Forslag til restaureringsprojekt i Ribe Åsystemet

Transkript

1 Forslag til restaureringsprojekt i Ribe Åsystemet Fjernelse af spærring i Langeng Bæk (enkeltindsats enkeltindsats RIB-00352, RIB og RIB-00354) December 2014 Team Natur og Landbrug

2 Kolofon Titel: Forslag til restaureringsprojekt i Ribe Å-systemet, Fjernelse af spærring i Langeng Bæk (enkeltindsats enkeltindsats RIB-00352, RIB og RIB-00354) Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Udgivelsesdato: Offentliggjort 5. december Kortmateriale: Kortmaterialet med vandhandleplanens indsatser er udarbejdet på baggrund af MiljøGIS fra Naturstyrelsens hjemmeside, Miljøportalen og fra Haderslev Kommunes kortdatabase. Fotos: Forsidefoto: Reguleret strækning af Langeng Bæk Foto: Tore Benjamin Parmo Bro Bagsidefoto: Vandsneppefluer (Atherix ibis) ved Gelså i Haderslev Kommune. Foto: Erik Tveskov. Kontaktadresse: Haderslev Kommune, Erhvervs og Borgerservice, Natur og Landbrug Simmerstedvej 1a 6100 Haderslev naturogvand@haderslev.dk 2

3 Indhold 1 Resumé Baggrund Eksisterende forhold Projektområdet Ejendomsforhold Opland og jordbund Kulturhistorie Tekniske anlæg Lovgivning og planforhold Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Fiskebestand Beskyttet natur og Natura Bilag IV arter Vandløbsregulativ Projektforslag Projektbeskrivelse, alternativ Projektbeskrivelse, alternativ Konsekvensvurdering Hydrauliske forhold og vandstande Projekt, alternativ Projekt, alternativ Ejendomsforhold Projekt, alternativ Projekt, alternativ Ændringer til regulativet Projekt, alternativ Ved bro 1,2,2a,3,4 anbringes ålepas, der vedligeholdes under sognevandløbenes årlige oprensning af Gram Kommune Projekt, alternativ Ved bro 1,2,2a,3,4 anbringes ålepas, der vedligeholdes under sognevandløbenes årlige oprensning af Gram Kommune Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand projekt, alternativ Fiskebestand, projekt, alternativ

4 5.4.3 Beskyttet natur og Natura 2000, projekt, alternativ Bilag IV arter, projekt, alternativ Samlet konsekvensvurdering for Natur og vandmiljø i projekt, alternativ Økonomi og tidsplan Anbefaling Konklusion Referencer

5 1 Resumé Med baggrund i Statens Vandplaner har Haderslev Kommune udarbejdet forundersøgelse for tre udpegede spærringer i Langeng Bæk. Forundersøgelsen indeholder et projektforslag, der beskriver hvordan det er teknisk og biologisk muligt, at leve op til Statens krav til Vandplanerne. I dette projektforslag fremlægges to alternative projektforslag, hvor forskellen væsentligst handler om hvorvidt retten til opstemningen skal bevares eller udgå af regulativet. Haderslev Kommune anbefaler projektforslag nr. 1, hvor alle styrt fjernes og alle stemmeretter udgår af regulativet. Projektforslaget skitserer en løsning, der fjerner de fire styrt og to opstemninger, og forbedrer de fysiske forhold ved at etablere en række naturlignende gydestryg på projektstrækningen. Foruden disse styrt og opstemninger foreslås det, at fjerne en rørbro, der ikke er i funktion. Alternativ 1 er anbefalet ud fra en helhedsbetragtning, uanset at lodsejerne i forundersøgelsen ikke umiddelbart har været positive over for projektet. Vandplanen peger på passageproblemer ved rørbroerne på følgende tre lokaliteter: - RIB-00352: Nedstrøms beliggende spærring, med en 0,6 m opstemning - RIB-00353: Midterste spærring, med en 0,3 m opstemning - RIB-00354: Opstrøms beliggende spærring, med en 0,5 m opstemning Ved tilsyn er det bekræftet at de fire styrt som er beskrevet i regulativet faktisk findes, og for at skabe helhed i projektforslaget er det fjerde styrt, ud over de tre som staten har udpeget, indeholdt i projektforslaget. Grundlaget for anlæg af gydebanker er DTU Aquas retningslinjer. Udvalgte steder i vandløbet har det dog ikke været muligt, at anvende de optimale hældninger eller længder af stryg grundet ringe fald i vandløbet. Projektet vil ikke forringe vandafledningsevnen i forhold til de regulativmæssige krav. Ved at gennemføre projektet indfries målet om at skabe fri passage i vandløbet for fisk og smådyr. Det vurderes yderligere, at Langeng Bæk kan blive et vigtigt opvækstområde for optrækkende ørreder og måske laks. Ved at fjerne spærringerne skabes fri passager til de 27 km vandløb opstrøms spærringerne. De nye levesteder kan få en væsentlig betydning for denne del af Gels Å systemet. Realiseringsprojektet beløber sig til kr. Til sammenligning er Statens referencepris på kr for de tre spærringer RIB-00352, RIB og RIB Hermed er der tale om et omkostningseffektivt projekt, hvilket yderligere begrunder prioritering af projektet. På den baggrund har Haderslev Kommune besluttet at søge om midler til projektets gennemførelse og der er givet et tilsagn. Såfremt projektet vurderes, at kunne gennemføres bør der afsættes midler til en detailprojektering. 5

6 2 Baggrund Haderslev Kommune har fået tilsagn om statsligt tilskud til udarbejdelse af en forundersøgelse for forbedring af faunaens passageforhold ved 3 spærringer i Langeng Bæk. Spærringerne er i vandplanerne registreret med spærringsnumrene RIB-00352, RIB og RIB Formålet med projektet er at fjerne spærringer i vandløbet, for derved at skabe fri passage for fisk og smådyr 3 Eksisterende forhold 3.1 Projektområdet Projektområdet ligger omtrent 1,5 km vest for Tiset i den vestlige del af Haderslev Kommune, jf. Figur 1. Her løber vandløbet Langeng Bæk, der afvander til Gels Å mod vest til slutrecipienten Vadehavet. Vandløbet løber i en nordvestlig retning og ligger på hele strækningen i skel imellem to matrikler. Staten har i Vandplanen udpeget de tre spærringer. Der findes ca. 27 km åbne vandløb opstrøms for spærringerne. Figur 1: Oversigtskort over Langeng Bæk 3.2 Ejendomsforhold Projektet involverer tre lodsejere. Den ene er Haderslev Kommune, som er positivt indstillet overfor projektet. De to øvrige lodsejerne anfører, at de ifølge regulativet har opstemningsretten og påberåber sig erstatning for tab af denne. De to lodsejerne har overfor Haderslev Kommune tilkendegivet, at erstatningsspørgsmålet ved at nedlægge opstemningerne og fratage lodsejerne stemmeretten skal afklares før, der kan arbejdes videre 6

7 med projektet. Det er Haderslev Kommunes opfattelse, at lodsejerne er neutralt afventede overfor projektets gennemførsel. Lodsejernr. Ejer Matr. nr. Ejerlav 1 Haderslev Kommune 392 ENDERUPSKOV, GRAM 2-314, 288, 191 ENDERUPSKOV, GRAM 3-298, 332 ENDERUPSKOV, GRAM Tabel 1.1: Lodsejeroversigt 3.3 Opland og jordbund Langeng Bæk er en del af Gels Å vandløbssystemet og ud fra det topografiske kort og digitale oplandskort er det samlede afstrømningsopland til vandløbet ved de tre udpegede spærringer beregnet til ca ha. Terrænforholdende omkring projektområdet ved Langeng Bæk indikerer at vandløbet løber i en smal ådal med et svagt fald. Alle angivne koter i rapporten er i DVR90. De øvre jordlag, indtil 1 m under terræn består af sen- og postglacialt sand, hvori i findes mindre områder med organisk ferskvandsgytje, jf. Figur 2.. Figur 2: Jordartskort for Langeng Bæk. Mørk grøn (FP)=ferskvandsgytje, grøn (FT)=ferskvandstørv, lys grøn (FS)=ferskvandssand, brun (ML)=moræneler, lilla (DS/DG)=smeltevandssand/-grus, gul (ES)=flyvesand, gul(ts)=ferskvandssand 7

8 3.4 Kulturhistorie Syd for Kastrup og Tiset ligger et ca ha stort område, som tidligere henlå som mose. Med landvæsenskommisionskendelsen i 1959 blev området indvundet, med det formål at anvende arealerne til landbrugsformål. For at give den mest optimale Figur 3: Markoverkørsel i Langeng Bæk. Spærrings ID RIB i forgrunden og tilgroet overkøsel i baggrunden. udnyttelse af de indvundne arealer, blev landvindingen projekteret, således det er muligt både at afvande og bevande arealerne. Afvandingen sker via en række anlagte afvandingskanaler, som ved naturligt fald over 58 reguleringsstyrt afvander via Langeng Bæk til Gels Å. Landvæsenskommisionskendelsen gav laget ret til på regulativfastlagte steder at opstemme vandet i afvandingskanalerne til et niveau, som kan rodvande afgrøderne på arealerne. Samtidig med at landvindingsprojektet blev anlagt, stiftede man Kastrup-Tiset Landvindingslag. Lagets formål er at administrere, vedligeholde og udnytte de anlæg som er gennemført under landvindingen. De spærringer, som er omfattet af forundersøgelsen i dette projektforslag, ligger alle uden for Kastrup-Tiset Landvindingslags interessekurve. Uanset at denne strækning af Langeng Bæk med anlæg ligger udenfor Kastrup-Tiset Landvindingslag er administrationen henlagt under laget, mens retten til opstemning, og vedligeholdelsen heraf ligger ligger hos lodsejerne. Selv om spærringerne ligger uden for lagets interessekurve, må det antages at de er anlagt samtidig med lagets anlæg og derfor skal ses i sammenhæng med laget. Spærringerne omfatter både reguleringsstyrt og ret til opstemning. 8

9 Figur 4: Historiske kort. Lave målebordsblade fra 1945 (T.V.) og luftfoto fra 1968 (T.H.). 3.5 Tekniske anlæg Ved besigtigelsen af projektområdet, blev der ikke registreret brønde eller lignende fysiske anlæg i området. En lodsejer oplysning at der ligger en el ledning i tilknytning til den nedstrøms rørbro. Ledningsoplysninger skal inden anlæg indhentes fra Ledningsregisteret LER. Der ligger fire rørbroer på den del af vandløbet som er omfattet af dette projekt, jf. afsnit 3.7 for en nærmere beskrivelse. Det tre opstrøms liggende broer er alle i funktion, mens den sidste er groet til og har tilsyneladende ikke været anvendt i lang tid. Rørbroernes fungerer som overkørsler, der er tinglyst vejret på rørbroerne. De fysiske spærringer er styrt som er etableret i rørbroerne, ved at der er sat en flise i med passende højde i indløbet af hver rørbro. Der er styrt i 3 af de 4 rørbroer. 3.6 Lovgivning og planforhold Tabel 1 nedenfor angiver den lovgivning og de planmæssige forhold som projektet er omfattet af. Vandplan Miljømålet er God Økologisk Tilstand med krav om minimum faunaklasse 4 Lavbundsarealer Lavbundsareal, Klasse III med lav risiko for okker Beskyttet vandløb Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelsesloven og projektet kræver en dispensation. Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL) De to nedstrøms beliggende spærringer ligger i et SFL område 9

10 Planlov og VVM Hvis projektet realiseres skal der gennemføres en VVM screening jf. bilag 3 i VVM bekendtgørelsen. Tabel 1: Konfliktanalyse med anden lovgivning og planforhold Drikkevandsinteresser Hele projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Inden et projekt kan behandles efter vandløbsloven, skal der meddeles Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3 Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 og skal screenes 3.7 Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand Langeng Bæk er ifølge datagrundlaget til vandplanerne omtrent 7,5 km lang. Den modtager tre mindre tilløb fra nord og Fælled Bæk sydfra. Placeringen af spærringerne og strækningernes miljømål (jf. forslag til vandplan for Vadehavet) er vist i nedenstående figur. 10

11 Figur 5: Oversigt over spærringernes placering i Langeng Bæk, tilløb til vandløbet og de fastsatte miljømål for strækningerne. Langeng Bæk er klassificeret som kunstigt og fastlagt til at skulle opnå et godt økologisk potentiale. I Regionplanen for Sønderjyllands Amt er strækningen målsat som Laksefiskevand (B2). Det nuværende og det kommende mål for den biologiske tilstand udtrykt ved smådyrslivets sammensætning er således minimum faunaklasse 5. Placeringen af overvågningsstationer i området er vist på figur 6 sammen med stationsnavne og den seneste faunaklasse. Figur 6: Placering af overvågningsstationer i Langeng Bæk og tilløb. Den seneste faunaklasse er også vist. 11

12 Station ligger ca. 200 m nedstrøms den nederste spærring og er senest bedømt den 23/ På den vandløbsstrækning, som stationen repræsenterer, varierer vandløbets bredde mellem 2,75 og 4 m med en middelbredde på 3,5 m og dybden mellem 10 og 40 cm med en middeldybde på 30 cm. Forløbet var reguleret og strømmen var god. Bundforholdene var sandede med fint grus (3-10 mm). Grødens dækningsgrad var 25 % og bestod hovedsageligt af pindsvineknop og mærke (Sium). Ud fra de registrerede fysiske parametre blev der med Århusindekset beregnet en indeksværdi på 2. Dette svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,35. Ifølge statens vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb (Miljøministeriet, 2012), svarer dette til en moderat fysisk variation. Den fundne sammensætning af smådyrsfaunaen resulterede i en faunaklasse 4, svarende til noget forringet biologisk vandløbskvalitet (DVFI). Dyrelivet var antalsmæssigt domineret af ferskvandstangloppen (Gammarus). Der blev fundet 6 positive og 3 negative diversitetsgrupper. Tilstedeværelsen af døgnfluen Ephemera danica bevirkede at nøglegruppe 1 anvendes, men summen af diversitetsgrupper er for lille til at faunaklassen kan nå op på 5, som er mindstekravet. De tilstedeværende negative diversitetsgrupper tyder ikke på en særligt stor belastning med let omsætteligt organisk materiale og den forringede biologiske vandløbskvalitet må således hovedsagelig tilskrives den moderate fysiske variation. Figur 7: Langeng Bæk umiddelbart nedstrøms for spærring nr. RIB Bundforholdene er domineret af sand og fint grus. På den anden overvågningsstation i Langeng Bæk ( ) er der senest foretaget biologisk vandløbsbedømmelse den 25/ Ved denne lejlighed blev der fundet en faunaklasse 4 (noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Vandløbet fremstår her ligeledes reguleret med en sandet bund og en del okkerslam og jævn strøm. Den eneste vegetation der blev registreret 12

13 på stationen var arter af pindsvineknop (Sparganium) med en dækningsgrad på 5 %. I lighed med den anden station ( ) var dyrelivet her også sparsomt og domineret af Gammarus. Igen var det tilstedeværelsen af Ephemera danica der bestemte indgangen i indekset til nøglegruppe 1. Heller ikke på denne station var der dyreliv tilstede der indikerer en stor belastning med let omsætteligt organisk materiale. Den fysiske variation beskrevet med Århus indekset gav en indeksværdi på -3. Dette svarer til en ringe-dårlig fysisk variation ifølge statens vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb. Den noget forringede biologiske vandløbskvalitet må således hovedsageligt tilskrives de ringe-dårlige fysiske forhold Fiskebestand Der er foretaget en række elektrobefiskninger i området foretaget af henholdsvis Sønderjyllands Amt og DTU Aqua. Befiskningerne stammer fra efteråret 2005 og efteråret Tæthederne af ørredyngel og ældre ørreder er vist på nedenstående figurer. Oplysningerne stammer fra smådyr-, plante- og fiskedatabasen Winbio, der rummer data fra de tidligere amter, staten, kommunerne og DTU Aqua s revisioner af udsætningsplaner for ørred. Figur 8: Tætheden af ørredyngel i Langeng Bæk og tilløb. Der sker succesfuld gydning af ørreder i systemet, dokumenteret af forekomsten af ørredyngel på to stationer. Specielt bemærkelsesværdigt er det at der sker gydning på station der ligger umiddelbart nedstrøms den nederste af spærringerne (RIB-00352). 13

14 Figur 9: Tætheden af ældre ørreder (1+) i Langeng Bæk og tilløb. Der er en vis forekomst af ældre ørreder i systemet. Den største tæthed findes på station hvor tætheden er 42,9 ældre ørreder per 100 m2. Dette er ifølge udsætningsplanen for Ribe Å systemet en høj tæthed, da en bestand på 20 ørreder i størrelsen cm regnes som tilfredsstillende af DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer). Der er ikke udsat ørreder i Ribe Å systemet siden 2002, så denne forekomst af ørreder stammer derfor udelukkende fra naturlig reproduktion i systemet. Ud over ørred er følgende arter registreret i Langeng Bæk og tilløb: gedde, elritse, grundling, trepigget- og nipigget hundestejle, stalling, bæklampret og ål. Forekomsten af de mange arter afspejler at der er tale om et ret stort vandløb (observeret middelbredde på 3,5 m) og at arterne kan vandre ind fra Gelså. Snæbel findes i Ribe Å systemet men er ikke konstateret i Langeng Bæk Beskyttet natur og Natura 2000 Inden for projektstrækningen findes der ikke 3 beskyttet natur og projektområdet ligger ikke inden for internationale beskyttede områder. Dog er vandløbet beskyttet af 3. Selve Langeng Bæk er tilløb til Ribe Å-systemet, som ca. 3 km længere nedstrøms indgår i Natura 2000 området nr. 89 med habitatområde H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Udpegningsgrundlaget for H78 er adskillige naturtyper (23 lysåbne og 10 skovtyper) samt fiske- og pattedyrarter, herunder laks og snæbel. En trussel for fisk på udpegningsgrundlaget (snæbel, laks, havlampret, flodlampret og stavsild) er i nogle vandløb fortsat spærringer, som forhindrer fiskene i at komme op til gydepladserne og prognosen er vurderet ugunstig for snæbel og laks på grund af spærringer, manglende gyde/opvækstområder samt forringet vandkvalitet. Målsætningen i Natura 2000 planen er gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter, herunder også lav næringsstofbelastning. 14

15 3.7.4 Bilag IV arter I og omkring projektområdet eksisterer der ikke nogen registreringer af bilag IV-arter. I faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at projektområdet ligger indenfor eller i nærheden af følgende bilag IV arters udbredelsesområde: spidssnudet frø, løg frø og stor vandsalamander, fem flagermusarter, samt odder og snæbel. Da projektområdet og nære omgivelser ikke rummer egnede yngle- eller rastesteder for paddearter eller flagermusarter, vurderes området kun at være potentiel levested for snæbel og odder. Snæbel er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (H78). Habitatområdet starter ved Gelsbro omtrent 3,7 km nedstrøms for projektområderne. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU rapport nr. 635, 2007) foretrækker arten hurtigt strømmende vandløb med grusbund og en bundbredde over 4-5 m med forekomst af vintergrønne planter. Den observerede middelbredde af Langeng bæk er så stor at den nærmer sig den størrelse hvor der kan trække snæbel op i vandløbet. Odderen forekommer ved vandløb og søer og findes i alle større vandløbssystemer i Jylland, hvor den potentielt kan yngle i hele udbredelsesområdet (jf. DMU rapport nr. 635, 2007). 3.8 Vandløbsregulativ Langeng Bæk er på hele projektstrækningen et offentligt vandløb. Vandløbet er medstrøms stationeret fra st. 0 til st med udløb i Gels Å. Det offentlige regulativ for Langeng Bæks nedre del er godkendt i 1970 og omfatter en strækning på 1725, med start i st Vandafledningsevnen beregnes ud fra arealet af det geometriske profil. 15

16 Station Bundkote Bundbredde Fald Anlæg Rørdimensiong Bro Nr. Bemærkning [m] [m DVR90] [m] [ ] [cm] , cm styrt i broen X x a , , , cm styrt og opstemning til kote ,39 13,88 m. (RIB-00354) ,34 1,4 0, a Opstemning til kote ,38 m. (RIB-00353) , , cm styrt. (RIB-00352) , , cm styrt. ( Den 4. rørbro ) , Tilløb Sognevandløb nr. 4a , ,94 X ,84 2, X X x Sammenløb med Gels å Tabel 2: Regulativmæssige bestemmelser for Langeng Bæk. St til st Som det ses af tabel 2, omfatter projektet både egentlige reguleringsstyrt, samt lodsejernes ret til opstemning, med det formål at rodvande. Lodsejerne må stemme til de koter, som er beskrevet i regulativet i perioden 15. april til 1.september. Når lodsejerne stemmer i vandløbet, opstår der en spærring, som således kun er til stede, når opstemningen er sat. Til gengæld giver opstemningen et temmelig højt styrt på ca. 1 m. 16

17 Som det ligeledes ses af tabellen, er der ikke overensstemmelse imellem de spærringer, som er registreret i vandplanerne (i tabellen rørbro nr. 2, 2a, og 3) og de i regulativet fire spærringer, svarende til styrtene i rørbroerne nr. 1, 2, 3 og 4. Det er ved tilsyn bekræftet, at de styrt, som fremgår af regulativet fysisk fortsat er til stede i vandløbet. Derudover er det ved tilsyn i november 2014 konstateret, at der er opsat stemmeplanke i rørbro nr. 2a. Hvilket derfor er en ulovlig opstemning. Ved opmålingen i november 2013 blev der langs projektstrækningen målt en bundbredde på ca. 3,0 m, og et anlæg på ca. 1:2. Altså en betydelig overbredde i forhold til den fastsatte bundbredde på 1,4 m. Det betyder at vandafledningsevnen er væsentligt større, end den der er fastlagt i regulativet. 4 Projektforslag Som baggrund for design af faunapassagen er der taget udgangspunkt i bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering /4/ samt faunapassageudvalgets generelle anbefalinger for passage ved dambrugsspærringer /7/. Formålet med indsatsen er skabe fri passage for fisk og smådyr. Indsatsen er at fjerne spærringer, som hindrer denne passage. Uoverensstemmelsen imellem de spærringer som er registreret i vandplanen, og de, der er registreret i regulativet og siden bekræftet ved tilsyn må antages at bero på en fejlregistrering. Projektet omfatter derfor at fjerne samtlige styrt. Projektområdet bliver således udvidet med 483 m til at omfatte vandløbsstrækningen st til st Projektbeskrivelse, alternativ 1 Projektet omfatter Fjernelse af 4 styrt Regulering af 2 stemmeretter Fjernelse af 1 rørbro Anlæg af gydebanker Bilag 1 er en situationsplan for de initiativer, som planlægges gennemført. Rørbro 1-3 bevares. Rørbro 4 fjernes ved simpel opgravning af rørene. Brinker og bund reetableres i naturlig forlængelse af det åbne vandløb op- og nedstrøm for. Styrtene i rørbroerne fjernes ved nedbrydning af betonflisen ved indløbet til rørbroen. Det fald som herved frigøres, udnyttes til anlæg af gydebanker som vist på bilag 2. Bilaget viser et længdeprofil af vandløbet inden for projektstrækningen. Gydebankerne anlægges i gydegrus i et 0,3 m tykt lag og med en stenblanding, som består af 75% mm sten og 25% mm sten. Gydebankernes fald og placering skal projekteres således, at de medvirker til at skabe størst mulig fysisk variation i vandløbet, og samtidig ikke får nogen afvandingsmæssig konsekvens. Gydebanker må ingen steder ligge over den regulativ fastsatte bundkote. Detailprojekteringen skal beskrive mulighederne for at indsnævre det faktiske profil på 3 m bundbredde til den regulativfastsatte bundbredde på 1,4 m. Imellem de nye anlagte gydebanker skal vandløbets bund ikke reguleres, og der tilføres ikke materialer på disse mellemstrækninger. 17

18 4.2 Projektbeskrivelse, alternativ 2 Projektet omfatter Fjernelse af 4 styrt Anlæg af gydestryg Alternativ 2 adskiller fra 1 ved at rørbro nr. 4 ikke fjernes, og stemmeretten forbliver uændret i regulativet. Projektområdet er som alternativ 1 og metode for fjernelse af styrt og anlæg af gydebanker lige så. Der henviser derfor til situationsplan bilag 1 og længdeprofilet med gydebanker bilag 2. 5 Konsekvensvurdering Konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i projektet, alternativ 1. Konsekvensvurderingen for projekt alternativ 2 er beskrevet ved forskellen fra alternativ Hydrauliske forhold og vandstande Projekt, alternativ 1 Ved at fjerne de 4 styrt, og lade stemmeretten udgå af regulativet, er der skabt fri passage for fisk og smådyr hele året. Projektets gennemførelse betyder at det fald som er til rådighed på projektstrækningen afvikles som varierende fald af selve vandløbsbunden, frem for som fald over styrt. De mere naturlige faldforhold betyder, at vandløbet i højere grad vil transportere sand nedstrøms projektstrækningen, fremfor at sandet aflejres opstrøms styrtene, som det er tilfældet i den nuværende situation. Vandafledningsevnen vurderes ikke at blive forringet ved gennemførelse af projektet og afvandingsforholdene på de omkringliggende jorde påvirkes ikke af projektet. Haderslev Kommune vurderer, at vandafledningsevnen periodevis vil blive bedre end den lodsejerne har krav på jævnfør regulativet Projekt, alternativ 2 Ved at fjerne de 4 styrt, og lade stemmeretten bestå i regulativet, kan der forekomme spærringer i vandløbet i stemmeperioden 15. april til 1.september, såfremt lodsejerne ønsker at sætte stemmeplankerne. Konsekvenserne for de hydrauliske forhold og vandstande, alternativ 2 er derudover de samme som for alternativ Ejendomsforhold Der er ingen ejendomsmæssig konsekvens ved at fjerne styrtene, og udlægge gydebanker som beskrevet. 18

19 5.2.1 Projekt, alternativ 1 Retten til at opstemme vandløbet til rodvanding ligger hos lodsejerne. Projektet forudsætter, at stemmeretten udgår af regulativet for at sikre fri passage hele året rundt. Lodsejerne har med brev af 28. februar 2014 stillet krav om erstatning for mistet stemmeret, når stemmeretten udgår af regulativet. Projektet har ikke fået tilsagn om midler til erstatning til lodsejerne. Stemmeretten er ikke værdisat. Hvis lodsejerne fastholder deres krav, vurderes det derfor, at det kan blive vanskeligt at opnå en frivillig erstatningsfri aftale, hvilket er en forudsætning for projektet alternativ 1 kan gennemføres. Hvis der senere viser sig mulighed for at udrede et eventuelt erstatningskrav, kan spørgsmålet tages op igen. Det er netop de ejendomsmæssige forhold omkring stemmeretten, som begrunder at der i dette projektforslag fremlægges to alternativer (se afsnit 4.2 for alternativ 2). Lodsejerne ved rørbro nr. 4 har tilkendegivet, at de er indstillet på at indgå frivillig aftale om at fjerne rørbroen. Hvis der ikke kan opnås frivillig aftale med lodsejerne kan rørbroen bevares uden konsekvens for projektet, dog skal styrtet i rørbroen fjernes. Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale ved høringen af projektforslaget. Hvis rørbroen fjernes skal den tinglyste vejret slettes i tingbogen Projekt, alternativ 2 Alternativt kan der gennemføres et projekt hvor forudsætningen om at lade stemmeretten udgå af regulativet slettes af projektet. Alternativ 2 omfatter desuden, at rørbro nr. 4 ikke fjernes. Der gennemføres et projekt alene med de øvrige initiativer som beskrevet i afsnit 4.1. Konsekvensen af alternativ 2 er at lodsejernes ejendomsforhold ikke bliver berørt. 5.3 Ændringer til regulativet Projekt, alternativ 1 Grundlaget for kontrol af vandafledningsevnen er fortsat det eksisterende regulativ. Beskrivelsen af vandløbet fysiske dimensioner ændres ikke i regulativet. Beskrivelsen af hvordan vandløbets dimensioner skal forstås ændres fra: B. Vandløbets skikkelse Til: B. Vandløbets teoretiske skikkelse Bilag 3 indeholder en generel beskrivelse af, hvordan den teoretiske skikkelse skal forvaltes. Imellem den fastsatte bund i regulativet og den bundkote, som fremkommer ved at anlægge de projekterede gydebanker ses en forskel på op til ca. 0,5 m i en forbedret vandafledningsevnes favør. Dette kan ikke tages som udtryk for at vandafledningsevnen er blevet forbedret. 19

20 Det råderum, som visse steder opstår, kan udnyttes til en mere skånsom vedligeholdelse af vandløbet. Nedenfor følger en redegørelse for de øvrige ændringer til regulativet for Langeng Bæk anno 1970 ved at liste de nuværende (alm. format) og fremtidige formuleringer (med kursiv). I afsnit B Vandløbets skikkelse i tabellen om afmærkning og dimensioner kolonne om Anmærkning: Station Bro nr. Nuværende Fremtidige cm styrt i broen, ålepas Bro nr. 91 i laget Bro nr. 91 i laget cm styrt og opstemning til kote 14,00 m D.N.N., ålepas (UDGÅR) a Opstemning til kote 13,50 m D.N.N. (UDGÅR) cm styrt, ålepas (UDGÅR) cm stryrt, ålepas (UDGÅR) I afsnit: " II. Broer, overkørsler, stemmeværker og andre bygværker Af sådanne bygværker findes følgende ved vandløbet: Nr. Beliggenhed Bygværkers art og dimension Bygværkers ejerforhold 1 1a Bro 91 i laget Ved art. 154, Tiset 140 cm rør med 50 cm styrt Overkørsel, 150 cm rør Landvindingslaget Kastrup-Tiset Enge Ved art. Nr. 154, Tiset 2 Ved art. 7 og 53, Overkørsel, 150 cm rør med 43 cm styrt og opstemning Ved art. 7 og 53, 2a Ved art. 60 Overkørsel, 150 cm rør Opstemning Ved art. 2 og art. 39 og Ved art. 12 Overkørsel, 150 cm rør med 52 cm styrt Ved art Ved art. 12 Styrtbygværk af 150 cm rør med 54 cm styrt Sognevandløb 5 Ved art. 13 og 16 Overkørsel 150 cm rør Art. 2, 13 og 16 20

21 Ved bro 1,2,2a,3,4 anbringes ålepas, der vedligeholdes under sognevandløbenes årlige oprensning af Gram Kommune. Fremover vil følgende ændringer være gældende for regulativet for Langeng Bæk " II. Broer, overkørsler, stemmeværker og andre bygværker Af sådanne bygværker findes følgende ved vandløbet: Nr. Beliggenhed Bygværkers art og dimension Bygværkers ejerforhold 1 1a Bro 91 i laget Ved art. 154, Tiset 140 cm rør Overkørsel, 150 cm rør Landvindingslaget Kastrup-Tiset Enge Ved art 154, Tiset 2 Ved art. 7 og 53, Overkørsel, 150 cm rør Ved art. 7 og 53, 2a Ved art. 60 Overkørsel, 150 cm rør Ved art. 2 og art. 39 og Ved art. 12 Overkørsel, 150 cm rør Ved art Ved art. 12 (UDGÅR) (UDGÅR) 5 Ved art. 13 og 16 (Pasus om ålepas UDGÅR) Overkørsel 150 cm rør Art. 2, 13 og 16 Følgende tekst UDGÅR af regulativet: Flodemålshøjden for de anførte stemmeværker og disses stemmetider er: Opstemningsbygværker i forbindelse med overkørslerne i bro 2 og 2a Overfaldskanten er fastsat således Bro 2 i st , overfaldskote 14,00 D.N.N. Bro 2a i st overfaldskant 13,50 D.N.N. Stemmetiden: Stemmeplankerne må holdes anbragt til opstemningskoterne i tiden hvert års 15. april til 1. september, dog skal stemmeplankerne i opstemningstiden reguleres, således at den årlige oprensning kan ske på almindelig måde. Vedligeholdelse og pasning: Det påhviler ejerne af de nedenfor art. Nr. at anbringe, fjerne samt vedligeholde stemmeplankerne for de bygværker, der benyttes for deres arealer således bro 2 art. Nr. 7, 72 ejerlav bro 2a art. Nr. 2, 39 0g 191 ejerlav Projekt, alternativ 2 Forskellen på de ændringer som projekt, alternativ 2 medfører for regulativet i forhold til projekt, alternativ 1, handler alene om forholdet til stemmeretten, som med alternativ 2 bliver bevaret. Alternativ 2 giver følgende ændringer: 21

22 I afsnit B Vandløbets skikkelse i tabellen om afmærkning og dimensioner kolonne om Anmærkning: Station Bro nr. Nuværende Fremtidige cm styrt i broen, ålepas Bro nr. 91 i laget Bro nr. 91 i laget cm styrt og opstemning til kote 14,00 m D.N.N., ålepas Ret til opstemning til kote D.N.N a 3 Opstemning til kote 13,50 m D.N.N. 50 cm styrt, ålepas Ret til opstemning til kote 13,50 m D.N.N cm stryrt, ålepas (UDGÅR) (UDGÅR) " II. Broer, overkørsler, stemmeværker og andre bygværker Af sådanne bygværker findes følgende ved vandløbet: Nr. Beliggenhed Bygværkers art og dimension Bygværkers ejerforhold 1 1a Bro 91 i laget Ved art. 154, Tiset 140 cm rør med 50 cm styrt Overkørsel, 150 cm rør Landvindingslaget Kastrup-Tiset Enge Ved art 154, Tiset 2 Ved art. 7 og 53, Overkørsel, 150 cm rør med 43 cm styrt og opstemning Ved art. 7 og 53, 2a Ved art. 60 Overkørsel, 150 cm rør Opstemning Ved art. 2 og art. 39 og Ved art. 12 Overkørsel, 150 cm rør med 52 cm styrt Ved art Ved art. 12 Styrtbygværk af 150 cm rør med 54 cm styrt Sognevandløb 5 Ved art. 13 og 16 Overkørsel 150 cm rør Art. 2, 13 og 16 Ved bro 1,2,2a,3,4 anbringes ålepas, der vedligeholdes under sognevandløbenes årlige oprensning af Gram Kommune. " II. Broer, overkørsler, stemmeværker og andre bygværker Af sådanne bygværker findes følgende ved vandløbet: Nr. Beliggenhed Bygværkers art og dimension Bygværkers ejerforhold 22

23 1 1a Bro 91 i laget Ved art. 154, Tiset 140 cm rør Overkørsel, 150 cm rør Landvindingslaget Kastrup-Tiset Enge Ved art 154, Tiset 2 Ved art. 7 og 53, Overkørsel, 150 cm rør og opstemning Ved art. 7 og 53, 2a Ved art. 60 Overkørsel, 150 cm rør og opstemning Ved art. 2 og art. 39 og Ved art. 12 Overkørsel, 150 cm rør Ved art Ved art. 12 Bygværk af 150 cm rør Sognevandløb 5 Ved art. 13 og 16 (Pasus om ålepas UDGÅR) Overkørsel 150 cm rør Art. 2, 13 og Natur og vandmiljø Vandløbets biologiske og fysiske tilstand projekt, alternativ 1 Miljømålet, for den strækning hvor spærringerne ligger, er i udkastet til vandplan for Vadehavet fastsat til faunaklasse 5. Den seneste bedømmelse af den biologiske tilstand har resulteret i en faunaklasse 4, på den station der ligger tættest på passageprojekterne. Etablering af flere stryg med en bund af grus og sten vil kunne fungere som gode levesteder for en varieret smådyrfauna i Langeng Bæk. Specielt den fauna der er tilknyttet hård bund og gode strømforhold vil få gode levevilkår. I den nærliggende Gelså er der en varieret fauna med adskillige rentvandskrævende dyr, så der er gode muligheder for at dele af denne fauna kan sprede sig til Langeng Bæk og være medvirkende til at faunaklassen kan hæves Fiskebestand, projekt, alternativ 1 Nedlæggelsen af rørstyrtene og ombygningen til gydestryg vil bevirke at selv de dårligste svømmere vil have mulighed for at passere frit i vandløbet. Etableringen af en grusbund vil endvidere medføre at vandrende smådyr vil have lige så gode muligheder for at vandre i vandløbet som de har i et naturligt vandløb med stryg af grus og sten. En anlæggelse af flere grusstryg vil byde på gode gydemuligheder for den del af vandløbets fiskebestand der gyder i forbindelse med stryg med grus/stenbund. Det drejer sig især om ørred, laks, stalling, elritse og hav-, flod- og bæklampret. Ørredbestanden vil få væsentligt forbedrede gydemuligheder og der vil være mulighed for at opnå høje tætheder af yngel på strygene og i tilknytning til disse. Det vurderes at anlæggelsen af strygene vil medføre væsentligt forbedrede levevilkår for ørredbestanden i Langeng Bæk og at produktionen af smolt der trækker i vadehavet og senere vandrer op som opgangsfisk i Ribe Å og Gelså vil forøges. 23

24 Der er ikke konstateret forekomst af laks i Langeng Bæk eller tilløbene. Laksebestanden er dog i fremgang i Gelså. Der er lavet bestandsestimater af gydebestanden i 2009 og i 2012, der viste at opgangen i 2009 var ca. 726 laks og at den var steget til ca laks i 2012 (undersøgelser foretaget af DTU Aqua). I 2013 er der etableret en stryg løsning forbi Gelsbro Dambrug (der ligger ved Gelså ca. 4,5 km nedstrøms for projektområderne) og opgangsmulighederne er nu væsentligt forbedrede. Langeng Bæk er af en sådan størrelse at der med tiden kan etableres en laksebestand med tilknytning til vandløbet (Miljøstyrelsen, 1995). Strygene vil være en væsentlig faktor i denne sammenhæng. Stalling gyder ligeledes på grusbund men kan klare sig med et tyndere gruslag end f.eks. ørred (Miljøstyrelsen, 1995). Stallingen gyder generelt ikke i mindre vandløb under to meters bredde. Langeng Bæk er bredere og anlæggelse af gydestrygene vurderes at medføre betydeligt forbedrede levevilkår for denne rødlistede art, i Langeng Bæk. Elritse er vidt udbredt i området og gyder på sten- og grusstryg (). Etablering af strygene vurderes at medføre forbedrede levevilkår for arten i vandløbet. Lampretterne gyder på bund af sten, grus eller sand. Flod- og havlampret er til stede i Ribe Å systemet, hvor de bl.a. kan iagttages på strygene ved Ribe By i gydeperioden (Møller & Hingst, 2012). Arterne har med strygprojektet ved Gelsbro Dambrug fået væsentligt forbedrede passageforhold i systemet. Anlæggelsen af strygene vil derfor kunne forbedre gydemulighederne for arterne i vandsystemet. Der er fundet bæklampret umiddelbart nedstrøms for projektområderne og det vurderes at arten vil få forbedrede gydemuligheder på strygene Beskyttet natur og Natura 2000, projekt, alternativ 1 Da området ikke rummer beskyttede naturarealer jf. 3 i naturbeskyttelsesloven vurderes det, at indsatsen ikke vil have konsekvenser herfor. Projektområdet er ikke beliggende inden for et Natura 2000 men danner tilløb til Ribe Å-systemet, som længere nedstrøms er beskyttet Natura 2000 område (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (H78)). Projektet vurderes ikke, at medføre øget næringsbelastning, sandvandring eller andet til å-systemet og således forventes det, at projektet ingen negativ indflydelse vil have på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag eller målsætning. Tvært imod vurderes det, at projektet kan medføre forbedrede levevilkår for arterne hav-, bæk-, og flodlampret og laks, der indgår i udpegningsgrundlaget og at rekrutteringen af disse arter til habitatområdet kan forbedres. Snæbel indgår ligeledes i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Arten er behandlet i næste afsnit Bilag IV arter, projekt, alternativ 1 Jævnfør Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1d skal arterne på bilag IV i habitatdirektivet beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder. EF-domstolen har under-streget, at artsbeskyttelsen skal fortolkes restriktivt. Projektindsatsen vurderes at kunne have betydning for snæbel og odder som potentielt lever i selve vandløbet. Indsatsen vil begunstige passagen for fisk, og udligningen af faldene til gydestryg vil bevirke at snæbel, der er følsom overfor selv små niveauspring i vandløbsbunden, kan trække forbi. Selve gydestrygene kan fungere som gydeområde for snæbel. Det vurderes derfor, at projektet kan gavne snæbel i det tilfælde at den begynder at trække op i vandløbet i forbindelse med sin gydevandring i vinterhalvåret. Flere fisk i 24

25 vandløbet vil begunstige odderen og det vurderes, at projektet vil være gavnligt for bilag IVarterne snæbel og odder. Idet projektområdet i øvrigt ikke omfatter nogen naturarealer konkluderes det, at området ikke kan påvirke yngle- og/eller rasteområder for andre arter opført på habitatdirektivets bilag IV væsentligt Samlet konsekvensvurdering for Natur og vandmiljø i projekt, alternativ 2 Forskellen på alternativ 2 og 1 er stemmeretten. Når vandløbet stemmes er der ikke fri passage for fisk og smådyr i vandløbet. Samtidig er det vurderingen at den gavnlige effekt af gydebankerne og det etablerede fald i vandløbet opstrøms rørbro nr. 2a er reduceret til nul eller i hvert flad meget ringe, fordi opstemningen er ret høj, således op til 1,5 m over den fremtidige vandløbsbund. Så høj en opstemning medfører en stuvningszone som rækker langt opstrøms opstemningen og derved gør de opstrøms liggende miljø- og naturforbedrende anlæg ineffektive. Stemmeperioden er 15. april til 1 september, og denne periode er ikke den mest kritiske for trækkede fisk ligger. Samlet set er vurderingen at det giver god miljø- og natureffekt at gennemføre projekt alternativ 2, uanset at passagen i perioder kan været reduceret. 6 Økonomi og tidsplan De omkostninger der er forbundet med at realisere projektet kan overslagsmæssigt sættes til: Projekttiltag Antal enheder Beløb Element [kr.] Konsulentbistand Lønomkostninger til Haderslev Kommune Leje af elfiskeudstyr Arbejdspladsindretning Afgravning af vandløbsbund Jordhåndtering Udlægning af håndsten og grus 260 m Fjernelse af rørbro Realiseringspris NaturErhversstyrelsen har i tilsagnet angivet at projektperioden løber fra d. 31. okt til 1. aug og at projektet skal afsluttes inden d. 1. aug

26 Tidsplan Periode Dato Udsendelse i høring 5. dec. 8 ugers høring 5. dec. 1. feb. Forelæggelse i Udvalget for Plan og Miljø 2. mar. Udsendelse 3. mar. 4 ugers klagefrist 4 mar. 1. apr. Opstart af anlægsarbejde Apr. Anlægsarbejde Midt apr. slut jul. Afslutning af projektet 31 jul. Afrapportering til NERV 1. aug. 7 Anbefaling Haderslev Kommune anbefaler projekt, alternativ 1 frem for alternativ 2, fordi alternativ 1 har den største gevinst for natur og miljø. 8 Konklusion Ud fra ovenstående anlægsbudget er der beregnet en underskridelsesfaktor på 0,20, svarende til et meget omkostningseffektivt projekt. Hermed er det Haderslev Kommunes opfattelse at projektet er værd at gennemføre i forhold til de af staten fastsatte referenceværdier. Set i forhold til at der ved gennemførelse af alle tre projekter skabes passage til ca. 27 km vandløb, med store interesser if. til fiskebestande (herunder den rødlistede art stalling) vurderes det at, nyttevirkningen af projektet er større end hvad omkostningseffektiviteten viser. Med projektet vil de fysiske forhold på en længere strækning endvidere blive forbedret væsentligt, og der er potentiale til at området kan udvikle sig til et opvækstområde for en lang række fiskearter. Ud fra ovenstående er det Haderslev Kommunes beslutning, at søge om midler til at gennemføre projektet. 26

27 9 Referencer /1/ Carl, H. i: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, /2/ DMU, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr Redaktion: Søgaard B, Asferg T. /3/ DTU Aqua, 2013: Sådan laver man gydebanker for laksefisk. Redaktion: Nielsen J og Sivebæk F. /4/ Miljøministeriet, 2012: Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering /5/ Miljøministeriet, 2012: Bilag 9, Vejledning i vurdering af tilstand og fastsættelse af mål for vandløb fra Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. /6/ Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 293 Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold /7/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, 2004: Samlerapport, sammenfatning af delrapport 1 til 4. Redaktion: Jensen AR m.fl. /8/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen, Miljøministeriet og Naturstyrelsen, 2013: Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering /9/ Møller, P.R. & B.O. Hingst 2012 i: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, /10/ Naturstyrelsen. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0, bilag 9, Vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb. 27

28 LA ND BO M! 7500 AR KE N ± 7400! Signatur: Spærringsnummer Rørbro nr. 4 fjernes i alternativ 1 RIB ! Stationering [m]! Projekttiltag RIB Rørbro! Udlægning af sten og grus! 7100! 7000 RIB-00354! 6900 Langeng Bæk!! 6700! 6600! 6500! 6400! meter Bilag 1 - Situationsplan med projekttiltag Fjernelse af spærringer og udlægning af grus og sten i Langeng Bæk Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus HADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS 2010 Erhvervs- og Borgerservice - Teknik og Miljø Natur og Landbrug Sagsbehandler: Tore B. P. Bro Journalnummer: Udskrevet den: :4.000

29 Langeng Bæk RIB-00352, , Vandløbsprojekt jf vandplaner - Pulje 3 Regulativ Langeng Bæk nedre del Opmåling f oretaget Projektf orslag 1 - RIB-00352, , Regulativ Langeng Bæk nedre del Opmålt bund Projekteret bund Kote i m DVR90 1: Rørindløb Ø 140 cm Rørudløb Ø 140 cm Rørindløb Ø 150 cm Rørudløb Ø 150 cm Rørindløb Ø 150 cm Rørudløb Ø 150 cm Rørindløb Ø 150 cm Rørudløb Ø 150 cm Rørindløb Ø 150 cm Rørudløb Ø 150 cm Rørindløb Ø 150 cm Rørudløb Ø 150 cm VASP / KEME ProjektID : Station i m 1:3500

30 Bilag 2.B Princip for det fremtidige forløb af Langeng Bæk for alternativ 1 Station Bundkote Bundbredde Fald Anlæg Rørdimension Bro nr. Bemærkning [m] [m DVR90] [m] [ ] [cm] , Rørudløb 1, a Rørindløb Rørudløb ,53 2, ,48 4,0 Stryg ,44 2, , Rørindløb ,30 Rørudløb 1, ,15 4,0 Stryg ,07 1,4 2, , a Rørindløb ,99 Rørudløb 1, ,97 4,0 Stryg ,91 2, ,80 4,0 Stryg ,74 3, , Rørindløb ,60 Rørudløb 3, ,58 5,0 Stryg ,48 3, ,38 5,0 Stryg ,33 2, ,97 - -

31