7 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 7/2008 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 7/2008 1"

Transkript

1 7 SEPTEMBER 2008 Grønt Miljø 4 Både med snor og uden 8 Danmarks første nationalpark 12 Filurens haver 16 Skraldets psykologi 22 Bronzedyr og unikke gravsten 28 Svanninges bjergtagende bjerge 34 Den perfekte parkforvaltning 40 Succes ved håndkraft 48 Amaliehaven - udskældt og elsket 56 Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima 60 Byen planlægges af børn 68 Køb eller leasing 72 Pistoias planteskoler GRØNT MILJØ 7/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 7/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR DE LIGEGLADES AFFALD Hvor kan parker, byrum og naturområder være skønne og dejlige, og hvor kan det hele se trist ud når affaldet flyder. Hvad det tit gør. De fleste er også enige om at det bliver værre og værre. At sæderne står for fald. Og i alle tilfælde står kommunerne med en gigantisk opfejerbyrde der koster det hvide ud af øjnene. Midler der kunne være brugt på en meget sjovere måde, f.eks. til at udvikle parker og byrum. Men hvordan opstår affaldet når tilsyneladende alle brokker sig over det og åbenbart ikke selv lader pizzabakken, øldåsen og skoddet falde på stedet? Ja, mange er nok mod at dumpe affaldet, men gør det alligevel med undskyldninger om at der ikke er nogen skraldespande, og at der er smidt så meget affald i forvejen. Moralen forskydes efter forholdene. Der er også dem der mener at demonstrere en særlig oprørstrang og suverænitet ved at lade affaldet ligge. Det store problem ligger dog et helt tredje sted, nemlig i en gruppe af komplet ligeglade - og overvejende unge mænd - der smider affaldet hvor det passer dem. En ny sociologisk undersøgelse gør rede for denne personsegmentering og det forhold mennesker har til affald. Vi smider ikke affald hjemme eller hos familie og venner. Det er asocialt. Men normen overskrides så snart man er kommet ud i det offentlige rum. Hvorfor? Det er man nødt til at forstå. Det nytter ikke at stemple de der smider affald som dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse, lyder det i undersøgelsen. De foreslåede forholdsregler retter sig mod de der ikke er ligeglade: mere oplysning som bl.a. det nye initiativ Hold Danmark Rent vil bidrage til. Og mere renhold fordi møg avler møg. Og så kan kommunerne og andre bidrage med flere og større skraldespande der også kan rumme pizzabakker. De ligeglade vil dog stadig være ligeglade. De er næsten uden for pædagogisk rækkevidde. Alene derfor er det svært at forestille sig at affaldproblemet kan løses helt uden at indføre politistatsmetoder. Gadens affald er i sidste ende en del af et større samfundsproblem som den grønne branche ikke kan løse, men kun symptombehandle. FORSIDEN På Nordre Kirkegård i Randers kan man se en udstilling af utraditionelle gravsten og skulpturer i metal. F.eks. denne fløjtespiller. Tendensen i gravudsmykning går i retning af det mere og mere personlige, lyder det fra arrangøren, driftsleder Hans-Jørgen Vester der har Randers Kommune i ryggen. De vil med udstillingen gerne medvirke til at udvikle kirkegårdene til åbne og venlige steder hvor folk har lyst til at færdes. Foto: udstillingens arrangør. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 7/2008 3

4 Både med snor og uden Løse hunde er et stigende problem trods hundeskove og fritløbsgårde. Af Lars Lindegaard Thorsen og Søren Holgersen Mange hundeejere ser stort på reglerne og lufter deres firbenede kammerat i det nærmeste grønne område uden at have hunden i snor. De blæser simpelt hen på reglerne i naturbeskyttelsesloven, lyder det fra Skov- og Naturstyrelsen der forvalter statsskovene. Det generer både dyr og mennesker. Og problemet er stigende. Måske er årsagen at hundeejerne har langt til den nærmeste hundeskov eller fritløbsgård hvor hundene må løbe uden snor. Men problemet med de løse hunde er også indviklede regler og ingen der håndhæver dem. Derfor foreslår Dansk Kennelklub enklere lovregler, men flere områder hvor hundene kan løbe frit. Samtidig overvejer justitsminsiteriet at stramme reglerne så hunde altid skal føres i snor i byområder. En hund efter regler Både naturbeskyttelsesloven og hundeloven opstiller lovregler for hvordan menneskets bedste ven kan løbe omkring. Generelt skal hundene holdes i snor i skov- og naturområder, mens de enten skal holdes i snor eller være under fuld kontrol i byens offentligt tilgængelige områder. En væsentlig undtagelse er at hunde kan gå uden snor på strande uden for sommersæsonen. Lovene muliggør at grundejere uden for byer kan etablere hundeskove med lempede regler. I byerne kan kommunerne selv afgøre om hundene skal føres i snor eller om ejeren blot skal have fuldt herredømme over dem. De kan derfor etablere fritløbsområder som de vil i byens grønne områder. De kan i princippet gøre hele byen til fritløbsområde selv om det ikke er set her i landet. Kommunen kan også skærpe reglerne, og f.eks. bestemme at hunde ikke må tages med på legepladsen. Lovreglerne hviler på hvad der forstås med at have fuldt herredømme over hunden. I lovens forstand har man det i hvert fald ikke hvis hunden kun er under tilsyn fra ejerens bolig eller forretningslokale. Ellers er det op til den enkelte hundeejer selv at vurdere. Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Kennel Klub understreger dog at de færreste hundeejere kan garantere at deres hund ikke pludselig løber ud på vejen i begejstring eller på anden vis opfører sig til fare for omgivelserne. De anbefaler derfor at luftningen altid foregår i snor bortset fra på de lovlige fritløbsarealer. Bidt hjorte ihjel Ude i skoven og naturen generes og stresses vildtet af løse hunde, navnlig i maj-juni når bl.a. rå- og krondyr får lam og kalve, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Der er stribevis af eksempler på at løse hunde har bidt hjortevildt ihjel. I andre tilfælde har hunde uden snor resulteret i at hjorte er skræmt væk fra deres levesteder. De kan blive så stressede at hunnerne ikke kan give mælk til deres unger. Hundene jager også fuglene op når de spiser på skovbunden og kan få fat i deres unger. For fugle som har reder på jorden eller i krattet kan et besøg af en løs hund betyde at reden opgives. Hunde uden snor generer også mange skovgæster, f.eks. børnehavebørn, fuglekiggere, vandrere og cyklister. Vi får også et stigende antal klager fra de grupper, oplyser forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen. Desværre må vi konstatere at problemet bare vokser og vokser. Især i naturområder ved de større byer. Samtidig oplever vi også at vores medarbejdere bliver svinet til verbalt eller ligefrem truet når de gør opmærksom på reglerne. F.eks. er en af vores skovfogeder overfaldet af en aggressiv hundeejer. Det er helt uaccep- LOVE & REGLER NATURBESKYTTELSESLOVEN Ifølge naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor på strande fra 1. april til 30. september, og de skal altid føres i snor hvor der græsser husdyr. Ellers kan de løbe frit. I skove, på udyrkede arealer (naturområder) og i klitfredede arealer skal hunde føres i snor. Loven har ikke regler for byområder. BEKENDTGØRELSE OM OFFENTLIGHEDENS ADGANG Naturbeskyttelselovens regler nuanceres og suppleres i bekendtgørelsen om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Her hedder det at hunde skal føres i snor på private enkeltmandsejede veje og stier. Det hedder videre generelt at ejeren - når det ikke strider mod andre bestemmelser - kan tillade andet og mere end det naturbeskyttelsesloven angiver om hunde. Det er denne passus som er den juridiske baggrund for at Skov- og Naturstyrelsen kan indrette hundeskove. HUNDELOVEN Hundeloven siger at det i byer og bymæssig bebyggelse er forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v. der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person som har fuldt herredømme over dem. Parker og grønne områder nævnes ikke, men falder ind under samme regler for så vidt de er åbne for almindelig færdsel. For friarealer ved boligforeninger mv. gælder samme regler hvis friarealer er åbne for offentlig færdsel. Det gælder derimod ikke lukkede friarealer og private haver. Kommuner og andre grundejere kan for de enkelte områder beslutte om hunde skal føres i bånd, eller man blot skal have fuldt herredømme over dem. I de såkaldte fritløbsområder skal man blot have fuldt herredømme over hundene. Loven har skærpede natteregler for store eller aggressive hunde som schæfer, rottweiler, bulldog, bokser m.fl. De skal holdes i snor, holdes indelukket eller være forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst fra kl. 18 til 6. Reglen gælder dog kun for byer over indbyggere. Undtaget fra reglen er hunde der bruges af politiet, hæren, skov - og jagtbetjente og vagtselskaber. Undtaget er også jagthunde der bruges til jagt i jagttiden - og er under fuld kontrol. For områder uden for byen anfører hundeloven kun at ejeren skal sørge for at hunden ikke strejfer om. Loven anfører desuden generelt at ejeren skal forebygge at hunden volder andre skade. Justitsministeriet overvejer at skærpe reglerne så hunde altid skal være i snor i byzoner. Det vil altså ikke være nok at have fuldt herredømme over hunden. Skærpelsen kan ske som en ændring af hundeloven. Overvejelserne er affødt af et ministersvar til Folketingets retsudvalg om kamphunde. ORDENSBEKENDTGØRELSEN Kommuner og andre grundejere kan i visse områder skærpe reglerne, f.eks. forbyde hunde i et område eller påbyde at de går med snor. Det kan de med henvisning til ordensbekendtgørelsen jævnfør politiloven. 4 GRØNT MILJØ 7/2008

5 Kommuner kan selv bestemme om hunde skal føres i snor - eller de blot skal være under fuld kontrol. Her skal det være i snor, men reglen efterleves ikke altid. manglende sanktionsmuligheder. Hvis folk vil pisse op af benet på parkbetjenten, så gør de det. Han kan kun melde det til politiet som ikke prioriterer den slags højt. Og hvis de alligevel kommer, er hunden og dens ejer langt væk, siger Suadicani. Han hilser en lovstramning om at holde hunde i snor velkomment - forudsat der bliver bedre sanktionsmuligheder. Ellers er reglerne værdiløse, fastslår han. tabelt og bliver meldt til politiet, siger Bendix Poulsen. Problem med kamphunde Også inde i byerne kan nogle af hundene være et problem, understreger fagansvarlig for gartnerisk drift i Københavns Kommune Ole Suadicani. Især i de sidste ti år har vi fået større problemer med kamphunde eller muskelhunde. De er ikke i snor og ejerne har ikke kontrol over dem. Der er flere eksempler på at de angrebet andre hunde. Vi ser også at beplantningen bruges til træning, f.eks. ved at lade hundene hænge fra en gren med gabet om grenen. Det kan ødelægge træerne. I Enghaven har vi sat ståltråd rundt om dem, siger Siadicani. Han fortæller at kommunen prøver at løse problemerne med hundene på en positiv måde: Vi har masser af indhegnede fritløbsgårde med låge og faciliteter som poser og ekstra affaldskurve. Vi appellerer til det gode i folk, vejleder og gør det attraktivt for folk at opføre sig ordentligt. Nogle steder skiltes også med at hundene skal være i snor, især på legepladser for at undgå hundelorte, men også andre steder af hensyn til rosenbede og vilde dyr. Men det er mange bedøvende ligeglade med, bemærker han. Ole Suadicani beklager de Fritløbsområder Bernstorff Slotshave i Gentofte er et af de få eksempler på en park hvor hunde må luftes uden snor - forudsat at de er under kontrol. Der er en lang tradition for at tillade løse hunde i parken, fortæller slotshavechef Niels Mellergaard i Slots- og Ejendomsstyrelsen der forvalter parken. Vi skal tage hensyn til hundeejerne. Det er en stor brugergruppe som ofte kommer her flere gange om dagen. Men der er løbende konflikter i forhold til folk der ikke er trygge ved hundene og episoder hvor hunde med en uhensigtsmæssig adfærd generere andre, understreger han. For at begrænse konflikterne har man friholdt nogle enkelte mindre enklaver hvor hundene ikke må være, nemlig i parkens afgrænsede haver. I resten af den 60 ha store romantiske landskabshave kan hundene løbe frit. Vi opfordrer hundeejerne til at være meget opmærksomme på deres hunds opførsel. Blandt andet har vi gennemført kampagnen Gode vaner giver gode venner hvor vi appellerer til god adfærd med sin hund og i det hele taget prøver at opnå fredelig sameksistens mellem de forskellige brugergrupper, siger Niels Mellergaard. Hundeskovene Problemet med de løse hunde er baggrunden for Skov- og GRØNT MILJØ 7/2008 5

6 Hund på tur i Bernstorffparken - uden snor. Thomas Borberg, Polfoto. Naturstyrelsens initiativ med hundeskove. Dem er der nu 154 af rundt om i landet, de fleste nær byerne. Det er velafgrænsede - og ofte indhegnede - skov- og naturarealer hvor hunde kan løbe løs, typisk 2-4 ha. Alene det seneste år har Skov- og Naturstyrelsen indviet mere end 15 nye hundeskove. Samtidig har Skovog Naturstyrelsen forsøgt sig med henstillinger, forbudsskilte, bøder, kampagner og advarsler i avisannoncer. Dog hidtil uden at kunne dæmpe problemets omfang. En af de nye hundeskove ligger i Boller Overskov ved Horsens. Vi ved at en stor del af gæsterne i skovene føler sig generede af hunde. Ikke mindst fordi reglerne om at HUND UNDER FULD KONTROL Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsens folder Gode vaner giver gode venner - færdsel med hund i Bernstorff Slotshave. Folderen kan ses på Hold øje med din hund. Du skal til enhver tid kunne kalde hunden til dig. Hunde der optræder aggressivt skal føres i snor. Sørg for at din hund ikke hopper op ad andre eller på andre måder kommer for tæt på. Respekter at mange ikke ønsker at få snavs fra hunde på deres tøj. Tag en pose med og saml op efter din hund. Husk at smide posen i affaldskurven og ikke i skovbunden. holde hunden i snor ofte bliver overtrådt. Derfor tager vi nu konsekvensen og laver en særlig hundeskov. På den måde håber vi at alle parter vil blive tilfredse, forklarer naturvejleder Gert Hougaard Rasmussen fra Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig vil styrelsen gennemføre en kampagne mod hunde der i strid med reglerne færdes uden snor i den øvrige del af Bollerskovene. Skov- og Naturstyrelsen har også indviet den første naturlegeplads til hunde. Det er en såkaldt agility-bane som ligger i hundeskoven i Solbjerg mellem Århus og Skanderborg. Den 30 x 11 meter store bane har seks aktiviteter, f.eks. balancebom, slalombane, vippe og et hjul som hundene kan springe igennem. Alt er lavet af det holdbare robinietræ. Den civile ulydighed De løbske hunde i byen og i naturen er kommunikationskonsulent i Dansk Kennelklub, Vibeke Knudsen, langt fra tilfreds med. Hun mener at en del af forklaringen ligger i at den nuværende lovgivning ikke er særlig god. Hele lovgivningen bundet op på en forbudstanke som gør at det ganske enkelt er svært at være lovlig en række steder hvor der er alt for langt til det nærmeste fritløbsområde. Når man gør reglerne alt for tåbelige, så får man civil ulydighed ud af det, fortæller Vibeke Knudsen der samtidig mener at den ringe strafmulig- hed er en af de helt store grunde til at så mange lader hånt om lovgivningen. I praksis har ingen myndigheder nemlig påtaget sig opgaven med at håndhæve lovgivningen. Der er derfor reelt heller ingen mulighed for at straffe synderne. Ud over at risikoen for at blive taget i at slippe sin hund løs i et naturområde således er minimal, er bødestraffen det også. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er det faktisk traditionbruge henstillinger frem for bøder. ER HUNDEN FORSIKRET? Gerne enklere regler Vibeke Knudsen mener at man burde imødekomme hundeejernes ønsker. Der er en hund i hvert fjerde hjem, og hundefolket er nogle af de allermest aktive brugere af naturen. De er alt hvad myndighederne gerne vil have, som hun siger. Det skal dog ikke ske ved at give mulighed for at lade hundene frit overalt. Vibeke Knudsen ønsker derimod enklere regler suppleret med flere fritløbsområder. Dansk Kennelklub har også selv i en pressemeddelelse understreget at løse hunde er til skade for både dyre- og fugleliv i skoven, og at mange hundeejere tror at de har bedre styr på deres hund end de reelt har. Vi synes at hundene skal være i snor i byerne. Dem der ikke synes det, er klaphattene med muskelhundene, og dem er der ikke brug for. Vi synes at det er lettere at sige at i byzoner skal hunden være i snor, og så skal der oprettes mange flere fritløbsområder, siger hun. Og fritløbsområderne skal ikke kun placeres i skov og land, men også i byerne. Ellers går det helt galt med tag selv bordet, lyder meldingen fra Dansk Kennel Klub. Vibeke knudsen peger også på at strandene ofte lukkes for hundene hele sommeren gennem lokale bestemmelser. Hun kan godt forstå at strandgæsterne ikke er så glade for at en våd hund løber forbi og sprøjter sand i madpakken. Men man kunne diskutere nogle tidspunkter hvor man gerne måtte lufte hund på stranden, siger hun. KILDER Annegrete Munksgaard, naturvejleder, biolog i Skov- og Naturstyrelsen. Forsikring og Pension. Jens Teilberg Søndergaard, konsulent i Justitsministeriet. Justitsministeriet (2005): Lovbekendtgørelse nr. 259 af 12/04/2005. Bekendtgørelse af lov om hunde. Justitsministeriet (2007): Besvarelse af spørgsmål nr. 98 som folketingets retsudvalg har stillet justitsministeren den 5. december Majbrit Lindstrøm Miara, biolog i Miljøcenter Roskilde. Miljøministeriet (2006): Bekendtgørelse nr 1314 af 20/11/2006. Gældende Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Miljøministeriet (2007): Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21/06/2007. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. Niels Mellergaard, slotshavechef i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Pernille Westerløkke, konsulent i Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen (2008): Nyhedsbrevet Skov og Natur 5/08. Vibeke Knudsen, Kommunikationskonsulent i Dansk Kennel Klub. Alle hunde i Danmark skal være forsikret. Alligevel er omkring ifølge Forsikring & Pension ikke forsikret. Det er næsten hver tiende ud af de godt danske hunde. Hvis en hund bider hul i en jakke, skal ejeren erstatte jakken hvis ejeren kræver det. Det samme gælder hvis hunden løber ud foran en bil der derved kører galt. Så snart hunden har været årsag til en skade, skal der erstatning på bordet. Derfor kan det hurtigt blive dyrt for den uforsikrede hundeejer hvis hunden udretter alvorlig personskade med et erstatningskrav i millionklassen til følge. Hvis man selv er blevet bidt eller har fået ødelagt ejendele af en hund - som man ikke tirrede - vil man altid få erstatning, også selv om ejeren ikke har nogen forsikring. Som noget enestående i Danmark har vi nemlig den særlige forsikringspulje kaldet FAH som er en fællespulje oprettet af alle forsikringsselskaber der tegner hundeforsikringer. Formålet er at sikre at et hundebidsoffer ikke mister sin erstatning eller selv skal sørge for at få sin erstatning hos den uforsikrede hunds ejer. Den udbetalte erstatning vil FAH derefter afkræve hundens ejer, hvad enten vedkommende har ansvarsforsikret sin hund eller ej. 6 GRØNT MILJØ 7/2008

7 GRØNT MILJØ 7/2008 7

8 Nors Sø i Nationalpark Thy - som nationalparken foreløbigt hedder. Billedet er fra indvielsen 22. august. Foto: Thomas Retsloff. Danmarks første nationalpark i medvind og modvind Af Lars Lindegaard Thorsen Fra en piskende vind fuld af salt havduft ved kysterne til milde briser inde i den våde, dampende skovbund. ( ) uanset hvor man bevæger sig i parken, fornemmer man områdets storhed. Her er højt til himlen, og det er svært at lade være med at strække armene over hovedet og fylde lungerne med den friske luft. Skov- og Naturstyrelsen sparer ikke på de store ord i beskrivelsen af naturen i Thy i De næste nationalparker Ud over den nyåbnede nationalpark i Thy er fire andre naturområder allerede udpeget til nationalparker. Det drejer sig om: Vadehavet Mols Bjerge Skjern Å Kongernes Nordsjælland Derudover er følgende områder på tale som fremtidige nationalparker: Roskilde-Lejre Møn Søhøjlandet Det Sydfynske Øhav Lille Vildmose landets nordvestlige hjørne, hvor den første nationalpark i Danmark blev indviet i slutningen af august. Her deltog både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og op imod 3000 besøgende af ukendt politisk observans for at markere åbningen af den første af fem danske nationalparker. Det store, uspolerede naturområde strækker sig langs den jyske vestkyst fra Agger Tange i syd og til Hanstholm. Det drejer sig om 244 km 2 sammenhængende naturområder med sjælden klithede, strandenge og nogle af Danmarks reneste søer som blandt andet huser oddere. Ud over at passe på naturen skal Nationalparken også åbne området for befolkningen. Det gælder både strandture, udkig fra fugletårne og en skovlegeplads foruden alle de oplevelser man som besøgende kan få ved at begive sig ud på en af de mange vandreruter. Mindre naturbeskyttelse Nationalparkens indvielse har dog været fulgt af andet end solskin og brede smil. Det skyldes især at områdets natur på papiret er dårligere beskyttet end inden Thy blev til nationalpark. Visse arealer hører nemlig ikke længere under reglerne i Regionplan 2005 eller de strenge EU-habitatkrav, men derimod under de mindre skrappe danske regler. Eksempelvis skal områdets landmænd af frivillighedens vej passe på naturen, eventuelt mod betaling fra den nyopret- tede fond der skal forvalte nationalparken. Derfor påpegede præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, i Berlingske Tidende 20. august at der mangler klare mål for naturen. Selv om hun også har rost projektet, frygter hun at nationalparken bliver en park af navn og ikke af gavn. Frygten er at erhvervsinteresser, især landbruget, vil æde sig ind på områ- Vesterhavet har skabt landskabet og er i sig selv en kæmpe attraktion. 8 GRØNT MILJØ 7/2008

9 det. Det eneste der er decideret forbudt i miljøministerens bekendtgørelse for disse områder er nemlig at bygge høje anlæg og luftledninger. Lokal begejstring Den form for bekymring er dog svær at spore i det nordjyske. Formanden for Støtteforeningen Nationalpark Thy, Jens Roesgaard, er overbevist om at naturen ikke er blevet dårligere stillet med den nye nationalpark. De grønne synes ikke at det er grønt nok, men set med den brede naturbrugers øjne, så tegner det her godt. Det er et godt tilbud for naturen og for dig og mig som skal ud og gå i naturen. Folkene i Statsskovvæsenet har været gode til at give naturoplevelser, og det overgår nu til bestyrelsen for Nationalpark Thys fond der skal lave en nationalparkplan, så vi glæder os meget. Det handler jo om mennesket i naturen, og der er ikke noget ved at være menneske i naturen hvis naturen ødelægges, siger Jens Roesgaard. Ejner Frøkjær: Jeg tror, at vi af frivillighedens vej kan hæve os over den laveste fællesnævner. Foto fra indvielsesdagen. Formanden for bestyrelsen af den fond, der i fremtiden skal våge over det vestlige Thys natur, hedder Ejner Frøkjær. Han glæder sig også. Endnu er det hele dog så nyt at han hverken har fået bestyrelsesmedlemmer til sin bestyrelse eller et navn til fonden eller nationalparken endnu. Indtil videre er folk dog begyndt at kalde den Nationalpark Thy, men det kan nå at ændre sig når Ejnar og hans fremtidige bestyrelse går i gang. Her kommer både Danmarks Naturfredningsforening, landbruget, VisitDenmark og mange flere berørte parter til at samarbejde om at få hele projektet til at gå op i en højere enhed, uden at naturen bliver taber i forhandlingerne. Derfor er Ejner Frøkjær heller ikke bange for at den nye nationalpark kommer til at medføre forringelser for naturen: Det her er natur der ikke bare skal bevares. Det er natur der skal forbedres. Vi vil have bedre forhold for naturen, og jeg tror sagtens at det kan lykkes. Jeg tror at vi af frivillighedens vej kan hæve os over den laveste fællesnævner. Det er også håbet hos Svend Erik Odgaard. Han er en af dem som har trasket området tyndt hele sit liv, præcis ligesom hans forældre gjorde det, og han bor i dag omkring 300 meter fra grænsen til den nye nationalpark. Han er også klar over at der nok vil komme en del flere turister, men det bekymrer ham heller ikke, for han mener at naturen deroppe er for skøn til at gemme væk. Her får folk en udsigt. Mange er jo vant til at være lukket inde. Det er et enormt skønt område. Et gammelt hedelandskab med bakker, skov og klitter og med lyngen og revlingeris og siv. Det kan også være et barsk område, for det er jo helt åbent for alt det som kommer fra havet, men det er et dejligt område. Når folk kommer herud, så siger de at det blæser, men det lægger vi nu ikke mærke til, siger han. Lad os håbe at også bekymringerne over nationalparkens natur bliver til en storm i et glas vand. KILDER Interview med formanden for Støtteforeningen Nationalpark Thy, Jens Roesgaard. Interview med Svend Erik Odgaard. Interview med bestyrelsesformanden i fonden bag nationalparken i Thy, Ejner Frøkjær. Berlingske Tidende Miljøministeriet (2008): Bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Det åbne sandflugtslandskab Nationalpark Thy strækker sig langs vestkysten fra fyret i Hanstholm i nord til Agger Tange i syd. Det op til 12 km brede bælte udgør ha ha er i forvejen i statens eje, og de ha er skov. Området, der er formet af århundreders sandflugt, har i dag store natur- og landskabsværdier i form af kyst, klitter, klitheder, søer og klitplantager. Hertil kommer mindre ekstensive landbrugsarealer. Mod øst afløses sandflugtslandskabet af et bølget morænelandskab med landbrug og mange læhegn Strandengene på Agger Tange har stor botanisk og ornitologisk værdi. Tangen er omfattet af Ramsarkonventionen og har stor betydning som ynglested og ikke mindst som rasteplads for en lang række vandfugle. I den nordlige del findes nogle af Danmarks reneste søer. Det er dels de store, dybe kalkrige søer og de næringsfattige lavvandede lobeliesøer som hver især rummer deres særlige plante- og insektsamfund. Klitheden er en sjælden naturtype - også i europæisk sammenhæng. Klithederne er en mosaik af tørre og fugtige områder som hver har deres karakteristiske plantesamfund. Det er også på klitheden man kan møde sjældne ynglefugle som hjejle, tinksmed og trane. Området har mærkede stier og primitive lejrpladser. Der er mulighed for naturvejledning og guidede ture. Der er fine muligheder for svampejagt, jagt og fiskeri, orienteringsog terrænsport og ridning. Landbruget består af nogle fritidslandbrug og få produktionslandbrug. Under 1% af området skønnes at være i omdrift med korn eller brak. Der knytter sig en særlig kulturhistorie til det barske landskab nær vestkysten. Samspillet mellem kulturhistorie og natur er en bærende del af ideen om nationalparken. GRØNT MILJØ 7/2008 9

10 Hav tålmodighed med rødsvingelgreenen Juster plejen i stedet for igen at skifte græsart, anbefaler græseksperter De relativt nøjsomme golfgreens af rødsvingel og almindelig hvene har været en blandet succes, især på grund af problemer med enårigt rapgræs. Det har skabt fornyet interesse for de mere plejekrævende traditionelle greens med krybende hvene. Men stop en halv, advarer Jacob Arnkvist, Lyngbygaard Golf Center og hortonom Asbjørn Nyholt. I stedet for igen at skifte græsart kan der være mere fornuft i at justere plejen, men fastholde strategien. Rødsvingel og almindelig hvene er nøjsomme arter der i naturen findes på tør, karrig jord. Sigtet med at bruge dem på greens er at skabe økologisk bæredygtige baner der ikke skal plejes lige så intensivt med gødning, vand, pesticider og klipning som greens domineret af krybende hvene. Problemet er ukrudtsgræsset enårig rapgræs der med sin hurtige livscyklus og enorme frøproduktion spirer lynhurtigt i enhver bar jordplet. Og de opstår let når plejen er intensiv. Dermed inviteres ukrudt som enårigt rapgræs inden for, især i en green af rødsvingel der er længe om at lukke huller i græsset, og når man ikke må sprøjte mod svamp. Reaktionen har ofte været at skrue voldsomt ned på gødning og vand i håbet om at udpine enårigt rapgræs. Men udpiningen er overdrevet så det også er gået ud over den ellers nøjsomme rødsvingel. Derfor er der ifølge Arnkvist og Nyholt nu tendens til at gå helt tilbage til greens med krybende hvene. Før man gør det, bør man overveje at justere sin pleje og gennem en langsigtet plejestrategi forbedre sin rødsvingelgreen. Det gælder om at gøre det netop nødvendige, påpeger de. Strategien er for det første at skabe et moderat stress hvor man ikke udsulter rødsvinglen - kun den enårige rapgræs. Gødskning og vanding skal finde et passende niveau. For det andet skal man så vidt muligt undgå at blotlægge jord. Det opnås især ved at vertikalskære sjældnere og mere overfladisk - og aldrig om foråret når græsset ikke gror. For det tredje kan rødsvinglen hjælpes ved at acceptere højere græs - og mindre klipning - ved at kæmme græsset (grooming, børstning) eller udjævne bunden med en vibratorrulle. Skemaet opsamler den pleje der fremmer rødsvingel i en green med meget enårigt rapgræs (rød), og når greenen er Afspænding, efter deklaration Vibratorruller (klippefri dag) Grooming eller blød børste Vertikalskæring, overfladisk/jet Topdressing, gange x m 3 /ha Eftersåning, kg frø/100 m 2 Trække propper op Overfladelufte, 5-8 mm Dybdelufte domineret af rødsvingel (cirka 80%). Forskellen ligger bl.a. i at man gradvist skruer ned for vertikalskæringen i takt med at andelen af rødsvingel stiger. Og at man eftersår delvis med almindelig hvene - for at skabe et mellemstadie der kan holde den enårige rapgræs fra fadet. Når man sammenligner med en plejeplan baseret på traditionelle greens af krybende hvene, er der flere forskelle. Der spares især på gødningen og den dybe vertikalskæring. Forbruget af kvælstof er kg/ha mod ellers typisk kg/ha om året. Dette lave forbrug kan medføre brunt, kedeligt græs. Det er for at modvirke det, at man sørger at der er mikronæringsstoffer PLEJE AF GREEN 1) Når man vil fremme svingel i en green med meget enårigt rapgsæs. 2) Når man vil bevare svingeldominans, dvs. cirka 80% røsvingel. nok (især jern og magnesium). Også vandingen spares der på. Rødsvinglen stilles bedre nårvækstlaget får lov at tørre mere ud. Når der vandes, skal det til gengæld være grundigt. Et afspændingsmiddel er med til at sikre at vandet trænger ensartet ned i vækstlaget. Og så skal man lige huske at dominans af rødsvingel også påvirker spillet på green. Det lidt tørre og stive græs bremser ikke boldene så meget som en blød, filtet græspels. Greenen bliver mere levende og sværere at spille ind til. sh KILDE Jacob Arnkvist, Asbjørn Nyholt (2008): Langsigtet strategi. Rødsvingel - mode eller vilje? Greenkeeperen 2/08. Interview med Asbjørn Nyholt Tabellen bygger på fælles erfaringer fra Jacob Arnkvist og Asbjørn Nyholt. Udgangspunktet er et vækstlag der ikke helt lever op til USGA-specifikationen. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Klippehøjde, mm Gødskning, kg N/ha Mikronæring, Fe mv. 6, , , , ,5-5, , ,0 + 5,5 Fe 6,0 1 6, , , , ,5-5, , ,0 + 5,5 Fe 6,0 1 1) Med singleklipper. 2) I forbindelse med at der der trækkes propper op Måske Måske Måske 3x3 4x3 4x3 4x3 4x3 4x3 1x20 2 1x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 1x Måske 1 0, Måske 1 1 3) Frøblanding af almindelig hvene og rødsvingel. 4) Frøblanding med rødsvingel. 10 GRØNT MILJØ 7/2008

11 GRØNT MILJØ 7/

12 FILURENS HAVER Gartneren og havearkitekten Paul Sørensen er ukendt i Danmark. I Australien er han en del af den lokale havekunsthistorie, bl.a. på grund af haveanlægget på Everglades. Den danske gartner og haveartitekt Paul Sørensen var en sand entreprenør og samtidig lidt af en filur. Han overplantede i mange tilfælde kundernes haver. Siden når de ringede og klagede over at der var for meget grønt, kom han med sin lastbil, gravede planterne op, tog sig betalt for arbejdet og solgte planterne en gang til. På den måde brugte han folks haver som en slags planteskole eller indslag. Men det var ikke specielt for Paul Sørensen. Sådan gjorde mange anlægsgartnere før i tiden. Det beretter hortonom og grundlægger af Sörensen Study Group. Selskabet vil fastholde og urbrede kendskabet til gartneren og havearkitekten som er helt ukendt i Danmark, men spiller en stor rolle i australsk havekunsthistorie. De blå bjerge Den 25-årige gartner Paul Sørensen havnede ved et tilfælde i Blue Mountains godt 100 km vest for Sydney. I slutningen af 1800-tallet begyndte turister at komme til området for at vandre i bjergene. Lokket af den friske luft begyndte mange velaflagte Sydney-borgere at opføre sommerhuse på stedet, enten til udlejning eller for selv at tilbringe ferierne under eukalyptustrædernes kroner. Denne nye sundhedstrend skulle blive grundlaget for Sørensens levebrød. Da Paul forlod Danmark 1915 efter første verdenskrigs udbrud, var han først rundt i andre dele af Australien og havde svært ved at få arbejde som gartner. På en togstation i Sydney fik han en morgenavis i hånden og begyndte at læse annoncerne. Det eksklusive hotel Carrington i byen Katoomba i de blå bjerge søgte en gartner. Paul kørte til Katoomba og fik jobbet. De blå bjerge blev hans hjemsted. Han giftede sig og bosatte sig i Leura, en by syd for Katoomba. Efter et par år som gartner på det storslåede hotel åbnede Sørensen et lille anlægsgartneri i Katoomba. Han kom dog hurtigt i konflikt med kommu- PAUL SØRENSEN Paul Sørensen blev født i København i På grund af farens tidlige død, måtte han tidligt ud af skolen for at tjene. Første job var på Hørsholm planteskole. Under planteskoleejer Lars Nielsen lærte Paul de havebrugsmæssige grundlinjer som han senere byggede sin karriere på. I 1902 begyndte han på Hørsholm Tekniske Skole og tog en eksamen i havebrug som ud over teorien også krævede fem års praktik. Han arbejdede derefter med at formgive haver og parker - i Danmark, Tyskland, Frankrig og Schweiz. Og i Australien hvor han har anlagt over 70 haver i delstaten New South Wales. De fleste ligger rundt om Leura, bl.a. Leurella, Westella, Gabo, Sylvan Mists, Tralee og Cheppen. Han giftede sig med Anna Ernestia Hillenburg som arbejdede på hotellet Carrington. Af tre sønner faldt de to i anden verdenskrig. En, Ib, overtog havevirksomheden ved faderens død i Den findes ikke længere, men slægtninge bor stadig i Leura. Paul Sørensen i Gengivet fra Everglades hjemmeside Tekst: Ulrika Eriksson Foto: Ivan Mark Posa nen fordi han brugte kommunens vand kommercielt uden at betale for det. Dengang som nu har der i perioder været tørke i landet, og vand er en dyrebar vare. Det var derfor Sørensen flyttede til nabobyen Leura. Der åbnede han et nyt anlægsgartneri og begyndte at få facon på haverne ved sommerhusene. Den danske gartner var på rette plads på rette tid. Silas Clifford-Smith mener at der findes omkring 50 haver i Leura og Katoomba hvor Paul Sørensen har haft en finger med i formgivningen. Nogle gange har han gjort mere, andre gange mindre, forklarer Silas Clifford-Smith. At Silas grundlagde Sørensens selskab var delvis fordi han blev træt af at folk både her og der sagde at de havde en Paul Sørensen-have. Nogle af de haver jeg har set har været grimme og er absolut ikke skabt af Paul Sørensen. Måske har han plantet et par træer, eller måske har han bare kørt forbi i sin pick-up, for nærmere eftermæle efter ham finder man ikke i de haver. Sørensens terrasser er alle adskilt af stenmure, træer og buskads. Denne terrasse, Studio Terrace, er influeret af modernismen. Til højre ligger villaen og til venstre den første terrasse ved Upper Drive. Everglades En af de bedst bevarede Sørensen-haver ligger i udkanten af Leura med udsigt over Jamison Valley som er optaget på Unescos verdensarvliste. Haven går under navnet Everglades. Everglades er på 5 hektar. Arealet blev i 1932 købt af den rige tekstilhandler Henri Van de Velde der var belgisk født. Van de Velde havde en ven som havde købt en grund i Leura og havde hyret Paul som havearkitekt. Van de Velde blev inspireret og hyrede også danskeren til at anlægge en have på den nyindkøbte grund som før havde været æbleplantage. Hus og plantage var imidlertid ødelagt af en skovbrand i GRØNT MILJØ 7/2008

13 Fra Everglades er der kig ud over Jamison Valley. Havens kerne er modernistisk, mens dens kanter møder den vilde skov i en blød overgang. Van de Velde var meget generøs med penge og sammen skabte han og Sørensen en storslået have. Det siges at i takt med at haven voksede frem, blomstrede Van de Veldes virksomhed. Frem til 1947, da Henri Van de Velde døde, arbejdede de sammen om at udforme haven. Sørensen tegnede ikke tegninger som mellemled, men arbejdede direkte på grundlag af de idéer han havde i hovedet. Haven var næsten færdig da belgieren døde. Derfor begyndte den at forfalde de følgende år. Først i 1962 da foreningen National Trust of Australia købte Everglades indkaldte man igen Sørensen og hans søn Ib til for at at gøre arbejdet helt færdigt. Den første del af haven besøgeren møder, er et Woodland med slyngede gange. Derefter følger seks aflange terrasser adskilt af træer og de for Sørensen så stiltypiske stenmure. Er muren ikke utroligt smuk?, spørger Silas Clifford- Smith. Den er så vel udført at man tror at muren er tøropsat selv om den faktisk er muret. Grunden ligger på en stejl skråning, og jorden er meget næringsfattig. Inden arbejdet blev begyndt, var grunden dækket af Triassic sandsten som er rig på jernoxid. Nogle af de små blev brugt direkte til murene, andre blev kløvet til, mest resten blev brugt som fyldmateriale. For at få planter til at trives blev jorden gravet Silas Clifford-Smith: Er muren ikke utroligt smuk? Sørensen elskede at bruge stenmure. Han var meget alsidig og havde stor viden om design, plantning og hvordan planterne forholder sig till byggeriet. En buet sten udgør et naturligt drænrør fra terrassen ovenover. GRØNT MILJØ 7/

14 væk i en dybde på 60 til 90 cm og erstattet af bedre - og humusberiget - jord fra det som skulle blive Grotto Pool, det kunstige bassin. Mure, sten og træer Silas fortæller at Paul Sørensen foretrak at give haverne et meget maskulint udtryk med mure og store træer. Det var havens struktur han var interesseret i. Everglades har derfor mange træarter som var sjældne i Blue Mountains på det tidspunkt. Nogle blev importeret specielt til Everglades. De kom fra planteskoler som langt borte som Holland. De fleste ankom dog med skib fra Duncan og Davies planteskole i New Zealand. For Paul Sørensen var træer, buske, mure og sten de vigtigste elementer i en have. De blev placeret så de skabte en følelse af mystik, så man blev nysgerrig efter at vide hvad der ligger bag næste trægruppe, buskads eller stenbunke. Når Sørensen kørte i skoven og fandt en smuk stor sten løftede han den op på ladet med pickuppens kran og kørte stenen till Everglades. Det er meget svært at få det til at se naturligt ud med store sten i en have, men det er lykkedes fint for Sørensen, synes jeg, siger Silas. Den sennepsgule moderne villa som det siges at Paul tegnede, ser man ikke fra vejen. Villaen ligger ved den næstøverste terrasse som er plantet til med kirsebærtræer. Dette stykke slutter med den australske vilde flora. I skoven har Sørensen anlagt gange, trapper og mure med udsigtspladser. Fra haven ser man ikke dalen bortset fra et par få steder. Sørensen mente at hans have aldrig ville kunne hamle om med udsigten og lod derfor haven leve sit eget liv. Det var dog vigtigt for Sørensen at de eksisterende indslag altid skulle respekteres og bevares så meget som muligt. Han efterlod derfor mange banksiatræer i udkanten af terrasserne, noget som Van de Velde ikke var videre glad for. Han brød sig ikke om træet i modsætning til Sørensen hvis hjerte slog for det lille hjemmehørende træ. LITTERATUR Angela le Sueur (2007): Everglades at Leura. National Trust House Series. 48 s. Richard Ratcliffe (1990): Australia s Master Gardener, Paul Sorensen and his gardens. Kangaroo Press. ISBN Ulrika Ericsson er svensk freelancejournalist. De geometrisk formede terrasser er skåret i den australske bush. Kontrasten ser markant ud på en plantegning, men i virkeligheden er overgangene bløde. VIGTIGE TRÆER OG BUSKE PÅ EVERGLADES European Larch (Larix decidua). Europæisk lærk. Japanese Umbrella Pine (Sciadopitys verticillata). Parasoltræ. Claret Ash (Fraxinus angustifolia). Smalbladet ask. Flowering Cherry (Prunus serrulata). Japansk kirsebær. Bhutan Cypress (Cupressus torulosa). Himalayacypress. Mountain Ash (Eucalyptus oreades). Scribbly Gum (Eucalyptus haemastoma). Purple Copper Beech (Fagus sylvatica Purpurea ). Blodbøg. Radiata Pine (Pinus radiata). Montereyfyr. Persian Witch Hazel (Parrotia persica). Papegøjebusk. Ved The Upper Driver som leder ned til havens terrasser, vokser der store Pin Oaks (Sequoiadendron gigantueum, mammuttræ) og Redwoods (Sequoia sempervirens), rødtræ). Her et rødtræ. 14 GRØNT MILJØ 7/2008

15 Højeste score i test! Kr ,- VIKING GE 150 BEDST I TEST! incl. moms 2,5 kw Grentykkelse. 35 mm 24 kg H. 116 cm Testpanelet s kommentar: Endelig! En kompostkværn hvor alle funktioner er udviklet og forbedret: nyt design, nyt knivsystem og ny patenteret påfyldningsåbning. Resultatet: Perfekt Kr ,- STIHL HSE 61 BEDST I TEST! incl. moms 500 W 3,9 kg knivlængde 50 cm En hækkeklipper med mange komfortdetaljer, en utrolig skarp dobbelttandet kniv som klipper lige godt i alle vinkler. Det justerbare håndtag (5 positioner) med ekstra sikkerhedsafbryder giver optimal komfort og lang rækkevidde. Samtidig er den meget støjsvag og tager derved hensyn til både omgivelser, brugeren og miljøet. Se produkterne hos din Servicerende faghandler Bedst i Test! Gør Det Selv 9/2008 Bedst i Test! Gør Det Selv 8/ Tel TRYGHED & KVALITET FAGHANDLEN K U N D SK A B & SERVICE Motorsave Trimmere Kratryddere Kombimaskiner Multisystem Hækkeklippere Plæneklippere Kompostkværne Havetraktorer Havefræsere Højtryksrensere Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner Jordbor Kæmpe tilbehørsprogram The leader gives it all. GRØNT MILJØ 7/

16 Skraldets psykologi Oplysning, rengøring og social kontrol dæmper svineriet. Hold Danmark Rent vil koordinere. Pizzakasser, plastickrus og engangsdåser der flyder i naturen, langs vejene og i byerne er et stigende problem. Noget kan også gøres fordi de fleste faktisk mener at affaldet er et problem. De føler et ansvar for problemet og finder det meget forkert at smide affald. Selv om mange alligevel selv gør det. Det fremgår af den analyse om henkastet affald som Miljøstyrelsen har præsenteret. Den kortlægger problemets omfang, karakter og årsager og giver anbefalinger til at komme det til livs. Analysen er udarbejdet i samarbejde med kommunikationsvirksomheden Operate A/S og er ledet af sociologen Henrik Dahl. Tidligere miljøminister Connie Hedegaard nedsatte for to år siden en arbejdsgruppe med det sigte at styrke indsatsen mod svineriet. I gruppen sidder Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Dansk Retursystem, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Grup- pen satte den analyse i gang som udkom 3. juli. Samtidig lancerede den organisationen Hold Danmark Rent. Problem med de ligeglade Ni ud af ti mener at det er meget forkert at smide affald, viser Operates analyse. 85% mener samtidig at problemet med henkastet affald er stort eller meget stort. De fleste opfatter henkastet affald som et voksende problem - en opfattelse ni ud af ti kommuner deler. Og årsagen er især fastfoodemballage, gratisaviser, cigaretskodder, dåser og grillaffald. Alligevel smider de fleste alligevel affald de forkerte steder. Hvorfor? Ifølge analysen kan man skelne mellem fem grupper - ligesom i England hvorfra personsegmenteringen er lånt. De velopdragne er den største gruppe (43%). De smider højst æbleskrog og småpapir fra sig og ville blive flove hvis nogen så dem smide affald. De mener at dårlig opdragelse og tankeløshed er den vigtigste grund til at andre sviner. De selvretfærdige (25%) fin- der det forkert at svine, men gør det alligevel fordi alle andre gør det, eller fordi der er få affaldsspande. De bliver flove hvis andre ser dem smide affald og vil da nok samle op. De flove (10%) finder det forkert at svine, men gør det alligevel fordi det er for besværligt at tage affaldet med sig. Ingen må dog se at de smider med affaldet. Hvis nogen ser det, bliver de flove og samler det op øjeblikkeligt. De bebrejdende (9%) finder det forkert at svine, men gør OPERATES UNDERSØGELSE OMFATTER En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg over 15 år efter køn, alder, geografi, indkomst og uddannelse. En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt landets 98 kommuner. Observationsstudie af forskellige affaldsarenaer: gader, parker, stationer, strande og veje/tankstationer. Fokusgruppeinterview med 19 personerogt enkeltinterview med 8 personer. Ved præsentationen af Hold Danmark Rent den 3. juli stod miljøminister Troels Lund Poulsen i Kongens Have omgivet af tomme coladåser, brugte pizzabakker og andet affald. Ikke helt tilfældigt. Henkastet affald generer alle: danskerne, turisterne og de virksomheder som må se deres emballage ligge henkastet i naturen og i byerne. Og så koster det hvert år samfundet op mod en halv milliard kroner at rydde op. Det er helt uacceptabelt, og det skal vi gøre noget ved. Men henkastet affald er et kompliceret problem. Det er ikke nok at kommunikere til danskerne at det er forkert at smide affald på gaden og i naturen. Det ved vi allerede. Der er behov for at tænke nyt, sagde Troels Lund Poulsen. Det er meningen at Hold Danmark Rent inden for et par år får et budget på millioner kroner der skal bruges på kampagner, oprydning og oplysning. Organisationen er partnerskab mellem virksomheder, organisationer og det offentlige. Fotos: Polfoto. det alligevel fordi kommunen ikke sørger for nok skraldespande, fordi butikkerne overdriver deres emballage osv. De bliver flove når de opdages og samler da nok op efter sig. De ligeglade (12%) smidder affaldet hvor det passer dem. Nogle ved godt det er forkert, men finder livet for kort til at bekymre sig om dét. De bliver ikke flove hvis nogen ser dem smide affald, og nogle kan finde på at svare igen eller blive agressive hvis det påtales. De vil dog i det mindste anse det for uhøfligt hvis andre smider affald lige foran dem. Undersøgelsen viser også konturerne af en sjette gruppe af især unge mennesker der føler at de viser en oprørstrang ved at smide affald. Den vigtige konklusion er at vi opfatter os selv som moralske, men at vi forskyder vores moral afhængig af situation og hvilken type affald vi står med, konkluderer undersøgelsen. Tre forholdsregler Det er med andre ord en relativt lille gruppe der er det 16 GRØNT MILJØ 7/2008

17 egentlige problem, nemlig de ligeglade der ødelægger det for flertallet. Og de er i overvejende grad unge mænd. Det er desværre også dem der er sværest eller umulige at nå. Derfor kan problemet med affaldet aldrig løses helt. Men man kan komme et stykke hen ad vejen. Alle dem der ikke er ligeglade, men alligevel kommer til at smide affald, kan man få til at ændre adfærd. Af tre grunde: For det første kan gruppernes indbyrdes størrelse - og dermed svineriet - påvirkes af myndigheder og autoriteter afhængig af de signaler der bliver sendt. Gruppen af velopdragne kan med andre ord blive større. Det skyldes bl.a. at videnniveauet er en af de faktorer der har betydning for i hvilken gruppe man er i. Det kan f.eks. hjælpe at folk ved at det er meget vanskeligt og dyrt for kommunerne at samle tyggegummi op, og at noget organisk affald langt fra er nedbrydeligt. F.eks. er ispinde laminerede. For det andet spiller rengøringen en stor rolle. At møg tiltrækker mere møg, er en af de klareste sammenhænge i undersøgelsen. Hvis det flyder med affald i forvejen anses skaden ikke for så stor som hvis der er rent. Så hvis man slækker på vedligeholdelsesstandarden bliver der svinet ekstra. I den forbindelse efterspørger kommunerne mere viden om, hvor og hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at samle affald ind. For det tredje er den sociale kontrol en vigtig faktor. Det hænger sammen med at det er vanæren ved at svine der får mange til at lade være. Folk er mere tilbøjelige til at smide Henkastning af affald er defineret af samfundet som en form for asocial adfærd som vi gerne vil undgå. Det understreges af det faktum at stort set ingen mennesker smider affald i deres eget hjem. Og ikke kunne drømme om at smide affald når de er på besøg hos venner eller familie. Som mennesker tillader vi os altså at overskride vores egne normer for social adfærd i andre rum og situationer, end når vi er hjemme hos os selv. Det er dybt interessant. Skal man nå gode resultater, handler det om at forstå. Ikke om at stemple de der smider affald som dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse. Ofte tværtimod. Fra forordet til Henkastet affald - strategi og værktøjer. ispapiret i et område der virker ukontrolleret fordi de ikke tror det bliver set. I undersøgelsen anbefales langsigtet og flerstrenget strategi for at mindske mængden af affald. Hertil hører oplysningskampagner, men også andre initiativer der kan anspore folk til at ændre adfærd. Man kan arbejde med adfærdsnormerne i konkrete arenaer som gader, parker, lagerpladser, biografer, stadioner osv. Her er der behov for en klar deklaration af rettigheder og pligter hos brugerne. sh EN ASOCIAL ADFÆRD SOM VI VIL UNDGÅ Over frivillige der 13. april deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Over hele landet blev der renset på strande, i skove og parker og langs veje. Indsamlingen fortsatte ugen efter hvor over børn fra børnehaver, skoler og andre institutioner samlede affald i naturen. Nu har vi fjernet en masse skrald og skrammel rundt omkring. Men søndagens indsamling skulle også meget gerne puste til en adfærdsændring blandt danskerne, så vi bliver bedre til at skille os fornuftigt af med affaldet, siger Ella Maria Bisschop- Larsen, foreningens formand - og affaldsopsamleren til højre. KILDER Nygaard, Katrine Raahauge (2008): Hvad er meningen? Vi kan se møg tiltrækker møg. Politiken Danmarks Naturfredningsforening, Explora (2007): Studie af personer, der henkaster affald. Operate A/S (2008): Henkastet affald. Strategi og værktøjer. Operate A/S (2008): Henkastet affald - viden og analyser. Baggrundsrapport. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af danskernes holdninger. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af kommunernes vurderinger. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af mediedækning. Operate A/S (2008): Henkastet affald - analyse af parallelproblemer. Skovmand, Kaare (2008): Vi smider med affald som aldrig før. Politiken GRØNT MILJØ 7/

18 Kronvildt æder markens afgrøder Den voksende kronvildtbestand spiser så meget, at det er begyndt at gå hårdt ud over landmændenes pengepung på grund af store afgrødeskader. En gruppe midtjyske landmænd har derfor henvendt sig til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om at forholde sig til problemet. Ole Tranberg, talsmand for lodsejere omkring Gludsted Plantage, fortæller at han i år har et tab på mere end kr. Landmændene efterlyser en målsætning for hvor mange dyr de enkelte områder kan bære. De vil gerne have skovejerne i krondyrtætte områder til at reducere bestanden og etablere vildtagre i selve skoven, så dyrene ikke går ind på landmændenes markerne for græsse. Volvo-læsser med hybridmotor på vej Med Volvos læssemaskine L220F Hybrid synes hybridteknologien for alvor på vej ind i entreprenørbranchen. Dieselmotoren driver ikke kun maskinen, men oplader også et kraftigt batteri. Det driver en elmotor som overtager tomgangskørslen og støtter dieselmotoren når der er brug for alle kræfter. Volvo anslår at teknologien kan mindske brændstofforbruget med cirka 10%. Maskinen kan først leveres fra sidst i Bunkere med op til 140 cm høje vægge Grædemuren kaldes den høje næsten lodrette bunkervæg på golfbanen i Rømø Golf & Wellness. Væggen hører til en af banens mange nye potbunkere der både har ændret spillet og banens udseende. Potbunkerne er med deres høje vægge bevidst gjort mere synlige fra fairways og teesteder. Da banen blev anlagt for to år siden, var den ellers præget af de almindelige flade sandbunkere. Det viste sig dog at flere næsten ikke kom i spil. De er nu sløjfet. Andre er gjort til græsbunkere - græsklædte fordybninger. Resten - og flere helt nye - er blevet til de dybe Foto: Inge Pedersen Gengivet fra Greenkeeperen og grydeformede potbunkers med høje bunkervægge udført i græstørv. Højst er grædemuren hvor kanten mod green er øget fra 10 til 140 cm. Det kan godt være lidt svært at spille bolden op på green. Potbunkerne er ifølge golfmanager René Aagaard Andersen udført fordi de hører til på Danmarks eneste linksbane af mesterskabsstandard. Han står bag ændringerne sammen med bestyrelsesformanden Peter Grindsted og playing pro Knud Storgaard. KILDE Jens Christensen (2008): Grædemuren på Rømø. Greenkeeperen 2/08. En børnehave er på udflugt. Foto: Danmarks Naturfredningsforening. Pædagoger vil gerne ud i naturen Naturen er verdens bedste legeplads når man er i børnehavealderen. Konflikterne bliver færre, koncentrationsevnen større og motorisk udvikler børnene sig bedre end hjemme på legepladsen eller inde på stuen. Der er masser af fordele, og det ved børneinstitutionernes personale godt, oplyser Friluftsrådet der tilbyder sig med kurser i naturpædagogik. I år er man nået op på 16 heldagskurser, fortæller konsulent Ida Kryger fra Friluftsrådet. I Friluftsrådet vil vi gerne støtte pædagogerne i at tage børnene med ud i naturen. Pædagogerne mærker at en dag i skoven eller på stranden betyder ro og fordybelse sammen med børnene. Her er der ingen afbrydelser fra telefoner og forældre, og der er god plads til alle, både til de vilde og til de stille. Det er godt for samværet blandt børnene, og de voksne oplever at de mange konflikter og støjgenerne minimeres, siger hun. Friluftsrådets kurser holdes i samarbejde med lokale naturvejledere og varer en dag. Der er både teori om natur og børn samt praktiske øvelser hvor man f.eks. prøver at snitte hyldefløjter, lave troldesaft og genkende dyrespor. I grupper diskuteres desuden f.eks. dyreetik, læring og udvikling af sociale færdigheder. Kurserne er et led i kampagnen Grønne Spirer. Læs mere på Både sugehovede og opsamler foran Den danske producent Timan har udviklet feje-sugeanlægget Tornado 400 hvor både sugehovede og opsamler er frontmonteret. Uden den lange sugeslange fås en robust konstruktion hvor det alene er vacuum der får løv mv. om i den 400 liter store beholder. Grejet forhandles af Maskinhandlerindkøbsringen der også lokker med indbygget otte meter håndholdt sugeslange, lyntilkobling, mundstykke med slæbesko, luftrensesystem, integreret vandtank og tømning i to meters højde. Interaktiv kæmpeedderkop Med PlayAlives ny interaktive klatrestativ er der dømt fagre nye verden på legepladsen. Stativet består af elektronik, rustfrit stål og 30 m 2 klatrenet og kaldes Spider efter sit edderkoppedesign. Stativets computer styrer en række lysog lydeffekter så børn og spontane voksne kan lege splat fluerne, speedy eller memoryspil. Børn kan selv aktivere forskellige spil via fire centrale satellitter placeret på Spiders krop. Børn motiveres til at følge spillet eller skabe deres egne regler, oplyser Play- Alive der løbende vil udvikle nye spil. 18 GRØNT MILJØ 7/2008

19 Advarsel: Vinter på vej GRØNT MILJØ 7/

20 Snablen holder hækklipperen Det er meget tungt at bruge den relativt tunge benzindrevne hækklipper på de vandrette flader. Det kan man råde bod på med ophænget Elefant Snabel hvor hele kroppen støtter løftet af hækklipperen. Med det snedige ergonomiske hjælpemiddel kan man arbejde både længere, lettere og mere sikkert end ellers. Ifølge importøren, Flex Trading, stopper så godt som alle påvirkninger af arme, skuldre og ryg. Det fleksible kabeltræk bevirker at man uhindret arbejder i alle højder. Ophænget passer til alle hækklippere uanset fabrikat. Voldsom regn giver uhumsk badevand Vandet ved de danske strande forringes af de stadig voldsommere regnskyl fordi vandmængderne får mange renseanlæg til at løbe over med kloakvand. Det fortæller dyrlæge Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen til Miljødanmark. I 2007 var badevandet af tvivlsom karakter ved dobbelt så mange badestrande som året før. Betegnelsen tvivlsom bliver brugt om vandet ved en badestrand når det flere gange i løbet af sæsonen overskrider kvalitetskravene i forhold til mængden af tarmbakterier. Søers og åers randzoner er kortlagt Der var i 2006 knap hektar udyrkede randzoner langs danske vandløb og søer over 100 m 2. Hertil kom hektar usprøjtede randzoner hvoraf de hektar var agerjord. Det viser en kortlægning som Fødevareministeriet og Miljøministeriet har udført ind til 10 meters afstand fra søen eller åen. Formålet er bedre at kunne vurdere om målene for udlægning af randzoner i Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplan kan nås. Kun de nærmeste to meter er tvungen randzone, resten er frivillige udlæg. De to meters tvungne randzone blev indført i Siden har der været tilskud til at udvide zonen på frivillig basis. Årsagen er at randzoner gavner naturen i almindelighed og vandmiljøet i særdeleshed. I Vandmiljøplan III-aftalen er det et centralt mål at etablere yderligere ha dyrkningsfri randzoner, heraf de første ha i Det ser dog svært ud da der har været et mindre fald i randzonernes udyrkede areal mellem 2004 og KILDE Simon Grünfeld m.fl. (2008): Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Udarbejdet af Grontmij Carl Bro. Solid og bidsk zero turn rotorklipper De smidige zeroturnklippere der kan dreje om deres egen akse, er blevet en dominerende klippertype. Ny på det danske marked er Bad Boy. Og den lever op til sit navn. Logoet er en ondsindet bulldog med pighalsbånd, og man kan sætte spoiler bagpå. Ifølge den danske importør Bad Boy Europe ApS er maskinerne også er mere solide end tilsvarende maskiner på markedet. Firmaet importerer et program med klippebredder fra 90 til 180 cm, og med diesel- og benzinmotorer der - naturligvis - giver en høj topfart, 24 km/t. Hako Citytrac 4200 med græs/løvsuger med 1200 liters vacuumtank 45 hk Yanmar dieselmotor cm 3 Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Automatisk 4 WD i arbejdsområde Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 1200 liter rustfri vacuumtank med centersug Tømningshøjde 1,95 m Stort redskabsprogram til sommer / vinter Hako forhandling i Danmark siden l tank med 1,95 m tømningshøjde Stort fleksibelt centersug Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax GRØNT MILJØ 7/2008

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Mandag den 24. marts 2003 Korsagergaard Vejlegårdsvej 121

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Mandag den 24. marts 2003 Korsagergaard Vejlegårdsvej 121 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Mandag den 24. marts 2003 Korsagergaard Vejlegårdsvej 121 Dagsorden:. 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning om det forløbne år. 3. Kassererens fremlæggelse af

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger THY SOM NATIONALPARK AF ANNE TORTZEN FOTOS: LARS HOLM Det her er nok noget af det tætteste, man kommer på en ødemark i Danmark. Lyng så langt FOTO: SCANPIX øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden.

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden. Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09 Dagsorden. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af formandens beretning. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår samt godkendelse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 1.Valg af dirigent, referent og stemmetæller. Som dirigent blev Eigil Obling (nr. 35) valgt, referent blev Marianne Olufson (nr.

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. april 2014 J.nr.: NMK-519-00002 Ref.: LTP-NMKN Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

REFERAT AFDELINGSMØDET AUGUST 2014

REFERAT AFDELINGSMØDET AUGUST 2014 Tilstede: 15 husstande REFERAT AFDELINGSMØDET AUGUST 2014 Velkomst ved afdelingsbestyrelsen Thomas Hansen, formand bød velkommen. 15 ud af 33 lejemål var til stede ved mødet. Valg af dirigent Thomas Hansen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2015-06-28

Referat fra Generalforsamling 2015-06-28 Referat fra Generalforsamling 2015-06-28 Der var fremmødt 27 medlemmer. 1. Valg af dirigent Fungerende formand Henrik Seifert Larsen (HS) bød de fremmødte velkommen, og efterlyste forslag til en dirigent.

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper.

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. ROBOMOW SALGSHÅNDBOG Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. Den klipper. Du slipper. Fordele GENERELLE FORDELE VED ROBOMOW Den sparer tid Robomow klipper din græsplæne, mens du slapper

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Generalforsamling onsdag d. 26.03.14 i Ottestrup forsamlingshus

Generalforsamling onsdag d. 26.03.14 i Ottestrup forsamlingshus Generalforsamling onsdag d. 26.03.14 i Ottestrup forsamlingshus Henrik (formand) byder velkommen! 1) Valg af dirigent: Peter Filtenborg. Konstaterer at generalforsamlingen er lovlig og beslutningsdygtig,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom 5 gode DIY ideer til dig og din bolig Af Henriette Villebro Riisom Indholdsfortegnelse Fra gamle stole til smukke lysestager... 3 Blomsterskjuler af fiberbetonplade... 5 Nye møbler af dem du har i forvejen...

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Tirsdag den 8. April 2014 kl. 19.30 Kristian Nors Skov byder velkommen på vegne af bestyrelsen og fortæller, at det ekstraordinære afdelingsmøde er varslet korrekt.

Læs mere

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Grundejerforeningen Vejlby Strand Grundejerforeningen Vejlby Strand Referat fra foreningens generalforsamling afholdt i Harboøre-Hallen, lørdag, den 9. maj 2009 kl. 10,00. Formanden Jørgen K. Jensen (JKJ) bød velkommen til de fremmødte

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne golfbane a/s Men en særlig velkomst til vores nye træner

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Generalforsamlingen 2012. Grundejerforeningen Svenstruphøj

Generalforsamlingen 2012. Grundejerforeningen Svenstruphøj Generalforsamlingen 2012 Grundejerforeningen Svenstruphøj Hvad sker der af byudvikling i Svenstrup de næste 5 til 10 år? Velkommen til Karl Erik Hansen fra Grøn Gruppe under Svenstrup Samråd 2 Generalforsamlingen

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 238 GRÆSTED HAVE REVIDERET 10. JANUAR 2012 1 - Anlægget Da alle gerne vil bo i et pænt kvarter, er der gjort meget for at skabe en god bebyggelse.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Grundejerforeningen Store Vangen

Grundejerforeningen Store Vangen Grundejerforeningen Store Vangen Generalforsamling 10. april 2013 Referat Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Foreningens regnskab (vedlagt). 4. Indkomne forslag. 5. Budget 2013

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere