Spedalskhedsmissionen

Transkript

1 Spedalskhedsmissionen 1/2013 Hvem har brug for en lungi? I 2004 fik Mohammed Salauddin fra Bangladesh diagnosen spedalsk og begyndte straks behandling. Han har mistet følesansen i venstre fod, men har ikke andre gener. Her er han fotograferet ved indgangen til sit hus. Til daglig sælger han slå-omtørklæder som det, han selv bærer på billedet. Det er WHO, der gennem Spedalskhedsmissionen har ydet ham lån, så han kunne begynde sin forretning.

2 Bestyrelse: Jan Meyer, læge, Hobro, formand Flemming Møller Mortensen, sygeplejerske, MF, Skørping, næstformand Lisbeth Pedersen, bogholder, Amager, kasserer Asbjørn Hansen, sognepræst, Svinninge Kristian Jensen, skolepsykolog, Aalborg Uffe Torm Redaktionsudvalg: Jan Meyer Asbjørn Hansen (ansvarshavende) Kirkevej 6b, 4520 Svinninge tlf.: Kontor: Administrator: Klaus Leonhardt Skibbroen 6, 2. Postboks 13, 6200 Aabenraa Tlf Fax Tryk: Øko-Tryk Borrisvej 5b, 6900 Skjern Tlf Forsidefoto: Georgina Cranston TLMI Bagsidefoto: TLMI Hilsen fra formanden Kære læsere, venner og bidragydere Fra Spedalskhedsmissionens bestyrelse skal lyde en tak til jer for jeres trofasthed. Spedalskhed kan helbredes Spedalskhed er en smitsom sygdom, som skyldes bakterien M. Leprae. Hvis sygdommen bliver behandlet i tide, kan helbredes uden at efterlade mén. Hvis behandlingen kommer for sent, medfører spedalskhed handicaps og varige skader, som kan forkrøble den syges legeme, sociale liv og sjæl og føre til udstødelse af familie og det nære samfund. Men behandlingen findes i form af tabletter, fysioterapi, genoptræning, i svære tilfælde kirurgisk rekonstruktion. Spedalskhed findes i mange af verdens fattige lande, f.eks. Bangladesh, Indien og Tanzania (hvor jeg selv har arbejdet i nogle år), for nu at nævne de lande, hvor vi i Den Danske Spedalskhedsmission har været involveret i arbejdet i en årrække. Vi har dels arbejdet og arbejder stadig som en del af Den Internationale Spedalskhedsmission og i et mindre omfang ved støtte til danske missionsselskabers spedalskhedsarbejde. Brugte frimærker sendes til: Knud Grøndahl Mortensen Stenlandsvej København S. Vær med til at hjælpe Der er behov for at indsamle midler og at øge gaveindtægten, hvis arbejdet skal fortsætte. Pengene skal videre ud til de projekter, der tager sig af arbejdet i felten. Arbejdet består i behandling af sygdommen som sådan og senere hjælp til resocialisering. Der samarbejdes med offentlige myndigheder samt andre humanitære organisationer i lokalområdet, herunder kristne kirker. Men det skal understreges, at alle bliver behandlet uanset religiøst tilhørsforhold. Når det sagt, skal det også nævnes, at en vigtig del af Spedalskhedsmissionens formål er at udbrede kendskabet til vor Herre Jesus Kristus. Netop her i fastetidens tekster tales om, at Jesus helbredte nogle, der var udstødte som de spedalske. I Spedalskhedsmissionens formål hedder det: Vi skal stræbe efter at blive som Jesus. Altså: Vi er forpligtede til at hjælpe de udstødte, dem i nød. Jan Meyer, formand 2 Spedalskhedsmissionen

3 Spedalskhedsmissionens Landsmøde Landsmøde på Christiansborg Spedalskhedsmissionen vil gerne byde alle interesserede til landsmøde lørdag den 20. april 2013 mellem kl og på Christiansborg. Der vil være et let morgenmadstraktement og frokost. Program: - Let morgensmadstraktement - Indledning og morgenandagt ved Asbjørn Hansen - Det nytter! Administrator, Klaus Leonhardt, fortæller med udgangspunkt i sit besøg i Bangladesh i november 2012 om Spedalskhedsmissionens arbejde i Bangladesh - Hvad er der sket siden sidste landsmøde? Ved bestyrelsen og Klaus Leonhardt - Let frokosttraktement - Hvorfor engagere et aktivt bagland, og hvordan ser vi fremtiden? Ved bestyrelsen (spørgsmål og debat) - Afslutning Der vil være mulighed for rundvisning på Christiansborg kl. 15! Kom og vær med. Tilmelding sker ved at sende en mail til info@spedalsk.dk eller ringe på Man kan også sende et alm. brev. Oplys navn og adresse og hvor mange, der tilmeldes. Spedalskhedsmissionen 3

4 En erfaren mand Ny i bestyrelsen Uffe Torm er ny i Spedalskhedsmissionens bestyrelse og bringer mange års erfaring fra u-landsarbejde, nødhjælp og mission med sig. I dette lille interview fortæller ham om sin baggrund og sine visioner. For verrdens fattigste er talervirksomhed bedre end forsørgelse, siger Uffe Torm. Vokset op med mission Du har været engageret i missions- og u- landsarbejde i rigtig mange år. Hvordan begyndte det? - Jeg voksede op i et præstehjem, hvor ydre mission var en del af dagligdagen. Både min farfar og far var gennem hele deres liv stærkt engagerede især i Den danske Israelsmission, men også mere generelt i ydremissionsarbejdet gennem Dansk Missionsråd. Derfor kom der i mit barndomshjem besøgende fra hele verden. Deres fortællinger gjorde et stort indtryk på mig. Gennem hele min opvækst og ungdom var jeg meget optaget af, hvad der skete ude i den store verden både i skolen, hos KFUM-spejderne, på Krogerup Højskole og i Dansk Ungdoms Fællesråd og som ungdomsdelegeret ved FN i New York i Indien blev et vendepunkt Hvorfra kender du Spedalskhedsmissionens arbejde? - I 1971 var jeg som ung studerende på min første tur til Asien. Jeg rejste rundt i Kina og Indien. I Indien besøgte jeg Helga Johansen. Hun var sygeplejerske på spedalskhedshospitalet i Vadathorasalur udsendt af DMS (nu Danmission). Jeg havde mødt Helga i Danmark gennem hendes lillesøster (min nuværende hustru, Hedvig). - Besøget i Indien og især opholdet på Vadathorasalur blev et vendepunkt. Her både så, lugtede og følte jeg for første gang den tredje verdens fattigdom. Men jeg oplevede også Spedalskhedsmissionens omsorg for de ringest stillede på bunden af det indiske samfund de udstødte spedalske. Jeg kom hjem fast 4 Spedalskhedsmissionen besluttet på som Helga at gøre en forskel for verdens fattigste. - Siden da har jeg arbejdet med u-landsoplysning og projektbistand i Mellemfolkeligt Samvirke, Danida, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Det lutherske Verdensforbunds afdeling for Mission og Udvikling og senest i 14 år som sekretariatsleder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U). Sammen kan vi blive stærke Hvorfor har du sagt ja til at være med i Spedalskhedsmissionens bestyrelse? - Da jeg gik på pension for et år siden, besluttede jeg, at jeg gerne ville give nogle år til de to missionsselskaber, som jeg føler mig i gæld til: Israelsmissionen og Spedalskhedsmissionen. Jeg har set Spedalskhedsmissionens arbejde både i Indien, Bangladesh og Tanzania og vil gerne gøre en konkret indsats. - Mennesker, som lider eller har lidt af spedalskhed, hører forsat til verdens udstødte. Derfor samlede man de tidligere spedalske fra Vadathorasalur i en særlig landsby for at beskytte dem og give dem en tryg tilværelse. Det gjorde man dengang i bedste mening. I dag ved vi, at integration i samfundet ikke isolation er vejen frem, hvis de spedalske skal opnå de rettigheder, de har eller burde have. Det samme gælder mennesker, der lever med HIV-smitte eller AIDS i udbrud, ligesom det gælder mange andre grupper, der er marginaliserede pga. fysiske eller mentale handicaps. Fortalervirksomhed for verdens fattigste er bedre end forsørgelse. - Spedalskhedsmissionen i Danmark og verden over burde gå i spidsen for et rettighedsbaseret arbejde for spedalske og andre udstødte og marginaliserede grupper. Spedalske ved om nogen, hvad det betyder at være stigmatiseret og nægtet selv elementære menneskerettigheder. Desuden sidder Spedalskhedsmissionen inde med stor viden om, hvordan man hjælper handicappede til en bedre tilværelse. - Spedalskhedsmissionen bør derfor dele viden og årelange erfaringer med andre i tilsvarende situationer. Hver for sig er vi små og svage. Men sammen kan vi blive stærke.

5 Selvhjælpsgruppe Samads liv forvandlet Tekst og fotos: TLMI Oversat af Asbjørn Hansen Abdur Samad er 60 år og gift med Karticca Begum. De har to døtre og to sønner. Han lever i Kamragirchar i Dhaka hovedstaden i Bangladesh. På trods af sin alder, er Abdur fuld af energi. Da han var 55, bemærkede han nogle hvide pletter på sin krop, men tænkte ikke videre over det. Senere søgte han lægehjælp, men han blev vejledt forkert af flere læger. Efterhånden lagde Abdurs kone også mærke til pletterne. Hun vidste, at det kunne være tegn på spedalskhed, så hun opmuntrede ham til at lade sig undersøge på en hudklinik, der arbejder sammen med Spedalskhedsmissionen via Dhaka Leprosy Control Project. Her fik Abdur stillet diagnosen spedalskhed og begyndte i behandling med MDT. Uheldigvis fandt hans vennekreds hurtigt ud af, at han var spedalsk og de begyndte at afvise ham. Han blev meget nedtrykt og følte sig ude af stand til at gøre noget ved sin uheldige situation. Abdur og Karticca arbejder nu begge med at samle pyntegenstande i deres hjem, som de senere sælger på markedet. Selvhjælpegruppen bevilgede lån Det var først, da han sluttede sig til en selvhjælpsgruppe der hed Din Badal Unnayan Dall i maj 2009, at hans livsbane fik en ny retning. Gruppen havde 10 medlemmer, og de havde opsparet taka (ca kr.). Abdur blev bevilget et lån på taka, så han kunne begynde en lille gesjæft med at samle og sælge pyntegenstande fra sit hjem. Nu tjener han taka om måneden, hvilket betyder at han kan tage sig af sin familie og endda spare lidt op. Hans liv er blevet mærkbart forbedret, da han nu kan se en mening med livet og være med til at gøre andre glade. Spedalskhedsmissionen 5

6 Fra tigger til landsbyleder Af Karen Cheng Oversat af Asbjørn Hansen Sarki Ali Isa måtte flytte fra sin hjemby, da han blev spedalsk. I dag er han leder af Wadata en landsby af tidligere spedalske. Han var omkring 15 år, da han fik de første tegn på spedalskhed. Det var tilbage i 1960 erne, og ingen i hans landsby vidste noget videre sygdommen. De blev snart skræmt af den. - Alt hvad jeg rørte ved, ville mine naboer ikke røre ved. Når jeg viste mig, skyndte de andre fra landsbyen sig at løbe deres vej. Selv min familie nægtede at spise sammen med mig Sådan beskriver Sarki Ali Isa den værste periode i sit liv for omkring 50 år siden. Han løfter hovedet og tilføjer: - Jeg magtede ikke at leve på den måde. Jeg var nødt til at finde et andet sted at bo. Helbredt, men nødt til at tigge Tilfældigvis besøgte en gruppe missionærer hans landsby, som lå syv timers rejse nord for Abuja i Nigeria. De genkendte hans symptomer og tog ham med det samme med til et hospital, hvor han blev sat i medicinsk behandling. Selv om han fik rettidig behandling, så han undgik alvorlige deformiteter, blev stemplet med spedalsk ved med at klæbe til ham. Han var nødt til at finde et nyt sted at leve. Da Sarki ikke havde andre muligheder, flyttede han til en større by, hvor ingen kendte ham. Her kunne han leve som tigger. Han opbyggede snart venskaber med andre, der kæmpede med samme sygdom og var ramt af fordomme. Efter nogen tid blev han og en gruppe af hans venner opmærksomme på et område af byen nær ved en kirke. Her kunne de slå sig ned. De havde ikke noget at miste. Sådan opstod det, som i dag hedder Wadata-landsbyen. Et nyt fællesskab Alt mens spedalskheden angreb deres kroppe og opbrød deres familieliv, kom den også til at skabe et sammenhold mel- Sarki Ali Isa fik tidligt konstateret spedalskhed. I dag er han landsbyleder i Nigeria. 6 Spedalskhedsmissionen

7 lem denne gruppe af udstødte. Hen mod 150 familier havde efterhånden gjort Wadata-landsbyen til deres hjemsted. I gruppen udvikledes et stærkt lederskab. De organiserede et sikkerhedsberedskab og fik formuleret et fælles regelsæt. Ikke overraskende står der over indgangsporten til Wadata-landsbyen: Du skal ikke forlade denne by med hovedet bøjet i skam! Et nye liv begynder Spedalskhedsmissionen har som hjælpeorganisation markeret sig ved at etablere et socio-økonomisk rehabiliteringsprogram i landsbyen. Det bygger på ideen om hjælp til selvhjælp. I 1999 modtog Sarki på denne måde et lån på ca. 400 danske kroner fra Spedalskhedsmissionen. Han kunne herigennem skaffe de fornødne varer sodavand, brød, salt til at få sig en kiosk. I begyndelsen solgte han sine varer fra et simpelt bord udenfor sit hjem. I takt med at indtjeningen steg, udvidede han forretningen til også at omhandle salg af palmeolie, bønner, majs osv.. Inden længe var han i stand til at slå en rigtig bod op midt i landsbyen. Leder af landsbyen Og udviklingen fortsatte med succes på succes. Sarki ansatte folk til at passe forretningen, mens han selv optog nye lån og begyndte at investere i landbrug. - Med hjælpen fra Spedalskhedsmissionen var jeg i stand til at etablere en forretning og tjene tilstrækkelig med penge til at bygge mig et nyt hjem og anskaffe mig en mængde geder. Det bliver aldrig nødvendigt for mig at tigge igen. Og det gælder også for min familie, fortæller Sarki på sit modersmål, Hausa. Det er ikke alle i Wadata-landsbyen, der har haft samme succes som Sarki, men man kan se fremskridt mange steder. Takket være en privat donation fra en rig nigerianer har man kunnet flytte landsbyen til et nyt landområde, hvor der er opført boliger med elektricitet, vand og kloakering. Alt sammen noget som ikke fandtes i det gamle Wadata. - Vi er utrolig spændte på at flytte ind i vores nye hjem, udtaler Sarki, der nu er leder af landsbyen. - I fremtiden vil vi have masser af plads til at dyrke vores grøntsager, og der er opført både en skole og et hospital i området sponsoreret af Spedalskhedsmissionen. Wadata har været igennem en fantastisk udvikling, og omgivelserne ser ikke ned på os mere. Spedalskhedsmissionen 7

8 Da Babi Begums mand fik spedalskhed sluttede de sig til en selvhjælpsgruppe og tog et lån, så de kunne få en grøntsagsbod på markedet. ISSN Spedalskhedsmissionen Overførsel fra kontonummer GIROINDBETALING KVITTERING Indbetaler 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Spedalskhedsmissionen Skibbroen 6, 2. Postboks 13, 6200 Aabenraa Spedalskhedsmissionen Skibbroen 6, 2. Postboks 13, 6200 Aabenraa Meddelelse til modtager BLAD NR 1/2013 Underskrift ved overførsel fra egen konto Kvittering Min gave til uddeling til arbejdet for de spedalske Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt +01< < Dag Måned År Sæt X 4030S (12.06) DB Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.