7 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 7/2008 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 7/2008 1"

Transkript

1 7 SEPTEMBER 2008 Grønt Miljø 4 Både med snor og uden 8 Danmarks første nationalpark 12 Filurens haver 16 Skraldets psykologi 22 Bronzedyr og unikke gravsten 28 Svanninges bjergtagende bjerge 34 Den perfekte parkforvaltning 40 Succes ved håndkraft 48 Amaliehaven - udskældt og elsket 56 Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima 60 Byen planlægges af børn 68 Køb eller leasing 72 Pistoias planteskoler GRØNT MILJØ 7/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 7/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR DE LIGEGLADES AFFALD Hvor kan parker, byrum og naturområder være skønne og dejlige, og hvor kan det hele se trist ud når affaldet flyder. Hvad det tit gør. De fleste er også enige om at det bliver værre og værre. At sæderne står for fald. Og i alle tilfælde står kommunerne med en gigantisk opfejerbyrde der koster det hvide ud af øjnene. Midler der kunne være brugt på en meget sjovere måde, f.eks. til at udvikle parker og byrum. Men hvordan opstår affaldet når tilsyneladende alle brokker sig over det og åbenbart ikke selv lader pizzabakken, øldåsen og skoddet falde på stedet? Ja, mange er nok mod at dumpe affaldet, men gør det alligevel med undskyldninger om at der ikke er nogen skraldespande, og at der er smidt så meget affald i forvejen. Moralen forskydes efter forholdene. Der er også dem der mener at demonstrere en særlig oprørstrang og suverænitet ved at lade affaldet ligge. Det store problem ligger dog et helt tredje sted, nemlig i en gruppe af komplet ligeglade - og overvejende unge mænd - der smider affaldet hvor det passer dem. En ny sociologisk undersøgelse gør rede for denne personsegmentering og det forhold mennesker har til affald. Vi smider ikke affald hjemme eller hos familie og venner. Det er asocialt. Men normen overskrides så snart man er kommet ud i det offentlige rum. Hvorfor? Det er man nødt til at forstå. Det nytter ikke at stemple de der smider affald som dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse, lyder det i undersøgelsen. De foreslåede forholdsregler retter sig mod de der ikke er ligeglade: mere oplysning som bl.a. det nye initiativ Hold Danmark Rent vil bidrage til. Og mere renhold fordi møg avler møg. Og så kan kommunerne og andre bidrage med flere og større skraldespande der også kan rumme pizzabakker. De ligeglade vil dog stadig være ligeglade. De er næsten uden for pædagogisk rækkevidde. Alene derfor er det svært at forestille sig at affaldproblemet kan løses helt uden at indføre politistatsmetoder. Gadens affald er i sidste ende en del af et større samfundsproblem som den grønne branche ikke kan løse, men kun symptombehandle. FORSIDEN På Nordre Kirkegård i Randers kan man se en udstilling af utraditionelle gravsten og skulpturer i metal. F.eks. denne fløjtespiller. Tendensen i gravudsmykning går i retning af det mere og mere personlige, lyder det fra arrangøren, driftsleder Hans-Jørgen Vester der har Randers Kommune i ryggen. De vil med udstillingen gerne medvirke til at udvikle kirkegårdene til åbne og venlige steder hvor folk har lyst til at færdes. Foto: udstillingens arrangør. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 7/2008 3

4 Både med snor og uden Løse hunde er et stigende problem trods hundeskove og fritløbsgårde. Af Lars Lindegaard Thorsen og Søren Holgersen Mange hundeejere ser stort på reglerne og lufter deres firbenede kammerat i det nærmeste grønne område uden at have hunden i snor. De blæser simpelt hen på reglerne i naturbeskyttelsesloven, lyder det fra Skov- og Naturstyrelsen der forvalter statsskovene. Det generer både dyr og mennesker. Og problemet er stigende. Måske er årsagen at hundeejerne har langt til den nærmeste hundeskov eller fritløbsgård hvor hundene må løbe uden snor. Men problemet med de løse hunde er også indviklede regler og ingen der håndhæver dem. Derfor foreslår Dansk Kennelklub enklere lovregler, men flere områder hvor hundene kan løbe frit. Samtidig overvejer justitsminsiteriet at stramme reglerne så hunde altid skal føres i snor i byområder. En hund efter regler Både naturbeskyttelsesloven og hundeloven opstiller lovregler for hvordan menneskets bedste ven kan løbe omkring. Generelt skal hundene holdes i snor i skov- og naturområder, mens de enten skal holdes i snor eller være under fuld kontrol i byens offentligt tilgængelige områder. En væsentlig undtagelse er at hunde kan gå uden snor på strande uden for sommersæsonen. Lovene muliggør at grundejere uden for byer kan etablere hundeskove med lempede regler. I byerne kan kommunerne selv afgøre om hundene skal føres i snor eller om ejeren blot skal have fuldt herredømme over dem. De kan derfor etablere fritløbsområder som de vil i byens grønne områder. De kan i princippet gøre hele byen til fritløbsområde selv om det ikke er set her i landet. Kommunen kan også skærpe reglerne, og f.eks. bestemme at hunde ikke må tages med på legepladsen. Lovreglerne hviler på hvad der forstås med at have fuldt herredømme over hunden. I lovens forstand har man det i hvert fald ikke hvis hunden kun er under tilsyn fra ejerens bolig eller forretningslokale. Ellers er det op til den enkelte hundeejer selv at vurdere. Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Kennel Klub understreger dog at de færreste hundeejere kan garantere at deres hund ikke pludselig løber ud på vejen i begejstring eller på anden vis opfører sig til fare for omgivelserne. De anbefaler derfor at luftningen altid foregår i snor bortset fra på de lovlige fritløbsarealer. Bidt hjorte ihjel Ude i skoven og naturen generes og stresses vildtet af løse hunde, navnlig i maj-juni når bl.a. rå- og krondyr får lam og kalve, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Der er stribevis af eksempler på at løse hunde har bidt hjortevildt ihjel. I andre tilfælde har hunde uden snor resulteret i at hjorte er skræmt væk fra deres levesteder. De kan blive så stressede at hunnerne ikke kan give mælk til deres unger. Hundene jager også fuglene op når de spiser på skovbunden og kan få fat i deres unger. For fugle som har reder på jorden eller i krattet kan et besøg af en løs hund betyde at reden opgives. Hunde uden snor generer også mange skovgæster, f.eks. børnehavebørn, fuglekiggere, vandrere og cyklister. Vi får også et stigende antal klager fra de grupper, oplyser forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen. Desværre må vi konstatere at problemet bare vokser og vokser. Især i naturområder ved de større byer. Samtidig oplever vi også at vores medarbejdere bliver svinet til verbalt eller ligefrem truet når de gør opmærksom på reglerne. F.eks. er en af vores skovfogeder overfaldet af en aggressiv hundeejer. Det er helt uaccep- LOVE & REGLER NATURBESKYTTELSESLOVEN Ifølge naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor på strande fra 1. april til 30. september, og de skal altid føres i snor hvor der græsser husdyr. Ellers kan de løbe frit. I skove, på udyrkede arealer (naturområder) og i klitfredede arealer skal hunde føres i snor. Loven har ikke regler for byområder. BEKENDTGØRELSE OM OFFENTLIGHEDENS ADGANG Naturbeskyttelselovens regler nuanceres og suppleres i bekendtgørelsen om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Her hedder det at hunde skal føres i snor på private enkeltmandsejede veje og stier. Det hedder videre generelt at ejeren - når det ikke strider mod andre bestemmelser - kan tillade andet og mere end det naturbeskyttelsesloven angiver om hunde. Det er denne passus som er den juridiske baggrund for at Skov- og Naturstyrelsen kan indrette hundeskove. HUNDELOVEN Hundeloven siger at det i byer og bymæssig bebyggelse er forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v. der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person som har fuldt herredømme over dem. Parker og grønne områder nævnes ikke, men falder ind under samme regler for så vidt de er åbne for almindelig færdsel. For friarealer ved boligforeninger mv. gælder samme regler hvis friarealer er åbne for offentlig færdsel. Det gælder derimod ikke lukkede friarealer og private haver. Kommuner og andre grundejere kan for de enkelte områder beslutte om hunde skal føres i bånd, eller man blot skal have fuldt herredømme over dem. I de såkaldte fritløbsområder skal man blot have fuldt herredømme over hundene. Loven har skærpede natteregler for store eller aggressive hunde som schæfer, rottweiler, bulldog, bokser m.fl. De skal holdes i snor, holdes indelukket eller være forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst fra kl. 18 til 6. Reglen gælder dog kun for byer over indbyggere. Undtaget fra reglen er hunde der bruges af politiet, hæren, skov - og jagtbetjente og vagtselskaber. Undtaget er også jagthunde der bruges til jagt i jagttiden - og er under fuld kontrol. For områder uden for byen anfører hundeloven kun at ejeren skal sørge for at hunden ikke strejfer om. Loven anfører desuden generelt at ejeren skal forebygge at hunden volder andre skade. Justitsministeriet overvejer at skærpe reglerne så hunde altid skal være i snor i byzoner. Det vil altså ikke være nok at have fuldt herredømme over hunden. Skærpelsen kan ske som en ændring af hundeloven. Overvejelserne er affødt af et ministersvar til Folketingets retsudvalg om kamphunde. ORDENSBEKENDTGØRELSEN Kommuner og andre grundejere kan i visse områder skærpe reglerne, f.eks. forbyde hunde i et område eller påbyde at de går med snor. Det kan de med henvisning til ordensbekendtgørelsen jævnfør politiloven. 4 GRØNT MILJØ 7/2008

5 Kommuner kan selv bestemme om hunde skal føres i snor - eller de blot skal være under fuld kontrol. Her skal det være i snor, men reglen efterleves ikke altid. manglende sanktionsmuligheder. Hvis folk vil pisse op af benet på parkbetjenten, så gør de det. Han kan kun melde det til politiet som ikke prioriterer den slags højt. Og hvis de alligevel kommer, er hunden og dens ejer langt væk, siger Suadicani. Han hilser en lovstramning om at holde hunde i snor velkomment - forudsat der bliver bedre sanktionsmuligheder. Ellers er reglerne værdiløse, fastslår han. tabelt og bliver meldt til politiet, siger Bendix Poulsen. Problem med kamphunde Også inde i byerne kan nogle af hundene være et problem, understreger fagansvarlig for gartnerisk drift i Københavns Kommune Ole Suadicani. Især i de sidste ti år har vi fået større problemer med kamphunde eller muskelhunde. De er ikke i snor og ejerne har ikke kontrol over dem. Der er flere eksempler på at de angrebet andre hunde. Vi ser også at beplantningen bruges til træning, f.eks. ved at lade hundene hænge fra en gren med gabet om grenen. Det kan ødelægge træerne. I Enghaven har vi sat ståltråd rundt om dem, siger Siadicani. Han fortæller at kommunen prøver at løse problemerne med hundene på en positiv måde: Vi har masser af indhegnede fritløbsgårde med låge og faciliteter som poser og ekstra affaldskurve. Vi appellerer til det gode i folk, vejleder og gør det attraktivt for folk at opføre sig ordentligt. Nogle steder skiltes også med at hundene skal være i snor, især på legepladser for at undgå hundelorte, men også andre steder af hensyn til rosenbede og vilde dyr. Men det er mange bedøvende ligeglade med, bemærker han. Ole Suadicani beklager de Fritløbsområder Bernstorff Slotshave i Gentofte er et af de få eksempler på en park hvor hunde må luftes uden snor - forudsat at de er under kontrol. Der er en lang tradition for at tillade løse hunde i parken, fortæller slotshavechef Niels Mellergaard i Slots- og Ejendomsstyrelsen der forvalter parken. Vi skal tage hensyn til hundeejerne. Det er en stor brugergruppe som ofte kommer her flere gange om dagen. Men der er løbende konflikter i forhold til folk der ikke er trygge ved hundene og episoder hvor hunde med en uhensigtsmæssig adfærd generere andre, understreger han. For at begrænse konflikterne har man friholdt nogle enkelte mindre enklaver hvor hundene ikke må være, nemlig i parkens afgrænsede haver. I resten af den 60 ha store romantiske landskabshave kan hundene løbe frit. Vi opfordrer hundeejerne til at være meget opmærksomme på deres hunds opførsel. Blandt andet har vi gennemført kampagnen Gode vaner giver gode venner hvor vi appellerer til god adfærd med sin hund og i det hele taget prøver at opnå fredelig sameksistens mellem de forskellige brugergrupper, siger Niels Mellergaard. Hundeskovene Problemet med de løse hunde er baggrunden for Skov- og GRØNT MILJØ 7/2008 5

6 Hund på tur i Bernstorffparken - uden snor. Thomas Borberg, Polfoto. Naturstyrelsens initiativ med hundeskove. Dem er der nu 154 af rundt om i landet, de fleste nær byerne. Det er velafgrænsede - og ofte indhegnede - skov- og naturarealer hvor hunde kan løbe løs, typisk 2-4 ha. Alene det seneste år har Skov- og Naturstyrelsen indviet mere end 15 nye hundeskove. Samtidig har Skovog Naturstyrelsen forsøgt sig med henstillinger, forbudsskilte, bøder, kampagner og advarsler i avisannoncer. Dog hidtil uden at kunne dæmpe problemets omfang. En af de nye hundeskove ligger i Boller Overskov ved Horsens. Vi ved at en stor del af gæsterne i skovene føler sig generede af hunde. Ikke mindst fordi reglerne om at HUND UNDER FULD KONTROL Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsens folder Gode vaner giver gode venner - færdsel med hund i Bernstorff Slotshave. Folderen kan ses på Hold øje med din hund. Du skal til enhver tid kunne kalde hunden til dig. Hunde der optræder aggressivt skal føres i snor. Sørg for at din hund ikke hopper op ad andre eller på andre måder kommer for tæt på. Respekter at mange ikke ønsker at få snavs fra hunde på deres tøj. Tag en pose med og saml op efter din hund. Husk at smide posen i affaldskurven og ikke i skovbunden. holde hunden i snor ofte bliver overtrådt. Derfor tager vi nu konsekvensen og laver en særlig hundeskov. På den måde håber vi at alle parter vil blive tilfredse, forklarer naturvejleder Gert Hougaard Rasmussen fra Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig vil styrelsen gennemføre en kampagne mod hunde der i strid med reglerne færdes uden snor i den øvrige del af Bollerskovene. Skov- og Naturstyrelsen har også indviet den første naturlegeplads til hunde. Det er en såkaldt agility-bane som ligger i hundeskoven i Solbjerg mellem Århus og Skanderborg. Den 30 x 11 meter store bane har seks aktiviteter, f.eks. balancebom, slalombane, vippe og et hjul som hundene kan springe igennem. Alt er lavet af det holdbare robinietræ. Den civile ulydighed De løbske hunde i byen og i naturen er kommunikationskonsulent i Dansk Kennelklub, Vibeke Knudsen, langt fra tilfreds med. Hun mener at en del af forklaringen ligger i at den nuværende lovgivning ikke er særlig god. Hele lovgivningen bundet op på en forbudstanke som gør at det ganske enkelt er svært at være lovlig en række steder hvor der er alt for langt til det nærmeste fritløbsområde. Når man gør reglerne alt for tåbelige, så får man civil ulydighed ud af det, fortæller Vibeke Knudsen der samtidig mener at den ringe strafmulig- hed er en af de helt store grunde til at så mange lader hånt om lovgivningen. I praksis har ingen myndigheder nemlig påtaget sig opgaven med at håndhæve lovgivningen. Der er derfor reelt heller ingen mulighed for at straffe synderne. Ud over at risikoen for at blive taget i at slippe sin hund løs i et naturområde således er minimal, er bødestraffen det også. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er det faktisk traditionbruge henstillinger frem for bøder. ER HUNDEN FORSIKRET? Gerne enklere regler Vibeke Knudsen mener at man burde imødekomme hundeejernes ønsker. Der er en hund i hvert fjerde hjem, og hundefolket er nogle af de allermest aktive brugere af naturen. De er alt hvad myndighederne gerne vil have, som hun siger. Det skal dog ikke ske ved at give mulighed for at lade hundene frit overalt. Vibeke Knudsen ønsker derimod enklere regler suppleret med flere fritløbsområder. Dansk Kennelklub har også selv i en pressemeddelelse understreget at løse hunde er til skade for både dyre- og fugleliv i skoven, og at mange hundeejere tror at de har bedre styr på deres hund end de reelt har. Vi synes at hundene skal være i snor i byerne. Dem der ikke synes det, er klaphattene med muskelhundene, og dem er der ikke brug for. Vi synes at det er lettere at sige at i byzoner skal hunden være i snor, og så skal der oprettes mange flere fritløbsområder, siger hun. Og fritløbsområderne skal ikke kun placeres i skov og land, men også i byerne. Ellers går det helt galt med tag selv bordet, lyder meldingen fra Dansk Kennel Klub. Vibeke knudsen peger også på at strandene ofte lukkes for hundene hele sommeren gennem lokale bestemmelser. Hun kan godt forstå at strandgæsterne ikke er så glade for at en våd hund løber forbi og sprøjter sand i madpakken. Men man kunne diskutere nogle tidspunkter hvor man gerne måtte lufte hund på stranden, siger hun. KILDER Annegrete Munksgaard, naturvejleder, biolog i Skov- og Naturstyrelsen. Forsikring og Pension. Jens Teilberg Søndergaard, konsulent i Justitsministeriet. Justitsministeriet (2005): Lovbekendtgørelse nr. 259 af 12/04/2005. Bekendtgørelse af lov om hunde. Justitsministeriet (2007): Besvarelse af spørgsmål nr. 98 som folketingets retsudvalg har stillet justitsministeren den 5. december Majbrit Lindstrøm Miara, biolog i Miljøcenter Roskilde. Miljøministeriet (2006): Bekendtgørelse nr 1314 af 20/11/2006. Gældende Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Miljøministeriet (2007): Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21/06/2007. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. Niels Mellergaard, slotshavechef i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Pernille Westerløkke, konsulent i Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen (2008): Nyhedsbrevet Skov og Natur 5/08. Vibeke Knudsen, Kommunikationskonsulent i Dansk Kennel Klub. Alle hunde i Danmark skal være forsikret. Alligevel er omkring ifølge Forsikring & Pension ikke forsikret. Det er næsten hver tiende ud af de godt danske hunde. Hvis en hund bider hul i en jakke, skal ejeren erstatte jakken hvis ejeren kræver det. Det samme gælder hvis hunden løber ud foran en bil der derved kører galt. Så snart hunden har været årsag til en skade, skal der erstatning på bordet. Derfor kan det hurtigt blive dyrt for den uforsikrede hundeejer hvis hunden udretter alvorlig personskade med et erstatningskrav i millionklassen til følge. Hvis man selv er blevet bidt eller har fået ødelagt ejendele af en hund - som man ikke tirrede - vil man altid få erstatning, også selv om ejeren ikke har nogen forsikring. Som noget enestående i Danmark har vi nemlig den særlige forsikringspulje kaldet FAH som er en fællespulje oprettet af alle forsikringsselskaber der tegner hundeforsikringer. Formålet er at sikre at et hundebidsoffer ikke mister sin erstatning eller selv skal sørge for at få sin erstatning hos den uforsikrede hunds ejer. Den udbetalte erstatning vil FAH derefter afkræve hundens ejer, hvad enten vedkommende har ansvarsforsikret sin hund eller ej. 6 GRØNT MILJØ 7/2008

7 GRØNT MILJØ 7/2008 7

8 Nors Sø i Nationalpark Thy - som nationalparken foreløbigt hedder. Billedet er fra indvielsen 22. august. Foto: Thomas Retsloff. Danmarks første nationalpark i medvind og modvind Af Lars Lindegaard Thorsen Fra en piskende vind fuld af salt havduft ved kysterne til milde briser inde i den våde, dampende skovbund. ( ) uanset hvor man bevæger sig i parken, fornemmer man områdets storhed. Her er højt til himlen, og det er svært at lade være med at strække armene over hovedet og fylde lungerne med den friske luft. Skov- og Naturstyrelsen sparer ikke på de store ord i beskrivelsen af naturen i Thy i De næste nationalparker Ud over den nyåbnede nationalpark i Thy er fire andre naturområder allerede udpeget til nationalparker. Det drejer sig om: Vadehavet Mols Bjerge Skjern Å Kongernes Nordsjælland Derudover er følgende områder på tale som fremtidige nationalparker: Roskilde-Lejre Møn Søhøjlandet Det Sydfynske Øhav Lille Vildmose landets nordvestlige hjørne, hvor den første nationalpark i Danmark blev indviet i slutningen af august. Her deltog både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og op imod 3000 besøgende af ukendt politisk observans for at markere åbningen af den første af fem danske nationalparker. Det store, uspolerede naturområde strækker sig langs den jyske vestkyst fra Agger Tange i syd og til Hanstholm. Det drejer sig om 244 km 2 sammenhængende naturområder med sjælden klithede, strandenge og nogle af Danmarks reneste søer som blandt andet huser oddere. Ud over at passe på naturen skal Nationalparken også åbne området for befolkningen. Det gælder både strandture, udkig fra fugletårne og en skovlegeplads foruden alle de oplevelser man som besøgende kan få ved at begive sig ud på en af de mange vandreruter. Mindre naturbeskyttelse Nationalparkens indvielse har dog været fulgt af andet end solskin og brede smil. Det skyldes især at områdets natur på papiret er dårligere beskyttet end inden Thy blev til nationalpark. Visse arealer hører nemlig ikke længere under reglerne i Regionplan 2005 eller de strenge EU-habitatkrav, men derimod under de mindre skrappe danske regler. Eksempelvis skal områdets landmænd af frivillighedens vej passe på naturen, eventuelt mod betaling fra den nyopret- tede fond der skal forvalte nationalparken. Derfor påpegede præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, i Berlingske Tidende 20. august at der mangler klare mål for naturen. Selv om hun også har rost projektet, frygter hun at nationalparken bliver en park af navn og ikke af gavn. Frygten er at erhvervsinteresser, især landbruget, vil æde sig ind på områ- Vesterhavet har skabt landskabet og er i sig selv en kæmpe attraktion. 8 GRØNT MILJØ 7/2008

9 det. Det eneste der er decideret forbudt i miljøministerens bekendtgørelse for disse områder er nemlig at bygge høje anlæg og luftledninger. Lokal begejstring Den form for bekymring er dog svær at spore i det nordjyske. Formanden for Støtteforeningen Nationalpark Thy, Jens Roesgaard, er overbevist om at naturen ikke er blevet dårligere stillet med den nye nationalpark. De grønne synes ikke at det er grønt nok, men set med den brede naturbrugers øjne, så tegner det her godt. Det er et godt tilbud for naturen og for dig og mig som skal ud og gå i naturen. Folkene i Statsskovvæsenet har været gode til at give naturoplevelser, og det overgår nu til bestyrelsen for Nationalpark Thys fond der skal lave en nationalparkplan, så vi glæder os meget. Det handler jo om mennesket i naturen, og der er ikke noget ved at være menneske i naturen hvis naturen ødelægges, siger Jens Roesgaard. Ejner Frøkjær: Jeg tror, at vi af frivillighedens vej kan hæve os over den laveste fællesnævner. Foto fra indvielsesdagen. Formanden for bestyrelsen af den fond, der i fremtiden skal våge over det vestlige Thys natur, hedder Ejner Frøkjær. Han glæder sig også. Endnu er det hele dog så nyt at han hverken har fået bestyrelsesmedlemmer til sin bestyrelse eller et navn til fonden eller nationalparken endnu. Indtil videre er folk dog begyndt at kalde den Nationalpark Thy, men det kan nå at ændre sig når Ejnar og hans fremtidige bestyrelse går i gang. Her kommer både Danmarks Naturfredningsforening, landbruget, VisitDenmark og mange flere berørte parter til at samarbejde om at få hele projektet til at gå op i en højere enhed, uden at naturen bliver taber i forhandlingerne. Derfor er Ejner Frøkjær heller ikke bange for at den nye nationalpark kommer til at medføre forringelser for naturen: Det her er natur der ikke bare skal bevares. Det er natur der skal forbedres. Vi vil have bedre forhold for naturen, og jeg tror sagtens at det kan lykkes. Jeg tror at vi af frivillighedens vej kan hæve os over den laveste fællesnævner. Det er også håbet hos Svend Erik Odgaard. Han er en af dem som har trasket området tyndt hele sit liv, præcis ligesom hans forældre gjorde det, og han bor i dag omkring 300 meter fra grænsen til den nye nationalpark. Han er også klar over at der nok vil komme en del flere turister, men det bekymrer ham heller ikke, for han mener at naturen deroppe er for skøn til at gemme væk. Her får folk en udsigt. Mange er jo vant til at være lukket inde. Det er et enormt skønt område. Et gammelt hedelandskab med bakker, skov og klitter og med lyngen og revlingeris og siv. Det kan også være et barsk område, for det er jo helt åbent for alt det som kommer fra havet, men det er et dejligt område. Når folk kommer herud, så siger de at det blæser, men det lægger vi nu ikke mærke til, siger han. Lad os håbe at også bekymringerne over nationalparkens natur bliver til en storm i et glas vand. KILDER Interview med formanden for Støtteforeningen Nationalpark Thy, Jens Roesgaard. Interview med Svend Erik Odgaard. Interview med bestyrelsesformanden i fonden bag nationalparken i Thy, Ejner Frøkjær. Berlingske Tidende Miljøministeriet (2008): Bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Det åbne sandflugtslandskab Nationalpark Thy strækker sig langs vestkysten fra fyret i Hanstholm i nord til Agger Tange i syd. Det op til 12 km brede bælte udgør ha ha er i forvejen i statens eje, og de ha er skov. Området, der er formet af århundreders sandflugt, har i dag store natur- og landskabsværdier i form af kyst, klitter, klitheder, søer og klitplantager. Hertil kommer mindre ekstensive landbrugsarealer. Mod øst afløses sandflugtslandskabet af et bølget morænelandskab med landbrug og mange læhegn Strandengene på Agger Tange har stor botanisk og ornitologisk værdi. Tangen er omfattet af Ramsarkonventionen og har stor betydning som ynglested og ikke mindst som rasteplads for en lang række vandfugle. I den nordlige del findes nogle af Danmarks reneste søer. Det er dels de store, dybe kalkrige søer og de næringsfattige lavvandede lobeliesøer som hver især rummer deres særlige plante- og insektsamfund. Klitheden er en sjælden naturtype - også i europæisk sammenhæng. Klithederne er en mosaik af tørre og fugtige områder som hver har deres karakteristiske plantesamfund. Det er også på klitheden man kan møde sjældne ynglefugle som hjejle, tinksmed og trane. Området har mærkede stier og primitive lejrpladser. Der er mulighed for naturvejledning og guidede ture. Der er fine muligheder for svampejagt, jagt og fiskeri, orienteringsog terrænsport og ridning. Landbruget består af nogle fritidslandbrug og få produktionslandbrug. Under 1% af området skønnes at være i omdrift med korn eller brak. Der knytter sig en særlig kulturhistorie til det barske landskab nær vestkysten. Samspillet mellem kulturhistorie og natur er en bærende del af ideen om nationalparken. GRØNT MILJØ 7/2008 9

10 Hav tålmodighed med rødsvingelgreenen Juster plejen i stedet for igen at skifte græsart, anbefaler græseksperter De relativt nøjsomme golfgreens af rødsvingel og almindelig hvene har været en blandet succes, især på grund af problemer med enårigt rapgræs. Det har skabt fornyet interesse for de mere plejekrævende traditionelle greens med krybende hvene. Men stop en halv, advarer Jacob Arnkvist, Lyngbygaard Golf Center og hortonom Asbjørn Nyholt. I stedet for igen at skifte græsart kan der være mere fornuft i at justere plejen, men fastholde strategien. Rødsvingel og almindelig hvene er nøjsomme arter der i naturen findes på tør, karrig jord. Sigtet med at bruge dem på greens er at skabe økologisk bæredygtige baner der ikke skal plejes lige så intensivt med gødning, vand, pesticider og klipning som greens domineret af krybende hvene. Problemet er ukrudtsgræsset enårig rapgræs der med sin hurtige livscyklus og enorme frøproduktion spirer lynhurtigt i enhver bar jordplet. Og de opstår let når plejen er intensiv. Dermed inviteres ukrudt som enårigt rapgræs inden for, især i en green af rødsvingel der er længe om at lukke huller i græsset, og når man ikke må sprøjte mod svamp. Reaktionen har ofte været at skrue voldsomt ned på gødning og vand i håbet om at udpine enårigt rapgræs. Men udpiningen er overdrevet så det også er gået ud over den ellers nøjsomme rødsvingel. Derfor er der ifølge Arnkvist og Nyholt nu tendens til at gå helt tilbage til greens med krybende hvene. Før man gør det, bør man overveje at justere sin pleje og gennem en langsigtet plejestrategi forbedre sin rødsvingelgreen. Det gælder om at gøre det netop nødvendige, påpeger de. Strategien er for det første at skabe et moderat stress hvor man ikke udsulter rødsvinglen - kun den enårige rapgræs. Gødskning og vanding skal finde et passende niveau. For det andet skal man så vidt muligt undgå at blotlægge jord. Det opnås især ved at vertikalskære sjældnere og mere overfladisk - og aldrig om foråret når græsset ikke gror. For det tredje kan rødsvinglen hjælpes ved at acceptere højere græs - og mindre klipning - ved at kæmme græsset (grooming, børstning) eller udjævne bunden med en vibratorrulle. Skemaet opsamler den pleje der fremmer rødsvingel i en green med meget enårigt rapgræs (rød), og når greenen er Afspænding, efter deklaration Vibratorruller (klippefri dag) Grooming eller blød børste Vertikalskæring, overfladisk/jet Topdressing, gange x m 3 /ha Eftersåning, kg frø/100 m 2 Trække propper op Overfladelufte, 5-8 mm Dybdelufte domineret af rødsvingel (cirka 80%). Forskellen ligger bl.a. i at man gradvist skruer ned for vertikalskæringen i takt med at andelen af rødsvingel stiger. Og at man eftersår delvis med almindelig hvene - for at skabe et mellemstadie der kan holde den enårige rapgræs fra fadet. Når man sammenligner med en plejeplan baseret på traditionelle greens af krybende hvene, er der flere forskelle. Der spares især på gødningen og den dybe vertikalskæring. Forbruget af kvælstof er kg/ha mod ellers typisk kg/ha om året. Dette lave forbrug kan medføre brunt, kedeligt græs. Det er for at modvirke det, at man sørger at der er mikronæringsstoffer PLEJE AF GREEN 1) Når man vil fremme svingel i en green med meget enårigt rapgsæs. 2) Når man vil bevare svingeldominans, dvs. cirka 80% røsvingel. nok (især jern og magnesium). Også vandingen spares der på. Rødsvinglen stilles bedre nårvækstlaget får lov at tørre mere ud. Når der vandes, skal det til gengæld være grundigt. Et afspændingsmiddel er med til at sikre at vandet trænger ensartet ned i vækstlaget. Og så skal man lige huske at dominans af rødsvingel også påvirker spillet på green. Det lidt tørre og stive græs bremser ikke boldene så meget som en blød, filtet græspels. Greenen bliver mere levende og sværere at spille ind til. sh KILDE Jacob Arnkvist, Asbjørn Nyholt (2008): Langsigtet strategi. Rødsvingel - mode eller vilje? Greenkeeperen 2/08. Interview med Asbjørn Nyholt Tabellen bygger på fælles erfaringer fra Jacob Arnkvist og Asbjørn Nyholt. Udgangspunktet er et vækstlag der ikke helt lever op til USGA-specifikationen. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Klippehøjde, mm Gødskning, kg N/ha Mikronæring, Fe mv. 6, , , , ,5-5, , ,0 + 5,5 Fe 6,0 1 6, , , , ,5-5, , ,0 + 5,5 Fe 6,0 1 1) Med singleklipper. 2) I forbindelse med at der der trækkes propper op Måske Måske Måske 3x3 4x3 4x3 4x3 4x3 4x3 1x20 2 1x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 1x Måske 1 0, Måske 1 1 3) Frøblanding af almindelig hvene og rødsvingel. 4) Frøblanding med rødsvingel. 10 GRØNT MILJØ 7/2008

11 GRØNT MILJØ 7/

12 FILURENS HAVER Gartneren og havearkitekten Paul Sørensen er ukendt i Danmark. I Australien er han en del af den lokale havekunsthistorie, bl.a. på grund af haveanlægget på Everglades. Den danske gartner og haveartitekt Paul Sørensen var en sand entreprenør og samtidig lidt af en filur. Han overplantede i mange tilfælde kundernes haver. Siden når de ringede og klagede over at der var for meget grønt, kom han med sin lastbil, gravede planterne op, tog sig betalt for arbejdet og solgte planterne en gang til. På den måde brugte han folks haver som en slags planteskole eller indslag. Men det var ikke specielt for Paul Sørensen. Sådan gjorde mange anlægsgartnere før i tiden. Det beretter hortonom og grundlægger af Sörensen Study Group. Selskabet vil fastholde og urbrede kendskabet til gartneren og havearkitekten som er helt ukendt i Danmark, men spiller en stor rolle i australsk havekunsthistorie. De blå bjerge Den 25-årige gartner Paul Sørensen havnede ved et tilfælde i Blue Mountains godt 100 km vest for Sydney. I slutningen af 1800-tallet begyndte turister at komme til området for at vandre i bjergene. Lokket af den friske luft begyndte mange velaflagte Sydney-borgere at opføre sommerhuse på stedet, enten til udlejning eller for selv at tilbringe ferierne under eukalyptustrædernes kroner. Denne nye sundhedstrend skulle blive grundlaget for Sørensens levebrød. Da Paul forlod Danmark 1915 efter første verdenskrigs udbrud, var han først rundt i andre dele af Australien og havde svært ved at få arbejde som gartner. På en togstation i Sydney fik han en morgenavis i hånden og begyndte at læse annoncerne. Det eksklusive hotel Carrington i byen Katoomba i de blå bjerge søgte en gartner. Paul kørte til Katoomba og fik jobbet. De blå bjerge blev hans hjemsted. Han giftede sig og bosatte sig i Leura, en by syd for Katoomba. Efter et par år som gartner på det storslåede hotel åbnede Sørensen et lille anlægsgartneri i Katoomba. Han kom dog hurtigt i konflikt med kommu- PAUL SØRENSEN Paul Sørensen blev født i København i På grund af farens tidlige død, måtte han tidligt ud af skolen for at tjene. Første job var på Hørsholm planteskole. Under planteskoleejer Lars Nielsen lærte Paul de havebrugsmæssige grundlinjer som han senere byggede sin karriere på. I 1902 begyndte han på Hørsholm Tekniske Skole og tog en eksamen i havebrug som ud over teorien også krævede fem års praktik. Han arbejdede derefter med at formgive haver og parker - i Danmark, Tyskland, Frankrig og Schweiz. Og i Australien hvor han har anlagt over 70 haver i delstaten New South Wales. De fleste ligger rundt om Leura, bl.a. Leurella, Westella, Gabo, Sylvan Mists, Tralee og Cheppen. Han giftede sig med Anna Ernestia Hillenburg som arbejdede på hotellet Carrington. Af tre sønner faldt de to i anden verdenskrig. En, Ib, overtog havevirksomheden ved faderens død i Den findes ikke længere, men slægtninge bor stadig i Leura. Paul Sørensen i Gengivet fra Everglades hjemmeside Tekst: Ulrika Eriksson Foto: Ivan Mark Posa nen fordi han brugte kommunens vand kommercielt uden at betale for det. Dengang som nu har der i perioder været tørke i landet, og vand er en dyrebar vare. Det var derfor Sørensen flyttede til nabobyen Leura. Der åbnede han et nyt anlægsgartneri og begyndte at få facon på haverne ved sommerhusene. Den danske gartner var på rette plads på rette tid. Silas Clifford-Smith mener at der findes omkring 50 haver i Leura og Katoomba hvor Paul Sørensen har haft en finger med i formgivningen. Nogle gange har han gjort mere, andre gange mindre, forklarer Silas Clifford-Smith. At Silas grundlagde Sørensens selskab var delvis fordi han blev træt af at folk både her og der sagde at de havde en Paul Sørensen-have. Nogle af de haver jeg har set har været grimme og er absolut ikke skabt af Paul Sørensen. Måske har han plantet et par træer, eller måske har han bare kørt forbi i sin pick-up, for nærmere eftermæle efter ham finder man ikke i de haver. Sørensens terrasser er alle adskilt af stenmure, træer og buskads. Denne terrasse, Studio Terrace, er influeret af modernismen. Til højre ligger villaen og til venstre den første terrasse ved Upper Drive. Everglades En af de bedst bevarede Sørensen-haver ligger i udkanten af Leura med udsigt over Jamison Valley som er optaget på Unescos verdensarvliste. Haven går under navnet Everglades. Everglades er på 5 hektar. Arealet blev i 1932 købt af den rige tekstilhandler Henri Van de Velde der var belgisk født. Van de Velde havde en ven som havde købt en grund i Leura og havde hyret Paul som havearkitekt. Van de Velde blev inspireret og hyrede også danskeren til at anlægge en have på den nyindkøbte grund som før havde været æbleplantage. Hus og plantage var imidlertid ødelagt af en skovbrand i GRØNT MILJØ 7/2008

13 Fra Everglades er der kig ud over Jamison Valley. Havens kerne er modernistisk, mens dens kanter møder den vilde skov i en blød overgang. Van de Velde var meget generøs med penge og sammen skabte han og Sørensen en storslået have. Det siges at i takt med at haven voksede frem, blomstrede Van de Veldes virksomhed. Frem til 1947, da Henri Van de Velde døde, arbejdede de sammen om at udforme haven. Sørensen tegnede ikke tegninger som mellemled, men arbejdede direkte på grundlag af de idéer han havde i hovedet. Haven var næsten færdig da belgieren døde. Derfor begyndte den at forfalde de følgende år. Først i 1962 da foreningen National Trust of Australia købte Everglades indkaldte man igen Sørensen og hans søn Ib til for at at gøre arbejdet helt færdigt. Den første del af haven besøgeren møder, er et Woodland med slyngede gange. Derefter følger seks aflange terrasser adskilt af træer og de for Sørensen så stiltypiske stenmure. Er muren ikke utroligt smuk?, spørger Silas Clifford- Smith. Den er så vel udført at man tror at muren er tøropsat selv om den faktisk er muret. Grunden ligger på en stejl skråning, og jorden er meget næringsfattig. Inden arbejdet blev begyndt, var grunden dækket af Triassic sandsten som er rig på jernoxid. Nogle af de små blev brugt direkte til murene, andre blev kløvet til, mest resten blev brugt som fyldmateriale. For at få planter til at trives blev jorden gravet Silas Clifford-Smith: Er muren ikke utroligt smuk? Sørensen elskede at bruge stenmure. Han var meget alsidig og havde stor viden om design, plantning og hvordan planterne forholder sig till byggeriet. En buet sten udgør et naturligt drænrør fra terrassen ovenover. GRØNT MILJØ 7/

14 væk i en dybde på 60 til 90 cm og erstattet af bedre - og humusberiget - jord fra det som skulle blive Grotto Pool, det kunstige bassin. Mure, sten og træer Silas fortæller at Paul Sørensen foretrak at give haverne et meget maskulint udtryk med mure og store træer. Det var havens struktur han var interesseret i. Everglades har derfor mange træarter som var sjældne i Blue Mountains på det tidspunkt. Nogle blev importeret specielt til Everglades. De kom fra planteskoler som langt borte som Holland. De fleste ankom dog med skib fra Duncan og Davies planteskole i New Zealand. For Paul Sørensen var træer, buske, mure og sten de vigtigste elementer i en have. De blev placeret så de skabte en følelse af mystik, så man blev nysgerrig efter at vide hvad der ligger bag næste trægruppe, buskads eller stenbunke. Når Sørensen kørte i skoven og fandt en smuk stor sten løftede han den op på ladet med pickuppens kran og kørte stenen till Everglades. Det er meget svært at få det til at se naturligt ud med store sten i en have, men det er lykkedes fint for Sørensen, synes jeg, siger Silas. Den sennepsgule moderne villa som det siges at Paul tegnede, ser man ikke fra vejen. Villaen ligger ved den næstøverste terrasse som er plantet til med kirsebærtræer. Dette stykke slutter med den australske vilde flora. I skoven har Sørensen anlagt gange, trapper og mure med udsigtspladser. Fra haven ser man ikke dalen bortset fra et par få steder. Sørensen mente at hans have aldrig ville kunne hamle om med udsigten og lod derfor haven leve sit eget liv. Det var dog vigtigt for Sørensen at de eksisterende indslag altid skulle respekteres og bevares så meget som muligt. Han efterlod derfor mange banksiatræer i udkanten af terrasserne, noget som Van de Velde ikke var videre glad for. Han brød sig ikke om træet i modsætning til Sørensen hvis hjerte slog for det lille hjemmehørende træ. LITTERATUR Angela le Sueur (2007): Everglades at Leura. National Trust House Series. 48 s. Richard Ratcliffe (1990): Australia s Master Gardener, Paul Sorensen and his gardens. Kangaroo Press. ISBN Ulrika Ericsson er svensk freelancejournalist. De geometrisk formede terrasser er skåret i den australske bush. Kontrasten ser markant ud på en plantegning, men i virkeligheden er overgangene bløde. VIGTIGE TRÆER OG BUSKE PÅ EVERGLADES European Larch (Larix decidua). Europæisk lærk. Japanese Umbrella Pine (Sciadopitys verticillata). Parasoltræ. Claret Ash (Fraxinus angustifolia). Smalbladet ask. Flowering Cherry (Prunus serrulata). Japansk kirsebær. Bhutan Cypress (Cupressus torulosa). Himalayacypress. Mountain Ash (Eucalyptus oreades). Scribbly Gum (Eucalyptus haemastoma). Purple Copper Beech (Fagus sylvatica Purpurea ). Blodbøg. Radiata Pine (Pinus radiata). Montereyfyr. Persian Witch Hazel (Parrotia persica). Papegøjebusk. Ved The Upper Driver som leder ned til havens terrasser, vokser der store Pin Oaks (Sequoiadendron gigantueum, mammuttræ) og Redwoods (Sequoia sempervirens), rødtræ). Her et rødtræ. 14 GRØNT MILJØ 7/2008

15 Højeste score i test! Kr ,- VIKING GE 150 BEDST I TEST! incl. moms 2,5 kw Grentykkelse. 35 mm 24 kg H. 116 cm Testpanelet s kommentar: Endelig! En kompostkværn hvor alle funktioner er udviklet og forbedret: nyt design, nyt knivsystem og ny patenteret påfyldningsåbning. Resultatet: Perfekt Kr ,- STIHL HSE 61 BEDST I TEST! incl. moms 500 W 3,9 kg knivlængde 50 cm En hækkeklipper med mange komfortdetaljer, en utrolig skarp dobbelttandet kniv som klipper lige godt i alle vinkler. Det justerbare håndtag (5 positioner) med ekstra sikkerhedsafbryder giver optimal komfort og lang rækkevidde. Samtidig er den meget støjsvag og tager derved hensyn til både omgivelser, brugeren og miljøet. Se produkterne hos din Servicerende faghandler Bedst i Test! Gør Det Selv 9/2008 Bedst i Test! Gør Det Selv 8/ Tel TRYGHED & KVALITET FAGHANDLEN K U N D SK A B & SERVICE Motorsave Trimmere Kratryddere Kombimaskiner Multisystem Hækkeklippere Plæneklippere Kompostkværne Havetraktorer Havefræsere Højtryksrensere Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner Jordbor Kæmpe tilbehørsprogram The leader gives it all. GRØNT MILJØ 7/

16 Skraldets psykologi Oplysning, rengøring og social kontrol dæmper svineriet. Hold Danmark Rent vil koordinere. Pizzakasser, plastickrus og engangsdåser der flyder i naturen, langs vejene og i byerne er et stigende problem. Noget kan også gøres fordi de fleste faktisk mener at affaldet er et problem. De føler et ansvar for problemet og finder det meget forkert at smide affald. Selv om mange alligevel selv gør det. Det fremgår af den analyse om henkastet affald som Miljøstyrelsen har præsenteret. Den kortlægger problemets omfang, karakter og årsager og giver anbefalinger til at komme det til livs. Analysen er udarbejdet i samarbejde med kommunikationsvirksomheden Operate A/S og er ledet af sociologen Henrik Dahl. Tidligere miljøminister Connie Hedegaard nedsatte for to år siden en arbejdsgruppe med det sigte at styrke indsatsen mod svineriet. I gruppen sidder Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Dansk Retursystem, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Grup- pen satte den analyse i gang som udkom 3. juli. Samtidig lancerede den organisationen Hold Danmark Rent. Problem med de ligeglade Ni ud af ti mener at det er meget forkert at smide affald, viser Operates analyse. 85% mener samtidig at problemet med henkastet affald er stort eller meget stort. De fleste opfatter henkastet affald som et voksende problem - en opfattelse ni ud af ti kommuner deler. Og årsagen er især fastfoodemballage, gratisaviser, cigaretskodder, dåser og grillaffald. Alligevel smider de fleste alligevel affald de forkerte steder. Hvorfor? Ifølge analysen kan man skelne mellem fem grupper - ligesom i England hvorfra personsegmenteringen er lånt. De velopdragne er den største gruppe (43%). De smider højst æbleskrog og småpapir fra sig og ville blive flove hvis nogen så dem smide affald. De mener at dårlig opdragelse og tankeløshed er den vigtigste grund til at andre sviner. De selvretfærdige (25%) fin- der det forkert at svine, men gør det alligevel fordi alle andre gør det, eller fordi der er få affaldsspande. De bliver flove hvis andre ser dem smide affald og vil da nok samle op. De flove (10%) finder det forkert at svine, men gør det alligevel fordi det er for besværligt at tage affaldet med sig. Ingen må dog se at de smider med affaldet. Hvis nogen ser det, bliver de flove og samler det op øjeblikkeligt. De bebrejdende (9%) finder det forkert at svine, men gør OPERATES UNDERSØGELSE OMFATTER En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg over 15 år efter køn, alder, geografi, indkomst og uddannelse. En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt landets 98 kommuner. Observationsstudie af forskellige affaldsarenaer: gader, parker, stationer, strande og veje/tankstationer. Fokusgruppeinterview med 19 personerogt enkeltinterview med 8 personer. Ved præsentationen af Hold Danmark Rent den 3. juli stod miljøminister Troels Lund Poulsen i Kongens Have omgivet af tomme coladåser, brugte pizzabakker og andet affald. Ikke helt tilfældigt. Henkastet affald generer alle: danskerne, turisterne og de virksomheder som må se deres emballage ligge henkastet i naturen og i byerne. Og så koster det hvert år samfundet op mod en halv milliard kroner at rydde op. Det er helt uacceptabelt, og det skal vi gøre noget ved. Men henkastet affald er et kompliceret problem. Det er ikke nok at kommunikere til danskerne at det er forkert at smide affald på gaden og i naturen. Det ved vi allerede. Der er behov for at tænke nyt, sagde Troels Lund Poulsen. Det er meningen at Hold Danmark Rent inden for et par år får et budget på millioner kroner der skal bruges på kampagner, oprydning og oplysning. Organisationen er partnerskab mellem virksomheder, organisationer og det offentlige. Fotos: Polfoto. det alligevel fordi kommunen ikke sørger for nok skraldespande, fordi butikkerne overdriver deres emballage osv. De bliver flove når de opdages og samler da nok op efter sig. De ligeglade (12%) smidder affaldet hvor det passer dem. Nogle ved godt det er forkert, men finder livet for kort til at bekymre sig om dét. De bliver ikke flove hvis nogen ser dem smide affald, og nogle kan finde på at svare igen eller blive agressive hvis det påtales. De vil dog i det mindste anse det for uhøfligt hvis andre smider affald lige foran dem. Undersøgelsen viser også konturerne af en sjette gruppe af især unge mennesker der føler at de viser en oprørstrang ved at smide affald. Den vigtige konklusion er at vi opfatter os selv som moralske, men at vi forskyder vores moral afhængig af situation og hvilken type affald vi står med, konkluderer undersøgelsen. Tre forholdsregler Det er med andre ord en relativt lille gruppe der er det 16 GRØNT MILJØ 7/2008

17 egentlige problem, nemlig de ligeglade der ødelægger det for flertallet. Og de er i overvejende grad unge mænd. Det er desværre også dem der er sværest eller umulige at nå. Derfor kan problemet med affaldet aldrig løses helt. Men man kan komme et stykke hen ad vejen. Alle dem der ikke er ligeglade, men alligevel kommer til at smide affald, kan man få til at ændre adfærd. Af tre grunde: For det første kan gruppernes indbyrdes størrelse - og dermed svineriet - påvirkes af myndigheder og autoriteter afhængig af de signaler der bliver sendt. Gruppen af velopdragne kan med andre ord blive større. Det skyldes bl.a. at videnniveauet er en af de faktorer der har betydning for i hvilken gruppe man er i. Det kan f.eks. hjælpe at folk ved at det er meget vanskeligt og dyrt for kommunerne at samle tyggegummi op, og at noget organisk affald langt fra er nedbrydeligt. F.eks. er ispinde laminerede. For det andet spiller rengøringen en stor rolle. At møg tiltrækker mere møg, er en af de klareste sammenhænge i undersøgelsen. Hvis det flyder med affald i forvejen anses skaden ikke for så stor som hvis der er rent. Så hvis man slækker på vedligeholdelsesstandarden bliver der svinet ekstra. I den forbindelse efterspørger kommunerne mere viden om, hvor og hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at samle affald ind. For det tredje er den sociale kontrol en vigtig faktor. Det hænger sammen med at det er vanæren ved at svine der får mange til at lade være. Folk er mere tilbøjelige til at smide Henkastning af affald er defineret af samfundet som en form for asocial adfærd som vi gerne vil undgå. Det understreges af det faktum at stort set ingen mennesker smider affald i deres eget hjem. Og ikke kunne drømme om at smide affald når de er på besøg hos venner eller familie. Som mennesker tillader vi os altså at overskride vores egne normer for social adfærd i andre rum og situationer, end når vi er hjemme hos os selv. Det er dybt interessant. Skal man nå gode resultater, handler det om at forstå. Ikke om at stemple de der smider affald som dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse. Ofte tværtimod. Fra forordet til Henkastet affald - strategi og værktøjer. ispapiret i et område der virker ukontrolleret fordi de ikke tror det bliver set. I undersøgelsen anbefales langsigtet og flerstrenget strategi for at mindske mængden af affald. Hertil hører oplysningskampagner, men også andre initiativer der kan anspore folk til at ændre adfærd. Man kan arbejde med adfærdsnormerne i konkrete arenaer som gader, parker, lagerpladser, biografer, stadioner osv. Her er der behov for en klar deklaration af rettigheder og pligter hos brugerne. sh EN ASOCIAL ADFÆRD SOM VI VIL UNDGÅ Over frivillige der 13. april deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Over hele landet blev der renset på strande, i skove og parker og langs veje. Indsamlingen fortsatte ugen efter hvor over børn fra børnehaver, skoler og andre institutioner samlede affald i naturen. Nu har vi fjernet en masse skrald og skrammel rundt omkring. Men søndagens indsamling skulle også meget gerne puste til en adfærdsændring blandt danskerne, så vi bliver bedre til at skille os fornuftigt af med affaldet, siger Ella Maria Bisschop- Larsen, foreningens formand - og affaldsopsamleren til højre. KILDER Nygaard, Katrine Raahauge (2008): Hvad er meningen? Vi kan se møg tiltrækker møg. Politiken Danmarks Naturfredningsforening, Explora (2007): Studie af personer, der henkaster affald. Operate A/S (2008): Henkastet affald. Strategi og værktøjer. Operate A/S (2008): Henkastet affald - viden og analyser. Baggrundsrapport. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af danskernes holdninger. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af kommunernes vurderinger. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af mediedækning. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af parallelproblemer. Skovmand, Kaare (2008): Vi smider med affald som aldrig før. Politiken GRØNT MILJØ 7/

18 Kronvildt æder markens afgrøder Den voksende kronvildtbestand spiser så meget, at det er begyndt at gå hårdt ud over landmændenes pengepung på grund af store afgrødeskader. En gruppe midtjyske landmænd har derfor henvendt sig til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om at forholde sig til problemet. Ole Tranberg, talsmand for lodsejere omkring Gludsted Plantage, fortæller at han i år har et tab på mere end kr. Landmændene efterlyser en målsætning for hvor mange dyr de enkelte områder kan bære. De vil gerne have skovejerne i krondyrtætte områder til at reducere bestanden og etablere vildtagre i selve skoven, så dyrene ikke går ind på landmændenes markerne for græsse. Volvo-læsser med hybridmotor på vej Med Volvos læssemaskine L220F Hybrid synes hybridteknologien for alvor på vej ind i entreprenørbranchen. Dieselmotoren driver ikke kun maskinen, men oplader også et kraftigt batteri. Det driver en elmotor som overtager tomgangskørslen og støtter dieselmotoren når der er brug for alle kræfter. Volvo anslår at teknologien kan mindske brændstofforbruget med cirka 10%. Maskinen kan først leveres fra sidst i Bunkere med op til 140 cm høje vægge Grædemuren kaldes den høje næsten lodrette bunkervæg på golfbanen i Rømø Golf & Wellness. Væggen hører til en af banens mange nye potbunkere der både har ændret spillet og banens udseende. Potbunkerne er med deres høje vægge bevidst gjort mere synlige fra fairways og teesteder. Da banen blev anlagt for to år siden, var den ellers præget af de almindelige flade sandbunkere. Det viste sig dog at flere næsten ikke kom i spil. De er nu sløjfet. Andre er gjort til græsbunkere - græsklædte fordybninger. Resten - og flere helt nye - er blevet til de dybe Foto: Inge Pedersen Gengivet fra Greenkeeperen og grydeformede potbunkers med høje bunkervægge udført i græstørv. Højst er grædemuren hvor kanten mod green er øget fra 10 til 140 cm. Det kan godt være lidt svært at spille bolden op på green. Potbunkerne er ifølge golfmanager René Aagaard Andersen udført fordi de hører til på Danmarks eneste linksbane af mesterskabsstandard. Han står bag ændringerne sammen med bestyrelsesformanden Peter Grindsted og playing pro Knud Storgaard. KILDE Jens Christensen (2008): Grædemuren på Rømø. Greenkeeperen 2/08. En børnehave er på udflugt. Foto: Danmarks Naturfredningsforening. Pædagoger vil gerne ud i naturen Naturen er verdens bedste legeplads når man er i børnehavealderen. Konflikterne bliver færre, koncentrationsevnen større og motorisk udvikler børnene sig bedre end hjemme på legepladsen eller inde på stuen. Der er masser af fordele, og det ved børneinstitutionernes personale godt, oplyser Friluftsrådet der tilbyder sig med kurser i naturpædagogik. I år er man nået op på 16 heldagskurser, fortæller konsulent Ida Kryger fra Friluftsrådet. I Friluftsrådet vil vi gerne støtte pædagogerne i at tage børnene med ud i naturen. Pædagogerne mærker at en dag i skoven eller på stranden betyder ro og fordybelse sammen med børnene. Her er der ingen afbrydelser fra telefoner og forældre, og der er god plads til alle, både til de vilde og til de stille. Det er godt for samværet blandt børnene, og de voksne oplever at de mange konflikter og støjgenerne minimeres, siger hun. Friluftsrådets kurser holdes i samarbejde med lokale naturvejledere og varer en dag. Der er både teori om natur og børn samt praktiske øvelser hvor man f.eks. prøver at snitte hyldefløjter, lave troldesaft og genkende dyrespor. I grupper diskuteres desuden f.eks. dyreetik, læring og udvikling af sociale færdigheder. Kurserne er et led i kampagnen Grønne Spirer. Læs mere på Både sugehovede og opsamler foran Den danske producent Timan har udviklet feje-sugeanlægget Tornado 400 hvor både sugehovede og opsamler er frontmonteret. Uden den lange sugeslange fås en robust konstruktion hvor det alene er vacuum der får løv mv. om i den 400 liter store beholder. Grejet forhandles af Maskinhandlerindkøbsringen der også lokker med indbygget otte meter håndholdt sugeslange, lyntilkobling, mundstykke med slæbesko, luftrensesystem, integreret vandtank og tømning i to meters højde. Interaktiv kæmpeedderkop Med PlayAlives ny interaktive klatrestativ er der dømt fagre nye verden på legepladsen. Stativet består af elektronik, rustfrit stål og 30 m 2 klatrenet og kaldes Spider efter sit edderkoppedesign. Stativets computer styrer en række lysog lydeffekter så børn og spontane voksne kan lege splat fluerne, speedy eller memoryspil. Børn kan selv aktivere forskellige spil via fire centrale satellitter placeret på Spiders krop. Børn motiveres til at følge spillet eller skabe deres egne regler, oplyser Play- Alive der løbende vil udvikle nye spil. 18 GRØNT MILJØ 7/2008

19 Advarsel: Vinter på vej GRØNT MILJØ 7/

20 Snablen holder hækklipperen Det er meget tungt at bruge den relativt tunge benzindrevne hækklipper på de vandrette flader. Det kan man råde bod på med ophænget Elefant Snabel hvor hele kroppen støtter løftet af hækklipperen. Med det snedige ergonomiske hjælpemiddel kan man arbejde både længere, lettere og mere sikkert end ellers. Ifølge importøren, Flex Trading, stopper så godt som alle påvirkninger af arme, skuldre og ryg. Det fleksible kabeltræk bevirker at man uhindret arbejder i alle højder. Ophænget passer til alle hækklippere uanset fabrikat. Voldsom regn giver uhumsk badevand Vandet ved de danske strande forringes af de stadig voldsommere regnskyl fordi vandmængderne får mange renseanlæg til at løbe over med kloakvand. Det fortæller dyrlæge Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen til Miljødanmark. I 2007 var badevandet af tvivlsom karakter ved dobbelt så mange badestrande som året før. Betegnelsen tvivlsom bliver brugt om vandet ved en badestrand når det flere gange i løbet af sæsonen overskrider kvalitetskravene i forhold til mængden af tarmbakterier. Søers og åers randzoner er kortlagt Der var i 2006 knap hektar udyrkede randzoner langs danske vandløb og søer over 100 m 2. Hertil kom hektar usprøjtede randzoner hvoraf de hektar var agerjord. Det viser en kortlægning som Fødevareministeriet og Miljøministeriet har udført ind til 10 meters afstand fra søen eller åen. Formålet er bedre at kunne vurdere om målene for udlægning af randzoner i Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplan kan nås. Kun de nærmeste to meter er tvungen randzone, resten er frivillige udlæg. De to meters tvungne randzone blev indført i Siden har der været tilskud til at udvide zonen på frivillig basis. Årsagen er at randzoner gavner naturen i almindelighed og vandmiljøet i særdeleshed. I Vandmiljøplan III-aftalen er det et centralt mål at etablere yderligere ha dyrkningsfri randzoner, heraf de første ha i Det ser dog svært ud da der har været et mindre fald i randzonernes udyrkede areal mellem 2004 og KILDE Simon Grünfeld m.fl. (2008): Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Udarbejdet af Grontmij Carl Bro. Solid og bidsk zero turn rotorklipper De smidige zeroturnklippere der kan dreje om deres egen akse, er blevet en dominerende klippertype. Ny på det danske marked er Bad Boy. Og den lever op til sit navn. Logoet er en ondsindet bulldog med pighalsbånd, og man kan sætte spoiler bagpå. Ifølge den danske importør Bad Boy Europe ApS er maskinerne også er mere solide end tilsvarende maskiner på markedet. Firmaet importerer et program med klippebredder fra 90 til 180 cm, og med diesel- og benzinmotorer der - naturligvis - giver en høj topfart, 24 km/t. Hako Citytrac 4200 med græs/løvsuger med 1200 liters vacuumtank 45 hk Yanmar dieselmotor cm 3 Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Automatisk 4 WD i arbejdsområde Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 1200 liter rustfri vacuumtank med centersug Tømningshøjde 1,95 m Stort redskabsprogram til sommer / vinter Hako forhandling i Danmark siden l tank med 1,95 m tømningshøjde Stort fleksibelt centersug Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax GRØNT MILJØ 7/2008

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde.

Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringssvar til : Forslag til lov om ændring af lov om hunde. Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde.

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Store aflæsninger. En guide til skovejere. En Værktøjskasse fra. Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen

Store aflæsninger. En guide til skovejere. En Værktøjskasse fra. Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen Store aflæsninger En guide til skovejere En Værktøjskasse fra Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen Hvad er en stor aflæsning? En stor aflæsning er, når private eller virksomheder

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

)' ') *!" '!!!! ' '' '' ', '' )'

)' ') *! '!!!! ' '' '' ', '' )' Veje og Grønne Områder Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Hundefolde i Viby 9. august 2013 Der har igennem et par år været

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Studie af personer, der henkaster affald. September, 2007

Studie af personer, der henkaster affald. September, 2007 Studie af personer, der henkaster affald September, 2007 Opgave Observere/registrere forskellige arenaer for henkastning af affald Teste hypoteser om henkastning gennem o diskussion af observationer med

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 28 Offentligt Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål B Af regeringens finanslovsforslag for 2013 fremgår

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen Anbefalinger fra Danmaks Naturfredningsforening Amtsrådsforeningen Friluftsrådet Dansk Landbrug Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten:

Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten: Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten: Møder med Kommunen: Strandudvalget har haft en del møder med kommunen i foråret i år, telefonsamtaler og en del brevveksling. Stranden og"grønt partnerskab":

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Mindfulness i byens parker Sådan gør du!

Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mind4Nature v/ Doreen Holmquist - www.mind4nature.dk Kvinder har brug for sanselig Yin-tid Med Yin-tid mener jeg kvindelig egentid. Yin står for det feminine i

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20) METAL DÅSE MED PANT 500 år 16 30 3 20 15% af alle dåser kommer aldrig retur. METAL INDKØBS- VOGN 800 år 7 2 2 17 En ny indkøbsvogn koster 1200-1500 kr. METAL KAPSEL 100 år 10 41 1 15 7 kapsler svarer til

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

Henkastet affald. - analyse af danskernes holdninger. 13.10.06 Side 1 af 29

Henkastet affald. - analyse af danskernes holdninger. 13.10.06 Side 1 af 29 13.10.06 Side 1 af 29 Henkastet affald - analyse af danskernes holdninger Operate A/S Slotsgade 2 2200 København N tlf. +45 38 16 80 90 fax +45 38 16 80 99 operate@operate.dk www.operate.dk Side 2 af 29

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science Kontakt Det grønne Projektleder for Rasmus Andreassen Mobil. +45 2671 5963 Tlf. +45 7488 9529 Raan@danfossuniverse.com fingeraftryk Projektkoordinator for børnehaver og folkeskoler Maria Wandahl Mobil

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Referat. Ordinær generalforsamling den 22. marts 2016, kl Bratten Grundejerforening

Referat. Ordinær generalforsamling den 22. marts 2016, kl Bratten Grundejerforening Referat Ordinær generalforsamling den 22. marts 2016, kl. 19.00 Bratten Grundejerforening Antal deltagere ca. 95 1. Valg af dirigent Forslag Jens A. Jensen valgt. Indkaldelse godkendt. 2. Bestyrelsens

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lemvig Kommune indklaget til ombudsmanden 17.07.2015

Lemvig Kommune indklaget til ombudsmanden 17.07.2015 Lemvig Kommune indklaget til ombudsmanden 17.07.2015 Hele Harboøreland skal i ét samlet digelag, men inden da har Harboøre Nordre Digelag lavet fem-årige aftaler, og det falder en sommerhusejer for brystet,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere