Tildækning og befæstning af havbunden
|
|
- Arthur Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.1 Tildækning og befæstning af havbunden Jens W. Hansen Cordula Göke Anders Winderlin Dato: August 2012 Vurderingen af et havområdes miljømæssige status er baseret på en række kriterier og tilknyttede indikatorer for hver af elleve deskriptorer. Deskriptorerne definerer en række fokusområder og angiver for hver en status, som skal være opfyldt for at opnå en god miljøtilstand. Side 1/18 En af deskriptorerne (nr. 6) omhandler havbundens integritet, dvs. struktur og funktion af økosystemet. Når integriteten er bevaret betyder det, at habitater er sammenhængende, dvs. ikke unaturligt fragmenterede, samt at biodiversiteten og økosystemfunktionerne svarer til, hvad der kan forventes af habitattypen (Rice et al. 2010). Integritet indbefatter således både noget rumligt og noget procesmæssigt. Deskriptoren omhandlende integritet foreskriver som forudsætning for en god miljøtilstand at Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt (Anon. 2008, Anon. 2010). Med henblik på en vurdering af miljøtilstanden er der angivet en række kriterier og tilknyttede indikatorer, som bør indgå i vurderingen af status for den enkelte deskriptor. Beskrivelsen af kriterier og indikatorer vedrørende havbundens integritet fremgår af Anon. (2010), hvor det er fremhævet, at fysiske skader og substrategenskaber er et væsentlig element i vurderingen af havbundens integritet og dermed miljøtilstanden. Menneskeskabt tildækning og befæstning af havbunden påvirker havbundens integritet og dermed vurderingen af miljøtilstanden. Derfor er det vigtigt at kortlægge og beskrive omfanget af denne påvirkning. Den menneskelige påvirkning, som omhandler indgreb i hydrologiske forhold, behandles særskilt for temperatur og salinitet i notat og relaterer sig til deskriptor nr. 7 vedrørende permanente ændringer af hydrografiske egenskaber. DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Vejlsøvej Silkeborg Tlf.: Fax: dce@dmu.dk
2 Side 2/18 1. Definitioner og koncepter Tildækning og befæstning af havbunden omhandler tilstande, hvor dele af havbunden er tilført menneskabte strukturer, eller naturligt materiale er tilført ved menneskelig aktivitet såsom ved klapning af sediment. Betegnelsen tildækning anvendes typisk, hvis der er tale om en midlertidig påvirkning, mens befæstning betegner mere permanente ændringer af havbundens struktur. Både befæstning og tildækning er påvirkninger karakteriseret ved at være af længerevarende karakter, end det som betegnes som fysisk skade og behandles særskilt i notat 2.2. De tildækninger og befæstninger som omtales i dette notat er: Klapning Udledninger Offshore platforme og havvindmøller Broer/tunneler Kabler/rørledninger Havneanlæg Landvindinger Kystsikring Vrag 2. Datagrundlag Grundlaget for data, som beskriver tildækning og befæstning af havbunden i de danske farvande, kommer fra række forskellige datakilder. Naturstyrelsen (NST) er kilde til de fleste data, men f.eks. Energistyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og det fælles offentlige Areal Informations Systems (AIS) data er også blandt dataleverandørerne. Der er primært brugt eksisterende kortmateriale, men enkelte manuelle digitaliseringer er også foretaget for opdatering af tema. For de fleste datatemaer er det ikke relevant at tale om at anvende et model-år (2009). Men datagrundlagene er naturligvis de mest opdaterede, der har kunnet fremskaffes. Det skal også bemærkes, at en del af datagrundlagets temaer har infrastrukturlignende karakter og derfor er ændringshyppigheden relativ lav. Datagrundlaget vurderes at give et godt grundlag for beskrivelse og karakteristikken af tildækning og befæstning af havbunden i de danske farvande. Det specifikke datagrundlag fordelt på parametre: Klappladser og havne Kilde: NST ( hoering)
3 Side 3/18 År: aktuelle data Udledninger Det har ikke været muligt at fremskaffe data, hvilket bl.a. skyldes, at der er få eksempler af udledning af større mængder fast materiale forårsaget af menneskelig aktivitet, et eksempel kunne være sedimentaflejringer i mundingen af Skjern Å i tilknytning til udretning og genslyngning Kabler/rørledninger datamaterialet er ikke fuldstændigt Kilde: NST og data som delvist selv er digitaliseret År: aktuelle data Broer/tunneler Kilde: digitaliseret fra kort År: aktuelle data Offshore olie/gas-platforme og havvindmøller Kilde: NST (offshore platforme), HARMONY og Energistyrelsen (vindmøller) År: offshore platforme ( ), vindmøller (2009) Havneanlæg Kilde: HARMONY, Eurostat GISCO År: Landvindinger datamaterialet er ikke fuldstændigt Kilde: AIS (landvindinger), NST (inddæmninger/inddigninger) År: 1989 (landvindinger, AIS jordarter kategori Fyld. Havne, dæmninger, diger m.m. ), (inddæmninger/inddigninger, NST og digitaliseret fra kort) Kystsikring Kilde: NST (sandfodring), digitaliseret fra KMS (høfder) År: (sandfodring), 2008 (høfder) Vrag Kilde: Kulturarvsstyrelsen År: Metodebeskrivelse Kortgrundlaget til beskrivelse af tildækning og befæstning af havbunden er typisk baseret på registreringer, som knytter sig til infrastrukturelle elementer. Der er derfor en offentlig fælles vedligeholdelse og opdateringspligt i forhold til data. I en del tilfælde relaterer data sig også til forskellige typer af offentlig planlægning og er registreret derigennem (f.eks. klapning, vindmøller og havneanlæg). Data vises som linje- eller punktform, da det er mest relevant og retvisende, men for datatemaet vrag er der valgt at vise en interpoleret datatæthed, da koncentrationen af vrag i de danske farvande er meget høj.
4 Side 4/18 4. Resultater Mange af de menneskelige aktiviteter såvel på land som til vands påvirker de marine økosystemer. Vi belaster f.eks. farvandene med næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, erhvervsfiskeri samt støj og andre typer af forstyrrelser. Emnet for dette notat er dog den påvirkning, som sker gennem forskellige former for tildækning og befæstning af havbunden. Havbunden er en kompleks og vigtig del af det marine økosystem. Havbundens struktur og funktion forstyrres og ødelægges helt eller delvist lokalt, når den dækkes længerevarende af faste strukturer eller mere løst liggende materiale. I nogle tilfælde udgør de faste strukturer kunstige habitater for planteog dyreliv. Derfor er det vigtigt at kende til placeringen, udstrækningen og effekterne af tildækning og befæstning af havbunden. Havneanlæg og klapning Der et meget stort antal havne langs de danske kyster (Kort 1). Tætheden af havne er typisk størst langs de mest befolkede kyststrækninger. Ud over de havne, som er angivet på kortet, eksisterer yderligere en lang række meget små, lokale og uofficielle havne. Havbundsmateriale fra vedligeholdelse af sejlrender og fra oprensninger i havne placeres enten på klappladser i umiddelbar nærhed af oprindelseslokaliteten eller deponeres på land, hvis indholdet af miljøfarlige stoffer er for højt. Klappladserne er forholdsvis jævnt fordelt i de kystnære farvande, dog med en væsentlig lavere tæthed langs Den Jyske Vestkyst og omkring Bornholm (Kort 1). Klapning kan både falde ind under betegnelsen tildækning og fysisk skade afhængig af, hvor lang tid det klappede materiale forbliver på lokaliteten. I nogle områder vil størstedelen af klapmaterialet forholdsvis hurtigt fordeles over et større område via den naturlige sedimentdynamik. I de tilfælde vil den lokale effekt være mindre og høre ind under betegnelsen fysisk skade, da den er forårsaget af en forholdsvis kortvarig påvirkning. Hvis størstedelen af det klappede materiale derimod bliver liggende på lokaliteten i en længere periode, vil der være tale om en tildækning, som typisk vil have andre og potentielt mere alvorlige konsekvenser. Ved klapning af større mængde sediment vil bundlevende dyr og planter på lokaliteten for en stor dels vedkommende blive begravet og dø. Desuden er der i forbindelse med klapning et øget iltforbrug, som kan føre til midlertidigt iltsvind i nærområdet.
5 Side 5/18 Kort 1 Danske havne og klappladser. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen. Udledninger Dette afsnit omhandler udledning af fast materiale som følge af menneskelig aktivitet. Der eksisterer ikke nogen præcis definition af, hvad større udledninger af fast materiale omfatter, og der er heller ikke nogen samlede officielle data vedrørende dette. Forskellige mulige datakilder i forhold til større udledninger af fast materiale til marine områder er afsøgt uden noget resultat. Offshore platforme (inkl. havvindmøller), rørledninger og kabler samt broer og tunneler Offshore platforme i danske farvande omfatter olie- og gasproduktionsinstallationer samt havvindmøller. Der er ligger en række olie/gas-platforme i et bælte godt 200 km vest for Den Jyske Vestkyst (Kort 2). Havvindmøllerparkerne er jævnt fordelt i landets kystnære farvande og udgøres af 12 anlæg. Herudover er planlagt tre anlæg, som enten er under etablering eller tæt på at være det samt yderligere en række anlæg, som ligger lidt længere ude i fremtiden (ikke angivet på kortet). Af andre offshore installationer skal fremhæves en række mindre kystnære forsøgsanlæg til udnyttelses af energien fra bølger og tidevand (ikke angivet på kortet). Miljøbelastningen fra platformene er vurderet i VVM-redegørelser. Ved etableringen af platformene sker der en forstyrrelse af de biologiske og fysiske
6 Side 6/18 forhold i nærområdet. For olie/gas-platformene er der i forbindelse med produktionen et løbende tab af olie og gas og spild af andre miljøfarlige stoffer samt en risiko for større spild og læk. Desuden sker der et vist tab af affald fra platformene, som kan være medvirkende til, at der er registreret et akkumuleringsområde for affald på havbunden i dette område, men akkumuleringen kan også helt eller delvist skyldes strømforholdene i området (se nærmere i notat 2.4). Havvindmølleparkerne kan have en indflydelse på fuglelivet i området herunder især trækfugle. Fugletællinger før, under og efter etablering af havvindmølleparker tyder dog ikke på, at der er nogen væsentlig negativ effekt på forekomst og adfærd af fugle i områderne. Støjen fra havvindmøller kan forplante sig i vandet og forstyrre havpattedyr og fisk. Undersøgelser af støjgener for havpattedyr omkring havvindmøller viser, at påvirkningen er størst under konstruktion af anlæggene, mens forstyrrelsen fra anlæg i drift er lille og meget lokal og derfor formodentlig ikke af større betydning (Madsen et al. 2006, Tougaard et al. 2009). Desuden er der en reduktion i forstyrrelsen fra erhvervsfiskeri i de områder, hvor der omkring platforme og rør/kabler er udlagt forbudszoner mod fiskeri generelt eller bundtrawl specifikt. Disse beskyttelseszoner har en udstrækning på 200 m fra rørledninger/søkabler og 500 m fra platforme (Rapport om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer 2002). Fundamenter etableret i tilknytning til platforme fører til tab af oprindelige levesteder, men kan efterfølgende skabe en rev-effekt i form af nye biologiske biotoper. Udviklingen af dyre- og plantesamfundet på disse kunstige rev tager normalt mange år, og effekten for havmiljøet er generelt ubetydelig, men kan lokalt give grundlag for en øget biomasse og biodiversitet. Som naturgenopretningsprojekt etableres et næsten 7 hektar stort stenrev ved Læsø Trindel, BlueReef, og 6 hektar af det eksisterende stenrev stabiliseres (ikke angivet på kort). Etablering af stenrev og bygning af fundamenter i tilknytning til offshore industri kan kompensere lidt for tabet af hårdt substrat forårsaget af fjernelsen af enorme mængder sten ved erhvervsmæssigt stenfiskeri og som bifangst ved trawlfiskeri. Dette har forringet naturkvaliteten, da sten er et vigtigt element i biotopen for mange organismer heriblandt makroalger og muslinger. På kort 2 vises de større danske broer og tunneler. De fleste danske broer er bygget uden væsentlige hensyn til miljøet. Men Storebæltsforbindelse og senest Øresundsforbindelsen er etableret efter princippet om en miljømæssig såkaldt nulløsning. Nulløsning betyder helt overordnet, at de hydrologiske og biologiske forhold er upåvirkede eller i hvert fald ikke påvirkes negativt. Desuden fremgår placeringen af kabler og rørledninger i og på havbunden. En stor del af dem er knyttet til de danske offshore platforme, men der er også vist installationer, som bruges til udveksling af energi mellem Danmark og udlandet. Miljøpåvirkningen er her hovedsageligt knyttet til etableringsfasen
7 Side 7/18 af disse installationer, mens der efterfølgende kan være en rev-effekt knyttet til fundamentet af konstruktionerne. Fra rørledningerne til olie- og gasforsyningerne er der en stadig risiko for læk af miljøfarlige stoffer. Kort 2 Offshore platforme (inkl. havvindmøller), rørledninger og kabler samt broer og tunneler. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kystsikring og tørlægning/landvinding Der anvendes forskellige metoder til beskyttelse af de mest eksponerede kyster. Kystbeskyttelsen kan opdeles i erosionsbeskyttelse og højvandsbeskyttelse. Erosionsbeskyttelse udgøres af sandfodring (nær kyst eller på strand), høfder samt klitter og skråningsbeskyttelse, mens højvandsbeskyttelse udgøres af diger, højvandsmure og klitter. Af kort 3 fremgår det, at kystbeskyttelsen i form af sandfodring hovedsageligt sker langs den centrale del af vestkysten, men at der også sker sandfodring på en strækning af nordkysten af Fyn. Desuden fremgår det af kortet, at der også er lavet kystsikring ved etablering af høfder langs store dele af de danske kyster. Sandfodring fører til forstyrrelse af de biologiske biotoper. Forstyrrelsen er dog oftest af midlertidig karakter, og der sker typisk en forholdsvis hurtig rekolonisering af biotopen. Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette notat at finde og omtale undersøgelser af miljøeffekter af sandfodring.
8 Side 8/18 Dog har nyere undersøgelse påpeget, at sandfodring ofte ændrer kornstørrelsesfordelingen i sedimentet og derved formodentlig har en negativ indflydelse på antallet af børsteorm og dermed på bestanden af fugle og fisk (Knudsen 2010). Det er indtrykket, at der fra dansk side ikke er lavet ret mange undersøgelser vedrørende de biologiske effekter af sandfodring. Ved etablering af høfder er forstyrrelsen af længerevarende karakter. Høfderne ændrer de naturlige strømnings- og erosionsforhold og dermed sedimentaflejringerne i nærområdet og udgør en fysisk struktur, som giver grundlag for de såkaldte rev-effekter omtalt i afsnittet om offshore platforme og havvindmøller. Kort 3 Kystsikring i form af høfder og sandfodring samt tørlægning/landvinding. Landvindingen Amager Strandpark er særskilt markeret. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen. Langs de danske kyster er der en del lavvandede steder tørlagt havbund med henblik på inddragelse til landbrugsjord (Kort 3). En stor del af disse landvindinger foregik i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. De informationer, det har været muligt at skaffe til dette notat om dette emne, viser, at landvindinger i stor udstrækning er foregået i Limfjorden, Vadehavet, Lammefjord ved Isefjorden samt på Lolland og Falster. Et nyere eksempel på landvinding langs kysten er etableringen af Amager Strandpark få kilometer syd for Københavns centrum (markeret særskilt på Kort 3).
9 Side 9/18 Kort 4 Vrag i danske farvande. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kort 5 Udsnit af kort over vrag i danske farvande. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ).
10 Side 10/18 Vrag Der er registreret et meget stort antal vrag stammende fra efter 1850 (Kort 4). Vrag ældre end 1850 forekommer i begrænset omfang, men vil for størstedelens vedkommende enten være nedbrudt eller begravet i sedimentet. Vragene er koncentrerede langs de mest trafikerede sejlruter, hvorfor mængden er størst i de indre danske farvande. Et forstørret kortudsnit af farvandene omkring Samsø og den nordlige del af Sjælland tydeliggør, at der er registreret rigtig mange vrag i de danske farvande (Kort 5). 5. Konklusioner Dette notat omhandler tildækning og befæstning af havbunden. I notatet er præsenteret kort med udbredelsen af en række forskellige typer af tildækning og befæstning i de danske marine områder. Nedenfor gøres meget kortfattet status for de tre hovedområder af de danske farvande. Nordsøen/Skagerrak Hvad angår tildækninger og befæstninger af havbunden er Nordsøen karakteriseret ved, at alle de danske olie/gas-platforme samt en fjerdedel af de danske havvindmølleparker omfattende knap halvdelen af havvindmøllerne er placeret i dette område. Dette er også tilfældet for størstedelen af rørledningsnettet, som i stor udstrækning er knyttet til olie/gas-platformene. Desuden er der i Nordsøen og Skagerrak en række kabelforbindelser, som sikrer informations- og energiudveksling mellem nabolandene og til/fra platformene (inkl. havvindmøller). Kystbeskyttelsen i form af sandfodring er også langt mest udbredt i Nordsøområdet langs Den Jyske Vestkyst, hvilket også er tilfældet for råstofudvindingen af sand til fodring og andre formål. Desuden er der en del høfder langs vestkysten. Tætheden af vrag i Nordsøen og Skagerrak er mindre end i de andre mere trafikerede farvandsområder. Endelig er langs vestkysten en række havne og klappladser, men igen med en mindre tæthed end i de andre farvandsområder. Der er sket en vis landindvinding langs vestkysten især i vadehavsområdet. Kattegat/nordlige Øresund I Kattegat og det nordlige Øresund er der ingen olie/gas-platforme og kun to havvindmølleparker. Det betyder også, at der ikke er rørledninger i området, og kabelforbindelserne er fåtallige og udgøres hovedsageligt af forbindelser til Sverige. Der foregår næsten ingen råstofudvinding i området, der er kun få høfder bort set fra det nordlige og nordøstlige Sjælland, lige som landindvinding har været meget begrænset i farvandsområdet (hvis man ser bort fra landindvindingen i Limfjorden, hvis tilknytning til farvandsområdet kan diskuteres). Der er en del havne og klappladser langs kysten i farvandsområdet, lige som tætheden af vrag er høj i det tæt trafikerede farvand.
11 Side 11/18 Bælthavet/Østersøen I Bælthavet og de danske områder af Østersøen er der ingen olie/gasplatforme, mens størstedelen af de danske havvindmølleparker er placeret i dette område. Der er en enkelt rørledning (øst for Bornholm) i form af gasforsyningslinjen mellem Rusland og Tyskland. Lige som der er kabelforbindelser mellem Bornholm og de omkringliggende landområder samt i de indre danske farvande mellem øerne og fastlandet. Der er en høj tæthed af klappladser og mange områder med råstofindvinding i Bælthavet, mens der ifølge de tilrådeværende datakilder kun foregår sandfodring i et område langs den fynske nordkyst. Kystsikring i form af høfder er meget spredt fordelt. Der er sket en del landindvinding langs de nordlige kyster af Fyn og Sjælland samt på Langeland og Lolland-Falster. Tætheden af vrag er meget høj i det tæt trafikerede Bælthav og vestlige del af Østersøen. Tak til: Andy Stock, DHI, har venligst leveret data og referencer til data fra HARMONY-projektet, lige som Jesper H. Andersen har været behjælpelig med at fremskaffe forskelligt materiale. Desuden har NST og Eurostat bidraget med data til notatet. Referencer Anon. (2008): Europa-parlamentets og rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). Den Europæiske Unions Tidende L 164/ Anon. (2010): Kommissionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder. Den Europæiske Unions Tidende L 232/ BWO-projektet: Ballast Water Opportunity project, Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Eurostat GISCO: Geographic Information System of the European Commission, ormation_maps/introduction.
12 Side 12/18 HARMONY: Development and demonstration of Marine Strategy Framework Directive tools for harmonization of the initial assessment in the eastern parts of the Greater North Sea sub-region, HELCOM (2010a). Ecosystem health of the Baltic Sea : HELCOM initial holistic assessment. Balt. Sea Environ. Proc. No. 122, 63 s. HELCOM (2010b): Towards a tool for quantifying anthropogenic pressures and potential impacts on the Baltic Sea marine environment: A background document on the method, data and testing of the Baltic Sea Pressure and Impact Indices. Balt. Sea Environ. Proc. No s. Knudsen SB (2010): Børsteorm og kystfodring Kystdirektoratet. 40 s. Kulturarvsstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Madsen P.T., Wahlberg M., Tougaard J., Lucke K. & Tyack P. (2006): Wind turbine underwater noise and marine mammals: implications of current knowledge and data needs. Mar. Ecol. Prog. Ser. 309: OSPAR (2010): Quality Status Report OSPAR Commission. 176 s. Rapport om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer (2002): Red. Schou, M. & Hassager, T.K. Udvalget om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 49 s. Rice J., Arvanitidis C., Borja A., Frid C., Hiddink J., Krause J., Lorance P., Ragnarsson S. Á., Sköld M. & Trabucco B. (2010): Marine Strategy Framework Directive - Task Group 6 Report. Seafloor integrity. JRC European Commission and ICES. EUR EN pp. Tougaard J., Henriksen O.D. & Miller L.A. (2009): Underwater noise from there types of offshore wind turbines: Estimation of impact zones for harbor porpoise and harbor seals. J. Acoust. Soc. Am. 125 (2):
13 Side 13/18 Bilag 1: Kort i stor udgave Kort 1: Danske havne og klappladser. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ) ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen.
14 Side 14/18 Kort 2: Offshore platforme (inkl. havvindmøller), rørledninger og kabler samt broer og tunneler. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (ExclusiveEconomic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen.
15 Side 15/18 Kort 3: Kystsikring, råstofindvinding og tørlægning/landvinding.. Landvindingen Amager Strandpark er særskilt markeret. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (ExclusiveEconomic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen.
16 Side 16/18 Kort 4: Vrag i danske farvande. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (ExclusiveEconomic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen.
17 Side 17/18 Kort 5: Udsnit af kort over vrag i danske farvande. Afgrænsningen af de danske farvande er angivet ved den fuldt optrukne linje (ExclusiveEconomic Zone, EEZ).
18 Side 18/18 Bilag 2 Datablad Serie titel og nr.: Titel: Forfattere: Institut: Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Tildækning og befæstning af havbunden Jens Würgler Hansen, Cordula Göke og Anders Windelin Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: År for udgivelse: August 2012 Redaktion afsluttet: December 2011 Review: Jesper H. Andersen, Bioscience, Aarhus Universitet Susanne Boutrup, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Finansiering: Bedes citeret som: Naturstyrelsen. Jens W. Hansen, Cordula Göke og Anders Windelin (2012). Tildækning og befæstning af havbunden. Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 18 pp. Må citeres med kildeangivelse Sammenfatning: Keywords: Tildækning og befæstning af havbunden omhandler længerevarende påvirkning af havbunden ved strukturer foranlediget af menneskeskabt aktivitet.. Eksempler på dette er platforme og fundamenter (olie/gas, vindmøller, broer), kabler/rørledninger, vrag, landvinding, klapning, havneanlæg og kystsikring. Disse strukturer har en række negative effekter på det lokale havmiljø, men en del af strukturerne er opført som såkaldt miljømæssige nulløsninger, og flere strukturer giver også grundlag for nye biotoper og begrænser øvrige forstyrrelser, såfremt de er omgivet af en beskyttelseszone. Tildækning, befæstning, havne, klappladser, offshore platforme, havvindmøller, kabler/rørledninger, broer/tunneler, landvinding, kystsikring (høfder og sandfodring), vrag, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen Sideantal: 18 Internet version: Bemærkninger: Dette notat kan downloades i elektronisk format (pdf) via DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi s hjemmeside Dette faglige notat er ét af i alt 18 notater udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelsen med en faglig karakterisering af miljøtilstanden i de danske havområder, herunder også en vurdering af påvirkningsfaktorer.
Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereDeskriptor 6 Havstrategi direktivet. Områder af havbunden, der er direkte påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse.
Områder af havbunden, der er direkte påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse. Udarbejdet af: Hans Ohrt, Niels Bartholdy Kontrolleret af: Simon B. Leonhard Godkendt af: Dato: 15.03.2018 Version: D Rev
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereModtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4 Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Cordula Göke og Ciarán Murray Dato: August 2012
Læs mereBILAG. til. Kommissionens direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2017 C(2017) 2842 final ANNEX 1 BILAG til Kommissionens direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereAfgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt
Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereNOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-423-00004 Ref. diman Den 16. januar 2015
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-423-00004 Ref. diman Den 16. januar 2015 Høring af forslag til beskyttede områder i Kattegat i medfør af havstrategidirektivet Hermed sendes forslag til beskyttede
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereBegreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.
Kystanalysen Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereMiljøundersøgelser ved andre havmølleparker
Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev
Læs mereDIREKTIVER. (EØS-relevant tekst)
18.5.2017 L 125/27 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2017/845 af 17. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi 1)
Til lovforslag nr. L 55 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi 1) (National liste
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereMiljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat
Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat 1 Indhold 1 Ikke teknisk resume 5 2 Indledning 6 3 Forslagets hovedformål, baggrund, indhold og forbindelser med andre relevante planer 6 3.1
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereGRUNDNOTAT til FMPU og FEU
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 533 Offentligt GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF,
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereFølgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side
Læs mereHavstrategi direktivet Deskriptor 7
Hydrografiske virkninger af et fysisk tab af havbund i perioden 1983 2016. November 2018 Udarbejdet af: Nemanja Milosevic, Hans Ohrt Kontrolleret af: Niels Bartholdy Godkendt af: Hans Ohrt Dato: 26.11.2018
Læs mereNår Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:
Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereKumulative påvirkninger
DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereVedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)
Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
4.7.2017 L 171/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1180 af 24. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse
Læs mereKlapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne
Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter
Læs mereDCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
Læs mereForhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet
By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail blst@blst.dk Dato: 10.3.2010 Dokumentnr. 10/00024-2 Sagsbehandler: Hans Erik Cutoi-Toft Direkte tlf.nr.: 99 63 63 20 Deres
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereDanmarks Havstrategi. Basisanalyse
Danmarks Havstrategi Basisanalyse FORORD... 4 0. SAMMENFATNING AF BASISANALYSEN... 5 0.1 Karakteristika... 5 0.2 Miljøbelastninger og påvirkninger... 10 1. INTRODUKTION... 16 1.1 Hvad er et økosystem?...
Læs mereFoto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereNatura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
L 171/30 4.7.2017 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1181 af 2. marts 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
A/S Storbælt Kystdirektoratet J.nr. 16/01668-15 Ref. Anni Lassen 07-06-2016 Tilladelse til bypass efter KYBL ved Spodsbjerg Færgehavn Kystdirektoratet giver hermed en 2-årige tilladelse til at foretage
Læs mereTilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.
Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale
Læs mereStrategisk MiljøVurdering
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Sag/ID Nr. Enhed Dato 17-4435-000004 EU & Fiskeriregulering 31-10-2017
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereMiljørapport for forslag til Havstrategiens indsatsprogram
Miljørapport for forslag til Havstrategiens indsatsprogram 6.12.2016 1 Indhold 1 Ikke teknisk resume 3 2 Indledning 4 3 Indsatsprogrammets hovedformål, baggrund, indhold og forbindelser med andre relevante
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereKystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Informationsmøde den 5. november 2016
Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Informationsmøde den 5. november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS Helenekilde mod vest i dag DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Strandbakkerne
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereSammenfattende redegørelse. vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat. Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder)
Maj 2016 Sammenfattende redegørelse vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder) Forslag til beskyttede områder i Kattegat var
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereRåstofproduktion i Danmark. Havområdet
Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort
Læs mereKystanalysen Teknisk gennemgang
Kystanalysen Teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget den 21. september 2016 Kystdirektoratet SIDE 1 Danmarks kyster 7.300 km kystlinje 1,5 m pr. indbygger En af de længste kystlinjer i verden Højeste
Læs mereVesterhav Nord (VHN) Arkivalsk kontrol rapport
Vesterhav Nord (VHN) Arkivalsk kontrol rapport STEDNAVN: Vesterhav Nord MUSEETS j.nr. DKM 20.697 KUAS j.nr. KUAS 2013-7.26.01-0009 Strandingsmuseum St. George Marinarkæologisk Center Vesterhavsgade 1E,
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Introduktion... 4 1.2 God miljøtilstand... 4 1.3 Miljømålene...5 1.4 Sammenhæng mellem god miljøstand og miljømål...
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet
Læs mereFemern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereUdlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018
Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mere