. Et par ænder kom spankulerende netop som jeg stod og prøvede at forholde mig til hvad jeg egentlig syntes om græsset. Den ene and klattede på græstæppet tilsyneladende ligeglad med at det var syntetisk. Videre gik turen til en trafikeret indfartsvej til Malmø. Midterrabatten var belagt med kunstgræs der med symmetrisk afstand var afløst af plantebede med rigtig jord, levende træer og blomstrende påskeliljer. Det var underligt, tænkte jeg, med kunstgræsset der, midt ned igennem gaden. På den anden side kan jeg godt se at argumentet med at kommunens folk så slipper for at slå græs på dette sted hvor de er udsat for fare på grund af den megen trafik, er meget godt. Men det så kunstigt ud hvilket det jo også var. Og det så ikke godt ud ved lyskrydsene hvor bilister der holder for rødt, tømmer deres askebæger ud i midterrabatten. Kunstgræs med cigaretskod - en klam cocktail! Sidste stop på turen var en af Malmøs temalegepladser som ligger i forbindelse Foto: Suste Bonnén med byens stadsbibliotek som Henning Larsens tegnestue har stået for. På legepladsen er der bl.a. et stærkt kuperet minilandskab med bakker og dale. Beklædt med kunstgræs. Det var ikke så meget det at der endnu ikke var fundet den rette tekniske løsning på at få de ottekantede græsmåtter til at hænge ordentligt sammen. Det var synet af små børn der kravlede rundt i dette syntetiske landskab, som var mig imod. Her stod jeg af, her gik min grænse. Hvad bli r det næste? Skal vi have kunstige træer, buske og blomster udendørs i byen så vi slipper helt for at luge og vande og undgår kontakt med den pasningskrævende natur? Hvordan skal bybørn få et fornuftigt forhold til naturen hvis de ikke har adgang til en græsplæne med bellis, myrer og regnorme? I min familie fortælles en lille sød historie om min søster der et forår da havedøren blev slået op, løb ud på plænen, mens hun jublende råbte græææææææssss, grææææææææssss. Bevares, jeg kan godt se visse anvendelsesmuligheder. Har selv i år designet en udstillingshave - en hængehave - til Økolariet i Vejle med hængekøjer og kunstgræs. Og jeg har netop foreslået kunstgræs som gulvtæppe på en førstesalsbalkon på et plejehjem. Så kan beboerne sidde ude og spise ved havebordene på et grønt underlag der associerer til græs. Det er da både praktisk, relativt kønt og hyggeligt. Men jeg ser ærlig talt nødigt at større og større arealer beklædes med unaturlige overflader. For hvad med regnormene? Har nogen tænkt på hvad disse umælende væsner siger til ustandseligt at støde ind i uigennemtrængelige overflader, så de ikke kan udøve deres hverv som hidtil? Hvor skal de mave sig hen? Dør de når de ikke indimellem kan komme op til overfladen og få luft? Jeg vil gerne vide det. Kunstgræsforhandleren som jeg spurgte, havde slet ikke tænkt over det og kunne derfor desværre ikke svare på mit yderst relevante spørgsmål. Syntetisk græslandskab for børn. De ottekantede græsmåtter er ikke teknisk set på plads. FORFATTER Helle Nebelong er landskabsarkitekt og Master of Public Management, MPM med selvstændig rådgivningsvirksomhed. 46 GRØNT MILJØ 7/2008

47 Bomags tungste pladevibrator Bomag har med model 100/80 D præsenteret sin hidtil største pladevibrator som vejer 710 kilo. Den har fået komprimeringskontrolsystemet Economizer hvor lysdioder løbende fortæller føreren om underlaget har brug for flere overkørsler. Vibratoren er i øvrigt opbygget som de mindre modeller med en totalt lukket motorhjelm, mens inspektionsluger muliggør daglig vedligehold og oliekontrol. Der er tip-control i håndtaget, og man kan betjene vibrationen med kun to fingre. En sikkerhedsanordning ved baglæns kørsel sikrer at føreren ikke kommer i klemme. Importør er V. Løwener A/ S. Hugormene bider oftere og oftere Danmarks eneste naturligt forekommende giftslange, hugormen, hugger oftere og oftere tænderne i danskerne. I løbet af ti år er antallet der indlægges med hugormebid fordoblet til cirka 200 om året. Det er uhyre sjældent at der sker dødsfald efter hugormebid. Nogle personer får slet ingen symptomer efter at være blevet bidt af giftslangen der normalt kun bider når den føler sig truet. Ifølge Sundhedsstyrelsens indlæggelsesstatistik er det oftest børn som bliver bidt. Dernæst kommer mænd og drenge. Meget tyder på at de ikke kan holde nallerne for sig selv. Hele 80% af de bidte drenge og mænd er blevet bidt i hånden, mens de fleste bidte piger og kvinder er bidt i foden. Man kan selv være med til at forebygge bid ved at trampe hårdt i jorden så det sky hugorm fortrækker. Og så skal man ellers holde sig fra den. Hugormen der blev fredet i 1982, hugger på kort afstand, oftest 3-6 cm cm. Oelle Minidumpere Terrængående minidumpere der klarer det hårde arbejde Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på mobil Han er kommet i sommerhumør og sælger minidumperne til favorable priser. Derudover anviser han også nærmeste forhandler Brdr. Holst Sørensen A/S Obbekærvej Ribe Tlf GRØNT MILJØ 7/

48 Amaliehaven - udskældt og elsket En beplantet bastion uden forståelse for stedets sjæl, lyder kritikken. Et spændende formeksperiment som forener Amalienborg og havnen, siger tilhængerne. Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejder på at styrke havens udtryk. Af Birgitte S. Ivertsen Festen blev afholdt i stilhed da Amaliehaven havde 25 års jubilæum den 10. maj Eller rettere: Festen blev slet ikke holdt. Måske skyldes den manglende opmærksomhed omkring mærkedagen at de involverede i havens ve og vel ikke fandt det værd at markere den? Måske ville de hellere bruge ressourcerne på at vedligeholde og udvikle haven? Alligevel kan man godt undre sig. Haven var kontroversiel da den blev skabt. Den var meget udskældt, især for dens barokke udtryk. Ikke desto mindre har flere og flere taget haven til sig. Den er blevet et refugium for mange og med sin frodige vækst skærmer den mod blæst og larm. Dens fødsel kan på mange måder også markere skiftet i Københavns Havn fra industrihavn til andre byformål. Det kunne jubilæet have understreget. Amaliehaven ligger på det der tidligere hed Larsens Plads. Pladsen er opkaldt efter Lars Larsens Værft der blev anlagt i 1802, kun otte år efter kongehuset flyttede ind i Amalienborgs palæer. Her foran Amalienborg blev skibe kølhalet med spil og blokke. Med tiden ændrede aktiviteterne karakter til også at være ankerplads for udvandrerskibe, barkskibe med korn, godsbåde samt passagerskibe. Især fragtskibene medførte større anlægsarbejder som f.eks. DSB s etablering af en dobbeltsporet jernbane fra Østerport og ned langs kajen forbi det Blå Pakhus til Larsens Plads. Larsens Plads, cirka Et skib er ved at få lastet. Fra Kåre Lauring. Den kritiserede gave I 1980 blev området overtaget af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. De lave pakhuse på Larsens Plads blev revet ned, og i 1983 kunne man indvie Amaliehaven. Endnu et stykke af havnen skiftede formål fra gods- og persontransport til at være rekreationssted for byens beboere og dens turister. Det sku vær så godt, og så det faktisk skidt, lød refrænet til sangen om Larsen fra Kjeld Abells teaterstykke Melodien der blev væk. Lige som Larsen i sangen er Amaliehaven barn af den bedre borgerstand, men også udsat for omgivelsernes hårde dom trods de bedste intentioner. Akademirådet med Peter Bonnen i spidsen kaldte haven for værre end vores værste forventninger og blev bakket op af flere uafhængige fagfolk der påpegede at havens lån fra Europas havekunsthistorie hverken havde klare hensigter eller kunstnerisk konsekvens. Desuden beklagede man at opgaven med at projektere haven ikke kom i offentligt udbud. Svaret fra politikerne var at man ikke kritiserer en gave, i dette tilfælde udformet af den belgiske havearkitekt Jean Delogne der havde anlagt A.P. Møllers privathave. I sine første år er Amaliehaven mere granitmur og belægning end grønt. Set fra syd. Foto: Jean Delogne. Nature brute Den rå natur (nature brute, red.) kan lære os mennesker meget, så jeg har altid tilstræbt at lave anlæg der med så få planter som muligt associerer til den vilde natur. I forbindelse med Amaliehaven opfattede jeg det som min opgave at etablere et struktureret og præcist scenarie som så botanikerne bagefter skulle præge og tilpasse tid og sted, forklarer Jean Delogne om et projekt der ud over kritikken også mødte problemer i form af besværlige jordbundsforhold efter skibsværftet. 48 GRØNT MILJØ 7/2008

49 En del af jorden har man så dækket dels med kalksten fra Verdun, Frankrig, dels med granit fra Bornholm. Stensætningen og den symmetriske opbygning af højbede og snorlige gange står i kontrast til bevoksningens vilde og romantiske præg. Disse diskrete effekter i sammenhæng med det mere rå udtryk er en måde at afspejle humanisme på. Det samme gælder de æstetiske elementer som kolonnerne og vandkunsten som min ven og samarbejdspartner Arnaldo Pomodoro har udført, slutter Delogne. Forrykker balancen Den italienske billedhuggers fire bronzesøjler omkring den cirkelformede vandkunst i havens midte blev af kritikerne beskyldt for at minde om et krigsmonument. Desuden blev det påpeget at haven manglende sammenhæng med sine omgivelser, Frederiksstaden. Frederiksstaden er centreret omkring den ottekantede plads med Amalienborgs palæer og Frederik den femtes statue i midten. Stedets ånd (genius loci) udtrykker enevælden, med statuen rettet mod kuplen på Marmorkirken. Kongen er konge af Guds nåde, med en embedsstand omkring kongen for at beskytte denne, hvilket palæerne illustrerer. Rundt omkring og bag palæerne bor så arbejderne med tømre og snedkere på tømmerpladsen Larsens Plads. Den nye Amaliehave forrykker denne balance, siger Steen Estvad Petersen der i tiden omkring havens indvielse var en af de skarpeste kritikere. Han fastholder sin kritik i dag, selv om det betyder at skibsrederens fondskroner ruller uden om ham: Selve havens grundkoncept er en kliché. Man har udført haven efter et stik af Amalienborg. Problemet er at sandhedsværdien af dette stik som er lavet 20 år efter slottet er færdigt, er begrænset. Man skal huske at stik af denne art blev lavet for at forherlige de kongelige parker og haver så det tog sig ud på den bedst mulige måde. Sådan et stik kan man ikke bruge som historisk belæg, og en ha- Turister fra Stuttgart studerer den varierede beplantning. Taksklodserne - nærmest et vartegn for haven - er nogle steder vokset sammen. Som led i havens renovering skal de skilles som det er gjort her ved den forreste klods. Så bliver de kubistiske former igen tydelige. De lige linjer gentages i havens belysningskilder. At renoveringen er tiltrængt ses bl.a. herunder hvor taksklodserne er vokset sammen og har uensartet vækst. Fotos: Birgitte S. Ivertsen. FAKTA OM AMALIEHAVEN Indviet den 10. maj Anlægssum på omkring 75 mio. kr. (1983-priser). Gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal; skænket til staten og kommunen som deres fælles eje. Fondet donerede i 2001 penge til vandingsanlæg og renovation. Haven er projekteret af havearkitekt Jean Delogne ( Obelisker og vandkunst er udført af den italienske billedhugger Arnoldo Pomodoro. GRØNT MILJØ 7/

50 Landskabsarkitekt i Slots- og Ejendomsstyrelsen Tanguy Laviolette laver en opmåling på det sydlige staudebed. Foto: Birgitte S. Ivertsen. ve lavet på baggrund heraf vil altid være en kliché, forklarer Estvad Petersen. Heller ikke når det gælder havens indretning, har han ændret mening: Haven er for mig at se stadig som en planteskole i en forstad. Den er et sammensurium af planter og intentioner, hævder Steen Estvad Petersen og netop her får han indirekte medhold af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har ansvar for havens drift, arbejder løbende for at styrke havens udtryk. Gennem de 25 år er beplantningen i Amaliehaven løbende blevet justeret. Træerne er blevet store, og balancen mellem stauder, buske og træer, skal justeres i forhold til de givne vækstbetingelser. Planter der ikke trives bliver fjernet, og der suppleres med nye, forklarer chefkonsulent for slotshaver i Slots- og Ejendomsstyrelsen Niels Mellergaard. Inden for det seneste år har slotsgartner Lars Friis og landskabsarkitekt Tanguy Laviolette været tilknyttet opgaven med revision af beplantningen i samarbejde med Kaare Anlægsgartneri som er tjenesteyder i Amaliehaven. Med 25 år på bagen har Amaliehaven brug for en justering af beplantningerne. Træerne er blevet store, og sammenhængen imellem stauder, buske og træer skal justeres løbende. Som en altankasse Amaliehaven er lige som en altankasse, en rullende park hvor jordvolumen er begrænset, og hvor der løbende udskiftes planter og jord i forhold til naturens cyklus. Sådan indleder slotsgartner Lars Friis vores vandring rundt i Amaliehaven på en solfyldt augustdag hvor turister ivrigt poserer foran det store springvand med henholdsvis Amalienborg og Operaen i baggrunden. Også andre væsener har haft travlt i haven, i skjul og gnaskende på gummi. Det er de københavnske mus der ifølge Lars Friis har voldt en del problemer for den daglige drift og krævet gentagne udskiftning af gummislanger så den såkaldte altankasse ikke tørrer ud. Midt i al virakken er det så opgaven for slotsgartneren og hans to gartnere at skabe ro - ikke blandt de besøgende, men i det æstetiske udtryk. Det er en udfordring, for Amaliehaven er som andre kultiverede haveanlæg underlagt naturens biologiske processer. Renovering gået i gang I en altankasse er der nødvendigvis kamp om de knappe ressourcer. Nogle af de vækster der tager for sig af retterne er de store træer, så for at give energi til de andre planter, har man f.eks. fjernet avnbøgene i de midterste højbede. Derudover har man gennemført en renovering af selve staudebedene i midten i foråret Det er blevet mere frodigt, dvs. der er kommet mere bevægelse i udtrykket. Vi nyplanter mellem gamle planter i staudebedenes felter. Det bevaringsværdige er især taksklodserne. De har dog bredt sig mange steder og er vokset sammen. Det skal vi have rettet op på, forklarer Lars Friis. Strategien er altså at ændre mikroklimaet, men også at tynde ud på den rigtige måde: Det drejer sig om at gentænke haven. Spørgsmålet er hvordan vi skal ændre på haven når f.eks. en bøg ryger? Vi laver analyser af hvordan felterne skal se ud, undersøger og overvejer hvad der kunne være godt. Vi kigger på Delognes projektmateriale og undersøger hvilke træk der er hensigtsmæssige. Noget er problematisk i forhold til vækst og placering, fremhæver Lars Friis. Opgaven er i høj grad at tage højde for tidsfaktoren: Delognes forslag ser bort fra hvordan beplantningen klarer sig i sin tidlige fase. Vi er tæt på vand og saltholdig vind. Derfor skal den lægivende beplantning mod havnen være med til at hjælpe væksten i gang. Desuden stiller vi os spørgsmål om hvor højt og hvor tæt der skal plantes, forklarer Lars Friis. Delognes forslag Havearkitekt Jean Delognes bidrag til opførelsen af Amaliehaven var et forslag, en skitse til efterfølgelse, men at opnå fælles fodslag med hensyn til betingelser for vækst og vedligeholdelse er en opgave for landskabsarkitekten og gartneren. En opgave Tanguy Lavi- 50 GRØNT MILJØ 7/2008

51 NORD olette er meget begejstret for, og han er heller ikke tynget af kritik i forhold til Delogne. Delogne var ambitiøs i sit plantevalg hvilket er en udfordring for os og indimellem er der utraditionelle sammensætninger som gør at f.eks magnoliaen ikke kan lykkes. Hans oplæg var en bred palet som vi har forenklet gennem tiden, siger Laviolette og gør opmærksom på at Delognes opgave var at være til stede i projekterings- og etableringsfasen, ikke i driftsfasen. Ekstern leverandør Ansvaret for havens ve og vel er fordelt ligeligt mellem Slotsog Ejendomsstyrelsen og Københavns Kommune således at de bidrager 50/50 til et budget der i det daglige styres af slotsgartner Lars Friis. Budgettet tager højde for en lang række opgaver: havedriften, teknikernes tilsyn med lamper og brønde, skulpturer samt bygningsarkitekternes arbejde med at vedligeholde murene, kiosken og rummene under vandkunsten i havens ender som udnyttes til oplagsrum. Desuden samarbejder man med Kaare Anlægsgartneri der vandt udbuddet i Udbuddet gjaldt Amaliehaven, Amalienborg, Amaliegade samt Heerups Have og indeholder renhold, drift og vintervedligehold. Det gælder i fem år med mulighed for forlængelse i to år. Ifølge Lars Friis skal et godt udbud tage højde for overraskelser som f.eks. papirsamling og skovning, men man skal også være god til at tænke nyt og kreativt med hensyn til løsninger og videreudvikling: Samarbejdet med Kaare Anlægsgartneri fungerer godt, ikke mindst fordi vi har en god udveksling af erfaring og faglighed, understreger han. Den gode tone er nødvendig, for der sker altid udsving og fejl, som f.eks. i forbindelse med etablering af den nye rosenhave: Rosenhaven er renoveret i år. Vi havde fået nye roser, enkelte havde ikke den rigtige farve som planteskolen lovede. Så der er stadig noget at justere der, men alt i alt er Beplantningsplan fra Slots- og Ejendomsstyrelsen Efter planen er staudebedene renoveret og der er tyndet ud i avnbøgene. Amaliehaven er cirka 300 x 50 meter og har dermed et areal på cirka 1,6 ha. Ved sin indvielse blev haven skældt ud for at være overfyldt med planter uden plan for deres udvikling. Nu vurderes løbende hvad der skal bevares, hvor der skal genplantes, og hvordan samspillet med den øvrige beplantning skal være. Søjletaksen vokser her ind i en naur. Her fjernes taksen. Foto: Birgitte S. Ivertsen. Slotsgartner Lars Friis har det overordnede ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af haven. Her foran et af de staudebede der har gennemgået en renovering i foråret Man har bl.a. fjernet avnbøge. Foto: Birgitte S. Ivertsen. GRØNT MILJØ 7/

52 den færdig, konstaterer Lars Friis tilfreds. Havens rum Havens rum har skulpturel udformning. Taksklodser indgår i et spil mellem det massive og det mere lette (træer, stauder, buske), et forhold der kan opfattes som massen over for individet. For at give bunden præg kan man i begyndelsen plante løg, for en tidlig løgkultur giver vækst form og farve. Vedligeholdelse og udvikling af haven drejer sig i høj grad om at prioritere plantearter og placering: Vi har haft mange overvejelser om hvad der skulle plantes, og så er det naturligvis også et spørgsmål om økonomi, forklarer Lars Friis. Vi justerer det oprindelige udtryk. Spørgsmålet er om de forskellige buske og træer skal fylde så meget som de gør? Der skal mere fokus på forskellen mellem tæppedannelse og det der slører blikket for klodserne og skaber rummet. Vi har arbejdet med at styre beplantningen langs bedenes kanter. Nogle steder breder det sig og lægger sig oven på hinanden. Langs granitkanten mod kajen har vi fjernet bevoksning så det igen er muligt at sidde på kanten. Det samme gælder rundt om det store springvand, uddyber Lars Friis. Han glæder sig over at haven i dag tiltrækker mange forskellige slags mennesker. Turister har altid valfartet til haven, men der er en tendens til at også københavnere der arbejder i nærheden, bruger haven som en slags oase. Haverummene er tænkt som en mulighed for at trække sig tilbage, men også som afskærmning mod suset fra vandet. Desuden får inddelingen i rum den spændende virkning at man ligesom opdager nye områder i haven, fremhæver Lars Friis. Og han har tilsyneladende ret, for i et haverum sover et par turister trygt på de integrerede havebænke langs randbedene. I et andet rum studerer et par tyske turister Turisterne hviler ud i Amaliehaven der med sin tætte bevoksning og rumfordeling skærmer mod vind og byens larm. Bænkene er integreret i højbedenes granitkanter. Foto: Birgitte S. Ivertsen. Amaliehaven havde i en årrække besøg af skateboardere der brugte bænke og højbedenes kanter til at glide henover. Bedens kant er slidt og mange steder præget af den voks som bruges til at få brættene til at glide bedre. I bænkenes mellemrum har man sat en metalstopper. Problemet har løst sig selv da skaterne har søgt andre udfordringer, men sporene er blevet tilbage. Foto: Birgitte S. Ivertsen. beplantningen. De giver slotsgartneren ret i at de mange rum gør haven spændende. Også selv om muren omkring haven får den ene til at tænke på en italiensk kirkegård: Haven lægger op til at man bevæger sig i to hastigheder: hastigt gennem rosenhaven og langsomt gennem de mange haverum. Men man savner en grund til at bevæge sig hurtigt, for rosenhaven ligger langs vejen. Man kunne lige så godt have stillet bænke op, så man kunne nyde duften midt i storbyen, siger Iris der som sin mand er arkitekt i Stuttgart. Torben supplerer: På den ene side giver havens mange rum aha-oplevelser, på den anden side virker den strenge symmetri frastødende på mennesker. Især virker det overdrevet at lave en så markant grænsen ud mod gaden. Man kan jo ikke opholde sig i lindealléen alligevel, siger han. Skateboardere Ved en af havens indgange står der udtrykkeligt at kørsel med rulleskøjter eller rullebrædder eller lignende er forbudt. Men de lange stenbelagte flader langs højbedene inviterer nærmest til netop den slags aktivitet. Og det har da også været et problem. Tidligere har skateboardere brugt betonsiderne og bænkene som ramper. Man kan stadig se slid fra deres brætter. Også den særlige voks de bruger til at smøre brætterne med har sat sig i træ og beton. Men heldigvis har problemet løst sig af sig selv, og nu er det primært turister der bruger området, forklarer Lars Friis. For at det kan være rart at færdes i Amaliehaven også efter mørkets frembrud har lyssætningen en betydning, men de lave lyskilder i højbedene er ifølge Lars Friis ikke tilfredsstillende: De nuværende små standere skal skiftes ud. Jeg kan godt forestille mig noget med indirekte belysning. Det er en længere proces at finde den rette belysning, idet det har med udformning og placering at gøre. Hvad skal belysningen kunne? Hvordan skal der se ud når det er mørkt? Hvor skal armaturerne placeres? Det er vigtigt at lyset spiller sammen med beplantningen og de rammer Amaliehaven giver, da lyset i høj grad er med til at skabe haverummene i den mørke tid. Vedligeholdelse Havens vedligeholdelse og renholdelse sker når det drejer sig om fjernelse af ukrudt, med damp. Slots- og Ejendomsstyrelsen følger de sædvanlige miljøforskrifter. Man kan diskutere om man i det større miljøregnskab, f.eks. med hensyn til CO 2 -udledning, er miljørigtig. Men vi forsøger at udføre arbejdet så miljørigtigt som muligt, en blanding af håndkraft og mekaniske arbejdsmetoder samt gas og damp. Grunden til at damp vælges er at brugen af gas stiller krav til afstand til 52 GRØNT MILJØ 7/2008

53 Rosenhaven afspejler et bevidst formsprog med rod i 1980 ernes postmodernistiske konsekvente formalisme: snorlige gangarealer, taksbuske placeret i regelmæssig afstand og klippet med forbillede i kubismens firkanter og cirkler. Roserne danner kontrast til dette formsprog og giver den besøgende en varieret duftoplevelse. Foto: Birgitte S. Ivertsen. bygninger og brandbart materiale som haven ikke kan leve op til, forklarer Lars Friis og gør opmærksom på at ukrudt egentlig er et større problem uden for haven i de store fuger på stykket fra haven og til bolværket der også hører under Slots- og Ejendomsstyrelsens grundejerforpligtelse. Vandkunsten er udformet således at vandet kører i en cyklus. Der sker dermed en vis fordampning så noget vand tilføres udefra. Renholdelse indebærer at vandet renses, holdes algefrit, og at kalkaflejringer forhindres biologisk og ved hjælp af magneter. Problemet er størst i de to kaskader i havens nord- og sydende, der hvor vandet knækker første gang og løber ned langs bronzefladerne fordi vandet her bliver iltet. Bronzeskulpturen renses en gang om året efter særlige forskrifter således at den rette patina bevares, og så de modsvarer søjlerne omkring det store springvand. Unordisk Trods de mange tiltag for at forenkle og dermed nytænke Jean Delognes projekt, holder Steen Estvad Petersen fast ved at Amaliehaven er en beplantet bastion. For selve udgangspunktet er forkert: Amaliehaven er udansk eller unordisk i sin udformning. De skulle hellere have lavet et mere beskedent anlæg som f.eks. en frugtlund eller en plantage med træer i rad og række, måske med en trappe, men i hvert fald langt mere ydmygt end det er i dag. Og så burde man have valgt planter som afspejler eller symboliserer det geografiske område, siger han. Uanset hvilken side man vælger i debatten, har anlægget af Amaliehaven haft den positive effekt at alle led i den demokratiske proces har været engageret i spørgsmålet. Af samme grund havde det været klædeligt med lidt opmærksomhed omkring havens 25 års dag. Man kan mene om jubilæer hvad man vil, men én ting tilgodeser de: Bevidstheden om de værdier der ligger til grund for de valg vi træffer. KILDER Landskab, Arkitekten, diverse numre fra 1983/1984/1992. Danmarksposten, Blød By 29/1984. Gutenberghus Årsskrift, Petersen, Ulrik Sidenius (2005): Amaliehaven - analyser, problemer, idéer. Bachelorprojekt, KVL. Lauring, Kåre (2006): Københavns Havn som fotograferne så den. Gyldendal. Samtale med Lars Friis, Tanguy Laviolette, Niels Mellergaard, alle Slots- og Ejendomsstyrelsen. Samtale med Jean Delogne, Belgien. Diverse skrivelser og optegnelser fra Slots- og Ejendomsstyrelsen og Jean Delogne. FORFATTER Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i dansk med speciale i grønne områder. Vand drager. Arnoldo Pomodoros cirkelrunde vandkunst i bornholmsk granit er ingen undtagelse som her hvor vandets bløde fald inviterer til at man læner sig ind over det. Vandkunsten med den symmetriske have omkring blev ved indvielsen rost som en smuk afslutning på den såkaldte Amalienborg-akse der begynder med Marmorkirken og - dengang - endte med landskabsudsigten til det grønne Holmen. Denne udsigt er i da overtaget af Operaen der også er doneret af A.P. Møllers fond. Foto: Birgitte S. Ivertsen. GRØNT MILJØ 7/

54 At ophold i natur og sågar udsigt til natur gavner sundheden og dæmper stress, er påvist i flere undersøgelser. Det bekræftes igen af en undersøgelse fra University of Washington, USA. Her blev 90 studerende en efter en placeret i et kontor. De 30 fik udsigt til universitetets grønne område med træer og springvand. 30 fik udsigt til en plasmaskærm med det samme sceneri, mens de sidste 30 kun fik en nøgen væg foran sig. De studerende blev herefter ved hjælp af de stillede opgaver presset op i stressniveau, mens et kamera registrerede hvorhen de så. Derefter fik de fred, mens en hjertemonitor målte deres puls i 60 sekunder. Det viste sig at pulsen faldt hurtigst hos dem der kunne se direkte ud på haven den grønne gård. Det var også dem der kiggede mest op. Om man så ud på en murstenvæg eller på en plasmaskærm med natur, gjorde til gengæld ingen forskel. Plasmaskærmen kunne ikke erstatte den ægte vare. Forskerne ser det som et tegn på at mennesker har Kig ud. Det grønne dæmper stresset. Pulsen falder hurtigere. UDSIGT TIL DET GRØNNE Amerikansk undersøgelse bekræfter at naturkontakt bedst dæmper stress brug for naturkontakt for at holde sig sunde, fysisk som mentalt. Teknologi er en god ting og kan hjælpe os i vores tilværelse, men vi kan ikke narre os til at tro at vi kan leve uden naturen, forklarer psykologiprofessor Peter Kahn der ledte undersøgelsen. Undersøgelsens resultater peger også på at formidling af naturoplevelser på tv og andre medier har sin begrænsning. Det er uheldigt da de er ved at fortrænge de ægte naturoplevelser. Børn vokser op med Discovery Channel og Animal Planet. Det er nok bedre end ingenting, men som et levende væsen har vi behov for kontakt med virkelig natur af hensyn til vores fysiske og psykiske velbefindende, siger Rachel Severson der også var med til undersøgelsen. Hun forklarer videre at naturkontakten kan svækkes mere og mere fordi man er tilbøjelig til at opfatte naturkvaliteten og naturkontakten i ens barndom som det uforstyrrede og normale. Også selv om den ikke den ikke var det. Børn der vokser op i luftforurenede byer, mener f.eks. ikke at deres område er særligt forurenet. Fænomenet der på engelsk kaldes environmental generational amnesia er også aktuel for børn der vokser op med moderne teknologi. Børnene opfatter måske ikke at de ikke får den rigtige naturs fordele når de kun oplever det som vi kalder teknologisk natur, forklarer Rachel Severson. sh KILDE Joel Schwarz (2008): Scenes of Nature Trump Technology in Reducing Lowlevel Stress. University of Washington News uwnews.org. Undersøgelsen er også publiceret i Journal of Environmental Psychology. 54 GRØNT MILJØ 7/2008

55 GOLFFORSKNINGEN Flere projekter er indledt om miljøvenlig og effektiv pleje. Dansk Golfunion er med. Af Torben Kastrup Petersen Golfsporten er under pres fra nye miljøreguleringer og konstant øgede krav fra spillerne til fremtidens baner. Det er baggrunden for flere forskningsprojekter som bl.a. Dansk Golf Union deltager i. Et forsøg på Sydsjællands Golfklub handler om at optimere plejen på greens og se på hvordan pleje kan påvirke andelen af ukrudtsgræsser. Her ses på betydningen af vækstfaktorer som næring, vand og klippehøjde samt hvordan de påvirker spillekvaliteten. At reducere andelen af ukrudtsgræs betyder også at pesticidforbruget kan nedsættes. Forsøgsperioden er fra foråret 2008 til 2010 ud. I tre år bliver græssernes vækst og den spillemæssige kvalitet vurderet. I forsøget indgår også en green hos DLF-Trifolium A/S i St. Heddinge hvor der tillige foretages slid på græsset i forsøgsparcellerne. Målet er en præcis vejledning til greenkeeperne på grundlag af klubbernes konkrete udgangspunkt. Projektet er finansieret af Direktoratet for Fødevareerhverv, Agrometer, Bionutria, Dansand, E. Marker, SC-Svend Carlsen, Thomas Juhl Olsen samt Dansk Golfunion. Et andet forsøg foregår på Asserbo- og Furesø Golfklub. I 2008 er her indledt ph.d-projektet Miljø- og spillevenlige fairways - Udvikling af metoder til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse samt pleje af græs på golffairways. Den basale antagelse er at ukrudtsmængden kan begrænses indirekte gennem god græspleje der optimerer græssets konkurrenceevne over for ukrudt. Målet er at kombinere forskellige plejemetoder der kan bekæmpe ukrudt uden pesticider og samtidig sikre fairways en høj spillekvalitet. Projektet vil frembringe viden der kan give grundlag for praktiske anbefalinger til greenkeepere. Projektet er finansieret af Skov & Landskab på Københavns Universitet, Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF), Dansk Golfunion samt Asserbo- og Furesø Golfklub. Problemstillingerne i de skandinaviske lande er meget ens når det drejer sig om sygdomsbekæmpelse, græssorter osv. Der er derfor god mening i at samfinansiere så der kan genereres så meget relevant viden som muligt. Landene har da også et tæt forskningssamarbejde via STERF som hver golfunion bidrager til med et årligt beløb. Fonden har de seneste par år bidraget med omkring 1,5 mio. kr. til ny nordisk forskning målrettet golfbaner, bl.a. inden for pesticidudvaskning, biodiversitet på golfbaner og gødningsstrategier. Fremtiden vil helt sikkert byde på ændrede krav og reguleringer. Desuden vil de stadig tydeligere klimaforandringer udfordre golfsektoren så der også i fremtiden er behov for dygtige veluddannede greenkeepere samt kompetent rådgivning baseret på forskningsresultater. Resultaterne fra forskningen kan findes på hjemmesiden Forsøgsområderne på Asserbo-, Furesøog Sydsjællands Golfklub kan besøges ved henvendelse til den respektive chefgreenkeeper. Også forsøgsgreenen hos DLF-Trifolium kan besøges efter aftale. Torben Kastrup Petersen er cand. scient. og bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union. For yderligere oplysninger kan han kontaktes på [email protected] eller GRØNT MILJØ 7/

56 gmpublikationer International forskningsstatus - udvikling i landsbyer og landdistrikter. Af Hanne W. Tanvig. Skov & Landskab, KU s. Analyse gennemført som led i projektet Mulighedernes Land hvor Skov & Landskab i samarbejde med Realdania og tre kommuner afsøger nye veje til at udvikle landdistrikterne. Analysen er baseret på forskningslitteraturen om rural development. Landdistrikterne opfattes på vidt forskellig vis: som landbrugets domæne, byernes oplande, en mental betinget idyl eller et lokalsamfund som skal udvikle sig på nye formler. Sidstnævnte er regeringens landdistriktspolitik, men den vurderes som svagt metodisk funderet og skal udvikles hvis den skal få samme gennemslagskraft. Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen s. Vejledning i hvordan grødeskæringen kan gennemføres med strategi, metoder og redskaber så den er med til at opfylde målene for vandløbenes miljø og afvanding. Strategien er opdelt i tre trin: overblik over regulativer og grødeskæring, afklaring af grødeskæringens nytte og vurdering af grødeskæringens miljøvenlighed der hvor afvandingsbehovet kræver fortsat skæring. Bag vejledningen ligger rapporterne Udarbejdelse af vandløbsregulativer - erfaringsopsamling og ny viden og Grødeskæring i vandløb - erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter. Vejledning om grødeskæring i vandløb By- og Landskabsstyrelsen Juli 2008 De grønne områder dæmper varmen og kan bruges som regnopsamlere. Fra bogens forside. Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima Ny sammenfatning giver kommunale planlæggere konkret viden Af Lars Lindegaard Thorsen Vejret er ikke som det har været. Vi kan forvente kraftigere regnskyl, hyppigere og længere tørkesituationer og voldsommere storme. OECD vurderer at fremtidens største trusler mod byområder i den vestlige verden er kraftige storme, oversvømmelser og i mindre grad tørke. På grund af klimaets udfordringer for planlæggere udgav Plan09 - et samarbejdsorgan mellem Miljøministeriet og Fonden Realdania - hen over sommeren Klimaforandringer i byerne forfattet af Stephan Pauleit og Trine Agervig Carstensen. Den opsummerer på 28 sider den eksisterende forskning præcist og kortfattet og giver de kommunale byplanlæggere muligheden for at udarbejde en handlekraftig klimatilpasningsstrategi. Byområder har hverken nedsivningskapacitet eller kølingseffekt som det åbne landskab. Derfor kan ændringer i klimaet få store konsekvenser for velfærden i byerne, ikke mindst på grund af konsekvenserne for afvanding og lokalklima. Dermed får klimaæn- FORDAMPNING KØLER Ved fordampning af vand fra jord og planter (evapotranspiration) nedsættes luftens temperatur. En del af solens indstrålingsenergi bliver omsat til fordampning frem for at opvarme luften. Vegetation med store overflader fordamper mest vand. Træers store løvoverflader har en større fordampning end for eksempel græs. dringerne også betydning for den langsigtede udvikling af byers form og struktur. Der er kontante grunde til at tage fat på planlægningen så hurtigt som muligt. Forebyggende tilpasninger er mere effektive og koster mindre end nødværgeforanstaltninger. Klimaforandringer kan desuden komme hurtigere og stærkere end de nuværende beregninger forudsiger. Det gør det vigtigere at være på forkant. Den overordnede pointe er at hvis man gerne vil undgå de værste konsekvenser af det voldsommere vejr, bør planlæggere allerede nu gøre hvad de kan for at begrænse klimaforandringerne ved at mindske udledningen af drivhusgasser fra byens omsætning af energi og stof til opvarmning, transport og produktion. Samtidig bør byen tilpasses de klimaforandringer der alligevel uundgåeligt vil finde sted. Bogen viser hvordan det kan ske ved hjælp af praktiske eksempler og erfaringer. Endvidere opstilles fem integrerede designprincipper til en byplanlægning der er tilpasset klimaforandringer. De dækker alt fra afvandingsstrategi over det fornuftigste forhold mellem bebygget og grønt miljø til sikring af samfundets vitale funktioner så som hospitaler og brand- og politistationer under det ekstreme vejr der lurer i horisonten. Effekten af fremtidens voldsommere nedbørsmønstre er værst i byerne, og derfor er en bevidst indsats for at forhindre oversvømmelser og overbelastede kloakker nødvendig. Plan09 anbefaler at udnytte grønne områders evne til at nedsive regnvand bedre, bl.a. i form af nedsivningsfaskiner og 56 GRØNT MILJØ 7/2008

57 overfladiske vådområder (regnhaver). Effekten styrkes hvis man inddrager hele byens grønne struktur i byens afvanding. De grønne områder skal også kunne lagre nedbøren så det forhindres at vegetationen udtørrer og fordampningens kølende funktion falder. Men der er mange andre måder at begrænse eller tilpasse sig på. For at undgå de værste effekter af temperaturstigningerne kan man i byggeriet sørge for kølige tage (f.eks. hvide vægge der reflekterer solindstrålingen), plantedækkede tage og mure (reflekterer solen, mindsker opvarmningsbehovet og nedsætter husmurenes varmelagring), kølige fortovsmaterialer og gadebelægninger (høj refleksionsevne og lav varmeabsorbering modsat f.eks. beton og asfalt). Desuden kan parker og især træer regulere klimaet med kølende fordampning og skyggevirkning. Plan09 anbefaler at kommunerne i byzoner og bymidter satser på opbygning af en tæt, grøn netværksstruktur med parker og grønne områder i byen, da enkelte store, grønne områder ikke påvirker klimaet i hele byen. Eksempelvis har den enorme bypark Tiergarten i Berlin kun en nedkølende effekt i 200 til 400 meter ude over dens grænse. Derfor bør man også sikre det grønne i boligområderne. Det er desuden vigtigt at holde sig den stigende tørkefrekvens for øje, for den vil medføre behov for en større tilpasningsindsats, eksempelvis med forbedring af vejtræernes vandtilgang. Klimaforandringer i byerne er en god og hurtig indgang til klimaproblematikken set i forhold til kommuneplanlægningen. Den er et godt eksempel på hvordan forskning bør formidles for ikke-forskere. Kort og klart. Stephan Pauleit og Trine Agervig Carstensen: Klimaforandringer i byerne - nyt tema i kommuneplanlægningen. Plan09 (Miljøministeriet og Fonden Realdania). Bogen er udarbejdet af Skov & Landskab, Københavns Universitet. Vilvorde Vi har uddannelser for hoved og hænder Anlægsgartner Anlægsplejer Greenkeeper Greenkeeperassistent Skov- og naturtekniker Særlige forløb Kurser inden for det grønne Aktuelle kurser: Gaffeltruck certifikat B og Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner Teleskoplæsser certifikat Planteliv, økologi og miljølære Opmåling og tegning af grønne anlæg Plantevækst og etablering af grønne anlæg Græspleje og analyse Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg Design af grønne anlæg Plantebeskyttelse, sprøjtecertifikat. Vi holder åbent hus den 2. feb. kl på Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses. For mere information kontakt en vejleder på eller besøg Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon Roskilde Tekniske Skole HVAD VED VI OM VARMEN? I byer, især af en vis tæthed og størrelse, er temperaturerne højere end i det åbne landskab. Denne urbane varmeø-effekt vil blive forstærket i fremtiden, og her er mængden af vejtræer, parker og andre grønne områder afgørende. Beregninger fra Manchester i England viser at når overfladetemperaturen i centrum af byen er 32,1 º, vil den på samme tidspunkt kun være 18,4 º i en større park. Selv i Danmark vil højere sommertemperaturer medføre et øget energiforbrug til aircondition og ventilation. Allerede nu oplever virksomheder uden aircondition i det centrale London temperaturer over komfortniveauer i 23% af arbejdstiden. Det forventes at antallet af angreb fra skadedyr vil stige med temperaturen. Den faldende luftkvalitet som det europæiske fastland i stadig større grad kommer til at døje med, bliver ikke et nævneværdigt problem i Danmark på grund af den friske vestenvind. HVAD VED VI OM VANDET? I byen er vandets nedsivning stærkt nedsat, mens den overfladiske afstrømning er tilsvarende større og hurtigere end i det åbne land da byens fysiske strukturer udgøres af bebyggelse og befæstede arealer. Derfor vil de stadig voldsommere regnskyl have en række konkrete konsekvenser: Øget vandafstrømning fra bebyggede og befæstede byzoner som følge af byfortætning. Overbelastede kloakker da hovedparten af de danske kloakker ikke er lavet til fremtidens nedbørsforhold. Oversvømmelser som følge af stigninger i havniveauet. Sommertørker der kan true byens grønne områder og især vejtræerne. MURATORI anlægger græs som en leg MURATORI Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm Stor effekt Fra 64 til 92 HK Meget kompakt God kørerkomfort BCS VOLCAN klarer opgaverne SØNDERUP MASKINHANDEL Tlf A S GRØNT MILJØ 7/

58 gmpublikationer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 682, 2008 Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af tallet. Af Gregor Levin og Bo Normander: Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser s. Arealudvikling opgjort for agerland, skov, lysåbne arealer, søer og vandløb samt bebygget areal. Grundlaget er både nutidige og historiske kilder samt kvalificerede gæt for 10% af arealet. De lysåbne arealer af bl.a. overdrev, enge og heder, er faldet stærkt. Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark. Af Simon Grünfeld, Kim Aaen og Tore Stamp Kirkeby. Miljøministeriet og Fødevareministeriet s. Landsdækkende kortlægning af randzonerne der beskytter vandmiljøet. Grundlag for at vurdere om målene i vandmiljøplanen og pesticidhandlingsplanen kan nås. The Complete Planting Design Course. Af Hillary Thomas og Steven Wooster. Mitchell Beazley s. Bogkursus i plantedesign til haver, herunder planteanvendelse, komposition, stilarter og temaer foruden eksempler. Kommuneplanlægning for Fremtidens landbrugsbyggeri Favrskov og Randers kommuner Udviklingsprojekt om kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri i Favrskov og Randers kommuner August 2008 Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri. Favrskov og Randers Kommuner. Af Vibeke Nellemann, Eva Birch Andersen og Martin Kyhn. Realdania, Skov & Landskab, Favrskov Kommune, Randers Kommune s. Videreudviklede redskaber til kommuneplanlægning i det åbne land og sager med stort landbrugsbyggeri. Redskaberne omfatter lokaliseringsanalyse og landskabskaraktervurdering samt inddeling af kommunen i områdetyper med tilhørende retningslinjer. Få tjek på sikkerheden. BAR Jord til Borg, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg s. Vejledning og tjekliste til at forbedre arbejdsmiljøet knyttet til gasbrænding af ukrudt, både når der bruges traktormonterede og håndskubbede brændere. Ud over brandrisikoen kan der være problemer med forgiftning med kulilte samt belastningsskader hvis man betjener maskinerne i længere tid. GOLDONI Lidt mere enkelt - meget mere driftssikkert Transcar hk og 4 hjulstræk Knækstyret eller forhjulstyret 3 vejs tiplad - op til kg. - tlf JUTEK 58 GRØNT MILJØ 7/2008

59 Dybdeplov sikrer ny natur Dansk forskning bag britisk naturgenopretning Mens det som omtalt (Grønt Miljø 6/2008 side 27) kniber gevaldigt med danske landmænds interesse for naturpleje og -genopretning, må man glæde sig over at dansk forskning i emnet yder et væsentligt bidrag til at britiske landmænd kan skabe og genskabe naturarealer. Organisationen Landlife der blandt andet arbejder for at skaffe plads til flere vilde arter i landskabet, benytter sig således af forskningsresultater fra det hedengangne danske Forskningscenter for Skov og Landskab, nu et institut ved Københavns Universitet. Ved etablering af f.eks. blomsterenge med vilde arter på landbrugsarealer, er det som regel et problem at slippe af med det næringsrige dyrkningslag, fordi kun få vilde arter kan leve med det høje næringsindhold. Landlife som bl.a. har planer om at anlægge mange og store blomsterenge som forløbere for naturskove, søgte råd på internettet og fandt nogle resultater fra Forskningscenter for Skov og Landskab der i 1989 havde fundet på at vende de næringsrige lag ved en god gang dansk dybdepløjning. En dybtgående plov efter en traktor vender de øverste, næringsrige jordlag ned i jorden og løfter de underliggende, mindre næringsrige jordlag op. Så nu er Landlife ifølge sin hjemmeside gået i gang med at teste forskellige typer af dybdeplove efter forskellige typer af traktorer - på den bløde engjord skal de helst ikke være for store, men dog så store at ploven kan komme i dybden. På længere sigt er det planen at blomsterengene skal blive til skov, efterhånden som træer der sås i engene, vokser til. Blomsterarterne kan hjælpe med at holde græsukrudt nede som ville sinke træernes vækst. Arne Kronborg Foto: Gammelskov Maskinstation Foto: Poul Hansen Entreprenører A/S Ved dybdepløjning lægges den gamle overflade (muld) nederst og den rene ukrudtsfri mineraljord øverst. Pløjningen kan ske i op til en meters dybde. Det kan - som herover - ske som en reolpløjning hvor det første plovskær vender mulden ned og det næste vender mineraljorden ovenpå. Pløjningen kan også ske med ét plovskær i ét hug som til venstre. Dybdepløjning bruges også til hedeopdyrkning hvor allaget skal brydes. Det er herfra den danske tradition stammer. I dag bruges dybdepløjning mest i forbindelse med etablering af nye læhegn. GRØNT MILJØ 7/

60 Byen planlægges af børn I byfornyelsen er kommunerne begyndt at inddrage deres mindste borgere som er eksperter i det nære miljøs kvaliteter. Ny rapport med gode eksempler og erfaringer. Af Lars Lindegaard Thorsen Når der skal anlægges nye udendørsarealer, er det en god idé at overveje hvordan planen ser ud i frøperspektiv. For når den sidste busk er plantet og den sidste flise er lagt, er det ikke mindst børnene som med hud og hår opdager om planlæggernes intentioner holder. Det kan virke overvældende at tage en flok vilde unger med på råd, men flere og flere steder i landet inddrages børn i byudvikling og byfornyelse med stor succes. Det er på den baggrund at Velfærdsministeriet i sommerferien udsendte vejledningen Børn og byudvikling. Den gør rede for hvordan man kan inddrage børn og deres sprudlende fantasi og store, umiddelbare erfaring med udendørsområder - uden at det hele går op i anarki. Selv om folkene bag en stor del af projekterne med børneinddragelse roser børnene for deres store kreativitet, har an- 10 GODE RÅD OM BØRNEINDDRAGELSE Sammenfattet ud fra rapportens eksempler 1. Tag udgangspunkt i det lokalområde som barnet færdes i. 2. Vær tro mod børnenes idéer. Det nytter ikke noget at man som arkitekt vil gøre det finere eller mere pænt. 3. Snak med nogle der har prøvet at arbejde med børneinddragelse før. 4. Man skal have noget konkret og fysisk at arbejde med. Selv om børn har et vist abstraktionsniveau, så skal de have noget konkret at forholde sig til. 5. Tag udgangspunkt i hvad der allerede fungerer i kvarteret og for børnene selv. 6. Identificer nogle ting som kan gennemføres rimeligt hurtigt. 7. Sælg idéen. Der skal også være nogle politikere der synes det er en god idé og noget økonomi at arbejde med. 8. Væk konkret og præcis. Diskuter ikke i for brede termer. 9. Det er en god idé indledningsvis at stille nogle rammer op for inddragelsen. 10. Inddrag forskellige fagpersoner. Tværfaglighed er godt. dre oplevet at børnenes fantasi er ret begrænset fordi deres rammer ofte er uinspireret anlagt af voksne. Mange legepladser er ens, derfor er børnenes referencer også meget ofte ens - meget ofte er det gynger, rutschebaner og sandkasser børnene forestiller sig, fortæller Tina Saaby som er arkitekt hos Witraz. Heldigvis er det ikke altid sådan, og fra alle egne af landet pibler det frem med gode og inspirerende eksempler på børneinddragelse. Aalborg Kommune: Børn- og ungepark Da der skulle etableres en børne- og ungepark i Skelagerområdet i Aalborg, valgte man at holde temauge om projektet på den nærliggende Sofiedalsskole. Her udpegede lærerne børn til et børneråd som skulle være bygherrer på projektet. Børnerådet skulle så vælge børnenes bedste ideer ud og følge processen med tilblivelsen af parken samt blive ved med at styre så længe som muligt. Efter temaugen var der 364 modeller og idéer, så som en klatrevulkan, en loungehave med hårde sækkestole, et metalrumskib på ben og et kærlighedstårn. Børnerådet har haft sidste ord på de præsentationsmøder med arkitekterne som de løbende har været med til siden. Aalborg Kommune: Turistkort over Svenstrup-Godthåb Idéen var at bruge børnenes viden om deres lokalområde til at kortlægge de gode steder der allerede eksisterer, og dem de ønsker udviklet. Der deltog mere end 100 femte-klasses elever fra tre skoler i jagten på det gode sted. Det udmøntede sig i et landskabskort der bagefter er delt ud til alle i byen og hænger i indrammet form på den lokale togstation. 9 PRINCIPPER FOR BØRNENES ARKITEKTUR Udviklet af kunstner Kerstin Bergendal (forkortet) 1. Stranden. En arkitektur for konstant åbenhed og foranderlighed. 2. Sæbeboblen der opstår, vibrerer og forsvinder. En arkitektur for mobilitet og fordybelse. Nuet. 3. Det opmærksomme øje. En arkitektur der indtænker og aktiverer en legens logik. 4. Skifte ham 1. En gennemgående lavteknologisk og fleksibel multifunktionalitet i selve børnekulturhusets inventar. 5. Skifte ham 2. Konsekvent fastholde det ubestemte, uprogrammerede som princip. 6. Skifte ham 3. Placere inventar og objekter uventede steder for at åbne for opmærkmærksomhed og selvskabte fortællinger. 7. Fantastiske rum 1. En arkitektur skal byde på modstand som børnene må anstrenge sig for at overkomme. 8. Fantastiske rum 2. Arkitektonisk uforudsigelighed via forskellige former for forskydning og rumlige knopskydninger 9. Alene sammen med en. Nødvendigheden af rum hvor man kan krybe i skjul og være alene - sammen med en. Vi valgte at tage udgangspunkt i udarbejdelsen af kortet fordi børn er mere lokalt orienterede. De voksne er mere abstrakte i deres tankegang og refererer ikke så meget til deres hverdagspraksis. Voksne er vant til at bevæge sig længere geografisk hvor børnene bliver i området og interagerer direkte med naturen, fortæller Trine Skammelsen, civilingeniør i urbant design og ansat hos Tegnestuen Metopos. Kolding Kommune: Katastrofen i Seest Efter bydelen i Seest i Kolding ryddede forsider overalt i Danmark da den lokale fyrværkerifabrik sprang i luften, blev børnene fra den nærliggende Bakkeskolen inddraget for at inspirere borgere, planlæggere og politikere i arbejdet med en ny bydelsplan for Seest. Det gik så opfindsomt for sig at en ansat fra teknisk forvaltning tog ud på skolen med et stort kort over Seest og en kasse hvide bønner under armen. Alle børnene i klassen fik en bønne med et nummer på, og bønnerne blev så kastet ud over kortet. På det sted hvor deres bønne landede skulle børnene tage ud. Det sendte nogen ud på pløjemarkerne, 60 GRØNT MILJØ 7/2008

61 mens andre havnede midt i det katastroferamte område. Børnene fik kamera med på deres tur til det bønneudvalgte område, og da de kom hjem til skolen, skulle de skrive en idé ned til hvad de kunne tænke sig der var på stedet uden at tænke over nogen begrænsninger. Børnene ville meget gerne have grønne områder, legepladser, skateboardrampe, en klatrevæg og levende dyr samt et børnekulturhus. På et borgermøde blev idéerne præsenteret af børnene selv, og efter mødet indstillede forvaltningen et planforslag på baggrund heraf til politikerne. Næstved Kommune: Visionsseminar Fra 2003 til 2009 bliver den sydlige del af Næstved byfornyet, og her blev områdets to skoler inddraget for at få en fornemmelse for børnenes erfaringer og behov. Planlæggere fra kommunen spurgte børnene fra elleve forskellige 4. til 8. klasse: Hvis I fik 10 millioner kroner hvad ville I så bruge dem på i området? Her var fokus særligt på det meget diffuse område der ligger mellem de to skoler og består af boldbaner og andre udearealer. Børnene skulle visualisere deres idéer på plancher og modeller. Idéerne fra børnenes visionsplancher blev bagefter inddraget i en masterplan for området, og siden er der blevet besluttet at lave tre stier igennem sydbyen med hvert deres tema - havebystien, kulturstien og naturstien. Også her blev børnene bedt om at hjælpe til med udsmykning og kreative installationer og vælge hvilken af de tre stiworkshop de ville deltage i. Havebystien tog udgangspunkt i den velplejede natur med fokus på beplantningens farvekombinationer og udformning. Kulturstien skulle fokusere på de oplevelsesmæssige og kunstneriske sider, og børnene eksperimenterede med former, farver, lys, lyd, materialer, overflader og teksturer. Naturstien henvendte sig til deltagere der ville lege med naturens elementer. Udgangspunkter var vandet da Rønnebækken løber langs stien, men også bevoksning, træer, sten, dyreliv og landskab. Københavns Kommune: Børnenes Årtusindeskifte Have Københavns Kommune udskrev i 1999 en konkurrence Ved bordet er den sidste runde i udvælgelsen af ideer i gang. Børnerådet spiller et spil hvor spillepladen repræsenterede parken og rummene. Kortene viser de hidtil udvalgte ideer som der altså var for mange af. Oversigtskortet af parken er fra Der er siden foretaget nogle yderligere bearbejdninger af nogle af rummene så planen er ændret lidt. Foto: Karen Luise W. Høgsbro.. hvor de deltagende skoleklasser fra Valby og Kgs. Enghave skulle tegne Fremtidens have. 3.v. fra Valby Skole vandt med et idyllisk, kønsinddelt forslag. Det indeholdt bl.a. en drenget junglesti og et hjerteformet pigeområde med blomster og lyserøde fliser. De to kontrastfulde områder var adskilt af en sø med springende fontæner, men forbundet af en bro. Haven kaldes Børnenes Årtusindeskifte Have og rummer detaljer som en kærestesti med frierstole, en gammel hul træstub med en færdiglænket kærestebog, et stort område med blomster hvor man kan sidde og tælle elsker-elsker ikke og de to figurer Mussi og Pussi som børnene selv opfandt efter The Disney Corporation ikke ville lade dem gengive Mickey og Minnie. Helle Nebelong der er landskabsarkitekt og deltog i arbejdet med temahaven, er begejstret for idéen om at inddrage børn og give dem en følelse af ejerskab: Hvis man kan give børn en bevidsthed om at byen er deres, og at de kan få indflydelse, vil de føle mere ansvar. Jeg tror også at det kan modvirke hærværk og graffiti når børn får fornemmelsen af at det er deres sted. Københavns Kommune: Nye gårdanlæg I det almene boligbyggeri Mjølnerparken på Nørrebro i København blev der lavet en helhedsplan og efterfølgende en renovering af gårdanlæggene. Her blev bebyggelsens børn inddraget og igennem fire happenings og fire idéværksteder blev idéerne skabt til de fire temaer der i dag præger det nyrenoverede gårdanlæg: byen, skoven, havet og marken. I Byen skaber asfaltflader et urbant udtryk. I havet er legeredskaberne placeret på øer, mens der i skoven er taget udgangspunkt i en eksisterende karakterfuld beplantning, som suppleres af en vippe udformet som en junglejeep og et stort edderkoppespind man kan klatre i. Marken har gult slotsgrus, og aktiviteterne er samlet i felter som ligner et marklandskab set fra luften. De fire temaer bindes sammen af en gennemgående kunstnersti, der knytter bebyggelsen sammen med bydelen. KILDE Julie Abitz (2008): Børn og byudvikling - en eksempelsamling om inddragelse af børn i byfornyelsen. Velfærdsministeriet. GRØNT MILJØ 7/

62 BRANCHE Kraftigt fald i nybyggeriet I 2. kvartal 2008 faldt nybyggeriet, opgjort ved det påbegyndte etageareal, med 24% i forhold til 2. kvartal i Tilbagegangen dækker over et fald i boligbyggeriet på 31% og et fald i erhvervsbyggeriet på 20%, mens bygninger til kulturelle formål og institutioner samt sommerhuse faldt med 25%. Selv om byggestatistikken er usikker, så er det tydeligt at vi nu oplever en markant tilbagegang, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Lotte Möller fik Gröna Pennpriset Forfatteren og journalisten Lotte Möller har fået den svenske Gröna Pennpriset. Det fik hun bl.a. for sin redaktørrolle da Sven Ingvar Anderssons bog Brev från min trädgård blev udgivet posthumt tidligere i år og for hendes tidligere bog Tre mästare, tre trädgårdar om de tre skånske havearkitekter Per Friberg, Gunnar Martinsson og Sven-Ingvar Andersson. Prisen blev givet ved Den stora trädgårdsfesten på Sofiero Slott i Helsingborg august. Juryen begrundede bl.a. valget med at hun med kundskab, kraft og hurtighed altid forsvarer haven som kunstform og havemenneskets ret mod gravemaskiner og uforstående planlæggere. HA Fog overtager motoragentur USA-firmaet Kohler, der fremstiller benzinmotorer op til omkring 40 hk repræsenteres nu i Danmark af HA Fog A/S. Det skyldes at Kohler for et år siden overtog den italienske dieselmotorproducent Lombardini som HA Fog har haft agenturet for siden 1960 erne. Kohler ønskede samme importør for begge produktlinjer. Fra 1. juli har HA Fog derfor overtaget reservedele, lager og reklamationsforpligtelser. Og det passer rigtigt fint ind i vores virksomhed, siger direktør Karsten Fog. De mørke skyer er ikke så mørke endda Anlægsgartnerfirmaernes fede år lakker mod enden, skrev Børsen. Danske Anlægsgartneres undersøgelse er mere optimistisk. Mørke skyer over anlægsgartnerne. Sådan lød den ildevarslende overskrift i dagbladet Børsen 17. juni. De fede år med god omsætning, tilfredsstillende indtjening og høj beskæftigelse lakker mod enden, skrev bladets journalist Oscar Lund. Men så mørke er skyerne heller ikke, viser en intern konjunkturundersøgelse som Danske Anlægsgartnere bagefter har foretaget. De fleste virksomheder har faktisk ikke færre ordrer nu end før. Oscar Lund begrundede de mørke skyer med en cocktail af flere forhold: En relativt kraftig nedgang i udbuddet af opgaver inden for nybyggeri og renovering. Et privathavemarked der er begyndt at stagnere. De stigende oliepriser der øger kørselsomkostningerne. Og overenskomsten mellem Danske Anlægsgartnere og 3F - der trådte i kraft i marts - og som betyder 8-10% mere i løn over de næste to år. Lige nu har de fleste travlt op til sommerferien, men meldingerne fra kollegaerne rundt om i landet siger mig at anlægsgartnerfirmaerne til efteråret nok bliver nødt til at sende medarbejdere hjem på dagpenge tidligere end de plejer at gøre når der sker sæsonfyringer, sagde Henrik Hoffmann fra Anlægsgartnerne H. Hoffmann A/S i Århus til Børsen. Han så dog samtidig frem til flere kommunale udbud - udbud som ellers har ligget næsten stille siden kommunalreformen i Flest venter status quo I Danske Anlægsgartneres undersøgelse anfører 42% af medlemsvirksomhederne at ordretilgangen er den samme som samme tidspunkt sidste år. Andre 42% mener at ordretilgangen er lavere, mens de sidste 16% anfører at den er større. Hidtil har 22% måttet afskedige medarbejdere, men det var kun hver tredje fyring der skyldtes færre opgaver. Undersøgelsen er udført som en spørgeskemaundersøgelse i august. 60 ud af foreningens knap 300 medlemmer svarede. 58% af dem vurderer at markedet vil være uændret i resten af % vurderer at markedet vil falde, mens 22% mener det vil stige. For 2009 forventer nogenlunde lige mange om deres omsætning vil stige eller falde, nemlig 48% og 52%. Optimisterne venter en stigning på 16% i gennemsnit, mens pessimisterne venter 14% fald. Når forventningen for resten af 2008 fordeles på opgavetyper, forventer relativt mange et stigende marked inden for vedligeholdelse (erhverv, boligforeninger og kommunale driftsudbud). Relativt mange venter derimod i fald inden for anlægsopgaver, især inden for anlæg af parcelhushaver hvor 44% forventer et fald i år. I skemaet stillede man også spørgsmålet al den snak om krise påvirker markedet nega- 62 GRØNT MILJØ 7/2008

63 Ordrebøgerne er endnu fulde hos de fleste anlægsgartnere, men forventningen til fremtiden rummer samtidig en tendens til mere vedligeholdelse og mindre anlæg. Stephan Falsner: Der er ingen grund til at tale sig selv ned i en recession når branchen rent faktisk klarer sig glimrende. tivt? Det er 74% enige i. På den anden side mener 78% at man ikke selv kan gøre noget for at påvirke markedet. Buldren af tomme tønder Undersøgelsen viser at der i branchen findes en langt større optimisme end det vi læser om til dagligt. Det gælder også når de ser frem til Desuden har vi ikke haft en stigning i konkurser i forhold til de seneste ti år eller andet der kunne pege på, at branchen skulle være i krise, siger direktør i Danske Anlægsgartnere, Stephan Falsner. Han forklarer også at kommunerne er ved at komme i gang med at udbyde anlægsarbejder i licitation som ellers har ligget næsten stille siden kommunalreformen i Stephan Falsner understreger at han ikke venter et boom i anlægsbranchen. Men man bør tage sortseerbillerne af. Tre ud af fire af vores medlemmer mener at den pessimistiske tone er med til at forværre udviklingen, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Forestil dig hvad det ville gøre ved familiehyggen hvis du udelukkende sad derhjemme og talte om død og ødelæggelse. Der er ingen grund til at tale sig selv ned i en recession når branchen rent faktisk klarer sig glimrende. Stephan Falsner karakteriserer artilken i Børsel som buldren af tomme tønder. Der har altså været et boom i branchen uden de mange offentlige opgaver som til gengæld er på vej nu, anfører han. Selvfølgelig vil nogle medlemmer mærke en afmatning før andre, men hvem ved om det er afmatning eller udsving, som skyldes andre forhold? F.eks. vil der altid være geografiske udsving da man visse steder i landet døjer med større afstande for medarbejdere til arbejdspladsen og fra arbejdspladsen til byggepladsen, hvilket koster i brændstofforbruget. Og ja, olien er blevet dyrere, men det er derfor man har indeksregulering. sh KILDE Danske Anlægsgartere (2008): Resultat af konjunkturundersøgelse - medlemmerne tror på fremtiden! Danske Anlægsgarteres Nyhedsbrev 11/2008. Danske Anlægsgartere (2008): Pressemeddelelse Børsen Vort nye blomsterløgkatalog 2008 er udkommet! BESØG VOR HJEMMESIDE Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garanterer et topresultat ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel. Løgskole JAN IVERSEN [email protected] The noble art of digging Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax [email protected] engcon, Box 111, SE Strömsund Tel +46 (0) Fax +46 (0) [email protected] GRØNT MILJØ 7/

64 Den første medarbejder er den sværeste For dem der tager springet, er der gode muligheder for at udvikle forretningen, servicere kunderne bedre og få nogle kolleger. Af Marie Lau Jeg var nødt til at starte tidligt og slutte sent for at få det til at gå op. Jeg ville jo gerne passe alle mine kunder, så det endte tit med arbejdsdage på tolv timer, og i perioder arbejdede jeg syv dage om ugen. Anlægsgartner Klaus Madsen startede som selvstændig i De første seks år arbejdede han alene, og der var mere end nok at se til: Det var svært kun at være én mand. For eksempel var jeg indimellem nødt til at gå fra en større anlægsopgave for at tage hen og slå en græsplæne hos en anden kunde hvor jeg havde en aftale om at passe haven. Det var både rodet og stresset at skulle jonglere med de forskellige kunder. Et stort skridt at tage Den situation Klaus Madsen stod i, kommer rigtigt mange selvstændige ud for. Det er erfaringen hos de selvstændiges a-kasse, Dana, fortæller administrerende direktør Keith Fobian: Næsten alle selvstændige oplever at være efterspurgte. Kunderne står der, men der er grænser for hvor mange op- Det er helt klart en hurdle for de fleste iværksættere at ansætte den første. Men det giver nogle muligheder når man får ansatte, siger Keith Fobian, administrerende direktør i Dana. gaver de kan klare at løse alene. De fleste virksomhedsejere kan godt se behovet og har lysten og gå-på-modet til at vokse, men de viger tilbage fra at ansætte den første, ofte fordi de har hørt om det bøvl andre har haft. De er bange for at det fører en masse papirarbejde med sig. For Klaus Madsen var det heller ikke nogen hurtig beslutning at ansætte den første medarbejder: Oprindeligt var mit mål at ansætte en hvert år i seks år, men faktisk gik der seks år før jeg ansatte den første. I starten havde jeg simpelthen ikke overskuddet til det. Jeg kunne ikke forestille mig både at køre firmaet og tage mig godt af en ny medarbejder. Det tog nogle år før jeg følte mig parat til det. Men efter at have knoklet alene i flere år indså jeg at jeg havde to muligheder: enten at skrue ned for firmaet så jeg ikke sled mig selv op, eller at fortsætte udviklingen af firmaet og få nogle ansatte. Jeg valgte den sidste løsning, for jeg havde lysten til at drive en god arbejdsplads, siger Klaus Madsen. Det er et velkendt problem at netop den første ansættelse er et meget stort skridt at tage for en selvstændig, fortæller Keith Fobian: Den første er altid den sværeste. Der er et menneskeligt og personligt ansvar når man får en ansat. Men det er vigtigt at huske at man vokser med opgaven når man får en ansat. Det er ikke altid så enkelt som når man lige klikker to legoklodser sammen, men efter et par måneder kommer harmonien, og så har man mulighed for at nå meget længere end før. Efter det har man brudt barrieren og er kommet ud på den anden side med mere erfaring. Så er sporene lagt ud til at man kan ansætte flere og dermed få større business. Der er nogle helt andre muligheder for at Min virksomhed er blevet mere fleksibel efter jeg begyndte at ansætte folk, og det giver kunderne en bedre service. Jeg kan for eksempel rykke hurtigere ud til de akutte opgaver, siger Klaus Madsen. tjene penge når man begynder at ansætte. Højere servicegrad Da Klaus Madsen i 2007 tog beslutningen om den første medarbejder, kom den næste hurtigt efter, og i 2008 har han ansat endnu en anlægsgartner og en arbejdsmand. Han er ved at have vænnet sig til livet som arbejdsgiver og de ekstra timer på kontoret det giver: Papirarbejdet med at have ansatte var ikke så slemt som jeg havde frygtet. Løndelen er ikke så svær, og de andre ting der skal administreres, har jeg lært hen ad vejen. Efter at Klaus Madsen har fået ansatte, har han trappet ned så han nu arbejder omkring 60 timer om ugen inklusive tiden på kontoret. Målet er at komme ned på omkring 50 timer, og så skal det være slut med weekendarbejde. Ud over at undgå at slide sig selv op er der også andre, store fordele ved at have fået ansatte. Der er en meget større fleksibilitet i min virksomhed nu, siger han. Jeg har flere mand at flytte med og kan rykke ud til en akut opgave, når der er brug for det. Det giver en væsentligt højere servicegrad for kunderne. Tit kan det sagtens lade sig gøre at pille en mand ud for at løse små opgaver hos vores faste kunder, og det er de glade for. Og det er ikke kun på det faglige plan at Klaus Madsen synes han har vundet: Det har betydet rigtig meget socialt for mig at få nogle medarbejdere. De seks år jeg arbejdede alene, var jeg blevet lidt af en enspænder, siger min familie og mine venner. Jeg var nok blevet lidt stille og vant til ikke at snakke med nogen i løbet af dagen. I pauserne sad jeg Palle alene i bilen og spiste mens jeg hørte radio. Nu gør jeg meget ud af at lave ting sammen med mine medarbejdere. Vi spiser morgenmad sammen på materielpladsen, drikker en øl efter fyraften eller tager en gocarttur indimellem. Nu hvor jeg har prøvet at have kolleger vil jeg ikke undvære det igen. Marie Lau er journalist der bl.a. arbejder for Nentor Kommunikation. Artiklen er skrevet i samarbejde med a-kassen DANA. 64 GRØNT MILJØ 7/2008

65 Junggren Have er død, 93 år gammel I.P. Junggreen Have, Åbenrå, døde den 10. august, 93 år. Han var landskabsarkitekt og æresmedlem i foreningen Danske Landskabsarkitekter, men var også alsidigt orienteret multikunstner inden for kunsthåndværk, møbelkunst, grafisk design, legetøj, billedhuggeri, tegning og maleri. Han står bag den nok kendteste granitskulptur i Åbenrå - Vægteren med hund på Vægterpladsen. Junggreen Have var i gartnerlære fra , Pas på utjekket parallelimport Alle kan importere en maskine parallelt med den almindelige importør. Men hvis der sker en ulykke, kan det have alvorlige konsekvenser for både indehaveren og brugeren hvis ikke formalia med mærkning og den øvrige dokumentation er i orden, advarer brancheforeningen Maskinleverandørerne. Hvis det står til mig, så skal kunderne være sikre på at produkterne er i orden når de handler. Vi oplever at nogle tager til en maskinauktion i inden han i 1940 etablerede sig som landskabsarkitekt med egen tegnestue. I den periode arbejdede han sammen med C. Th. Sørensen med hvem han i 1947 bl. a. udførte parkanlægget Aabenraa Stadion og Sønderjyllandshallen samt poppelalléen ved Mølleåen i Åbenrå. Siden udfoldede han sine evner på Kunstakademiet i København, på Nationalmuseet og senere som kirkegårdskonsulent og lektor ved Arkitektskolen i Århus. Holland og kommer hjem med maskiner som det slet ikke er tilladt at køre med i Danmark, siger formanden for foreningens Entreprenørsektion Peter Daugbjerg. Importøren skal bl.a. sørge for at maskinen er korrekt CE-mærket og at den lovbefalede brugsanvisning findes på dansk. Desuden skal importøren udstede en overensstemmelseserklæring om de regler og standarder der er lagt til grund for risikoanalysen. AMU kurser efterår 2008 Kursustitel og (antal dage) Starttidspunkter Anlæg i betonsten, lige linier (15) Teknik 1 10/11 Anlæg i beton-, natursten og træ (15) Teknik 3 01/12 Etablering af mindre anlæg med fliser og planter (20) 06/10 03/11 Planteliv, økologi og miljølære (15) 01/12 Plantevækst og etablering af grønne anlæg (15) 27/10 17/11 Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg (15) 29/09 Betjening og vedligeh. af mindre gartnermaskiner (10) 27/10 Betjening og vedligeh. af motorkædesave (5) 06/10 10/11 Formands- og sjakbajskursus (5) 24-25/ /12 Plantebeskyttelse (sprøjtecertifikat - anlæg) (10) 03/11 Projektering og havetegning, modul 1 (5) 11/11+18/11+ 25/11+02/12+ 09/12 Anvendelse af stauder i grønne anlæg (5) 15/09 Yderligere information og tilmelding eller se mere på GRØNT MILJØ 7/

66 Ny lov regulerer jobklausulerne Den 1. juli 2008 trådte en ny lov om jobklausuler i kraft. Den regulerer de klausuler som begrænser en medarbejderes mulighed for at blive ansat i en anden virksomhed. En jobklausul kan være en virksomhedsklausul - hvor f.eks. to virksomheder aftaler ikke at ansætte hinandens folk - eller en medarbejderklausul hvor en virksomhed aftaler med en medarbejder at han ved et jobskifte ikke må ansætte tidligere kolleger. Den ny lov gælder jobklausuler aftalt både før og efter 1. juli. Virksomheder bør derfor tjekke om eksisterende jobklausuler holder de nye regler, anbefaler Håndværksrådet der vurderer at jobklausuler bør indgå i ansættelsesbeviset. En jobklausul skal aftales skriftligt med medarbejderen. Aftalen skal oplyse hvordan medarbejderens jobmuligheder begrænses, og om hans ret til lønkompensation. Krav om skriftlighed og kompensation gælder dog ikke ved virksomhedsoverdragelser. Beskæringsværktøj Stangsakse Knivtandssave Topsave SITAS Luppen på. Den samlede forsikring blev næsten kroner billigere. Det er også værd at tage med. En forsikring tilpasset anlægsgartneren Proverte Indkøbsforening handler rabatter og tid hjem til gartnerne Det er ikke altid en appelsin der falder ned i ens turban. Nogle gange er det en sten som ryger igennem ruden, en arbejdsulykke eller en dyr maskine som bryder sammen, og så er det rart og nogle gange tvingende nødvendigt at forsikringen er i orden. Både for den store entreprenør og den lille enmandsvirksomhed. Men forsikringsselskaberne er mange, reglerne er endnu flere, og mange af de uheld og skader der forekommer i den grønne branche er ikke beskrevet i de store selskabers forsikringspolicer. Derfor vælger mange blot at fortsætte med den forsikring de altid har haft eller tager den første den bedste. Det er dog sjældent nogen særlig god idé, og derfor har Proverte Indkøbsforening netop fornyet aftalen med FPR Forsikringsmægler. FPR Forsikringsmæglers aftale med Danske Anlægsgartnere og Proverte A/S er unik idet den sammenstykker en forsikringspakke hvor langt flere branchespecifikke skader er dækket end i de standard- forsikringer anlægsgartnere nogle gange tilbydes. Standardforsikringer der lige så godt kunne være lavet til en murer eller en blikkenslager. Hvis eksempelvis de nyplantede stauder er bukket under for sprøjtegiften i stedet for ukrudtet, er der dækning at finde i den pakke som FPR tilbyder medlemmerne af Danske Anlægsgartnere og de andre medlemsorganisationer. Det samme gælder eksempelvis hvis græsklipperen smider en sten op i en rude, eller hvis man trods grundigt forarbejde kommer til at klippe et nedgravet kabel over under terrænreguleringen. Det er altså en dækning der passer til de uheld og skader som anlægsgartnere, greenkeepere og andre i den grønne sektor kan komme ud for. Meget at spare FPR Forsikringsmægler ser på hvad kunden har af forsikringer nu, hvad de koster og udfærdiger et alternativt tilbud baseret på den forhandlede hovedaftale med Proverte Indkøbsforening. Det betyder at forsikringsprisen normalt bliver langt billigere, understreger administrerende direktør i Proverte A/S, Michael Petersen. Når en anlægsgartner vurderer prisen på hans nuværende forsikring og holder den op imod tilbuddet fra FPR, er den mellem 15 og 30 procent billigere og under tiden helt op til 50 procent. I visse tilfælde kan der altså være hundredetusinder at spare. Det kan måske lyde som billig reklame, men det er reglen snarere end undtagelsen at det er sådan, siger han. og betegner aftalen som en hel enestående fordel for medlemmerne. En tredjedel af Danske Anlægsgartneres medlemmer er da allerede dækket af FPR Forsikringsmæglers policer. Finn Enkebølle der er direktør i FPR Forsikringsmægler så gerne at den andel blev endnu højere. Vi skaffer jo bedre og billigere forsikringer i 9 ud af 10 tilfælde, og jo flere kunder vi repræsenterer, jo bedre tilbud kan vi skaffe hjem fra forsikringsselskaberne. Derfor vil vi 66 GRØNT MILJØ 7/2008

67 gerne op og dække to tredjedele af Danske Anlægsgartneres medlemmer. Mange slags aftaler Aftalen med FPR Forsikringsmægler er kun én ud af mange aftaler som Proverte Indkøbsforening har indgået for indkøbsforeningens over 300 medlemsvirksomheder. Aftalerne giver medlemmerne mulighed for at vælge en kvalificeret leverandør og få et afslag i prisen uden at løfte en finger. Rabatterne er forhandlet på forhånd af Proverte, og fagkonsulenterne i Danske Anlægsgartnere har kvalitetssikret leverandørvirksomhedernes produkter og ydelser. Formålet er ikke kun at sikre medlemmerne tilbud og rabatter, men også at spare dem for at grave sig igennem en underskov af alle mulige leverandører. Michael Petersen fortæller at Proverte i starten indgik aftaler til medlemmerne ved selv at opsøge leverandørerne. Sådan er det ikke længere. De nye leverandørvirksomheder der er kommet ind, er typisk nogle som selv har taget kontakt til os. Eksempelvis har de oplevet at være ude hos fire, fem af vores medlemmer der alle har spurgt om de har en kontrakt med Proverte Indkøbsforening, siger han. SPAR PÅ FORSIKRINGEN Ud over de direkte økonomiske og tidsmæssige fordele peger Michael Petersen på at mange af leverandørernes tilbud også gælder for medlemmernes ansatte. Han forklarer at det i en tid hvor arbejdsmarkedet skriger efter kvalificeret arbejdskraft, ikke er dårligt at kunne tilbyde sine ansatte billigere avis, en sundere krop med en lavere pris på fitnessmedlemskabet eller eksempelvis flere tusind kroners rabat på ferierejser. Derfor er der heller ingen planer om at indskrænke tilbuddene og rabatterne i Proverte Indkøbsforening til kun at gælde de direkte virksomhedsorienterede produkter og ydelser. Det kommer i høj grad til at være medlemsstyret. Vi skal have produkter ind på portalen der svarer til ønskerne fra kunderne, lyder det fra Michael Petersen. Kunderne er medlemmerne fra Danske Anlægsgartnere, Brancheforeningen for Indendørs Beplantning, De Grønne Kloakentreprenører, Danske Anlægsgartneres Golfsektion og Dansk Golf Service. llt KILDER Interview med partner Finn Enkebølle og Forsikringsrådgiver Merete Roithner fra FPR Forsikringsmægler. Interview med Michael Petersen, adm. direktør i Proverte A/S. EKSEMPEL A Den 6. april 2008 underskrev anlægsgartnerfirma A en forsikringsaftale med et stort dansk forsikringsselskab. Den samlede pris var kr. Tilbuddet som FPR Forsikringsmægler indhentede til anlægsgartneren 2. september havde en mere omfattende dækning og var 20,7% billigere. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra.. 180, ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] LIPCO ROTERENDE UKRUDTSJERN Spar på gassen og undgå brand med et effektivt miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig af mængde rives det sammen eller efterlades oven på arealet hvor det visner og dør. Tilbud Nuværende Løsøreforsikring kr kr. Materielforsikring kr kr. Arbejdsskadeforsikring kr kr. Ansvarsforsikring kr kr. Entrepriseforsikring kr. Ikke tegnet Transportforsikring kr. Ikke tegnet Auto- og maskinforsikring kr kr. Samlet præmie kr kr. Bemærkninger (2008) (2007) EKSEMPEL B Anlægsgartnerfirma B havde valgt at placere deres forsikringer hos to kendte forsikringsselskaber og underskrev aftaler henholdsvis 14. januar og 12. februar i år. Den samlede pris var kr. Tilbuddet som FPR Forsikringsmægler indhentede til anlægsgartneren 2. september havde en mere omfattende dækning og var 24,8% billigere. ENEMARK GRUPPEN JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej Ishøj Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 7/

68 KØB ELLER LEASING Hensyn til likviditeten kan tale for at lease, men i sidste ende er der ikke den store forskel Af Lars Lindegaard Thorsen FINANSIEL LEASING KONTRA LÅNEFINANSIERET KØB Eksempel: traktor til en halv million kroner Beregning af centerleder Jacob Brinkmann fra Dansk Landbrugsrådgivning FINANSIEL LEASING GRUNDDATA Aktiv: traktor til kr. Finansieringsvilkår: 5% over 5 år. Skat: 45%. Engangsydelse + scrapværdi ( kr.) svarer til låneudbetaling Engangsydelse (15%): kr. Scrapværdi (10%): kr. Ydelse mdl. forudbetalt: kr. ( , 5%, 60 terminer) Moms af ydelse (25%): kr. År Afskrivning Rente Fradrag Skatteværdi kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Samlet ydelse kr kr. Scrapværdi kr. Samlede omkostninger ved køb til scrapværdi kr. Ved køb til scrapværdi efter leasingperiodens udløb vil 10 års afskrivninger udgøre kr. Det samlede fradrag over 15 år bliver derefter kr. med en fradragsværdi på kr. LÅNEFINANSIERET KØB GRUNDDATA Udbetaling (25%): kr. Moms (25%): kr. Restfinansiering efter 5 år: 0 kr. Ydelse mdl. bagudbetalt: kr. ( , 5%, 60 terminer) År Afskrivning Rente Fradrag Skatteværdi kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Sum kr kr. Samlet ydelse over fem år kr. Udbetaling kr. Samlede omkostninger kr. Yderligere 10 års afskrivninger efter låneperiodens udløb udgør kr. Det samlede fradrag over 15 år udgør derefter kr. med en fradragsværdi på kr. Beregningen er lavet i løbende priser. Der er ikke regnet med finansiering af udbetaling, momsudlæg samt scrapværdi (leasing). Ved leasing bliver scrapværdien medfinansieret i leasingperioden; ved lån er udbetalingen tilsvarende større. Reduceres udbetalingen ved lån til 15%, vil ydelsen forøges med cirka kr. pr. måned. Leasingydelsen er forudbetalt. Det reducerer ydelsen i beregningen med 30 kr. pr. måned i forhold til bagudbetaling. Ved lånefinansieringen afdrages aktivet til 0 kr. over perioden, ved leasing beregnes ydelsen til scrapværdi. Ved leasing er der mulighed for at udnytte fradragsmulighederne hurtigere end ved lån, såfremt der er skatteevne. Finansieringen er en af de overvejelser som bør spille ind når tiden er kommet til at udvide arsenalet af maskiner og specialudstyr. Her findes der desværre ikke noget endegyldigt svar på om det er smartest at lease eller købe. Desværre. Det kommer an på fordele og ulemper i den enkelte situation. Man kan alligevel give vejledning og en række relevante oplysninger. Det er jo altid ærgerligt at sige nej til en opgave fordi man ikke har de nødvendige maskiner til de mange forskellige opgaver som en anlægsgartnervirksomhed eller kommunal parkforvaltning kan blive udsat for i det skiftende danske klima. Og hvad gør man så når man bare skal bruge en brugt gravemaskine eller har forelsket sig i en ny stennedlægger, flishugger, motorbør, gravemaskine eller traktor? Ifølge tal fra finansieringsselskabernes interesseorganisation Finans og Leasing vælger en stadig større andel af små og store virksomheder i byggeog anlægsbranchen at lease dele af deres maskinpark i stedet for at købe eller leje. I hvert fald udgjorde entreprenørmaskiner 6% af selskaber- BEVARER LIKVIDITETEN Leasing er attraktivt fordi erhvervelsen af maskiner ikke går hårdt ud over kassebeholdningen. Man bevarer virksomhedens likviditet og mulighed for at håndtere pludseligt opståede udgifter - og kan samtidig øge antallet eller typen af ordrer. EJENDOMSRETTEN Leasingfirmaet køber maskinen og ejer den. Afskrivningsretten tilkommer leasingfirmaet. Udlægget til moms foretages af leasingfirmaet. ne under Finans og Leasings samlede leasingsum i I 2006 var tallet steget til 7,5%. Siden fortsatte den stigende leasinglyst i branchen, og entreprenørmaskinerne udgjorde 9% i Men hvorfor benytter stadig flere branchefolk sig af leasing? Pengene på kistebunden Kun de færreste har muligheden for at hive de mange tusind kroner op af lommen og betale handlen kontant, og hvis banken ikke kan forstå, hvad man dog skal med en gravemaskine til kroner, eller man gerne vil bevare andre fremtidige lånemuligheder i banken, må man ty til den dyre og kortsigtede løsning at leje. Ifølge salgschef i det landsdækkende leasingselskab Nykredit Leasing, Thomas Drachmann, er der dog ingen grund til at låne eller leje sig frem fordi man ikke er ved muffen. Med den nationale og internationale finanskrise er det i øjeblikket i høj grad et spørgsmål om at passe på likviditeten, for det kan være svært at skaffe den fornødne likviditet. Det gælder om at finde så mange penge som muligt og ikke bruge kassekreditten på LEASINGYDELSEN Fradrages fuldt ud i skatteregnskabet. Tillægges moms. Kan være fast eller variabel afhængig af kundens risikoprofil samt konjunkturernes udsving. Ydelserne kan placeres så de forfalder der hvor virksomhedens likviditet er størst. På den måde betaler man for leasingen af f.eks.græsklipperen og sneudstyret, når maskinen rent faktisk tjener penge hjem. 68 GRØNT MILJØ 7/2008

69 FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS at gå ud og købe maskiner når man kan få dem finansieret andre steder, forklarer Thomas Drachmann. Han påpeger at man ved at lease maskinerne kan bruge sine penge på aktiver så som materialer der kan tjenes penge på frem for på biler og maskiner som ikke i sig selv er værdiskabende. Ingen store besparelser Som det fremgår af eksemplet - hvor der skal investeres i en traktor - til en halv million kroner er der egentlig ikke de store forskelle i sidste ende da det i realiteten er den samme finansiering der ligger til grund for både lån og leasing. Beslutningen om at vælge det ene frem for det andet skal derfor baseres på prisen på finansieringen, altså hvad henholdsvis banken og leasingselskabet tager i rente, og på de skattemæssige fradragsmuligheder. Her giver leasing en lineær afskrivning, mens lån giver en faldende afskrivning efter saldometoden. Valget skal - atter - hvile på de aktuelle fordele og ulemper ved begge muligheder i ens egen situation. Mange virksomheder har både leasede maskiner og maskiner de har købt eller lånt sig LEASING KONTRA KØB LEASING Ydelsen er en driftsudgift. Kontraktmæssigt enkelt. Ingen stempel/tinglysning. Optimal udnyttelse af sikkerheder. Sæsonydelser. Skattemæssig optimering ved høj marginalskat. Ingen momsudlæg. KØB Renten er kendt. Ejerskab. Eventuel friværdi er sikret. Ingen scrapværdi. Variabel skattemæssig afskrivning. frem til for ikke at putte alle deres æg i én kurv. Netop din leasingaftale Leasingaftaler er som regel uopsigelige i leasingperioden, men i de fleste tilfælde kan det alligevel lade sig gøre at indfri aftalen i leasingperioden mod en mindre kompensation. Opstår der behov for at udskifte leasingudstyret, kan det også lade sig gøre i leasingperioden. Vælger man at lease er den mest anvendte leasingmodel finansiel leasing, hvor leasingperioden normalt løber mellem tre og otte år, og hvor løbetiden tilpasses maskinens økonomiske levetid. Inden man kan få lov til at blive leasingtager, skal de fleste selskaber se de seneste regnskaber og lave en kreditvurdering. Her bliver der blandt andet kigget på rentabilitet, kapitalforhold, konsolideringsevne og forventninger til fremtiden. KILDER Beregninger og forklaringer fra Leasing Fyn & Factoring. Beregninger og analyse fra centerleder Jacob Brinkmann fra Dansk Landbrugsrådgivning. Interview med salgschef i Nykredit Leasing Thomas Drachmann. Interview med finanskonsulent i Nykredit Leasing Kim S. Hansen. Licitationen den 20. juni TYPER AF LEASING Finansiel leasing. Ren finansiering. Forpligtelse ved udløb. Operationel leasing. Ingen forpligtelse ved udløb. Forskellen er udelukkende forpligtelsen ved udløb. Ved begge typer leasing kan tilknyttes eksempelvis serviceaftale eller forsikring. På de operationelle leasingaftaler kræver leasingselskabet som hovedregel at der er en serviceaftale, så udstyret er normalt vedligeholdt når det returneres til leasingselskaber ved udløb. Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 Leveringsdygtig i hele Danmark 3650 Ølstykke Kontakt os for konkurrencedygtige priser [email protected] Tlf PERFEKT KLIPPERESULTAT, HURTIG, ROBUST. Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til en almindelig havetraktor. Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. Se og prøv dem! Ring for demo FD 1500 Markedets største og meste effektive maskine til opsamling af græs og løv 4 WD. 900L græsbeholder med høj tip. Bee Fly Effektiv og særdeles manøvredygtig maskine for opsamling af græs og løv. Fås i flere variationer og størrelser. Se mere på Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51, 5000 Odense, Tlf Græsmaskiner FD 280 Klipper med opsamler til mindre og mellemstore arealer. Hvor god opsamlingsevne og smidighed er et krav. Bee Fly L En professionel maskine med komfort og driftsikkerhed i topklasse. Flere muligheder for valg at klippebord. Skolevej 30 Drastrup 8960 Randers SØ [email protected] Tlf Fax GRØNT MILJØ 7/

70 Dyrt at forbedre åerne Vandrammedirektivets økonomiske følger er belyst i en bølge af udredninger Det bliver dyrt at leve op til EU s vandrammedirektiv, habitatdirektiv, og ønsket om at stoppe faldet i den biologiske mangfoldighed. Derfor er det vigtigt at sørge for at investeringerne får den størst mulige nytteværdi. Mest miljø for pengene. Det fremgår af en række udredninger om de økonomiske konsekvenser af de vandplaner, naturplaner og andre planer der skal realisere de miljøpolitiske mål. Prisen vil være adskillige milliarder kroner frem til 2015, fremgår det. Kommunernes Landsforening anslår på det grundlag at en typisk kommune skal bruge mio. kr. på at nå målene. Problemet er ikke mindst tydeligt i vandløbene. Over halvdelen opfylder end ikke de nuværende kvalitetsmål, lyder de forsigtige skøn. Af landets kilometer vandløb er de km med i de vandplaner som de statslige miljøcentre for tiden udarbejder. Bagefter skal kommunerne lave mere detaljerede vand- og naturplaner. Der er i de seneste årtier udført mange vandløbsrestaureringer i Danmark, men da der er brug for at udnytte de bedste metoder, er der brug for flere målinger af de fysiske og biologiske forhold i vandløb og ådale, understreger Danmarks Miljøundersøgelser der nu - hvis midlerne bevilges - vil udvikle nye metoder og løfte de kommunale fagfolks kompetence gennem workshops. Det handler ikke kun om at forbedre vandløbenes fysiske forhold og stoppe udledning af spildevand og okker - tre indsatser der stadig er relevante. Man skal også se vandløbene i et samspil med deres ådale eller randzoner. Virkemidler i ådale er vurderet som de mest omkostningseffektive over for landbrugets tilførsel af næring til vandmiljøet. sh Hasler, B., Birr-Pedersen, K., Martinsen, L. og Schou, J.S. (2007): Anvendelsen af cost-benefit analyser ved implementering af EU s vandrammedirektiv. Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen, B. (2007): Virkemidler til realisering af målene i EU s Vandrammedirektiv. Udredning fra udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser (2007): udredning for Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2007): Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Scenarieberegninger. Finansministeriet, Fødevareministeriet Miljøministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Voigt, Steen (2008): Stor og dyr indsats nødvendig for at forbedre danske vandløb. DMU-nyt 16/08. Herningsholm Å ved Herning. Åen er genoprettet med nye slyngninger på en 4 km lang strækning. Det kostede kr. 70 GRØNT MILJØ 7/2008

71 Sådan har arealet udviklet sig Ny opgørelse med tal siden sidst i 1800-tallet viser et stærkt fald i de lysåbne naturtyper Procent af landets areal agerland skov andre arealer (inkl. vandarealer) lysåbne arealer bebygget og befæstet Samlet arealudvikling i Danmark Tallene før 1919 er uden Sønderjylland. Fra rapporten. De lysåbne naturtyper, ferske eng, overdrev, strandenge, hede, moser og klit, fyldte sidst i 1800-tallet 25% af hele landet. I 2000 fyldte de under 10%. Det er en af de markante ændringer i arealanvendelsen som påvises i rapporten Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af tallet fra Danmarks Miljøundersøgelser. Data- og metodegrundlaget er dog for mangelfuldt og uensartet til at give et fuldstændigt billede. For hele 10% af landets areal måtte man ty til kvalificerede gæt: infrastruktur som ikke er registreret som bebygget areal, vandløb som er for smalle til at blive registreret som vandløb, landbrugarealer der ikke er opgjort i det generelle landbrugsregister. Alt sammen datahuller i det danske småskalalandskab. Dertil kommer at de fleste arealregistreringer intet fortæller om naturindholdet. Landbrugsarealet er indtil 1960 erne steget svagt, hvorefter det er faldet svagt. I dag udgør landbruget med brakmarker knap 60% af det samlede landareal. I begyndelsen af 1990 erne gik arealer i omdrift klart tilbage, mens brakarealer steg kraftigt. Skovarealet er steget jævnt siden sidst i 1800-tallet. Skov udgjorde 4,5% af Danmarks landareal i 1866, 10% i 1951 og 11% i Stigningen skyldes mest nye plantager med nåletræer. En mindre stigning i arealet med løvtræer fandt først sted fra begyndelsen af 1990 erne. At de lysåbne naturtyper er faldet stærkt i areal skyldes navnlig at de har mistet deres betydning for græsning og høslet mv. De er pløjet op, drænet, plantet til med skov eller bebygget. Det bebyggede areal er til gengæld konstant steget voldsomt, fra omkring 3% af det samlede landareal i 1881 til 10% i Formålet med rapporten har været - på basis af både nutidige og historiske kilder - at få en pålidelig opgørelse over arealanvendelsen i Danmark fra slutningen af 1800-tallet. Resultaterne er ifølge rapporten et vigtigt led i kvalitetssikringen af eksisterende arealopgørelser og vil have betydning for en fremtidig standardisering af arealopgørelser. Opgørelsen er udført for Byog Landsskabsstyrelsen. sh Voigt, Steen (2008): Store huller i data over arealanvendelsen i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser. DMUnyt 16/2008. Levin, Gregor; Bo Normander (2008): Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet. Faglig rapport fra DMU nr. 682, Danmarks Miljøundersøgelser. Problemer med håndtering af jord? Ny lovgivning kræver, at jord skal undersøges for forurening, hvis det skal fjernes fra en ejendom i byzonen. Byzonen er nu som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet. Ved flytning af jord kan Grontmij Carl Bro hjælpe med at fremskaffe den nødvendige dokumentation og forestå prøvetagning, analyser og myndighedskontakt. Vi hjælper gerne med at løse alle andre typer af opgaver, der vedrører forurenet jord og grundvand. Grontmij Carl Bro er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi er lokalt forankret med 18 kontorer i hele landet. Grontmij Carl Bro har netop indgået en indkøbsaftale med Pro Verte for Danske Anlægsgartnere. Læs mere om aftalen på og om Grontmij Carl Bro på GRØNT MILJØ 7/

72 Pistoias planteskoler Væksterne gror lynhurtigt i det italienske centrum for prydbusk- og træproduktion. Kreativiteten fejler heller ikke noget. Tekst og foto: Lotte Bjarke Toscana er kendt som et eminent ferieområde hvor klimaet, landskabets skønhed, historien og kulturen går op i en højere ferieenhed. Men set med lokale øjne er regionen til andet end afslapning. I særdeleshed området omkring den maleriske by Pistoia markerer sig stærkt på den internationale scene for produktion af prydbuske og -træer. Faktisk foregår 35% af den totale italienske planteproduktion i Pistoiaregionens cirka 1500 planteskoler. Sektoren tegner sig totalt for en årsomsætning i omegnen af 500 millioner euro. 75% af den lokale produktion eksporteres til primært det øvrige Europa, men også til lande uden for de europæiske grænser. Perfekt klima Når mere end 5000 hektar i regionen er lagt ud til plantesko- leproduktion, hænger det sammen med at de klimaforhold der glæder turisterne, også er ideelle til planteproduktion. Samtidig er jordbundsforholdene perfekte. Tilsammen skaber de en hastig vækstrate der betyder store, flotte planter på rekordtid. Planterne vokser simpelthen dobbelt så hurtigt som i f.eks. Holland, mener de lokale producenter. Specialiteten i Pistoia er store planter i et meget stort sortiment. Planteskoleproducenterne i Pistoia konkurrerer i realiteten ikke med f.eks. de hollandske planteskoler. Hvis du vil købe en plante i en tre liter potte her, er den formentlig dobbelt så dyr som en tilsvarende fra Holland. Vores styrke er produktionen af de store planter fordi vi har optimale naturgivne forhold til netop den produktion, siger Paolo Marzialetti der er direk- Piante Mati, der er specialiseret i virkelig store træer, producerer som den eneste planteskole i Italien platansorten Platanus Walliclause der som den første platan er resistent over for platankræft. For at køberne kan være sikre på at det virkelig er den resistente sort de får leveret, bliver der indsat en microchip med oplysninger om træet og et serienummer i stammen. Det betyder samtidig at f.eks. en kommune, der har købt træer, kan holde styr på træernes plejebehov osv. Det samme kan planteskolen, hvis kommunen udlægger plantepasningen til leverandøren der også tilbyder den service. Vannucci Piante er områdets største planteskole med produktion på 400 hektar, når man regner underleverandørerne med. 90% af planteskolens produktion eksporteres til mere end 30 forskellige lande. Sortimentet omfatter kort sagt alt i haveplanter. 72 GRØNT MILJØ 7/2008

73 Photinia Red Robin ses overalt. Gheri Vivai Piante, der er en blandt mange producenter, tilbyder både pyramideklippede og spiralklippede eksemplarer. Det sidste er lidt af en specialitet og temmelig besværligt at udføre, lyder det fra producenten. Romiti Piante er specialiseret i en særlig form for topiary der betyder at en hvilken som helst form for figur kan leveres. The Beatles står f.eks. foran lufthavnen i Liverpool. Det vanskelige er ikke at dyrke planterne, men at lave de metalstativer der udgør figurerne. Ilex crenata, Lonicera nitida og især Ligustrum japonicum lægger blade til. Planterne flettes ud og ind i metalnettet. Produktionen tager typisk et halvt år. De færdige figurer skal klippes månedligt i sæsonen under de lokale klimaforhold. Nordeuropæere slipper med 3-4 klipninger på en sæson. tør for den lokale forsøgsstation Centro Sperimentale per il Ravaismo. Kugleklip og elefanter En køretur gennem området understreger den påstand. Side om side ligger planteskolerne med store arealer domineret af store planter. Photinia Red Robin er en af de arter man især lægger meget mærke til. Magnolia grandiflora ligeså, ligesom de allestedsnærværende søjlecypresser. Og hvis der er noget der er en markant specialitet i området, så er det formklippede stedsegrønne. Kugler, kegler, kloder og kæmpeelefanter. Der er ikke det man ikke kan finde. Men sortimentet omfatter ikke bare middelhavsplanter. I rækkerne er der masser af velkendte arter og sorter, for eksportmarkederne for de italienske producenter strækker sig fra Skandinavien i nord til Marokko i syd. Et kig i statistikkerne afslører at coniferer udgør 28% af lokalproduktionen, stedsegrønne buske og træer 30%, løvfældende træer 27% og løvfældende buske 5%. Supermarkedsprincip Produktionen i området har udviklet sig gennem det seneste århundrede og er i stadig vækst. I dag klager producenterne over jordpriserne som den begrænsende faktor. Man kan så undre sig over at planteskolerne bliver ved med at klumpe sig sammen i det ret GRØNT MILJØ 7/

74 Innocenti & Magoni Piante, der i Danmark samarbejder med Holdens Planteskole, har et meget bredt sortiment af planter deriblandt et stort udvalg af formklippede. En stor del producerer planteskolen selv på et produktionsareal på 200 hektar, hvoraf halvdelen er containerareal, resten er tilkøbte varer fra både italienske og udenlandske producenter. Pazzaglia udvikler specialmaskiner målrettet til planteskoleindustrien. Til højre en 60 cm bred træbinder der kan snøre store træer sammen til forsendelse. Herover en bærbar kugleklippemaskine. lille område. Men det har de en god forklaring på. En ting er nemlig at der foregår en omfattende produktion i området. En anden ting er den handel der foregår mellem de enkelte planteskoler. Ikke engang de største planteskoler kan producere alting selv. Og da indkøberne i dag arbejder efter supermarkedsprincippet, er det nødvendigt at kunne tilbyde alting. Derfor er handlen planteskolerne imellem betydelig, og derfor kan det ikke nytte noget at placere sig for langt væk fra de andre, lyder det fra Biagini Piante. Netop Biagini Piante er atypisk for området fordi planteskolen faktisk producerer småplanter der især sælges til de lokale færdigvareproducenter forskellige arter og sorter er der på produktionsplanen. Smarte maskiner Så stor en industri som planteskolerne er i Pistoia, tiltrækker i sagens natur masser af følgevirksomheder, så der er ikke den planteskolefornødenhed man ikke kan opdrive i området. Spændende er det f.eks. at besøge de fantasifulde maskinproducenter der udvikler maskiner til branchen. En af dem er virksomheden Pazzaglia der bl.a. kan præsentere en surrealistisk bærbar kugleklippemaskine og en større selvkørende model. En anden specialitet er en nyudviklet træbinder der kan snøre store træer sammen til forsendelse, men som næsten ingenting fylder i bredden - blot 60 cm - så den er til at arbejde med ude i planteskolerne. Det samme gælder ganske smalle traktorer, maskiner til opgravning af anselige klumpplanter og den nyudviklede fleksible arbejdsplatform til f.eks. beskæringsarbejde. Den kan køre i alle retninger, justeres i alle højder, gøres mere eller mindre bred og vippes hvis det er det man har brug for. Lotte Bjarke er hortonom og freelanceskribent. 74 GRØNT MILJØ 7/2008

75 Ingen bomber af ammoniumnitrat Sprængningsforsøg har vist at gødning der indeholder mere end 16% kvælstof fra ammoniumnitrat kan bruges til at fremstille bomber. Den 1. september i år er det derfor blevet forbudt at sælge gødning til private hvis der i gødningen er over 16% kvælstof fra ammoniumnitrat. Forbudet, der er et led i regeringens anti-terrorpakke II, er trådt i kraft med en ny bekendtgørelse fra Plantedirektoratet. Princippet indføres i hele EU. Ifølge Plantedirektoratet sælges cirka tons gødning med ammoniumnitrat til private. Cirka tons falder for den ny grænse. Landmænd og andre professionelle brugere kan stadig bruge gødning med over 16% kvælstof fra ammoniumnitrat hvis de har særlig tilladelse. I anlægsgartneriet er ammoniumnitrat dog kun brugt i begrænset omfang. Ammoniumnitrat er ifølge Politiets Efterretningstjeneste let tilgængeligt og kan med begrænset indsigt og indsats ændres til effektive gødningsbomber. De er brugt til flere terroraktioner, bl.a. på Bali 2002, Oklahoma 1995 og i det første angreb på World Trade Center. I den nylige danske Vollsmosesag blev flere dømt for at planlægge en terroraktion. De havde købt store mængder gødning med ammoniumnitrat. I jordbruget bruges ammoniumnitrat (NH 4 NO 3 ) som kvælstofgødning hvor kvælstoffet både er til stede som ammonium (NH 4+ ) og som nitrat (NO 3- ). Den høje kvælstofkoncentration og opløselighed giver lave transport- og fordelingsudgifter. Ulempen er dårlige lagringsegenskaber, bl.a. fordi det i høj varme kan eksplodere og udvikle gift. Ulemperne dæmpes ved at blande produktet med andre stoffer, f.eks. kalk under navnet kalkammonsalpeter. sh GRATIS DEMONSTRATION OVER HELE LANDET... Komplet med teleskoparm, styrtbøjle og 100 cm skovl. S 23DT 20 hk Tilbudspris Normalpris S 28DT 28 hk Tilbudspris med ekstra hydraulisk redskabspumpe. Normalpris Begrænset antal. Alle priser er excl. moms. Henrik A. Fog A/S A 600T 28 hk Tilbudspris Normalpris Lyngager Brøndby Tlf GRØNT MILJØ 7/

76 KALENDER KURSER & KONFERENCER SEPTEMBER Seminar om områdefornyelse i byerne. Næstved 25/9. DB. Tilgængelighedsrevision. Odense 30/9-2/10. VEU. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Vejle 30/9-1/10. VEU. Naturen - en dynamo i den kommunale udvikling. Vejle 30/9. KL, Miljøministeriet m.fl. OKTOBER Unge uden rum. København 1/10. Kompan, T Bips beskrivelsesværktøj. Middelfart 1/10. BC. Byer i balance. 58. danske byplanmøde. Helsingør 2-3/10. DB. Byggeriets hverdagsjura. Middelfart 6-7/10. BC. Bytræseminar Klimaforandringer og byens træer. København 9/10. SL og DTF. Landdistriktudvikling. Kolding 9/ 10. SL. Miljøvurdering af planer og programmer. Vejle 21-22/10. DB. Udformning af gader og pladser i byer. Odense 22-23/10. VEU. Den nye kommuneplan og landskabet. Skanderborg 27-28/ 10 DB. Naturen som dynamo for kommunerne. Vejle 30/9. BLS. NOVEMBER Den Grønne Tænketank. Vejle 6/ 11. SL, DAG. 3D-arbejdsmetode i terræn. København. 7/11 + flg. 3 fredage. SL. Bilen og byen. Byplanhistorisk seminar. København 14/11. DB. Temadag om klinker. Middelfart 19/11. Petersen Tegl, T , [email protected]. Monsterregn og hedebølger - tag klimaudfordringen op med byens grønne områder. København 25/11. SL, DB og Danva. JANUAR Skov & Landskabskonferencen Odense 28/1. SL. ANDRE KURSER AMU-kurser: Se 3F s Vejviser ud i det grønne. [email protected]. Diplom i Parkvirksomhed: Se Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Se UDSTILLINGER GaLaBau. Nürnberg 17-20/ Agromek. Herning 25-29/ E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne. Have & Landskab. Slagelse 26-28/ Arr: DAG, SL, Dansk Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne. BC Byggecentrum. T BLS By- og Landskabsstyrelsen. T DAG Danske Anlægsgartnere. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DTF Dansk Træplejeforening. T FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. T HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C. KL Kommunernes Landsforening. T KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T Slå tre fluer med bare ét vådområde Sådan som brakmarkerne er pløjet op i år, skulle man ikke tro det, men der er nok af muligheder til rådighed for landmænd der gerne vil have en mere natur- og miljøvenlig drift. Ved åer og søer kan man f.eks. etablere randzoner der giver 1200 kr. pr. hektar. I SFLområder (Særligt Følsomme Landbrugsområder) kan manetablere vedvarende græsning og få 1400 kr. pr. hektar. Men landmændene kan også få penge for at genskabe noget af det mest livgivende i den danske natur. Vådområder. Jordbrugere kan søge tilskud til anlæg af nye vådområder og modtage tilskud i 20 år som kompensation for at arealet bliver omdannet til permanent vådområde. Ud over den sprudlende biodiversitet der opstår i og omkring et vådområde, kan disse oaser i kornhavet også hjælpe på udslippet af CO 2. Tørlægningen og opdyrkningen af vådområder har i tidens løb medført omsætning af store mængder organisk stof og dermed massive udledninger af drivhusgasser. Stadig udleder disse marker ifølge Danmarks Miljøundersøgelser i omegnen af 2,4 millioner tons CO 2 om året. Det er det samme mængde som bliver brugt på at opretholde det samlede elforbrug for alle danske husstande i et helt år, eller som 40 procent af de danske personbiler udstøder per år. Der er altså meget at vinde ved at retablere de gamle vådområder. Landmanden får en økonomisk gevinst, et mere mangfoldigt dyre- og planteliv og lukker en kraftig kilde til drivhusgas. llt Flishugning af træ op til ø 25 cm Udkørsel af effekter Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf Eksempel på hvordan en veludviklet tangskov kan se ud når naturgenopretningen er gennemført. Foto fra Norske sten giver liv til havet ved Læsø Omkring 95 tusind tons sten er i sommer og dette efterår ved at blive smidt i havet nordøst for Læsø. De kommer til at danne et stenrev som havbiologer forudser vil blive et værdifuldt naturområde for fisk og andre havdyr og planter. Tiltaget er en del af naturgenopretningsprojektet Blue Reef som Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen står bag. Den tangskov som med tiden vil vokse på det lave, lysrige vand, bliver lige så levende som en bøgeskov i maj. Mellem stenene bliver der fyldt med mørke huler hvor hummer og torsk kan gemme sig, og på bunden vil det krible af krebs- og bunddyr, siger biolog Else Marie Stamphøj. Stene er brudsten fra Norge der sejles til Læsø i en pram. De store sten vejer hver mellem et og seks ton. De skal være tunge for at blive liggende på toppen af revet og modstå strømmen. Stenene lægges på resterne af et gammelt stenrev der blev ødelagt i 1900-tallet hvor stenene blev fisket op til især havnemolebyggeri. Sigtet med BlueReef er at genoprette og beskytte et næsten 7 ha stort stenrev ved Læsø Trindel og stabilisere 6 ha af det eksisterende stenrev. Projektet er budgetteret til 35 mio. kr. og medfinansieres af EU s LIFE Nature fond. Projektet er startet i 2006 og slutter i Af sikkerhedsmæssige hensyn vil området først blive åbnet for offentligheden når der er foretaget en ny søopmåling, og et nyt søkort er udarbejdet. sh 76 GRØNT MILJØ 7/2008

77 Frøkildeudvalget inviterer til Tur til Frederiksborg Slotshave og Levinsens Skovfrø I samarbejde med Slots og Ejendomsstyrelsen og Levinsen Skovfrø afholder Frøkildeudvalget temadag om landskabsarkitektur og landskabsplanter 30. september 2008 kl Vi mødes ved Café Havehuset, Rendelæggerbakken 2, Hillerød før rundvisningen i barokhaven. Der er frokost ved Levinsens Skovfrø, Nørre Herlevvej 4, Lynge. Derefter præsenteres Levinsens Skovfrø med udgangspunkt i den store samling af danske træ og buskarter som anvendes i landskabet. Hvilke kriterier anvendes der for godkendelse af frøkilder til landskabet? Fordele og ulemper ved genetisk brede frøkilder eller specialiserede sorter? Tilmelding til frokost bedes rettet til Isabelle Skarvig Kafé, Skov & Landskab ([email protected]). De stærke redskabsmærker Miljøfejemaskine UK 400 HDS til montering på mindre redskabsbærere. Hydraulisk drift, kraftige stålbørster, sving højre/venstre. nyhed nyhed Skærpede krav til ukrudtsbrænding Kravene til virksomheder til såkaldt varmt arbejde er af sikkerhedsmæssige grunde blevet skærpet. Til varmt arbejde hører svejsning, men også ukrudtsbrænding. Ændringerne fremgår af to nye vejledninger fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Man skal dog være opmærksom på at forsikringsselskaber fremdeles stiller øgede krav til sikkerhe- den ved varmt arbejde. Generelt gælder f.eks. at der skal fremlægges godkendt aftaleblanket som - inden arbejdet indledes - skal være underskrevet af bygningsejeren, det udførende firma og brandvagten. Endvidere skal det kunne dokumenteres at de håndværkere som udfører det varme arbejde, har certifikat til varmt arbejde. Ny kompakt model FF/MSA mm kortere end den gamle model. FF/LS nu 120 mm kortere! Multitruck med multisuger og sugekasse - stort tilbehørsprogram til trucken Saturnvej 17 - DK-8700 Horsens Tlf Fax [email protected] Hako Citytrac 4200 redskabsbærer 45 hk Yanmar dieselmotor Stort redskabsprogram til sommer / vinter Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Klimaanlæg kan fravælges Automatisk 4 WD i arbejdsgear Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad Som professionel fejemaskine. Citytrac med kost og grusspreder. Citytrac med klipper, mm. Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 7/

78 Hansen & Brinkmann Foldagervej Lille - Skensved 4623 Lille Tlf Skensved 1619 [email protected] - Tlf [email protected] - Afdelingsleder til udvikling af gartnerafdeling Hansen & Brinkmann ApS har stærke kompetencer inden for anlæg: jord-, kloak- samt gartnerområdet. Der er især fokus på kvalitet og kundetilfredshed, og der er oparbejdet en stor base af trofaste kunder. Selskabet beskæftiger ca. 35 mand inkl. faste underleverandører inden for kloak og det grønne/grå område. Vi har besluttet at videreudvikle gartnerafdelingen. Det vurderes at der allerede er tilstrækkeligt potentiale af opgaver og kunder, men samtidig ønsker vi at gartnerafdelingen bliver opsøgende på markedet. Selskabet har i dag en funktionær til styring af timelønnede indenfor gartnerområdet. For yderligere at styrke Hansen & Brinkmanns vækststrategi søges afdelingsleder til gartnerafdelingen. Stillingen Du skal lede gartnerafdelingen med væsentligt fokus på følgende overordnede områder: Planlægning Økonomistyring Tilbud Kvalitetsstyring Vi forventer at du kan svare ja til følgende: Har en anlægsgartneruddannelse Har erfaring med vedligeholdelse og beplantningsopgaver Har kendskab til økonomi og planlægning Kan arbejde selvstændigt - og har gerne ledelseserfaring Kan bevare overblikket i pressede situationer. Stillingen henvender sig til en åben og ansvarsbevidst person med gode samarbejdsevner - og som selvstændigt og med stor frihedsgrad - kan gå foran og lede virksomhedens gartnerafdeling. Har dette din interesse, kontakt venligst: Bo Brinkmann (Mob ), [email protected] VEJMILJØPRISEN 2008 FORSLAG MODTAGES Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 udbyder igen i år en pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelse for at fokusere på de projekter hvor der bliver tænkt miljøvenligt og som vi alle kan inspireres af. Prisen kan gives til vejbyggeri eller vejvedligehold der er med til at mindske råstofforbruget eller mindske forureningen i kraft af materialevalg, udførelsesmetode eller drift. Prisen dækker også følgearbejder, pladser og torve. Forslag til Vejmiljøprisen 2008 modtages senest 15. oktober Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34 s danske medlemmer der tæller repræsentanter for Vejdirektoratet, kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Prisen overrækkes i forbindelse med Vejforum Yderligere oplysninger fås på Enkel, begrænset - men nu opdateret Klik ind på Grønt Miljøs hjemmeside. Her finder man bl.a. praktiske oplysninger om annoncering, abonnement, og hvem man skal kontakte. Man finder indholdsfortegnelser for de enkelte numre, årsregistre og de enkelte numre som pdf-filer fra et antal år tilbage. Man finder også en skribentvejledning. Man kan finde oplysninger om de øvrige publikationer som Grønt Miljø udgiver, bl.a. Telefon Have & Landskab og en række fagbøger. Og så kan man finde en række gratis særtryk som pdf-filer: temaer og artikelserier fra bladet, gamle anlægsgartnernormer foruden Plant & Plej og Generel Vejledning i Plantning. Mere kan komme til af samme skuffe. Men ikke mere. Altså ingen nyhedsservice eller en database med søgemulighed - to faciliteter som er afgørende for en virkelig informativ og brugbar hjemmeside, men som også er meget dyre og arbejdskrævende. Heller ingen muligheder for interaktiv kommentering og chat. Hjemmesiden kan det nødvendigste, men ikke meget mere. Det er helt bevidst. Vi har gennem et par år prøvet os lidt frem med form og indhold og overvejet strategien. Og vi tror ikke at tiden er inde til en stor satsning. Vi tror ikke på at en sådan hjemmeside vil blive brugt nok. Ikke endnu. Derfor er der heller ikke økonomi i den. Grønt Miljøs artikler indgår dog allerede nu i informationsdatabasen Infomedia som journalister og andre betaler for at bruge. En annoncefinansieret database, som almindelige brugere kan anvende gratis, kan muligvis også være en realistisk mulighed i samarbejde med andre aktører. Før eller siden ændrer den teknologiske udvikling forudsætningerne så meget at en konsekvent webløsning er uundgåelig. F.eks. er der i udlandet allerede praktiske eksperimenter med det såkaldte e-papir der muligvis kan komme til næsten at overflødiggøre trykte publikationer. Men indtil videre holder vi altså lav profil. Og holder øje med hvad der sker. Nok er hjemmesiden skrabet, men til gengæld er den blevet opdateret - og bliver det konsekvent fremover. Og den har fået ny forside hvor rosenhaven på Ordrupgård lyser op. Brug siden til det den kan. sh 78 GRØNT MILJØ 7/2008

79 NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 NOVA06 GRUNDLAGET Bestilling eller DANSKE ANLÆGSGARTNERE Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf Vejnettet skal skabe ny sammenhæng Forholdet mellem by og land har ændret sig meget som følge af vejnettes omfattende udbygning og bilismens fremmarch. By og land fremtræder ikke længere som adskilte og klart definerede fænomener, men indgår nu i et uensartet og sammensat landskab. Denne nye forudsætning har planlægningen af vejnettet ikke altid forståelse for. Det fremgår af Thomas Juel Clemmensens ph.d.-afhandling Vejnettet og det urban-rurale landskab som udløste ph.d.- graden den 12. juni 2008 på Akitektskolen i Aarhus. Thomas Juel Clemmensen undersøger i sin afhandling hvordan vejnettet kan forankres i de fysiske forandringer mellem land og by så vejnettet bidrager til at skabe sammenhæng i landskabet i stedet for at splitte det op. Vækstlag Jordforbedring Topdressing Dækbark Deklarerede, kontrollerede produkter uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. Landsdækkende salg og service. SuperMuld Svær SuperMuld D-Gro A BaneMix BoldMix GreenMix Sphagnum Faldunderlag Harpet muld Fyr- og granbark Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost Licensnr. DK/3/1 Østerled Holbæk Fax: Tel.: Maskinydelser: Vertikalskæring Topdresning Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel , GRØNT MILJØ 7/ Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16

80 Årets bedste handel Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr JAPANSK KVALITET Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t. TILBUD NU! Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO, fejemaskine, saltspreder og luksuskabine. Samme lave pris for tredje år i træk. Komplet sæt, kr ,- Ekskl. moms og levering. Vejledende pris kr ,- Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få fuld finansiering gennem en attraktiv leasingaftale. 60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt, kun kr ,- pr. måned Derefter restværdien på kr ,- Etableringsomkostninger kr , ,- * Baseret på variabel rente af 1. august Business to Business Styrke og komfort DANSK KVALITET Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel Ishøj H.G. Enemark A/S Hvidovre Københavns Minitraktor Service ApS Herlev J. Olander ApS Hillerød Hillerød Trailer & Maskincenter Nexø Nexø Smede- & Maskinforretning ApS Roskilde Roskilde Traktorlager A/S Holbæk Park Skov Have Holbæk ApS Kalundborg Ravns Motorcenter Næstved Minitraktorgården Præstø Bårse Maskinforretning Nørre Alslev Servicegården Odense S H.G. Enemark Eftf Broby KN-Teknik Kolding Ingvard Madsen ApS Kolding Kolding/Gravens Maskinforretning A/S Haderslev Malle Skov og Have Sønderborg Sønderborg Skov, Park & Have Maskincenter ApS Ribe A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner Varde Tinghøj Motorsave A/S Vejle JR Maskincenter Uldum Broch s Maskinhandel ApS Herning ABC Ikast A/S Holstebro JB Motorservice Thisted HN Maskiner Roslev Grønning Smede- & Maskinforretning K/S Risskov H.G. Enemark Århus A/S Nimtofte Midtdjurs Traktorlager A/S Aalborg SØ Almas Aalborg Hobro Agrotek A/S Hadsund Almas Hadsund Brønderslev Almas Brønderslev Distributør: H. C. Petersen Danmark A/S Tlf Vitra er en universalmaskine, der giver dig høj effektivitet både sommer og vinter. Det er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4 uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der altid er masser af kapacitet til alle funktioner. Komforten i en Vitra er legendarisk med plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram, der er specialtilpasset maskinen. F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder, fejemaskine, rotorklippere op til 3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere, slagleklippere og meget mere. Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk. Transporthastighed op til 38 km/t. Priser fra kr. 199,000,- Ekskl. moms og levering. 80 GRØNT MILJØ 7/2008 Al henvendelse: [email protected].