INGENIØRUDDANNELSER PÅ AARHUS UNIVERSITET, SCIENCE & TECHNOLOGY

Transkript

1 2 ENGELSK INGENIØRUDDANNELSER PÅ AARHUS UNIVERSITET, SCIENCE & TECHNOLOGY OPTAGELSEBAGGRUND: Gymnasial uddannelse (STX, HTX, HF, HHX, EUX) Erhvervsuddannelse + adgangskursus Evt- plus supplering (Matematik A, Fysik B, Kemi C (B)) Bemærk! Flere af ingeniøruddannelserne har i 2015 skiftet navn. Det nye navn står i parantes. Alle uddannelser kan findes på ingeniør.au.dk DIPLOMINGENIØR (3 ½ år) Bioteknologi Bygning Bygningsdesign Elektro (Elektronik Aarhus) Informations- og kommunikationsteknologi Kemi Maskin (Maskinteknik) Stærkstrøm (Elektrisk energiteknologi) Sundhedsteknologi Electronic Design Engineer (Elektronik) - Herning Business Development Engineer - Herning 4½ år Global Management and Manufacturing - Herning CIVILINGENIØR (+2 år) Biomedicinsk teknologi Byggeri Kemi og bioteknologi Mekanik Optik og elektronik (Elektroteknologi) Teknisk geologi Teknisk IT (Computerteknologi) Technology Based Business Development - Herning Neuroscience and Neuroemagine - kandidat - Kina FORSKER (Ph.d.) (3 år) Forretningsingeniør (½ år) JOB JOB JOB JOB

2 10 diplom- og civilingeniør ved aarhus universitet Diplom- og civilingeniør ved Aarhus Universitet På Aarhus Universitet får du det bedste miks mellem teori og praksis, og du har mulighed for at blive diplom- og civilingeniør i ét hug. Aarhus Universitet udbyder i alt 12 diplomingeniøruddannelser af 3 ½ års varighed. De indeholder alle et semesters praktik, der i langt de fleste tilfælde er lønnet. Herefter kan du vælge at gå ud på arbejdsmarkedet, eller du kan vælge at læse videre på en af de ni forskellige civilingeniøruddannelser af to års varighed. Hvis du drømmer om en helt særlig og interdisciplinær ingeniørprofil, er der gode muligheder for, at du kan vælge fag på universitetets øvrige fakulteter. Det betyder, at du på Aarhus Universitet i vid udstrækning kan sammensætte din uddannelse efter evner og interesse. Fokus på din undervisning På diplomingeniøruddannelsen bliver du undervist af dygtige fagfolk, som i langt de fleste tilfælde har en karriere i erhvervslivet bag sig. Deres vigtigste opgave er at planlægge og gennemføre dine lektioner, så du får de bedste muligheder for at lære på dine egne præmisser og blive en talentfuld ingeniør. På civilingeniøruddannelsen er dine undervisere forskere, og du tilegner dig gradvist mere specialiseret viden. Aarhus Universitets ingeniørforskning er i vækst, og du har derfor gode muligheder for at bidrage til udviklingen af de forskellige forskningsfelter blandt andet via dit speciale. Ved Aarhus Universitet tilbydes du som diplomingeniørstuderende cirka 24 timers undervisning per uge. Du får en videnskabelig og teoretisk forståelse for dit fag, men du arbejder også i laboratorierne og lærer, hvordan du bruger teorien til at løse virkelighedens problemstillinger. Civilingeniørstuderende tilbydes cirka 16 timers undervisning per uge og har en tæt daglig kontakt med forskningsmiljøerne. Samarbejde med virksomheder Aarhus Universitets ingeniøruddannelser har et meget tæt samarbejde med erhvervslivet, og alle studerende får mulighed for at bringe deres viden i spil hos virksomheder i form af semesterprojekter, praktikophold samt bachelor- og kandidatprojekter. Virksomhederne tager imod det med kyshånd. Det hjælper dem med at holde fingeren på pulsen med den teknologiske udvikling. Og du får muligheden for at spore dig ind på en relevant karrierevej og danne netværk. Internationalt kvalitetsstempel Alle ingeniøruddannelser ved Aarhus Universitet har fået kvalitetsstemplet CDIO. Det betyder, at uddannelserne lever op til en række internationale krav og standarder, der sikrer høj kvalitet i undervisningen og et klart anvendelsesorienteret og erhvervsrettet fokus. Entrepreneurskab på skemaet Ved Aarhus Universitet har du gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt som innovatør. Din undervisning er tilrettelagt, så du hele tiden kommer til at øve dig i at tænke nyt, se muligheder, få idéer og omsætte dem til værdi. Mange ingeniørstuderende starter allerede deres egen virksomhed sideløbende med deres uddannelse. På Aarhus Universitet har de gratis adgang til blandt andet personlig coaching, professionel rådgivning, projektarbejdspladser i universitetets iværksættermiljøer og adgang til et netværk med andre studerende, der interesserer sig for forretningsudvikling. AU-ingeniører er efterspurgte Med en ingeniøruddannelse fra Aarhus Universitet er du godt rustet til dit fremtidige arbejdsliv. Samlet set har vores dimittender en beskæftigelsesgrad på næsten 100 procent, og mere end 8 ud af 10 studerende finder arbejde inden for det første halve år, hvor de er færdiguddannede. Det gælder både diplom- og civilingeniører. Samtidig viser statistikkerne, at diplom- og civilingeniører er blandt de højest lønnede erhvervsgrupper i Danmark. Samfundet har brug for flere dygtige ingeniører, og Aarhus Universitet har derfor en række særlige indsatser, der skal være med til at sikre, at du kommer til at trives på studiet, klarer dig godt og udvikler dit særlige talent. Det handler om alt fra studievejledning, mentorordninger, støttefag og talentkurser.

3 diplomingeniør diplomingeniør Det tager 3 ½ år at blive diplomingeniør, som er en såkaldt professionsbacheloruddannelse. Når du er færdig, har du direkte adgang til job i erhvervslivet eller mulighed for at læse videre til civilingeniør. For at blive optaget på diplomingeniøruddannelsen skal du have en gymnasial uddannelse eller anden relevant baggrund. Diplomingeniøruddannelserne er anvendelsesorienterede og udviklingsbaserede med en god balance mellem teori og praksis. Det betyder, at du i hele dit studieforløb kommer til at bruge din viden til at løse virkelige problemstillinger og ofte i samarbejde med virksomheder. På Aarhus Universitet kan du blive diplomingeniør inden for en række forskellige fagområder i enten Aarhus eller Herning. Du kan læse mere om de enkelte uddannelser på de efterfølgende sider. De fire første semestre indeholder obligatoriske kurser. Her får du et beregningsmæssigt fundament inden for en lang række tekniske områder, og du lærer at kommunikere dine tanker og ideer ved hjælp af tegninger, beregninger og rapporter. På femte semester kommer du i ingeniørpraktik. Her afprøver du dine opnåede ingeniørfærdigheder i en virksomhed. På sjette semester går du i dybden med udvalgte specialiseringer. Du kan læse mere om de forskellige specialiseringer under de enkelte uddannelser. På syvende semester udarbejder du dit bachelorprojekt. Undervisningsform Hvert semester består af forskellige kurser, med både klasseundervisning, teoretiske opgaver, små projekter og laboratorieøvelser. Det er med til at give en helhedsforståelse for, hvordan teori hænger sammen med praksis. I de projektorienterede forløb arbejder de studerende typisk gruppe, og hvert semester afsluttes med et større projekt. Studiestrukturen er anderledes på uddannelserne Global Management and Manufacturing og Business Development Engineer, som udbydes i Herning. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser. Ingeniørpraktik Med fem måneders praktik får du mulighed for at smage på det arbejdsliv, der venter dig. Du kommer til at deltage i virksomhedsprojekter på lige fod med de øvrige ingeniører. Du vil opleve projektmøder, hvor du skal fremlægge dine resultater. Virksomheden betaler dig løn og forventer, at du yder dit optimale. Samtidig er det virksomhedens opgave at støtte og vejlede dig, så du får et rigt fagligt udbytte og en stejl læringskurve. Vi hjælper dig med at finde en praktikplads og selve ansættelsen som praktikant foregår efter virksomhedernes normale ansættelsesprocedurer. Du kan vælge at gennemføre din ingeniørpraktik i Danmark eller i udlandet. Internationale muligheder Ingeniøruddannelsen er en international uddannelse, som du kan bruge over hele verden. At studere et semester i udlandet giver en masse spændende oplevelser, nye venner og klart forbedrede jobmuligheder. Hvis du har lyst til at prøve et semester eller to i udlandet, har Aarhus Universitet masser af muligheder for at hjælpe dig med fx udveksling af studie- og praktikpladser. Uddannelsesstederne udveksler både studiepladser og praktikpladser. Aarhus Universitet samarbejder med mere end 40 udenlandske ingeniørhøjskoler og universiteter samt mange forskellige virksomheder rundt omkring i verden. På kurserne begynder undervisningen som regel i klasselokalet, hvor underviseren forklarer teori og metoder. Undervisningen kan derefter fortsætte i laboratoriet, hvor teorien eftervises med praktiske øvelser. I dit semesterprojekt skal du demonstrere, at du kan anvende din viden til at løse en konkret problemstilling. Selvfølgelig er der også både hjemmeopgaver og masser af læsning. For at blive en god ingeniør skal du knokle. Til tider skal du arbejde sammen med studerende fra andre studieretninger om tværfaglige projekter. Det giver et godt indblik i andre fagdiscipliner.

4 77 BIOTEKNOLOGI (DIPLOMINGENIØR) BIOTEKNOLOGI (DIPLOMINGENIØR) I KRYDSFELTET MELLEM BIOLOGI, KEMI OG PROCESTEKNOLOGI Jeg har altid været interesseret i biologi og kemi, og jeg synes, at bioteknologi har en spændende kombination af de to fag. Studiet er krævende, og det har faktisk overrasket mig, hvor højt niveauet er i forhold til gymnasiet. Heldigvis har vi en masse laboratorieforsøg, hvor vi efterprøver det, der står i lærebøgerne, og det gør det nemmere at forstå. En del af vores selvstændige studier foregår i læsegrupper, hvor vi også har det lidt hyggeligt. Noget af det, der har været rigtig sjovt er, at jeg har været med til at stable universitetets eget bryggeri på benene. Her har vi sensorudstyr for mange hundrede tusinde kroner, så vi nu kan overvåge hver en detalje i processen omkring fremstilling af øl. Vi har tilbragt rigtig mange timer i bryggeriet og er nu meget tæt på at nå frem til en formel for det, man kan kalde en perfekt øl helt uden bismag. Alberte Bundgaard Andersen, diplomingeniørstuderende i Bioteknologi Har du lyst til at arbejde med kemi, biokemi og den teknologi, der gør det muligt at udnytte biokemiske processer til fremstilling af fx fødevarer, medicin og biobrændstoffer? Eller har du lyst til at arbejde med behandling af vores drikkevand og rensning af spildevand? Så er uddannelsen som diplomingeniør i bioteknologi noget for dig. På uddannelsen opbygger du en kernefaglighed inden for fag som celle- og mikrobiologi, bio- og proteinkemi samt almen og teknisk kemi. Desuden lærer du at arbejde med en række forskellige ingeniørmæssige og procestekniske problemstillinger. Du lærer om det udstyr og de processer, der er afgørende for, at du kan skabe værdi med din viden om kemi og biologi i en industriel sammenhæng. Uddannelsen indeholder væsentlige dele af praktisk laboratorie- og projektarbejde. Uddannelsens indhold Uddannelsen i Bioteknologi tager tre og et halvt år og er inddelt i syv semestre. I løbet af de fire første semestre får du et solidt fagligt fundament for din ingeniøruddannelse. Her er alle kurser obligatoriske og skal sikre, at du opnår indsigt i de væsentligste ingeniørfaglige grunddiscipliner med et særligt fokus på biokemi og procesteknik. De studerende udvikler deres færdigheder gennem problembaseret arbejde tæt på virkelighedens udfordringer. Centrale emner er celle- og mikrobiologi, bio- og proteinkemi, almen og teknisk kemi, procesteknik, reaktionsteknik, styrings- og reguleringsteknik, matematik og statistik. På femte semester er du i lønnet praktik. Her kommer du til at arbejde med ingeniørfaglige problemstillinger, der er defineret af praktikvirksomheden, og du får derved et godt indblik i praktisk ingeniørarbejde inden for bioteknologi. Det er en viden, som kvalificerer dig til studiets to sidste semestre. Sjette semester indeholder både obligatoriske kurser og valgkurser. De obligatoriske kurser omfatter bl.a. procesudvikling, procesoptimering og procesdokumentation. Valgkurserne giver dig mulighed for at tone din uddannelse i en retning, som er relevant for dig. På syvende semester er der udelukkende valgkurser, og du afslutter din uddannelse med et bachelorprojekt, der som regel gennemføres i samarbejde med en virksomhed og en lille gruppe af medstuderende.

5 BIOLOGI, KEMI OG NATUR 78 Når du har afsluttet diplomingeniøruddannelsen i Bioteknologi, kan du vælge at læse videre til civilingeniør i Kemi og bioteknologi. Læs mere på ingeniør.au.dk Jobmuligheder Som færdiguddannet diplomingeniør i Bioteknologi har du en erhvervsrettet og anvendelsesorienteret uddannelse med en kompetenceprofil, der er efterspurgt i mange forskellige sektorer lige fra medicinalindustrien til fødevareindustrien. Uddannelsen gør det muligt for dig at gå direkte ud på ingeniørarbejdsmarkedet, men du kan også vælge at læse videre til civilingeniør. STUDIESTED Aarhus Jeg blev uddannet som ingeniør i Bioteknologi i 2009, og jeg arbejder i dag som energirådgiver i et mindre konsulentfirma. Jeg hjælper både store industritunge virksomheder og offentlige virksomheder som for eksempel sygehuse med at spare på energien. Jeg kortlægger energiforbrug og inspirerer til nye metoder til energiledelse. Det er både stærkt motiverende og meget fagligt udfordrende. Industriområdet har nogle af de største potentialer for at optimere kapacitetsudnyttelsen og for at reducere udledning af fossile brændstoffer. Her kan man virkelig gøre en forskel med sin ingeniørviden. En dygtig energirådgiver skal både kunne forstå, hvordan produktionsanlæg fungerer og samtidig have et helhedsperspektiv på de industrielle processer. Mie Brødsgaard, diplomingeniør i Bioprocesteknologi (nu: Bioteknologi) projektingeniør, Viegand & Maagøe BESLÆGTEDE UDDANNELSER Diplomingeniør i Kemi Biologi Kemi Medicinalkemi Molekylærbiologi Agrobiologi EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Kemi og bioteknologi Civilingeniør i Biomedicinsk teknologi FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/bioteknologi KONTAKT UDDANNELSEN ase.au.dk/studievejledning

6 83 KEMI (DIPLOMINGENIØR) KEMI (DIPLOMINGENIØR) DET BEDSTE FRA NATURVIDENSKAB OG INGENIØRVIDENSKAB Jeg synes, kemi er et vildt spændende fagområde, og jeg kan samtidig godt lide det praktiske og projektbaserede fokus, der er i en ingeniøruddannelse. Vi har en række grundfaglige kemifag på uddannelsen, som suppleres af ingeniørkurser, hvor vi bliver undervist i at anvende teoretisk kemi i en lang række forskellige sammenhænge. Det er faktisk noget af det, jeg vil fremhæve som det bedste ved min uddannelse at vi systematisk tilegner os et ingeniørvidenskabeligt mindset og en forståelse for, hvad det vi lærer i auditorierne og laboratorierne kan bruges til i virkeligheden. Jeg har lige skrevet bachelorprojekt om polymercoatede papirstykker. Vi har arbejdet med højfriktionspapir der kan lægges mellem varer på paller, så de ikke skrider fra hinanden under transport. Det er et meget godt eksempel på, hvordan man bruger en indgående viden om polymerkemi i kombination med ingeniørfaglige metoder til at måle friktion og ender med et lille stykke innovation. Sanne Thrane Pedersen, diplomingeniørstuderende i Kemi Det moderne menneske er gennem hele sit liv omgivet af produkter, som er blevet forædlet og udviklet af den kemiske industri. Der er kemi i alt, og du kan være med til at gøre den bedre, mere miljørigtig og billigere, så den kan komme flest muligt til gavn. Anvendt naturvidenskab Med diplomingeniøruddannelsen i Kemi får du en stærk baggrund inden for de grundlæggende naturvidenskabelige fag kombineret med solid viden om de ingeniørfaglige og teknologiske discipliner. De første to år af uddannelsen har du kurser som almen, uorganisk, organisk, analytisk samt polymerkemi. Samtidig har du teknisk-videnskabelige fag som kemiteknologi, kemiske enhedsoperationer, reaktorteknik samt processtyring og -regulering. Du lærer igennem den daglige undervisning at arbejde selvstændigt med projekter i grupper omkring en given problemstilling. Hvis du læser til diplomingeniør i Kemi, kommer du igennem alle de grundlæggende discipliner inden for kemi og kemiteknologi. Du vil opleve, at uddannelsen har fokus på, at det du lærer, kan bringes i anvendelse. Du får fx rig mulighed for at afprøve din viden på femte semester, hvor du skal i praktik hos en ingeniørvirksomhed. Efter din diplomingeniøruddannelse kan du vælge at starte din karriere på det kemiteknologiske arbejdsmarked, eller du kan vælge at læse videre til civilingeniør i Kemi og bioteknologi. Du har meget stor indflydelse på at skabe din egen faglige profil i løbet af uddannelsen. I praksis har du mulighed for at vælge imellem en række fag og projekter, som du kan tone ud fra interesse. Dette sikrer, at du kommer til at beskæftige dig med lige netop det, du synes er spændende at engagere dig i. Samtidig får du en ingeniørprofil, der er attraktiv for virksomhederne. Et ben i hver verden På diplomingeniøruddannelsen i Kemi får du undervisning på både den naturvidenskabelige og den ingeniørvidenskabelige del af Aarhus Universitet. Du vil møde undervisere, som er ingeniører og ofte har stor erfaring fra industrien. Desuden vil du møde undervisere, der har en mere dybdegående teoretisk tilgang til emnerne. Du bliver en del af et spændende og dynamisk studiemiljø med ca ingeniørstuderende og 3.500

7 BIOLOGI, KEMI OG NATUR 84 Mit arbejde består i syntetisering og karakterisering af ionledende membraner. Det er vigtigt, når man skal beregne effektiviteten af en elektrokinetisk proces, hvor tryk eller varme kan blive omdannet til elektrisk energi. Energikonvertering er et meget udfordrende forskningsområde med en masse organisk kemi og eksperimenter med polymermaterialer. Samtidig har den viden, vi producerer på universitetet, meget stor relevans for fremtidens bæredygtige samfund. En af de ting, som jeg rigtig godt kan lide ved at forske, er den undervisningsforpligtigelse, der følger med. Det er meget givende at lære viden fra sig og også meget udviklende både personligt og fagligt. Man får en direkte feedback fra de universitetsstuderende, og man kan tydeligt fornemme, om ens undervisning er motiverende og engagerende. Mette Birch, ph.d.-studerende i Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet STUDIESTED Aarhus BESLÆGTEDE UDDANNELSER Diplomingeniør i Bioteknologi Kemi Medicinalkemi EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Kemi og bioteknologi Kemi Medicinalkemi FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/kemi-ingenioer KONTAKT UDDANNELSEN ase.au.dk/studievejledning naturvidenskabsstuderende, så du får nok at se til både fagligt og socialt. At løse problemer i virkelighedens verden Kemiingeniørstudiet lægger stor vægt på projektarbejdsformen og stiller krav til dine sociale kompetencer. I løbet af diplomingeniøruddannelsen skal du lave en række projekter. Fx kan du sammen med en virksomhed og en vejleder løse en konkret kemisk/teknisk opgave. Projektet skaber eventuelt grundlag for arbejdet i dit videre studieforløb, og ud over det rent faglige vil det træne dig i kompetencer inden for planlægning, organisation, problemformulering og -løsning. Job i produktionsvirksomheder Med en uddannelsesprofil, hvor du kombinerer det bedste fra kemiens verden med det bedste fra den teknologiske og ingeniørmæssige verden, har du gode kort på hånden, når du skal ud på arbejdsmarkedet. Diplomingeniører i Kemi er oplagte kandidater til jobs i mange forskellige typer af produktionsvirksomheder som fx LEGO, Arla Foods, Dupont, Cheminova, Haldor Topsøe og Carlsberg, der alle arbejder med produktioner i stor skala.

8 185 BYGNING (DIPLOMINGENIØR) BYGNING (DIPLOMINGENIØR) FRA SKITSERING TIL VIRKELIGHED Jeg har altid været fascineret af bygningsværker både af det arkitektoniske, men især af det tekniske. Jeg har altid været glad for fysik og matematik, og det gode ved ingeniøruddannelsen er, at her bliver det for alvor synligt, hvad det er, man skal bruge det til. Det er en daglig motivationsfaktor for mig, at der er en direkte kobling imellem det, vi lærer, og det vi skal bruge det til som ingeniører. Allerede på første semester skulle vi fx projektere en cafébygning fra bunden med tidsog økonomistyring, statisk dokumentation og grundog bygningsdisponering. Line Hansen, diplomingeniørstuderende på Bygning Hvis du har lyst til at forvandle løse skitser til håndgribelige bygninger, er uddannelsen til bygningsingeniør noget for dig. Du lærer også at projektere veje og havne, lave miljøundersøgelser og forbedre indeklimaet i bygninger. Uddannelsen til bygningsingeniør giver dig en bred forståelse for bygnings- og anlægsteknik, og den gør dig i stand til at projektere alt lige fra det mindste parcelhus til det største firmadomicil. Bred forståelse for byggeri Uddannelsen varer tre og et halvt år fordelt på syv semestre. I løbet af de første tre semestre får du en bred forståelse af alle aspekter af et byggeri gennem en række grundkurser. Du lærer bl.a. om geologi, bærende konstruktioner, materialelære, husbygning, fundering, tekniske installationer, byggemodning, miljøforhold og byggejura. På femte semester skal du i lønnet praktik i en virksomhed i Danmark eller udlandet, hvor du får indblik i praktisk ingeniørarbejde. Seks specialiseringer Fra fjerde semester skal du specialisere dig. Du kan vælge imellem: Bærende konstruktioner (fx beton og stålkonstruktioner) Miljøteknik (fx vandrensning og vandindvinding) Geostatik (fx jordens bæreevne og stabilitet) Infrastruktur (fx dimensionering af transportsystemer og planlægning) Byggeproduktion (fx udførelse af byggeprojekter og projektledelse) Energi og indeklima (fx energiforsyning og installationer) På syvende semester skal du lave et bachelorprojekt efter eget valg i forlængelse af din specialisering. Inspirerende fagligt miljø På Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet bliver du en del af et fagligt inspirerende miljø med mange forskellige ingeniøruddannelser. Undervisningen er afvekslende, og de studerende har både klasseundervisning, forelæsninger og laboratorieøvelser. Hertil kommer en betydelig mængde selvstudier. Desuden indgår en række besøg på byggepladser og forskellige typer af fagligt relevante ekskursioner og studieture i Danmark og eventuelt i udlandet. I studiet indgår fem ugers værkstedspraktik. Her får du kendskab til de grundlæggende byggetekniske metoder og it-værktøjer. I løbet af uddannelsen opnår du en helhedsforståelse for byggeri og viden om både arkitekters og ingeniørers opgaver og metoder. Undervisningen Ingeniørstuderende har forholdsvis mange skemalagte undervisningstimer hver uge og en del projektarbejde. Den teoretiske viden, du gradvist tilegner dig, skal du lære at bruge til at løse konkrete problemstillinger i samarbejde med andre studerende. I hvert semester kommer du til at arbejde med et ingeniørprojekt eller en case i en mindre gruppe. Dette skal være med til at udfordre dig på både din kernefaglighed, din kreativitet og din sans for formgivning. Læs til civilingeniør Når du har afsluttet diplomingeniøruddannelsen i Bygning, kan du fortsætte to år på en kandidatuddannelse. Du kan læse til civilingeniør i Byggeri med mulighed for flere specialiseringer (Bærende konstruktioner, Integreret energidesign, Construction management, Tektonisk bygningsdesign).

9 TEKNIK, KONSTRUKTION OG UDVIKLING 186 Der er også mulighed for at læse videre til civilingeniør i Teknisk geologi. Læs mere på ingeniør.au.dk Mange jobmuligheder De fleste bygningsingeniører får arbejde hos rådgivende ingeniørfirmaer, i kommunernes tekniske forvaltninger, produktionsvirksomheder eller i entreprenørfirmaer. Uddannelsen er også et godt springbræt til at blive leder. Hos en entreprenør er du midt i byggeriet på byggepladserne og arbejder med byggeledelse, tilsyn, kvalitetssikring og økonomi. I den tekniske forvaltning er opgaverne ofte rettet mod byggesagsbehandling, trafik- og miljøforhold, helhedsplaner og anlæg af nye byområder samt udformning af lokalplaner. Hos et rådgivende ingeniørfirma arbejder du typisk med projektering og design af bærende konstruktioner, tekniske installationer som varmeanlæg og ventilationsanlæg, fundering og infrastrukturanlæg. STUDIESTED Aarhus BESLÆGTEDE UDDANNELSER Diplomingeniør i Bygningsdesign Undervejs i min uddannelse begyndte jeg at interessere mig for infrastruktur. Det er hjertet i en moderne civilisation og et velfungerende samfund, og det er spændende at være med til at nytænke og videreudvikle. I mit nuværende arbejde beskæftiger jeg mig mest med jernbanenettet i Danmark. Jeg deltager i en række forskellige sporfornyelsesprojekter, der i sidste ende skal give hurtigere tog og gøre det mere attraktivt at vælge kollektiv trafik. Jeg laver beregninger og sørger for, at arbejdet med skinnerne går op i en højere enhed, både med hensyn til driftsoptimering og trafiksikkerhed. Thomas Sørensen, bygningsingeniør, Rambøll EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Byggeri Civilingeniør i Teknisk geologi FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/bygning KONTAKT UDDANNELSEN ase.au.dk/studievejledning

10 187 BYGNINGSDESIGN (DIPLOMINGENIØR) BYGNINGSDESIGN (DIPLOMINGENIØR) DET ÆSTETISKE OG DET TEKNISKE I SKØN FORENING Har du øje for form og flair for teknik, er uddannelsen i bygningsdesign måske noget for dig. Uddannelsen kombinerer det traditionelt ingeniørfaglige med viden om arkitektur. Du lærer at tænke helhedsorienteret omkring byggeri med fokus på både det æstetiske og funktionelle, og du lærer at arbejde i krydsfeltet mellem design og konstruktion. Som ingeniør kommer du til at operere i alle byggeprocessens faser, men med et særligt fokus på den indledende designfase. Uddannelserne Bygning og Bygningsdesign har store faglige fællesmængder, men de studerende på bygningsdesign får et større indblik i arkitektens arbejdsmetoder. Det er muligt at skifte imellem de to retninger i løbet af de første to semestre. Bygningsdesign er en relativt ny disciplin i Danmark, men har i mange år været kendt i udlandet under navnet Architectural Engineering. Grundviden og specialisering Uddannelsen varer tre og et halvt år fordelt på syv semestre. Gennem de første tre semestre får du en bred forståelse for design af bærende konstruktioner og sammenhængen mellem bygningens formgivning og energiforsyning og funktionalitet. Gennem værkstedspraktik får du et godt kendskab til byggematerialer og udførelsesmetoder, og du får lov til at arbejde med designprocessen på en konkret måde gennem studieprojekter. På femte semester skal du i praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet, hvor du får indblik i praktisk ingeniørarbejde, og fra fjerde semester skal du specialisere dig. Du kan vælge mellem to specialiseringer: Bærende konstruktioner (fx beton og stålkonstruktioner) Energi og indeklima (fx energiforsyning og installationer) På syvende semester udarbejder du et bachelorprojekt efter eget valg i forlængelse af din specialisering. I bachelorprojektet demonstrerer du anvendelsen af de tekniske redskaber i et større samfundsmæssigt perspektiv. Det arkitektfaglige aspekt Ca. femten procent af studiet indeholder arkitektfagligt stof. Her lærer du som ingeniør at tage hensyn til de krav, som udseende og funktion stiller til byggeriet. Du får altså indblik i arkitektfaget og formgivningsprocessen, men langt det meste af din faglighed vil blive bygget op omkring det klassiske ingeniørområde. Undervisningen Undervisningsaktiviteterne varierer fra uge til uge. Fra forelæsninger, traditionel klasseundervisning, opgaveregning og laboratoriearbejde til abstrakte, individuelle opgaver, der fordrer kreativitet og indblik i formgivning. Uddannelsen foregår i et afvekslende miljø, hvor den daglige undervisning suppleres med besøg på byggepladser i ind- og udland, faglige foredrag med eksterne foredragsholdere og praktiske forsøg i laboratorierne. Læs til civilingeniør Når du har afsluttet diplomingeniøruddannelsen i Bygningsdesign, kan du fortsætte to år på en kandidatuddannelse. Du kan læse Jeg synes, jeg har lært enormt meget på 3½ år, og jeg glæder mig til at afslutte min uddannelse og tage fat på arbejdslivet. Jeg har faktisk allerede fået et job som ingeniør i en kommune, som jeg skal starte på, når jeg har afsluttet min sidste eksamen. Jeg kan huske, at jeg i gymnasiet tænkte, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, og jeg tror faktisk, at ingeniørjobbet rummer aspekter, hvor ens sociale kompetencer skal bruges mere, end man skulle tro. Når man er ingeniør, arbejder man meget i teams og håndterer mange forskellige kontaktflader til parterne i et byggeprojekt som fx arkitekter, håndværkere og entreprenører. Her synes jeg, at det er en stor styrke ved min uddannelse, at jeg har indblik i både de æstetiske og funktionelle aspekter af byggeri eller sagt med andre ord: Jeg føler mig godt rustet til at designe løsninger, der både er økonomisk bæredygtige, konstruktionsmæssigt forsvarlige, funktionelle for brugerne og formmæssigt interessante. Sara Hjortskov Larsen, diplomingeniørstuderende på Bygningsdesign

11 TEKNIK, KONSTRUKTION OG UDVIKLING 188 til civilingeniør i Byggeri med mulighed for flere specialiseringer (Bærende konstruktioner, Integreret energidesign, Construction management, Tektonisk bygningsdesign). Der er desuden mulighed for at læse videre til civilingeniør i Teknisk geologi. Læs mere på ingeniør.au.dk Mange jobmuligheder Mange færdiguddannede ingeniører i Bygningsdesign bliver ansat i rådgivende ingeniørfirmaer. Her supplerer de klassisk skolede bygningsingeniører med et helhedssyn på byggeri og en mere detaljeret designforståelse. Som ingeniør i bygningsdesign kan du også blive ansat i arkitektfirmaer, entreprenørfirmaer eller tekniske forvaltninger i kommunerne. STUDIESTED Aarhus BESLÆGTEDE UDDANNELSER Diplomingeniør i Bygning Jeg arbejder i et rådgivende ingeniørfirma, hvor jeg lige nu er med til at projektere et gammelt kontorhus, der skal omdannes til 114 lejligheder i Aarhus C. Jeg er også med i projektteamet omkring Dokk1 på havnen i Aarhus ved det nye multimediehus, hvor jeg bl.a. har haft ansvaret for stål- og betonkonstruktionerne i den øverste etage. Noget af det, der virkelig er fedt ved at komme ud på ingeniørarbejdsmarkedet, er, at man kan se sine projekter tage form og skyde op rent fysisk. Jeg kan især godt lide de kreative aspekter af ingeniørfaget i byggeriets tidlige fase. Det er her, man som bygningsdesigningeniør for alvor kan få spillerum til at tænke ud af boksen, underbygge og ikke mindst udfordre arkitektens visioner og idéer. En evne jeg også udvikler gennem vejledningsjob for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Arkitektskolen Aarhus. EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Byggeri Civilingeniør i Teknisk geologi FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/bygningsdesign KONTAKT UDDANNELSEN ase.au.dk/studievejledning Mine opgaver er meget varierede. Jeg har arbejdet med flere konkurrenceprojekter, nybyggerier og renoveringssager, og så har jeg efterhånden fået et lille speciale, hvor jeg hjælper til med at realisere større kunstprojekter. Det er en god måde at træne sin evne til at lave gode kompromisser mellem det konstruktionsmæssige og det æstetiske. Lige nu er jeg for eksempel involveret i arbejdet med en af verdens største rørklokker og en omvendt by til Dokk1 samt et projekt til Aarhus Festuge. Ronni Lundoff Stenløkke, civilingeniør i Byggeri, Konstruktioner ved Alectia A/S

12 191 MASKIN (DIPLOMINGENIØR) MASKIN (DIPLOMINGENIØR) INNOVATION OG DESIGN Som maskiningeniør kombinerer du idéer, specialviden og ingeniørfagligt overblik for at designe, udvikle og implementere løsninger, der gør en forskel i verden. En maskiningeniør har haft fingeren med i spillet i alt fra små tekniske produkter, der gør hverdagen bekvem til de største innovationer, du kan forestille dig. Maskiningeniører er innovatører, og det er derfor vigtigt, at du har din nysgerrighed i behold og ikke kan lade være med at undersøge, hvordan ting virker og kan forbedres. Uddannelsen kombinerer teknologi og videnskab Uddannelsen er rettet mod erhvervslivet og har en efterspurgt kompetenceprofil. Efter tre og et halvt år kan du gå direkte ud på arbejdsmarkedet og omsætte din viden til praksis inden for stort set alle brancher i Danmark og i udlandet. Maskiningeniører finder fx beskæftigelse inden for et bredt fagligt felt af produktionsvirksomheder og i vindindustrien. Du kan også vælge at læse videre til civilingeniør i Mekanik. Læs mere på ingeniør.au.dk Forskellige jobfunktioner Som maskiningeniør kan du varetage forskellige jobfunktioner. De fleste kommer til at arbejde helt overordnet med produktdesign. Det kan være alt fra udvikling af ny vindmølleteknologi til hospitalsudstyr, kirurgiske værktøjer, kunstigt væv eller flymotorer. Mange kommer også i løbet af karrieren til at beskæftige sig med ledelse på forskellige niveauer. Det kan både være projektledelse, innovationsledelse og personaleledelse. Maskiningeniøren er ofte god til at tænke helhedsorienteret omkring teknologisk udvikling og er trænet i at løse problemstillinger på tværs af fagligheder, sprog og kulturer. Grundkurser og praktik Uddannelsen tager tre og et halvt år, hvoraf et semester er lønnet praktik. I løbet af de første fire semestre får du et solidt fundament af viden om emner som statik, styrkelære, materialer, maskinelementer, termodynamik, styring og reguleringsteknik. På femte semester er du i lønnet praktik i en virksomhed, hvor du får indblik i praktisk ingeniørarbejde. Specialisering På sjette og syvende semester specialiserer du dig inden for et bestemt område. Du kan vælge imellem flere specialiseringer: Energi og systemdesign Materiale og produktionsteknologi Maskinkonstruktion På syvende semester afslutter du studiet med et bachelorprojekt, som typisk udføres i samarbejde med en virksomhed. Jeg er helt vild med at læse til maskiningeniør. Jeg elsker at splitte ting ad og bygge op igen, og jeg har en masse vilde ideer til opfindelser, jeg kan få lov til at teste af. Allerede på første semester designede jeg en rollator, der kunne gå over høje trin uden slisker. Det foregik i samarbejde med en hospitalsenhed, og det var virkelig stort at se, hvordan teorien forvandlede sig til en helt konkret løsning, der skabte værdi for andre mennesker. Hvis man vil læse til maskiningeniør, er det allervigtigste, at man er nysgerrig efter at vide, hvordan ting virker. Troels Andersen, diplomingeniørstuderende i Maskin

13 TEKNIK, KONSTRUKTION OG UDVIKLING 192 Projektarbejde og selvstændige studier I den daglige undervisning og under praktikopholdet lærer du at arbejde projektorienteret sammen med andre for at udvikle de bedste produkter og tekniske løsninger. Du arbejder med konkrete problemer inden for termodynamik, statik, styrkelære og reguleringsteknik, og underviserne har typisk praktisk erfaring med disse emner fra en tidligere karriere i industrien. Et semester består af en række kurser med skemalagt undervisning. Derudover kræver maskiningeniøruddannelsen en hel del selvstændige studier, regneopgaver og projektarbejde. Du lærer at anvende teorien fra kurserne til at løse et praktisk semesterprojekt i mindre grupper med andre studerende. Som færdiguddannet diplomingeniør i Maskin kan du vælge at læse videre til civilingeniør i Mekanik. STUDIESTED Aarhus BESLÆGTEDE UDDANNELSER Fysik Nanoscience Jeg startede på arbejdsmarkedet som strukturel designer i vindmøllebranchen. Her lavede jeg beregninger på nacellen det vil sige den kasse, som sidder på toppen af en vindmølles tårn. Herefter fik jeg job som teknisk projektleder i samme afdeling med budgetansvar og meget mere dialog med forskellige afdelinger i Siemens. Nu er jeg så blevet teamkoordinator og er ansvarlig for elleve ansatte, som primært består af konstruktører og ingeniører. Jeg ser det som en spændende og udfordrende opgave at være leder, og jeg vil gerne udvikle mig i den retning i fremtiden. Andreas Gotfredsen, diplomingeniør i Maskin, teamkoordinator, Siemens Windpower EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Biomedicinsk teknologi Civilingeniør i Mekanik FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/maskin KONTAKT UDDANNELSEN ase.au.dk/studievejledning

14 175 ELEKTRO (DIPLOMINGENIØR) ELEKTRO (DIPLOMINGENIØR) PÅ FORKANT MED DE NYESTE TEKNOLOGIER Elektronikingeniører udvikler og designer elektroniske produkter både de produkter, vi omgiver os med til daglig, og dem, vi hører om som historiske innovationer. Det er alt fra mobiltelefoner og varmemålere til rumfartsteknologi og avanceret hospitalsudstyr. På uddannelsen kommer du gradvist til at tilegne dig ingeniørmæssig viden, der gør dig i stand til at arbejde med elektronik på en lang række forskellige områder. Du lærer fx at udvikle og designe robotter, brugselektronik, vindmøllestyringer, el-biler, overvågningsapparater, automatiseringssystemer og hospitalsudstyr. Du kommer til at beskæftige dig med de nyeste teknologier inden for elektronik og tilhørende simuleringsværktøjer. Du lærer også at programmere og bliver dermed klædt godt på til at varetage job i danske og udenlandske virksomheder inden for elektronik og it. De fleste elektronikingeniører bliver ansat i udviklingsafdelinger hos virksomheder i deres første job. Mange kommer til at arbejde med ledelse i løbet af deres karriere. Du vil typisk komme til at arbejde projektorienteret i mindre teams sammen med ingeniører og andre fagprofessionelle, og der er gode muligheder for at komme til at arbejde i udlandet. Fleksibelt uddannelsesforløb Uddannelsen som elektronikingeniør tager tre og et halvt år og består af syv semestre. De første fire semestre består af en række grundkurser, der giver dig en basisviden om bl.a. analog og digital elektronik, hardware systemdesign, signalanalyse, reguleringsteknik, datakommunikation, mikroprocessorer og programmering. Femte semester består af et obligatorisk praktikophold i en virksomhed, hvor du får indblik i relevante tekniske udfordringer, og erfaring med, hvad det vil sige at arbejde som ingeniør. På sjette og syvende semester specialiserer du dig. Du kan vælge imellem forskellige kurser, der bygger videre på din viden fra de første semestre og ingeniørpraktikken. Kurserne er altid på forkant med den nyeste teknologi, og det er med til at sikre dig en attraktiv kompetenceprofil som nyuddannet ingeniør. På syvende semester ligger det afsluttende bachelorprojekt, som i langt de fleste tilfælde gennemføres i samarbejde med en virksomhed. Læs mere på ingeniør.au.dk Jeg arbejder i dag med at fremstille mange forskellige typer af elektronik til LEGOs produkter. Det kan være alt fra en enkelt klods med en lysdiode, til et tog, der skal have lyd, og robotter, der skal bevæge sig. Det bedste ved mit arbejde er, at jeg får lov til at bruge mit opfindertalent. Jeg genererer ideer til prototyper, der måske kan blive fremtidens LEGO-produkter. Jeg leger mig igennem min arbejdsdag. Det er en vigtig forudsætning for, at jeg kan få de gode ideer og inspirerende tanker, som i sidste ende skal give virksomheden værdi. Rasmus Bissenbakker Kærsgaard, elektroingeniør, LEGO, Technology and innovation

15 IT, ELEKTRONIK OG PROGRAMMERING 176 STUDIESTED Aarhus BESLÆGTEDE UDDANNELSER Diplomingeniør i Stærkstrøm Diplomingeniør i Informationsog kommunikationsteknologi Electronic Design Engineer Lige så lang tid, jeg kan huske, har jeg vidst, at jeg ville være ingeniør. Jeg er meget teknisk anlagt og fascineret af at udvikle ting gennem elektronik. Der er mange drenge. Det skal man vide. Men det gør ingenting. Jeg har mine veninder uden for studiet, og jeg kan faktisk bedst lide at arbejde sammen med drenge. Elektronikingeniører er meget privilegerede i deres arbejde. De arbejder ofte med produktinnovation, hvor de kan se deres ideer og faglige ekspertise blive realiseret. Det oplever man også på studiet. Allerede på første semester skal man bygge en bil. Min drøm er at blive designer i en spændende virksomhed. Det kunne for eksempel være LEGO. Det gode ved ingeniørhøjskolens uddannelser er, at man får mulighed for at afprøve sine interesser i praktikopholdet på femte semester. EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Biomedicinsk teknologi Civilingeniør i Teknisk IT Civilingeniør i Optik og elektronik FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/elektro KONTAKT UDDANNELSEN ase.au.dk/studievejledning Line Aggerbo Johansen, diplomingeniørstuderende i Elektro Projektarbejde og selvstændige studier I den daglige undervisning lærer du at arbejde projektorienteret og at samarbejde med andre for at udvikle de bedste metoder og produkter. Undervisningen er tværfaglig og anvendelsesorienteret. Det betyder, at du arbejder med konkrete problemstillinger og udfordringer inden for både analog og digital elektronik. Dine undervisere har typisk erfaring fra industrien og kendskab til de vigtigste udviklingstendenser i erhvervslivet på elektronikområdet. Det meste af undervisningsmaterialet er på engelsk, men undervisningen på de første fire semestre foregår på dansk, ligesom langt de fleste af kurserne på sjette og syvende semester. Uddannelsen har skemalagte timer om ugen fordelt på forskellige kurser. Her får du viden og metoder til at arbejde med et praktisk projekt i hvert semester. Derudover skal du regne med at bruge en hel del tid på selvstændige studier, laboratorieøvelser og projektarbejde. Studerende med STX-baggrund skal typisk have værkstedspraktik i løbet af uddannelsen, hvor de lærer at arbejde i et laboratorium og får kendskab til grundlæggende komponenter og måleinstrumenter. Det gælder typisk ikke for studerende med en håndværksmæssig baggrund eller studerende med HTX-baggrund. Muligt at skifte uddannelse undervejs På studiets første to semestre følges du med studerende fra ingeniøruddannelserne Informations- og kommunikationsteknologi og Stærkstrøm. Det giver dig mulighed for at skifte til en af de to andre uddannelser, uden at det er nødvendigt at starte forfra.

16 177 ELECTRONIC DESIGN ENGINEER ELECTRONIC DESIGN ENGINEER ELECTRONICS AND SOFTWARE I was a language student, and in upper secondary school, I dreamed of becoming a writer. I knew I wanted to study a creative subject, and back then, I definitely did not consider the engineering degree programme. It wasn t until after three years of work in the military that I explored my options more carefully, and then I had no doubts. Working as an engineer is probably one of the most challenging jobs in terms of creativity and innovation. Take my internship, for example, which I am currently in the middle of. It is at a company that produces medical equipment for space travel. Here, I am working on developing a technology that can measure people s exhalation of nitrogen oxide in space, thereby revealing infections that the astronauts may have. It s a very advanced assignment in design engineering, and you can t solve it unless you apply both your theoretical knowledge and all of your creative talent. Rune Inglev, EDE-student Many of the products of the future clothes, household devices, lamps will contain electronic units. This development is referred to as the Internet of Things. Graduates in Electronic Design Engineer will be able to design both electronics and system software and thus to contribute to satisfying the future needs of users and society as they develop. The work of electronic engineers will also help to reduce carbon emissions. The Electronic Design Engineer programme equips students with the skills needed to design the software and electronics of the future, to design energy-friendly systems by using clean technology (Cleantech), to design user-friendly systems, and to think innovatively. Students at AU Herning apply hardware and software electronics, as well as mathematics and physics, to prototype cutting-edge projects. Current projects in the programme include: Designing small electronic devices used for the Internet of Things. Building autonomous robots by designing microcontroller systems and software (embedded technology). Developing smartphone applications. Developing applications that help users steer towards a CO2 neutral and more climate-friendly behavior. Creating an energy hub: A control unit which directs the energy to where it can be used or stored. A practical approach The study programme is based on project work in close cooperation with companies. Students work on concrete, real-life projects for a company, and they also do their internship and write their final project in a company. Graduates frequently find employment in the company where they did their internship. The Electronic Design Engineer programme allows students to focus on topics of interest, while they work in interdisciplinary teams with students from other programmes. Options for specialising Students may specialise within the following areas: Embedded technology, development of small electronic systems, creating the electronics through intelligent and interactive architecture. Renewable energy, development and application of technologies within renewable energy and reduction of CO2 emissions.

17 IT, ELEKTRONIK OG PROGRAMMERING 178 Control and development of different kinds of electronic systems, wind turbines, energy systems, etc. Information and communication technology, development of software for both small microprocessor systems and PCs. Student life At AU Herning, students have many opportunities to get a great social life and create networks. Birk Campus offers accommodation for over 400 students right next to AU Herning. Facilities include a fitness room, a café, free internet and a launderette. Students can also join the Birk League or participate in the Friday bar. Electronic Design Engineer students also have the opportunity to work on their own projects in the hacker space called FabLab. Career profile Graduates of the Electronic Design Engineer programme are very well equipped to choose from a wide range of career paths. Many graduates are employed as development engineers or project managers. Many also start their own businesses as entrepreneurs. I was recruited immediately after graduation by the global company DEIF A/S in Skive after I had done my internship with them and written my Bachelor s project about them. Among other things, the company produces generator controllers, wind turbine controllers and nautical instruments for decentralised power production, marine/offshore and wind turbines. The systems need to ensure reliability and constant access to electricity, even if something goes wrong. At the same time, they need to optimise energy consumption, reduce wear and tear and provide a longer service life. That is why testing and validation of the products we deliver are a very important part of our business, and that is exactly what I am working on developing. My dream for the future is to eventually work on space travel technology in the US, but that isn t necessarily a realistic goal. More realistically, I would like to start my own company when I become a more experienced engineer. STUDIESTED Herning BESLÆGTEDE UDDANNELSER Diplomingeniør i Elektro Diplomingeniør i Stærkstrøm Andre diplomingeniøruddannelser EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Biomedicinsk teknologi Civilingeniør i Optik og elektronik Technology Based Business Development FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/elektronik KONTAKT UDDANNELSEN auhe.au.dk/uddannelse/studievejledning Thomas Baltzer Jørgensen, BA in Electronic Design Engineer, Development Engineer, DEIF A/S (EDE)

18 181 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (DIPLOMINGENIØR) INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (DIPLOMINGENIØR) SOFTWARE, DER FORANDRER VERDEN Danske Commodities er en virkelig spændende arbejdsplads med et internationalt miljø og et meget stærkt fokus på innovation inden for mit område. Det er et selskab, der handler med strøm, gas og energirelaterede produkter i hele Europa. Min opgave som softwareudvikler er at lave softwareløsninger, som kan hjælpe vores tradere til at tage de bedste beslutninger og lave de bedste handler. Grundlæggende set går det ud på at opsamle data om alt fra vejrforhold til elkurser, skabe overblik og præsentere det på en meningsfuld måde. Bliver det overskyet fra syd, kan vi måske sælge strøm lidt dyrere til spanierne og købe den billigt i Polen, hvor der måske kan være overproduktion på grund af netværksfejl. Den slags informationer er helt centrale for at lave de gode handler, og fra et ingeniørmæssigt perspektiv er det et enormt spændende stykke arbejde med avanceret systemarkitektur og store distribuerede systemer. Jan Yeoman, diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi, Software Developer, Danske Commodities Som diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) lærer du at designe software til apparater, det kan fx være måleudstyr, industrielle apparater, systemer til styring af robotter, biler og fly, forbrugselektronik som fx mobiltelefoner, tv, højtalere og vaskemaskiner. Der har typisk været IKT-ingeniører med på holdet bag udvikling af alt lige fra styresystemer til robotter, satellitter og avanceret hospitalsudstyr. Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi har stor indflydelse på vores dagligdag, hvor avanceret teknologi indgår i stadig flere af de produkter, vi omgiver os med. Det samme gælder i industrien, hvor produktionsprocesserne gøres intelligente og på hospitalerne, hvor software i stigende grad bliver tænkt ind i forebyggelse og behandling. Grundkurser giver basisviden Uddannelsen tager afsæt i de nyeste teknologier inden for softwareudvikling til pc-systemer, mikroprocessorer og mobiltelefoner. Den tager tre og et halvt år og består af syv semestre. På de første fire semestre følger du en række grundkurser, der giver dig en bred basisviden om bl.a. analog og digital elektronik, systemdesign, signalanalyse, datakommunikation, mikroprocessorer og programmering. Du får således en god forståelse for sammenhængen mellem softog hardware. Du lærer at bruge de nyeste softwareudviklingsmetoder og teknikker, og du bliver klædt på til at anvende forskellige programmeringssprog. Specialisering og praktik På femte semester er du i lønnet praktik i en ingeniørvirksomhed, hvor du får indblik i praktisk ingeniørarbejde og kommer til at arbejde som softwareingeniør med konkrete problemstillinger. På sjette og syvende semester specialiserer du dig. Du kan vælge imellem forskellige kurser, der bygger videre på din viden fra de første semestre og ingeniørpraktikken. Kurserne er på forkant med den nyeste teknologi, og det er med til at sikre dig en attraktiv kompetenceprofil som færdiguddannet ingeniør. På syvende semester ligger det afsluttende bachelorprojekt, som i langt de fleste tilfælde gennemføres i grupper og i samarbejde med en virksomhed. Projektarbejde og selvstændige studier I den daglige undervisning lærer du at arbejde projektorienteret og at samarbejde med andre for at udvikle de bedste produkter. Undervisningen er tværfaglig og anvendelsesorienteret. Det betyder, at du arbejder med konkrete problemer inden for både design af software, datakommunikation, programmering til mikroprocessorer, pc-systemer og internetteknologi. Undervisningen varetages typisk af undervisere med erfaring fra industrien. Det meste af undervisningsmaterialet er på engelsk, men undervisningen på de første fire semestre foregår på dansk, ligesom langt de fleste af kurserne på sjette og syvende semester. I hvert af de fire første semester skal du gennemføre et semesterprojekt, der dokumenterer, at du kan anvende den teori, du har lært på kurserne, til at løse en større praktisk og ingeniørmæssig opgave. Dette sker i

19 IT, ELEKTRONIK OG PROGRAMMERING 182 STUDIESTED Aarhus BESLÆGTEDE UDDANNELSER Diplomingeniør i Elektro Diplomingeniør i Stærkstrøm It Datalogi Informationsvidenskab Digital design Jeg har altid været glad for matematik, men det overrasker mig, at jeg er blevet så vild med at programmere. Jeg bliver helt opslugt, når vi arbejder med casebaseret problemløsning. Det er meget motiverende, at det man laver rent faktisk rykker noget. Jeg har altid set mig selv som en teoretiker, men jeg må konstatere, at jeg lærer meget bedre, når jeg forstår, hvad det skal bruges til. Hvordan tænker man den smarteste softwareløsning? Eller den hurtigste? Eller den mest præcise? Det er ingeniørens evige designmæssige udfordring. Det handler om at finde det optimale kompromis, og det kan man kun, hvis man har en virkelig god forståelse for den brugssituation, man udvikler til. Caja Neil Svendsen diplomingeniørstuderende på Informations- og kommunikationsteknologi EKSEMPLER PÅ KANDIDATUDD. Civilingeniør i Teknisk IT Civilingeniør i Biomedicinsk teknologi Civilingeniør i Optik og elektronik FRISTER, ADGANGSKRAV, INFO+ bachelor.au.dk/ikt KONTAKT UDDANNELSEN ase.au.dk/studievejledning samarbejde med andre studerende. Man skal i disse projekter være innovativ og være med til at definere projektet. Studerende med STX-baggrund skal typisk have værkstedspraktik i løbet af uddannelsen, hvor de lærer at arbejde i et laboratorium og får kendskab til grundlæggende komponenter og måleinstrumenter. Det gælder typisk ikke for studerende med en håndværksmæssig baggrund eller studerende med HTX-baggrund. Som ingeniørstuderende har du ca skemalagte timer om ugen, og derudover må du regne med at bruge en del tid på selvstændige studier, laboratorieøvelser og projektarbejde. Muligt at skifte uddannelse undervejs De første to semestre følges du med studerende fra Elektro- og Stærkstrømsingeniøruddannelserne. Det giver dig mulighed for at skifte til en af de to andre uddannelser, uden at det er nødvendigt at starte forfra. Masser af jobmuligheder Som IKT-ingeniør kommer du typisk til at arbejde med udvikling og design af softwaresystemer, hvor du bliver ansat i en udviklingsafdeling. Den viden, du tilegner dig i løbet af studietiden, kan omsættes til værdiskabende løsninger i mange forskellige brancher. Nogle færdiguddannede ingeniører arbejder med at udvikle nye innovative systemer og apparater. Andre arbejder med design af it-infrastrukturer, programmering og datakommunikation, og enkelte finder job inden for rådgivningsbranchen. I de seneste år er der desuden en tendens til, at flere bliver it-iværksættere. Læs mere på ingeniør.au.dk

20 193 STÆRKSTRØM (DIPLOMINGENIØR) STÆRKSTRØM (DIPLOMINGENIØR) VIL DU SIKRE EN MILJØRIGTIG OG BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING? Stærkstrømsingeniører er med til at sikre, at strøm bliver produceret og transporteret hele vejen hjem til forbrugeren. Fremtidens energiproduktion stiller høje krav til bæredygtighed og miljø og her spiller stærkstrømsingeniøren en central rolle. Der er flere større udfordringer for stærkstrømsingeniører i Danmark, fx: Vedvarende energi produktion, med vind-, bølge- og solenergi. Dette omfatter blandt andet design af moderne generatorer, sol celleanlæg samt kobling til forsyningsnet. Gennemgribende modernisering af el-nettet, der venter os i løbet af de næste år. Smart grid, fremtidens styring af produktion og forbrug på el-nettet, hvor selv hjemmets fryser skal kunne styres udefra. Grøn energiproduktion stiller større krav til forsyningsnetværket. Industriautomatisering af større produktionsanlæg. Elektrificering af togdrift og el-biler. Grundkurser og praktik Uddannelsen tager tre og et halvt år bestående af syv semestre, hvoraf det femte semester er lønnet praktik i en ingeniørvirksomhed. I uddannelsen indgår grundfag som matematik, fysik, stærkstrømsteknik, programmering samt en række mere specialiserede fag. Specialisering og praktik Igennem uddannelsens praktikperiode på femte semester får du indblik i virkelighedens ingeniørarbejde. På sjette og syvende semester har du mulighed for at specialisere dig. Du kan vælge imellem forskellige kurser, der bygger videre på din viden fra de første semestre og ingeniørpraktikken. Kurserne er helt på forkant med den nyeste teknologi, som du både har brug for, når du skal udføre dit bachelorprojekt, og som færdiguddannet ingeniør. Valgfagene fokuserer på tre områder: energiproduktion, elektriske anlæg og automatisering. Projektarbejde og selvstændige studier I den daglige undervisning lærer du at arbejde projektorienteret og at samarbejde med andre for at udvikle de bedste produkter. Undervisningen er erhvervsrettet, tværfaglig og anvendelsesorienteret. Det betyder, at de studerende hele tiden arbejder med konkrete problemstillinger. Det meste af undervisningsmaterialet er på engelsk, men undervisningen på de første fire semestre foregår på dansk, ligesom langt de fleste af kurserne på sjette og syvende semester. På Stærkstrøm har du ca. tyve skemalagte timer per uge. Herudover skal du regne med at bruge en hel del tid på selvstændige studier, laboratorieøvelser og projektarbejde. Hvert semester afsluttes med et semesterprojekt, hvor du demonstrerer, at du kan bruge din teoretiske viden til at løse en nærmere defineret praktisk opgave. Jeg har altid haft en interesse for strøm. Som barn var jeg typen, der funderede over, hvor vores elektricitet kom fra, og hvordan den blev transporteret hele vejen hjem og ud igennem stikkontakten, når jeg tændte lyset. I dag ved jeg det selvfølgelig godt, men er stadig dybt fascineret over vores el-system i Danmark. Det er helt særligt, fordi vi dækker en meget stor andel af vores strømforbrug med energi fra vedvarende energikilder, og det er et område, hvor vi virkelig er på forkant med den teknologiske udvikling. Jeg tror, at det er danske stærkstrømsingeniører, der langt hen ad vejen kommer til at lære verden at udnytte naturens resurser på en intelligent måde. Mads Krogsgaard, diplomingeniørstuderende på Stærkstrøm