Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse"

Transkript

1 Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens klasse

2 Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller om fasanens oprindelse, indførsel til Danmark, hvordan den har tilpasset sig den danske natur og har haft succes med udbredelse til alle egne af landet. Der er et afsnit om bevarelse af fasanens levesteder, samt hvad man kan gøre for at optimere levevilkårene, ikke bare for fasanen, men for hønsefugle generelt. Du kan også læse om fasanens fysiologi, anatomi og biologi. Bagest i hæftet finder du opgaver samt en ordliste. God fornøjelse! Danmarks Jægerforbund 2

3 Indholdsfortegnelse Fakta om fasanen 4 Fra æg til voksen fasan 5 Føde 6 Levesteder 6 Fjender 7 Fasanen baler 8 Fasanens oprindelse 8 Indførsel til Danmark 9 Fjer 9 Fasanens anatomi 10 Forvaltning 11 Fasanjagt 12 Vildt som spise 13 Fasan-quiz 14 Tipskupon 17 Ordliste 18 3

4 Fakta om fasanen Fasankokken har et grønt hoved, en hvid halsring og en kobberfarvet krop med sorte aftegninger. Den er cm lang, heraf er ca cm hale. Fasanhønen er gulbrun og har også små mørke aftegninger. Den er cm lang, heraf er ca cm hale. Fasaner kan blive op til syv år gamle. Uden for yngletiden optræder fasanen typisk i små flokke; kokke og høner hver for sig. Når yngletiden nærmer sig, etablerer kokkene hver deres territorier. Fasaner er polygame. Det betyder, at en fasankok kan have mange fasanhøner. Den flotteste og stærkeste fasankok kan have over 10 kærester. Men også hønerne kan have flere kærester. De opholder sig typisk indenfor flere forskellige kokkes territorier i løbet af ynglesæsonen. Noter: 4

5 Fra æg til voksen fasan Fasanen starter som et ud af cirka 12 æg i en rede. Efter dages tålmodig rugen klækkes ægget. Fasanhønen får et kuld kyllinger om året. Det er utroligt vigtigt for den lille fasankylling at holde sig tør, finde insekter og at kunne skjule sig, når der er fare på færde. Selvom fasanhønen er dygtig til at lære sine kyllinger alle disse ting, så vil der være mange fasankyllinger, som ikke overlever de første uger af deres liv. Nogle af de allerstørste farer for fasankyllingen er ræve og krager, men også vejret spiller en vigtig rolle for fasankyllingernes overlevelse. Hvis det regner meget de første uger af kyllingernes liv, så vil en del af dem dø af kulde, fordi de bliver våde. Kyllingerne er afhængige af et stort proteinindhold i føden de første tre uger af deres liv. I naturen vil de typisk få det fra insekter. Hvis der ikke er insekter, der hvor kyllingerne vokser op, så får de ikke det at spise, de behøver, og mange kyllinger vil dø som følge heraf. Når kyllingerne er 14 dage gamle, begynder de første svingfjer at vokse ud, og kyllingerne begynder da at tage de første små flyveture. Det er også i denne periode, de begynder at supplere insekterne med korn. Når fasanen er seks uger gammel, er fjerene vokset ud, og den begynder nu at ligne en voksen fasan. Hvis den overlever alle de farer, der lurer, vil den næste år i juni måned være klar til at få sine egne kyllinger. Tissemyrer er nogle af de insekter, fasankyllingerne spiser. Foto: Jens Stolt 5

6 Føde Den voksne fasan er ikke kræsen. Den æder typisk frø, bær og insekter. Den kan sågar spise snegle, padder og små firben. Denne fasan spiser foder, som er lagt ud til vildtet. Levesteder Fasanen trives bedst i de åbne landskaber, hvor der er god afveksling mellem marker, læhegn, småskove og moser. Hvis vi laver en teoretisk beregning, så vil et par fasaner, der ingen fjender har, i løbet af 10 år blive til 121 millioner fasaner. Landskabet sætter dog en naturlig grænse for hvor mange fugle, der kan være. På et tidspunkt vil der ikke være føde og ynglepladser nok til dem alle. Derfor kan der være mange fasaner i områder med gode levebetingelser for fasaner, mens der i andre områder næsten ingen fasaner findes. I områder med mange rovdyr kan fasanen også have svært ved at etablere sig. 6

7 Fjender Da fasanen er jordrugende (har sin rede på jorden), er den ekstra sårbar i områder med mange firbenede rovdyr som mink, kat, mår, ræv og grævling. Også fugle som krage, skade, musvåge og duehøg er hårde ved fasanreder og kyllinger. Fasanhønerne kan trykke (blive liggende) så længe på reden, når der kommer et rovdyr forbi, at den selv ender med at blive taget, og reden bliver efterfølgende plyndret. Fasanhønerne lærer sine kyllinger at sprede sig og ligge helt stille, når der er fare på færde. Det øger chancen for, at en del af fasankyllingerne overlever de første farlige dage af deres liv. Hvis de lå samlet, ville hele kuldet blive spist, hvis de blev opdaget. Duehøgen er en stor rovfugl, som kan tage de voksne fasaner. Hvis der findes duehøge i et område, kan fasanen ikke lide at være der. For at beskytte sig imod firbenede rovdyr, lærer fasanerne hurtigt at sove i træerne om natten. Det kalder man, at de tager nattesæde, og de bruger helst grantræer. Noter: 7

8 Fasanen baler Vejret har stor betydning for fasanernes ynglesucces. Hvis det er en kold og våd sommer, vil mange fasankyllinger dø af kulde, hvis de ikke har mulighed for hurtigt at blive tørre igen. Når fasanen baler, så betyder det, at den støvbader. I stedet for at vaske sig med vand og sæbe, så snupper fasanen et støvbad. Det hjælper den med at holde fjerene rene og pæne og til at slippe af med lus og lopper. Samtidig sikrer en god fjerpleje, at fasanen kan holde kroppen tør, når det regner, og fasanen undgår dermed at komme til at fryse. Fasanens oprindelse Oprindeligt hører fasanen hjemme i Asien. Der kan den findes vidt forskellige steder, helt fra Thailands regnskove til Himalayas bjergrige højder. Sortehavet er grænsen for fasanens oprindelige udbredelse mod vest og Japan mod øst. Mongoliet danner den nordlige grænse, Java og Sumatra den sydlige. Der findes oprindeligt 49 fasanarter og 122 underarter. Det er en blanding af ædelfasanen og den kinesiske ringfasan, som i dag danner grundstammen for de fasaner, vi har i USA, Nordvesteuropa, Australien og New Zealand. 8

9 Indførsel til Danmark Første gang, fasanen kom til Danmark, var, da enkedronning Dorothea indførte den som prydfugl i Fra 1562 og frem til 1800-tallet var der flere mere eller mindre mislykkede forsøg på at opdrætte fasaner i Danmark. I 1828 forsøgte man for første gang at udsætte fasaner i det fri i Danmark. Det var startskuddet til en ny æra, hvor fasanen gik fra at være en prydfugl i bur til at være et eftertragtet jagtudbytte. I efteråret 1840 blev den første af mange kongejagter efter fasaner afholdt i Kongelunden på Amager. Der blev nedlagt fasaner. Da man først fik succes med udsætninger, så spredte fasanen sig hurtigt, og i dag findes den i hele Danmark. Fjer Fjer er ikke bare fjer. Der findes fjer, der gør, at fuglen kan holde varmen; fjer, så den ser flot ud, og fjer, der gør, at den kan flyve. Dækfjer er de yderste fjer, der forhindrer vand i at trænge ind på kroppen og gøre fasanen våd og kold. Dækfjerene kan sammenlignes med, at vi tager en regnjakke på. Under dækfjerene er der dun. De skal sørge for, at fasanen kan holde varmen og ikke får det koldt. Det svarer til, at vi tager en tyk bluse på under regnjakken. Prydfjerene er vigtige, når fasanen skal være pæn i tøjet. Ligesom mennesker er det vigtigt, at man tager sig godt ud for en mulig mage, så fasankokkens prydfjer har samme funktion, som når vi tager pænt tøj på. Hønerne er mere afdæmpede i farverne, så de er bedre camouflerede, når de ligger på reden. Flyvefjerene er de fjer, som fasanen har på vinger og hale. Det er disse fjer, der gør det muligt for den at flyve, og uden dem kunne det slet ikke lade sig gøre. Der findes to forskellige slags flyvefjer: styrefjer og svingfjer. Styrefjerene bestemmer den retning, som fuglen flyver i, mens svingfjerene sørger for, at fuglen bliver i luften. 9

10 Fasanens anatomi Hvordan ser fasanen ud indeni? Hjertet er et meget vigtigt organ. Det pumper blod rundt i kroppen, og med blodet kommer der ilt og energi til kroppens muskler og hjernen. Hvis ikke hjertet pumper blodet rundt, dør kroppen. Leveren er et andet vigtigt organ. Den har til opgave at rense blodet for giftstoffer og andre skadelige ting. I bl.a. Frankrig anses leveren for en stor delikatesse. Lungerne sidder langs med ryggen af fuglen og ligner en rød badesvamp. De er fulde af små huller. I lungerne føres luftens ilt over i blodet. Fasanen har to maver. Den første mave, som maden kommer ned i, hedder kroen og er en udposning på spiserøret. Egentlig er det mere en opbevaringspose end en egentlig mave. Fasanen kan hurtigt fylde kroen op. Fra kroen sendes maden videre ned i kråsen, som er den anden mave. Da fugle ikke har tænder til at tygge maden med, har den i stedet små sten i kråsen. Stenene knuser maden i maven, inden det sendes videre i systemet. Efter kråsen kommer tarmene. I tarmene overføres energien fra maden til blodet. For enden af tarmene sidder kloakken. Her kommer både fasanens lort og æggene ud af fasanhønen. Illustration: Bjarne Golles 10

11 Forvaltning Mange jægere kan godt lide at gå på jagt efter fasaner. Derfor er der også mange jægere, som gør flere forskellige ting for fasanen, så de bliver ved med at have mange af dem. Det hedder at pleje terrænet. Blandt andet sørger jægerne mange steder for at forbedre fasanens levesteder. Han/ hun sørger for, at den har rigeligt at spise og god mulighed for at gemme sig. Pleje af terrænet kan sammenlignes med landmandens arbejde. Hvis man har arbejdet flittigt, og vejret har været godt, så får man en god høst i hus. Landmanden i form af korn, jægeren i form af mange nedlagte fasaner. Det gøres bl.a. ved at lave læhegn og fodermarker med dække hele året. Jægerne kan også stille fodertønder op, så fasanen er sikret føde. Desuden skal man sørge for, at der er nogle gode steder for insekter at være, så kyllingerne har noget at leve af. Det er også vigtigt at have nogle steder, hvor fasanen kan komme ud i det fri og tørre sig, når det har regnet. Hvis man gerne vil have mange fasaner, så er det en god ide at holde bestanden af rovdyr nede. Specielt l krager og ræve er der mange jægere, der går på jagt efter, så fasanerne får nemmere ved at klare sig. Steder, hvor man gerne vil skyde rigtigt mange fasaner, sættes fasaner ud til at supplere den vilde bestand. På den måde kan man høste et større overskud, end naturen selv producerer. Der har været tradition for fasanudsætning i Danmark i over 150 år. 11

12 Fasanjagt Forventningen er stor hos mange jægere, når oktober måned nærmer sig. Jægeren har plejet terrænet og været ude på det mange gange i løbet af året. Nu er det tid til at høste af det arbejde, man har lavet indtil nu. Fasanen skydes typisk med haglbøsse på enten klapjagt eller jagt med stående eller stødende hund, som f.eks. spanieler. Klapjagt er den typiske måde, godserne driver deres fasanjagter på. Her står en linje med skytter i den ene ende af såten. Fra den anden ende går drivere og hundefolk og jager fasanerne op. Jagtens spænding og udbytte giver jægerne en ekstra tilknytning til naturen og vildtet. Dét gør, at jægerne bekymrer sig for naturen og plejer den for at kunne høste af overskuddet. Noter: 12

13 Blandt nogle jægere er det populært at jage fasaner med stående hund. Når hunden finder en fasan, står den helt stiv og venter på, at jægeren siger, den skal rejse fasanen. Det giver jægeren tid til at komme op til hunden og være klar til at skyde, når fasanen rejser. Man kan også gå på en linje med hunde, der går tæt på jægeren, og skyde fasanerne, når hundene støder dem, dvs. rejser dem. Til dette bruger man typisk spanieler. For mange er jagten et pusterum i en ellers travl hverdag. Man tager ud i naturen og vender hjem med ny energi. 13

14 Vildt som spise Vi er i dag ikke længere afhængige af jagt som en måde at skaffe føde på. Derfor må det være andre ting, som er i spil, når en stor del af befolkningen flere gange i løbet af året bevæger sig ud i naturen for at gå på jagt. For mange jægere har det en stor værdi selv at have nedlagt vildtet, skåret det ud, tilberedt det, for til sidst at kunne nyde det til aftensmad. Desuden ved man, at rådyret eller fasanen har haft et godt liv, lige indtil det/den bliver nedlagt af et godt skud. Man ved, at kødet er behandlet godt i hele processen, lige fra det blev nedlagt, til det serveres som aftensmad. Noget af det, der adskiller jægeren fra andre i befolkningen, er, at jægeren aktivt har taget stilling til at slå det dyr ihjel, som han/hun gerne vil spise. Når man vælger kyllingen i supermarkedet, har andre slået den ihjel og gjort den klar til gryderne. Derfor tager den, der skal spise kyllingen, alligevel stilling til, at den skal dø, fordi han gerne vil købe den. Hvis ingen vil købe kyllinger, vil producenten ikke længere opdrætte kyllinger og slå dem ihjel, så vi kan købe dem i supermarkedet. Vildt som spise var tidligere en nødvendighed, men i dag er det et supplement til husholdningen og et kvalitetsstempel. Det er uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, og så er der under 3 % fedt i det. Noter: 14

15 Fasan-quiz Post 1 Nævn fem af fasanens fjender Post 2 1. Giv et bud på, hvorfor fasankokken har de farver, den har? Post 4 Nævn mindst tre typiske fødeemner for fasaner Post 5 Nævn tre ting, der er vigtige for, at en fasankylling overlever de første tre uger af dens liv Giv et bud på, hvorfor fasanhønen har de farver, den har? 3. Post 6 Kan fasankokken have flere kærester på én gang? Post 3 Nævn tre gode grunde til at spise fasan i stedet for kylling Kan fasanhønen have flere forskellige kærester?

16 Post 7 Her ser du en række dyrespor. Sæt en ring rundt om det, som tilhører fasanen. (Se bort fra størrelsesforhold) Post 8 I hvilken type landskab finder man typisk fasanen? 1. Udelukkende i skov? 2. Udelukkende på marker? 3. Typisk i åbne landskaber, hvor der er god afveksling mellem marker, læhegn, småskove og moser? Nr. 16

17 Tipskupon Test din viden og se, om du kan tippe en 13 er. 17

18 Ordliste Anatomi Beskrivelse af fasanens ydre form og indre opbygning. Drivere De folk, som går igennem såten og får fasanerne til at flyve frem til de jægere, som skal skyde dem. Dække Planter og buske, som fasanen kan gemme sig i. Det er rigtigt vigtigt, så de ikke bliver ædt af rovdyr. Fysiologi Beskrivelse af de forskellige funktioner, som f.eks. fasanens organer og fjer har. Haglbøsse Det gevær, som jægeren typisk bruger til at skyde fasanen med. Det skyder med patroner, der indeholder ca. 300 små hagl. Det er specielt godt, når man skyder efter noget, som bevæger sig. Hvis man kun havde en kugle eller ét hagl, ville det være meget svært at ramme en fugl, som flyver. Hundefolk Generel betegnelse for folk, som har jagthund. Hundefolk er vigtige at have med på fasanjagt, så deres hunde kan finde fasanerne. Hundes lugtesans er meget bedre end menneskets, de kan lugte, hvor fasanerne er. Klapjagt Jagtform, hvor der står skytter i den ene ende af en skov eller mark. Fra den anden ende går der folk og hunde igennem, som jager vildtet frem til jægerne. Kuld Fællesbetegnelse for de kyllinger, en fasanhøne får. Proteinindhold Fasankyllinger har brug for mad med et højt proteinindhold, det får de i naturen fra insekter. Vi mennesker har også brug for proteiner, det får vi typisk fra æg, kød og mælkeprodukter. Protein er et af de tre næringsstoffer, vi primært får vores energi fra. De to andre er fedt og kulhydrat. Prydfugle Fugle, man har til pynt. Det er typisk fugle, som er flotte i farverne. Tidligere var det et tegn på rigdom at have fugle, som så flotte ud. Rovdyr Dyr, som hovedsageligt lever af at spise andre dyr. Stødende hund En type jagthund, som jager vildtet op, når den møder det. En stødende hund skal helst gå tæt på hundeføreren, så han kan nå at skyde, når hunden finder f.eks. en fasan. Stående hund En type jagthund, som tager stand, når den finder en fugl. Det betyder, at den står helt stille og fikserer fuglen. Når jægeren kommer hen til hunden, får den lov til at jage fuglen op, så jægeren kan skyde den. Såt Det stykke jord, man går på jagt på. En jagt kan være opdelt i flere såter. Såt nr. 1 er det første stykke, man går på. Såt nr. 2 det andet osv. Territorie Det område, som fasanen forsvarer over for andre artsfæller. I yngleperioden lader fasankokken ikke andre kokke komme inden for sit territorie. Når man ser fasankokke slås, så er det, fordi de slås om territoriet. 18

19

20 Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Udarbejdet af Danmarks Jægerforbund Tekst: Franz Holmberg. Layout: Lone Møbjerg Foto: Niels Søndergaard, Steen Axel Hansen, Torben Møller-Nielsen og Jens Stolt. Illustrationer: Bjarne Golles, Sergey Yakoulev og Lone Møbjerg

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

REVIRET. Ganløse og Omegns Jagtforening www.gojf.dk. Nr.

REVIRET. Ganløse og Omegns Jagtforening www.gojf.dk. Nr. REVIRET Ganløse og Omegns Jagtforening www.gojf.dk Nr. 20 REVIRET Medlemsblad for Ganløse og Omegns Jagtforening Tilsluttet Danmarks Jægerforbund Aktuel kommentar af Christian Wichmand : Aktuel kommentar:

Læs mere

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Året i skoven Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2002. Dette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud.

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. En kug-lefisk er og-så gif-tig inden-i. I Japan kan man godt

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt

Læs mere

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kære Jæger.. Velkommen til nyhedsbrev, marts 2009. Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsmail, beder vi dig blot sende os en mail, og vi vil naturligvis slette dig fra vores liste. Bukkejagt i Skotland,

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt.

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Landjagt Jagtformer Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Hagljagt Jagt ved stående hund Støverjagt Trampejagt Kedeljagt Klapjagt Drivjagt Gravjagt Hagljagt Ved

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus Jagt på skovfugle med guide jagtkursus - Dette kursus/ jagtrejse henvender sig til den kræse kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl, - der hvor jagten ikke kan stå alene,- men blot

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3 DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide

Jagt på skovfugle med guide Jagt på skovfugle med guide Jagtkursus Sveg 2010 Dette kursus/jagtrejse henvender sig til den kræsne kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl - der hvor jagten ikke kan stå alene,

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Det her er jagt i vildmarken Rusland kaldes også bjørnelandet det har den største bjørne bestand i verden og den gode trofækvalitet sammen med den gode pris

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere